{"html": "<div class=\"lf-doc\"><p class=\"lf-p\">en materiel krænkelse af EMRK artikel 3 som følge af umenneskelig eller ned værdigende behandling, som udgangspunkt fastsætter godtgørelsen efter føl ­ gende niveauer: ­ ­</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>10.000 EUR (mindstebeløb), svarende til ca. 75.000 kr.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>40.000 EUR (referencebeløb), svarende til ca. 300.000 kr.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>80.000 EUR (maksimumbeløb), svarende til ca. 600.000 kr.</div>\n<p class=\"lf-p\">I nærværende sag gøres det gældende, at retten ved en krænkelse af EMRK ar tikel 3 som minimum bør fastsætte godtgørelsen efter referencebeløbet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt retten måtte finde, at der foreligger en krænkelse af EMRK artikel 8, bemærkes det, at godtgørelsen i sådanne sager som udgangspunkt fastsættes til:</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>4.000 EUR (mindstebeløb), svarende til ca. 30.000 kr., ­ 52</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>15.000 EUR (referencebeløb), svarende til ca. 110.000 kr.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">•</span>30.000 EUR (maksimumbeløb), svarende til ca. 225.000 kr.</div>\n<p class=\"lf-p\">Under hensyn til, at nærværende sag angår et alvorligt indgreb i Sagsøgers per sonlige og fysiske integritet, gøres det gældende, at godtgørelsen ved konstate ring af en krænkelse af EMRK artikel 8 i givet fald skal fastsættes til maksimum beløbet, eller subsidiært til et beløb mellem reference- og maksimumbeløbet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Endelig bemærkes, at sagens omstændigheder er af en sådan alvor og karakter, at en blot konstatering af en krænkelse af EMRK ikke udgør fornøden oprejs ning. ­ ­ ­ ­ (…) 2.6 Sagsomkostninger I forhold til det i duplikken anførte om sagsomkostninger – herunder at Kom munes opfordring til at tidsmæssigt afgrænse (”tilskære”) sagen ikke blev fulgt, at dette efter Kommunens opfattelse har medført et betydeligt øget ressource forbrug, og at Kommunen på den baggrund ønsker at få tilkendt sagsomkost ninger, såfremt retten giver Kommunen medhold – bemærkes følgende: ­ Det fastholdes, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændig heder, at hovedreglen om, at den tabende part skal betale sagsomkostninger, bør fraviges i medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, såfremt Sagsøger ikke får medhold. ­ ­ ­ Bestemmelsen fik sin nuværende udformning ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, og det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende 2004-05, tillæg A, lovforslag nr. L</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">132)</span>, at der ved bestemmelsens anvendelse navnlig skal lægges vægt på, om sagen har principiel eller videregående betydning, og om den føres mellem en borger og en offentlig myndighed.</div>\n<p class=\"lf-p\">Begge disse forhold gør sig gældende i nærværende sag.</p>\n<p class=\"lf-p\">For det første føres sagen mellem på den ene side en svært funktionsnedsat bor ger, repræsenteret af sin værge og med begrænsede økonomiske ressourcer, og på den anden side en offentlig myndighed, bistået af Biintervenient som biintervenient. ­ Der foreligger således et markant ulige styrkeforhold mellem parterne, herun der navnlig hvad angår økonomiske ressourcer. ­ 53 For det andet angår sagen en svært handicappet borgers indbringelse af et prin cipielt og videregående spørgsmål om, hvor den menneskeretlige tærskel går for, hvornår alvorlige svigt i kommunens omsorgsog plejeforpligtelse over for yderst sårbare borgere, som er fuldt afhængige af myndighedens støtte og pleje, kan udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3 eller artikel 8. ­ Kommunen har i sagen udtrykkeligt anerkendt, at Sagsøger i to konkrete episo der blev udsat for omsorgssvigt, dokumenteret ved de skjulte optagelser, som er fremlagt i stævningen, men bestrider, at disse forhold – hverken isoleret eller samlet – indebærer en krænkelse af EMRK artikel 3 eller artikel 8. ­ Sagen rejser dermed et principielt spørgsmål om fastlæggelsen af den menne skeretlige minimumstærskel i tilfælde, hvor der foreligger dokumenteret og al vorlige omsorgssvigt over for en særligt sårbar borger, som er fuldt afhængig af hjælp til alle basale livsfunktioner. ­ ­ Det bemærkes i den forbindelse, at de skjulte optagelser alene vedrører fire til fældige nætter ud af Sagsøgers flerårige ophold på botilbuddet Bosted. ­ Optagelserne kan derfor ikke i sig selv give et fuldstændigt billede af forhol ­dene på botilbuddet.</p>\n<p class=\"lf-p\">De understøttes imidlertid af omfattende, sammenhængende og konsistent do kumentation fremlagt i sagen, som påviser Sagsøgers vedvarende og alvorlige mistrivsel både i tiden forud for og efter optagelserne. ­ Hertil kommer, at den fremlagte dokumentation tillige belyser årelange, alvor lige og systematiske driftsog kulturmæssige udfordringer på Bosted. ­ Sagens principielle karakter består derfor ikke alene i vurderingen af, om de i optagelserne konkret dokumenterede hændelser – hver for sig eller samlet – kan kvalificeres som krænkelser af EMRK artikel 3 eller subsidiært artikel 8, men i lige så høj grad i den bevismæssige og retlige vægt, der kan og skal til lægges dokumenteret omsorgssvigt i et begrænset og tilfældigt udsnit af borge rens hverdag, når dette udsnit understøttes af omfattende og sammenfaldende indicier.</p>\n<p class=\"lf-p\">Dette indebærer tillige en stillingtagen til, hvilke krav der kan stilles til godtgø relsen af systematiske og langvarige omsorgssvigt ved indicier og sammenhæn gende bevisførelse, når direkte dokumentation af samtlige hændelser af natur lige grunde ikke foreligger. ­ ­ ­ ­ ­ 54 Det følger heraf, at sagens tidsmæssige omfang – som Kommunen tidligere har opfordret til at indskrænke og nu påberåber som grundlag for et øget ressour ceforbrug – er en nødvendig konsekvens af sagens karakter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Derudover har sagen principiel betydning i relation til godtgørelsesspørgsmå let, idet en konstatering af krænkelse af EMRK artikel 3 eller artikel 8 rejser spørgsmål om, hvorvidt, på hvilket niveau og efter hvilke kriterier der skal fast sættes godtgørelse i tilfælde af omsorgssvigt over for en særligt sårbar borger på et bosted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Endelig tilsiger hensynet til effektiv adgang til domstolene, at sager af denne karakter ikke bør medføre økonomiske konsekvenser, som reelt kan afholde særligt sårbare borgere fra at få prøvet menneskeretlige spørgsmål over for det offentlige, navnlig i disse helt særlige situationer, hvor myndighederne selv an erkender, at borgeren har været udsat for alvorligt omsorgssvigt i myndighe dens varetagelse af plejeopgaven, og hvor tvisten alene angår den retlige kvali fikation heraf, herunder om der foreligger eller har foreligget en krænkelse af EMRK.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt retten måtte finde, at der ikke foreligger en krænkelse af EMRK artikel 3, men derimod af EMRK artikel 8, og i den forbindelse tiltræde Kommunens synspunkt om, at selve konstateringen af krænkelsen udgør tilstrækkelig op ­‐ rejsning, således at der ikke skal tilkendes godtgørelse, og Sagsøgers påstand herom – hverken det nedlagte beløb eller et af retten skønsmæssigt fastsat min dre beløb – derfor ikke tages til følge, anmodes retten om under henvisning til sagens helt særlige karakter og omstændigheder enten at pålægge Kommunen at betale sagens omkostninger eller subsidiært at fritage Sagsøger for at betale sagsomkostninger til Kommunen, jf. nærmere principperne i EMRK artikel 41.</p>\n<p class=\"lf-p\">Afslutningsvist skal det nævnes, at sagsøger – til brug for nærværende sag - har modtaget fri proces fra Civilstyrelsen. …”</p>\n<p class=\"lf-p\">Haderslev Kommune har i sit påstandsdokument anført bl.a.: ”… 3. Ad påstanden om umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3 3.1 Haderslev Kommune gør principalt gældende, at Sagsøger ikke har været udsat for nedværdigende eller umenneskelig behandling i EMRK artikel 3’s forstand, hvorfor Haderslev Kommune allerede af den grund skal frifindes. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ 55 Helt overordnet følger det af retspraksis vedrørende børnesager fra Den Euro pæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: EMD), at det afgørende for, om en offentlig myndighed ifalder erstatningsansvar som følge af en manglende opfyldelse af sin positive handlepligt efter EMRK artikel 3 er: ­</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>om myndigheden vidste eller burde have vidst, at der var en reel og umid delbar risiko for, at barnet blev udsat for umenneskelig eller nedværdi ­gende behandling i strid med EMRK artikel 3, og</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>om myndigheden herefter har undladt at udfolde rimelige bestræbelser for at forhindre overgrebene.</div>\n<p class=\"lf-p\">3.2 Det af Nattevagt 1 udviste omsorgssvigt overskrider ikke minimumstærsklen i EMRK artikel 3 3.2.1 I EMD’s praksis er det eksempelvis fastslået, at følgende overgreb på min ­ dre- årige og/eller personer med handicap ikke havde en sådan alvor, at de fal ­ der inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 3: (…) 3.2.2 Der er således også i forhold til børn og/eller personer med handicap tale om en høj minimumstærskel, som nærværende sag ganske enkelt ikke oversti ger. ­ (…) 3.2.4 Haderslev Kommune anerkender, at Sagsøger i to tilfælde er blevet udsat for omsorgssvigt af Nattevagt 1, hvilket Haderslev Kommune kun kan beklage.</p>\n<p class=\"lf-p\">De to episoder, nemlig episoden, hvor Nattevagt 1 undlod at hjælpe Sagsøger med at komme på toilettet, selvom han efter lydoptagelserne at dømme formentlig havde afføring i bleen, og episoden, hvor Sagsøger græd i 1 time og 14 minutter, uden at Nattevagt 1 greb ind, er efter Haderslev Kommu nes opfattelse uacceptabel adfærd.</p>\n<p class=\"lf-p\">I lyset af såvel EMD’s og de danske domstoles praksis overskrider den pågæl dende adfærd imidlertid ikke den høje minimumstærskel, som EMRK har sat i sager om EMRK artikel 3, uanset at denne adfærd selvsagt også er helt uaccep tabel. (…) ­ ­ ­ 56 3.2.6 Haderslev Kommune bemærker i øvrigt, at situationen – uanset at dette ikke undskylder den ansattes adfærd – også skal ses i lyset af, at den ansattes reaktion efter alt at dømme i et eller andet omfang var en reaktion på Sagsøgers pårørendes vedvarende overfusninger og overvågning af personalet, der skabte et stort psykisk pres på de medarbejdere, der havde med Sagsøger at gøre, og at Nattevagt 1 på det relevante tidspunkt derfor var den eneste på natteholdet i de lige uger, der var villig til at påtage sig opgaven med at hjælpe Sagsøger om natten, fordi de øvrige ansatte nægtede under henvisning til deres psykiske arbejdsmiljø. (…) 3.3 Haderslev Kommune har foretaget rimelige foranstaltninger på baggrund af kom ­munens viden/burde-viden om omsorgssvigtet 3.3.1 Hvis retten alligevel måtte finde, at de to episoder med omsorgssvigt over stiger minimumstærsklen i EMRK artikel 3, gør Haderslev Kommune gæl dende, at Haderslev Kommune har efterlevet sine positive forpligtelser efter EMRK artikel 3 til at undersøge forholdene og træffe rimelige foranstaltninger for at forhindre yderligere overgreb.</p>\n<p class=\"lf-p\">3.3.2 Efter retspraksis, jf. bl.a. U.2018.2013 H, kan en myndighed kun siges at have viden eller burde-viden om forhold, som myndigheden konkret har fået underretninger om. Der henvises uddybende til svarskriftets punkt 4.1.1. Det forhold, at Haderslev Kommune havde en generel viden om, at der var udfor dringer med Bosted, skaber således ikke en konkret burde-viden om, at Sagsøger blev udsat for overgreb. Det bemærkes i den forbindelse, at både Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet og Socialtilsyn Syd var på tilsynsbesøg i maj og juni 2023 (altså umiddelbart før og efter de skjulte opta gelser fandt sted) uden at udstede påbud eller sanktioner i øvrigt i forhold til Bosted, hvilket klart taler for, at Haderslev Kommune ikke havde burde-viden om eventuelt omsorgssvigt af beboere.</p>\n<p class=\"lf-p\">3.3.3 Haderslev Kommune fik først burde-viden om, at Sagsøger muligt var blevet udsat for omsorgssvigt, da Haderslev Kommune den 27. juni 2024 blev kontaktet af TV2. Haderslev Kommune tog herefter straks kontakt til Nor rbom Vinding, der udarbejdede en forundersøgelse af de pågældende forhold og konkluderede, at der i to tilfælde var sket omsorgssvigt af Sagsøger.</p>\n<p class=\"lf-p\">3.3.4 Haderslev Kommune gav på baggrund af de to episoder Sagsøger en uforbeholden undskyldning for den pågældende adfærd, ligesom man øgede mængden af Sagsøgers natlige tilsyn og entrerede med et eksternt firma, der siden har varetaget alt arbejde med Sagsøger om natten. For så vidt angår den pågældende nattevagt, havde Nattevagt 1 allerede selv sagt ­ ­ ­ ­ 57 op, og blev i den resterende del af hans opsigelsesvarsel taget ud af vagtplanen, således at han fra dette tidspunkt ikke længere befandt sig på Bosted. Hvis Nattevagt 1 ikke allerede havde været i opsagt stilling, var der blevet indledt en bortvisningssag.</p>\n<p class=\"lf-p\">3.3.5 Haderslev Kommune gør på den baggrund gældende, at kommunen straks reagerede på den burde-viden om overgreb, som kommunen fik, og at kommunen herefter har truffet rimelige og effektive foranstaltninger for at for hindre yderligere overgreb. Også af den grund skal der ske frifindelse af Ha ­‐ derslev Kommune. ­ 3.4 De øvrige forhold påberåbt i stævningen 3.4.1 For så vidt angår de øvrige forhold påberåbt i stævningen er det Haderslev Kommunes opfattelse, at dette reelt i hovedsagen er en klage over serviceni ­‐ veauet på Bosted, og at disse forhold klart falder udenfor EMRK artikel 3’s anvendelsesområde. Haderslev Kommune kan i den forbindelse ikke gen ­ kende, at Sagsøger i øvrigt skulle være blevet udsat for omsorgssvigt, eller at Sagsøger generelt skulle være i mistrivsel på Bosted, og det er Sagsøger, som bærer bevisbyrden herfor. Det var således personalet på Bosteds opfattelse, at Sagsøger generelt trivedes på Bosted, jf. bilag C.</p>\n<p class=\"lf-p\">3.4.2 For så vidt angår det anførte om, at der er journalnotater, hvor Sagsøger har grædt eller været ked af det, bemærkes, at dette ikke er det samme som, at han ikke har været i trivsel. Sagsøger har et kognitivt funktions niveau svarende til et mindre barn, og der er intet usædvanligt i kommunika tion ved gråd. Et børnehavebarn kan fx også sagtens have grædt i børnehaven uden at dette betyder, at barnet ikke er i trivsel. Det er fx et velkendt fænomen, at børn græder ved aflevering for at forhindre forældrene i at gå, uden at det betyder, at de er kede i det i børnehaven, og der er således ikke noget usædvan ligt i, at en institution og et barns – eller i dette tilfælde en voksen med et kog nitivt funktionsniveau svarende til et barns – forældre oplever forløbet forskel ligt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det var – og er – Haderslev Kommunes opfattelse, at Sagsøgers udfor dringer kan rummes på Bosted, og at han således er placeret i det rigtige tilbud.</p>\n<p class=\"lf-p\">Imidlertid står den service, som Bosted kan levere, ikke mål med de pårørendes forventninger, ligesom de pårørende ønsker 1:1-støtte i et omfang, som personalet ikke vurderer, at der er fagligt behov for og som også har et omfang, der er udtryk for et ønske om et serviceniveau, som går ud over det politisk vedtagne serviceniveau. Niveauet af støtte om natten har i den forbin delse været prøvet af Ankestyrelsen, jf. bilag AE, der afviste, at der var hjemmel til at give ham 1:1-støtte om natten. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ 58 3.4.3 Samtidig er situationen den, at Værge har afvist at flytte Sagsøger til andet botilbud, fordi det ligger 1 times kørsel væk, jf. bilag BN og BO. Dette understøtter også klart, at forholdene på bostedet ikke falder inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 3. Hvis Værge reelt set havde ment, at hendes søn blev udsat for en behandling, der stred imod torturforbuddet i EMRK artikel 3, må det i øvrigt have formodningen for sig, at hun straks ville have accepteret et hvilket som helst andet botilbud uanset transporttid, i stedet for at lade ham blive boende på Bosted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Når hun ikke har gjort det, så er det jo fordi nærværende sag – ud over de to tilfælde af omsorgssvigt begået af Nattevagt 1 – primært handler om utilfreds hed med serviceniveauet og Haderslev Kommunes vurdering af Sagsøgers støttebehov, som er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen, og serviceniveauet og vurderingen af støttebehovet ville ikke være et andet, hvis man rykkede Sagsøger til et andet botilbud. ­ 3.4.4 Dertil kommer i øvrigt, at Sagsøgers pårørendes adfærd igennem hele forløbet har vanskeliggjort Haderslev Kommunes understøttelse af Sagsøgers trivsel på Bosted, herunder har gjort det svært at rekruttere og fastholde medarbejdere til plejen af Sagsøger, hvilket efter EMD’s praksis også skal tillægges betydning, jf. mod Rumænien, som er beskrevet i svarskriftets punkt 4.1.2.4.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4.</span>Ad Haderslev Kommunes ansvar for Nattevagt 1’s handlinger 4.1 Det er anført af Sagsøger under skriftvekslingen, at Haderslev Kom mune er direkte ansvarlig for Nattevagt 1’s handlinger, og at det i den forbin delse er uden betydning, at Haderslev Kommune, da kommunen fik burde-vi den om disse handlinger, straks kontaktede Norrbom Vinding, der udarbej ­ dede en forundersøgelse af de pågældende forhold, hvorefter Haderslev Kom mune tog en række tiltag for at rette op på situationen, herunder straks sikrede, at Nattevagt 1 ikke befandt sig på Bosted i den resterende del af sit opsigel sesvarsel, ligesom Haderslev Kommune undskyldte over for Sagsøger.</div>\n<p class=\"lf-p\">4.2 Denne udlægning af retsstillingen efter EMRK er Haderslev Kommune enig i, og det følger heller ikke af de domme, som Sagsøger påberåber sig – tværtimod. ­ ­ ­ ­ ­ ikke (…) Spørgsmålet om, hvorvidt Nattevagt 1’s opførsel kan tilskrives Haderslev Kom mune, beror således på en helhedsvurdering, i hvilken forbindelse både alvoren ­ 59 og karakteren af adfærden, men også Haderslev Kommunes prompte reaktion på Nattevagt 1’s handlinger, selvsagt har betydning. (…) 4.11 Opsummerende ses EMD ved spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansattes retsstridige handlinger (hvilket et omsorgssvigt af en borger notorisk er) kan henregnes til staten at tillægge det betydelig vægt, om staten har undladt at reagere på den viden, som staten havde om forholdene, fx i form af en under søgelse eller disciplinærsanktioner mod den ansatte. Dette gælder både i sager om positive og negative forpligtelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">4.12 Det gøres i den forbindelse gældende, at Haderslev Kommune i nærvæ ­ rende sag, samme dag som kommunen blev kontaktet af TV2 i sagen, tog kon takt til Norrbom Vinding, der udarbejdede en forundersøgelse af de pågæl ­dende forhold og konkluderede, at der i to tilfælde var sket omsorgssvigt af Sagsøger. ­ ­ 4.13 Haderslev Kommune gav på baggrund af de to episoder Sagsøger en uforbeholden undskyldning for den pågældende adfærd, ligesom man i en periode øgede mængden af Sagsøgers natlige tilsyn og entrerede med et eksternt firma, der varetog alt arbejde med Sagsøger om natten. For så vidt angår den pågældende nattevagt, havde Nattevagt 1 allerede selv sagt op, og blev i den resterende del af hans opsigelsesvarsel taget ud af vagtplanen, således at han fra dette tidspunkt ikke længere befandt sig på Bosted. Hvis Nattevagt 1 ikke allerede havde været i opsagt stilling, var der blevet indledt en bortvisningssag.</p>\n<p class=\"lf-p\">4.14 Under disse omstændigheder er Haderslev Kommune ikke erstatnings ­‐ ansvarlig for Nattevagt 1’s handlinger.</p>\n<p class=\"lf-p\">4.15 Det modsatte resultat ville da også føre til, at landets kommuner ville være erstatningsansvarlige for alle ansattes abnorme handlinger, uanset at kommu nen prompte reagerede på forholdene. Ud over at være i strid med DL 3-19-2, jf. også bl.a. U.2025.3756 V, ville en sådan fortolkning få voldsomme økonomi ske konsekvenser for det offentlige.</p>\n<p class=\"lf-p\">4.16 I forhold til bemærkningerne om de generelle udfordringer på Bosted bemærkes, at disse løbende blev forsøgt løst med forskellige initiativer, og at der ikke var noget – hverken i Haderslev Kommunes oplysninger eller i tilsyns rapporterne fra Socialtilsynet eller Styrelsen for Patientsikkerhed – der indike rede, at der var en risiko for, at Sagsøger (eller andre beboere på boste det) blev udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Der henvises i øvrigt til beskri velsen af hændelsesforløbet i svarskriftet. ­ ­ ­ ­ ­ ­ 60 5. Beviskravet 5.1 Udgangspunktet efter EMD’s praksis er, at sagsøgeren skal føre bevis for sit krav, og at bevisstandarden er ”beyond reasonable doubt” , altså ud over enhver rimelig tvivl.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det klare retslige udgangspunkt er dermed, at Sagsøger skal bevise de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for hans krav, ud over enhver rimelig tvivl, og det gøres gældende at det er den relevante bevisstandard i nærværende sag.</p>\n<p class=\"lf-p\">5.2 EMD modificerer – som også anført af Sagsøger – denne bevisstan dard i sager om arresterede/fængslede personer. Om dette skriver EMD i sin guide til artikel 3 på side 13, jf. bilag BM, at: ­ (…) Det gøres hertil gældende, at der ikke er grundlag for at anvende formodnings ­‐ reglen på nærværende sag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som EMD tydeligt skriver, finder formodningsreglen anvendelse på sager, hvor en person er under politiets eller en lignende autoritets kontrol. Dette vil fx være tilfældet i en sag, hvor en rask person varetægtsfængsles og 4 timer senere løslades med brækkede knogler.</p>\n<p class=\"lf-p\">5.3 Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er sket frihedsberøvelse, frihedsbe røvelsen skal også være foretaget af politiet eller en lignende i en situation, hvor bevismaterialet er i myndighedernes eksklusive kontrol. ­ (…) EMD ses i øvrigt ikke at have anvendt formodningsreglen i sagen, hvor boste det i øvrigt selv fra start af klart tilkendegav, at de ikke havde kompetencerne eller ressourcerne til at tage sig af drengen, ligesom det var ubestridt, at drengen var blevet bundet til sengen. Den statslige værge var således hele tiden bekendt med, at drengen var placeret et sted, der ikke kunne varetage hans behov, hvil ket under sagen var ubestridt.</p>\n<p class=\"lf-p\">5.5 Der er derimod intet i retspraksis, der understøtter, at formodningsreglen skulle finde anvendelse på en sag som den foreliggende.</p>\n<p class=\"lf-p\">5.6 At bo på et botilbud bærer ingen sammenligning med at være arresteret eller fængslet af politiet, og Værge, og Vidne 6, opholdt sig på Bosted en ­ ­ 61 betydelig del af tiden og siden efteråret 2022 sovet på skift i Sagsøgers lejlighed, så der er heller ikke tale om, at beviserne i sagen er i Haderslev Kom munes eksklusive kontrol. Tværtimod har Værge vedvarende afvist at samtykke til, at personalet på Bosted måtte kommunikere med eller ind ­hente oplysninger fra Sagsøgers læge, da det er hende, der som værge har ad ­gang til at se og samtykke til videregivelsen af disse. ­ 5.7 Sagsøger skrev selv i replikken på side 6, at: ” Selvom EMD hidtil primært har anvendt denne formodningsregel i sager om fri ­hedsberøvede personer, fordi bevisspørgsmålet endnu ikke er blevet behandlet i andre sammenhænge, f.eks. for personer i myndighedspleje på bosteder, må den under alle omstændigheder også finde anvendelse i disse situationer.”</p>\n<p class=\"lf-p\">5.8 Hertil skal for det første bemærkes, at EMD har behandlet klager over for hold på bosteder, hospitaler og andre statslige institutioner, hvor en borger modtager pleje, uden at anvende formodningsreglen, og der er således ikke no get der tilsiger, at den skulle finde anvendelse på en sag som den foreliggende.</p>\n<p class=\"lf-p\">5.9 Dernæst skal bemærkes, at det fremgår af punkt 4.1 i forslag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven - lovforslag nr.</p>\n<p class=\"lf-p\">230 af 19. februar 1992), at: ” Højesteret været tilbageholdende med at træffe afgørelser, der kunne fremstå som retsskabende, i tilfælde hvor rækkevidden af konventionen ikke har været klar.”</p>\n<p class=\"lf-p\">5.10 Det fremgår videre af lovforslagets punkt 5, at denne balance, Højesterets praksis var udtryk for, ikke skulle forrykkes med lovforslaget, jf. nedenstående: ” Justitsministeriet kan tiltræde udvalgets synspunkter og forslag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Justitsministeriet er således enig i, at den balance mellem lovgivningsmagten og domstolene, som er fastslået i Højesterets praksis, ikke bør forrykkes. Det bør fortsat være Folketinget, der afgør, hvilket indhold den danske lovgivning skal have. Som fremhævet af udval ­get bør en inkorporering ikke føre til, hverken at domstolene påtager sig en større retspolitisk opgave, eller at lovgivningsmagten slækker på kravene til en løbende til ­pasning af lovgivningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved den inkorporeringsform, der er valgt i forslaget tilsigtes der ikke nogen ændring af balancen mellem lovgivningsmagten og domstolene.”</p>\n<p class=\"lf-p\">I nærværende sag ville det være retsskabende at fravige EMD’s udgangspunkt om, at det er Sagsøger, der skal føre bevis for sit krav, ligesom det vil få betydelige konsekvenser for bedømmelsen af fremtidige sager om offentlige myndigheders erstatningsansvar for forhold på bosteder. ­ ­ 62 6. Ad anbringendet om frihedsberøvelse 6.1 Sagsøger har i sit seneste skrift af 16. januar 2026 – til støtte for sine standpunkter om, at der i nærværende sag skal afviges sædvanlig praksis i for hold til såvel beviskrav som minimumstærsklen i EMRK artikel 3 -- indtaget det standpunkt, at Sagsøger er frihedsberøvet i EMRK artikel 5’s forstand på Bosted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Dette bestrides. ­ (…) 6.5 Ved en vurdering af, om en anbringelse af en person under værgemål er frihedsberøvet, lægger EMD således vægt på om familiemedlemmer har del i værgemålet, herunder om deres synspunkter har været inddraget i processen, og om den pågældende selv har mulighed for bevægelsesfrihed og at bevare social kontakt med omverdenen. Derimod er det ikke afgørende, om det er en offentlig myndighed, der har truffet beslutningen om flytning til et bestemt bo sted. ­ 6.6 I nærværende sag er Sagsøgers mor, Værge, hans værge, og hun bliver løbende inddraget i forholdene omkring Sagsøgers ophold på Bosted, herunder både i forhold til flytningen dertil, men også overvejel ­serne om flytning derfra. Det forhold, at Værge på Sagsøgers vegne i november 2025 har tilkendegivet, at Sagsøger ikke ønsker at flytte til et bosted i Esbjerg, taler i den forbindelse med betydelig vægt imod, at der er tale om en frihedsberøvelse i EMRK artikel 5’s forstand.</p>\n<p class=\"lf-p\">Samtidig er Sagsøger ikke anbragt på en lukket afdeling, han er ikke undergivet besøgsrestriktioner og har mulighed for at bevare social kontakt med omverdenen, hvilket han gør i meget vidt omfang og uden at det kræver forudgående godkendelse fra Bosted, hvilket jo også er det, der afspejles i Værges mail i bilag BO. Forældrene har i den forbindelse opholdt sig så meget i lejligheden, at de fx har opsat kogeplade og airfryer i lejligheden, og opbevaret Værges personlige ejendele såsom tøj og tandbørste, og der har på Bosted været et indtryk af, at Værge i perioder har opholdt sig mere på Bosted end i sit eget hjem.</p>\n<p class=\"lf-p\">6.7 På den baggrund gøres det gældende, at Sagsøger ikke er frihedsbe ­røvet i EMRK artikel 5’s forstand, og det forhold, at flytning kræver Familie ­retshusets godkendelse, kan ikke føre til et andet resultat, jf. H.M mod Schweitz.</p>\n<p class=\"lf-p\">6.8 Det modsatte resultat ville da også føre til, at myndighederne generelt havde bevisbyrden for, at en påstået forværret helbredstilstand for en beboer på et bo ­ 63 sted ikke skyldtes et omsorgssvigt fra personalets side, hvilket ville være sær deles vidtgående og uden juridiske holdepunkter. ­ 7. Ad Sagsøgers subsidiære krav efter EMRK artikel 8 7.1 I replikken har Sagsøger subsidiært rejst krav efter EMRK artikel 8 om retten til familieliv, uden at Sagsøger har gjort selvstændige anbrin gender gældende i den henseende. ­ 7.2 Herom skal bemærkes, at EMRK artikel 8 i forhold til artikel 3 også har en minimumstærskel, om end en der er lavere end EMRK artikel 3. I Tonchev mod Bulgarien blev den forsætlige vold mod den 5-årige dreng således heller ikke anset for omfattet af EMRK artikel 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">7.3 EMRK artikel 8 stiller i den forbindelse ikke krav til staternes serviceniveau på bosteder, idet EMD overlader en betydelig skønsmargin til staterne under henvisning til staternes begrænsede økonomiske ressourcer.</p>\n<p class=\"lf-p\">7.4 Det er derfor Haderslev Kommunes opfattelse, at det efter EMRK artikel 8 alene er relevant at vurdere de to episoder af omsorgssvigt begået af Nattevagt 1, idet det her igen skal anføres, at Haderslev Kommune – da kommunen blev gjort bekendt hermed af TV2 – reagerede prompte ved at iværksætte en under søgelse af forholdene ved ekstern advokat med inddragelse af Sagsøgers pårørende og foretog relevante tiltag for at rette op på forholdene og forhindre yderligere omsorgssvigt. ­ 7.5 Der foreligger derfor heller ikke en krænkelse af EMRK artikel 8.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">8.</span>Ad sagsøgers mulige anbringender om fejlbehandling/manglende behand ling på Bosted - 8.1 Sagsøger har i sagen indtaget en række standpunkter vedrørende maveproblemer, trykmærker og vægt, og det står ikke helt klart for Haderslev Kommune, om Sagsøger alene påberåber sig, at han har været udsat for omsorgssvigt, eller om han også gør gældende, at han har fået fejlbehæftet sundhedsfaglig behandling på Bosted i forbindelse med sine problemer med maven.</div>\n<p class=\"lf-p\">8.2 Dette bestrides i givet fald, og ses da heller ikke nærmere underbygget af de af Sagsøger fremlagte akter, at der skulle være sket en sådan fejlbe handling. ­ 64 8.3 Dertil gør Haderslev Kommune gældende, at sådanne forhold ikke falder ind under EMRK artikel 3, idet den materielt korrekte bestemmelse i EMRK er EMRK artikel 8, der bl.a. omfatter fejl i sundhedsfaglig behandling. (…) 8.6 Derimod udgør sundhedsfaglige fejl ikke i sig selv en krænkelse af EMRK artikel 8, medmindre det sundhedsfaglige personale har handlet forsætligt, el ­ ler der er tale om en strukturel dysfunktion på sundhedsområdet. Der henvises i øvrigt til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, side 907908. (…) 8.8 Da Sagsøger ikke gør gældende, at der skulle være handlet forsætligt fra personalets side, eller at der skulle være en sådan strukturel dysfunktion i sundhedsvæsenet, er der allerede af den grund ikke sket en krænkelse af EMRK artikel 8. (…) 8.11.1 I det omfang Sagsøger mente sig udsat for fejlbehandlinger i for ­ hold til sine trykmærker eller sin vægt, gør Haderslev Kommune gældende, at et eventuelt erstatningskrav rettet mod Haderslev Kommune i sagen skulle have været baseret på national sundhedslovgivning, og at sagsøgerne i første omgang skulle have henvendt sig til Patienterstatningen, der har den fornødne lægelige sagkundskab til at kunne vurdere sagen, samt det fornødne overblik over det sædvanlige erstatningsniveau i denne type sager.</p>\n<p class=\"lf-p\">8.11.2 Dette er ikke sket, hvilket understreger, at der skal ske frifindelse.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">9.</span>Ad godtgørelsesniveauet 9.1 Det følger af EMRK artikel 13 sammenholdt med princippet i erstatnings ­‐ ansvarslovens § 26, at der skal tilkendes godtgørelse af de danske domstole, når en person i henhold til EMD’s praksis efter konventionens artikel 41, ville have ret til godtgørelse, jf. U.2017.2929H.</div>\n<p class=\"lf-p\">9.2 Efter praksis fra EMD vedrørende bestemmelsens anvendelsesområde kræ ves det, at behandlingen overstiger et vist minimum af alvor. Vurderingen heraf er relativ og afhænger af den enkelte sags særlige omstændigheder, herunder karakteren og omfanget af behandlingen, den tidsmæssige udstrækning, de fy siske eller mentale følgevirkninger og i visse tilfælde offerets køn, alder, hel ­ ­ ­ 65 bredstilstand mv., jf. EMD’s dom af 26. oktober 2000 i sagen Kudla mod Polen, nr. 30210/96, præmis 91. (…) 9.7 Haderslev Kommunes gør på den baggrund gældende, at en eventuel godt ­ gørelse efter EMRK artikel 3 maksimalt skal udmåles til de 25.000 kr., som blev tilkendt i U.2019.4010 H.</p>\n<p class=\"lf-p\">9.8 I forhold til Sagsøgers standpunkter omkring EMD’s satser for godt gørelse, bemærkes det, at EMD’s satser ikke er offentliggjorte og i øvrigt heller ikke er bindende for de nationale domstole. Der kan i den forbindelse henvises til storkammerdommen Scordino mod Italien (storkammerdom i sagsnr.</p>\n<p class=\"lf-p\">36813/97 af 29. marts 2006), præmis 189: ­ (…) 9.9 Der er således ikke noget til hinder for, at der tilkendes en lavere erstatning end den, som EMD ville tilkende i en tilsvarende sag, så længe erstatningsud målingen ikke er åbenbart urimelig i lyset af EMD’s praksis, jf. præmis 213 og 269 i Scordino mod Italien. ­ 9.10 Dette skal ses i lyset af, at den pågældende klager – ved at være blevet kompenseret allerede ved de nationale domstole – har fået oprejsning hurtigere end ellers ville være tilfældet, hvis den pågældende skulle have ført sagen ved EMD, jf. Bako mod Slovakiet, (afgørelse af 15. marts 2005 i sagsnr. 60227/00).</p>\n<p class=\"lf-p\">9.11 I praksis ses danske domstole også hyppigt at udmåle torterstatning for krænkelser af EMRK i et niveau, der ligger lavere end det, EMD selv ville have tilkendt, hvilket også er bedst stemmende med dansk rets almindelige retstra ditioner i forhold til tilkendelse af tort. Dette gælder også for krænkelser af EMRK artikel 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">9.12 Det bemærkes i den forbindelse, at EMD ikke i alle tilfælde udmåler en godtgørelse, idet konstateringen af en krænkelse i en række sager i sig selv er blevet anset for at udgøre passende oprejsning. Der henvises i den forbindelse til Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention praktikere, 6. udg., Djøf Forlag 2023, side 212. ­ for 9.13 I det omfang retten måtte give Sagsøger medhold i sin subsidiære påstand om, at der er sket en krænkelse af EMRK artikel 8, gøres det gældende, at en eventuel konstatering af en overtrædelse af EMRK i sig selv vil udgøre passende oprejsning – dette også på baggrund af de tiltag, der blev iværksat, da mistanken om omsorgssvigt opstod – og at der på den baggrund ikke skal ud ­ 66 måles en erstatning efter EMRK henset til den skete opfølgning og initiativerne fra kommunens side. (…) 11. Ad sagsomkostninger 11.1 I forhold til det af Sagsøger anførte om, at Haderslev Kommune ikke bør tilkendes sagsomkostninger, hvis Haderslev Kommune får medhold, skal Haderslev Kommune bemærke, at sagsøger – uanset Haderslev Kommu nes opfordringer hertil – ikke har ønsket at medvirke til at tilskære sagen tids mæssigt. Dette har betydet, at Haderslev Kommune ikke alene har skullet re degøre for de forhold, der er relateret til sagens kerne – nemlig de forhold, der var genstand for TV2-dokumentaren – men for hele den periode, hvor Sagsøger har boet på Bosted. Dette har selvsagt medført et betydeligt øget ressourceforbrug fra kommunens side. ­ ­ ­ 11.2 At replikken på side 20-21 anføres det, at: ” Skulle retten mod forventning finde, at de fire dokumenterede dages optagelser ikke isoleret set overskrider tærsklen for en krænkelse af artikel 3, er det yderligere sand ­synliggjort, at omsorgssvigtet har været kontinuerligt og omfattende fra Sagsøgers indflytning i december 2021 (eller umiddelbart derefter) og frem til i hvert fald tids ­punkterne for TV2’s optagelser i sommeren 2023 og sandsynligvis også derefter.”</p>\n<p class=\"lf-p\">Navnlig formuleringen ”og sandsynligvis også derefter ” understøtter, at man fra sagsøgers side er klar over, at man ikke peger på noget konkret i den efterføl gende periode. Desuagtet har man ikke ønsket at medvirke til en tidsmæssig afgrænsning af sagen. ­ 11.3 I det omfang retten giver Haderslev Kommune medhold, gør Haderslev Kommunes derfor gældende, at Haderslev Kommune skal tilkendes sagsom ­‐ kostninger, ligesom ovenstående uanset hvad bør indgå i rettens vurdering af spørgsmålet om sagsomkostninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">11.4 I det omfang retten i nærværende sag måtte nå frem til, at der alene er sket en krænkelse af EMRK artikel 8, og at denne For så vidt angår det i Sagsøgers foreløbige processkrift af 6. januar 2026 punkt 1.2 anførte om, bemær kes, at Haderslev Kommune inden retssagens start har undersøgt og undskyldt det omsorgssvigt, som Sagsøger blev udsat for af Nattevagt 1, samt taget tiltag for at rette op. Hvis retten måtte finde, at der er sket en krænkelse af EMRK artikel 8, men at konstateringen at krænkelsen udgør passende oprejs ning, er det i den forbindelse Haderslev Kommunes opfattelse, at retspleje ­ ­ ­ 67 lovens § 312, stk. 4, finder anvendelse, og at Haderslev Kommune i den forbin delse skal tilkendes sagsomkostninger. …”</p>\n<p class=\"lf-p\">Biintervenient ­ har i påstandsdokumentet anført følgende: ”… Biintervenients bemærkninger Som anført i biinterventionsbegæringen af 5. marts 2025 er nærværende sag ef ter Biintervenients opfattelse principiel i forhold til fastlæggelsen af ansvarsnormen i sager om en kommunes eventuelle erstatningsansvar for påståede brud på EMRK ar tikel 3, herunder spørgsmålet om hvornår en sag har en så alvorlig karakter, at den falder ind under anvendelsesområdet af bestemmelsen, og spørgsmålet om, hvornår man som myndighed har iværksat rimelige foranstaltninger til at forhindre yderligere overgreb. ­ ­ Biintervenient kan tilslutte sig, at der ikke findes retspraksis, der understøtter, at forhol ­dene omkring Sagsøgers ophold på botilbuddet Bosted skulle falde inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 3, uanset at Sagsøger i to tilfælde er blevet udsat for omsorgssvigt af en bestemt nattevagt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Biintervenient kan videre tilslutte sig, at Haderslev Kommune har taget en række tiltag for at forhindre, at Sagsøger bliver udsat for yderligere omsorgssvigt på Bosted, herunder iværksatte en forundersøgelse af forholdene, fjernede den relevante medarbejder fra vagtplanen, da man blev bekendt med den pågæl ­‐ dendes identitet, og visiterede Sagsøger til yderligere støtte.</p>\n<p class=\"lf-p\">Biintervenient kan i øvrigt tilslutte sig det af Haderslev Kommune anførte. …”</p>\n<p class=\"lf-p\">Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen i overensstemmelse med indholdet af påstandsdokumenterne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Retten har i medfør af retsplejelovens § 358, stk. 1, jf. stk. 6, ikke tilladt Sagsøger, at inddrage de nye anbringender om kommunens omsorgsforpligtelse efter serviceloven i lyset af EMRK, idet Haderslev Kommune ikke har samtykket til, at disse kan indgå i sagen, og idet anbringenderne først blev anført i påstands dokumentet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Rettens begrundelse og resultat ­ 68 Sagen angår, om Sagsøger under sit ophold på Bosted har været udsat for en behandling, som er omfattet af Den Europæiske Menneskeret tighedskonvention (EMRK) artikel 3 og/eller artikel 8, samt om Haderslev Kom mune er ansvarlig herfor, og om han i givet fald er berettiget til en godtgørelse efter EMRK artikel 13, sammenholdt med princippet i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. i øvrigt EMD`s praksis vedrørende EMRK artikel 41. ­ ­ Indledningsvis har Sagsøger gjort gældende, at Sagsøgers ophold på Bosted i relation til bevisbyrde skal anses for ligestillet med, at han har været frihedsberøvet eller lignende således, at dette medfører omvendt bevis ­ byrde.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger har egen bolig på Bosted. Han er ikke anbragt på en lukket afdeling eller i øvrigt undergivet nogle besøgsrestriktioner. Familiemedlemmer eller andre kan efter aftale med Sagsøger eller dennes mor og værge, Værge frit overnatte i boligen, ligesom han har fri adgang til at tage med andre udenfor bostedet. Retten finder efter disse omstændigheder, at Sagsøger ikke i EMRK artikel 5´s forstand kan ses for at være administrativt frihedsberøvet eller lignende.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beviskravet i den konkrete sag er herefter i overensstemmelse med EMD´s prak sis, at Sagsøger ud over enhver rimelig tvivl skal føre bevis for, at der er sket en krænkelse af EMRK artikel 3 om umenneskelig eller nedværdigende be handling og/eller artikel 8 om krænkelse af hans ret til privatliv.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger blev beboer på Bosted den 6. december 2021, hvor han fortsat bor. Han er diagnosticeret med spastisk tetraplegisk cerebral parese og har tillige et udviklingshandicap. Det må lægges til grund, at han forud for indflytningen to gange havde tarmslyng, men betydningen heraf for Sagsøger somatiske sundhedstilstand under opholdet på bostedet, eller hans læ gelige forhold i øvrigt, kan ikke vurderes, idet der i sagen er begrænsede lægelige oplysninger, navnlig for tiden efter indflytningen. Retten bemærker, at sagsøger ikke har fremlagt fuldstændige lægelige oplysninger for Sagsøger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værge har – støttet af flere vidner – forklaret om, at Sagsøger løbende er blevet dårligere funktionsmæssigt under sit ophold. Dette underbygges ikke af lægelige oplysninger, og retten finder, at der ikke alene ud fra vidneforklarin ger er tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, om udviklingen kan relateres til plejen på bostedet, eller om det skyldes en progressiv sygdom, hvor symptomer og funktionsnedsættelse gradvist forværres over tid. I forhold til vurdering af eventuel mistrivsel tillægger retten denne bevismæssige usikkerhed som følge af ufuldstændige lægelige oplysninger betydning til skade for Sagsøger. ­ ­ ­ ­ 69 Efter indholdet af de af TV2 foretagne lydoptagelser finder retten, at en nattevagt i to tilfælde udsatte Sagsøger for omsorgssvigt, henholdsvis ved bl.a. at undlade at hjælpe Sagsøger på toilettet, selvom han angiveligt havde af føring i bleen, samt ved at undlade at gribe ind gennem 1 time og 14 minutter, hvor Sagsøger græd. Haderslev Kommune har anerkendt, at nattevagten handlede forkert, og nattevagten blev – da kommunen blev bekendt med lydop tagelserne – taget af vagtplanen og stoppede kort tid efter. Kommunen iværk ­ satte straks en forundersøgelse af sagen, ligesom der blev bevilliget yderligere to natlige tilsyn. Der er ikke ført bevis for tilsvarende episoder hverken før eller efter lydoptagelserne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bosted var som bosted genstand for flere tilsyn, som blev gennemført både af Styrelsen for Patientsikkerhed og Socialtilsyn Syd, herunder i 1. halvår 2023. Det bemærkes, at lydoptagelserne blev optaget i samme periode. Endvidere blev der foretaget flere personrettede tilsyn i forhold til Sagsøger. Ingen af disse tilsyn gav anledning til kritik. Den 12. juni 2023 konstaterede Arbejdstilsy net ved et tilsyn, at der ikke var overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Retten finder på denne baggrund, at Haderslev Kommune forud for lydoptagel serne ikke vidste eller burde vide, at der var en reel eller umiddelbar risiko for, at Sagsøger blev udsat for en behandling, som er dokumenteret ved lyd optagelserne. Da kommunen blev bekendt med episoderne, har kommunen fo retaget rimelige foranstaltninger for at forhindre, at tilsvarende episoder kunne opstå. Kommunen har derved iagttaget sin positive handlepligt efter EMRK ar tikel 3. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Retten finder endvidere, at de to episoder isoleret set ikke har en sådan alvorlig og graverende karakter, at der var tale om umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. EMRK artikel 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værge og flere vidner har forklaret om, at personale i andre situationer ikke har reageret med det samme, når der er blevet anmodet om hjælp. Hun har navn lig anført, at kommunen efter hendes opfattelse skal bevillige 1-1 støtte til Sagsøger. Kommunen har truffet afgørelse om, at der ikke er hjemmel til dette, og at antallet af etablerede natlige tilsyn er tilstrækkelige. Afgørelsen herom blev stadfæstet af Ankestyrelsen. ­ Værge har gjort gældende, at Sagsøger gennem en længere periode har været i mistrivsel, og at kommunen via personalet på Bosted løbende har udvist omsorgssvigt. Med henblik på at skabe en tryg hverdag for Sagsøger ­ på Bosted, så han igen kom i trivsel, blev der i 2024 indledt et rådgiv ­ ningsforløb udført af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Social- og boligstyrelsen. Retten bemærker, at en af de foreslåede væsentligste anbefalinger ikke ønskes efterlevet af Værge. Det kan således 70 ikke med sikkerhed henføres til kommunens forhold, om der foreligger mistriv sel, eller at Sagsøgers affektudbrud og adfærd i øvrigt skyldes forhold, som personalet på Bosted alene har indflydelse på.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og de afgivne forklaringer finder retten, at Sagsøger ikke har ført bevis for, at han har været udsat for om sorgssvigt af så alvorlig karakter og omfang, at der foreligger umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af EMRK artikel 3, hverken samlet gennem hele opholdet på Bosted eller ved enkeltstående episoder.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger har subsidiært gjort gældende, at minimumstærsklen i EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv, herunder navnlig beskyttelsen af den personlige integritet, er overskredet. Retten finder, at spørgsmålet om eventuel overtrædelse af artikel 8 på baggrund af ovennævnte bemærkninger alene er re levant at vurdere i forhold til de anførte to lydoptagelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">Retten finder, at uanset de to episoder isoleret set udgør omsorgssvigt, har Ha derslev Kommune ikke tilsidesat kommunens positive forpligtelser efter EMRK artikel 8. Retten har herved lagt vægt på, at episoderne må anses for enkeltstå ende, og at kommunen foretog en tilstrækkelig og effektiv reaktion på nattevag tens handlinger, jf. de tiltag, som kommunen straks iværksatte, da den blev be kendt med lydoptagelserne. Kommunen har derved opfyldt kravet om reel og rettidig beskyttelse af Sagsøgers rettigheder, og derved har Haderslev Kommune ikke overtrådt EMRK artikel 8. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Af disse grunde tager retten Haderslev Kommunes påstand om frifindelse til følge.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og sagens udfald til dækning af udgift til advokat med 75.000 kr. eksklusive moms, idet Haderslev Kommune er momsregistreret. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage af Sagsøgers retshjælpsforsikring, subsidiært af statskassen. Der er ved fastsættelsen taget hensyn til, at hovedforhandlingen er afviklet over tre hele rets dage.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.</p>\n<p class=\"lf-p\">Retten har i medfør af retsplejelovens § 252, stk. 4, 2. pkt., ikke fundet anledning til at tillægge biintervenienten, Biintervenient, sagsomkostnin ­ger.</p>\n<p class=\"lf-p\">THI KENDES Haderslev Kommune frifindes.</p>\n<p class=\"lf-p\">FOR RET: ­ 71 Sagsøger retshjælpsforsikringsselskab, Forsikringsselskab, subsidiært statskassen skal til Haderslev Kommune betale sagsomkostninger med 75.000 kr.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløbet skal betales inden 14 dage.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.</p>\n<p class=\"lf-p\">2 Publiceret til portalen d. 01-04-2026 kl. 12:00 Modtagere: Værge, Advokat (H) Søren Skjerbek, Biintervenient, Advokat Thomas Yuichi Taguchi, Sagsøgte Haderslev Kommune, Advokat Rebekka Bormann Thorn</p></div>", "next": 0}