{"html": "<div class=\"lf-doc\"><p class=\"lf-p\">udlægsskøde fremgår, at overdragelsen omfatter et stort antal selvstændige faste ejendomme. -</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">106)</span>Beskrivelsen af de enkelte faste ejendomme starter på skødet side 4 og slutter side 5 fo. Det er min forståelse, at når der kon kluderes, at et antal matrikelnumre ”udgør i foreningen en landbrugsejendom” eller et antal matrikelnumre ”er…i fore ning…noteret som samlet fredskov” , er der tale om selvstæn dige ejendomme. På side 4 og 5 beskrives, hvad jeg vurderer er minimum 7 selvstændige faste ejendomme.</div>\n<p class=\"lf-p\">60</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">107)</span>Det fremgår senere i skødets §3 at ”ejendommene udlægges til Sagsøgte 2 som arv for Udeladt.kr….” . Det fremgår ikke af skødet, hvorledes købesummen fordeler sig mellem de enkelte ejendomme. Det fremgår tilsvarende af pkt. 3, at der betales en kontant udbetaling på Udeladt kr.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">108)</span>Det fremgår ikke af skødet, at ejendommene udlægges til Sagsøgte 2 som dennes særeje. Tilsvarende fremgår det ikke, hvorfra kontantbeløbet kommer. Det kan ikke ud af gavebrevet konstateres, at Sagsøgte 2 i 1953 kunne have modtaget Udeladt kr. fra de 2 forsikringer. Det kan ikke udelukkes, at de ca. Udeladt kr., der i henhold til gavebrevet var forventet at komme til disposition i forbindelse med Sagsøgte 2's overtagelse af Gods 1 blev anvendt i forbindelse med købet, eller om for sikringsbeløbene i stedet blev brugt på anden vis, herunder til finansiering af driften af Gods 1 efter, at Person 3 var afgået ved døden. Jeg mener derfor, at det bør lægges til grund, at Sagsøgte 2 under alle omstændigheder har haft behov for at få tilført likviditet til tilvejebringelsen af den nød vendige million eller en del heraf, og det er derfor nærliggende, at Sagsøgte 2 har været i stand til at finansiere den kon tante udbetaling med et lån i et pengeinstitut og har brugt de Udeladt kr. fra forsikringerne til driftsfinansiering.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">109)</span>Hvis forsikringspengene helt eller delvist har været brugt til en del af den kontante udbetaling kan det, som jeg før har været inde på, ikke læses ud af skødet, hvorledes købesummen, her under den kontante del af købesummen, er fordelt på de for skellige selvstændige ejendomme. I en sådan mangel på mulig hed for at placere det fra forsikringsydelserne modtagne særeje beløb, gør jeg gældende, at ingen del af forsikringspengene med sikkerhed kan hævdes at være anvendt til finansiering af den kontante udbetaling.</div>\n<p class=\"lf-p\">GAVEOVERDRAGELSE FRA Sagsøgte 2 TIL SAGSØGTE 1</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">110)</span>Jeg kan med oplysningen fra processkrift 2 konstatere, at par terne er enige om at Ejendom 1 er er overdraget fra Sagsøgte 2 til sagsøgte 1 som gave.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">111)</span>Det er almindelig antaget, at en særejebestemmelse ikke i sig selv er til hinder for, at modtageren frit kan råde over det mod tagne, herunder at forbruge det modtagne. Der er derimod ikke enighed om hvorvidt modtageren af et særejeaktiv kan gave - - 61 overdrage aktivet til sin ægtefælle, hvis dette medfører at sære jebestemmelsen bliver gjort illusorisk. Deroverfor anføres, at der ikke i §23 i loven om ægtefællers økonomiske forhold er hjemmel til at begrænse gaveoverdragelse til ægtefællen, når der ej heller i bestemmelsen er nogen hjemmel til at forbyde, at ejeren af særejet forærer særejeaktivet til andre end ægtefællen, herunder en samlever, som senere bliver ægtefælle.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">112)</span>I den forbindelse er det væsentligt at gøre sig klart, hvorvidt en overdragelse, der kan synes i strid med 3.mandsbestemte sæ reje, er en disposition, der foretages i levende live eller i eller ved et testamente og dermed en overdragelse i forbindelse med dødsfald. Jeg gør gældende, at §23 i loven og ægtefællers øko nomiske forhold, ikke er til hinder for en gaveoverdragelse til ægtefællen af et særejeaktiv. Synspunktet er udtryk for ”krym pereglen” , der kendes fra arveretten, og som går ud på, at hvis gavegiveren krymper sig ved at give gaven, så er dispositionen gyldig. ”Krympningen” i denne situation er naturligvis, at der er tale om en mellem parterne gyldig og bindende gaveover dragelse, hvorved overdrageren fragiver sig – krymper sig – i forbindelse med overdragelsen.</div>\n<p class=\"lf-p\">ARVELOVENS §83</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">113)</span>Nærværende sag udspringer af arvelovens §83, og sagsøger an lagde oprindelig sag mod sagsøgte 1 med påstand om, at som merhusejendommen Adresse 1 af sagsøgte 1 skulle til bageskødes til Sagsøgte 2. Det er denne konflikt, der blev løst ved det i september 2019 indgåede forlig.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">114)</span>Sagsøgeren gør i nærværende sag gældende, at forliget er ugyl digt, og har senest gjort gældende, at hvis sagsøgeren havde vidst, at hans far havde erhvervet Gods 1 som særeje, ville det have medført, at forliget ville have fået et andet ind hold end det rent faktisk fik. Sagsøger gør gældende, at sagsøgte 1 burde have haft kendskab til særejeproblematikken, hvorimod han selv ikke burde have vidst noget derom. Jeg hen viser til den mængde af bilag som sagsøger har været i stand til at fremlægge til denne sag, herunder gavebrevet; bilag 45 og ar veudlægsskødet vedr. Gods 1; bilag 46, og en lang række andre bilag</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">115)</span>Det har formodningen for sig, at sagsøgeren var den nærmeste til at kende til problematikken om Gods 1 som et sæ rejeaktiv, og i den forbindelse drøfte konsekvenserne heraf med - 62 sin advokat i forbindelse med forligsforhandlingerne. Jeg oply ser samtidig, at sagsøgerens ægtefælle er advokat og har været til stede under møder i boet efter Sagsøgte 2. Hvorvidt Sagsøgte 2 har haft nogen erindring om gavebrevet, herun der om hvorvidt han ejede Gods 1 som sit særeje, har jeg ingen mening om. Spørgsmålet har ikke været drøftet mel lem Sagsøgte 2 og mig, og jeg har ikke haft anledning til at opfordre Sagsøgte 2 til at finde gavebrev og arveudlægs skøde frem med henblik på, at jeg kunne vurdere situationen.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">116)</span>Såvel Ejendom 1 som sommerhusejendommen Adresse 1 var gaveoverdraget til sagsøgte 1, og overvejelserne om en mulig krænkelse af tredjemandsbestemtsæreje var dermed ikke længere til stede. Det der efterfølgende skulle tages stilling til, var en mulig omstødelse af gavedispositionen vedrørende Adresse 1 i henhold til arvelovens §83.</div>\n<p class=\"lf-p\">KORRESPONDANCE MED LANDINSPEKTØR OG UDSKRIFT AT SAGSØGTE 1s ”BYGGEKONTO” OG OPSPARINGSKONTO</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">117)</span>På sagsøgers opfordring fremlagde jeg tidligere bilag V, der er en mailkorrespondance mellem landinspektør Person 9 og mig i perioden fra 16. august til fra 27. september 2018 med tilhørende udstykningsforslag. Bilag W er en mailkorre spondance mellem Person 9 og mig fra perioden 16. august til 30. oktober 2018. En del af tråden er allerede fremlagt som bilag M og fremlæggelsen skete for at vise, at der ikke var nogen udstykningsaktivitet forud for august 2018. Min henvis ning til korrespondance mellem landinspektør Person 9 og mig i oktober 2017 har derfor været en fejl.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">118)</span>Bilag X er kontoudskrifter fra sagsøgtes konto i Danske Bank med sluttallene Nr. dækkende perioden 16. november 2017 til 30. juni 2020. Det er en konto som sagsøgte oprettede i forbin delse med renoveringen/udvidelsen af Adresse 5, ”Byg gekontoen”</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">119)</span>Der er i alt 8 udskrifter. På kontoen blev ved oprettelsen indsat Udeladt kr., og jeg har bag udskrift 1 indsat et kontoudtog fra sagsøgte 1s Primære Aftale med Danske Bank. Af side 2 frem går, at sagsøgte 1 fra Norge modtog Udeladt NOK. Af samme kontoudtog kan ses, at der den 16. november bliver overført Udeladt kr. til byggekontoen. På udskriftnummer 3 ses blandt andet, at der er indsat Udeladt kr. på byggekontoen fra ”mig selv” .</div>\n<p class=\"lf-p\">63</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">120)</span>Jeg har efter den nævnte udskrift indsat 3 udskrifter fra sagsøgte 1s opsparingskonto (nr.-7,-8 og-10) Udskrift 9 kan ikke i første omgang findes. Det er af sidstnævnte udskrift, at det kan ses, at der er overført Udeladt kr. til ”Mig selv” . Af bygge kontoens udskrift 4 fremgår den 16. november 2018 ”Gæld fra Sagsøgte 2…” . Umiddelbart efter kontoudtoget har jeg føl ger en udskrift fra sagsøgte 1s Primære Aftale, hvoraf fremgår, at sagsøgte 1 samme dag havde betalt Thai Travel med Udeladt. I den forbindelse oplyser sagsøgte 1, at Sagsøgte 2 insiste rede på at betale visse udgifter, herunder turene til Tasmanien, der engang imellem indbefattede ophold i Thailand. Jeg er na turligvis opmærksom på at tallene ikke er helt ens, men jeg læg ger til grund, at Sagsøgte 2 mente han skyldte lidt mere end for selve billetten. Af byggekontoen udskrift 5 ses, at der er indkommet yderligere Udeladt kr. fra ”Mig selv” . Efter udskrif ten følger en udskrift fra sagsøgte 1s Primære Aftale, hvoraf det fremgår, at der er overført Udeladt kr. til ”Mig selv” .</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">121)</span>Jeg mener, at jeg med ovennævnte bemærkninger og bilag har suppleret min grundlæggende bevisførelse nemlig, at sagsøgte 1 har været i stand til at betale for kvistene på og efterfølgende for udbygningen af Adresse 5 med udgangspunkt i den Udeladt hun modtog i forbindelse med sin skilsmisse, samt de godt Udeladt kr. hun fik af sin mor som arveforskud. Dertil kommer hendes udlejning af Adresse 5 samt lejligheden på Vej ligesom hun i adskillige år har haft løn- og pen sionsindtægter ligesom hun modtog lige godt Udeladt kr. i for bindelse med, at hendes tidligere mands død.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">122)</span>I øvrigt gør jeg gældende, at det er sagsøgers bevisbyrde, hvis han vil gøre gældende, at Sagsøgte 2 har betalt for meget til sin kone under deres ægteskab.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">123)</span>Jeg anmoder herefter sagsøgeren om at tilkendegive, at jeg har opfyldt kravet om edition fra sagsøgerens side.</div>\n<p class=\"lf-p\">ÆNDRING I Sagsøgte 2's ØKONOMI I 2018?</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">124)</span>Det fremgår af de personlige skatteoplysninger fra 2018 for Sagsøgte 2, side 4, at Sagsøgte 2 havde nedgang i sine indeståender i pengeinstitutter med videre på cirka Udeladt kr., ligesom værdien af hans aktiebeholdning var reduceret med godt Udeladt kr. Men det er ganske forkert at hævde, at det er ensbetydende med, at sagsøgte 1 har modtaget et beløb sva rende til differencen på cirka Udeladt kr. Sagsøgeren burde have 64 gjort sig den ulejlighed at se lidt på udviklingen af kursværdien af Sagsøgte 2's aktiebeholdning primo og ultimo 2018. Bilag Y er Fondsinfo fra 02.01.2018. Det er karakteristisk, at den do minerende aktie i Sagsøgte 2's depot var Mærsk aktierne, der ved begyndelsen af året havde en kursværdi på Udeladt. Kursen var primo 10.890 og var ved udgangen af året 8.184, og aktieposten havde dermed reduceret sin værdi med Udeladt kr. 2018 var i øvrigt et år, hvor C25 indekset faldt men i 9 procent. Men det er som sagt ikke ensbetydende med, at sagsøgte har modtaget yderligere beløb fra Sagsøgte 2, end hvad jeg har redegjort for.</div>\n<p class=\"lf-p\">Jeg bemærker i den forbindelse, at sagsøgte 1 har været omhyggelig med at skrive på hævninger og indsættelser, hvor pengene skulle hen, respektive hvor pengene kom fra.</p>\n<p class=\"lf-p\">Processkrift E BEGRUNDELSE FOR FREMLÆGGELSE AF PROCESSKRIFT D MED BILAG</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">125)</span>Sagsøgers processkrift 2 blev uploadet på portalen den 17. fe bruar kl. 16.20. Processkriftet indeholder et nyt synspunkt, der nærmere fremgår af processkriftets pkt.3.1.2. Det nye syns punkt er kort beskrevet at ”hele Sagsøgte 2's formue, eller en væsentlig del heraf…var tredjemandsbestemt særeje” . Det nye synspunkt bruges af sagsøger til at beskrive Sagsøgte 2's dispositioner som endnu mere kritisable end sagsøger tidligere har givet udtryk for. Jeg fandt derfor anledning til at kommentere processkrift 2 inden for den af retten fastsatte frist.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">126)</span>For så vidt angår sagsøgers editionsbegæring, var jeg kommet i den uheldige situation, at jeg for så vidt angår korrespondancen i oktober måned 2018 mellem landinspektøren og mig, i et pro cesskrift havde anført 2017. Jeg har efterfølgende forgæves ledt efter en sådan (2017) korrespondance. Jeg er derfor kommet til konklusion, at det rette årstal var 2018. I en sådan situation ville jeg næppe troværdigt blot kunne hævde, at der var tale om en fejlagtig angivelse af årstallet – netop fordi sagsøgers begrun delse for ønsket om fremlæggelse af korrespondance fra okto ber 2017 var at dokumentere, at udstykningsprocessen på Adresse 1 allerede var gået i gang et år før det rent faktisk skete.</div>\n<p class=\"lf-p\">For at godtgøre, at der fra min side var tale om en fejl i angivelse af årstallet, har jeg fremlagt den korrespondance som jeg har haft med landinspektøren i september/oktober samt de begyndende overvejelser om en mulig udstykning, der startede i august 2018.</p>\n<p class=\"lf-p\">65</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">127)</span>Jeg har lagt til grund, at sagsøger ville acceptere, at jeg kom menterede de nye oplysninger i processkrift 2 selvom fristen var udløbet – netop da de nye oplysninger først fremkom på sidstedagen kl. 16.20.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">128)</span>Hvis retten vurderer, at min begrundelse for fremlæggelsen af mit processkrift D, herunder indholdet af processkriftet ikke uden rettens tilladelse kan være en del af sagen, anmoder jeg hermed retten om at acceptere fremlæggelsen af mit proces skrift D i sin helhed.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">129)</span>Jeg vil ikke protestere, hvis retten tillader, at sagsøger at kom mentere processkrift E. - Processkrift F ÆGTEPAGT AF 16. FEBRUAR 2015 FREMLAGT 26.</div>\n<p class=\"lf-p\">SEPTEMBER 2018</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">130)</span>Jeg finder ikke anledning til at protestere mod fremlæggelsen af processkrift 3 samt de dér medfølgende bilag.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">131)</span>I lyset heraf henviser jeg til bilag H, der er sagsøgers stævning fra 26. september 2018, hvor parternes konflikt startede.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">132)</span>Jeg henviser til stævningens punkt 2.4.1, hvor bilag 8 fremlæg ges. Bilag 8 er identisk med den i nærværende sag som bilag 14 fremlagte ægtepagt af 16. februar 2015 mellem Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Hvornår og hvordan er Sagsøger har erhver vet en udskrift af den underskrevne ægtepagt fortaber sig, men jeg fremhæver at Sagsøger i september 2018 havde kend skab til ægtepagtens indhold. Sagsøger har således haft godt 7 år til at gøre synspunkter omkring indholdet af ægtepag ten gældende. Indsigelser vedrørende indholdet i ægtepagten, der fremføres i 2025 og/eller 2026 kan ikke med retsvirkning gø -res gældende. Sådanne indsigelser er fortabt ved passivitet. Med de af Sagsøger senest fremlagte bilag synes Sagsøger at bekræfte mit synspunkt om, at han er den nærme ste til at have haft kendskab til i hvilken udstrækning Sagsøgte 2's aktiver, herunder Gods 1, var Sagsøgte 2's særeje.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">133)</span>Jeg anmoder om rettens tilladelse til fremlæggelse af nærvæ rende processkrift. …”</div>\n<p class=\"lf-p\">Boet efter Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført: - 66 ”… Påstanden er begrundet i, at boet efter Sagsøgte 2 ingen selvstændig retlig interesse har at varetage i forbindelse med parternes tvist, der om handler arveretten i boet/ jf. dødsboskiftelovens § 89. - Boets behandling er i alt væsentligt sat i bero og afventer domstolenes stillingtagen til parternes tvist.</p>\n<p class=\"lf-p\">Anbringender:</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger kan ikke opnå en ændret retsstilling ved at indstævne boet, idet en domstolsafgørelse i overensstemmelse med sagsøgers påstand om til bageskødning af ejendom til dødsboet efter Sagsøgte 2 i sig selv vil have retskraft over for boet. - Dette svarer til afgørelsen i TfA 2016,507 Ø, hvor Retten bestemte, at ejendommen med matrikelnr. - - - skal tilbageskødes til boet efter A, såle des at ejendommen ikke var mere behæftet end ved B's overtagelse af ejendommen. Dødsboet var ikke indstævnt eller inddraget i denne sag. - Da sagsøgeren ved stævning af boet ikke opnår en retsstilling, som sagsøger ikke kan opnå ved alene at stævne Sagsøgte 1, findes sagsøger ikke at have retlig interesse i at inddrage boet i søgsmålet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Et lignende forhold er behandlet af Vestre Landsret i TfA 2011,223, hvor landsretten frifandt boet under henvisning til, at der ikke var godtgjort en retlig interesse i inddragelse af boet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Boets stillingtagen i øvrigt:</p>\n<p class=\"lf-p\">For god ordens skyld kan jeg som bobestyrer i boet oplyse, at det er min hensigt i alle fald ved boets fortsatte behandling at respektere og handle i overensstemmelse med Rettens afgørelse i sagen. (Da jeg flere gange un der sagens behandling er bfevet spurgt til dette). …” - Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger har anført bl.a., at advokat Jens Elmerkjær har haft en særlig vi den om en række forhold, hvilket illustreres ved, at han flittigt henviser til sig selv og sin viden i sine processkrifter. Denne særlige viden må grundet klient forholdet mellem ham og Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 ligestilles med, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 har været vidende om de forhold, som advokat Jens Elmerkjær har været vidende om. - 67 Sagsøgte 1's anbringender om, at forældelseslovens suspensions regler kan anvendes ved fortolkning af arvelovens § 84, stk. 2, er et nyt anbrin gende, som ikke kan tillades fremsat.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgte 1 har anført bl.a., at det er et nyt anbringende, at advo kat Jens Elmerkjær skulle have haft en særlig viden, og at denne angivelige sær lig viden skulle kunne overføres til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1. Anbringendet har i øvrigt ingen støtte i sagens bevisligheder, ligesom det i en længere periode var advokat Jens Elmerkjærs kollega, Advokat 4, som repræsenterede Sagsøgte 2. - - Såfremt Sagsøgers subsidiære anbringende i relation til påstand 2, om at fristen i arvelovens § 84, stk. 2, må anses som suspenderet på grund af forligets ugyldighed, følges, da må man se på, hvad en sådan suspension betyder. Det fremgår af forældelseslovens § 28, at loven også finder anvendelse på forældel sesregler uden for loven, og arvelovens § 84, stk. 2, må anses som en særlig for ældelsesregel. Det vil derfor være naturligt, at princippet i forældelseslovens § 20 anvendes ved vurderingen af, om Sagsøger har anlagt denne sag for sent i relation til den nedlagte påstand 2, selv hvis hans anbringende om sus pension tages til følge. Af forældelseslovens § 20 fremgår, at suspension af for ældelsesfristen indebærer en frist på et år, fra man har viden om, at den sag, som har suspenderet forældelsesfristen, er sluttet. Sagsøger har anlagt denne sag langt senere end et år efter, at han fik kendskab til de forhold, som han gør gældende skulle føre til, at fristen i arvelovens § 84 har været suspende ret. Selv hvis man skulle følge hans anbringende, fører det således til samme re sultat; nemlig at arvelovens § 84 er til hinder for Sagsøgers påstand 2. Dette anbringende kan godt gøres gældende, da det er et modsvar til Sagsøgers anbringende om, at der kan læses en suspensionsregel ind i arve lovens § 84, og at en sådan suspension i givet fald fortsat skulle gælde.</p>\n<p class=\"lf-p\">Boet efter Sagsøgte 2 har anført, at dødsboskiftelovens § 99 bestemmer, at boet anses for part i en sag, såfremt sagen vedrører dets interesser, hvilket som anført ikke er tilfældet i denne sag, hvorfor sagen skal afvises i forhold til boet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt afvisningspåstanden ikke tages til følge og retten finder, at boet ved dom kan tilpligtes til noget omkring tilbageskødningen af ejendommen, da er der en række praktiske problemer med den konkrete udformning af Sagsøgers påstand 2, herunder at boet skal tilpligtes at tiltræde noget inden for 10 dage, når man ikke selv er herrer over, om der inden for den frist vil være noget at tiltræde, ligesom fristen på 10 dage ikke tager højde for ankefristen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Rettens begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstillinger 68 Sagsøgte 2 oprettede i 1994 et fællestestamente med sin daværende hustru Person 4, som blev supplereret af et kodicil i 1996 (herefter samlet benævnt fællestestamentet). Fællestestamentet indholdt bl.a. en begunstigelse af deres søn Sagsøger, en begrænsning af datteren Person 5's arv samt nogle legater til børnebørn. Person 4 udviklede efterfølgende demens og kom på plejehjem.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgte 2 indledte et forhold til Sagsøgte 1 og blev samboende med hende, idet ægteskabet med Person 4 dog ikke blev opløst og således bestod ved Person 4's død i 2008. I 2015 indgik Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 ægteskab og i 2017 overdrog Sagsøgte 2 ved delvis gave en ejendom på Adresse 1 i By 1 til hende.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter Sagsøger blev bekendt hermed, anlagde han i 2018 sag mod Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 med påstand om, at ejendommen skulle tilbageskødes til Sagsøgte 2, jf. arvelovens § 83, idet han gjorde gældende, at overdragelse af ejendommen var i strid med fællestestamentet. Retssagen blev afsluttet ved et retsforlig indgået efter en retsmægling i 2019 (herefter forliget). Forliget indebar, at den pågældende ejendom ikke skulle tilbageskødes til Sagsøgte 2, men at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 på en række andre punkter skulle betale kontante beløb, stille sikkerhed og/eller overdrage aktiver til Sagsøger, dennes to børn samt hans søster.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter Sagsøgte 2's død i 2021 har Sagsøger anført, at han er blevet bekendt med forskellige forhold, som medfører, at det under retsmæglingen indgåede forlig er ugyldigt som følge af svig, og bristede forudsætninger eller urimelighed. Såfremt han får medhold heri, har han gentaget sin påstand fra den i 2018 anlagte sag om, at ejendommen på Adresse 1 i By 1 skal tilbageskøde fra Sagsøgte 1 til nu Boet efter Sagsøgte 2, ligesom han har påstået, at der til boet skal ske betaling af et provenu opnået ved efterfølgende udstykning og frasalg fra ejendommen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgers påstande er nedlagt således, at retten alene skal tage stilling til hans påstand 2, såfremt han får medhold i sin påstand 1. Hans anbringender, navnlig dem, der i påstandsdokumentet fremgår af afsnittet ”3.1.7 Retsvirkningen af Retsforligets ugyldighed er, at alle parter skal stilles som var retsforliget ikke indgået” , må i den forbindelse forstås sådan, at påstand 1, som er en anerkendelsespåstand, har et videre sigte end alene at være et anbringende til støtte for den nedlagte påstand 2, hvorfor påstand 1 ikke afvises med henvisning hertil.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagen drejer sig herefter i første række om, hvorvidt der mellem parterne, som i øvrigt ikke er alle de parter, som er begunstiget i det indgåede forlig, skal ske anerkendelse af, at forliget skal tilsidesættes som ugyldigt (Sagsøgers 69 påstand 1). Såfremt det er tilfældet, handler sagen i anden række om, hvorvidt der i medfør af arvelovens § 83 skal ske tilbageskødning fra Sagsøgte 1 af den faste ejendom samt betaling af et provenu opnået ved udstykning og salg fra den faste ejendom til Boet efter Sagsøgte 2 (Sagsøgers påstand 2). Sagen handler i alle tilfælde også om, hvorvidt Boet efter Sagsøgte 2 med rette er medsagsøgt i sagen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgers påstand 1 for så vidt angår sagen mod Boet efter Sagsøgte 2 Af dødsboskiftelovens § 89 fremgår bl.a., at skifteretten afgør tvister, som op står i forbindelse med et bos behandling, herunder om retten til at arve. Hø jesteret har i den forbindelse i kendelse af 26. marts 2026 (U 2026.2510 H) anført, at tvister om retten til at arve tillige omfatter tilfælde, hvor tvisten angår om boet har et krav mod en arving, som vil kunne modregnes i forbindelse med fordelingen af arven, uanset at tvisten ikke ændrer på lodtagerens procentuelle andel i boet, idet en sådan tvist påvirker den endelige fordeling af arven.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det fremgår af det indgåede forlig bl.a., at forliget for Sagsøgers vedkom mende udgør en betinget arveafkaldserklæring. Det fremgår af Sagsøgers anbringender videre, at han gør gældende, at retsvirkningen af, at han får med hold i sin påstand 1, er bl.a., at han er at anse som arving i Sagsøgte 2's bo, og at han som arving kan få påkendt sin påstand 2, hvilken påstand – hvis han måtte få medhold – ubestridt vil indebære, at bobeholdningen forøges på be kostning af en anden arving i boet, Sagsøgte 1, som i henhold til den nedlagte påstand 2 udover at tilbageskøde ejendommen til boet også skal betale et beløb til boet, hvis størrelse dog ikke er nærmere anført.</p>\n<p class=\"lf-p\">Påstand 1 må på den baggrund reelt anses for at angå en tvist mellem Sagsøger og Sagsøgte 1 om retten til at arve i Sagsøgte 2's bo. Boet efter Sagsøgte 2 har ikke nogen selvstændig interesse i en sådan sag, og Sagsøger opnår ikke ved at stævne boet en retsstilling i forhold til sin eventuelle ret til at arve, som han ikke kunne opnå alene ved at sagsøge de øv rige lodtagere i boet. Sagsøgers anbringender til støtte for, at Boet efter Sagsøgte 2 med rette er medsagsøgt i sagen, ses da også alene relateret til den nedlagt påstand 2, jf. navnlig det, som fremgår af påstandsdokumentets punkt 3.2.7 ”Boet som part i sagen” .</p>\n<p class=\"lf-p\">Da Sagsøger herefter ikke har godtgjort en retlig interesse i, at påstand 1 er nedlagt overfor Boet efter Sagsøgte 2, tager retten Boet efter Sagsøgte 2's påstand om afvisning til følge overfor Sagsøgers påstand 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgers påstand 1 for så vidt angår sagen mod Sagsøgte 1 Sagsøger har overordnet gjort gældende, at Sagsøgte 1 skal anerkende, at forliget skal tilsidesættes som ugyldigt som følge af svig og urig tige forudsætninger fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's side i henhold til afta - 70 lelovens § 30, stk. 1, og retsgrundsætningen om svigtende forudsætninger, subsidiært efter § 36.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er i den forbindelse gjort gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under retsmæglingen 1) tilbageholdte oplysninger om Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte særeje og 2) afgav urigtige oplysninger om udstyk ningsmulighederne på Adresse 1 og tilbageholdt oplysninger og afgav urigtige oplysninger om Sagsøgte 2's aktiver. - Det påhviler Sagsøger at godtgøre, at han indgik forliget som følge af Sagsøgte 2's og Sagsøgte 1's svigagtige udtalelser eller fortiel ser, eller at forudsætninger fra hans side, som var bestemmende, kendelige og relevante, er bristede, ligesom det påhviler ham at godtgøre, at det indgåede forlig er urimeligt. - Ad anbringendet om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under rets mæglingen tilbageholdte oplysninger om Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte særeje Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at alle parter under retsmæglingen lagde til grund, at Udeladt mellem Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 hvilket var i over ensstemmelse med den ægtepagt, der forelå mellem de to.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den dokumentation, som Sagsøgers anbringende om, at Sagsøgte 2's formue var tredjemandsbestemt særeje, baserer sig på, er dokumenter, som han nyligt har fundet i Gods 1's arkiv. Sagsøgte 2 havde på tidspunktet for retsmæglingen ikke boet på Gods 1 i over 15 år, ligesom gavebrev af 14. marts 1938, der indeholder bestemmelse om særeje for Sagsøgte 2, er ydet på et tidspunkt, hvor Sagsøgte 2 var knapt fem år. Han arvede videre sin far, og succederede i det Familielegat som umyndig. Det fremgår videre af oplysningerne fra boet efter Person 4, at Person 4 og Sagsøgte 2 også havde aftalt Udeladt jf. retsplejelovens § 277 i deres ægteskab.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der er således ikke grundlag for at anse det for bevist, at Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 1 under retsmæglingen var bevidste om, at Sagsøgte 2's formue muligt var tredjemandsbestemt særeje. Det er efter bevisførelsen heref ter ikke godtgjort, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 svigagtigt skulle have tilbageholdt oplysninger om, at Sagsøgte 2's formue var tredje mandsbestemt særeje.</p>\n<p class=\"lf-p\">Under de foreliggende omstændigheder – og da de dokumenterne, som Sagsøger baserer sit anbringende på, under retsmæglingen var i hans egen be siddelse på Gods 1 – må han også selv anses for nærmest til at bære risi koen for, at de oplysninger, som fremgår af disse dokumenter, ikke var kendte under retsmæglingen. Uanset om Sagsøgte 2's formue var tredjemandsbe - 71 stemt særeje eller ej, har dette således ikke været en relevant forudsætning, som Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 har båret risikoen for i forbindelse med indgåelsen af retsforliget.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger har således ikke godtgjort, at forliget skal tilsidesættes med henvisning til, at Sagsøgte 2's formue muligt var tredjemandsbestemt sæ reje. - Ad anbringendet om Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under rets mæglingen afgav urigtige oplysninger om udstykningsmulighederne på Adresse 1 og tilbageholdt oplysninger og afgav urigtige oplysninger om Sagsøgte 2's aktiver.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgers anbringende er navnlig baseret på, at han gør gældende, at han aldrig var gået med til forliget, hvis han havde vidst, at Sagsøgte 2 havde et aktiedepot på tidspunktet for retsmæglingen, eller hvis han havde vidst, at det var muligt at udstykke på andre måder end klos op ad ”Farmors sommerhus” .</p>\n<p class=\"lf-p\">Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøgte 2's aktiedepot ikke blev nævnt under retsmæglingen, selvom Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 var bekendte med eksistensen heraf, ligesom det lægges til grund, at der alene blev talt om en udstykningsmulighed tæt på ”Farmors sommerhus” , hvilket ikke var den udstykning, som blev gennemført knapt to år efter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Vurderingen, af om Sagsøger på den baggrund har godtgjort, at han ind gik forliget som følge af svigagtige udtalelser eller fortielser fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's side, eller om forudsætninger fra hans side, som var bestemmende, kendelige og relevante, er bristede, må foretages i lyset de fo religgende oplysninger om retsmæglingen i øvrigt, herunder navnlig af indhol det af det indgåede forlig. - - Det kan efter parternes forklaringer omkring forløbet under retsmæglingen lægges til grund, at Sagsøger ikke spurgte ind til et muligt aktiedepot el ler andre aktiver, og at eksistensen heraf hovedsagelig var af betydning i for hold til, om øvrige arvinger og legatarer skulle have sikkerhed i Adresse 1 i By 1, hvilket de ved forliget fik, eller om Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 kunne betale til disse i umiddelbar forlængelse af forligets indgåelse. Det må videre lægges til grund, at parternes drøftelser vedrørende udstykning i tillæg hertil hovedsageligt udsprang af en drøftelse af, om det var muligt at ud stykke omkring ”Farmor sommerhus” , som Sagsøger var interesseret i overtage.</p>\n<p class=\"lf-p\">Drøftelsen af udstykningsmuligheder under retsmæglingen handlede således ikke, eller i hvert fald kun marginalt, om, hvorvidt en udstykning havde betydning for vurderingen af værdien af Adresse 1 i By 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">72 Ved det indgåede forlig gennemførte parterne i realiteten et slags fremrykket skifte af Sagsøgte 2's bo forstået på den måde, at man bortså fra de ejen domme, som han havde overdraget til Sagsøgte 1 som (delvis) gave, hvilket Sagsøger mener er i strid med fællestestamentet, og at kon sekvensen af forliget ville blive, at alle potentielle arvinger og legatarer efter Sagsøgte 2 – bortset fra Sagsøgte 1 – skulle afgive arveafkald serklæringer overfor Sagsøgte 2, når de var fyldestgjorte i henhold til den begunstigelse, de modtog i forliget. Sagsøgte 2 og Sagsøger opnåede derved en løsning på deres årelange strid om, hvorvidt fællestestamentet fortsat hindrede Sagsøgte 2 i at disponere over sin formue i levende live såvel som ved sin død, og de eliminerede derved hver især den procesrisiko, som de havde; ikke blot i forbindelse med den retssag, som forliget blev indgået som led i, men også i forhold til de tvister mellem dem som uenigheden om fælleste stamentet i øvrigt havde givet og i fremtiden ville give anledning til. - - Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 under retsmæglingen var bekendt med, at Sagsøgte 2's samlede ”formue” inkl. gaverne til Sagsøgte 1, muligt oversteg de Udeladt kr., som fremgår af oversigten med ”oste” , som var udarbejdet af Sagsøgers repræsentant forud for retsmæglingen. Det bemærkes, at de væ sentligste aktiver – ejendommen på Adresse 1 i By 1 samt ejendom mene i Australien – var fastsat skønsmæssigt og således forbundet med en bety delig værdimæssig usikkerhed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Sagsøgte 2's aktiedepot ikke blev nævnt under retsmæglingen. Det bemærkes i den forbindelse, at den præ cise værdi af aktiedepotet kan ikke fastlægges efter bevisførelsen, men der er ikke grundlag for at antage, at værdien har oversteget den gæld, som var i ejen dommen Adresse 1 i By 1, eller at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 skulle vide, at værdien af Adresse 1 i oversigten med ”oste” tog hensyn til gælden, sådan som Sagsøger under denne sag gør gæl dende.</p>\n<p class=\"lf-p\">Drøftelserne om en udstykning tæt op ad ”Farmors sommerhus” kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet det bemærkes, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 på tidspunktet for retsmægling var bekendte med, at en udstykning ville kunne ske for Udeladt kr., hvilket i øvrigt også først skete knapt to år efter retsmæglingen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger var ved indgåelsen af forliget bekendt med, at han ikke ville få Adresse 1 i By 1 eller en del af denne omfattende ”Farmors sommer hus” . Retten lægger videre til grund, at Sagsøger inden indgåelsen af for liget var bekendt med, at ”boets” samlede størrelse var behæftet med usikker hed, idet de væsentlige aktiver var fastsat skønsmæssigt. Han må videre anses - 73 for nærmest til selv at bære risikoen for, hvis hans forudsætninger om den sam lede værdi af ”boet” muligt bristede efterfølgende. Det bemærkes i den forbin delse, at det stod ham frit for at lade sig rådgive af en sagkyndig omkring vær diansættelsen, herunder i lyset af eventuelle udstykningsmuligheder på Adresse 1 i By 1, forud for indgåelsen af forliget. - Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at Sagsøger ikke har godtgjort, at han indgik forliget som følge af svigagtige oplysninger eller fortiel ser fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's side, eller at forliget i øvrigt skal bortfalde med henvisning til, at forudsætninger fra Sagsøgers side, som var bestemmende, kendelige og relevante, er bristede.</p>\n<p class=\"lf-p\">Samlet vedrørende Sagsøgers påstand 1 for så vidt angår sagen mod Sagsøgte 1 - - Det følger af ovenstående, at Sagsøger ikke har godtgjort, at han indgik forliget som følge af svigagtige oplysninger eller fortielser fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's side, eller at forudsætninger fra hans side, som var bestemmende, kendelige og relevante, er bristede.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter en samlet vurdering af forliget har han heller ikke godtgjort, at det vil være urimeligt at gøre dette gældende, jf. aftalelovens § 36.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgte 1 frifindes derfor for Sagsøgers påstand 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Konklusion og sagsomkostninger Som følge af ovenstående – og da der som anført indledningsvist ikke skal tages stilling til Sagsøgers påstand 2 i dette tilfælde – er sagens udfald herefter, at Sagsøgte 1 frifindes, og at sagen mod Boet efter Sagsøgte 2 afvises.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte 1 med 400.000 kr. inkl. moms.</p>\n<p class=\"lf-p\">Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Boet efter Sagsøgte 2 med 120.000 kr.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagens værdi er på sagsportalen anført til 38 mio. kr. Sagens omkostninger, der vedrører et passende beløb til dækning af udgiften til advokat, er fastsat på bag grund af sagens omfang og karakter, arbejdets omfang samt ansvaret forbundet med sagens førelse. Retten har i den forbindelse vurderet, at der har været et væsentligt større arbejde forbundet med sagens førelse for Sagsøgte 1 end for Boet efter Sagsøgte 2. - 74 THI KENDES FOR RET:</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøgte 1 frifindes.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den af Sagsøger anlagte sag mod Boet efter Sagsøgte 2 afvises.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger skal til Sagsøgte 1 betale sagsomkostninger med 400.000 kr.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsøger skal til Boet efter Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 120.000 kr.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløbene skal betales inden 14 dage.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.</p>\n<p class=\"lf-p\">2 Publiceret til portalen d. 04-06-2026 kl. 12:02 Modtagere: Sagsøgte 1, Sagsøger, Advokat (H) Jens Henning Elmerkjær, Sagsøgte Boet efter Sagsøgte 2 v/bobestyrer advokat Nina Nielsen, Advokat (L) Nina Nielsen, Advokat Maj-Britt Johansen</p></div>", "next": 0}