At markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, kun kan anvendes til at give påbud om tilbagebetaling i klare tilfælde illustreres også af, at hjemlen de sagsøgte bekendt kun har været anvendt i tre retssager, heriblandt U.2005.2960.S ”Viasat-sagen” og U 2013.1181.S ”Europark-sagen”.
\nI Viasat-sagen forelå der en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, der fastslog, at Viasats vilkår om opsigelse og bindingsperiode var ugyldig.
\nSamtidig var tilbagebetalingspåstanden begrænset til kunder, der på tidspunktet for domsforhandlingen aktivt havde meddelt Viasat, at de ikke mente at være forpligtet af det pågældende vilkår - altså en parallel til et opt-in i forbindelse med et gruppesøgsmål.
\nI Europark-sagen havde Højesteret i en tidligere afgørelse slået fast, at Europarks opkrævning af rykkergebyr var i strid med renteloven. Tilbagebetalingspåstanden var derfor begrænset til gebyrer, som Europark fortsat havde opkrævet i tiden efter Højesterets afgørelse. Af dommen fremgår: ”Da retstilstanden efter Højesterets dom af 4. marts 2010 har haft den fornødne klarhed, og da Europark A/S fortsatte opkrævningerne uden at ændre registreringsforholdene, findes et påbud om tilbagebetaling at stå i rimeligt forhold til forseelsen.”[min fremhævning] 97 Ud fra de ovennævnte to afgørelser må det kunne lægges til grund, at der alene kan gives medhold i tilbagebetaling af ulovligt opkrævede beløb efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om helt klare overtrædelser, hvor der ikke har været tvivl om retstilstanden, og hvor det ikke har været retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at pålægge den erhvervsdrivende at betale de pågældende beløb tilbage, uden en individuel prøvelse af hvert enkelt krav.
\nI nærværende sag er der ikke tale om tilbagebetaling af et gebyr, men en abonnementsbetaling, som er knyttet til et køb foretaget hos de sagsøgte– altså en samlet pakke. Konsekvensen af Forbrugerombudsmandens påstand vil således være, at det samlede aftaleforhold er ugyldigt.
\nForbrugerombudsmanden overser dermed den utilsigtede konsekvens den nedlagte påstand har, og man kan endvidere stille det spørgsmål, om Forbrugerombudsmanden overhovedet har hjemmel i markedsføringsloven til at erklære det samlede aftaleforhold ugyldigt.
\nEfter de sagsøgtes opfattelses ses der ikke at være retspraksis, som klart og tydeligt afgør, hvad der kræves af oplysningsniveau, når der er tale om fordels-/medlemsklubber, hvor forbrugeren mod betaling af et abonnement opnår store besparelser på de varer, som den enkelte webshop tilbyder.
\nDet gøres således gældende, at det på baggrund af lovbemærkningerne til markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 samt af retspraksis står klart, at der ikke er hjemmel til at give et påbud om tilbagebetaling af beløb, der har været opkrævet uberettiget, hvis der har eksisteret rimelig tvivl om, hvorvidt opkrævningen af beløbene har været uberettiget eller ej.
\nI modsat fald vil det efter de sagsøgtes opfattelse fordre, at der sker individuel prøvelse af hver abonnement hos de sagsøgte.
\nDet gøres endvidere gældende, at Forbrugerombudsmanden savner hjemmel til at erklære samtlige aftaleforhold ugyldige, idet det må formodes, at forbrugerne som udgangspunkt bevidst har accepteret vilkårene for at handle til medlemspris.
\nEndelig gøres det gældende, at der ikke i betalingsloven ses at være hjemmel til at kræve tilbagebetaling på vegne af forbrugeren, idet tilbagebetaling forudsætter, at forbrugeren har rettet indsigelse overfor de sagsøgte og forbrugerens bank, jf. betalingsloven § 99 og § 100, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag - et synspunkt - som Forbrugerom- 98 budsmanden i øvrigt selv er inde på i deres brev af 3. april 2020, sagens bilag 13 (E 459 f).
\nDet ses da heller ikke, at Forbrugerombudsmanden har forholdt sig nærmere hertil.
\n6.1.2 I rimeligt forhold til forseelsen – uberettiget berigelse Udover ovennævnte skal et påbud stå i rimeligt forhold til den begåede forseelse, og det vil et påbud om tilbagebetaling af alle opkrævede abonnementsbetalinger ikke gøre.
\nEt påbud om tilbagebetaling af samtlige opkrævninger vil umiddelbart være umuligt at gennemføre al den stund, at hele eksistensgrundlaget for selskabet i så fald vil forsvinde.
\nSom konceptet for de sagsøgte er bygget op på, så sælges selskabets varer til den indkøbspris, som selskabet betaler hos leverandøren. Der hentes således umiddelbart ingen profit på selve salget, idet man ønsker at give forbrugeren den størst mulige besparelse.
\nAbonnementsindbetalingerne går således til dækning af den daglige drift af selskabet og dets leverancesystem.
\nHertil skal det bemærkes, at medlemsprisen således alene kan tilbydes kunder, der accepterer at betale et løbende abonnement, idet de ellers har mulighed for at købe produktet til normalpris (markedspris).
\nForbrugeren opnår således ved indmeldelsen en besparelse på det/de produkter denne køber og løbende kan købe mod, at denne tegner et abonnement.
\nErklæres abonnementsaftalen ugyldig, og kræves abonnementsbetalingen tilbage, vil det have den umiddelbare betydning, at det samlede aftaleforhold, som ovenfor nævnt, dermed også bliver ugyldigt, da grundlaget for at modtage rabatprisen dermed er fjernet.
\nKonsekvensen heraf må derefter være, (i) at handlerne enten skal gå tilbage med de konsekvenser dette har i relation til kompensation for brug af de købte genstande, eller (ii) at samtlige forbrugere indbetaler den besparelse de har opnået ved købet til medlemspris, idet købet til medlemspris må anses for at være en samlet pakke, der ikke så at sige kan skilles ad.
\n99 Denne væsentlige konsekvens overser Forbrugerombudsmanden, og den udstiller klart og tydeligt, at et krav om tilbagebetaling af samtlige indbetalinger vil være urimeligt hold op mod den forseelse, som Forbrugerombudsmanden beskylder de sagsøgte for at have begået.
\nDet skal endvidere bemærkes, at de sagsøgte gentagne gange har forsøgt at komme i dialog med Forbrugerombudsmanden netop omkring den nærmere indretning af deres forretningskoncept, hvilket med al tydelighed viser, at de sagsøgte har haft et ønske om at indrette deres forretning inden for lovens rammer.
\n7 RETSVIRKNINGEN AF FORBRUGEROMBUDSMANDENS PÅSTAND 3 Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om de sagsøgtes tilbagebetaling af de modtagne abonnementsbetalinger principalt for alle forbrugere, der har tegnet et abonnement, subsidiært for de forbrugere, der har gjort indsigelse over for de sagsøgte.
\nForbrugerombudsmanden støtter indledningsvis påstanden på aftalelovens § 32, stk. 1.
\nDenne bestemmelse må afvises.
\nBestemmelsen har sigte på de situationer, hvor en person afgiver en viljeserklæring, der på grund af fejlskrift, fortalelse eller anvendelse af ord i en urigtig betydning får et andet indhold end tilsigtet.
\nDette er ikke tilfældet i nærværende sager.
\nDerudover er det et krav i bestemmelsen, at modtageren af viljeserklæringen indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse. Dette krav er heller ikke opfyldt, da de sagsøgte netop ikke bør indse, at der foreligger en fejltagelse, når forbrugeren indgår den aftale, som de sagsøgte tilbyder.
\nForbrugerombudsmanden støtter dernæst påstanden på det synspunkt, at abonnementsaftalerne er nulliteter, da den manglende overholdelse af oplysningspligten i forbrugeraftaleloven var til stede på tidspunktet for aftalernes indgåelse.
\nDette er ikke en korrekt slutning.
\n100 Ved en nullitet forstås det forhold, at en erklæring ingen virkning har hverken interpartes eller over for tredjemand, uanset om ugyldigheden påberåbes eller ej. En nullitet er dermed modstykket til anfægtelighed, hvori ligger, at ugyldigheden først slår igennem, når den påberåbes af den ene part.
\nAllerede fordi forbrugeren kan ratihabere viljeserklæringen, kan der ikke være tale om en nullitet. Sondringen mellem nullitet og anfægtelighed stammer i øvrigt fra romerretten og har ingen plads i dansk aftaleret.
\nUdgangspunktet i dansk ret er derimod, at den, der påstår, at der foreligger ugyldighed, har bevisbyrden herfor. Forbrugerombudsmandens synspunkt vedrørende nullitet bestrides derfor også, og allerede af denne grund kan Forbrugerombudsmanden ikke få medhold i sin principale del af påstand 3.
\nForbrugerombudsmanden støtter for det tredje sin påstand på EUrettens fortolkning af art. 6 i direktiv 93/13 om urimelige kontraktsvilkår i forbrugeraftaler og henviser i den forbindelse til præmis 61-62 i de forenede sager C-154/15, C-307/15 og C-308/15.
\nFor det første skal det bestrides, at kontraktvilkåret om abonnementstegning er urimeligt.
\nDet følger af art. 3, nr. 1, jf. art. 2, i direktiv 93/13, at et kontraktvilkår anses for urimeligt, hvis det bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren.
\nDette er ikke tilfældet.
\nForbrugeren tilbydes en ordning, der indebærer, at forbrugeren mod et fast, relativt lavt månedligt beløb kan købe en mangfoldighed af varer til indkøbspriser. Både for den forbruger, der køber billige varer, men i stort omfang, og den forbruger, der køber dyre varer, men kun i enkeltstående tilfælde, vil denne ordning være favorabel.
\nEksempelvis vil en forbruger ved køb af Armani Acqua Di Gio Pour Femme EDT Spray 100 ml spare 223 kr. (abonnementspris 558 kr. – normalpris 781 kr.), hvilket giver ”gratis” adgang til favorable indkøbspriser i 2,5 måneder. Abonnementet er således ganske favorabelt og på ingen måde urimeligt – tværtimod – for den flerhed af forbrugere, der nyder godt af abonnementet.
\n101 For det andet fremgår det af ovennævnte præmisser i de forenede sager, at et urimeligt kontraktvilkår skal betragtes, som om det aldrig har eksisteret, og derfor skal ”have den virkning, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbrugeren ville have befundet sig i uden det nævnte vilkår, genoprettes.”
\nFaktum er imidlertid, at den retlige situation og de faktiske forhold, som forbrugeren ville have befundet sig i, hvis vilkåret om abonnement fjernes, er én af disse to:
\n1 Der var indgået en aftale om køb af et produkt til fuld pris. Forbrugeren skal i dette tilfælde betale normalprisen for varen.
\n2 Der var ikke indgået en aftale. Forbrugeren skal i dette tilfælde tilbagelevere de modtagne varer i samme stand og mængde, hvori de blev modtaget.
\nDer er tale om ét samlet køb, hvormed forstås, at køb af varen til indkøbspris og tegning af abonnementet er indbyrdes afhængig. Forbrugeren kan således ikke kun vælge én af delene, men må vælge alt eller intet. Af udkast til aftaleloven fremgår det, at den pågældende ugyldighedsgrund rammer aftalen som helhed. Udgangspunktet i dansk ret er således, at ugyldigheden rammer hele aftalen, hvilket også indebærer, at man som kontraktpart ikke kan tilvælge de vilkår i aftalen, man finder det gunstigt at være bundet af, mens man fravælger de i samme aftale ugunstige kontraktvilkår. Dette gælder også, selvom forbrugere er sikret en særlig beskyttelse.
\nForbrugerombudsmanden anfører i replikken, side 19, 2. nederste afsnit (E ), at ”Såfremt Sø- og Handelsretten måtte være enig med de sagsøgte i, at der er tale om en samlet aftale om køb af varer og abonnement, gøres det gældende, at vilkåret om betalingsabonnementet følgelig er en nullitet og kan tilsidesættes særskilt. …”
\nHvis Sø- og Handelsretten finder, at der er tale om ét samlet køb, ligger det implicit heri, at ikke kun abonnementsvilkåret kan tilsidesættes.
\nDet gøres i den forbindelse gældende, at forbrugeren vil opnå en ugrundet berigelse, hvis Sø- og Handelsretten finder, at forbrugeren kan bibeholde varekøbet, men annullere abonnementet og få abonnementsbetalingerne tilbage.
\n102 Forbrugerombudsmanden støtter for det fjerde sin påstand på EUDomstolens dom af 20. juni 2021 i sag C-303/20, herunder art. 23 i direktiv 2008/48 (der er enslydende med art. 24 i direktiv 2011/83 om forbrugerrettigheder), hvorefter sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende effekt.
\nI nærværende sager sælger de sagsøgte samtlige varer til indkøbspris, og de sagsøgtes indtjening, der skal dække såvel driftsomkostninger til indkøb, lager, logistik, transport, administration, lønninger osv. samt fortjeneste, genereres således kun af abonnementsbetalingen.
\nHvis sanktionen fastsættes til tilbagebetaling af abonnementsbetalingerne, således som Forbrugerombudsmanden gør gældende, er det dermed ensbetydende med, at de sagsøgte ikke kan drive virksomhederne – en sanktion der ganske givet er effektiv og har afskrækkende effekt, men som på ingen måde står i rimeligt forhold til overtrædelsens karakter og heller ikke er i forbrugernes interesse.
\nDet fremgår af præmis 36 i ovennævnte dom, at ”Det følger således af Domstolens praksis, at selv om artikel 23 i direktiv 2008/48 kræver, at sanktionerne skal have en afskrækkende virkning, skal retterne ligeledes have en skønsmæssig beføjelse, der giver dem mulighed for alt efter omstændighederne i den konkrete sag at vælge en foranstaltning, der står i et rimeligt forhold til den konstaterede grovhed af tilsidesættelsen af forpligtelsen … De nationale retsinstanser skal derfor tage hensyn til samtlige de nationale retsregler og i videst muligt omfang fortolke dem i lyset af ordlyden af og formålet med dette direktiv med henblik på at opnå et resultat, der er foreneligt med de målsætninger, der forfølges med direktivet…”
\nHvis Forbrugerombudsmanden får medhold i, at de sagsøgte skal fratages den økonomiske fordel, gøres det derfor gældende, at denne ikke kan eller skal beløbe sig til hele abonnementsbetalingen.
\nForbrugerombudsmanden gør for det femte gældende, at de sagsøgte har handlet utilbørligt, herunder svigagtigt. Dette bestrides, jf. også bemærkningerne ovenfor under pkt. 4.
\nForbrugerombudsmanden anfører i den forbindelse, at de sagsøgte har handlet svigagtigt, fordi de ikke har rettet op på deres ordreside i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger.
\n103 For det første har de sagsøgte rettet op på adskillige forhold i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger; for det andet har de sagsøgte forgæves forsøgt at få Forbrugerombudsmandens konkrete tilkendegivelser, og for det tredje er der ikke tale om svig, blot fordi der er utilfredse kunder, eller fordi de sagsøgte ikke i alle forhold har rettet ind efter Forbrugerombudsmandens anbefalinger.
\nDe sagsøgte har i tusindvis af tilfredse kunder, og dårlige ratings fra kunder er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kunderne har ret.
\nDet er heller ikke alle Forbrugerombudsmandens anbefalinger, der teknisk og samtidigt økonomisk forsvarligt er mulige, ligesom de sagsøgte heller ikke nødvendigvis deler Forbrugerombudsmandens juridiske vurderinger. Det gør ikke de sagsøgtes handlinger svigagtige.
\nForbrugerombudsmanden henviser i den forbindelse til Sø- og Handelsrettens dom gengivet i U 2013.1181. Faktum i den sag var imidlertid, at parkeringsselskabet havde fået både Vestre Landsret og Højesterets ord for, at det placerede girokort (betalingspåkravet) ikke kunne anses for at være kommet frem. Derfor kunne parkeringsselskabet naturligvis heller ikke opkræve rykkergebyrer, som om betalingspåkravet var kommet frem. Desuden omhandlede sagen rykkergebyrer og hjemler i renteloven og markedsføringsloven, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sager. Sagen er dermed ikke sammenlignelig med nærværende sager. Tilsvarende kan anføres om dommen gengivet i U 2018.2569, som Forbrugerombudsmanden ligeledes anfører til støtte for sine synspunkter.
\nForbrugerombudsmanden henviser efterfølgende til EU-Domstolens dom i sag C- 618/10 og fremhæver præmis 65, som indebærer, at ”Denne kontrakt skal nemlig principielt opretholdes uden nogen anden ændring end den, der følger af ophævelsen af urimelige kontraktvilkår, for så vidt som en sådan opretholdelse af kontrakten retligt set er mulig i overensstemmelse med reglerne i national ret.” [min fremhævning] Forbrugerombudsmanden har understreget første led af sætningen, mens de sagsøgte hermed understreger sidste led af sætningen.
\nSom det er gennemgået ovenfor, er der tale om ét samlet køb, hvor vilkårene om køb til indkøbspris og abonnementstegning udgør ét hele.
\nDet fordelagtige i det ene vilkår opvejer det (for nogle forbrugere) ufordelagtige i det andet vilkår, men aftalen var ikke blevet indgået, hvis ikke begge vilkår havde været til stede.
\n104 Forbrugeren ønsker således det fordelagtige vilkår om lav pris, men dette kan alene tilbydes af den erhvervsdrivende, hvis der samtidig tegnes abonnement. Forbrugeren havde ikke indgået aftalen, hvis der ikke var tilbudt en lav pris på varen, og den erhvervsdrivende havde ikke indgået aftalen, hvis der ikke samtidig var tegnet et abonnement.
\nEn opretholdelse af aftalen, men med ophævelse af abonnementsvilkåret, er således reelt en knægtelse af aftalefriheden, idet den erhvervsdrivende – de sagsøgte – dermed tvinges til at indgå aftaler, der indebærer et økonomisk tab. ... ...
\nSammenfattende bestrides det således, at alle forbrugere har krav på tilbagebetaling af samtlige abonnementsbetalinger.
\nDet bestrides endvidere, at forbrugeren kan opretholde det gunstige aftalevilkår om betaling af indkøbspris og samtidig fravælge abonnementsvilkåret.
\nHvis Sø- og Handelsretten giver Forbrugerombudsmanden medhold i, at abonnementsvilkåret er ugyldigt, skal retsvirkningen i overensstemmelse med dansk ret være, at forbrugeren enten betaler den fulde pris for varen eller tilbageleverer den modtagne vare i væsentligt samme stand og mængde, som den blev modtaget i.
\nAfgørelserne støtter således ikke Forbrugerombudsmandens synspunkt om tilstrækkelig klarhed i relation til overtrædelsen af forbrugeraftaleloven, ligesom de overhovedet ikke forholder sig til konsekvensen af tilbagebetalingen.
\n8 FORBRUGEROMBUDSMANDENS PÅSTAND 4 Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det med henvisning til det ovenfor anførte gældende, at de sagsøgte ikke har handlet i strid med loven, og at der derfor ikke er grundlag for at pålægge de sagsøgte at skulle informere forbrugerne som angivet af Forbrugerombudsmanden.
\n105 9 FORBRUGERKLAGENÆVNET Forbrugerombudsmanden har i sagen fremlagt fire afgørelser fra Forbrugerklagenævnet, som omhandler en webshop ved navn Hjemmeside 1 .
\nForbrugerombudsmanden nævner i den forbindelse, at den omhandlede webshop blev drevet på samme måde som de sagsøgtes webshops.
\nDette skal umiddelbart bestrides, da de sagsøgtes forretninger tilbyder varerne til indkøbspris og ikke med rabat, ligesom de sagsøgtes generelle forretningsførelse adskiller sig væsentligt fra den virksomhedsVirksomhed 1 (Virk.1) form, som ejerne bag Virk. 1 drev.
\nDet bemærkes her, at virksomheden Virk. 1 er taget under konkursbehandling, hvilket også kommer til udtryk i de fremlagte afgørelser, idet Virk. 1 ikke har svaret Ankenævnet.
\nDet er således vigtigt at holde sig for øje, at forretningsmodellen for ejerne bag Virk. 1 ud fra de oplysninger der er tilgængelige på nettet blandt andet fra Forbrugerombudsmanden, var en helt anden end den forretningsmodel, som de sagsøgte arbejder ud fra.
\nSom Forbrugerombudsmanden også selv var inde på kort inden, selskabet gik konkurs, så varierede selskabets abonnementstrækninger i størrelse og frekvens alene med det formål at trække flest mulige penge ud af deres medlemmer.
\nDenne form for forretningsmodel svarer på ingen måde til de sagsøgtes.
\nDe sagsøgte har hele tiden for øje at sikre deres medlemmer flest mulige produkter til den bedst mulige pris.
\nDe fremlagte afgørelser skal således ses i lyset heraf.
\nI forhold til de konkrete afgørelser bærer disse i øvrigt præg af, at Virk. 1 enten ikke har svaret eller alene har svaret benægtende over for Ankenævnet. Afgørelserne er således meget ensidigt præsenteret og forholder sig i øvrigt ikke til konsekvenserne af tilbagebetalingen.
\nEndelig er oplysningsniveauet på de sagsøgtes sider væsentligt større, hvorfor der ikke kan ske en direkte sammenligning heraf.
\n106 10 AD FORBRUGEROMBUDSMANDENS NYE PÅSTAND 5 De sagsøgte kan konstatere, at Forbrugerombudsmanden foruden de tidligere nedlagte påstande om forbud nu tillige har nedlagt en selvstændig forbudspåstand, hvori Forbrugerombudsmanden mener at de sagsøgte skal pålægges et forbud mod fremadrettet at sælge og markedsføre abonnementsaftaler, der giver adgang at handle på særlige vilkår på de respektive sider www.buuks.dk, www.sayve.dk og www.pluus.dk.
\nDe sagsøgte påstår overfor denne påstand frifindelse, idet de sagsøgte ikke mener, at der er sket opkrævning af abonnement i strid med forbrugeraftaleloven, og at der derfor er noget grundlag for at udstede et forbud imod fremtidigt salg. Der henvises i den forbindelse til det overfor anførte, samt det i de sagsøgtes tidligere fremkomne processkrifter desangående.
\nHerudover bemærkes det, at et sådan forbud går langt udover, hvad der må anses som en passende straf, hvis retten mod forventning måtte komme frem til, at de sagsøgte på et tidspunkt i den årrække de har drevet virksomhed, skulle have forbrudt sig imod reglerne, som påstået af Forbrugerombudsmanden.
\nDet bemærkes her, at Forbrugerombudsmanden alene henviser til få hundrede klager mod de sagsøgtes trofast medlemsskare som tæller mange titusinder.
\nDet udstiller også det overskyggende problem nærværende sag kaster af sig, idet nedlægges der et forbud imod de sagsøgte, så medvirker retten også til at undergrave selvstændigheden af titusinder af medlemmer, som helt frivilligt benytter sig af de sagsøgtes services.
\nDet gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at nedlægge forbud mod de sagsøgtes fremtidige salg og markedsføring af abonnementer og salg til medlemspris.
\n11 AD FORBRUGEROMBUDSMANDENS BEMÆRKNINGER TIL RENTE Forbrugerombudsmanden argumenterer i sit processkrift af 6. maj 2022 for, at der i nærværende sag er særlige omstændigheder der gør, at undtagelsesbestemmelsen i renteloven, § 3, stk. 5, 1.pkt, finder anvendelse.
\n107 Forbrugerombudsmanden har dog ikke videre redegjort for de særlige omstændigheder, som skulle gøre, at undtagelsesbestemmelsen skulle finde anvendelse i nærværende sag.
\nDe sagsøgte mener ej heller, at der skulle være grundlag for at forrentningen skulle ske tidligere end fra sagens anlæg.
\nHertil skal det endvidere bemærkes, at det vil sætte de sagsøgtes kunder i absurd gunstig situation, idet det som tidligere bemærket må have formodningen i mod sig, at alle de sagsøgtes kunder deler samme opfattelse af forretningskonceptet, som Forbrugerombudsmandens og de enkelte klager, som denne henviser til.
\nEn tidligere forrentning vil således begunstige de enkelte medlemmer med en positiv forrentning af det abonnement, som de efter aftale med de sagsøgte har betalt i perioden, samtidig med, at de har opnået en væsentlig rabat på de produkter, som de har købt hos de sagsøgte.
\nDet gøres derfor gældende, at der i nærværende sag ikke er grundlag for at benytte undtagelsesbestemmelsen i rentelovens § 3, stk. 5, 1. pkt.
\nDet bemærkes endvidere, at domstolen i praksis har været meget tilbageholdende med at anvende bestemmelsen. …”
\nRettens begrundelse og resultat Påstand 1 i alle 3 sager Forbrugeraftaleloven finder anvendelse med hensyn til de aftaler, som forbrugere indgår i de webbutikker, som er omfattet af disse sager, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.
\nDet følger af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1, at en betalingsforpligtelse, som forbrugeren indgår i forbindelse med en aftale som omhandlet under nærværende sager, skal være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives. Endvidere skal den erhvervsdrivende tydeligt og i fremhævet form, og umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der fremgår af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 (senere § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20, jf. lov 2021-11-27 nr. 2158).
\nDet er efter bestemmelsen ordlyd og formål rettens opfattelse, at de krav til klarhed og tydelighed mv., der stilles efter såvel forbrugeraftalelovens § 12, stk.
\n108 1, første pkt. som bestemmelsens 2. pkt., skal foreligge opfyldt på det sted, hvor forbrugeren afgiver sin bestilling, det vil sige på webbutikkernes ordresider.
\nPå grundlag af en gennemgang af de sagsøgtes ordresider på deres respektive webbutikker, som de er forelagt under sagerne, finder retten, at oplysningerne om den betalingsforpligtelse, som forbrugeren påtager sig ud over selve købet af den ønskede vare, nemlig den månedlige betalingsudgift for indgåelse af abonnement, er angivet på en uklar, ikke forståelig og ikke tydelig måde på disse ordresider. Dette gælder tilsvarende med hensyn til oplysningerne om prisog udgiftsforhold samt i forhold til vilkårene med hensyn til at tegne abonnement mere generelt, herunder med hensyn til varighed, bindingsperiode og opsigelsesvilkår. At der om de nærmere, væsentlige vilkår om medlemskabet kan indhentes oplysninger i handels- og medlemsbetingelserne, findes ikke kunne føre til, at kravene om tydelighed, henholdsvis kravet om, at oplysningerne skal ske i fremhævet form, kan anses for opfyldt. Dette gælder uanset, om forbrugerne skal markere en accept af disse betingelser, før købet kan gennemføres. Heller ikke de foreliggende oplysninger om pop-up-vinduer, herunder disses funktion og indhold, giver et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kravene i § 12, stk. 1, er opfyldt.
\nHerefter og idet retten bemærker, at den fornødne klarhed og tydelighed, jf. ovenfor, heller ikke ses etableret efter købet i webbutikken, lægger retten til grund, at de sagsøgte ikke har løftet den dem påhvilende bevisbyrde, jf. forbrugeraftalelovens § 7, stk. 1, for at have opfyldt deres oplysningspligt, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1 jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 (senere § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, 6, 7, 19 og 20). De abonnementsaftaler, som forbrugerne har indgået med de sagsøgte, er som en konsekvens af det anførte ikke bindende for forbrugerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2 (senere § 12, stk. 3).
\nDa der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at anlægge en anden vurdering for en del af den periode, som påstanden angår, og da der, som sagen er forelagt og med henvisning til det, som Forbrugerombudsmanden har anført, heller ikke er grundlag for en vurdering, der med hensyn til de svenske webshops, www.buuks.swe, www.pluus.se og www.sayve.se, kan føre til et andet resultat, tages Forbrugerombudsmanden påstand 1 til følge i alle tre sager.
\nRetten finder herefter ikke tilstrækkelig anledning til at foretage en vurdering af, om Forbrugerombudsmandens påstand tillige ville kunne tages til følge med henvisning til øvrige påberåbte lovbestemmelser, herunder i aftaleloven.
\n109 Påstand 2 i alle 3 sager Som en følge af, at forbrugerne, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, (senere § 12, stk. 3) som fastslået under det anførte vedr. påstand 1 ikke er bundet af de abonnementsaftaler, som de har indgået, tages Forbrugerombudsmandens forbudspåstand, jf. påstand 2 til følge for så vidt angår påstandens principale led i alle 3 sager.
\nPåstand 3 i alle 3 sager De aftaler, som forbrugerne i de omhandlede perioder, jf. Forbrugerombudsmandens påstande, har indgået med de sagsøgte selskaber, hvis hjemmesider, herunder hjemmesidernes ordresider løbende har undergået ændringer, er efter de oplysninger, der er fremkommet under sagen, herunder de afgivne forklaringer, blevet tilgået af forbrugere med vidt forskellige forudsætninger og bevidsthed om aftalernes nærmere vilkår, herunder sammenhængen mellem abonnement og pris for det egentlige varekøb. Også de enkelte aftalers økonomiske konsekvenser for de forbrugere, der har foretaget køb på websiderne, kan lægges til grund at have været vidt forskellige i de enkelte tilfælde, der har været tale om, hvilket blandt andet er illustreret ved de forklaringer, der er afgivet at forbrugere under disse sager.
\nEt eventuelt påbud fra Forbrugerombudsmanden om tilbagebetaling til forbrugerne af disses abonnementsbetalinger er hjemlet i markedsføringslovens § 24, stk. 1, jf. markedsføringslovens § 32, stk. 1, 2. pkt., og for betalingslovens vedkommende jf. denne lovs § 144, stk. 6. Efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2, er et sådant påbud begrundet i et hensyn om genoprettelse af den forud den ulovlige handling eksisterende retstilstand. Under særligt hensyn til aftalernes karakter og endvidere det ovenfor anførte vedrørende forbrugernes forhold finder retten efter en samlet vurdering, at et påbud om generel tilbagebetaling af de abonnementsbetalinger, som de sagsøgte selskaber har modtaget, savner det fornødne klare grundlag.
\nForbrugerombudsmanden påstand 3 tages herefter ikke til følge, hverken med hensyn til påstandens principale eller subsidiære led.
\nPåstand 4 i alle 3 sager Under hensyn til det vedrørende påstand 1 og 2 anførte finder retten, at de sagsøgte skal påbydes at orientere forbrugerne om, at de ikke er bundet af de indgåede abonnementsaftaler, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1. Et sådant påbud for de sagsøgte selskaber som påstået af Forbrugerombudsmanden findes således at være proportionalt og nødvendigt for at sikre, at de berørte for- 110 brugere kan varetage deres interesser med hensyn til at rejse krav om tilbagebetaling.
\nPåstand 5 i alle 3 sager Under hensyn til sagernes forløb og det, der er anført ovenfor, hvorefter de i påstandene omhandlede ordresider ikke opfylder de krav, der stilles i forbrugeraftaleloven, findes betingelserne at være opfyldt for at tage Forbrugerombudsmandens påstande om forbud til følge, som de er nedlagt.
\nSagsomkostninger Efter sagernes udfald, omstændigheder og forløb skal de sagsøgte betale sagsomkostninger til Forbrugerombudsmanden med i alt 60.000 kr., der tillige omfatter Forbrugerombudsmandens udgifter til retsafgift med 2.500 kr. pr. sag, eller 7.500 kr. i alt, samt vidneomkostninger med 1.131,23 kr. i henhold til særskilt opgørelse.
\nTHI KENDES FOR RET:
\nSag BS-42547/2020-SHR Buuks.dk ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nBuuks.dk ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nBuuks.dk ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47, og/eller som har foretaget køb af varer på www.buuks.dk i perioden 18. maj 2018 til 6. maj 2022 og/eller på www.buuks.se i perioden 22. november 2018 til 111 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Buuks.dk ApS.
\nBuuks.dk ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Buuks.dk ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46 eller 47.
\nBuuks.dk ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3.
\nSag BS-42553/2020-SHR Group Buy ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nGroup Buy ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnements-aftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nGroup Buy ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57, og/eller som har foretaget køb af varer på www.pluus.dk og/eller på www.pluus.se i perioden 26. juni 2017 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Group Buy ApS.
\n112 Group Buy ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Group Buy ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 6, 7, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56 eller 57.
\nGroup Buy ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3.
\nSag BS-42558/2020-SHR Sayve ApS skal anerkende, at forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, ikke er bundet af abonnementsaftaler med Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nSayve ApS forbydes at opkræve abonnementsbetalinger fra forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se.
\nSayve ApS påbydes at orientere forbrugere, som har foretaget køb af varer via ordresiderne, som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67, og/eller som har foretaget køb af varer på www.sayve.dk og/eller på www.sayve.se i perioden 21. august 2018 til 6. maj 2022, og som i den forbindelse har fået oprettet en abonnementsaftale udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se om, at de ikke er bundet af abonnementsaftalerne udbudt af Sayve ApS.
\nSayve ApS forbydes at sælge og markedsføre abonnementsaftaler udbudt af Sayve ApS, der giver adgang til at handle eller opnå særlige priser på www.buuks.dk, www.pluus.dk, www.sayve.dk, www.buuks.se, www.pluus.se og/eller www.sayve.se, når ordresiden for købet ser ud som vist i bilag 9, 10, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66 eller 67.
\nSayve ApS frifindes for Forbrugerombudsmandens påstand 3.
\n113 Sagsomkostninger Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS skal inden 14 dage til Forbrugerombudsmanden betale sagsomkostninger med i alt 60.000 kr.
\nSagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.