Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.
\nKrav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren gøre gældende uden hensyn til konkursen.
\nEr retssag anlagt mod skyldneren inden konkursdekretets afsigelse, indtræder boet i skyldnerens sted, medmindre sagen ikke vedrører boet, eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom over skyldneren alene eller sammen med boet.
\nStk. 2.
\nØnsker sagsøgeren dom alene eller tillige over boet, drager han omsorg for, at dette underrettes om sagen.
\nStk. 3.
\nEr skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt som udebleven, kan boet kræve sagen genoptaget, når boet skriftligt indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen.
\nStk. 4.
\nRetten kan efter begæring af en part henvise en sag, hvori boet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammen med denne til behandling ved den skifteret, der behandler boet.
\nRetssag anlægges efter konkursdekretets afsigelse mod skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller hvis der alene ønskes dom over skyldneren personlig.
\nSlutning og udlodning
\nViser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling.
\nDette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.
\nFremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.
\nStk. 2.
\nGodtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor.
\nMassekrav betales snarest muligt.
\nStk. 2.
\nFortrinsberettigede krav betales helt eller delvis, så snart fordringerne er prøvet.
\nStk. 3.
\nEr de foran nævnte krav betalt eller sikret, kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere.
\nDividende udbetales også til fordringshavere, som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen.
\nDividenden af den del af fordringen, som bliver dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger.
\nUdbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere.
\nStk. 2.
\nKan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen.
\nDer udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden.
\nUdlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid.
\nStk. 2.
\nVed udlodning afsættes de fornødne midler til senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed.
\nNår boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning.
\nStk. 2.
\nRegnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift.
\nKurator og så vidt muligt skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet.
\nSkifteretten kan efter indstilling fra kurator bestemme, at endeligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning.
\nSkifteretten indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkast til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
\nBekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens størrelse.
\nStk. 2.
\nEr bekendtgørelse ikke allerede sket efter § 134, stk. 3, skal bekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den af skifteretten i medfør af § 134, stk. 3, fastsatte dag, ikke kan tages i betragtning.
\nPå skiftesamlingen gives der fordringshaverne og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet.
\nMulige tvister behandles på den i kapitel 31 foreskrevne måde.
\nStk. 2.
\nSkifteretten stadfæster udkastet, medmindre dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.
\nNår skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden.
\nSkifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydelig dividende.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at dividendebeløb, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen.
\nStk. 3.
\nDividendebeløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen.
\nMidler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning.
\nRegnskab aflægges af kurator over for skifteretten.
\nSkiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.
\nSkifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1, nævnte bekendtgørelse.
\nStk. 2.
\nHar et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervsstyrelsen.
\nEn fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.
\nKonkurskarantæne
\nBetingelserne for at pålægge konkurskarantæne og karantænens retsvirkninger
\nKonkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
\nHvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.
\nStk. 2.
\nVed afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
\nStk. 3.
\nKonkurskarantæne kan ikke pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed.
\nBestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.
\nKonkurskarantæne pålægges for 3 år.
\nHvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges for en kortere periode end 3 år.
\nStk. 2.
\nHvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne.
\nKonkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse.
\nDen, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
\nHvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
\nBehandlingen af sager om konkurskarantæne
\nSkifteretten afgør på grundlag af kurators begrundede indstilling, om der skal indledes sag om konkurskarantæne mod nogen.
\nSkifteretten kan anmode kurator om en supplerende indstilling, før skifteretten træffer afgørelse herom.
\nSkifterettens beslutning om at indlede en sag om konkurskarantæne kan ikke kæres af den, der begæres pålagt konkurskarantæne.
\nStk. 2.
\nSager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel, og i øvrigt finder § 243 tilsvarende anvendelse.
\nNår der er indledt sag om konkurskarantæne, skal kurator inden en af skifteretten fastsat frist indlevere et processkrift, som skal indeholde
\nStk. 2.
\nMed processkriftet skal indleveres kopi af dette og kopier af de dokumenter, som kurator agter at påberåbe sig, for så vidt de er i kurators besiddelse.
\nStk. 3.
\nSkifteretten lader processkriftet forkynde for den, der begæres pålagt konkurskarantæne.
\nSamtidig med forkyndelsen skal der udleveres en vejledning om, hvad konkurskarantæne indebærer, og om reglerne i §§ 162 og 163.
\nStk. 2.
\nKopi af svarskriftet skal samtidig med indleveringen til skifteretten sendes til kurator.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter.
\nStk. 4.
\nSkifteretten indkalder parterne til mundtlig forhandling, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har anmodet om det, jf. stk. 1, nr. 2, eller skifteretten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
\nStk. 5.
\nSkifteretten kan efter anmodning fra kurator indkalde den, der begæres pålagt konkurskarantæne, til personligt møde for at besvare spørgsmål sigtende til sagens oplysning.
\nStk. 6.
\nHvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, undlader at udtale sig om kurators erklæringer om sagens faktiske omstændigheder, kan skifteretten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til skade for den pågældende.
\nDet samme gælder, hvis den pågældende udebliver efter at være indkaldt til personligt møde eller undlader at besvare spørgsmål eller svarene er uklare eller ufuldstændige.
\nSkifteretten beskikker en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder om det eller skifteretten i øvrigt finder det nødvendigt.
\nOm salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
\nSkifterettens afgørelse om, hvorvidt konkurskarantæne skal pålægges, træffes ved kendelse.
\nStk. 2.
\nKære har opsættende virkning.
\nStk. 3.
\nFra Sø- og Handelsretten sker kære til Østre Landsret.
\nStk. 4.
\nHvis der, efter at konkurskarantæne er pålagt, meddeles tilladelse til prøvelse i 3. instans, tilladelse til kære efter kærefristens udløb eller tilladelse til ekstraordinær genoptagelse eller kære, stilles virkningerne af den pålagte konkurskarantæne i bero.
\nSagsomkostninger og vederlag til kurator for sagens førelse
\nSkifteretten træffer bestemmelse om sagsomkostninger forbundet med førelsen af sager om konkurskarantæne.
\nHvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller den, der pålægges konkurskarantæne, skal have sagsomkostninger betalt eller erstattet, afholdes disse udgifter af statskassen.
\nSagsomkostninger, som den pågældende pålægges at betale eller erstatte, tilfalder statskassen.
\nUdgifter til kurators vederlag, jf. § 166, erstattes fuldt ud.
\nStk. 2.
\nHvis konkurskarantæne pålægges, pålægger skifteretten den pågældende at erstatte statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelse af en advokat for den pågældende efter § 163, medmindre særlige grunde taler herimod.
\nSkifteretten fastsætter vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne.
\nVederlaget afholdes af statskassen, jf. dog § 165.
\nHæftelse for gælden ved overtrædelse af konkurskarantæne
\nDen, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæfter for den del af skyldnerens gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen ligger inden konkurskarantænens udløb.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan helt eller delvis fritage for hæftelse efter stk. 1.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan helt eller delvis pålægge den, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæftelse som nævnt i stk. 1, hvis fristdagen ligger inden for 1 år efter konkurskarantænens udløb.
\nStk. 4.
\nVed en afgørelse efter stk. 2 eller 3 skal der lægges vægt på, om det under hensyn til de vigtigste årsager til konkursen og den pågældendes andel heri er rimeligt at pålægge hæftelse.
\nHæftelse efter § 167 kan kun pålægges, hvis kurator på boets vegne indleverer stævning herom, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling.
\nStk. 2.
\nSagen behandles ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.
\nRegistrering af konkurskarantæne
\nErhvervsstyrelsen fører et register over pålagte konkurskarantæner.
\nStk. 2.
\nErhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om førelsen af registeret, herunder om indberetning af pålagte konkurskarantæner til Erhvervsstyrelsen og om udlevering af oplysninger fra registeret.
\n(Ophævet)
\nGældssanering
\nGældssaneringens betingelser og indhold
\nSkifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
\nStk. 2.
\nKendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt
\nStk. 3.
\nVed skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
\nStk. 4.
\nUanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.
\nStk. 5.
\nVed afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
\nStk. 6.
\nKendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.
\nKendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.
\nI forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
\nKendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
\nNår særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
\nStk. 2.
\nKendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.
\nPanthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
\nStk. 2.
\nDe øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige fordringer.
\nStk. 3.
\nI øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.
\nBestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.
\nI stedet for konkursdekretets afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
\nBehandling af begæringer om gældssanering
\nBegæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes.
\nBegæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder.
\nStk. 2.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.
\nStk. 3.
\nSkifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2.
\nDet samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.
\nEn begæring, der afvises efter 1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget.
\nStk. 4.
\nSkifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om gældssanering.
\nSkifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling.
\nSkifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde.
\nUnder mødet afkræver skifteretten skyldneren nærmere oplysninger om skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre oplysninger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes.
\nStk. 2.
\nMedmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal indledes, jf. § 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden ved sagens videre behandling.
\nStk. 3.
\nIndkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personlig, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2.
\nI indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning af de i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold.
\nStk. 2.
\nAfgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
\nBehandling af sager om gældssanering
\nGældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom.
\nFra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant.
\nDette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
\nStk. 2.
\nDer kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning ved kendelse om gældssanering.
\nVed udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
\nUdlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder.
\nBetales udlagte fordringer, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
\nProklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.
\nStk. 2.
\nVed proklama indrykker skifteretten én bekendtgørelse i Statstidende.
\nBekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
\nStk. 3.
\nGenpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan bestemme, at proklama tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.
\nStk. 5.
\nSkifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. § 208 a.
\nAnmeldelser skal være skriftlige og angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.
\nEn anmeldelse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.
\nStk. 2.
\nKan en fordring ikke opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse.
\nStk. 3.
\nIndsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen. § 208 b.
\nAnmeldes en fordring, som i medfør af § 199, stk. 1, er omfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1.
\nStk. 2.
\nUndtaget fra stk. 1 er pantefordringer, i det omfang pantet strækker til.
\nStk. 3.
\nEr en anmeldt fordring betinget, bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1, såfremt betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.
\nStk. 4.
\nEn fordring, der er bortfaldet efter stk. 1, kan gøres gældende med det fulde beløb
\nFordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt.
\nStk. 2.
\nBestrider skyldneren en fordring, der er anmeldt rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, skal skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.
\nMeddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter stk. 3.
\nStk. 3.
\nBestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten til dækning af fordringen, såfremt fordringshaveren ikke inden 3 måneder fra skifterettens underretning efter stk. 2 har anlagt sag om fordringen.
\nStk. 4.
\nFastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på samme tidspunkt som fordringen.
\nStk. 5. § 208 b, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
\nSkifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens status.
\nStatusoversigten skal indeholde:
\nFordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.
\nStk. 2.
\nSkifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører, hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges omstødt.
\nStk. 3.
\nSkifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.
\nStk. 4.
\nDe i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v. skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i § 208, stk. 2, nr. 2, nævnte frist.
\nSkifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen.
\nStk. 2.
\nAfgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af sagens behandling.
\nSkyldneren skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1, nr. 1 eller 2.
\nAfgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
\nEfter at de i § 210 nævnte oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til inden en af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
\nForslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter.
\nNår skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nIndkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplysninger.
\nStk. 2.
\nIndkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn.
\nStk. 3.
\nIndkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
\nPå mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger.
\nSkifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen.
\nStk. 2.
\nSkyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.
\nEn kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes.
\nVed fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et ubetydeligt beløb.
\nDækningen af disse fordringer bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1. § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af 2. pkt.
\nStk. 2.
\nUforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
\nStk. 3.
\nTræffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden.
\nStk. 4.
\nEr en anmeldt fordring bestridt, skal der afsættes midler til dækning af fordringen.
\nKendelsen skal angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt der ikke anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3, eller såfremt det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.
\nKan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.
\nStk. 5.
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om dennes retsstilling, herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen, og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.
\nStk. 6.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens længde efter stk. 3.
\nStk. 7.
\nBeløb, der fastsættes i medfør af stk. 6, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nDe regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.
\nReguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
\nJustitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
\nIndledes der rekonstruktionsbehandling, udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.
\nStk. 2.
\nStadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, bortfalder gældssaneringssagen.
\nGældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 3, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2.
\nStk. 2.
\nNægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring, og er der sket bekendtgørelse efter § 208, skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere.
\nStk. 3.
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende.
\nGenpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.
\nSkifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i §§ 208, 208 a, stk. 3, 209, stk. 2, 210, 213-214, 216, stk. 5, og 218, stk. 2-3, nævnte forretninger.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325.
\nOm salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
\nI det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed for omkostningerne ved sagens behandling, afholdes omkostningerne af statskassen.
\nNår den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvist skal erstattes af skyldneren.
\nGældssaneringens virkninger
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i §§ 64-80.
\nStk. 2.
\nDækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes.
\nKrav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.
\nStk. 2.
\nEn sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendelsen er endelig. § 222 a.
\nHar skyldneren indbetalt et efter den pågældendes forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.
\nStk. 3.
\nDet beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, kan ikke overstige pensionsordningens værdi.
\nStk. 4.
\nOphæves en pensionsordning helt eller delvis efter fristdagen som led i skyldnerens gældssanering, kan der ikke foretages modregning efter § 42, stk. 1, i det beløb, der skal komme til udbetaling til fordringshaverne.
\nSenest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssaneringskendelsen, stille forslag om anlæg af omstødelsessag. § 12 k, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nTræffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse herom senest på det i § 215 nævnte møde.
\nStk. 3.
\nOmstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse.
\nDømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere.
\nReglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.
\nGældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.
\nStk. 2.
\nKendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
\nStk. 3.
\nGældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
\nEnhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldig.
\nNår ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3.
\nSkifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat.
\nStk. 2.
\nForinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nStk. 2.
\nForinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nStk. 3.
\nOphæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
\nTages skyldnerens bo under konkursbehandling, meddeles skyldneren på ny gældssanering, eller får skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger.
\nUdlægget i konkursboet, gældssaneringssagen eller tvangsakkorden i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter § 229.
\nGældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling
\nReglerne i dette kapitel anvendes, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører
\nStk. 2.
\nReglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.
\nStk. 3.
\nReglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end nævnt i stk. 1.
\nStk. 5.
\nEr konkursboet sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151 og 152, eller i medfør af § 143, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag alene skal indledes, for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233.
\nI så fald finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse. § 231 a.
\nSkifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
\nStk. 2.
\nKendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt der foreligger forhold som nævnt i § 197, stk. 2, nr. 2-6.
\nKendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan i almindelighed endvidere ikke afsiges, såfremt skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever, jf. § 231, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen eller har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag,
\nStk. 3.
\nVed skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
\nStk. 4.
\nUanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.
\nStk. 5.
\nVed afgørelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for eftergivelse efter andre regler.
\nStk. 6.
\nGældssaneringssag efter reglerne i dette kapitel kan ikke indledes, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt kendelse om gældssanering for skyldneren efter reglerne i dette kapitel.
\nStk. 7.
\nKendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan kun afsiges, for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer. § 231 b.
\nSåfremt en skyldners gæld ikke i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særlige omstændigheder meddeles gældssanering på andre betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerne om gældssanering efter kapitel 25-28.
\nKendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning, jf. § 151.
\nStk. 2.
\nUnder særlige omstændigheder kan skifteretten afsige kendelse om gældssanering på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
\nStk. 3.
\nI øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfang gældssaneringssagens behandling skal afvente boets slutning.
\nStk. 4.
\nI de tilfælde, der er nævnt i § 231, stk. 2, finder stk. 1-3 kun anvendelse, hvis skyldneren er under konkursbehandling.
\n§ 199, stk. 1, og § 200 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nEr skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse, jf. dog § 30.
\nNår særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering, jf. § 206.
\nTræffes sådan bestemmelse ikke, bortfalder krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter konkursdekrets afsigelse. § 233 a. §§ 208-208 b finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nDen genpart af bekendtgørelsen om proklama, som skifteretten efter § 208, stk. 3, sender til alle kendte fordringshavere, skal indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen af sagen, jf. § 231 a, stk. 1-4.
\nStk. 3.
\nFor fordringer, der er anmeldt i skyldnerens konkursbo, bortfalder retten til dækning ikke, når begæring om gældssanering indgives, inden konkursboet er afsluttet.
\nSkifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for en stillingtagen til begæringen om gældssanering, og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af konkursboet eller rekonstruktionsbehandlingen.
\nSkifteretten kan overlade de i § 219, stk. 1, nævnte forretninger til konkursboets kurator eller skifterettens medhjælper.
\n§ 203 finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
\nEr skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboet efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.
\nStk. 3.
\nNår den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skal erstattes af skyldneren. § 236 a. § 228 finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nHar skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, uafklarede økonomiske forhold, kan skifteretten i henstandsperioden på begæring af en fordringshaver endvidere genoptage gældssaneringssagen med henblik på at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, såfremt der er indtrådt en væsentlig forbedring i skyldnerens økonomiske forhold.
\nStk. 3.
\nI de i stk. 2 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tid underrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
\nSkyldneren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne. § 236 b. § 229 finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nGældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver endvidere ophæves, hvis skyldneren tilsidesætter sine pligter efter § 236 a, stk. 3. § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.
\nI øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering efter reglerne i dette kapitel reglerne i kapitel 25-28 anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer.
\nFælles regler
\nSærlige bestemmelser
\nIngen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
\nStk. 2.
\nHar skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder.
\nStk. 3.
\nEn vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.
\nStk. 4.
\nDe i stk. 1 nævnte personer, nærtstående til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.
\nStk. 5.
\nEn person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 11 a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6, må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning og må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand.
\nSkifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.
\nIndstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.
\nStk. 2.
\nFastsættelsen af vederlaget skal ske ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde.
\nVed vurderingen skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
\nStk. 3.
\nSkifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
\nStk. 5.
\nVederlagene afholdes af boet.
\nSkifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om vidner.
\nSkifterettens behandling af tvister
\nSkifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist om boernes behandling eller om fordringer og krav, der rettes mod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af konkursboet.
\nStk. 2.
\nSelvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives, medmindre modparten samtykker deri. § 242 a.
\nKrav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.
\nSkifterettens afgørelse træffes ved dom.
\nSkifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.
\nBehandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.
\nDen, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet.
\nStk. 2.
\nMå inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse.
\nAfgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret træffes ved dom.
\nAndre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt.
\nRetsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse.
\nHvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.
\nStk. 3.
\nSkifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.
\nSkifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten.
\nDe under behandlingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsrettens tilladelse inddrages under anken.
\nStk. 2.
\nSkifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til landsretten.
\nOm kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 389, stk. 2.
\nStk. 3.
\nOm kære mod dommes bestemmelser om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1.
\nSkifterettens afgørelser efter § 8, § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt., § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 232, stk. 3, kan ikke indbringes for højere ret.
\nDet samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt.
\nAnkefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.
\nStk. 2.
\nLandsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning.
\nRetsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
\nKærefristen er to uger.
\nStk. 2.
\nTilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i § 250, stk. 2.
\nFra Sø- og Handelsretten sker anke og kære til Østre Landsret i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
\nStk. 2.
\nOm appel mod bestemmelser om sagsomkostninger i domme fra Sø- og Handelsretten gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk. 2, og § 391, stk. 1.
\nAnkestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper.
\nProcesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret.
\nRetsplejelovens § 371, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
\nAnke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom med de ændringer, som følger af forholdets natur.
\nIkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
\nLoven træder i kraft den 1. april 1978.
\nStk. 2. (Udelades)
\nIndtil justitsministeren træffer anden bestemmelse, skal skifteretten, såfremt den ved konkursens erklæring har grundet sin kompetence på anden omstændighed end den, at skyldneren har eller ved sin død havde bopæl her i riget, oplyse dette i konkursdekretet.
\nLoven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
\nLov nr. 447 af 9. juni 2004 (Digital kommunikation i retsplejen, kendelser med begrænset sagsfremstilling, regler om vidneforvarede m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
\nLovens § 1, nr. 1, 2, 8-11 og 13-16, træder dog i kraft den 1. juli 2004.
\nStk. 2. (Udelades) Lov nr. 84 af 28. januar 2014 (Sagstilgangen til Højesteret m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. februar 2014.
\nStk. 2.
\nLoven finder alene anvendelse på afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.
\nFor afgørelser truffet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 3. (Udelades) Lov nr. 737 af 25. juni 2014 (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nLovens § 1, nr. 18, 31 og 79-81, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2015.
\nStk. 3.
\nLovens § 1, nr. 29, 54-66, 68-72, 74, 75 og 82-86, § 3, nr. 2, § 5 og § 11 finder alene anvendelse på afgørelser, der træffes af retten efter lovens ikrafttræden.
\nFor afgørelser truffet af retten før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 4. (Udelades) Lov nr. 573 af 4. maj 2015 om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel
\nJustitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
\nStk. 2.
\nLoven finder ikke anvendelse på rettigheder, der er opstået eller stiftet inden lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne rettigheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nLov nr. 550 af 30. maj 2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2018.
\nStk. 2-3. (Udelades) Stk. 4. § 3 finder ikke anvendelse på gaver, der er fuldbyrdet før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne gaver finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 5-9. (Udelades) Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 2-4.
\nStk. 2-5. (Udelades) Lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2019.
\nLov nr. 530 af 27. marts 2021 (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
\nStk. 2.
\nJustitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
\nStk. 3-4. (Udelades) Stk. 5.
\nRegler fastsat i medfør af konkurslovens § 95, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 95, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 29.