Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
\nSkifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg.
\nSkiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
\nStk. 2.
\nSkiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.
\nBegæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
\nSkiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom.
\nSkifteretten indrykker straks bekendtgørelse om skiftesamlingen i Statstidende.
\nStk. 3.
\nSker der ændring i bostyret, indrykker skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
\nSkifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen i Statstidende.
\nBekendtgørelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
\nStk. 2.
\nKommer et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til Erhvervsstyrelsen.
\nStk. 3.
\nEfter anmodning fra kurator giver skifteretten, hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
\nKurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende.
\nKurator skal fremme boets behandling mest muligt.
\nKurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
\nStk. 2.
\nKurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver.
\nEr der umiddelbart før konkursen til brug for en forebyggende rekonstruktionsbehandling eller rekonstruktionsbehandling tilvejebragt materiale som nævnt i § 13 b, kan dette materiale lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for senere ændringer.
\nStk. 3.
\nEr der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet.
\nStk. 4.
\nFinder kurator, at de foreliggende oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
\nKurator skal straks efter udpegningen ved tegning af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignende måde sikre boet mod tab.
\nSkifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse.
\nUdgiften til kautionsforsikring afholdes som boudgift.
\nStk. 2.
\nHar kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring, der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan til enhver tid stille krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
\nSkifteretten kan på begæring af kurator skaffe denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren, samt udsætte skyldneren af disse.
\nSkifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i § 105, stk. 1, § 114, stk. 3, og § 117, stk. 5, nævnte personer.
\nStk. 3.
\nRetsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
\nValg af og afsættelse af bostyre
\nKurator kan vælges af fordringshaverne på en skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.
\nI begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
\nStk. 2.
\nSkiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges flere kuratorer.
\nSkifteretten fastsætter da valgmåden.
\nStk. 3.
\nSåfremt særlige grunde taler derfor, kan skifteretten forkaste valget af kurator.
\nFordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan af egen drift udpege yderligere en kurator.
\nSkifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige grunde taler derfor.
\nEr denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt § 119, stk. 2.
\nEr kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten en anden kurator.
\nBegæring om skiftesamling, jf. § 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende om skifterettens udpegning af anden kurator.
\nStk. 2.
\nFratræder kurator, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
\nStk. 3.
\nEn afsat eller fratrådt kurator har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
\nEn tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i § 108 nævnte skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
\nStk. 2.
\nEr der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere.
\nStemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
\nSkifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg.
\nSkiftesamling hertil skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver.
\nReglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder anvendelse.
\nSkiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg.
\nFordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115 og § 119, stk. 2.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan til enhver tid afsætte et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf. § 107, stk. 2.
\nStk. 3.
\nEt medlem af kreditorudvalget kan til enhver tid udtræde af udvalget.
\nStk. 4.
\nSåfremt der sker ændringer i medfør af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom.
\nEn fordringshaver kan herefter begære nyt valg.
\nReglerne i § 115 og § 119, stk. 2, finder da anvendelse.
\nStk. 5.
\nAfsatte eller fratrådte medlemmer af kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
\nSkiftesamlinger
\nSkifteretten indkalder til skiftesamling, når den finder det påkrævet.
\nIndkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget begærer det.
\nStk. 2.
\nIndkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.
\nSkifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden.
\nKurator sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
\nStk. 3.
\nSkifteretten leder forhandlingerne på skiftesamlingen.
\nPå skiftesamlinger stemmes efter fordringernes beløb, hvor ikke andet er bestemt.
\nStk. 2.
\nSkiftesamlingens beslutninger er kun bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes beløb, er repræsenteret.
\nStk. 3.
\nKan en bindende beslutning ikke vedtages, og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til kurator.
\nEn fordring eller en del af en fordring, som uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning, giver ikke stemmeret.
\nStk. 2.
\nEn fordringshaver har kun stemmeret for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden sikkerhed.
\nEr en fordring betinget, kan stemmeret udøves, selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt.
\nTilkommer fordringen flere efter hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
\nEr en fordring bestridt, bestemmer skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret.
\nSkifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
\nStemmes der efter fordringernes antal, har hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer.
\nOverdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
\nStk. 2.
\nFlere fordringshavere, som er berettigede vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
\nStk. 3.
\nStemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
\nKreditorinformation og tilsyn
\nKurator sender straks, efter at konkursdekret er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne og til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. Meddelelsen skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt.
\nMeddelelsen skal tillige indeholde de i § 108, stk. 1 og 2, og § 128 nævnte oplysninger.
\nStk. 2.
\nSåfremt der på begæring af kurator eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg, jf. § 108, stk. 2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
\nStk. 3.
\nStraks efter den i § 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige bostyre.
\nKurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og til fordringshaverne.
\nStk. 2.
\nSå snart de fornødne oplysninger er tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, sender kurator en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til skifteretten og til fordringshaverne.
\nRedegørelsen skal indeholde oplysning om de vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
\nKurator sender endvidere samtidig en redegørelse til skifteretten og til fordringshaverne for, hvilke opgaver kurator indtil videre har varetaget, med oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne er udført.
\nRedegørelsen skal desuden indeholde oplysning om, hvorpå boet beror, og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.
\nStk. 3.
\nRedegørelsen efter stk. 2 skal endvidere indeholde kurators begrundede meddelelse om, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod nogen.
\nKan kurator ikke fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til brug for afgivelse af en endelig meddelelse i redegørelsen efter stk. 2, skal en sådan afgives så hurtigt som muligt og senest i forbindelse med den første redegørelse efter stk. 4, medmindre den, der er spørgsmål om at pålægge konkurskarantæne, i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser.
\nStk. 4.
\nKurator sender herefter hvert halve år en redegørelse for boets forhold til skifteretten og til de fordringshavere, der forventes at kunne opnå dividende.
\nRedegørelsen skal indeholde
\nStk. 5.
\nKurator sender senest 14 dage før skiftesamling til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne.
\nRegnskabet eller uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
\nStk. 6.
\nKurator kan indkalde fordringshaverne til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
\nStk. 7.
\nKurator kan af kreditorudvalget afkræves oplysninger om boets forhold.
\nSenest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den information, der er nævnt i § 124 og § 125, stk. 5, til skifteretten.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan til enhver tid afkræve kurator yderligere oplysninger om boets forhold, herunder yderligere oplysninger om, hvorpå boet beror.
\nSkifteretten kan uanset fristreglerne i § 125, stk. 2 og 4, pålægge kurator at udarbejde statusoversigt eller redegørelser efter § 125, stk. 2 og 4, inden for en af skifteretten fastsat frist.
\nSkifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til fremme af boets behandling og slutning inden for en af skifteretten fastsat frist.
\nStk. 3.
\nSkifteretten gennemgår i fornødent omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til § 148.
\nStk. 4.
\nJustitsministeren fastsætter regler om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
\nHandler kurator eller skiftesamlingen til skade for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent. § 127 a.
\nSkyldneren eller en fordringshaver kan forlange, at skifteretten benytter sine beføjelser efter § 126, stk. 2, og at skifteretten fastsætter tidspunktet for afholdelse af skiftesamling efter § 143 eller § 150, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
\nPrøvelse af fordringer og andre krav
\nSkifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109, opfordre enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 4 uger at anmelde dette over for kurator.
\nI bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet under en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation, indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
\nAnmeldte fordringer og andre krav registreres af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
\nStk. 2.
\nEn fordringshavers konkursbegæring anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
\nKurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes.
\nIndstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette.
\nFordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf. § 40, stk. 2.
\nStk. 2.
\nIndstillingen bør så vidt muligt forelægges skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
\nStk. 3.
\nFordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
\nKurator indkalder i Statstidende til møde til prøvelse af de anmeldte krav.
\nMødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
\nStk. 2.
\nIndstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori prøvelse finder sted.
\nIndstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
\nStk. 3.
\nIndstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves, samt om fristen for eventuelt sagsanlæg efter § 133, stk. 1.
\nFremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt anerkendt som indstillet.
\nStk. 2.
\nKan afgørelse om indstillingen ikke træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde.
\nEr anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
\nFremsættes og opretholdes en indsigelse mod kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
\nStk. 2.
\nAnlægges sag ikke rettidigt, er kurators indstilling endelig.
\nFordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere møde.
\nStk. 2.
\nHvis forholdene taler for det, kan skifteretten af hensyn til en forestående udlodning fastsætte en frist for anmeldelse af fordringer og andre krav.
\nBeslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst 2 ugers varsel.
\nFordringer og andre krav, der anmeldes efter den fastsatte frist, tages ikke i betragtning ved udlodningen.
\nStk. 3.
\nFordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning.
\nSkifteretten kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser.
\nBeslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.
\nRetssager ved de almindelige domstole
\nRetssag om krav, som rejses af boet, anlægges af kurator på boets vegne ved de almindelige domstole, medmindre parterne vedtager behandling ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.
\nEr retssag om mulige krav, som nu tilkommer boet, anlagt af skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde i skyldnerens sted.
\nStk. 2.
\nOplyses det under sagen, at sagsøgeren er kommet under konkurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og bostyret underrettes.
\nStk. 3.
\nHvis en sag, der er anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller 4, ikke er afgjort ved konkursdekretets afsigelse, kan konkursboet indtræde i søgsmålet i fordringshavernes sted.
\nSagen udsættes, indtil konkursboet har taget stilling.
\nUanset om boet indtræder i sagen, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og indbetaler resten til boet.
\nOpgives et muligt krav, uden at der er sluttet forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursdekretets afsigelse anlagt sag.
\nAnmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyrets beslutning om opgivelsen.
\nBoet skal erstatte fordringshaverens rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.
\nStk. 2.
\nReglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anke, dog at skifteretten ikke fastsætter særlig frist.
\nBegærer ingen fordringshaver frist fastsat efter § 137, eller oversiddes fristen, kan skyldneren selv gøre det krav gældende, som muligt tilkommer ham.
\nEn anke iværksat af skyldneren bortfalder, hvis boet eller en fordringshaver anker dommen.
\nModfordringer mod boet kan gøres gældende under sagen, såfremt der ikke påstås selvstændig dom for modfordringen eller den overskydende del af denne.
\nStk. 2.
\nEr sagen anlagt af skyldneren inden konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for skyldneren.
\nKrav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren gøre gældende uden hensyn til konkursen.
\nEr retssag anlagt mod skyldneren inden konkursdekretets afsigelse, indtræder boet i skyldnerens sted, medmindre sagen ikke vedrører boet, eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom over skyldneren alene eller sammen med boet.
\nStk. 2.
\nØnsker sagsøgeren dom alene eller tillige over boet, drager han omsorg for, at dette underrettes om sagen.
\nStk. 3.
\nEr skyldneren på fristdagen eller senere blevet dømt som udebleven, kan boet kræve sagen genoptaget, når boet skriftligt indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen.
\nStk. 4.
\nRetten kan efter begæring af en part henvise en sag, hvori boet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammen med denne til behandling ved den skifteret, der behandler boet.
\nRetssag anlægges efter konkursdekretets afsigelse mod skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller hvis der alene ønskes dom over skyldneren personlig.
\nSlutning og udlodning
\nViser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling.
\nDette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.
\nFremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.
\nStk. 2.
\nGodtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor.
\nMassekrav betales snarest muligt.
\nStk. 2.
\nFortrinsberettigede krav betales helt eller delvis, så snart fordringerne er prøvet.
\nStk. 3.
\nEr de foran nævnte krav betalt eller sikret, kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere.
\nDividende udbetales også til fordringshavere, som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen.
\nDividenden af den del af fordringen, som bliver dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger.
\nUdbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere.
\nStk. 2.
\nKan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen.
\nDer udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden.
\nUdlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid.
\nStk. 2.
\nVed udlodning afsættes de fornødne midler til senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed.
\nNår boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning.
\nStk. 2.
\nRegnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift.
\nKurator og så vidt muligt skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet.
\nSkifteretten kan efter indstilling fra kurator bestemme, at endeligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning.
\nSkifteretten indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkast til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor.
\nBekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens størrelse.
\nStk. 2.
\nEr bekendtgørelse ikke allerede sket efter § 134, stk. 3, skal bekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den af skifteretten i medfør af § 134, stk. 3, fastsatte dag, ikke kan tages i betragtning.
\nPå skiftesamlingen gives der fordringshaverne og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet.
\nMulige tvister behandles på den i kapitel 31 foreskrevne måde.
\nStk. 2.
\nSkifteretten stadfæster udkastet, medmindre dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.
\nNår skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden.
\nSkifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydelig dividende.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at dividendebeløb, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen.
\nStk. 3.
\nDividendebeløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen.
\nMidler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning.
\nRegnskab aflægges af kurator over for skifteretten.
\nSkiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan bestemme, at reglerne i § 153 finder anvendelse.
\nSkifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1, nævnte bekendtgørelse.
\nStk. 2.
\nHar et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervsstyrelsen.
\nEn fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.
\nKonkurskarantæne
\nBetingelserne for at pålægge konkurskarantæne og karantænens retsvirkninger
\nKonkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i denne periode har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen.
\nHvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.
\nBestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på fonde eller foreninger, der alene udøver erhvervsvirksomhed af begrænset omfang.
\nStk. 2.
\nFølgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:
\nStk. 3.
\nForretningsførelse kan i øvrigt anses for groft uforsvarlig, hvis omstændighederne taler derfor, herunder hvis den pågældende efter konkursens indtræden har tilsidesat sine forpligtelser efter § 100, jf. § 105.
\nKonkurskarantæne pålægges for 3 år, jf. dog stk. 2 og 3 og § 164 a.
\nStk. 2.
\nKonkurskarantæne kan pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder, herunder det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse eller dennes personlige forhold, taler herfor.
\nHvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.
\nStk. 3.
\nKonkurskarantæne kan efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig.
\nStk. 4.
\nEr den pågældende tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne.
\nKonkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.
\nDen, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
\nHvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
\nI de tilfælde, hvor konkurskarantænen efter § 158, stk. 3, pålægges for en længere periode end 3 år, kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
\nReglerne i 1.-3. pkt. omfatter tillige deltagelse i ledelsen af erhvervsvirksomhed i udlandet.
\nBehandlingen af sager om konkurskarantæne
\nEn sag om konkurskarantæne anlægges af kurator.
\nStk. 2.
\nSager om en persons deltagelse i ledelsen af flere nærtstående erhvervsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1-3, behandles i forbindelse med hinanden.
\nEr der anlagt en sag omfattet af 1. pkt. ved en skifteret, skal senere sager omfattet af 1. pkt. anlægges ved eller henvises til denne skifteret.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan efter begæring fra kurator eller den, der begæres pålagt konkurskarantæne, træffe afgørelse om, at sager mod den pågældende skal sammenlægges, hvis sagerne omfattes af stk. 2 og erhvervsvirksomhederne på det tidspunkt, hvor den pågældende deltog i ledelsen, måtte anses for én økonomisk og driftsmæssig enhed.
\nSammenlægges sager efter 1. pkt., træffer skifteretten beslutning om, hvilken kurator der herefter skal behandle sagen.
\nDen eller de kuratorer, der i medfør af skifterettens beslutning ikke skal behandle sagen, er forpligtet til at bistå den procesførende kurator mod et vederlag fastsat af den skifteret, der behandler karantænesagen.
\nVederlaget afholdes af statskassen.
\nStk. 4.
\nEn sag mod en person om pålæg af konkurskarantæne kan ikke sammenlægges med sager mod andre personer.
\nStk. 5.
\nSager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel, og i øvrigt finder § 243 tilsvarende anvendelse.
\nKurator skal senest 4 uger efter skifterettens modtagelse af kurators endelige begrundede meddelelse efter § 125, stk. 3, om, at der skal indledes en konkurskarantænesag mod nogen, indlevere en stævning til skifteretten.
\nSkifteretten kan efter begæring fra kurator forlænge fristen, hvis det er velbegrundet.
\nStk. 2.
\nStævningen skal indeholde
\nStk. 3.
\nSkifteretten lader stævningen forkynde for den, der begæres pålagt konkurskarantæne.
\nSamtidig med forkyndelsen skal den, der begæres pålagt konkurskarantæne, oplyses om, hvor den pågældende kan finde informationer om, hvad en konkurskarantæne indebærer, og om reglerne i §§ 162 og 163 og § 164, stk. 2.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter.
\nStk. 3.
\nSkifteretten indkalder parterne til mundtlig forhandling, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, har anmodet om det, jf. stk. 1, nr. 2, eller skifteretten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan efter anmodning fra kurator indkalde den, der begæres pålagt konkurskarantæne, til personligt møde for at besvare spørgsmål sigtende til sagens oplysning.
\nStk. 5.
\nHvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, undlader at udtale sig om kurators erklæringer om sagens faktiske omstændigheder, kan skifteretten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til skade for den pågældende.
\nDet samme gælder, hvis den pågældende udebliver efter at være indkaldt til personligt møde eller undlader at besvare spørgsmål eller svarene er uklare eller ufuldstændige.
\nSkifteretten beskikker en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder om det og den pågældende opfylder de økonomiske betingelser i retsplejelovens § 325.
\nOm salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31, idet skifteretten dog ved fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat skal tage hensyn til, om de processkridt, der er udøvet af den beskikkede advokat, må anses for overflødige.
\nSkifterettens afgørelse om, hvorvidt konkurskarantæne skal pålægges, træffes ved kendelse.
\nStk. 2.
\nEn kendelse om konkurskarantæne skal ikke forkyndes.
\nStk. 3.
\nKære har opsættende virkning.
\nStk. 4.
\nFra Sø- og Handelsretten sker kære til Østre Landsret.
\nStk. 5.
\nMeddeles der, efter at konkurskarantæne er pålagt, tilladelse til prøvelse i 3. instans, tilladelse til kære efter kærefristens udløb eller tilladelse til ekstraordinær genoptagelse eller kære, stilles virkningerne af den pålagte konkurskarantæne i bero fra det tidspunkt, hvor den rette kæreinstans modtager kæreskriftet, eller i et tilfælde, hvor der er givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fra det tidspunkt, hvor processkriftet modtages. § 164 a.
\nI en sag om konkurskarantæne kan der indgås forlig om nedsættelse af karantæneperiodens længde.
\nDen karantæneperiode, der er fastsat ved forliget, skal mindst udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens omstændigheder.
\nSkifteretten stadfæster forliget i form af en kendelse om konkurskarantæne.
\nSkifteretten kan undtagelsesvis nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenbart, at den, der begæres pålagt konkurskarantæne, ikke opfylder betingelserne i § 157, hvis den pågældende opfylder betingelserne for at blive pålagt en længere karantæneperiode efter § 158, stk. 3, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne i § 159, 2. pkt.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan på begæring fra kurator ophæve en kendelse efter stk. 1 og genoptage behandlingen af en konkurskarantænesag, hvis den, der er pålagt konkurskarantæne i henhold til et indgået forlig, under konkurskarantænesagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold eller har tilsidesat sine forpligtelser ifølge forliget.
\nSagsomkostninger og vederlag til kurator for sagens førelse
\nSkifteretten træffer bestemmelse om sagsomkostninger forbundet med førelsen af sager om konkurskarantæne.
\nHvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller den, der pålægges konkurskarantæne, skal have sagsomkostninger betalt eller erstattet, afholdes disse udgifter af statskassen.
\nSagsomkostninger, som den pågældende pålægges at betale eller erstatte, tilfalder statskassen.
\nUdgifter til kurators vederlag, jf. § 166, erstattes fuldt ud.
\nStk. 2.
\nHvis konkurskarantæne pålægges, pålægger skifteretten den pågældende at erstatte statskassens udgifter i forbindelse med beskikkelse af en advokat for den pågældende efter § 163, medmindre særlige grunde taler herimod.
\nSkifteretten fastsætter vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne.
\nSkifteretten skal ved fastsættelsen af vederlaget til kurator hense til, om de processkridt, der er udøvet af kurator, må anses for overflødige.
\nVederlaget afholdes af statskassen, jf. dog § 165.
\nHæftelse for gælden ved overtrædelse af konkurskarantæne
\nDen, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæfter for den del af skyldnerens gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen ligger inden konkurskarantænens udløb.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan helt eller delvis fritage for hæftelse efter stk. 1.
\nStk. 3.
\nSkifteretten kan helt eller delvis pålægge den, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæftelse som nævnt i stk. 1, hvis fristdagen ligger inden for 1 år efter konkurskarantænens udløb.
\nStk. 4.
\nVed en afgørelse efter stk. 2 eller 3 skal der lægges vægt på, om det under hensyn til de vigtigste årsager til konkursen og den pågældendes andel heri er rimeligt at pålægge hæftelse.
\nHæftelse efter § 167 kan kun pålægges, hvis kurator på boets vegne indleverer stævning herom, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling.
\nStk. 2.
\nSagen behandles ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.
\nRegistrering af konkurskarantæne
\nErhvervsstyrelsen fører et register over pålagte konkurskarantæner.
\nStk. 2.
\nErhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om førelsen af registeret, herunder om indberetning af pålagte konkurskarantæner til Erhvervsstyrelsen og om udlevering af oplysninger fra registeret til danske og udenlandske myndigheder, og om offentlig adgang til registeret.
\n(Ophævet)
\nGældssanering
\nGældssaneringens betingelser og indhold
\nSkifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren er insolvent.
\nSkyldneren anses for insolvent efter 1. pkt., hvis skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
\nKendelse om gældssanering er endvidere betinget af, at det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
\nStk. 2.
\nKendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt
\nStk. 3.
\nVed skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
\nStk. 4.
\nUanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.
\nStk. 5.
\nVed afgørelse om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse af gæld efter anden lovgivning.
\nStk. 6.
\nKendelse om gældssanering kan kun afsiges, for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer. § 197 a.
\nVar skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever eller et selskab, som de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under konkursbehandling, da skifteretten modtog forslaget om gældssanering, er uafklarede forhold, der skyldes konkursen, ikke til hinder for afsigelse af kendelse om gældssanering.
\nStk. 2.
\nStk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed og ledelsen af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder el.lign. eller i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede virksomheden forsvarligt.
\nKendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.
\nI forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
\nKendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
\nNår særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
\nStk. 2.
\nEr skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse, jf. dog § 30.
\nNår særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering, jf. § 206.
\nStk. 3.
\nKendelsen om gældssanering omfatter alene krav på B-skat, der er forfaldet inden det tidspunkt, der efter reglerne i stk. 1 og 2 er afgørende for, om øvrige fordringer omfattes af kendelsen.
\nKendelsen omfatter endvidere krav på restskat vedrørende det indkomstår, som udløber efter det nævnte tidspunkt.
\nStk. 4.
\nKendelse om gældssanering omfatter dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.
\nPanthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
\nStk. 2.
\nOmfatter kendelsen alene fordringer stiftet inden konkursdekretets afsigelse, jf. § 199, stk. 2, bortfalder krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer alene for tiden efter konkursdekretets afsigelse.
\nStk. 3.
\nDe øvrige i § 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige fordringer.
\nStk. 4.
\nI øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.
\nBestemmelserne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.
\nI stedet for konkursdekretets afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
\nBehandling af begæringer om gældssanering
\nBegæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes.
\nBegæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder.
\nStk. 2.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.
\nStk. 3.
\nEr skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever eller et selskab, som de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under konkursbehandling, anmoder skifteretten kurator om oplysning om, hvorvidt denne er bekendt med omstændigheder, der taler imod gældssanering.
\nKurator skal afgive erklæringen senest samtidig med sin redegørelse efter § 125, stk. 2 og 3, eller, såfremt denne er afgivet, snarest muligt.
\nAngår konkursbehandlingen ikke skyldneren selv, gælder 1. pkt. dog kun, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden hæftelse for krav mod konkursboet.
\nStk. 4.
\nSkifteretten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2.
\nDet samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering.
\nEn begæring, der afvises efter 1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget.
\nStk. 5.
\nSkifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om gældssanering.
\nSkifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling.
\nSkifteretten indkalder snarest muligt skyldneren til et møde.
\nUnder mødet afkræver skifteretten skyldneren nærmere oplysninger om skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre oplysninger af betydning for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes.
\nMødet med skyldneren kan afholdes ved anvendelse af telekommunikation.
\nStk. 2.
\nMedmindre skifteretten under mødet træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal indledes, jf. § 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden ved sagens videre behandling.
\nStk. 3.
\nIndkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personlig, samt om virkningen af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2.
\nI indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning af de i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold.
\nStk. 2.
\nAfgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
\nBehandling af sager om gældssanering
\nGældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom.
\nFra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant.
\nDette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
\nStk. 2.
\nDer kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning ved kendelse om gældssanering.
\nVed udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
\nUdlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder.
\nBetales udlagte fordringer, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
\nProklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.
\nStk. 2.
\nVed proklama indrykker skifteretten én bekendtgørelse i Statstidende.
\nBekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
\nStk. 3.
\nGenpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt.
\nI de i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal genparten indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan bestemme, at proklama tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.
\nStk. 5.
\nSkifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. § 208 a.
\nAnmeldelser skal være skriftlige og angive fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.
\nEn anmeldelse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.
\nStk. 2.
\nKan en fordring ikke opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse.
\nStk. 3.
\nIndsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen. § 208 b.
\nAnmeldes en fordring, som i medfør af § 199, stk. 1, er omfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1.
\nStk. 2.
\nUndtaget fra stk. 1 er pantefordringer, i det omfang pantet strækker til.
\nStk. 3.
\nHvis skyldneren er under konkursbehandling, finder stk. 1 ikke anvendelse på de fordringer, der er anmeldt i konkursboet.
\nStk. 4.
\nEr en anmeldt fordring betinget, bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1, såfremt betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.
\nStk. 5.
\nEn fordring, der er bortfaldet efter stk. 1, kan gøres gældende med det fulde beløb
\nFordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt.
\nStk. 2.
\nBestrider skyldneren en fordring, der er anmeldt rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, skal skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.
\nMeddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter stk. 3.
\nStk. 3.
\nBestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten til dækning af fordringen, såfremt fordringshaveren ikke inden 3 måneder fra skifterettens underretning efter stk. 2 har anlagt sag om fordringen.
\nStk. 4.
\nFastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på samme tidspunkt som fordringen.
\nStk. 5. § 208 b, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
\nSkifteretten opregner skyldnerens aktiver og passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens status.
\nStatusoversigten skal indeholde:
\nFordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.
\nStk. 2.
\nSkifteretten udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører, hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges omstødt.
\nStk. 3.
\nSkifteretten anmoder kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.
\nStk. 4.
\nDe i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v. skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i § 208, stk. 2, nr. 2, nævnte frist.
\nSkifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen.
\nStk. 2.
\nAfgørelse om at nægte gældssanering efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af sagens behandling.
\nSkyldneren skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1, nr. 1 eller 2.
\nAfgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
\nEfter at de i § 210 nævnte oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til inden en af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat skal bestå.
\nForslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige husstands indtægter og udgifter.
\nNår skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nIndkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210 nævnte oplysninger.
\nStk. 2.
\nIndkaldelsen bekendtgøres med samme varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til eftersyn.
\nStk. 3.
\nIndkaldelse efter stk. 1 og 2 skal indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
\nPå mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger.
\nSkifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen.
\nStk. 2.
\nSkyldneren skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.
\nEn kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, eller, hvor dette ikke er muligt, de afdrag, som skyldneren skal betale.
\nStk. 2.
\nUdgør det beløb, som skyldneren efter stk. 1 i alt skal betale i afdragsperioden, alene et uvæsentligt beløb, bortfalder skyldnerens gæld, jf. § 198, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1.
\nI øvrige tilfælde anvendes 1. pkt. således, at der bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et uvæsentligt beløb.
\nReglen i 2. pkt. anvendes særskilt på hver enkelt fordring begyndende med den mindste, indtil de resterende fordringer hver især afkaster mere end et uvæsentligt beløb.
\nFordringer omfattet af 2. pkt. bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1. § 208 b, stk. 5, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af 1.-3. pkt Stk. 3.
\nUforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
\nStk. 4.
\nTræffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden.
\nAfdragsperioden udgør 3 år.
\nAfdragsperioden kan være længere, hvis dette er nødvendigt for, at skyldneren kan opretholde sin bolig eller aktiver, der anvendes af skyldneren i eller i forbindelse med dennes erhverv.
\nHvis den væsentligste del af skyldnerens gæld er studiegæld og skyldneren ikke har gæld fra erhvervsmæssig virksomhed, kan afdragsperioden forlænges, dog således at afdragsperioden højst kan udgøre 6 år.
\nStk. 5.
\nEr en anmeldt fordring bestridt, skal der afsættes midler til dækning af fordringen.
\nKendelsen skal angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt der ikke anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3, eller såfremt det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.
\nKan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.
\nStk. 6.
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om dennes retsstilling, herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen, og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.
\nStk. 7.
\nJustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens begyndelse efter stk. 4.
\nStk. 8.
\nBeløb, der fastsættes i medfør af stk. 7, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nDe regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.
\nReguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
\nJustitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted. § 216 a.
\nEr skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever eller et selskab, som de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under konkursbehandling, kan kendelse om gældssanering tidligst afsiges, når kurator i konkursboet har afgivet endelig indstilling efter § 202, stk. 3.
\nAngår konkursbehandlingen ikke skyldneren selv, gælder 1. pkt. dog kun, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden hæftelse for krav mod konkursboet.
\nStk. 2.
\nEr skyldneren under konkursbehandling på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, skal skyldneren betale afdrag, jf. § 216, til skifterettens medhjælper, der udlodder det modtagne beløb til fordringshaverne omfattet af gældssaneringskendelsen, når konkursboet er sluttet.
\nEr afdragsperioden ikke udløbet på tidspunktet for konkursboets slutning, skal skyldneren betale de resterende afdrag direkte til fordringshaverne.
\nEr skyldneren ved afdragsperiodens udløb fortsat under konkursbehandling, indbetaler medhjælperen det modtagne beløb til konkursboet, der i forbindelse med udbetaling af dividenden, jf. § 152, udlodder det modtagne beløb til fordringshaverne i overensstemmelse med § 200.
\nSluttes boet efter § 143, kan kurator overlade udlodning af det modtagne beløb til skifterettens medhjælper.
\nIndledes der forebyggende rekonstruktionsbehandling eller rekonstruktionsbehandling, udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.
\nStk. 2.
\nStadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, bortfalder gældssaneringssagen.
\nGældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. § 202, stk. 4, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf. § 205, eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212 og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2.
\nStk. 2.
\nNægtes gældssanering, eller tilbagekaldes skyldnerens begæring, og er der sket bekendtgørelse efter § 208, skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere.
\nStk. 3.
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende.
\nGenpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.
\nSkifteretten kan antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre de i § 208, § 208 a, stk. 3, § 209, stk. 2, §§ 210, 213 og 214, § 216, stk. 6, og § 218, stk. 2 og 3, nævnte forretninger.
\nEr eller har skyldneren tidligere været under konkursbehandling, kan de nævnte forretninger ikke overlades til konkursboets kurator.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan når som helst under gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov for advokatbistand og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325.
\nOm salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
\nStk. 3.
\nJustitsministeren fastsætter regler om medhjælpernes behandling af betroede midler.
\nI det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed for omkostningerne ved sagens behandling, afholdes omkostningerne af statskassen.
\nEr skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af gældssaneringssagen af konkursboet efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.
\nNår den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvist skal erstattes af skyldneren.
\nGældssaneringens virkninger
\nTages skyldnerens forslag helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i §§ 64-80.
\nStk. 2.
\nDækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes.
\nKrav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.
\nStk. 2.
\nEn sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendelsen er endelig. § 222 a.
\nHar skyldneren indbetalt et efter den pågældendes forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.
\nStk. 3.
\nDet beløb, der er opgjort efter stk. 1 og 2, kan ikke overstige pensionsordningens værdi.
\nStk. 4.
\nOphæves en pensionsordning helt eller delvis efter fristdagen som led i skyldnerens gældssanering, kan der ikke foretages modregning efter § 42, stk. 1, i det beløb, der skal komme til udbetaling til fordringshaverne.
\nSenest på det i § 215 nævnte møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssaneringskendelsen, stille forslag om anlæg af omstødelsessag. § 12 k, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nTræffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse herom senest på det i § 215 nævnte møde.
\nStk. 3.
\nOmstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse.
\nDømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere.
\nReglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.
\nGældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.
\nStk. 2.
\nKendelsen befrier skyldneren for den del af gælden, der omfattes af kendelsen, jf. § 199, og som bortfalder ved kendelsen, over for fordringshaveren selv og over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
\nUanset reglen i 1. pkt. har kendelsen ingen indflydelse på skatteforvaltningens adgang til at modregne krav på B-skat i overskydende skat vedrørende samme indkomstår.
\nStk. 3.
\nGældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
\nEnhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldig.
\nNår ganske særlige hensyn til skyldneren taler derfor, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 4.
\nSkifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat.
\nStk. 2.
\nForinden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 4, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nStk. 3.
\nHar skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, uafklarede økonomiske forhold, jf. § 197 a, kan skifteretten i afdragsperioden på begæring af en fordringshaver genoptage gældssaneringssagen med henblik på at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, eller de i kendelsen fastsatte afdrag, såfremt der er indtrådt forhold, der medfører, at skyldneren må anses for at være i stand til at betale mindst 1.000 kr. om måneden ud over det, der følger af kendelsen.
\nForhøjelsen sker med det beløb, der overstiger de nævnte 1.000 kr. om måneden.
\nSåfremt forhøjelsen alene vil ske med et beløb, der er mindre end det beløb, der er nævnt i § 216, kan skifteretten undlade at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, eller de fastsatte afdrag.
\nStk. 4.
\nI de i stk. 3 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tid underrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder forhold, der medfører, at skyldneren må anses for at være i stand til at betale mindst 1.000 kr. om måneden ud over det, der følger af kendelsen.
\nSkyldneren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske forhold til skifteretten og fordringshaverne.
\nGældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten,
\nStk. 2.
\nSkifteretten ophæver gældssaneringskendelsen, hvis skyldneren efter afsigelsen af kendelsen pålægges konkurskarantæne efter § 157 og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder pålægget af konkurskarantænen, er foregået, inden kendelsen om gældssanering blev afsagt.
\nStk. 3.
\nForinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1 og 2, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
\nNår skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
\nStk. 4.
\nOphæves en kendelse om gældssanering, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
\nEr skyldneren under konkursbehandling på tidspunktet for afsigelsen af en kendelse om gældssanering, har fordringshaverne krav på dividende i konkursboet uden hensyn til kendelsen, jf. dog § 220, 2. pkt.
\nStk. 2.
\nTages skyldnerens bo under konkursbehandling, meddeles skyldneren på ny gældssanering, eller får skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger.
\nUdlægget i konkursboet, gældssaneringssagen eller tvangsakkorden i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter § 229.
\n(Ophævet)
\nDigital kommunikation § 237 a.
\nKrav om skriftlighed er ikke til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det.
\nStk. 3.
\nKurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation.
\nHvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren sendes som digital kommunikation.
\nFælles regler
\nSærlige bestemmelser
\nIngen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærtstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
\nStk. 2.
\nHar skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder.
\nStk. 3.
\nEn vurderingsmand må ikke have økonomisk interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til brug for bortsalg på offentlig auktion.
\nStk. 4.
\nDe i stk. 1 nævnte personer, nærtstående til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.
\nStk. 5.
\nEn person, der beskikkes som tillidsmand i medfør af § 9 b, stk. 3, § 11 a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6, må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i to år forud for indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling eller rekonstruktionsbehandlingen og må ikke virke som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have afsluttet hvervet som tillidsmand. § 238 a.
\nIngen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller tillidsmand, hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har de fornødne kvalifikationer hertil.
\nEn person kan ikke udpeges eller beskikkes til de i 1. pkt. nævnte hverv, hvis vedkommende ikke forinden har givet skifteretten en kort skriftlig redegørelse for sin i forhold til hvervet relevante uddannelse og erfaring.
\nSkifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.
\nIndstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.
\nStk. 2.
\nFastsættelsen af vederlaget skal ske ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde.
\nVed vurderingen skal der navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
\nStk. 3.
\nSkifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan efter indstilling fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
\nStk. 5.
\nVederlagene afholdes af boet.
\nSkifteretten kan indkalde enhver til at afgive forklaring efter retsplejelovens regler om vidner.
\nSkifterettens behandling af tvister
\nSkifteretten prøver betingelserne for iværksættelse af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist om boernes behandling eller om fordringer og krav, der rettes mod et konkursbo, samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af konkursboet.
\nStk. 2.
\nSelvstændig dom for boets modfordringer kan ikke gives, medmindre modparten samtykker deri. § 242 a.
\nKrav efter § 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende.
\nSkifterettens afgørelse træffes ved dom.
\nSkifteretten kan henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.
\nBehandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.
\nDen, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet.
\nStk. 2.
\nMå inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse.
\nAfgørelse angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret træffes ved dom.
\nAndre afgørelser end de i § 246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning.
\nStk. 2.
\nSkifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger, hvis tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt.
\nRetsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse.
\nHvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.
\nStk. 3.
\nSkifterettens beslutninger om fastsættelse af vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.
\nSkifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet og den sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten.
\nDe under behandlingen afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsrettens tilladelse inddrages under anken.
\nStk. 2.
\nSkifterettens kendelser og beslutninger kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til landsretten.
\nOm kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 389, stk. 2.
\nStk. 3.
\nOm kære mod dommes bestemmelser om sagsomkostninger gælder reglen i retsplejelovens § 391, stk. 1.
\nSkifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, kan ikke indbringes for højere ret.
\nDet samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5.
\nAnkefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.
\nStk. 2.
\nLandsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning.
\nRetsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
\nKærefristen er to uger.
\nStk. 2.
\nTilladelse til kære efter kærefristens udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i § 250, stk. 2.
\nFra Sø- og Handelsretten sker anke og kære til Østre Landsret i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
\nStk. 2.
\nOm appel mod bestemmelser om sagsomkostninger i domme fra Sø- og Handelsretten gælder reglerne i retsplejelovens § 369, stk. 2, og § 391, stk. 1.
\nAnkestævning forkyndes såvel for den ankendes modpart som for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten eller skifterettens medhjælper.
\nProcesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret.
\nRetsplejelovens § 371, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
\nAnke og kære sker i øvrigt efter retsplejelovens regler herom med de ændringer, som følger af forholdets natur.
\nIkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
\nLoven træder i kraft den 1. april 1978.
\nStk. 2. (Udelades)
\nIndtil justitsministeren træffer anden bestemmelse, skal skifteretten, såfremt den ved konkursens erklæring har grundet sin kompetence på anden omstændighed end den, at skyldneren har eller ved sin død havde bopæl her i riget, oplyse dette i konkursdekretet.
\nLoven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
\nLov nr. 573 af 4. maj 2015 om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel
\nJustitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
\nStk. 2.
\nLoven finder ikke anvendelse på rettigheder, der er opstået eller stiftet inden lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne rettigheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nLov nr. 550 af 30. maj 2017 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2018.
\nStk. 2 og 3. (Udelades) Stk. 4. § 3 finder ikke anvendelse på gaver, der er fuldbyrdet før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne gaver finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 5-9. (Udelades) Lov nr. 530 af 27. marts 2021 om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
\nStk. 2.
\nJustitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af konkurslovens § 13 g, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
\nStk. 3 og 4. (Udelades) Stk. 5.
\nRegler fastsat i medfør af konkurslovens § 95, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af konkurslovens § 95, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 29.
\nLov nr. 1169 af 8. juni 2021 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om udpantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.)
\nLoven træder i kraft den 1. juli 2021.
\nLov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
\nStk. 2-6. (Udelades) Stk. 7.
\nLoven finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 8. (Udelades) Lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 17. juli 2022.
\nStk. 2.
\nLoven finder ikke anvendelse på rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling indledt før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne behandlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 3.
\nLoven finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering indgivet før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4.
\nStk. 4.
\nSkifteretten kan på skyldnerens begæring bestemme, at loven skal finde anvendelse på begæringer om gældssanering, der er indgivet før lovens ikrafttræden, i det omfang dette skønnes at være til skyldnerens fordel.
\nStk. 5.
\nEr en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.
\nLov nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2-4.
\nStk. 2-7. (Udelades) Stk. 8. § 9 finder ikke anvendelse på forebyggende rekonstruktionsbehandlinger og rekonstruktionsbehandlinger, der er indledt før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 9.
\nStk. 9. § 9, nr. 4, finder anvendelse på rekonstruktionsbehandlinger, der behandles efter konkurslovens afsnit IB, og som er indledt før lovens ikrafttræden, hvis det møde, der fremgår af konkurslovens § 11 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., endnu ikke er afholdt.
\nFor sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nStk. 10. (Udelades) Lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. juni 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
\nStk. 2-8. (Udelades) Lov nr. 656 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven (Revision af konkurskarantænereglerne)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. juli 2024 Stk. 2.
\nLoven finder ikke anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekretet er afsagt før lovens ikrafttræden.
\nFor sådanne konkursboer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
\nLov nr. 657 af 11. juni 2024 om ændring af konkursloven (Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret)
\nLoven træder i kraft den 1. juli 2024.