Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.
\nStk. 2.
\nEfterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3.
\nMedlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.
\nStk. 3.
\nMedlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom.
\nBeregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nStk. 4.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
\nOvergang til efterløn § 74 c.
\nOvergang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.
\nEt medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2.
\nVed bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode.
\nStk. 2.
\nEfterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører.
\nFor medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
\nEfterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.
\nStk. 3.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
\nStk. 4.
\nEt medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
\nStk. 5.
\nEt medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.
\nStk. 6.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. § 74 d.
\nEt medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen.
\nBeskæftigelsesministeren kan dog fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.
\nStk. 2.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen.
\nArbejde i efterlønsperioden § 74 e.
\nEn efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6.
\nArbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
\nStk. 2.
\nFradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf. dog stk. 3.
\nStk. 3.
\nInden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.
\nHvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb.
\nFor arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2.
\nBeløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nDer udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede.
\nStk. 4.
\nBeløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.
\nStk. 5.
\nFradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.
\nStk. 6.
\nEn efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.
\nDet er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.
\nFor arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen.
\nFritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.
\nFritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken.
\nFritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.
\nStk. 7.
\nArbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68. § 74 f.
\nEt medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer.
\nVed opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.
\nArbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.
\nStk. 2.
\nEt medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer.
\nVed opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse.
\nArbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn.
\nDer kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.
\nStk. 3.
\nEn virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid.
\nI særlige tilfælde kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.
\nStk. 4.
\nMedlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
\nStk. 5.
\nArbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned.
\nArbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst52 timer pr. måned.
\nDer kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår.
\nMedlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden.
\nMedlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.
\nStk. 6.
\nOverstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
\nUdbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
\nStk. 7.
\nDen skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn.
\nDer kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.
\nOverstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone.
\nHvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst.
\nHvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau).
\nBeløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nStk. 8.
\nSelvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
\nStk. 9.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang.
\nDer fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 g.
\nEt medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år.
\nVirksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873 kr. pr. år (2007-niveau).
\nBeløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nHvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til medlemmets ideelle andel af virksomheden.
\nStk. 2.
\nArbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time.
\nMedlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt.
\nVed kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.
\nStk. 3.
\nOverstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
\nUdbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
\nStk. 4.
\nOverstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
\nUdbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.
\nStk. 5.
\nSelvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
\nStk. 6.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår.
\nDer fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. § 74 h. (Ophævet) § 74 i.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.
\nStk. 2.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.
\nFradrag for pension § 74 j.
\nEt medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf. dog § 74 k.
\nFradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.
\nStk. 2.
\nReglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.
\nReglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
\nReglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
\nStk. 3.
\nEt medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
\nOpgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5.
\nFor pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
\nFor alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet.
\nMedlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
\nStk. 4.
\nPengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
\nFor pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.
\nFor alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
\nNærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren.
\nReglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.
\nStk. 5.
\nVed indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke.
\nStk. 6.
\nFor pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12.
\nFradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
\nStk. 7.
\nLøbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.
\nFradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.
\nStk. 8.
\nEt medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen.
\nPrincipperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
\nPensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6.
\nArbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen.
\nBestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10.
\nStk. 9.
\nVed indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a.
\nPrincipperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
\nMedlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.
\nStk. 10.
\nFor medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau).
\nBundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
\nFradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget.
\nFradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
\nStk. 11.
\nFor medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.
\nFradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
\nStk. 12.
\nEt medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer.
\nVed opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse.
\nVed opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
\nFor perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.
\nFradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
\nDet er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
\nStk. 13.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.
\nStk. 14.
\nErhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen. § 74 k.
\nPensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. § 74.
\nReglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse.
\nStk. 2.
\nReglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
\nEfterlønnens størrelse § 74 l.
\nTil et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
\nStk. 2.
\nTil et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
\nStk. 3.
\nFor medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.
\nStk. 4.
\nEt medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.
\nStk. 5.
\nEt medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.
\nStk. 6.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
\nStk. 7.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
\nStk. 8.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
\nStk. 9.
\nVed opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse.
\nVed opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
\nFor perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.
\nStk. 10.
\nFor et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
\nStk. 11.
\nBeregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.
\nStk. 12.
\nFor beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede.
\nFor deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.
\nStk. 13.
\nHar et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.
\nStk. 14.
\nEt medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.
\nStk. 15.
\nDet er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
\nStk. 16.
\nBeløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
\nDer fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75.
\nEfterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 17.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.
\nPræmieordning § 74 m.
\nEt medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.
\nStk. 2.
\nEt medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.
\nStk. 3.
\nEt medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.
\nStk. 4.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
\nStk. 5.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
\nStk. 6.
\nEt medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning.
\nDet er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
\nStk. 7.
\nVed opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse.
\nVed opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
\nFor perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.
\nStk. 8.
\nOptjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer.
\nVed opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse.
\nVed opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
\nFor perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.
\nStk. 9.
\nDet er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.
\nStk. 10.
\nEt medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.
\nStk. 11.
\nFor medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75.
\nFor deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75.
\nPræmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.
\nStk. 12.
\nEt medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.
\nStk. 13.
\nDer kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge.
\nFor hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.
\nStk. 14.
\nArbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.
\nStk. 15.
\nKrav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
\nDer kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
\nStk. 16.
\nFor en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14.
\nReduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
\nBeløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.
\nStk. 17.
\nDen arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16.
\nBidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.
\nStk. 18.
\nReglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring
\nStk. 19.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien.
\nUdbetaling af efterløn § 74 n.
\nEfterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 1 og 5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn.
\nStk. 2.
\nVed ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn.
\nEr virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
\nStk. 3.
\nEfterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der.
\nNærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren.
\nStk. 4.
\nEfterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.
\nStk. 5.
\nEfterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
\nEfterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
\nStk. 6.
\nOmgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.
\nStk. 7.
\nEt medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
\nStk. 8.
\nPolitiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager efterløn.
\nPolitiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.
\nAnklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn.
\nStk. 9.
\nArbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter.
\nDette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for samme periode.
\nStk. 10.
\nEfterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
\nStk. 11.
\nEfterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
\nStk. 12.
\nEfterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
\nStk. 13.
\nEfterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
\nEfterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
\nStk. 14.
\nKriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
\nStk. 15.
\nNår politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.
\nStk. 16.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14 og 15, til medlemmets arbejdsløshedskasse.
\nStk. 17.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
\nStk. 18.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.
\nStk. 19.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning under særlige omstændigheder. § 74 o.
\nEfterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette kapitel.
\nDet samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring
\nStk. 2.
\nEfterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
\nBidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
\nStk. 3.
\nEfterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
\nStk. 4.
\nEfterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land.
\nDette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.
\nStk. 5.
\nReglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.
\nStk. 6.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
\nMedlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen § 74 p.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
\nFortrydelsesordning
\nEt medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende
\nStk. 2.
\nMedlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget.
\nDette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.
\nStk. 3.
\nEt medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.
\nStk. 4.
\nEfterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3.
\nEfterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling.
\nPerioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
\nStk. 5.
\nDen skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3.
\nPræmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling.
\nPerioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
\nStk. 6.
\nDer kan ikke efterbetales manglende bidrag.
\nStk. 7.
\nEt medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
\nStk. 8.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
\nEfterlønnens ophør § 75 a.
\nRetten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den måned, hvor efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved den pågældendes død.
\nFeriedagpenge § 75 h.
\nEt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.
\nUdbetaling af efterløn og godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver dog ikke ret til feriedagpenge.
\nStk. 2.
\nEt medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
\nStk. 3.
\nRetten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet
\nStk. 4.
\nUanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.
\nStk. 5.
\nBeregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge.
\nI øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
\nFerieåret går fra den 1. september til og med den 31. august.
\nStk. 6.
\nOptjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang.
\nDe optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.
\nStk. 7.
\nUanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
\nStk. 8.
\nOmgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.
\nStk. 9.
\nUanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
\nStk. 10.
\nNærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, retten til løbende optjening af feriedagpenge, afholdelse af ferie med feriedagpenge, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og Udbetaling Danmarks medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren.
\nSærlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft § 75 i.
\nEt medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2. § 75 j.
\nEt medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet.
\nLånet kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og arbejdsløshedskassen underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
\nStk. 2.
\nArbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af lånet.
\nLånebeløbet udbetales sammen med dagpengene.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling af lånet. § 75 k.
\nUnder deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt.
\nFra og med dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt. § 75 l.
\nUdbetaling Danmark administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om erhvervsuddannelsen.
\nStk. 2.
\nTilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes. § 75 m.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af lånet. § 75 n.
\nHvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk. 3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.
\nStk. 2.
\nKrav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlemmet.
\nStk. 3.
\nDer skal betales rente af misligholdte lån.
\nRenten følger renten for misligholdte studielån som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.
\nØkonomi Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
\nArbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra seniormedlemmer, jf. § 44, og medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5.
\nKassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.
\nStk. 2.
\nBeløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 3.
\nSker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.
\nMedlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8.
\nMedlemsbidraget for seniormedlemmer, jf. § 44, omfatter kun det administrationsbidrag, der fastsættes i medfør af stk. 7.
\nStk. 2.
\nBidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.
\nStk. 3.
\nFor medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
\nStk. 4.
\nBidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
\nBidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.
\nStk. 5.
\nFor fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.
\nStk. 6.
\nBidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
\nStk. 7.
\nKassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.
\nStk. 8.
\nTil dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag.
\nBidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 10.
\nStk. 9.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen.
\nStk. 10.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år.
\nDer kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.
\nStk. 11.
\nDet skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. § 77 a.
\nEt medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a.
\nBidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.
\nStk. 2.
\nEt medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis
\nStk. 3.
\nEt medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.
\nStk. 4.
\nHvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.
\nStk. 5.
\nTilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4.
\nVed tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
\nStk. 6.
\nBeløbet efter stk. 5 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til medlemmet.
\nStk. 7.
\nTilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.
\nStk. 8.
\nAftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
\nStk. 9.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.
\nDer kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales.
\nEt medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter.
\nMedlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
\nStk. 2.
\nEt medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.
\nStk. 3.
\nSlettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen.
\nRykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned.
\nSkrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
\nStk. 4.
\nHvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.
\nStk. 5.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
\nStk. 6.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.
\nStk. 7.
\nUndlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen.
\nI rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
\nStk. 8.
\nArbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
\nRefusion
\nStaten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
\nStk. 2.
\nTil dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
\nStk. 3.
\nKrav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
\nStk. 4.
\nBeskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.
\nStk. 5.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
\nEn kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.
\nStk. 2.
\nReglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.
\nStk. 2.
\nKassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra.
\nKassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.
\nFinansiering af udgifterne til dagpenge § 82 a. (Ophævet) Bidrag fra arbejdsgivere
\nArbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen.
\nNærmere regler herom fastsættes ved lov.
\nTil et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
\nSeniormedlemmer, jf. § 44, er ikke omfattet af 1. pkt. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede.
\nVed ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 3. pkt. omhandlede beløb.
\nVed ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
\nStk. 2.
\nArbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
\nStk. 3.
\nArbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
\nStk. 4.
\nArbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
\nStk. 5.
\nDagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
\nArbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
\nStk. 6.
\nHvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen.
\nArbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage.
\nUdbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
\nStk. 7.
\nSamtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8.
\nFinder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget.
\nStk. 8.
\nTvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
\nBeskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 9.
\nKrav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.
\nStk. 10.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af sager efter stk. 7 og 8.
\nStk. 11.
\nUanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.
\nI stedet betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling.
\nBeløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser pr. måned.
\nDækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned.
\nDer afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes.
\nFor ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for.
\nStk. 12.
\nUanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.
\nIndbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
\nFor medlemmer, som modtager dagpenge eller feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger eller efterløn, indbetales et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 2.
\nBidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a, på grundlag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag efter § 85 c.
\nBidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 3.
\nBidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen.
\nBidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten. § 85 a.
\nBidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
\nBidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension § 85 c.
\nFor medlemmer, som modtager dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 2.
\nBestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for.
\nStk. 3.
\nBidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, af arbejdsløshedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 5.
\nStk. 4.
\nATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel.
\nStk. 5.
\nBidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
\nStk. 6.
\nHver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 7.
\nArbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
\nStk. 8.
\nArbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.
\nStk. 9.
\nStatens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
\nStk. 10.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 14 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 11.
\nIndbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 3-5, og regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
\nStk. 12.
\nTil dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag.
\nKravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
\nStk. 13.
\nPrivate arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12.
\nStk. 14.
\nFinansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
\nStk. 15.
\nFinansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne.
\nRestancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
\nStk. 16.
\nFinansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nI finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
\nStk. 17.
\nDe private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 16 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.
\nStaten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.
\nStk. 18.
\nFinansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.
\nBidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 19.
\nArbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
\nTil brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
\nStk. 20.
\nSker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
\nStk. 21.
\nArbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
\nStk. 22.
\nAfgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 23.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 15.
\nDer kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
\nStk. 24.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag. § 85 d.
\nFor medlemmer, som modtager efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
\nStk. 2.
\nBestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales efterløn for.
\nStk. 3.
\nEfterlønsmodtageren betaler bidraget.
\nBidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
\nStk. 4.
\nArbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
\nStk. 5.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
\nStk. 6.
\nIndbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i§ 17, stk. 3-5, og regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
\nStk. 7.
\nFor personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.
\nRegulering af udbetalinger § 85 e.
\nSker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden, skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden.
\nStk. 2.
\nSkal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse til medlemmet om den forventede regulering.
\nMeddelelsen skal indeholde en begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en nærmere angivet frist.
\nGør medlemmet ikke indsigelse inden for fristen, gennemfører arbejdsløshedskassen reguleringen.
\nStk. 3.
\nNår en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser.
\nArbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1, og § 87.
\nStk. 4.
\nEr det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk. 10 og 11.
\nBeløbet forrentes ikke.
\nStk. 5.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 1-4.
\nTilbagebetaling og sanktioner
\nEt medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
\nGodtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
\nStk. 2.
\nEt medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.
\nForudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
\nStk. 3.
\nBeløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.
\nRenten beregnes fra udbetalingstidspunktet.
\nDer tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, på opgørelsestidspunktet.
\nStk. 4.
\nHvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold.
\nTilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.
\nDirektørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 5.
\nSkyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.
\nStk. 6.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
\nStk. 7.
\nRenter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.
\nDet samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.
\nRenter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.
\nStk. 8.
\nTilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.
\nModregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
\nStk. 9.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.
\nBeskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.
\nStk. 10.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
\nStk. 11.
\nBeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.
\nStk. 12.
\nModtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
\nTilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.
\nStk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse. § 86 a. (Ophævet)
\nHar et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.
\nEr medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.
\nEt medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
\nStk. 2.
\nHar et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
\nStk. 3.
\nEn effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.
\nEr karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.
\nStk. 4.
\nBliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a.
\nStk. 5.
\nGodtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.
\nStk. 6.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
\nStk. 7.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6. § 87 a.
\nEt medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
\nStk. 2.
\nPerioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1.
\nEr personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1.
\nHvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
\nStk. 3.
\nArbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage. § 87 b.
\nEt medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
\nStk. 2.
\nPerioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
\nStk. 3.
\nArbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.
\nStatens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.
\nTilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer.
\nDirektøren er endvidere kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.
\nStk. 2.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a.
\nStk. 3.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.
\nKassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.
\nStk. 4.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.
\nStk. 5.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse af kassernes it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
\nStk. 6.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som led i tilsynet med arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.
\nStk. 2.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen.
\nStk. 4.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration.
\nTil godkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og § 88.
\nNår forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af reglerne om dagpenge m.v. § 90 a.
\nEn arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.
\nStk. 2.
\nEn arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet.
\nDet skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret.
\nHvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2. § 90 b.
\nAdministrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
\nStk. 2.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
\nStk. 3.
\nArbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke
\nStk. 4.
\nArbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
\nStk. 5.
\nOplysninger som nævnt i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
\nArbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
\nOplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
\nStraffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
\nStk. 6.
\nAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de registre, som er nævnt i stk. 3. § 90 c.
\nArbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge vedrørende nuværende og tidligere medlemmer.
\nOplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
\nAdgangen til oplysningerne skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.
\nStk. 2.
\nArbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
\nStk. 3.
\nOplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
\nStraffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
\nStk. 4.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
\nEn arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om
\nStk. 2.
\nDe oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.
\nOplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
\nStk. 3.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.
\nStk. 4.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver.
\nRegistreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
\nStk. 5.
\nEt pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
\nStk. 6.
\nEt pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
\nStk. 7.
\nRegistrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister.
\nFølgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
\nStk. 8.
\nPensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
\nStk. 9.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet.
\nOplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde.
\nOplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af, med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling.
\nStk. 10.
\nAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1, 8 og 9.
\nStk. 11.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, moms-, ejer-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
\nOplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer.
\nOplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
\nBeskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.
\nOplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
\nStraffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.
\nStk. 12.
\nReglerne i stk. 1, 2 og 8-11 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b, eller andre offentlige registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang til.
\nStk. 13.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov.
\nDer kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation. § 91 a.
\nHvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, der benyttes af en virksomhed, og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.
\nMateriale af betydning for videre kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til styrelsen.
\nStyrelsen kan ikke uden retskendelse foretage eftersyn i private hjem.
\nStk. 2.
\nStyrelsen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.
\nStk. 3.
\nVirksomhedens indehavere og ansatte skal være styrelsen behjælpelige ved eftersynet.
\nStk. 4.
\nPersoner, der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
\nStk. 5.
\nPolitiet yder styrelsen bistand.
\nBeskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. § 91 b.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan føre tilsyn på offentlige steder, hvor der er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark.
\nFormålet med tilsynet er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. § 62.
\nStk. 2.
\nEn person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning dokumentere navn, adresse og cpr-nummer.
\nKontrollen sker ved opslag i indkomstregisteret.
\nStk. 3.
\nHvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om overtrædelse af rådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter.
\nStk. 4.
\nHvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.
\nStk. 5.
\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med tilsyn bære synlig legitimation.
\n§ 92 a. (Ophævet)
\nAndre bestemmelser
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og i jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. § 94 a.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
\nStk. 2.
\nFastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
\nMidlertidige aktiveringsordninger for ledige
\n§§ 97 a-97 c. (Ophævet)
\n§§ 97 d-97 k. (Ophævet)
\nFælles bestemmelser
\nKlageadgang
\nKlage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
\nKlagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny.
\nFastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
\nNærmere regler udarbejdes af beskæftigelsesministeren.
\nStk. 2.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
\nAfgørelsen herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nKlage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
\nDet samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.
\nStk. 2.
\nKlagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny.
\nFastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom.
\nBeskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 3.
\nAlle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.
\nKlagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny.
\nFastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.
\nStk. 4.
\nDirektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 5.
\nChefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.
\nAfgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
\nKlagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
\nOprettelse af registre § 100 a.
\nBeskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling.
\nStk. 2.
\nRegistrene har til formål at danne grundlag for
\nStk. 3.
\nFor at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om følgende:
\nDigital kommunikation § 100 b.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om, at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har indført det.
\nStk. 2.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
\nStk. 3.
\nEn digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
\nYdelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v. § 100 c.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
\nForsøg § 100 d.
\nBeskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne.
\nDer kan ikke gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og pligter.
\nDer kan dog gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af de pligter, der er fastsat i forhold til medlemmerne.
\nStk. 2.
\nForsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne.
\nVed gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed.
\nForbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke § 100 e.
\nPersoner under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nPersoner under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.
\nStraffebestemmelser
\nForsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a, straffes han med bøde.
\nStk. 2.
\nFor overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
\nForsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.
\nStk. 2.
\nFor overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 102 a. (Ophævet)
\nIkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
\nLoven træder i kraft den 1. april 1970.
\nStk. 2.
\nLov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.
\nStk. 3.
\nLov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves.
\nI § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.
\nStk. 4. (Udelades) § 104 a. (Ophævet)
\nLoven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
\nLov nr. 1365 af 28. december 2011 (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2. § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse for personer, der tilmelder sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere.
\nStk. 3.
\nFor pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).
\nStk. 4. §§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5.
\nFor tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse.
\nStk. 5.
\nFor tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.
\nLov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension)
\nStk. 1.
\nLoven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
\nStk. 2.
\nLoven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
\nStk. 3.
\nFor skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013.
\nFor sådanne indskud har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2013.
\nStk. 4.
\nFor indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og som medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012.
\nStk. 5.
\nVed overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013 en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb.
\nVed overførsler eller konverteringer i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., for den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.
\nStk. 6.