{"html": "<div class=\"lf-doc\"><p class=\"lf-p\">Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">5)</span>Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet byggetilladelse.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget er foretaget.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 8</span><span class=\"lf-art-t\">S</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune.</p>\n<p class=\"lf-p\">Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden.</p>\n<p class=\"lf-p\">I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet.</p>\n<p class=\"lf-p\">I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skatteindberetningslovens § 40.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 8</span><span class=\"lf-art-t\">T</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt til repræsentation eller reklame.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1.</span>pkt. omfatter ikke vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandelen.</div>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 8</span><span class=\"lf-art-t\">U</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Studerende, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til et særligt fradrag for gæstestuderende i Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark og Færøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen som et rigsfællesskabsfradrag fratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dog stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør af dobbeltbeskatningsaftalen og kan ikke vælges i stedet for dette.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag efter stk. 1 gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag til gæstestuderende efter de nævnte dobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 8</span><span class=\"lf-art-t\">V</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser og grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget er betinget af,</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,</div>\n<p class=\"lf-p\">3)</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>I lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023 var en del af § 8 V, stk. 2, nr. 3, ved en fejl udeladt.</div>\n<p class=\"lf-p\">Dette er rettet i denne lovbekendtgørelse. at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">5)</span>at arbejdet er udført fra og med den 1. januar 2018, dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer skal være udført fra og med den 1. januar 2025, og at reparation af hårde hvidevarer skal være udført i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2027.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 13.300 kr. (2010-niveau) pr. person.</p>\n<p class=\"lf-p\">De fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse kan højst udgøre et grundbeløb på 6.500 kr. (2010-niveau) pr. person.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af serviceydelser vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har udlejet fritidsboligen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan heller ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer fritidsboligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">For en fritidsbolig beliggende uden for Danmark er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et EU/EØS-land.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er fritidsboligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betingelsen i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed i det pågældende land og virksomheden er momsregistreret eller registreret i forhold til andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende land.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 8</span><span class=\"lf-art-t\">X</span></h4>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 8 X, stk. 1, 4. pkt., har virkning fra og med indkomståret 2027, jf. § 9, stk. 6, i lov nr. 1691 af 30. december 2024.</div>\n<p class=\"lf-p\">Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 35 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Anmodning efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløbet udbetales til administrationsselskabet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud nedsættes, jf. stk. 4, i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 8, og § 31 A, stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">5)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 8 X, stk. 3, 1 og 3. pkt., har virkning fra og med indkomståret 2027, jf. § 9, stk. 6, i lov nr. 1691 af 30. december 2024.</div>\n<p class=\"lf-p\">Der kan til selskaber m.v., der på anmodningstidspunktet, jf. stk. 4, kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales et samlet beløb svarende til skatteværdien af 35 mio. kr. Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er der anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 35 mio. kr., fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">6)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 8 X, stk. 4, 3. pkt., har virkning fra og med indkomståret 2027, jf. § 9, stk. 6, i lov nr. 1691 af 30. december 2024.</div>\n<p class=\"lf-p\">Anmodning efter stk. 1 indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved afgivelsen af disse oplysninger skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling, jf. stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved udbetalingen finder selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-8. pkt., om udbetaling af overskydende skat tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er der sket udbetaling med et større beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det tilbagebetalte beløb omregnes til underskud for det pågældende indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om der er sket overdragelse af kravet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der er anmodet om fremrykket udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019 efter § 8 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. § 8 Y.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms.</p>\n<p class=\"lf-p\">Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf.</p>\n<p class=\"lf-p\">Denne indberetning skal foretages senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter skattekontrollovens §§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er foretaget.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen om genoptagelse senest den 1. juli 2019.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav til dokumentation.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-9\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, § 9 D og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter § 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 A, § 9 B, stk. 4, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3.</span>og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 57 og § 58, stk. 1, i barnets lov, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 197 i barnets lov.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder.</div>\n<p class=\"lf-p\">Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.</div>\n<p class=\"lf-p\">Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.</p>\n<p class=\"lf-p\">Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2.</span>pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2.</span>pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 10.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 11.</p>\n<p class=\"lf-p\">Personer, der modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende §§ 5-8, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 12.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en ikkebrofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt. Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 13.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene i stk. 2, 7, 8 og 12 reguleres årligt efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">B</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, b) befordring mellem arbejdspladser og c) befordring inden for samme arbejdsplads.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.</p>\n<p class=\"lf-p\">Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">C</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne befordring som den faktiske, dokumenterede udgift.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. dog 4. pkt. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. og 4. pkt. Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de små øer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomstårene 2024-2027 beregnes fradraget for befordring over 24 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne eller på en af de små øer, der er nævnt i 3. pkt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37 og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procen‍t­enheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten 0,66.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten 0,84.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28.</p>\n<p class=\"lf-p\">Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5, ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sy‍ge­dagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbet reguleres efter personskat‍te­­lo‍vens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3 og 10, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 og 10 fastlægges.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 og 10 fraviges.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1.</span>pkt. finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser og regionsråd.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1.</span>pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra jobcenteret.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Medlemmer af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet arbejde.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt eller Øresundsbro konsortiet for benyttelsen af forbindelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 10.</p>\n<p class=\"lf-p\">7)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">C, stk. 10, har virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 7, stk. 8, i lov nr. 563 af 27. maj 2025</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted, jf. dog § 9 D, stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">D</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C, stk. 1-8, ikke anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde.</p>\n<p class=\"lf-p\">Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">8)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">D, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 7, stk. 8, i lov nr. 563 af 27. maj 2025</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Godtgør modtageren af uddannelsesstøtte som nævnt i § 9 C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10, ikke anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt., anvendelse. § 9 E.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer mv. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige skal inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13, indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">F</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">G</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages efter §§ 9 A-9 D.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., hvis medlemskabet af fagforeningen mv. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker.</p>\n<p class=\"lf-p\">For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">H</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 46.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2012 udgør procenten 47.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2013 udgør procenten 48.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2014 udgør procenten 50.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2015 udgør procenten 52.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2016 udgør procenten 54.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2017 udgør procenten 56.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2018 udgør procenten 58.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2019 og frem udgør procenten 60.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">J</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, jf. dog 2.-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til skatteforvaltningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, indgår ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">1.-5. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3, og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75, og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 6 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25, og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5, og grundbeløbet 36.800 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">9)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">J, stk. 5 og 6, har virkning fra og med indkomståret 2026, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de 2 seneste indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås, jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 4 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4, og grundbeløbet 4.400 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8, og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9, og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">K</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den del, der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet nævnt i stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5, og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2019 udgør procenten 3,75, og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,5, og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 9</span><span class=\"lf-art-t\">L</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1.</span>pkt. gælder dog ikke:</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">5)</span>Udbetaling til efterladte.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">6)</span>Udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">7)</span>Udbetaling af børnepension.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 og 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, der gælder for den pågældende ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-10\"><span class=\"lf-art-num\">§ 10</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942.</p>\n<p class=\"lf-p\">Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 3.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-11\"><span class=\"lf-art-num\">§ 11</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-12\"><span class=\"lf-art-num\">§ 12</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner mv. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">For selskaber og andre skattepligtige institutioner indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 26.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, eller at der er tale om et religiøst samfund, jf. § 8 A, stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et religiøst samfund.</p>\n<p class=\"lf-p\">For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.</p>\n<p class=\"lf-p\">For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">6.</span>pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.</p>\n<p class=\"lf-p\">Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren.</p>\n<p class=\"lf-p\">Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">De i stk. 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 5, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af den skattepligtige.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samme gælder, hvis institutionen mv. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 12</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, seniorpensionist, tidlig pensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 12</span><span class=\"lf-art-t\">B</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, jf. dog 6. pkt. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der skal ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi, jf. dog 6. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år.</p>\n<p class=\"lf-p\">Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ.</p>\n<p class=\"lf-p\">Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skal der ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse efter stk. 2, 6. pkt., skal der ikke føres saldo.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren.</p>\n<p class=\"lf-p\">I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. skal dog ikke medregnes, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der kan dog ikke foretages fradrag for beløbet, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. eller svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.</p>\n<p class=\"lf-p\">I det omfang negative beløb og betalte ydelser som nævnt i 2. og 3. pkt. udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for betaling af ydelsen, fradrages beløbet ikke, men forhøjer i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløbet skal dog ikke medregnes, i det omfang det udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 4. pkt. I det omfang beløbet udgør vederlag for et aktiv som nævnt i 5. pkt. og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke, men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., finder stk. 4 ligeledes tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., finder stk. 5 ligeledes tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., finder stk. 5 ligeledes tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5, 1.-3. og 6. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-3. og 6. pkt. Hvor yderen og den, der har påtaget sig forpligtelsen, er nærtstående eller har en forbindelse som omhandlet i § 2, kan den, der har påtaget sig forpligtelsen, dog ikke foretage fradrag, i det omfang yderen ikke havde kunnet foretage fradrag efter stk. 5, 4. pkt. Som nærtstående anses personer omfattet af boafgiftslovens § 22, stk. 1, yderens ægtefælle, søskende og søskendes ægtefæller, børn og børnebørn.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med slægtskabsforhold.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 10.</p>\n<p class=\"lf-p\">Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 11.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-13\"><span class=\"lf-art-num\">§ 13</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 7.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).</p>\n<p class=\"lf-p\">Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 13</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en medarbejdende ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en medarbejdende ægtefælle, som selv afholder udgifterne til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifterne efter 1. pkt. kan efter ægtefællernes valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten hos den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-14\"><span class=\"lf-art-num\">§ 14</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.</p>\n<p class=\"lf-p\">Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">10)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 14, stk. 3, 3.-5. pkt., har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere, jf. § 17, stk. 5, i lov nr. 562 af 27. maj 2025.</div>\n<p class=\"lf-p\">Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som uvæsentligt erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, når den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør mindre end 10 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.</p>\n<p class=\"lf-p\">I andre tilfælde anses en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, som uvæsentligt erhvervsmæssigt benyttet, jf. 2. pkt., når ejendomsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mere end 90 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.</p>\n<p class=\"lf-p\">Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 14</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-14-14\"><span class=\"lf-art-num\">§§ 14</span><span class=\"lf-art-t\">B-14 E</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 14</span><span class=\"lf-art-t\">F</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens virke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 14</span><span class=\"lf-art-t\">G</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter § 120 i lov om leje, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 54 i lov om boligforhold afsættes på ejendommens konto i Grundejerens Investeringsfond efter § 120 i lov om leje.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Renter af beløb, der er bundet efter § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløb til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 59, stk. 2, i lov om boligforhold, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 122 i lov om leje, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. pkt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedr. samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedr. et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beløb, der udbetales efter § 63 f i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 62 i lov om boligforhold, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje, føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, og § 120 i lov om leje samt om kontoens indestående.</p>\n<p class=\"lf-p\">I denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (SE- eller cvr-nr.).</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-15\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">(Ophævet)</span></h4>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-15-16\"><span class=\"lf-art-num\">§§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">B-15 I</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">J</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">11)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 15 J, stk. 3, 1. og 2. pkt., har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere, jf. § 17, stk. 5, i lov nr. 562 af 27. maj 2025.</div>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. angivne del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Denne del udgør den del af etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">12)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 15 J, stk. 4, 2. og 3. pkt., har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere, jf. § 17, stk. 5, i lov nr. 562 af 27. maj 2025.</div>\n<p class=\"lf-p\">Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8, kan bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. angivne del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Denne del udgør den del af etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">K</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1.</span>pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder.</div>\n<p class=\"lf-p\">For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til vedligeholdelse, der er fradraget efter stk. 1, kan ikke fradrages efter 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele.</p>\n<p class=\"lf-p\">I forhold til det efter 1. pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr. år.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgiften til istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de overskydende faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5. pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfalder ved ejerskifte.</p>\n<p class=\"lf-p\">Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der svarer til de skattefri tilskud, jf. § 7 E.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Beregning af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag efter stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 27.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til vedligeholdelse, jf. stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden, der benævnes klimaskærmen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til istandsættelse, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen fortsat fradrages.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">13)</span>Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 15 K, stk. 6, 2.-4. pkt., har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere, jf. § 17, stk. 5, i lov nr. 562 af 27. maj 2025.</div>\n<p class=\"lf-p\">For ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">En ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, anses for erhvervsmæssigt benyttet, når den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, eller afskrivningslovens § 45, stk. 2, der fortsat anses for retvisende, udgør mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.</p>\n<p class=\"lf-p\">I andre tilfælde anses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, for erhvervsmæssigt benyttet, når ejendomsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum.</p>\n<p class=\"lf-p\">Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">L</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">M</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">N</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">(Ophævet)</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">O</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget udgør dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der gennemfører artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller efter tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1., 2. og 4. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1., 2. og 4. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven for hele indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">P</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden.</p>\n<p class=\"lf-p\">Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsskattelovens § 3, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af ejendomsværdien, jf. ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1⅓ pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf. ejendomsskattelovens § 14, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsskattelovens § 14, stk. 2, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven for den udlejede del af boligen.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje.</p>\n<p class=\"lf-p\">Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af ejendomsskattelovens § 3, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven i udlejningsperioden.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter mv. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andelshavere og le‍jere, hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de samme personer i en sammenhæn‍gende periode på mindst 4 måneder.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">Q</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget udgør dog 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved en helårsbolig forstås hele eller en del af en fast ejendom, der tjener til ejerens, andelshaverens eller lejerens helårsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1. og 2. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere eller lejere, fordeles bundfradraget i ejerboliger efter ejerandel, i andelsboliger efter den pågældende andelshavers andel af boligafgiften og i lejeboliger efter den pågældende lejers andel af lejeudgiften.</p>\n<p class=\"lf-p\">For ejere er det en betingelse, at der er tale om en ejendom, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes som fritidsbolig.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Vælger en ejer at foretage fradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven for hele indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke, kan ejere, andelshavere og lejere fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 og fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradrag kan foretages med så stor en del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen eller til den periode, hvor udlejning har fundet sted.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Foretages fradrag efter dette stykke, kan der ikke senere overgås til fradrag efter stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er § 15 P, stk. 3, tidligere blevet anvendt ved udlejningen, kan ejeren, andelshaveren eller lejeren ikke vælge opgørelse efter stk. 1 og 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1 og 2, på samme bolig, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold til indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det samlede bundfradrag opgjort efter 1. pkt. kan ikke overstige det højeste bundfradrag opgjort efter enten stk. 1 og 2 eller § 15 P, stk. 1 og 2.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 15</span><span class=\"lf-art-t\">R</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved udlejning af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Endvidere kan der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen.</p>\n<p class=\"lf-p\">1.-5. pkt. gælder ikke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Aktiverne omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt., er:</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er omfattet af stk. 3.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse og ikke er omfattet af stk. 3.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>Campingvogne.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">5)</span>Lystbåde.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Aktiver omfattet af bundfradraget i stk. 1, 2. pkt., er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2 , men under 50 g CO2 pr. km.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Indberetningen af lejeindtægterne skal være foretaget efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1 anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.</p>\n<h4 class=\"lf-art\" id=\"p-16\"><span class=\"lf-art-num\">§ 16</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften.</p>\n<p class=\"lf-p\">Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.</p>\n<p class=\"lf-p\">Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet.</p>\n<p class=\"lf-p\">Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">4)</span>Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.</div>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten.</p>\n<p class=\"lf-p\">I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten.</p>\n<p class=\"lf-p\">I indkomståret 2023 sættes den årlige værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten.</p>\n<p class=\"lf-p\">I indkomståret 2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten.</p>\n<p class=\"lf-p\">I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi.</p>\n<p class=\"lf-p\">Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg.</p>\n<p class=\"lf-p\">Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for resten af indkomståret 2021 den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250 pct.</p>\n<p class=\"lf-p\">I indkomståret 2023 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og senere indkomstår udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 600 pct.</p>\n<p class=\"lf-p\">For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet.</p>\n<p class=\"lf-p\">For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 15. og 16. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.</p>\n<p class=\"lf-p\">Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis en bil, der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-17. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Er dagsafgiften som nævnt i 17. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 19. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter 1.-19. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-21. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-21. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.</p>\n<p class=\"lf-p\">I perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020 nedsættes den årlige skattepligtige værdi af eldrevne biler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 d, med 40.000 kr. Værdien af ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, beskattes ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, medregnes markedsværdien af ladestander og installation til den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 5.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. januar året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien som nævnt i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2, pr. 1. januar året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.</p>\n<p class=\"lf-p\">2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 6.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.</p>\n<p class=\"lf-p\">2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34.</p>\n<p class=\"lf-p\">Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.</p>\n<p class=\"lf-p\">2.-4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver.</p>\n<p class=\"lf-p\">Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 8.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af privat brug af Marienborg medregnes kun til statsministerens skattepligtige indkomst, såfremt statsministeren tager bopæl på Marienborg.</p>\n<p class=\"lf-p\">Tilsvarende gælder for et andet medlem af regeringen, som råder over Marienborg.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 9.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.</p>\n<p class=\"lf-p\">For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.</p>\n<p class=\"lf-p\">Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges.</p>\n<p class=\"lf-p\">Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, eller § 35, stk. 3, skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes.</p>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør mv., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver mv., såfremt den er højest.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi forhøjes med 5,1 promille af den del af beskatningsgrundlaget efter ejendomsskattelovens §§ 13 og 14, der ikke overstiger et grundbeløb på 9.200.000 kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten, svarende til det beskatningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsskatteloven.</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbet reguleres efter ejendomsskattelovens § 22, stk. 3.</p>\n<p class=\"lf-p\">Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi efter 2.-12. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.</p>\n<p class=\"lf-p\">2.-12. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 10.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 11.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 12.</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.</p>\n<p class=\"lf-p\">Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau).</p>\n<p class=\"lf-p\">Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 13.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 14.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 15.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 16.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold.</p>\n<p class=\"lf-p\">Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 17.</p>\n<p class=\"lf-p\">Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU-/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse.</p>\n<p class=\"lf-p\">Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.</p>\n<h4 class=\"lf-art\"><span class=\"lf-art-num\">§ 16</span><span class=\"lf-art-t\">A</span></h4>\n<p class=\"lf-p\">Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.</p>\n<p class=\"lf-p\">Stk. 2.</p>\n<p class=\"lf-p\">Til udbytte henregnes:</p>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">1)</span>Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">2)</span>Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.</div>\n<div class=\"lf-abs\"><span class=\"lf-abs-num\">3)</span>Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.</div>\n<p class=\"lf-p\">4)</p></div>", "next": 239325}