Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver tilladelse til, at en almen vandforsyning indvinder overfladevand, kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives virksomhed eller findes oplag af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene vandet.
\nDette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om vandforsyning m.v.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen lader inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyse på de ejendomme, der er omfattet af beskyttelsesområdet, med prioritet forud for alle andre rettigheder i ejendommen.
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet og tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk. 1.
\nKommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen kan meddele påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af overfladevand, der indvindes med tilladelse efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. Kommunalbestyrelsen kan herunder forbyde eller fastsætte vilkår for sejlads og fiskeri.
\nStk. 3.
\nDer kan ikke meddeles påbud efter stk. 1 eller 2 om foranstaltninger vedrørende forurenet jord, jf. § 83 c. § 24 a.
\nNår der ifølge en risikovurdering foretaget efter regler udstedt i medfør af § 13 e i lov om vandforsyning m.v. er behov for indsatser til beskyttelse af drikkevandsinteresser mod fare for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v., skal kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår efter § 13 f i lov om vandforsyning m.v., mod fuldstændig erstatning give påbud eller nedlægge forbud mod en ellers lovlig erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for et boringsnært beskyttelsesområde, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke i følgende tilfælde:
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen tinglyser for ejerens regning et påbud eller forbud efter stk. 1, medmindre afgørelsen om påbud eller forbud udgør ekspropriation, hvorefter kommunalbestyrelsen betaler for tinglysningen.
\nBortfalder påbuddet eller forbuddet, skal kommunalbestyrelsen lade det aflyse fra tingbogen.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsens påbud eller forbud efter stk. 1 skal respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
\nStk. 5.
\nMiljøministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af påbud og forbud efter stk. 1, herunder om vilkår og frister.
\nI tilfælde, hvor miljøministeren efter lov om vandforsyning m.v. træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i §§ 22-24 er tillagt kommunalbestyrelsen.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager efter § 22 og § 23, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder efter § 22 og § 23. § 26 a.
\nNår der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på hvilket dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk. 1.
\nStk. 3.
\nReglerne i §§ 99-102 i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk. 1, idet det dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.
\nStk. 4.
\nVed kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter stk. 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
\nStk. 5.
\nKommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen.
\nHvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen.
\nBeskyttelse af overfladevand m.v.
\nStoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes.
\nDer kan dog efter § 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.
\nStk. 2.
\nStoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom, og om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence.
\nKommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.
\nStk. 4.
\nDer er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen.
\nKommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.
\nKommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 5.
\nKommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter § 28.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28 og påbud efter § 30, herunder om frister.
\nMinisteren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
\nHvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 5, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.
\nTilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.
\nStk. 2.
\nKan forureningen ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift af anlægget.
\nStk. 3.
\nMedfører forureningen overhængende alvorlig fare for sundheden, kan forbud umiddelbart nedlægges.
\nStk. 4.
\nTilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.
\nStk. 5.
\nKommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området.
\nDer skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist.
\nKommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nStk. 6.
\nMiljøministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28, stk. 3.
\nStk. 7.
\nSpildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
\nMiljøministeren træffer afgørelse om udførelse af fælles spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber.
\nStk. 2.
\nMinisterens afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.
\nKommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, fastlægges.
\nEn spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.
\nStk. 2.
\nI spildevandsplanen fastlægger kommunalbestyrelsen områder inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af tag- og overfladevand, jf. stk. 1, 1. pkt., hvor terrænnært grundvand medfører en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger eller for uønsket indsivning i spildevandsanlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
\nStk. 3.
\nSpildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 5.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nStk. 5.
\nMiljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1 og 2, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor.
\nInddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
\nMinisteren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger, herunder kortlægning, data m.v., skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.
\nMinisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at visse områder ikke må fastlægges efter stk. 2.
\nStk. 6.
\nMiljøministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsætte regler om,
\nDen, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1 og 2.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og for egen regning skal udarbejde og udlevere
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort og oplysninger, herunder om krav til indhold og udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt og krav om digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1 og efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 32 b.
\nSpildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.
\nStk. 2.
\nSpildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, er forpligtet til at forsyne områder som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32, stk. 2, med grundvandssænkende foranstaltninger i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde, jf. stk. 1, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter regler fastsat i medfør af stk. 8.
\nStk. 3.
\nSpildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk. 1 og 2.
\nSpildevandsforsyningsselskaber er dog alene forpligtet til at opfylde et i spildevandsplanen fastsat serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand, hvis det er fastsat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 6.
\nHvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har bestemt, at serviceniveau skal fastsættes af spildevandsforsyningsselskabet, eller hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt ikke har fastsat et serviceniveau i spildevandsplanen i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 32, stk. 6, skal spildevandsforsyningsselskabet fastsætte et serviceniveau i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 7 og § 32, stk. 6.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1 og 2, og pligt til beregninger efter regler fastsat i medfør af stk. 8, med spildevandsforsyningsselskabet.
\nStk. 5.
\nKan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 4, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, eller at foretage beregninger efter regler fastsat i medfør af stk. 8 inden for en nærmere fastsat frist.
\nStk. 6.
\nMiljøministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang og tidsfrist, jf. stk. 1 og 2.
\nStk. 7.
\nMiljøministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren fastsætte regler om,
\nStk. 8.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om følgende:
\nMinisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om beregningen af den samfundsøkonomiske hensigtsmæssighed, herunder hvilke kortlægninger, data, beregninger og vurderinger spildevandsforsyningsselskaberne skal udarbejde, foretage og lægge til grund for beregningen.
\nKommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
\nForurenende virksomhed
\nVirksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf.
\nListevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
\nStk. 2.
\nDen godkendende myndighed kan dog tillade, at bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt.
\nDen godkendende myndigheds afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nBygge- og anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres.
\nGodkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens etablering og drift, herunder den kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage.
\nStk. 2.
\nFor anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning og efterbehandling.
\nStk. 3.
\nFor ferskvandsdambrug skal der fastsættes vilkår om etablering af afgitringer med henblik på begrænsning af forurening og af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer i øvrigt.
\nStk. 4.
\nGodkendelsesmyndigheden kan nægte godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i godkendelsen, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse efter reglerne i § 39 a, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er omfattet af § 40 a.
\nStk. 5.
\nSpørgsmål om tilladelse til udledning af spildevand direkte til vandløb, søer eller havet fra en listevirksomhed behandles samtidig med afgørelsen om godkendelse efter dette kapitel og indgår i godkendelsen.
\nVilkår for udledningen af spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel.
\nStk. 6.
\nAfslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i kommuneplan
\nMiljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.
\nStk. 2.
\nMinisteren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles.
\nMinisteren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om en kvælstofpulje til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af sager om godkendelse efter § 33 af miljø- og ressourceeffektive dambrug, herunder om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling fra kvælstofpuljen, ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler om gyldighedsperioden for tilladelser til brug af kvælstof, herunder tilladelser meddelt i årene 2019 og 2020. § 35 a.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold.
\nMinisteren kan herunder fastsætte regler om,
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at kvalitetsvurderingen af visse miljøoplysninger i det grønne regnskab kan varetages af private certificeringsorganer.
\nDe private certificeringsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende og få offentliggjort et grønt regnskab.
\nStk. 4.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at indsende grønt regnskab, ugentlige eller månedlige tvangsbøder.
\nStk. 5.
\nUanset bestemmelserne i kapitel 9 er tilsynsmyndigheden ikke forpligtet til at påse overholdelsen af regler udstedt i medfør af stk. 1-4, bortset fra virksomhedernes pligt til at lade regnskabet kvalitetsvurdere efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3. § 35 b.
\nMiljøministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om pligt for virksomheder til at
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der undlader at afgive eller offentliggøre oplysninger, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1 eller af regler i EU-forordninger, ugentlige eller månedlige tvangsbøder. § 35 c.
\nMiljøministeren fastsætter regler om, at bestemte listevirksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. § 33, eller revurdering, jf. §§ 41 a eller 41 b.
\nStk. 2.
\nMinisteren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse, form og indhold af basistilstandsrapporten, herunder regler om godkendelses- eller tilsynsmyndighedens afgørelse om, hvorvidt listevirksomheden er forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport, og regler om, hvornår basistilstandsrapporten skal udarbejdes.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse om, hvorvidt en listevirksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, herunder at afgørelsen i visse tilfælde ikke skal kunne påklages. § 35 d.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder.
\nEn godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af,
\nGodkendelsesmyndighedens afgørelser af, om en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse af sådanne er godkendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. § 37 a.
\nDen, der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning og efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på deponering.
\nOmfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34, stk. 2, § 37 b og §§ 41-41 b.
\nStk. 2.
\nInden der påbegyndes nedlukning af et bestående anlæg, skal oplysninger herom indsendes til tilsynsmyndigheden, medmindre denne efter den 1. juli 2001 har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling efter § 37 b, stk. 1. § 37 b.
\nFor alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved påbud efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbehandling af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse af de i 1. pkt. omhandlede påbud.
\nNedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift efter § 41, stk. 3, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning og efterbehandling.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg for deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår, herunder om fristen for indsendelse af oplysninger.
\nStk. 3.
\nMinisteren fastsætter regler om tilsynsmyndighedens revurdering, herunder om, i hvilke tilfælde der skal meddeles påbud eller forbud efter § 41.
\nStk. 4.
\nVed bestående anlæg for deponering af affald forstås anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt. § 37 c.
\nMiljøministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation af anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald.
\nBestående listevirksomhed kan ansøge om godkendelse efter reglerne i dette kapitel.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på listen.
\nBestående listevirksomheder, der ikke har en samlet godkendelse, skal indsende ansøgning herom til godkendelsesmyndigheden.
\nStk. 2.
\nPå grundlag af ansøgningen og en vurdering af listevirksomhedens drifts- og forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelsesmyndigheden.
\nStk. 4.
\nMinisteren kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, der optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning og behandling heraf. § 39 a.
\nListevirksomheder, der
\nSikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport og destruktion eller anden håndtering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
\nStk. 2.
\nGodkendelsesmyndigheden kan endvidere stille krav om etablering af sikkerhedsstillelse over for listevirksomheder, såfremt virksomhedens ejer eller ansvarlige ledelse er omfattet af § 40 a.
\nStk. 3.
\nUndtaget fra bestemmelsen i stk. 1 er listevirksomheder, der behandler bygge- og anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande.
\nStk. 4.
\nGodkendelsesmyndigheden fastsætter nærmere vilkår om sikkerhedsstillelsen i forbindelse med godkendelse af listevirksomheden, jf. § 33.
\nStk. 5.
\nGodkendelsesmyndigheden kan regulere sikkerhedsstillelsens størrelse, såfremt grundlaget for beregningen af størrelsen ændres væsentligt.
\nStk. 6.
\nMiljøministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk. 1.
\nMinisteren træffer samtidig afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden.
\nStk. 7.
\nMinisterens afgørelser efter stk. 6 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 39 b.
\nDen, der driver anlæg for deponering af affald eller anlæg for håndtering af udvindingsaffald, skal over for godkendelsesmyndigheden stille sikkerhed for de forpligtelser, herunder til nedlukning og efterbehandling, som påhviler virksomheden.
\nSikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en selvhjælpshandling, jf. § 69 og § 70.
\nStk. 2.
\nMinisteren fastsætter nærmere regler om godkendelsesmyndighedens fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1.
\nMinisteren kan herunder fastsætte regler om
\nMiljø- og fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler, der supplerer kravene til skibsophugningsanlæg og godkendelsesordningen efter EU-forordningen om ophugning af skibe.
\nAfgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljøministeren.
\nMinisteren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kommunalbestyrelsen henholdsvis miljøministeren skal godkende. § 40 a.
\nAnvendelse af § 34, stk. 4, og § 41 d finder sted over for følgende:
\nDet er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden og ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt to rykkere til skyldneren. § 40 b.
\nMiljøministeren opretter et register over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a.
\nRegistret kan oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom.
\nStk. 2.
\nI sager, der afsluttes ved dom, og i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registret.
\nI sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registret.
\nStk. 3.
\nForinden der sker registrering, gives der meddelelse herom til den pågældende person eller det pågældende selskab m.v.
\nHvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger.
\nTilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger.
\nMiljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.
\nStk. 2.
\nTilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at afgitringer ved ferskvandsdambrug skal etableres eller ændres, hvis det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb og søer.
\nStk. 3.
\nHvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet. § 41 a.
\nIndtil der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41.
\nStk. 2.
\nTilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis
\nStk. 3.
\nMiljøministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal tage godkendelsen af bestemte listevirksomheder op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale forpligtelser, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41.
\nStk. 4.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles.
\nStk. 5.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, at den i stk. 1 og § 41 b, stk. 1, omtalte tidsfrist nedsættes for bestemte listevirksomheder, dog ikke til under fire år. § 41 b.
\nNår der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41.
\nMinisteren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt eller samtidig med relevante afgørelser efter anden lovgivning skal tage godkendelser af bestemte listevirksomheder op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41.
\nStk. 2.
\nTilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af § 41 a, stk. 3.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, hvordan sager om revurdering skal behandles.
\nStk. 4.
\nMinisteren fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. om nødvendigt skal ændres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i § 41 a, stk. 2. § 41 c.
\nTilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører overhængende alvorlig fare for sundheden. § 41 d.
\nTilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikkerhedsstillelse, jf. § 39 a, såfremt
\nStk. 2.
\nVed indbringelse af afgørelser efter stk. 1 for domstolene kan domstolene tillægge søgsmålet opsættende virkning. § 41 e.
\nFor anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald kan der meddeles påbud efter § 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling, selv om anlægget ikke længere modtager affald med henblik på deponering.
\nStk. 2.
\nPåbud efter § 41, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling af anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald kan meddeles, selv om påbudsadressaten ikke har rådighed over ejendommen på påbudstidspunktet, forudsat at rådigheden bestod den 1. juli 2001 eller senere for anlæg for deponering af affald og den 19. december 2017 eller senere for anlæg for håndtering af udvindingsaffald.
\nStk. 3.
\nDen, der har rådighed over en ejendom, hvor der er anlæg for deponering af affald eller anlæg for håndtering af udvindingsaffald, skal tåle, at foranstaltninger gennemføres til efterkommelse af påbud eller vilkår om nedlukning og efterbehandling.
\nStk. 4.
\nForpligtelsen i henhold til stk. 3 gælder for den, der har erhvervet rådigheden over ejendommen efter den 1. juli 2001 for anlæg for deponering af affald og den 19. december 2017 for anlæg for håndtering af udvindingsaffald.
\nStk. 5.
\nHvis moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller udførelse af prøveboringer skal etableres på fremmed grund, kan der fastsættes vilkår efter § 34, stk. 2, henholdsvis meddeles påbud efter § 41, stk. 1, forudsat den nødvendige rådighed er etableret ved aftale, jf. § 41 f, stk. 3, eller etableres ved ekspropriation efter § 58, stk. 2.
\nTilladelse efter lov om miljøbeskyttelse til at etablere moniterings- og prøveboringer efter 1. pkt. er ikke fornøden. § 41 f.
\nGodkendelsesmyndigheden lader oplysning om pligten efter § 41 e, stk. 3, tinglyse på ejendommen for driftsherrens regning.
\nStk. 2.
\nMyndigheden lader tinglysningen efter stk. 1 aflyse, når efterbehandlingen er afsluttet.
\nStk. 3.
\nGodkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden lader aftaler, jf. § 41 e, stk. 5, tinglyse som servitut på ejendommen for driftsherrens henholdsvis påbudsadressatens regning og med denne myndighed som påtaleberettiget.
\nStk. 4.
\nMyndigheden lader tinglysningen efter stk. 3 aflyse, når vilkår henholdsvis påbud er efterkommet.
\nForurening fra andre virksomheder
\nHvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i § 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.
\nStk. 2.
\nPåbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
\nStk. 3.
\nTilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne.
\nStk. 4.
\nKan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten.
\nStk. 5.
\nBliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden.
\nAffald og bygge- og anlægsmaterialer
\nEnhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og pligt til at anvende mærkning samt pligt til at benytte særlige affaldsmæglere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.
\nStk. 2.
\nI regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at enhver indsamlingsvirksomhed, forhandler eller mægler, som handler eller formidler handler med affald over grænserne, for egen regning skal etablere et miljøstyringssystem certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan eller verificeret af en akkrediteret miljøverifikator.
\nAlternativt kan de lade sig inspicere af et akkrediteret inspektionsorgan.
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
\nStk. 5.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelse efter stk. 4, nr. 1, kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed.
\nAfgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor og om, at indbringelse vil have opsættende virkning.
\nStk. 6.
\nMiljøministeren kan bestemme, at en virksomhed skal have eneret til at forestå behandlingen af en bestemt affaldsfraktion.
\nEn eneret kan gives for en periode på indtil seks år ad gangen.
\nStk. 7.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der indsamler eller håndterer affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal være certificerede for egen regning af en akkrediteret virksomhed efter europæiske standarder for håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
\nStk. 8.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om modtagelse af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om virksomhedernes forpligtelser til at
\nKommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om
\nStk. 3.
\nNår en kommunal indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfattede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller bemyndigelse.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsen fastsætter i et regulativ forskrifter om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter desuden i regulativet forskrifter om,
\nStk. 5.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regulativer omfattet af stk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, indhold, indberetning og offentliggørelse af regulativer, om indberetningsform og om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering.
\nStk. 6.
\nStk. 3 finder ikke anvendelse på indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald og erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.
\nProducenter og importører af fiskeredskaber, der indeholder plast, og af elektrisk og elektronisk udstyr er endvidere uanset stk. 3 berettiget til individuelt eller kollektivt at etablere tilbagetagningsordninger for affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger og for udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast, fra private husholdninger i overensstemmelse med regler udstedt efter § 44.
\nStk. 7.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at benytte en tilbagetagningsordning etableret i henhold til stk. 6 og en virksomhed, som er certificeret i henhold til regler fastsat i medfør af § 44, stk. 7.
\nStk. 8.
\nKommunalbestyrelsen må ikke etablere anvisningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der ikke er farligt affald, jf. dog stk. 9.
\nStk. 9.
\nStk. 8 finder ikke anvendelse for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget er i drift.
\nStk. 10.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at overdrage indsamlet affald i affaldsfraktioner, der indeholder husholdningsemballageaffald eller erhvervsemballageaffald sammenblandet hermed, til producenter eller disses kollektive ordninger, der har fået tildelt emballageaffald i den pågældende kommune efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 6, 1. pkt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om overdragelsen, herunder om, hvor og hvordan overdragelsen skal finde sted, og tidsfrister for afhentningen.
\nStk. 11.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at betale eller opkræve betaling fra producenter eller disses kollektive ordninger for den videre transport og behandling af det affald, som ikke udgør emballageaffald, jf. regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 7, 1. pkt., og som kommunalbestyrelsen har overdraget til producenter eller disses kollektive ordninger efter regler fastsat i medfør af stk. 10.
\nFastsætter ministeren regler efter 1. pkt., fastsætter ministeren i den forbindelse regler om kommunalbestyrelsens betaling til eller opkrævning af betaling fra producenter eller disses kollektive ordninger, herunder regler om opgørelse for afholdte udgifter eller opnåede indtægter og dokumentation herfor. § 45 a. (Ophævet) § 45 b.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om krav om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf, herunder om følgende:
\nStk. 2.
\nEn afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3, kan af den nedrivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for domstolene.
\nAnmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.
\nMiljøstyrelsen anlægger sag mod nedrivningsvirksomheden i den borgerlige retsplejes former.
\nStk. 3.
\nEn anmodning efter stk. 2 har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet. § 45 d.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oprettelse af registre over
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders, anlægs, transportørers, forhandleres og mægleres og personers pligt til at tilmelde sig registrene og om deres pligt til at indberette oplysninger hertil. § 45 e.
\nKommunalbestyrelsen skal udbyde opgaver med og indgå kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, og som er omfattet af en kommunal indsamlingsordning, efter udbudsloven og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog 2. pkt. og stk. 2-4.
\nRegler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere og om kontrakter mellem ordregivende myndigheder i udbudsloven og i regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen skal indgå kontrakt, jf. stk. 1, med virkning senest fra den 1. juli 2025, jf. dog stk. 3.
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelser, der før den 1. juli 2023 har udbudt opgaver med og indgået kontrakt om behandling af forbrændingsegnet affald med et affaldsforbrændingsanlæg, som kommunen ejer helt eller delvis, skal med virkning senest fra den 1. juli 2028 indgå kontrakt, jf. stk. 1.
\nStk. 4.
\nStk. 1 finder ikke anvendelse for kommunalbestyrelser, der den 1. juli 2023 helt eller delvis ejer et affaldsforbrændingsanlæg etableret på en ø uden fast broforbindelse i kommunen, så længe anlægget er i drift. § 45 f.
\nForsyningstilsynet udarbejder understøttende materiale og konkurrencefremmende tiltag til brug for afholdelse af udbud efter § 45 e, stk. 1.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen skal indberette til Forsyningstilsynet, hvis kommunalbestyrelsen ved afholdelse af udbud ikke følger konkurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udarbejdet i medfør af stk. 1, og indberette årsagen til, at de konkurrencefremmende tiltag ikke følges.
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet kan meddele påbud om indberetning efter stk. 2.
\nStk. 4.
\nForsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens indberetninger efter stk. 2.
\nStk. 5.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal følge de konkurrencefremmende tiltag, som Forsyningstilsynet har udarbejdet i medfør af stk. 1, og om, at kommunalbestyrelsen ikke skal indberette efter stk. 2. § 45 g.
\nForsyningstilsynet fører tilsyn med, at kommunalbestyrelsen overholder § 45 f, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 45 f, stk. 5.
\nStk. 2.
\nForsyningstilsynet kan meddele påbud til kommunalbestyrelsen om at bringe en kontrakt omfattet af § 45 e, stk. 1, til ophør inden for en frist, hvis
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet kan offentliggøre kommunalbestyrelsens indberetninger efter § 45 f, stk. 2. § 45 h.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren monitorerer udviklingen i forbrændingskapaciteten på affaldsforbrændingsanlæg og affaldsmedforbrændingsanlæg.
\nMinisteren kan offentliggøre resultatet af monitoreringen.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om affaldsforbrændingsanlægs og affaldsmedforbrændingsanlægs indberetning til brug for monitorering efter stk. 1, herunder
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for en pulje fastsætte regler om en ordning, hvorefter ministeren efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilsagn om midler til delvis dækning af kommunens tab, hvis kommunen har garanteret for lån eller hæfter direkte for restgælden af anlægslån i affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 2 b, stk. 3, i lov om varmeforsyning eller § 4 a, stk. 1, i lov om elforsyning, herunder om, at udbetaling fra puljen kan ske efter afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg med et beløb på op til 70 pct. af et tab.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om følgende:
\nMyndighederne kan meddele påbud eller forbud med henblik på at forebygge og sikre, at affald opbevares og håndteres på forsvarlig måde. § 46 a.
\nMiljøministeren fastsætter regler om etablering af et register over oplysninger om eksisterende affaldsmængder og om affaldets håndtering.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres, køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmeldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald, herunder i sager om klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen regning.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at indsamle og registrere oplysninger om eksisterende og planlagte affaldsanlæg, herunder behandlings- og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2. § 46 b.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26. februar 2009, fortsat kan behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskillelse.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af de vilkår, der fastsættes i medfør af stk. 2. § 46 c.
\nMiljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for håndtering af affald.
\nPlanen skal revideres mindst hvert sjette år.
\nStk. 2.
\nDen nationale affaldshåndteringsplan skal indeholde:
\nStk. 3.
\nVed udarbejdelsen af den nationale affaldshåndteringsplan finder § 6 b tilsvarende anvendelse.
\nStk. 4.
\nMiljøministerens vedtagelse af den nationale affaldshåndteringsplan efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nKommunalbestyrelsen udarbejder en plan for håndteringen af affald i kommunen, dog ikke for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse bortset fra affald, der afleveres på genbrugspladser i kommunen, og affald produceret af kommunale virksomheder og institutioner.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren fastsætter regler for indholdet af de kommunale affaldsplaner, tidsfrister og procedurer i forbindelse med tilvejebringelsen samt om revision af planerne.
\nMinisteren fastsætter endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger kommunerne skal fremsende til Miljøstyrelsen.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den i stk. 2 nævnte plan, herunder fastsætte regler om eller bestemme, at planen i stk. 2 skal erstattes af en fælleskommunal plan.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen fastsætter dog ikke gebyrer, jf. stk. 1, for indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald, som i art og mængde svarer til en husholdnings, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 1, for indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, jf. § 49 d, stk. 3, nr. 2, og for indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald.
\nStk. 3.
\nDer skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab.
\nKommunalbestyrelsen skal på anmodning udlevere oplysninger om beregningen af gebyret for hver ordning.
\nStk. 4.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af gebyrer, herunder regler om fritagelse og om dokumentation for gebyrets sammensætning.
\nStk. 5.
\nKommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nStk. 6.
\nGebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår husholdninger, opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen.
\nBeløbene har samme pante- og fortrinsret i ejendommen.
\nStk. 7.
\nGebyrer efter stk. 1 skal, for så vidt angår virksomheder, opkræves hos den i CVR-registeret registrerede ejer af virksomheden.
\nStk. 8.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede investeringer og deres finansiering. § 48 a.
\nKommunalbestyrelsen fastsætter og opkræver en pris svarende til markedsprisen, jf. dog stk. 2, for
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke for genbrugspladser i kommunen.
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1 og kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om principper for fastsættelse og opkrævning af priser efter stk. 1, herunder regler om dokumentation for prisernes sammensætning og om regnskabsmæssig adskillelse.
\nForsyningstilsynet § 48 b.
\n§ 48 c.
\nForsyningstilsynet afgør, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal indstilles.
\nStk. 2.
\nForsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf på sin hjemmeside.
\nOffentliggørelsen kan omfatte navnet på den relevante kommune. § 48 d.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder opgaver med analyser og overvågningsopgaver for at sikre en velfungerende konkurrencebaseret affaldssektor.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om opgaver med analyser og overvågning af gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, som Forsyningstilsynet skal varetage. § 48 e.
\nForsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for ministeren.
\nStk. 2.
\nForsyningstilsynet oplyser miljøministeren om forhold vedrørende gebyrer fastsat efter § 9 p, stk. 15, eller efter regler fastsat i medfør af § 9 p, stk. 16, som tilsynet mener kan have betydning for ministeren.
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen eller udbudslovgivningen. § 48 f.
\nForsyningstilsynet kan i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf indhente nødvendige oplysninger hos kommunalbestyrelsen og andre markedsaktører.
\nForsyningstilsynet kan meddele påbud om udlevering af oplysninger.
\nStk. 2.
\nForsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens og andre markedsaktørers pligt til at videregive oplysninger i henhold til stk. 1, herunder regler om formen for indberetning, og at indberetningen skal ske elektronisk. § 48 g.
\nForsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommunerne til dækning af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse i henhold til § 50 d.
\nStk. 3.
\nAfgørelser truffet i henhold til stk. 1 og til regler udstedt i medfør af stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 4.
\nForsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om betaling og opkrævning af gebyr til dækning af udgifterne efter stk. 1.
\nKommunale fællesskaber
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at oprette, udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for affaldshåndtering.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere træffe bestemmelse om, at kommunale fællesskaber for affaldshåndtering skal modtage affald fra kommuner, som ikke deltager i fællesskabet, samt om, at kommunerne stiller arealer til rådighed for fælleskommunale virksomheder for affaldshåndtering.
\nKapacitet til destruktion af farligt affald § 49 a.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå aftale om kapacitetsforpligtelse mod betaling med en eller flere virksomheder for at sikre, at der findes kapacitet til destruktion af farligt affald i Danmark.
\nKommunalbestyrelsens deltagelse i aktiviteter forbundet med affald egnet til materialenyttiggørelse § 49 b.
\nKommunalbestyrelsen må ikke deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. dog stk. 2, regler udstedt i medfør af stk. 3, § 49 c, stk. 1, og § 49 g, stk. 1.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen må deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, forsyningsaktiviteter med teknisk vand, behandling af affald produceret på øer uden fast broforbindelse og behandling af jord, som er affald.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betingelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med
\nForsyningstilsynet kan dispensere fra forbuddet i § 49 b, stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen ikke har modtaget antagelige ansøgninger eller tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure efter udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.
\nStk. 2.
\nAktiviteter omfattet af en dispensation meddelt efter stk. 1 skal udøves i et særskilt aktie- eller anpartsselskab med privat medejerskab.
\nSelskabet skal drives på kommercielle vilkår.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets adgang til at meddele dispensation efter stk. 1, herunder om betingelser og vilkår for dispensationen, krav om indledende markedsundersøgelse, krav til kommunalbestyrelsens genudbud, dokumentationskrav og oplysningspligt.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet af egen drift eller på grundlag af en klage skal føre tilsyn med overholdelse af vilkår for dispensationen og have mulighed for at give påbud om, at manglende overholdelse af vilkår for dispensationen bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens deltagelse i de i stk. 2 nævnte selskaber, herunder om privat medejerskab. § 49 d.
\nKommunalbestyrelsen må ikke etablere affaldsordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, jf. dog stk. 2 og 3.
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke for genbrugspladser i kommunen.
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen kan tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at tilbyde indsamling i henhold til stk. 3. § 49 e.
\nKommunalbestyrelsen skal udbyde opgaver med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.
\nUdbuddet skal følge udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.
\nUdbudslovens regler om ordregiverinterne aftaler og kontrakter mellem ordregivere finder ikke anvendelse.
\nStk. 2.
\nStk. 1 gælder ikke for aktiviteter omfattet af § 49 b, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af § 49 b, stk. 3. § 49 f.
\nKommunalbestyrelsen må ikke eje automatiserede sorteringsanlæg til indledende sortering af affald eller til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald eller forbrændings- eller deponeringsegnet affald, jf. dog stk. 2 og § 49 g, stk. 2.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra forbuddet i stk. 1, for så vidt angår anlæg til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra restaffald.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 2, herunder regler om dokumentationskrav og oplysningspligt, og om, at kommunalbestyrelsen skal have foretaget irreversible investeringer i et projekt, der har til formål at etablere et automatiseret sorteringsanlæg. § 49 g.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan dog fastsætte en senere dato for ophævelsen, jf. § 3, stk. 5, i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.
\nKommunalbestyrelsen kan uanset § 49 b, stk. 1, fortsat deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, når aktiviteterne er knyttet til et helt eller delvis kommunalt ejet behandlingsanlæg,
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen kan uanset § 49 f, stk. 1, fortsat eje automatiserede sorteringsanlæg til indledende sortering af affald eller til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald eller forbrændings- eller deponeringsegnet affald,
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen må ikke foretage reinvesteringer i de i stk. 1 og 2 nævnte anlæg.
\nDer må dog afholdes udgifter til almindeligt vedligehold.
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fortsat deltagelse i de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder om betingelser og vilkår for deltagelsen, dokumentationskrav og oplysningspligt.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om fortsat kommunalt ejerskab af de i stk. 2 nævnte anlæg, herunder om betingelser og vilkår for fortsat ejerskab, dokumentationskrav og oplysningspligt.
\nStk. 5.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet af egen drift eller på grundlag af en klage skal føre tilsyn med overholdelse af vilkår for fortsat deltagelse i de i stk. 1 nævnte aktiviteter og fortsat kommunalt ejerskab af de i stk. 2 nævnte anlæg.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om Forsyningstilsynets mulighed for at give påbud om, at manglende overholdelse af vilkår for fortsat deltagelse i de i stk. 1 nævnte aktiviteter og vilkår for fortsat kommunalt ejerskab af de i stk. 2 nævnte anlæg bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. § 49 h.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan dog fastsætte en senere dato for ophævelsen, jf. § 3, stk. 5, i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet.
\nAktiviteter i henhold til § 49 g, stk. 1 og 2, skal fra den 1. januar 2024 udskilles i et eller flere særskilte selskaber, som drives på kommercielle vilkår i aktie- eller anpartsselskabsform, og som ikke udøver andre aktiviteter end aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indledende sortering af affald og sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald eller forbrændings- eller deponeringsegnet affald.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen kan levere service- og administrationsydelser til de efter stk. 1 udskilte selskaber, som kommunalbestyrelsen deltager i.
\nAftaler om levering af service- og administrationsydelser, som kommunalbestyrelsen indgår med selskaberne, skal indgås på markedsmæssige vilkår.
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet fører af egen drift eller på grundlag af en klage tilsyn med overholdelsen af stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., og kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
\nAnlæg for deponering af affald og anlæg for forbrænding af affald med henblik på varmeforsyning
\nNye anlæg for deponering af affald må kun ejes af offentlige myndigheder.
\nDet gælder dog ikke anlæg for deponering af havbundsmateriale.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper.
\nStk. 3.
\nGodkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden.
\nEr der tale om restprodukter fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet eller varme, kan godkendelsesmyndigheden tillige give virksomheden dispensation til deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg. § 50 a.
\nDen, der driver et anlæg for deponering af affald, skal sikre sig, at alle omkostninger ved etablering og drift af anlægget, herunder omkostningerne ved sikkerhedsstillelse og ved anlæggets nedlukning og efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, virksomheden forlanger for deponering af en hvilken som helst type affald.
\nStk. 2.
\nFor anlæg som nævnt i stk. 1 skal der på anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren redegøres for, at der er den tilstrækkelige omkostningsdækning og afgives revisorpåtegnet dokumentation herfor.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nærmere krav til dokumentation og påtegning, jf. stk. 1 og 2, herunder, at dokumentationen og påtegningen skal ske i en bestemt form. § 50 b.
\nKommunalbestyrelsen må kun godkende nye affaldsforbrændingsanlæg efter lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i henhold til lov om varmeforsyning, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt, at det fornødne affaldsgrundlag er til stede i området, hvorfra anlægget forventes at modtage affald.
\nStk. 2.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af klima-, energi- og forsyningsministeren godkendelser efter stk. 1, herunder nærmere krav til ansøgningen om godkendelse i henhold til lov om varmeforsyning.
\nRegnskaber for og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg § 50 c.
\nEjere af affaldsforbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal aflægge funktionsopdelte regnskaber for anlæggene, jf. dog stk. 2.
\nHvis ejeren foruden affaldsforbrændings- eller deponeringsvirksomhed driver andre aktiviteter, skal ejeren aflægge særskilte regnskaber for henholdsvis affaldsforbrændings- og deponeringsaktiviteten, jf. dog stk. 2.
\nStk. 2.
\nStk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse for ejere af affaldsforbrændingsanlæg, der drives på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab.
\nStk. 3.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæggenes aktiviteter, herunder at der skal udarbejdes årsrapporter for affaldsforbrændings- og deponeringsanlæg, som revideres og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
\nStk. 4.
\nKlima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger, om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter og om opgørelse af åbningsbalance, herunder værdiansættelsen af anlæggenes aktiver. § 50 d.
\nForsyningstilsynet gennemfører årligt benchmarking af deponeringsanlæg på baggrund af oplysninger om anlæggenes miljø-, service- og driftsforhold og økonomiske forhold.
\nStk. 2.
\nForsyningstilsynet fastsætter regler om benchmarkingens indhold og udformning, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, om opgørelses- og målemetoder og om pligt for ejere af deponeringsanlæg til at afgive oplysninger til Forsyningstilsynet samt frister for indberetning.
\nForsyningstilsynet kan endvidere fastsætte regler om indhentning af oplysninger til brug for benchmarking.
\nStk. 3.
\nForsyningstilsynet kan beslutte, at indberetning skal ske ved brug af særlige skemaer eller formularer.
\nStk. 4.
\nForsyningstilsynet fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af benchmarking.
\nAffaldsforebyggelsesplan, genanvendelse og renere teknologi § 50 e.
\nMiljøministeren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af affald.
\nPlanen skal revideres mindst hvert sjette år.
\nStk. 2.
\nVed udarbejdelsen af den nationale affaldsforebyggelsesplan finder § 6 b tilsvarende anvendelse. § 50 f. (Ophævet)
\nMiljøministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om eller bestemme, at
\nStk. 2.
\nMinisteren fastsætter med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering regler om, at private ordregivere og operatører i videst muligt omfang skal anvende varer eller produkter, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre varer eller produkter med samme anvendelse, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, at producenter og importører ikke må markedsføre bestemte typer af elektrisk og elektronisk udstyr, der på grund af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser ikke kan genbruges, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse eller sikkerhedskrav.
\nStk. 4.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at udstyr, der indeholder batterier og akkumulatorer, skal konstrueres på en sådan måde, at udtjente batterier og akkumulatorer uden videre kan fjernes, og regler om forbud mod markedsføring af udstyr, hvor batterier og akkumulatorer ikke uden videre kan fjernes.
\nMinisteren kan ligeledes fastsætte regler om undtagelser fra denne bestemmelse.
\nStk. 5.
\nMinisteren kan fastsætte regler om kontrollen med produkter, herunder emballager, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1-4.
\nMinisteren kan herunder bestemme, at den, der markedsfører et produkt, herunder en emballage, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at produktet er fremstillet og sammensat i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af loven.
\nMinisteren kan i særlige tilfælde forbyde markedsføring af et produkt eller en emballage, indtil sådan dokumentation foreligger.
\nStk. 6.
\nMinisteren kan som led i overvågningen af og med henblik på at fremme genanvendelse og renere teknologi og begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at den, der udbyder, forhandler eller distribuerer et bestemt produkt, herunder en emballage, skal fremskaffe bestemte oplysninger om produktet eller medvirke hertil. § 51 a.
\nBæreposer med hank af andet materiale end plastik må ikke udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 5.
\nStk. 2.
\nBæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse over 30 mikrometer må ikke udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 5.
\nStk. 3.
\nBæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse under 30 mikrometer må ikke udleveres gratis eller mod betaling på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 4.
\nStk. 4.
\nBæreposer af plastik uden hank med en vægtykkelse under 15 mikrometer er ikke omfattet af forbuddet i stk. 3.
\nStk. 5.
\nSalgssteder, der udelukkende sælger varer fritaget for afgift, jf. momsloven, er ikke omfattet af forbuddene i stk. 1 og 2. § 51 b.
\nMiljøministeren kan fastsætte nærmere regler om bæreposer, herunder regler om minimumspriser, materialer og mærkning.
\nBestemmelserne i dette kapitel anvendes ikke på materialer eller produkter, der eksporteres, medmindre miljøministeren bestemmer andet.
\nStk. 2.
\nBestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der er fremstillet i udlandet og føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.
\nStk. 3.
\nBestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på materialer og produkter, der her i landet som forsyning føres til danske skibe og fly, medmindre ministeren bestemmer andet.
\nMiljøministeren kan fastsætte regler om, at importører eller producenter af nærmere angivne materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal betale et gebyr til staten, til kommunerne eller til kommunale fællesskaber for affaldshåndtering eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3, til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med håndtering af materialet, produktet eller varen som affald.
\nHvis gebyret indbetales til et selskab m.v., jf. stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at gebyret fastsættes af selskabet m.v. Gebyrer, der er fastsat af et privat selskab m.v., skal godkendes af ministeren.
\nStk. 2.
\nAdministration og opkrævning af det i stk. 1 nævnte gebyr kan henlægges til told- og skatteforvaltningen eller et selskab m.v. som nævnt i § 9, stk. 3.
\nAdministrationen kan ligeledes henlægges til private organisationer eller lignende.
\nStk. 3.
\nSåfremt administration og opkrævning, jf. stk. 2, henlægges til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af gebyrtilsvaret, såfremt størrelsen af det gebyrbeløb, som påhviler en virksomhed, ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
\nHvis administrationen og opkrævningen varetages af miljøministeren eller er henlagt til en privat organisation, et selskab eller lignende, foretages den skønsmæssige ansættelse af gebyrtilsvaret af miljøministeren.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om, at berørte virksomheder skal udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. til en statslig myndighed.
\nStk. 4.
\nMinisteren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse, opkrævning og anvendelse af gebyret efter stk. 1, herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling og renter.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler, som tager højde for, at der kan være en væsentlig forskydning imellem tidspunktet for gebyrets opkrævning og tidspunktet for afholdelse af de modsvarende udgifter.
\nStk. 5.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, at angivelse og indbetaling af gebyr efter stk. 1 skal ske digitalt.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
\nEn digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 53 a.
\nMiljøministeren kan for at sikre en effektiv håndtering af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, anvende de i § 53, stk. 1, nævnte gebyrer til tilskud til indsamling og håndtering af affald hidrørende fra materialer, produkter eller varer, herunder emballage, og til dækning af udgifter til administration af disse gebyrer og tilskud, herunder kontrol, information, evaluering m.v. samt udgifter, der er afholdt efter regler udstedt efter § 55 c.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af gebyr, der efter § 53, stk. 1, skal betales til private organisationer, selskaber eller lignende.
\nStk. 2.
\nMinisteren kan henlægge administrationen af tilskud efter stk. 1 til private organisationer, foreninger og lignende.
\nMinisteren kan foretage kvartalsvis forudbetaling til dækning af udgifter til tilskud, administration, kontrol, information, evaluering m.v. § 53 b.
\nEnhver, der frembringer, indsamler, forarbejder eller håndterer som affald materialer, produkter eller varer, herunder emballage, skal efter anmodning meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der er af væsentlig betydning for administrationen af § 53 a. § 53 c.
\nMedmindre opkrævning kan ske efter regler, der fastsættes af miljøministeren i henhold til § 53, kan ministeren opkræve et beløb af producenter og importører af øl og læskedrikke, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, nr. 3, til dækning af udgifter ved tilbagebetaling af lån, der er anvendt til at udbetale tilskud til modtage- og sorteringsanlæg for emballager til øl og læskedrikke, jf. § 55 c.
\nDer kan højst opkræves et beløb på i alt 22 mio. kr. årligt i indtil 2 år.
\nStk. 2.
\nMiljøministeren kan foretage en skønsmæssig ansættelse af det i stk. 1 nævnte beløb, som påhviler en virksomhed, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
\nStk. 3.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen og administrationen og kan herunder bestemme, at administrationen og opkrævningen af det i stk. 1 nævnte beløb skal henlægges til det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om virksomheders pligt til at udlevere eller indsende forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
\nTilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed.
\nTilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus.
\nNedsættelsen af miljøbelastningen skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse.
\nDer kan gives tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser.
\nDet er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
\nStk. 2.
\nDer kan gives tilskud på indtil 25 procent af projektomkostningerne til udviklingsaktiviteter, som er en konkretisering af resultaterne af industriel forskning i en plan, et projekt eller en tegning for nye produkter, produktionsmetoder eller tjenesteydelser, der er ændret eller forbedret, uanset om de er bestemt til salg eller udnyttelse, herunder skabelse af en første prototype, der ikke kan udnyttes kommercielt (prækonkurrencestadiet).
\nStk. 3.
\nDer kan gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne til industriel forskning.
\nStk. 4.
\nTilskud efter stk. 2 og 3 kan øges med indtil 10 procent, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder.
\nStk. 5.
\nDer kan gives tilskud på indtil 100 procent af projektomkostningerne til projekter, hvis resultat kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
\nTilskud må ikke udgøre statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, nævnte betydning.
\nStk. 6.
\nTilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. § 54 a.
\nTilskud til de i § 54 b, § 54 c og § 54 d anførte projekter kan ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger).
\nTilskud efter §§ 54 b-d kan ikke gives til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien.
\nDer kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter.
\nStk. 2.
\nTilskud, der gives til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, er ikke underlagt de beløbsmæssige grænser fastsat i de i stk. 1 nævnte meddelelser, medmindre tilskuddene gives til virksomheder drevet af disse. § 54 b.
\nDer kan gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse.
\nTilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.
\nStk. 2.
\nDet er en betingelse for at opnå tilskud, at tilskudsmodtageren ansætter én eller flere nye medarbejdere i et tidsrum svarende til mindst et halvt årsværk til sikring af projektets gennemførelse, eller at tilskudsmodtagerens medarbejdere gennemfører efteruddannelsesforløb til sikring af projektets gennemførelse.
\nDet er endvidere en betingelse, at tilskudsmodtageren har etableret eller etablerer et tilfredsstillende miljøledelsessystem.
\nStk. 3.
\nDer kan gives tilskud på indtil 50 procent af projektomkostningerne.
\nStk. 4.
\nTilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. § 54 c.
\nDer kan gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke.
\nStk. 2.
\nDer kan gives tilskud på indtil 50 procent af meromkostningerne per tildelt miljømærke.
\nMeromkostningerne kan bl.a. bestå i udgifter til fremskaffelse af nødvendig dokumentation, lønomkostninger eller konsulentydelser.
\nMiljøministeren kan dog fastsætte en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.
\nStk. 3.
\nTilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker.
\nMiljøministeren beslutter, hvilke produktgrupper der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter antallet af tilskudsmodtagere samt tidsfrister for ansøgning om tilskud. § 54 d.
\nDer kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering.
\nTilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter.
\nStk. 2.
\nTilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for affaldsområdet.
\nTilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter.
\nDet er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
\nStk. 3.
\nDer kan gives tilskud på indtil 75 procent til projekter som nævnt i stk. 1, hvis resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder.
\nDer kan gives tilskud på indtil 100 procent til almennyttige projekter, hvis resultaterne kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
\nStk. 4.
\nTilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
\nTilskud på indtil 25 procent kan gives til anlægsinvesteringer til produktionsformål inden for genanvendelse.
\nStk. 2.
\nTilskud på indtil 30 procent kan gives til anlægsinvesteringer til indsamlingsordninger for alle affaldstyper.
\nStk. 3.
\nTilskud efter stk. 1 og 2 kan øges med indtil 10 procent, hvis tilskuddet gives til små og mellemstore virksomheder.
\nStk. 4.
\nDet er en betingelse for tilskud til anlægsinvesteringer efter stk. 1 og 2, at ansøgeren kan sandsynliggøre, at investeringen medfører en varig øget genanvendelse af produkter, materialer eller spildprodukter, hvorved miljøbelastningen nedsættes væsentligt, eller hvorved der finder en hensigtsmæssig udnyttelse sted af de pågældende produkter, materialer eller spildprodukter.
\nDer kan ikke gives tilskud efter stk. 1 til anlæg, som i væsentlig grad vil påvirke konkurrenceforholdene til ugunst for eksisterende virksomheder.
\nStk. 5.
\nTilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. § 55 a. (Ophævet) § 55 b. (Ophævet) § 55 c.
\nMinisteren kan i tilknytning til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, om overdragelse af administrationen af en pant- og returordning til et eller flere selskaber m.v., fastsætte regler om, at forhandlere, der returtager eller sorterer emballage, skal have en godtgørelse til dækning af de herved forbundne håndteringsomkostninger og tilskud til anskaffelse af et mere effektivt og fremtidssikret modtage- og sorteringsanlæg.
\nMinisteren kan endvidere fastsætte regler om tilskud til forhandlere til hel eller delvis dækning af udgifter, herunder til anskaffelse af edb, til registrering og videregivelse af oplysninger, der er nødvendige af hensyn til administrationen af pant- og returordningen.
\nStk. 2.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, at administrationen og kontrollen af den i stk. 1 nævnte tilskudsordning skal henlægges til ét eller flere af de i § 9, stk. 3, nævnte selskaber m.v., og betingelserne herfor.
\nMiljøministeren nedsætter ét eller flere råd, der prioriterer indsatsen for tilskud i henhold til § 54 og § 55 samt rådgiver ministeren om miljøindsatsen for produkter og den tekniske udvikling inden for affaldsområdet.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til det eller de nedsatte råd samt om rådets eller rådenes virksomhed.
\nStk. 2.
\nMinisteren træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 54 og § 55.
\nMinisteren kan bemyndige de i stk. 1 nævnte råd til helt eller delvist at udøve denne beføjelse og kan i den forbindelse fastsætte, at rådenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter §§ 53 a-55 og § 55 c, herunder om behandling af ansøgninger, ansøgningers form og indhold, tidsfrister, vilkår for ydelse af tilskud, udbetaling af tilskud, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, patentrettigheder, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol m.v. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om, at ansøgere efter § 53 a og § 55 c har pligt til for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og affaldsstoffer.
\nStk. 4.
\nMinisteren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilskud efter §§ 53 a-55 og 55 c skal ske digitalt.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur.
\nEn digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 56 a.
\nEnhver, der modtager tilskud efter § 54, § 55 og § 55 c, er forpligtet til at give meddelelse, hvis vilkår for tilskud ikke overholdes, og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljøministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud.
\nDen årlige tilskudsbevilling fastsættes på finansloven.
\nStk. 2.
\nDer kan gives tilsagn om tilskud efter § 54 og § 55 ud over finansåret.
\nStk. 3.
\nFor tilskud efter dette kapitel kan der stilles krav om, at tilskud anvises til en konto i et pengeinstitut.
\nStk. 4.
\nOp til 20 procent af tilskud efter dette kapitel kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomheders eventuelle restancer til det offentlige.
\nEkspropriation m.v.
\nKommunalbestyrelsen kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg og offentligt ejede affaldshåndterings- og deponeringsanlæg, jf. dog stk. 2, når der er meddelt tilladelse til anlægget.
\nStk. 2.
\nGodkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden kan i nødvendigt omfang træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for anlæg for deponering af affald og anlæg for håndtering af udvindingsaffald, der skal etablere moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller foretage prøveboringer, jf. § 41 e, stk. 5.
\nStk. 3.
\nVed ekspropriation kan der
\nStk. 4.
\nTil fordel for spildevandsanlæg, der ikke er ejet af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, kan der dog kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 2 og 3.
\nStk. 5.
\nTil fordel for offentlige affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg kan der kun ved ekspropriation foretages foranstaltninger som anført i stk. 3, nr. 1, jf. dog stk. 2.
\nVed ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
\nStk. 2.
\nI de tilfælde, der er nævnt i § 58, stk. 3, nr. 2, skal de ved ekspropriation stiftede rettigheder over en fast ejendom respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.
\nVed ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 99-102 tilsvarende anvendelse.
\nErstatningsfastsættelser efter denne lov foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje.
\nStk. 2.
\nOm sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 103, 104 og 107-122 tilsvarende anvendelse.
\nStk. 3.
\nFor erstatningsfastsættelser efter § 24 a finder § 64 e anvendelse.
\nMedfører inddragelse under et beskyttelsesområde efter § 23, at grundejeren må ændre eller ophøre med et bestående lovligt forhold, skal der betales erstatning.
\nErstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt.
\nSpørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter § 24, afgøres af taksationsmyndighederne, jf. § 61, efter anmodning fra den, til hvem forbuddet eller påbuddet er rettet.
\nForbud eller påbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug, kan dog kun gives mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.
\nErstatning efter § 62 og § 63 betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbuddet eller påbuddet.
\nNår vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan taksationsmyndighederne, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale erstatningen.
\nStk. 2.
\nErstatningskrav efter § 62 og § 63 fremsættes over for den myndighed, der har truffet afgørelsen.
\nKravet skal fremsættes inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
\nI mangel af mindelig overenskomst indbringer myndigheden sagen for taksationsmyndighederne, jf. § 61. § 64 a.
\nErstatning efter § 26 a betales af kommunalbestyrelsen, eller, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil, helt eller delvist af den eller de vandforsyninger, der har fordel af beslutningen.
\nSåfremt der opstår tvist om fordelingen af erstatningsbetalingen, afgøres spørgsmålet af taksationsmyndighederne ligesom spørgsmålet om erstatningens størrelse, jf. § 61. § 64 b.
\nNår andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger under henvisning til § 73 e, stk. 2, eller § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
\nStk. 2.
\nNår miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden. § 64 c.
\nAlmene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer, som omfattes af § 21 b.
\nGodtgørelse udbetales til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende.
\nEjes den pågældende grund af en almen vandforsyning, udbetales godtgørelsen til den grundejer, som ejer den største del af det areal, der omgiver vandforsyningens grund inden for en radius på 25 m fra boringen.
\nStk. 2.
\nDen grundejer, som er omfattet af § 21 b, og som i forbindelse med rådighedsindskrænkninger allerede har modtaget erstatning herfor, er ikke berettiget til en årlig godtgørelse efter stk. 1.
\nStk. 3.
\nUdbetalingen forudsætter, at den, der omfattes af stk. 1, senest den 1. september har fremsat krav om godtgørelse over for den almene vandforsyning.
\nKravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde en angivelse af navn, adresse, ejerlav, matrikelnummer og antallet af boringer, der er omfattet af § 21 b.
\nEt fremsat krav er gældende for en 10-årsperiode.
\nStk. 4.
\nSatsen i stk. 1 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion.
\nRegulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2012. § 64 e.
\nErstatning efter § 24 a, stk. 1, betales af de brugere af vandet, der har fordel af påbuddet eller forbuddet.
\nStk. 2.
\nVed påbud eller forbud efter § 24 a, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen samtidig afgørelse om erstatningens størrelse.
\nVed kommunalbestyrelsens behandling af sagen finder §§ 103, 104 og 113, § 119, stk. 2-4, og §§ 120 og 121 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsens afgørelse om erstatningens størrelse kan indbringes af grundejeren og vandforsyningen for de taksationsmyndigheder, der fremgår af §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v., eller er nedsat i henhold til § 64 f.
\nKlagefristen er, 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
\nFor taksationsmyndighedernes behandling af sagen finder §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
\nStk. 4.
\nKlage over afgørelse om erstatningens størrelse som fastsat efter stk. 2 har ikke opsættende virkning for udbetalingen af erstatningen.
\nStk. 5.
\nErstatningen som fastsat efter stk. 2 udbetales af vandforsyningen, senest på samme tidspunkt som et påbud eller forbud efter § 24 a, stk. 1, skal efterkommes.
\nOmgør taksationsmyndighederne kommunalbestyrelsens afgørelse om erstatningens størrelse, jf. stk. 3, efterreguleres det udbetalte beløb uden unødigt ophold. § 64 f.
\nTransportministeren kan nedsætte en eller flere særlige taksationskommissioner og overtaksationskommissioner, som kan behandle klager over afgørelser, som er truffet af kommunalbestyrelsen i henhold til § 64 e, stk. 2.
\nStk. 2.
\nTransportministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om de særlige taksationskommissioners og overtaksationskommissioners sammensætning, forretningsområder og opgaver m.v.
\nTilsyn
\nKommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.
\nStk. 2.
\nKommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med,
\nStk. 3.
\nKommunalbestyrelsen er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager om forureninger eller ved risiko for forureninger, der er en følge af ophørt virksomhed, jf. dog § 66, stk. 3.
\nStk. 4.
\nKommunalbestyrelsen videresender sager om overtrædelse af afgørelser, jf. stk. 2, som miljøministeren har truffet, til miljøministeren.
\nMinisteren træffer i så fald afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser.
\nMiljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.
\nStk. 2.
\nMinisteren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.
\nStk. 3.
\nMinisteren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, og ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.
\nStk. 4.
\nMinisteren fører endvidere tilsyn med spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven.
\nMiljøministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.
\nTilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.
\nI de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.
\nI den forbindelse kan tilsynsmyndigheden
\nStk. 2.
\nSåfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at en virksomhed ikke overholder de miljøkrav, som den er indgået på eller har fået pålagt i medfør af en aftale efter § 10, skal tilsynsmyndigheden indberette dette til miljøministeren samt sende kopi af indberetningen til den eller de for aftalens gennemførelse ansvarlige.
\nStk. 3.
\nTilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
\nI tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
\nStk. 2.
\nTil forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning.
\nDet gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning.
\nStk. 3.
\nTilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 70 a.
\nI tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, kan tilsynsmyndigheden udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om. § 70 b.
\nI tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som en virksomhed ellers skulle udføre som egenkontrol, for virksomhedens regning.
\nI afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.
\nDen, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.
\nDette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.
\nStk. 2.
\nDen, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller afværge den overhængende fare for forurening.
\nDen, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.
\nOplysninger skal også gives efter anmodning fra andre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.
\nMyndighederne nævnt i 1. og 2. pkt. kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning
\nStk. 2.
\nDen, der er ansvarlig for markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af produktets eller varens forurenende egenskaber eller for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt.
\nTilsynsmyndighederne kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af produktet eller varen.
\nStk. 3.
\nTilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
\nBestemmelser i påbud kan revideres på tilsvarende måde. § 72 a.
\nForinden eksport af særligt miljøbelastende listevirksomheders brugte produktionsanlæg eller væsentlige dele heraf skal afhænderen underrette tilsynsmyndigheden.
\nInden for en frist på to måneder fra tilsynsmyndighedens modtagelse af underretningen må eksporten ikke påbegyndes, medmindre miljøministeren giver tilladelse hertil.
\nStk. 2.
\nHvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, videresender kommunalbestyrelsen underretningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger.
\nMinisteren videresender underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes.
\nStk. 3.
\nMinisteren fastsætter regler om underretningens indhold og form.
\nMinisteren fastsætter krav vedrørende indholdet af tilsynsmyndighedens bemærkninger samt tidsfrist for tilsynsmyndighedens fremsendelse af underretningen til ministeren.
\nStk. 4.
\nMinisteren fastsætter regler om, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af underretningspligten.
\nStk. 5.
\nTilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt anlæg eller dele af anlæg er omfattet af underretningspligten.
\nTilsynsmyndighedens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 72 b.
\nMiljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, samt de kommunale myndigheder kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf.
\nMiljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, samt de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.
\nMiljøministeren fastsætter nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed.
\nStk. 2.
\nMinisteren kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.
\nStk. 3.
\nMinisteren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelserne skal indsende indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed, herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser.
\nMiljøskade § 73 a.
\nEn miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7-11 i miljøskadeloven. § 73 b.
\nVed den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
\nStk. 2.
\nVed den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er sket, medmindre stk. 3 eller 4 finder anvendelse.
\nStk. 3.
\nI sager om anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og gødning, herunder husdyrgødning, og om anvendelse af pesticider eller biocider anses som den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne for brug, og at brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
\nStk. 4.