Vestre Landsrets 4. afdeling holdt den 11. marts 2025 kl. 15.30 møde på tingstedet i Sønderborg. Som dommere fungerede landsdommerne Marie Kathrine Nielsen, Annette Dellgren og Tina Lang Christensen (

§ 1008, stk.

1. Da efterforskningen og tiltalen har været rettet mod de forhold, som tiltalte blev fundet skyldig i, er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet. Selvom tiltalte blev frifundet for den principale -2påstand i sagens forhold 1, som begrundede, at tiltale i sagen blev rejst ved nævningeting, vil det ikke stå i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld og vilkår, at tiltalte skal betale sa-gens omkostninger. Tiltalte har ikke afgivet en reel eller konkret forklaring under sagens behandling. Sagen ville derfor ikke kunne være blevet behandlet som en tilståelsessag. Sagen har endvidere ikke tidsmæssigt fået et videre omfang end nødvendigt, for at retten kunne tage stilling til skyldsspørgsmålet i den principale påstand og til dels den subsidiære påstand. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Ifølge

§ 1013, stk.

1,

1. punktum, kan kæremål rejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen er uafhængig af sagens udfald, og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville overstige 40 kr. Således som sagen foreligger til påkendelse for landsretten, er afgørelsen af omkostningsspørgsmålet uafhængig af sagens udfald. Som følge heraf, og da den beløbsmæssige betingelse er opfyldt, behandler landsretten kæren. I forbindelse med anholdelsen af tiltalte den
2. juni 2024 oplyste tiltaltes forsvarer, at tiltalte erkendte, at han havde overtrådt straffelovens § 245, stk. 1, og at han nægtede sig skyldig i drabsforsøg. Tiltalte afgav ikke forklaring til politiet, ligesom han ikke afgav forklaring under grundlovsforhøret. Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 237, jf. § 21, subsidiært § 245, stk. 1, til dels jf. §
3. Sagen blev rejst ved et nævningeting, jf.

§ 686, stk.

4, nr. 1. Under hovedforhandlingen nægtede tiltalte sig skyldig i forsøg på manddrab og erkendte sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, dog med den begrænsning, at han ikke havde forsøgt at stikke den forurettede flere gange. Tiltalte afgav heller ikke forkla-ring under sagens behandling i byretten. Der blev under hovedforhandlingen afgivet forkla-ring af tre vidner. Tiltalte blev frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 237, -3jf. § 21, og dømt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, til dels jf. § 21 ved at have stukket forurettede i halsen med en kniv og forsøgt at stikke forurettede igen. Tiltalte skal derfor som udgangspunkt erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, der er medgået til sagens behandling, jf.

§ 1008, stk.

1, 1. pkt. Den omstændighed, at anklagemyndigheden besluttede at føre sagen som en nævningesag, kan under hensyn til sagens karakter og omfang ikke begrunde, at statskassen skal betale nogen del af omkostningerne. Da undersøgelsen ikke har været rettet mod andre forbrydelser end den, for hvilke tiltalte blev dømt, jf.

§ 1008, stk.

2, og da omkostningsansvaret ikke står i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld og ikke findes at være forårsaget ved andres fejl eller forsømmelser, jf.

§ 1008, stk.

4, er der heller ikke efter disse bestemmelser grundlag for at begrænse omkostningsansvaret. Landsretten tiltræder derfor, at byretten har truffet bestemmelse om, at tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten. T h i b e s t e m m e s: Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. Sagen sluttet. Marie Kathrine Nielsen