Tiltale for overtrædelse af straffuldbyrdelseslovens § 55 a, stk. 1, jf. § 123 b, stk. 1

RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af retsbogen Den

1. august 2023 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer. Rettens nr. 1-2126/2023 Politiets nr. 1900-84990-00002-23 Anklagemyndigheden mod Domfældte CPR nr. (Født 1971) Ingen var mødt. Til brug for behandling af ansøgning om appeltilladelse har Procesbevillingsnævnet anmodet om retsbog med gengivelse af forklaringer. Under hovedforhandlingen er afgivet forklaring af Domfældte og Vidne. Domfældte har forklaret, at det er korrekt, at han har sendt breve ud af fængslet. Inden han gjorde det, modtog han en skrivelse fra Person 4, der er jurist og tidligere inspektør i Fængsel 2, som havde oplyst ham, at det var en menneskeret at opretholde kontakt til mennesker, som man havde kendt i mange år. Han måtte sende ukontrolleret post til offentlige myndigheder. Han sendte derfor brev til en offentlig myndighed, hvori han havde lagt frankerede breve til Vidne og Person
2. Han havde ikke skrevet til myndigheden, om de ville videresende brevene. Der var ikke kun tale om fire breve men mange flere. Han og Person 1 havde planer om at indgå ægte-skab, og det havde de aftalt længe før, loven blev ændret. Vidne mødte han første gang et døgn før sin varetægtsfængsling. Hun var fængselsbetjent. Vidne var en stor støtte for ham, og de havde lange samtaler i det første døgn. Vidne havde været fængselsbetjent i 12 år. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at inden forbuddet kom i februar 2022, havde han otte eller ni kontakttilladelser, hvor han havde lov til telefonsamtaler og kunne brevveksle. Han talte typisk en time hver dag med Vidne og også en time med en anden person, der kunne være Person 1, Person 5, Person 2 eller Person
3. Det betød meget for ham, at han havde den kontakt og kunne vende alle mulige spørgsmål med mennesker, der ikke er dømte eller sad i fængsel. De var rollemodeller for ham. Så længe det havde været muligt at telefonere, havde han haft telefon-samtaler et par timer om dagen. Std 75335 side 2 I oktober 2020 kom han til Fængsel 1 under dramatiske omstæn-digheder, og der var en periode på 2 måneder, hvor al post stoppede. Da man fandt ud af, at dette var sket uden lovhjemmel, fik han efter de to måne-der udleveret det post, som man havde tilbageholdt. Der var 11 breve fra Vidne. Hvis han ikke havde ringet til Vidne, f.eks. fordi telefon-en var i stykker, blev hun meget bekymret, idet der var en rutine i, at han rin-gede tit. Det var det samme med Person 1, som han også talte med dagligt. Han har kendt Vidne i næsten 6 år, og Person 1 har han kendt siden sin fødselsdag i
4. Han modtog første brev fra Person 1 i
5. Han svarede meget forsigtigt, og derefter var der en lang brevveksling. Da de fik tilladelse til telefonkontakt, talte de dagligt. De har snakket om alle emner, og han har hjulpet hende og lært hende matematik i forbindelse med hendes uddannelse. Forholdet til Vidne er svært at sætte ord på. Hvis ikke der havde været en Vidne i fængslet, havde han nok fulgt Person 7's eksempel. Det første døgn kom hun ind i cellen og talte med ham. Det er en fængselsbet-jents arbejde at forebygge selvmord. En dag kom Vidne og fortalte ham, at hun havde tænkt sig at sige op, fordi det var så vigtigt for hende at være i kontakt med ham. Han sagde til hende, at hvis det var hendes beslutning. Han var der, og så skulle de selvfølgelig ses. Der gik desværre lang tid, før de fik besøgstilladelse. Det er et venskab, de har. Han har kun venskaber, da han ikke er i fysisk kontakt med nogle mennesker. Han har ikke prøvet at få et kram eller give et kram i mange år. Det er voldsomt. Vidne er den, han sto-ler allermest på, og hun har hjulpet ham igennem. Det er Vidne, der sørger for tøj til ham, og han har lavet malerier og udsmykning til hendes hjem. De har støttet og hjulpet hinanden. Han har ikke truet eller forgrebet sig på hverken Vidne eller Person
6. Han gengælder den omsorg, de viser ham. Han kærer sig rigtig meget for deres ve og vel og var der blandt andet for Vidne, da hen-des far døde. Da Vidne skulle til USA, skrev han nogle breve, som hun kunne åbne i flyveren. Han har nu været gennem en periode, hvor han ikke har haft kontakt, og det har betydet for ham, at han oplever sin afsoning med vantro. Det er russiske tilstande. Han blev ramt af en resignation. Han håber, at det lykkes at bevare sine relationer på trods af den sabotage, der er øvet mod dem. Det er så vig-tigt for rehabilitering, at der er nogen til at tage imod en. Da han ringede og sagde farvel til sine kontakter, blandt andre Vidne og Person 1, sagde de alle, at de var der for ham, også selv om de skulle vente 5½ år. Han sagde til dem, at de var vigtige for ham, og at han tænkte på dem. Det er ikke bare hans ret-tigheder, som krænkes, men menneskets ret til at vælge - som voksne myndi-ge personer - hvem de vil omgås. Han kan ikke aktivt kontakte nogen. Det, der skal ske for, at der kan opstå forbindelse mellem ham og et andet men-neske, er, at vedkommende aktivt skal tage kontakt. I forhold til telefonisk kontakt skal vedkommende aktivt bede om, at den indsatte får lov at ringe. Han kan ikke ringe først. Der skal oprettes et nummer i systemet. Det kræver side 3 en aktiv beslutning og en vedholdende aktiv beslutning fra dem, man er i kontakt med, for at man kan have kontakt. Hvis han kunne have kontakt med Vidne, og hun så i morgen besluttede, at hun ikke længere ønskede kontakt, så kunne hun til hver en tid lukke for kontakten. Vidne har søgt og kæmpet for at bevare kontakten. Hun har anlagt en retssag for at få lov til at besøge ham. Indtil loven trådte i kraft, havde han besøg af Vidne hver eneste uge, hvis ikke Kriminalforsorgen har forhindret det. Det var rudeadskilte besøg. Person 1 gør det ikke på samme måde, men de forsøger på anden måde, idet de har lov til kontakt, hvis de bliver gift. Hans forældre er døde, men han har en bror, som han har brevvekslingstilladelse til. Det tog fire måneder at få den brevvekslingstilladelse. Det er ikke lykkedes ham at opnå kontakt til sin bror. Hans øvrige kontakter er bortfal-det i forbindelse med hans fængsling. Drabssagen påvirkede hans kontakter til sit tidligere netværk, hvor flere ikke længere ønskede kontakt. Han har meget lidt kontakt til to personer, Person 6, som han har kendt siden 2004, og Person 8, som han har kendt siden
7. Person 6 er flyttet til Spanien, så der er ikke rigtig kontakt mere. Han prøver at få lov til at få en samtale med Person
8. Han har aldrig mødt Person 1, da hun har fået utallige afslag på besøgstilladelse. Hun var under 18 år, da hun søgte om besøgstilladelse første gang. I dag er hun 22 år. De har ringet og skrevet sammen, indtil al kontakt blev stoppet i februar
9. Han var tæt på hende. De har skrevet om giftermål i deres breve. Hvis han ønsker at have kontakt til nogen, kræver det, at de er nærtstående. Det er for at få lov til kontakt til Person 1, at han vil giftes med hende. Man skal være nærtstående i juridisk forstand for at have kontakt, og i den sammenhæng er en ægtefælle nummer
10. Men det er vel generelt for at have kontakt, at man bliver gift. Hvis der skete en lovændring, ville han sta-dig giftes med hende. Vidne har forklaret, at hun lærte tiltalte at kende, da hun var fængselsbetjent og kørte ham i dommervagten. Hun var ansat i Fængsel
11. Hun hentede ham i hans celle, og de talte på vej ned til bilen, da han skulle fremstilles i dommervagten. I dommervagten talte de sammen flere gange i løbet af dagen, da tiltalte først skulle fremstilles sidst på dagen. I lø-bet af dagen fik hun oplyst, at tiltalte kunne være selvmordstruet, så også derfor talte de meget i løbet af dagen. Ugen efter så hun tiltalte igen, da hun var på arbejde i den fløj, hvor tiltalte sad. Tiltalte var nem at tale med, og da hun var ked af det i sit ægteskab, talte de bl.a. også herom. Efter noget tid begyndte hun at få nogle følelser for tiltalte, og da hun ikke ville opgive kontakten til ham, hvis han blev flyttet, besluttede hun sig for at sige sit arbejde op. Tiltalte var meget overrasket og ville gerne have, at hun var helt sikker på, at det var den rigtige beslutning. Hun havde tre måneders opsigelse og kunne ikke få lov at stoppe før tid. Hun skrev med tiltalte, da han blev flyttet, selv om hun var klar over, at det måtte hun ikke, men hun side 4 kunne ikke undvære ham. Da Kriminalforsorgen fandt nogle breve, blev hun fritaget fra tjeneste. De skulle ikke have tilladelse til at brevveksle på det tidspunkt. Den
12. september 2018 ringede tiltalte til hende første gang fra Fængsel 2, og de talte i 3 timer. De havde fået ringetilladelse. Alle tiltaltes besøgstilladelse blev inddraget, da han kom til Fængsel
13. I januar 2019 blev hun indkaldt til psykologsamtale, fordi man ville vurdere, om det var noget, hun selv havde valgt. Man konstaterede, at der ikke var noget, der ikke var frivilligt. Hun fik tilladelse til to overvågede besøg, og herefter fik hun besøgstilladelse. Frem til tiltaltes flugtforsøg
14. oktober 2020, havde de talt sammen i telefon dagligt, og hun havde besøgt ham 1-2 gange om ugen. Tiltalte blev efter flugtforsøget flyttet til Fængsel 1, og hun havde ikke kontakt med ham i lang tid. Hun skrev til ham, men hun fik kun to breve. Da hun hørte om flugtforsøget, som hun intet anede om, blev hun meget ked af det, og da hun efterfølgende så ikke måtte have kontakt til ham og ikke kunne få at vide, hvordan han havde det, blev hun ligeledes ked af det. I december 2020, da de åbnede op for brevveksling igen, lå der ca. 14 breve til tiltalte, som hun havde skrevet. Hun fik også på det tidspunkt de breve, som tiltalte havde skrevet til hende i perioden. Sidst i januar 2021 snakkede de sammen igen, og kontakten blev genetableret, og tiltalte måtte ringe en gang om ugen. Det var fantastisk, da de fik kontakt igen. Hun havde tabt sig meget, fordi de ikke havde kontakt, da hun var så ked af det. Hun fik lov til at besøge ham igen i marts 2021, og de havde herefter daglig ringekontakt og besøg en gang om ugen frem til, at den nye lov trådte i kraft. Hun har ik-ke modtaget breve fra tiltalte, der er skrevet efter lovændringen. På et tidspunkt var hun nok lidt forelsket i tiltalte, men de fandt ud af, at det nok ikke var der, de var. Tiltalte er nok mere den bror, som hun aldrig har haft. Tiltalte har aldrig truet hende eller bedt hende om at gøre noget ulov-ligt. Hun synes ikke, at den nye lov bidrager til rehabilitering. Hun er rystet over den behandling, som tiltalte har fået af Kriminalforsorgen. Hun tager selvfølgelig afstand fra det, tiltalte har gjort, og han har også spurgt hende, hvordan hun kan sidde og tale med ham. Som hun har sagt til ham, så tager hun afstand fra det, han er dømt for, men han er så meget mere end det. De begrænsninger for kontakt, som de nu er underlagt, synes hun ikke på nogen måde varetager hverken hendes eller tiltaltes interesser. Hun er blevet frata-get sin bedste ven fra den ene dag til den anden. Den dag tiltalte bliver løs-ladt, er hun der for ham. Sagen sluttet. Retten hævet. side 5 Dommer