§ 125, stk. 1, nr. 2, skal tiltalte for overtrædelsen i forhold 1 idømmes et kørselsforbud. Anklagemyndighedens endelige påstand under anken er derfor stadfæstelse med den ændring, at tiltalte i stedet for betinget førerretsfrakendelse idømmes kørselsforbud. Den af Københavns Byret - i overensstemmelse med anklage- -2myndighedens påstand i byretten - idømte sanktion for så vidt angår betinget førerretsfrakendelse er i strid med færdselsloven. Tiltalte og tiltaltes forsvarer har protesteret mod, at det tillades anklagemyndigheden efter ankefristens udløb at ændre påstanden, uanset at der måtte være sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagens behandling i byretten. Tiltalte har til støtte herfor bl.a. henvist til, at tiltalte efter anklagemyndighedens oprindelige ankemeddelelse har kunnet indrette sig på, at sanktionen i forhold til tiltaltes førerret ikke kan blive værre end byrettens afgørelse. Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet, politiassistent Vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte har supplerende bl.a. forklaret, at han ikke til politiman-den, som på stedet afhørte ham vedrørende forhold 1, har forklaret, at han ikke havde set på sit speedometer under kørslen. Det modsatte gjorde sig gældende, nemlig at han under kørslen så på sit speedometer, at hans hastighed var 60 km/t, hvilket han også fortalte poli-timanden, som afhørte ham. Vidnet, politiassistent Vidne 1, har supplerende bl.a. forklaret, at han har ka-libreret policepiloten som foreskrevet. Han kørte ved målingen på motorcykel, som havde almindelige dæk og ikke lavprofildæk, der kræver særlig kalibrering. Han kan ikke huske det nøjagtige tidspunkt for hans efterfølgende kalibrering af police-piloten, men det skete den 15. november 2005. Det er vanskeligt i en del bymæssig bebyggelse at måle hastighe-den over strækninger, der kommer op på 500 meter. Når målingen foretages over en di-stance på under 500 meter, får tiltalte stor fordel af, at tidsmålingen begynder før første kontrolpunkt og afsluttes, efter at tiltalte har passeret 2. kontrolpunkt, mens den målte di-stance reelt er mindre end distancen, som tiltalte har kørt. Han kørte under hele målingen i en afstand på 25 – 30 meter bag ved tiltaltes bil. Landsrettens begrundelse og resultat Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. Der er ikke oplyst omstændigheder omkring målingen af tiltaltes hastighed i forhold 1 eller den efterfølgende kontrolkalibrering, som kan føre til tilsidesættelse af den målte hastighed i forhold 1. -3- Det lægges efter anklagemyndighedens skrivelse af 30. januar 2008 til grund, at anklagemyndigheden ved tiltalerejsningen ved byretten har overset, at tiltalte første gang erhvervede kørekort den 13. januar 2004. Det følger af den dagældende færdselslovs § 126, stk. 4, jf. § 126, stk. 1, nr. 2,
§ 125, stk. 1, nr. 2, at tiltalte for overtrædelsen i forhold 1 skal idømmes et kørselsforbud i stedet for en betinget førerretsfrakendelse, idet kørslen fandt sted inden for de første 3 år efter tiltaltes førstegangserhvervel-se af førerret. Den skete – og beklagelige fejl – kan ikke begrunde, at der i strid med færdselslovens ufravigelige regler herom alene sker betinget frakendelse af førerretten. Den omstændig-hed, at anklagemyndigheden først efter ankefristens udløb har nedlagt den korrekte på-stand, kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes, at hverken anklagemyndigheden eller tiltalte har påstået sagen hjemvist til fornyet behandling i byretten. Byretten har ved sin afgørelse taget stilling til skyldspørgsmålet i forhold 1 og har dermed taget stilling til den mere end 60 % hastighedsoverskridelse, som udløser lovbestemt reaktion mod tiltaltes fø-rerret. Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt, at landsretten under nærvæ-rende ankesag tager anklagemyndighedens nye påstand under påkendelse og tager den til følge. Straffen findes passende. I medfør af den dagældende færdselslovs § 126, stk. 4, jf. § 126, stk. 1, nr. 2,
§ 125, stk. 1, nr. 2, idømmes tiltalte et kørselsforbud i stedet for en betinget førerretsfrakendelse. Kørselsforbudet indebærer efter færdselslovens § 127 inddragelse af tiltaltes ret til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført og kontrolleret køreprøve er bestået. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. Under hensyn til anklagemyndighedens fejl med hensyn til den tidligere nedlagte påstand om betinget førerretsfrakendelse i stedet for kørselsforbud skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten. T h i k e n d e s f o rr e t: -4Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte i stedet for betinget førerretsfrakendelse idømmes kørselsforbud efter færdselslovens § 127. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.