Højesteret besluttede, at telefonforkyndelserne foretaget for de tiltalte, ikke var lovlig samt anke blev afvist

Afvisning af ankesag Sag 59/2023 – 86/2023 Kendelse afsagt

1. marts 2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 m.fl. Anke afvist, da det ikke var sandsynliggjort, at overskridelse af frist for forkyndelse ikke kunne tilregnes anklagemyndigheden 28 russiske søfolk var tiltalt for overtrædelse af udlændingelovgivningen ved uden fornøden tilladelse at have udført arbejde på slæbebåde inden for dansk søterritorium. De var blevet frifundet i byretten og landsretten. Sagen var med Procesbevillingsnævnets tilladelse af
2. august 2023 anket af anklagemyndigheden til Højesteret. Anklagemyndigheden anmodede den
3. september 2023 de russiske myndigheder om bistand til forkyndelse i henhold til retshjælpskonventionen (Europæisk Konvention af
4. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager). I perioden fra den
5. januar til den
6. februar 2024 skete forkyndelse over for 12 af de 28 søfolk. Anklagemyndighedens anke skulle have været forkyndt senest den
7. september 2023, og forkyndelserne var derfor ikke sket rettidigt. Spørgsmålet for Højesteret var, om anklagemyndighedens anke skulle tillades for så vidt angår 12 af de 28 søfolk, jf. retsplejelovens § 933, stk. 1, jf. § 910, stk. 2,
8. pkt. Efter denne bestemmelse kan Højesteret tillade anken, hvis den part, der anker, sandsynliggør, at overskridelse af fristen skyldes grunde, som ikke kan tilregnes den pågældende. Højesteret lagde vægt på, at anklagemyndighedens retshjælpsanmodning først blev sendt til de russiske myndigheder få dage forud for ankefristens udløb, og at retshjælpsanmodningen bl.a. ikke indeholdt en kortfattet fremstilling af sagens omstændigheder. Anklagemyndigheden havde derfor ikke sandsynliggjort, at overskridelsen af fristen skyldtes forhold, som ikke kunne tilregnes anklagemyndigheden. Højesteret afviste derfor anken. For så vidt angår de 16 søfolk, der ikke var sket forkyndelse for, blev anken ligeledes afvist.