ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 17. marts 2025 Sag BS-44441/2023-OLR (23. afdeling) Sagsøger (advokat Julie Ingrid Stage) mod Sagsøgte (advokat) (advokat Ole Spiermann) Landsdommerne Steen Mejer, Julie

§ 126, stk.

1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. En advokats konklusion til sin klient i en sag af den foreliggende karak-ter kan have stor betydning for den undersøgte person. Henset hertil, og da alle parter har en interesse i, at grundlaget for den undersøgende advokats konklusioner er så fyldestgørende som muligt, skal den un-dersøgende advokat give den undersøgte person relevant mulighed for at varetage sine interesser. Sagsøgte (advokat) oplyste i sit indledende brev af

1. november 2020 til Sagsøger om baggrunden for den af Virksomhed A/S 1 iværksatte indberetningsordning og undersøgelse af sager om mulige krænkelser, herunder at der var tale om indberetninger af to konkrete episoder, hvor Sagsøger efter det oplyste var impliceret. I den vedlagte procesbeskrivelse var undersøgelsens formål, afgrænsning og metode nærmere beskrevet, ligesom rammen for afholdelse af det plan-lagte møde/interview var skitseret. Endelig fremgik det, at Sagsøgte (advokat) efter undersøgelsesforløbets afslutning ville fore-tage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen, hvorefter Virksomhed A/S 1 ville vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt der var grundlag for et videre forløb. Hertil kommer, at Sagsøger i forbindelse med det planlagte interview opfordredes til at tage en bisidder, f.eks. en ad-vokat, med, hvilket han gjorde, ligesom en mødedato blev ændret, så hans advokat kunne deltage. Advokatnævnet finder, at Sagsøgte (advokat)s tilkendegivel-ser vedrørende mulige konsekvenser af en eventuel udeblivelse forud for mødet/interviewet den
2. november 2020 ikke var formuleret på en sådan måde, at det er i strid med god advokatskik. Der er herved lagt vægt på, at Sagsøger blev vejledt om, hvordan Virksomhed A/S 1 vil-le/kunne forholde sig. Hertil kommer, at Sagsøgte (advokat) forud for mødet/interviewet den
3. november 2020 oplyste, at de to indberetninger tidsmæssigt lå så langt tilbage, at der var indtrådt straf-feretlig forældelse, hvorfor det allerede af denne grund ikke ville være relevant at overveje politianmeldelse. Der er yderligere lagt vægt på, at Sagsøgte (advokat) forud for mødet i et vist omfang imødekom Sagsøgers ønske om at få yderligere oplysninger om de pågældende episoder samt navnene på de to indberettere, ligesom der på mødet var mulighed for at holde pauser, hvor han havde mulighed for at drøfte det på mødet fremkom-ne med sin advokat, herunder stille supplerende spørgsmål. Hertil 30 kommer, at Sagsøger og hans advokat fik tilsendt referatet fra mødet/interviewet med henblik på at fremkomme med eventuelle bemærkninger, og at de herefter godkendte referatet. Et flertal på 9 medlemmer finder, at Sagsøgte (advokat) uanset det ovenfor anførte har til sidesat god advokatskik, jf.

§ 126, stk.

1. Ved vurderingen heraf har disse medlemmer særligt lagt vægt på, at Sagsøgte (advokat) ved den angivne procesbeskrivelse over for Sagsøger havde tilkendegivet, at hun efter undersøgelsesforløbets afslutning ville foretage en vurdering af, om der var grundlag for at konkludere, at der var udøvet krænkende handlinger i strid med lovgivningen, at Sagsøgte (advokat) efter det oplyste ved den mundtlige afrapportering af hendes juridiske vurdering på mødet med Sagsøger den
2. december 2020 ikke på tilstrækkelig måde angav, hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser, hun vurderede var overtrådt, at Sagsøgte (advokat) efter det oplyste ikke behandlede spørgsmålet om forældelse i relation til den lovgivning, hun vurderede var overtrådt, hvilket skal ses i lyset af, at Sagsøgte (advokat) specifikt og skriftligt havde oplyst, at der var indtrådt strafferetlig forældelse, og at Sagsøgte (advokat), når hun på vegne af Virksomhed A/S 1 påtog sig mundtligt at videreformidle undersøgelsesforløbets vurdering og konklusion, måtte foretage den formidling inden for de rammer, som ved den angivne procesbeskrivelse var kommunikeret til Sagsøger. Et mindretal på 6 medlemmer finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og forløb, at Sagsøgte (advokat) ikke har tilsidesat god advokatskik ved sin håndtering og gennemførelse af undersøgelsen, jf.

§ 126, stk.

1, og disse medlemmer frifinder derfor Sagsøgte (advokat). Afgørelsen af dette klagepunkt træffes efter stemmeflertallet. Uberettiget indsamling af private og følsomme oplysninger, som Virksomhed A/S 1 ingen retlig interesse har haft i at indhente I forhold til klagen over brud på databeskyttelsesforordningen (GDPR) i relation til spørgsmålet om bl.a. fornøden hjemmel, samtykke og retli-ge forpligtelser, samt i forhold til klagen over uberettiget videregivelse af oplysninger om rent private forhold i strid med straffeloven, afviser Advokatnævnet disse plagepunkter efter deres beskaffenhed. Advokatnævnet har bl.a. lagt vægt på, at Sagsøger har oplyst, at han har indgivet en klage til Datatilsynet, og nævnet finder, at en vur-dering heraf ikke er egnet til at blive foretaget af Advokatnævnet. Bevisvurdering åbenbart kritisabel Advokatnævnet afviser dette klagepunkt. Ved afgørelsen heraf lægger Advokatnævnet bl.a. vægt på, at en nærmere vurdering af Sagsøgte (advokat)s konklusioner i sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke er egnet til at blive foretaget for Advokatnævnet, men som ret-telig henhører under domstolene. 31 […]” Ved nævnets afgørelse blev Sagsøgte (advokat) efter flertallets afgø-relse pålagt en bøde på 20.000 kr. i medfør af

§ 147c, stk.

1. Sagsøgte (advokat) indbragte Advokatnævnets afgørelse for retten, jf.

§ 147d. Ved Københavns Byrets kendelse af 17.

marts 2022 blev sagen henvist til behandling ved landsretten i 1. instans efter

§ 226, stk.

1. Ved Østre Landsrets dom af
2. juni 2024 i sagen BS-10998/2022-OLR blev Advokatnævnets afgørelse stadfæstet. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a.: ”Sagsøger og hans advokat modtog kopi af den procesbe-skrivelse, som Sagsøgte (advokat) havde udarbejdet i samar-bejde med Virksomhed A/S
3. Sagsøgte (advokat) redegjorde i sin e-mail af
4. november 2020 til Sagsøger yderligere for undersøgelsen og det forestående interview og bemærkede i mailen bl.a., at ”Når un-dersøgelsen er endeligt afsluttet, vil jeg foretage en vurdering af, om der er grundlag for at konkludere, at der er udøvet krænkende hand-linger i strid med lovgivningen ”. Af Sagsøgte (advokat)s brev af
5. november 2020 til Sagsøgers advokat fremgår i over-ensstemmelse hermed, at undersøgelsen havde som formål at afklare, om det bevismæssigt kunne lægges til grund, at der var udøvet en ad-færd, der efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt må anses for krænkende, og at der i så fald som det næste skulle foretages en vurde-ring af, om der var grundlag for at drage ansættelsesretlige eller kon-traktuelle konsekvenser af det passerede. Dette blev atter berørt under mødet den
6. november 2020, således som det fremgår af møderefera-tets punkt 1.3, 1.4 og 4.
7. Efter bevisførelsen, herunder transskriptionen af lydoptagelsen fra mø-det den
8. december 2020, lægger landsretten til grund, at Sagsøger og hans advokat under mødet bl.a. spurgte ind til den bevis-vurdering, som Sagsøgte (advokat) havde foretaget, ligesom spørgsmålet om betydningen af, at hændelserne lå mange år tilbage i tiden, blev berørt. Det lægges endvidere til grund, at Sagsøgte (advokat) i forbindelse med den mundtlige afrapportering af under-søgelsens resultat over for Sagsøger ikke henviste til nogen specifik lovgivning eller retspraksis som grundlag for sin vurdering, og hun redegjorde ikke for spørgsmål om passivitet eller forældelse. L andsretten finder under de anførte omstændigheder, at oplysninger herom var relevante for Sagsøgers muligheder for at varetage sine interesser, idet det herved tillige bemærkes, at oplysning om det retlige grundlag var af betydning for Sagsøgers mulighed for at vurdere det beviskrav, Sagsøgte (advokat) havde formule-ret som grundlag for sine konklusioner om det passerede. Landsretten finder under de anførte omstændigheder, at oplysninger herom var re- 32 levante for Sagsøgers muligheder for at varetage sine interes-ser, idet det herved tillige bemærkes, at oplysning om det retlige grund-lag var af betydning for Sagsøgers mulighed for at vurdere det beviskrav, Sagsøgte (advokat) havde formuleret som grundlag for sine konklusioner om det passerede.” Østre Landsrets afgørelse er indbragt for Højesteret. Sagen er berammet til hovedforhandling i april
9. Beskæftigelsesforhold Efter ophøret af Sagsøgers ansættelse hos Virksomhed A/S 2 stifte-de Sagsøger den
10. maj 2021 enkeltmandsvirksomheden Virksomhed 2 under branchekoden ”Kode” . Virk-somheden er ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen registreret ophørt den
11. november
12. Sagsøger modtog dagpenge i perioden december 2021 til januar
13. Det fremgår af sagens oplysninger, at Sagsøger forgæves søgte en række jobs i januar
14. Sagsøger modtog fra februar 2022 sygedag-penge. Den
15. marts 2022 ansøgte Sagsøger om seniorpension. Den
16. sep-tember 2022 modtog Sagsøger afgørelse om, at han pr.
17. oktober 2022 var meddelt seniorpension. Lægelige oplysninger Det fremgår af udskrift af Sagsøgers lægejournal bl.a., at han den
18. januar 2021 kontaktede egen læge med anmodning om recept på Melatonin til at sove på. Det fremgår videre af de lægelige oplysninger, at der den
19. maj 2021 aftaltes opfølgning i relation til akut belastning, og at egen læge den
20. maj 2021 har angivet diagnosen ”P02 Akut belastningsreaktion” , i hvilken forbindelse Sagsøger blev henvist til psykolog. Det fremgår endvidere af journalop-lysningerne, at Sagsøger den
21. januar 2022 blev sygemeldt i forelø-big fire uger som følge af tilstanden. Det fremgår af ”lægeattest ved nedsat erhvervsevne” af
22. april 2022, at årsagen til sygdommen er en stresstilstand/depression med akut forværring pga. krise, at Sagsøger ikke på tidspunktet kunne varetage sit hidtidige arbejde, og at tilstanden efter Sagsøgers oplysning var opstået den
23. decem-ber
24. 33 Af psykiatrisk speciallægeerklæring dateret den
25. december 2022 fra speciallæge i psykiatri Læge, som er udarbejdet på anmodning fra AP Pension, fremgår bl.a.: ”Aktuelt: Sagsøger bliver i forbindelse med den pågældende undersøgelse af arbejdsmil-jøet på Virksomhed A/S 1 udsat for nogle beskyldninger, som medfører, at Sagsøger ikke længere kan fortsætte sit arbejde i produktionsselskabet, da Sagsøger ikke længere må arbejde på Virksomhed A/S 1 mere. Sagsøger beskriver en chokfase, hvor Sagsøger dels var fuldstændig uforstående overfor de uretmæssige beskyldninger, som havde ramt ham. Følte sig uden nogen former for retssikkerhed og oplevede, at ingen turde enga-gere sig i ham af denne grund. Oplevede det desuden meget belastende og frustrerende, at det også i betydelig grad gik ud over Sagsøgers kæreste og søn. Lige siden har sagen fyldt nærmest konstant. Sagsøger har haft svært ved at sove. Søvnen er afbrudt, og Sagsøger har hyppige, mareridtsagtige drømme, som handler om traumet. Sagsøger forsøgte initialt at handle sig ud af det. Forsøgte at forsvare sig og få retfærdighed men indså efterhånden, at de almindelige retfærdigheds-principper og retsprincipper ikke var gældende i denne sag, og Sagsøger indså gradvis, at han ikke kunne vinde denne sag. Sagsøger har efterfølgende oplevet betydelige kognitive funktionsforstyrrelser med nedsat koncentrationsevne og hukommelse, nedsat evne til at mul-titaske samt nedsat fleksibilitet og behov for en betydelig grad af struk-tur, planlægning og forudsigelighed. Sagsøger kan højst overskue 3 simple gø-remål i løbet af dagen. Har svært ved at håndtere nogen former for for-ventningspres eller krav og reagerer med at blive irritabel og opfaren-de. Sagsøger har haft tankemylder og en mere konstant rastløshed og uro. Har ikke kunnet koncentrere sig om at læse og skrive, har svært ved at følge med i film og undgå så vidt muligt at se nyheder eller andet, der minder Sagsøger om sagen. Har haft svært ved at lægge det fra sig pga. den offentlige bevågenhed, som sagen har haft. Sagsøger bliver ustandseligt konfronteret med sagen. Sagsøger har isoleret sig og har tendens til at melde afbud til både private ar-rangementer og også tilbud om f.eks. at holde foredrag. Når tiden nærmer sig, begynder Sagsøger at blive mere og mere anspændt og utilpas og kan til sidst ikke overskue at tage af sted. Humøret har været jævnt trist, men Sagsøger har ikke oplevet sig depressiv som i
26. Sagsøger har således en velbevaret evne til at føle glæde, og Sagsøger kan også have lyst til ting. Sagsøger har svært ved at tage sig sammen til ting, f.eks. at komme i gang med at motionere selvom Sagsøger ihærdigt har forsøgt flere gange. Er det meste af dagen inaktiv. Har det bedst derhjemme men har ikke udviklet egentlig fobisk adfærd og kan således færdes i det offentlige rum uden angst. Sagsøger kan ikke beskrive panikangst eller generaliseret angst. Sagsøger føler sig ofte uudhvilket og træt og bliver også hurtigt mentalt ud-trættet. Er ikke plaget af støjoverfølsomhed. Sagsøger kan ikke beskrive egent-lige flashbacks, øget agtpågivenhed eller mistro. Ingen psykotiske symptomer. 34 Sagsøger har siden symptomdebut i december 2020 ikke oplevet nogen egent-lig fremgang i tilstanden men oplevere snarere, at tilstanden er uændret, om end Sagsøger har opnået en bedre forståelse og accept af sin tilstand. […] Konklusion: […] Samlet finder undertegnede således, at der er tale om en psykisk belastningsreaktion med depressionssymptomer, kognitive forstyrrelser og PTSD-symptomer. Tilstanden har nu varet i 2 år og må efterhånden betegnes som kronisk. Der kan ikke peges på yderligere behandlingstiltag, som på afgørende vis vil kunne bedre den psykiske tilstand eller funktionsniveauet. Diagnose: Tilpasningsreaktion med andre emotionelle symptomer/ reactio maladaptiva cum pertubatione emotionum alium F43.23.” Forklaringer Sagsøger, Sagsøgte (advokat), Vidne 3, Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet forklaring. Sagsøger har forklaret bl.a., at han antog advokat efter modtagelsen af brevet af
27. november 2020 fra Sagsøgte (advokat). Han genkalder sig ikke at have drøftet med Advokat, om det var en mulighed at afgive en skriftlig redegørelse i stedet for at deltage i et interview. Han har ikke set brevet fra Advokat af
28. november 2020 til Sagsøgte (advokat) før afsendel-se, men de havde talt sammen forud for afsendelsen. Han ønskede fortrolighed, men han var i sagens natur ikke konkret i stand til at vurdere den mulige grad af fortrolighed, da han ikke på daværende tidspunkt vidste, hvad indberetnin-gerne vedrørte. Han genkalder sig ikke at have spurgt til fortrolighed under interviewet, men han formoder på baggrund af referatet, at han har spurgt til det. Det var meget vigtigt for ham. Han blev chokeret, da han så indberetningerne fra Person 5 og Person
29. Han bestrider ikke, at han har haft en seksuel relation til Person 5, og at hun har været i lejligheden i hvert fald én gang, muligt flere gange. Han hu-sker det sådan, at de havde seksuelt samkvem én gang. Han oplevede indled-ningsvist Person 5 som sød og almindelig. Han opdagede først senere, at hun ikke var rask, og at hun var i en sårbar situation. Han afbrød relationen kort tid efter, at han fik kendskab til det. 35 Han erindrer ikke, at der har været en aften, hvor han, Person 5 og Vidne 2 har været i hans lejlighed på samme tid. Den episode, Person 5 har indberettet, har ikke fundet sted. Det er løgn. Han husker fortsat ikke den episode, Vidne 2 refererer til, hvor Vidne 2 skulle have set ham have et al-mindeligt samleje med Person
30. Han ved ikke, hvor mange gange Vidne 2 har været i hans lejlighed. Han blev ikke spurgt til, om der kunne have været andre til stede i lejligheden, eller om andre kunne bidrage til at belyse hændelserne. Han fortalte en række ting af egen drift under interviewet den
31. november 2020, herunder at Person 9 opholdt sig i lejligheden, i peri-oden hvor Person 5 stalkede ham. Hvis Person 9 havde væ-ret indkaldt som vidne, og hvis Sagsøgte (advokat) havde været grundig og reelt nysgerrig, ville hun kunne have fået bekræftet naturen af hans relation til Person
32. Han fortalte de ting, fordi han fandt det nødvendigt at bely-se, at Person 5 løj. Han fortalte under interviewet, at han under sin korte relation med Person 5 oplevede, at hun havde udfordringer, og han beskrev hende som et menneske, der ikke var mentalt rask. Det var efter hans opfattelse af betydning for vurderingen af hendes troværdighed. Han gav konkrete eksempler, som Sagsøgte (advokat) efter hans opfattelse burde undersøge. Det relaterede sig til både handlinger på arbejdspladsen og i det private. Han fik ikke indtryk af, at det ville blive undersøgt nærmere. Han kendte ikke til Person 5's mentale tilstand, før de indledte relatio-nen. Det er korrekt, at hun på et tidspunkt fik det rygte på Virksomhed A/S 1, at hun var let på tråden. Det påvirkede hendes arbejde negativt på den lange bane. Foreholdt sit udsagn ved interviewet den
33. november 2020 om, at hendes arbejde var upåklageligt, bekræftede han at have sagt sådan specifikt i relation til Person 5's opgavevaretagelse. Det ændrer efter hans opfattelse ikke ved, at hendes modus skadede hende. Han har senere lånt sin lejlighed ud til Person
34. Hun var på det tids-punkt ophørt med at stalke ham og var blevet kærester med Person
35. Han lånte kun lejligheden til hende én gang. Han husker ikke, om han fik honorar for sit interview af hende på bogmessen, som hun senere deltog i. Hun havde skrevet en kriminalroman, og han ville gerne hjælpe hende. Foreholdt facebookopslag af
36. november 2021 hvoraf fremgår, at han syntes, det var dårlig dømmekraft at indlede et forhold til en Praktikant, blev han på daværende tidspunkt rådet til at sige noget imødekommende. Han vil ikke sige i dag, at hans relation til Person 5 nødvendigvis var udtryk for dårlig dømmekraft. Foreholdt sin tilføjelse til referat fra interviewet den
37. november 2020 om, at han har haft 3-4 affærer gennem sine tyve års ansættelse på Arbejdsplads, vil han 36 tro, det omfatter Person
38. Han ved ikke, om det også har indbefattet andre praktikanter. Det er muligt, han under interviewet har omtalt episoderne som ”branderter” . Han kan have været i en vildfarelse på baggrund af Sagsøgte (advokat)s gengivelse af Vidne 2's forklaring om, at der var større mængder alkohol. Der er efter hans opfattelse betydelig forskel på at få et glas rødvin og være i en brandert. I relation til episoden indberettet af Person 3 genkalder han sig fødselsdags-festen dagen før, men han genkalder sig ikke, at Person 3 skulle have været i lejligheden, den dag indberetningen vedrører. Foreholdt Person 3's forkla-ring som gengivet i interviewet med ham, har han ikke kendskab til, at der skulle være historier om ham og hans relation til kvinder. Foreholdt sin udtalel-se under interviewet om, at han godt forstod, hvorfor Person 3 ikke gik til ledelsen, har han sikkert nok sagt som angivet. Han kan ikke svare tilsvarende for Person 5, da han ved, episoden ikke har fundet sted. Han sendte Person 3 en undskyldning, da han kom hjem fra interviewet med Sagsøgte (advokat). Det var samme dag. Hvis det, hun havde sagt, var rigtigt, så skyldte han hende en undskyldning. Han havde på daværende tids-punkt alene Person 3's forklaring at gå ud fra, da han som anført ikke genkaldte sig nogen episode. Han tog forbehold for, at han ikke selv kunne hu-ske situationen, men han ville gerne beklage den følelse, hun havde haft. Han modtog ikke svar fra Person 3 på beskederne. Hans udtalelser til artiklen i Medie 2 den Dato 2 2021 og erkendelse af at være gået over en moralsk streg skal ses i lyset af, at han på daværende tidspunkt fortsat kun var bekendt med Person 3's forklaring som gengivet under hans eget interview. Han fik at vide, at han ville få sit referat til gennemlæsning, og at han – såfremt andre vidner skulle afhøres – ville få deres referat til gennemlæsning og kommentering. Han har godkendt referatet fra sit interview i forbindelse med advokatundersøgelsen. Det var hans indtryk, at det, der blev læst op fra inter-viewene med Person 5 og Person 3 under interviewet med ham den
39. november 2020, udgjorde hele referater af interviewene. Han var ikke bekendt med, at det var uddrag. Advokat blev i forlængelse af interviewet kontaktet af Sagsøgte (advokat) med henblik på at få hans samtykke til indkaldelse af vidnerne Vidne 2 og Person
40. Han kontaktede efter aftale med Sagsøgte (advokat) Vidne 2 og Person 4 for at indhente kontaktoplysninger på dem til Sagsøgte (advokat) og for at orientere dem om, at de ville blive indkaldt. Han nævnte Person 5's navn for Vidne 2 i den forbindelse. Han husker ikke sam-talen som lang, men han var chokeret og husker ikke samtalen i øvrigt. De talte ikke detaljeret om indberetningen. Han har set Vidne 2 3-5 gange, siden Vidne 2 stoppede på Virksomhed A/S 1 i 2004 eller
41. 37 Han havde alene en kort samtale med Person 4, som umiddelbart virkede kort for hovedet. Det var hans indtryk, at Person 4 ikke ønskede at afgive vidneforklaring. De var kolleger i 2003, men i 2020 arbejdede de ikke længere sammen. Han havde ikke talt med ham i mange år forud for telefonsamtalen i anledning af interviewet. Person 4 er kendt som en fagligt anerkendt og dygtig Stilling 4, og det er et menneske, han stoler meget på. Han har ikke talt med Person 4 om de nærmere detaljer, men de har talt om den episode, ind-beretningen vedrørte. Person 4's forklaring er ikke afstemt med ham. Han kendte til indholdet af interviewene med Vidne 2 og Person 4* forud for onlinemødet den
42. december
43. Vidne 2 sendte sit referat fra inter-viewet til ham. Person 4 havde mundtligt gengivet sit interview for ham.* Han genkalder sig ikke, hvornår han fik Vidne 2's referat tilsendt, men det var muligvis dagen før onlinemødet. Han var overrasket over indholdet, da Vidne 2 dels afviste, at hændelsen på daybed’en havde fundet sted, dels angav at have overværet et frivilligt samleje mellem Person 5 og ham morgenen efter. Der var stor forskel mellem Vidne 2's forklaring og Person 5's forklaring. Hvis han havde været bekendt med det, ville han have haft spørgs-mål til det, der var nyt for ham, og som kunne bidrage til at klarlægge, hvad der var sket. Indberetningen vedrørte en episode, han ikke selv kunne huske, og derfor var det efter hans opfattelse af betydning at få undersøgt og bekræftet oplysningerne fra Vidne 2, der kunne genkalde sig den pågældende aften. Vidne 2 har efterfølgende fortalt ham, at han fortalte sin hustru om episoden, herunder samlejet om morgenen. Han har set referat fra interviewet med Person 4 i forbindelse med sagens anlæg, da han anmodede om indsigt efter da-tabeskyttelsesreglerne. Det havde efter hans opfattelse gjort en meget stor for-skel for undersøgelsen, hvis han havde haft lejlighed til at læse referatet i for-bindelse med advokatundersøgelsen. Person 4's forklaring adskiller sig fra Person 3's forklaring på flere punkter. Han lider af dårlig hukommelse. Han har i forbindelse med denne sag talt med flere navngivne personer, som har kunnet bidrage med oplysninger, han ikke selv genkaldte sig, men som han på daværende tidspunkt har fortalt om Person 5, og som efter hans opfattelse fortalte noget om hende og hendes mentale tilstand. Han oplevede fra starten Sagsøgte (advokat) således, at hun var mistroisk og ikke tog det alvorligt, at han ikke kunne huske episoderne. Det er hans opfattelse, at advokatundersøgelsen fuldt ud fulgte Person 5's indberetning, og at Person 5's forklaring er blevet lagt til grund for un-dersøgelsens konklusioner. Det har Sagsøgte (advokat) flere gange fremhævet. På samme måde er det lagt ham til last, at han ikke husker episoderne. Person 5 er ej heller foreholdt andre forklaringer, idet hun kun er blevet inter-viewet én gang. Der blev efter hans opfattelse ikke foretaget efterprøvelse af nogen oplysninger fra ham, Vidne 2 eller Person
44. Han vidste ikke på 38 tidspunktet for sit interview, hvem Sagsøgte (advokat) ville indkalde som vid-ner. Der mangler efter hans opfattelse grundighed i forbindelse med sagens oplysning under advokatundersøgelsen. Som Stilling 4 er han bekendt med, hvordan man søger at bekræfte kildeoplysninger. Det kunne efter hans opfat-telse også være sket her. Han erindrer processen for interviewet hos Sagsøgte (advokat) således, at han i ”spørgsmål-svar” -format blev bedt om at forholde sig til en række udsagn og forhold, han ikke tidligere var blevet gjort bekendt med. Han er enig i, at refera-tet fra interviewet er loyalt i sin gengivelse af processen. Han forventede om kontradiktion, at han fik mulighed for at blive hørt. Det indtryk fik han fra såvel procesbeskrivelsen, han fik forud for interviewet, som fra selve mødet. De mødtes én gang fysisk og én gang via Zoom i forbindelse med undersøgel-sen. Han talte ikke med Sagsøgte (advokat) forud for Zoom-mødet den
45. de-cember
46. Han fik konklusionen på undersøgelserne og Virksomhed A/S 1's beslutning samtidig, dagen før Zoom-mødet. Det var hans advokat, som talte med Sagsøgte (advokat). Han var meget chokeret over beskeden, og han genkalder sig der-for ikke de nærmere detaljer fra samtalen. Han har svært ved efter et nu fire-årigt forløb med denne sag at adskille, hvornår han har fået kendskab til, hen-holdsvis fået refereret de enkelte detaljer fra det, undersøgelsen vedrørte. Efter mødet via Zoom den
47. december 2020 sad han tilbage med en oplevelse af ikke at have fået svar på sine spørgsmål. Han havde forud for mødet fået konklusionen på undersøgelsen, herunder at han ikke længere skulle være på Udeladt. Han var optaget af at få en forklaring på, hvorfor hans ansættelse skulle ophøre, og hvad der var grundlaget og retsgrundlaget for Virksomhed A/S 1's beslut-ning. Han oplevede ikke, at han fik svar på de spørgsmål. Han forstod tilbage-meldingen på mødet således, at han havde udøvet sexchikane. Han var ikke på tidspunktet for undersøgelsen i 2020 bekendt med reglerne om sexchikane. Han blev bekendt med reglerne efter artiklen i januar 2021 i Medie 1, idet flere jurister henvendte sig til ham og gjorde ham bekendt med, at reg-lerne om seksuel chikane ikke gjaldt på daværende tidspunkt. Han udtalte sig til Medie 1, fordi det allerede før offentliggørelsen af resulta-terne fra advokatundersøgelsen var bredt kendt i journalistkredse, at der pågik en undersøgelse. Det var et spørgsmål om tid, før det ville komme frem under alle omstændigheder, henset også til hans status som kendt Stilling 1, og derfor valgte han selv at gå ud med historien. Medie 3 og Medie 4 havde forud for in-terviewet henvendt sig til ham vedrørende historien med viden om, at han var blevet anmeldt af Person
48. Person 11 havde bl.a. hørt rygtet via programmet ”Program 1” i efteråret
49. Person 11 var be-kendt med oplysningen, også før Person 6 blev fyret fra Virksomhed A/S
50. 39 Han havde haft telefonisk kontakt med direktøren for Virksomhed A/S 2, Vidne 3, forud for Zoom-mødet den
51. december
52. Vidne 3 havde på det tidspunkt kendt til anklagerne og undersøgelsen i to dage. Kort efter Zoom-mødets afslutning, måske en halv til en hel time senere, kom Vidne 3 hjem til ham privat med henblik på at drøfte, hvordan ansættelsen skul-le bringes til ophør, herunder vilkårene for opsigelsen. Han genkalder sig at have modtaget mail af
53. december 2020 med udkast til fratrædelsesaftale. Den indeholdt det, han var blevet præsenteret for på et møde hjemme hos Vidne 3, hvor Vidne 3, en jurist fra Virksomhed A/S 2 og han selv deltog. Han var ikke ved mødet repræsenteret af advokat. Han var på daværende tidspunkt kontraktansat, og han var ikke medlem af nogen faglig organisation. Han var på baggrund af Zoom-mødet af den opfattelse, at der var et gyldigt juridisk grundlag for at opsige ham, og derfor tænkte han ikke, at der var mulighed for at anfægte opsigelsen. Han var autoritetstro for så vidt, at han, uanset at han ikke har gjort, hvad han blev beskyldt for, ikke havde grundlag for at anfægte Sagsøgte (advokat)s juridiske vurdering. Det var hans opfattelse, at aftalen var udtryk for et ”fait accompli” , hvor han ikke havde andre muligheder end at få mest muligt med ud. Der var nogle særlige forhold som følge af sammenhængen mellem Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S
54. Aftalen skulle derfor godkendes af Virksomhed A/S
55. De diskuterede alene de økonomiske vilkår for fratrædelsesaftalen. Det var uomtvisteligt, at han skulle opsiges. Han husker ikke, at der blev drøftet øvrige vilkår på mødet. Han genkalder sig ikke, om de talte om advokatundersøgelsen på mødet. Vidne 3 var som leder optaget af at høre, hvad hans medarbejder havde været igennem. Han gav et kort referat til Vidne 3, men de drøftede ikke undersøgelsen i øvrigt. Han var ikke bekendt med muligheden for et retsligt efterspil om usaglig afskedigelse, men han anerkender, at det fremgår af transskriberingen af Zoommødet, at Sagsøgte (advokat) har nævnt det. Han erindrer ikke at have talt med Advokat om det eller om muligheden for at indgå en fratrædel-sesaftale, som også er det, der fremgår af transskriberingen. Han erindrer ikke, at han er blevet opfordret til at søge juridisk rådgivning som anført i fratrædel-sesaftalen. Det er korrekt, at det mundtligt blev meddelt ham, at han, såfremt han ville underskrive en tavshedsklausul, ville modtage et beløb fra Virksomhed A/S
56. Det var et spørgsmål, der var adskilt fra fratrædelsesaftalen med Virksomhed A/S
57. Advokats bistand til ham ophørte med Zoom-mødet den
58. december
59. Han husker ikke artiklen i Medie 4 den Dato 3
60. Advokat blev kontaktet af en række journalister i forlængelse af artiklen i Medie 1 den Dato 1 2021, og han lod hende udtale sig på baggrund af dels hendes ekspertise, dels hans mentale tilstand på daværende tidspunkt. Han kan huske, 40 at de talte, og at han accepterede, at hun udtalte sig. Han har ikke clearet citater til artiklen i Medie
61. Han kan ikke sige, om han var chokeret over at læse citaterne. Han gik på arbejde, indtil dagen før han blev præsenteret for konklusionen af undersøgelsen. Virksomhed A/S 2 var ikke orienteret om undersøgelsen, og han for-talte det selv kun til ganske få. Han var på arbejde den
62. december
63. Han var på det tidspunkt dårlig og var meget presset som følge af undersøgelsen. Han ringede derfor til Vidne 3, som aftalte med ham, at han sygemeld-tes. Det var først på det tidspunkt, Vidne 3 blev bekendt med undersø-gelsen. Han havde det rædselsfuldt, da han gik fra mødet med Vidne 3 den
64. december
65. Han kunne ikke sove, koncentrere sig, mv. Han erkend-te for sent, hvad han var ramt af. Han følte sig ikke på tidspunktet så syg, som han forstår fra pårørende og venner, at han oplevedes. Han var ikke diagnosti-ceret med belastningsreaktion på tidspunktet for fratrædelsesaftalens indgåelse. Han har aldrig anmeldt belastningen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Han ved ikke, hvad det er. Han talte flere gange med egen læge i forbindelse med belastningen. De diskuterede bl.a., om han skulle have antidepressiv me-dicin på baggrund af resultatet af en test. Han bad den
66. januar 2021 om sovemedicin, fordi han havde brug for at blive stabiliseret. Diagnosen den
67. maj 2021 af en akut belastningsreaktion er stillet af egen læge. Han opsøgte desuden psykolog. Det kan godt passe, at han kom hos psykolog Person 12 fra den
68. marts
69. Han har fået dagpenge fra december
70. I 2021 levede han derudover af udbetalingerne i henhold til fratrædelsesaftalen. Han har søgt jobs under sin dagpengeperiode. Han overgik til sygedagpenge efter sygemeldingen og som følge af uarbejdsdygtighed. Det gjorde han på baggrund af samtale med en sagsbe-handler i Gentofte Kommune. Han fik sygedagpenge i perioden fra februar til oktober
71. Han ansøgte, ligeledes efter rådgivning fra kommunen, om senio-rpension, som er en pensionsordning for personer, som ikke længere kan arbej-de. Man skal foretage en ret omfattende dokumentation for at få tilkendt senio-rpension. Foreholdt FP 401 lægeattest ved nedsat erhvervsevne er det korrekt, at han havde tegnet forsikring. Den psykiatriske speciallægeerklæring af
72. december 2022 var til brug for forsikringsselskabets afgørelse om tab af er-hvervsevne. Han var én gang hos den speciallæge i psykiatri, som har udfærdi-get erklæringen. De øvrige oplysninger, som indgik i speciallægeerklæringen er, som det også fremgår af erklæringen, oplysninger fra egen læge. Det er efter hans opfattelse ikke MeToo i bred forstand, som har betydet, at han ikke har fået arbejde. Det er advokatundersøgelsen og dens resultater, som har gjort, at han ikke kan få jobs, fordi der med den blev fældet dom over ham. Det er det, redaktører m.fl. gør gældende, når han henvender sig. Der er den forskel 41 mellem hans og Person 6's situation, at Person 6 var chef. Derudover er hans og Person 6's efterhistorik præcis den samme. Ingen af dem har efterfølgende kunnet få arbejde, når man bortser fra deres respektive, kortere ansættelser på Medie
73. Han var den eneste navngivne i tv-dokumentaren Titel. Han fik oplyst, at det skyldtes, han selv var stået frem. Han stiftede i foråret 2021 Virksomhed
74. Han var i perioden efter undersøgelsen nærmest manisk og prøvede at komme tilbage og klare sig selv ved at stifte virksomhed. Han kunne imidlertid ikke følge det op. Han undlod at svare, når folk henvendte sig til ham i regi af virksomheden, og den kom der-for aldrig i gang. Selskabet havde i 2021 en omsætning på 149.728 kr. Indtægten var primært fra en aftale med et firma om at lave en reklamevideo for en Net-flixserie. Aftalen blev indgået tidligt i
75. Det var cirka én dags arbejde. Praktikanter var ansat på Virksomhed A/S 1 i halvandet år. Han vil tro, at praktikanter har et ønske om fastansættelse. Virksomhed A/S 1 bestemmer, hvem der er Stilling 1, og de kan frit vælge, hvem de vil have. Han ved ikke, om praktikanter havde tjenestemobiler i 2001 og
76. Han er ikke blevet spurgt til, om hans telefon på tidspunktet var en tjenestetelefon. Det var det ikke. Han finder det hypotetisk og vil ikke svare på, om man godt må kysse og befamle én, der har afvist at blive kysset på. Man må ikke udsætte nogen for et seksuelt overgreb. Han er ikke i tvivl om, at man ikke måtte presse nogen til sex. Han mener ikke, det har relevans for nærvæ-rende sag. Sagsøgte (advokat) har forklaret bl.a., at Virksomhed A/S 1 gerne ville have gennemført en advokatundersøgelse vedrørende mulige krænkende handlinger på Virksomhed A/S 1 i forlængelse af Person 13's tale ved Program
77. Det var et krav fra medarbejderne, at der blev gennemført en undersøgelse. Hun var fast advokat for Virksomhed A/S 1 og var sammen med et team af to advo-kater fra sit kontor ansvarlig for at gennemføre undersøgelsen. De udarbejdede bl.a. procesbeskrivelse, foretog kategorisering af indberetninger og vurderede, hvilke skridt der skulle foretages. Formålet med kategoriseringen var at vurde-re, om man juridisk kunne definere det indberettede som en krænkende hand-ling. I modsat fald ville det blive videregivet til Virksomhed A/S 1's kulturun-dersøgelse. Det var decorumkravet, som ville være den relevante målestok for vurderingen af eventuelle krænkende handlinger. Decorumkravet relaterer sig til handlinger både inden og uden for arbejdstiden, ligesom oplysninger om gamle forhold kan få betydning. Undersøgelsen skulle med andre ord basere sig på retstil-standen i bred forstand. Der var til brug for undersøgelsen etableret et ”indberetningsvindue” frem til oktober
78. I perioden kom der to indberetninger vedrørende 42 Sagsøger. Indberetningerne vedrørende Sagsøger kunne vurderes juridisk. Hun opfordrede Sagsøger til at antage bistand. Det giver en retssikkerhed i undersøgelsesprocessen, ligesom det gør arbejdet med en advo-katundersøgelse lettere, såfremt de involverede er repræsenteret ved advokat. Det var udgangspunktet for undersøgelsen, jf. også procesbeskrivelsens formuleringer, at de ikke ville udlevere indberetningerne. Det er sædvanlig ansættelsesretlig praksis ikke at udlevere dem, ligesom undersøgelsens fortrolighed lå dem på sinde. Det efterfølgende forløb har efter hendes opfattelse bekræftet, at det ikke kunne holdes fortroligt. Grundlaget for undersøgelsen var desuden ikke indberetningerne som sådan, men de interviews, der blev foretaget på baggrund af indberetningerne. Hun læste indberetningerne højt under inter-viewet den
79. november
80. Såfremt Advokat og Sagsøger havde anmodet om nogle dages betænkningstid ved konfronta-tionen med indberetningerne, ville hun have imødekommet det. Som det også fremgår af referatet, var der ingen grænser for, hvor lang en pause man kunne holde i forlængelse af oplæsningen af indberetningerne. Hun har forståelse for, at det har kunnet opleves nervepirrende for Sagsøger at blive gjort bekendt med indberetningerne. Hun forstår ikke landsrettens begrundelse i sag BS-10998/2022-OLR, hvor landsretten stadfæstede Advokatnævnets kendelse af
81. november 2021 om, at hun handlede i strid med god advokatskik. Hun er af den opfattelse, at hun har anlagt et forsigtighedsprincip. Hun fandt, at man kunne lægge til grund, at begge kvinders forklaringer var meget troværdige, og at de ikke havde noget motiv til ikke at tale sandt. Hun har ikke taget nogen chancer. Hun var og er helt sikker på sine konklusioner. De involverede var til stede, og der er om-stændigheder, som understøtter, at det kan være sket, som henholdsvis Person 5 og Person 3 har oplevet det. Det er tilstrækkeligt for hendes vur-dering, at de kan have følt sig krænket. Det er efter hendes opfattelse sandsyn-liggjort, at den ene af kvinderne blev opfordret til at have sex med Sagsøger, og at den anden af kvinderne følte sig presset til at have sex med ham. Som det også fremgår af transskriberingen af Zoom-mødet, har hun ikke kon-kluderet, at Person 5 har været udsat for voldtægt. Hun har ikke tilsi-desat Vidne 2's forklaring. Den er tværtimod inddraget i bevisvurderingen, jf. hans forklaring om at Person 5 var i lejligheden sammen med dem, og at der var en seksuel relation mellem Sagsøger og Person
82. Derved har Vidne 2's forklaring også påvirket troværdigheden af Sagsøgers forklaring, fordi han har forklaret meget sikkert om, at han kun én gang havde været sammen med Person
83. Vidne 2 har desuden for-klaret, at der var alkohol involveret, at han ikke husker noget fra den pågæl-dende aften, og at han på et tidspunkt faldt i søvn. Hun har tillagt det en vis vægt, at Sagsøger og Vidne 2 var venner, og at de to ikke efterføl-gende talte om den situation, Vidne 2 beskrev fra morgenen i lejligheden. 43 Vidne 2 har modtaget et referat, som i form ligner de øvrige referater, med indledning, oplæsning af indberetning, mv. Det, der fremlagt i forbindelse med sagen, er et uddrag af Vidne 2's referat, som er udleveret til Sagsøger i henhold til databeskyttelsesreglerne. Det er primært de processuelle bemærkninger, som er udeladt. Der kan desuden være navne mv., som er ek-straheret. Alt af relevans for Sagsøger er udleveret. Hun anerkender, at det for et vidne, som ikke genkalder sig en aften, vil kunne være relevant at vide, hvad andre vidner har forklaret. Hun fandt det ikke rele-vant at foreholde Person 5 Sagsøgers forklaring, bl.a. fordi Person 5 allerede havde tilkendegivet, at Sagsøger muligt havde en anden opfattelse, og at hun forventede, at Sagsøger ikke ville tro hende. Det var ydermere ikke relevant på grund af det, der kom frem i interviewet med Vidne
84. Hun fandt ikke oplysningerne om Person 5 mulige stalking relevant. Det var ikke til hinder for, at hun kunne have været udsat for det, hun havde indberettet Sagsøger for. Der var ikke noget i forbindelse med undersøgelsen, der for hende indikererede, at oplys-ningerne fra Sagsøger om Person 5's mentale tilstand skulle tillægges vægt. Sagsøger har godkendt referatet af sit interview og anerkendt, at det var meget præcist. Hun mener, han godkendte referatet dagen efter mødet. Hun mener fortsat ikke, at hun har konkluderet i fuld overensstemmelse med Person 5's indberetning. Hun har under undersøgelsen ikke modtaget opfordringer fra Sagsøger eller Advokat til at interviewe yderligere personer, herunder Person
85. Hun har ej heller selv vurde-ret det relevant at interviewe Person
86. De to vidner, som blev hørt i forbindelse med undersøgelsen, blev kontaktet via kontaktoplysninger, som Sagsøger indhentede. Hun genkalder sig tydeligt, at Advokat ved den telefoniske drøftelse den
87. december 2020 lod forstå, at Sagsøger var bekendt med indholdet af de to forklaringer. Advokat foreslog ej heller i den forbindelse yderligere interviews. Tværtimod anmodede Advokat om, at sagen blev afgjort hurtigst muligt. Hun lagde til grund, at Advokat ville have gjort opmærksom på det, såfremt der ef-ter deres opfattelse var behov for yderligere. Hun indledte Zoommødet den
88. december 2020 med at forespørge, om Sagsøger var bekendt med indholdet af forklaringerne. Hun mener på den baggrund, hun har iagttaget det, hun havde tilkendegivet ved procesbeskrivelsen og på mødet den
89. november 2020 om kontradiktion. Hun redegjorde for decorumkravet på mødet den
90. november 2020, ligesom hun redegjorde for forholdet mellem decorumkravet på tidspunktet for de ind-berettede hændelser og på tidspunktet for advokatundersøgelsen. Der var i 2020 en MeToobølge, som havde en betydning for vurderingen af forholdene 44 på undersøgelsens tidspunkt i
91. Advokat bestred ikke, at det var i strid med decorumkravet. Der var ikke overvejelser om politianmeldelse grun-det strafferetlig forældelse. Hun fandt ikke anledning til at gentage det forud-gående forløb, fordi alle tilstedeværende på onlinemødet den
92. december 2020 var bekendt med det. Derfor var der efter hendes opfattelse ej heller anledning til at nævne forældelse på mødet den
93. december 2020, og der var ikke grund-lag for at behandle det i øvrigt. Hvis der var blevet spurgt til forældelse og pas-sivitet på mødet den
94. december 2020, ville hun have redegjort nærmere for, hvorfor det ikke var relevant. Den medgåede tid har haft en betydning for sank-tionsvalget. Hvis man var blevet bekendt med hændelserne på daværende tids-punkt, er det hendes opfattelse, at det kunne have begrundet bortvisning, hvil-ket ikke var en mulighed på dette senere tidspunkt. Der blev imidlertid ikke spurgt nærmere ind til det, ligesom der heller ikke i forbindelse med fremsen-delse af referatet blev stillet spørgsmål til det tidsmæssige aspekt. Det fremstod klart for hende, at Advokat var bekendt med, hvilket retligt grundlag konklusionerne forholdt sig til. Advokat efterlod desuden i den forud-gående telefonsamtale den
95. december 2020 det indtryk, at hun ikke var over-rasket over undersøgelsens resultater. Hun var ikke klar over, at Zoom-mødet den
96. december 2020 blev optaget. Hun sad med advokatundersøgelsen foran sig i forbindelse med afrapporterin-gen den
97. december
98. Konklusionerne gengivet i transskriberingen er der-for i overensstemmelse med undersøgelsen. Det, hun sagde på Zoom-mødet om, at der ikke nødvendigvis ville være indledt en undersøgelse, hvis der kun havde været én indberetning fra Person 3, var svar på et hypotetisk spørgsmål, hvor der var indlagt en forudsætning om, at der kun havde været tale om verbale krænkelser. Det var ikke relevant, for der var to indberetninger, og derfor skulle der laves en undersøgelse. Hvis hun var nået til den konklusion, at der var større usikkerhed om Person 5's forklaring, ville hun stadig baseret på Person 3's forklaring være kommet til den samme konklusion, at der var sagligt grundlag for opsigelse. Der ville des-uden stadig være det mønster, at to kvindelige praktikanter havde været i Sagsøgers lejlighed, ligesom Sagsøger ikke afviste krænkelsen af Person 3 i hans lejlighed. Man kan ikke udlede af hendes tilkendegivelse på mødet, at de andre episoder ikke har indgået i den samlede vurdering. Det er en samlet vurdering, herunder med inddragelse af de to efterfølgende episo-der med henholdsvis telefonsvarerbeskeden og på Klarskovgaard. Bevisvurderingen beror på en faglig vurdering af samtlige tilgængelige oplysninger. Vurderingen er svarende til den, som retten ville skulle foretage i forbindelse med en retssag. Det er ikke en strafferetlig prøvelse, og derfor er beviskravet lavere. Der vil sagtens kunne være elementer i kvindernes forklaring, som ikke er fuldt godtgjort. Det ændrer ikke ved hendes bevismæssige vurde- 45 ring af, at Sagsøger havde handlet i strid med decorumkravet. Hun har ikke fundet det nødvendigt at fastlægge et faktisk hændelsesforløb. Det er med undersøgelsen godtgjort, at der har været seksuel chikane, og at den chi-kane har været tilstrækkelig til at opsige Sagsøger. Det er ikke korrekt som anført af Østre Landsrets i retsbog af
99. oktober 2024, at vurderingen er foretaget i lyset af ligebehandlingslovens § 16 a. Det er berig-tiget af hendes advokat i et efterfølgende processkrift. Bestemmelsen vedrører den situation, hvor en arbejdstager rejser krav mod sin arbejdsgiver. Der er imidlertid i forarbejderne til ligebehandlingslovens § 16 a henvist til retspraksis vedrørende seksuel chikane, og det er den del, der har været anvendt i forbindelse med sagen, fordi det illustrerer udviklingen. Hun er af den opfattelse, at alt, hvad man foretager sig i sin fritid, kan indgå i vurderingen af, om man lever op til decorumkravet. I nærværende sag er aftalen indgået i arbejdstiden og mellem kolleger. Det er upræcist at henføre det alene til sexchikane, fordi det grundlæggende handler om at have en adfærd, som er uforenelig med at be-stride jobbet. Hvis man udøver seksuel chikane enten i arbejdstiden eller i sin fritid, kan man have handlet i strid med decorumkravet. Det passerede udgør efter hendes opfattelse både seksuel chikane og en overtrædelse af decorum-kravet. På det private arbejdsmarked er det sædvanligt, at man i første omgang kommunikerer mundtligt, og at man først senere ved en eventuel opsigelse eller fratrædelsesaftale overgår til skriftlighed. Medarbejderen kan efterfølgende anmode om en skriftlig begrundelse. I sådanne sager gives der oftest en meget kortfattet begrundelse. Det er typisk i begge parters interesse. Når hun under Zoom-mødet tilkendegav, at der ikke ville komme noget på skrift, var det sam-tidig udtryk for, at det skriftlige grundlag ville være mellem Virksomhed A/S 2 og Sagsøger. Advokat kunne have efterspurgt en skrift-lig begrundelse, men gjorde det ikke. Hvis hun havde skullet give en skriftlig begrundelse, ville hun formentlig have redegjort mere fyldestgørende. Hun sy-nes dog, det fremgår klart, hvad der er tillagt vægt, og hvorfor hun er kommet frem til den vurdering, hun har foretaget. ”Sanktioner” i henhold til procesbeskrivelsens punkt 3.5.1 ville være af ansættelsesretlig karakter. Det var alene op til Virksomhed A/S 1 at vurdere, hvad undersøgelsens konklusioner skulle føre til, herunder om en given medarbejder skulle opsiges. Hun har ikke været involveret i tilblivelsen af fratrædelsesafta-len. Hun blev dog spurgt sent i forløbet til formuleringen af fuld- og endelighedsklausulen på hendes forespørgsel om, hvorvidt klausulen var formuleret således, at den var dækkende for både Virksomhed A/S 1 og Virksomhed A/S
100. Hun har ikke på noget tidspunkt fået besked om, at Advokat var udtrådt af sagen. Advokat udtalte sig i forbindelse med sagens offent- 46 liggørelse i januar 2021 på vegne af Sagsøger, og hun antager derfor, der fortsat bestod et klientforhold på det tidspunkt. Sagsøger havde et opsigelsesvarsel på fire måneder. Dertil ville han ved en retssag om usaglig opsigelse maksimalt kunne være blevet indrømmet en godtgørelse på tre måneders løn. Han har dermed fået mere, end han ville have fået som følge af usaglig opsigelse. Hun har ikke været involveret i tilbli-velsen af tvdokumentaren. Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er administrerende direktør i Virksomhed A/S 2 og også var det i efteråret
101. Han kender Sagsøger fra samarbejdet i Virksomhed A/S 2, hvor han var ansat på de såkaldte Produktioner. Det kan godt passe, at Sagsøger blev ansat i august 2015, som det fremgår af ansættelsesaftalen. Ansættelsesmodellen indebærer, at Virksomhed A/S 2 producerer indhold for bl.a. Virksomhed A/S 1, herunder programmerne ”Program 3” og ”Program 4” , ved brug af Stilling 1, som er ansat i Virksomhed A/S
102. Det er altid bro-adcasteren, der vælger, hvem de vil ”fronte” til et givent program, og Virksomhed A/S 1 havde derfor en klausul i kontrakten med Virksomhed A/S 2 om at kunne ophøre med at anvende en Stilling
103. Det er sket, at de har været nødt til at opsige en Stilling 1, fordi broadcasteren ønsker et andet udtryk eller et andet ansigt på et givent program. En opsigelse vil i sådanne tilfælde som udgangs-punkt ske med øjeblikkelig virkning. De havde som produktionsselskab ikke mulighed for at bruge Sagsøger til andre produktioner, og hans an-sættelse var derfor nært knyttet op til samarbejdet med Virksomhed A/S
104. Sagsøger var en fuldstændig eminent Stilling 1, og de var meget glade for at have ham som Stilling 1 på produktionerne. Der var ingen utilfredshed med Sagsøger, og der havde på ingen måde været drøftelser om ikke at fort-sætte med Sagsøger som Stilling
105. Han hørte om advokatundersøgelsen i starten af december
106. Sagsøger ringede efter at have været sygemeldt nogle dage og fortalte ham om undersøgelsen. Han vil tro, det har været den
107. eller
108. december
109. Det var i hvert fald en mandag. Der var ikke nogen formel sygemelding, og der blev ikke afleveret lægeattest. Der var på tidspunktet corona og nedlukning, og der-for troede de i første omgang, det var det, der var årsagen til sygemeldingen. Det stod efterfølgende klart, at det var advokatundersøgelsen. Han blev bekendt med Virksomhed A/S 1's ønske om at aktivere klausulen på et møde med Vidne
110. Han kender ik