ECLI:DK:GLO:2024:BS0000001220 Dom

RETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den

1. marts 2023 Sag BS-6878/2021-GLO Sagsøger (advokat Kasper Bech Pilgaard) mod Skatteministeriet (advokat Søren Norlén) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den
2. februar 2021, angår, om Sagsøger, har løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens afgørelse af
3. november 2020 om skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Sagsøger har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse indkomståret 2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. SKAT meddelte i afgørelse af
4. august 2015 Sagsøger, at hans skat-tepligtige indkomst for 2011 blev forhøjet med 1.914.845 kr. Det fremgår af afgø- for 2 relsen, at forhøjelsen var baseret på navnlig en beregning af Sagsøgers privatforbrug, herunder omkostningerne forbundet med opførelsen af en af ham på daværende tidspunkt ejet ejendom på Adresse i By. Sagsøger påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som den
5. november 2020 nedsatte SKATs skøn over forhøjelsen for indkomståret 2011 til 1.522.416 kr. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.: ”… Beløb til rådighed for brug i 2011 og 2012 Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klageren i 2011 havde 1.040.872 kr. til forbrug og i 2012 havde 464.740 kr. til forbrug. Ved beregningen af det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 på baggrund af de foreliggende oplysninger har SKAT taget højde for skattepligtig indkomst i henhold til årsopgørelserne for 2011 og 2012, betalte skatter i 2011 og 2012, overskydende skatter i 2011 og 2012, gebyrer/låneomkostninger, erstatning byggematerialer Tryg, erstatning kuffert Tryg, kursregulering prioritetsgæld, stigning i offentlig ejendomsværdi og beskæftigelsesfradrag. SKAT har fejlagtigt ved beregning af beløb til forbrug i 2012 anvendt en formue ultimo på -885.331 kr. Beløbet skulle rettelig være -942.991 kr. SKAT har anvendt skattepligtige indkomster fra årsopgørelserne efter beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag skal indgå i beregningen med det faktisk betalte bidrag i året og indgår allerede i beløbet be-talte skatter. Ved beregningen anvendes derfor skattepligtige indkomster før arbejdsmarkedsbidrag. Det beløb klageren havde til rådighed for brug i 2011 og 2012 opgøres på det foreliggende grundlag således: 3 Da SKATs forhøjelse vedrørende multimediebeskatning, som ikke er påklaget, ikke er indeholdt i ovenstående skattepligtige indkomst foretages der ingen regulering herfor. Indkomståret 2011 Udgifter afholdt af klageren i indkomståret 2011 i henhold til klagerens revisor: Opførelse af ejendom Genkøb af materialer iflg. Revisor leasing udgift BMW X070 Lån af motorcykel 900.000 kr. 100.000 kr. 104.000 kr. 20.000 kr. Derudover foreligger der oplysninger om følgende udgifter i indkomståret 2011: Ejendomsskat 20.499 kr. Betalt børnebidrag uden fradragsret 822 kr. På det foreliggende grundlag har klagerens privatforbrug således allerede med de af revisoren oplyste udgifter været negativt. SKAT ses at have været berettiget til af foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret
6. Da klageren fra juni 2011 ud fra de foreliggende folkeregisteroplysninger har haft en samlever, skal der ved skønnet tages højde herfor. Samleverens økonomiske forhold er dog ikke kendte og klageren har ikke specificeret husstandens privatforbrug. Husstanden var på 5 personer, 2 voksne og 3 børn fra juni
7. Opførelse af ejendom i 2011 Der foreligger en entreprisekontrakt med efterfølgende justeringer. Entreprisen efter reguleringer udgør i alt 1.233.500 kr. Betalingen er oplyst at skulle erlægges således:
8. rate
9. rate Betalt kontant i år 2010 13.500 kr. "Modsvarende tilbagehold/garanti 185.000 kr. 4
10. -
11. rate Slutrate Betalt i året 2011 (29/7, 7/10 & 14/12 2011 (3 x 300.000 kr.) 900.000 kr. 135.000 kr. Klageren har ikke dokumenteret, at dele af entreprisesummen skulle være eftergivet af entreprenøren eller at klageren skulle have modsat sig at betale på grund af mangler. Der er således ingen dokumentation for tvister om fejl eller mangler mellem klageren og entreprenøren eller at nogen af parterne har gjort retskrav gældende mod den anden part. Entreprenøren Vidne 1 har ved udateret skrivelse fremsendt af klage-rens repræsentant under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen på ny bekræftet entreprisekontraktens indhold og kontraktsummen, uden at kommentere betalingen heraf. På det foreliggende grundlag anses klageren i indkomståret 2011 at have afholdt udgift på 1.220.000 kr. til betaling af entreprisen. Klageren har udover entreprisen selv afholdt udgifter til klinker og fliser i bad, køkken, montering af køkken, en række VVS-artikler, malerentrepri-sen, væsentlig del af tagpap, pudsning af indvendige vægge, klinker og gartnerarbejdet. Det var ved den justerede entreprisesum indregnet, at klageren skulle del-tage ved byggeriet som arbejdsmand i et aftalt tidsrum. Køkken Af bekræftelse fra Vidne 2 fra Kustomhouse fremgår, at han i oktober 2010 har tegnet køkken for klageren, og efter de havde styr på detaljerne, henviste han klageren til sin kontakt i Multiform. Klageren har ikke dokumenteret udgiften til køkkenet og har ikke dokumenteret levering og betaling af køkkenet ved en faktura eller bankoverførsel. At køkkenet er tegnet og eventuelt bestilt i slutningen af indkomståret 2010 dokumenterer ikke, at klageren har betalt køkkenet i
12. På det foreliggende grundlag anses køkkenet for betalt i indkomståret
13. Der er herved henset til, at huset blev opført i
14. Ved udgangen af indkomståret 2011 manglede primært udearealerne. Af det foreliggende billedmateriale er der den
15. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved bil-ledet den
16. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at køkkenet er leveret eller betalt i indkomståret
17. Det er sædvanligt, at der er leveringstid fra bestillingen af et køkken. Klinker 5 Af bekræftelse fra Person 1, Scandinova A/S fremgår, at de har solgt fliser 200 m2 … 60x60 lap til Adresse Sagsøger. Der er tale om klinker. Det fremgår, at klinkerne er købt i 2010 i
18. md. Klageren har ikke dokumenteret købet ved en faktura eller bankoverførsel. Klageren har ikke ved objektiv konstaterbare forhold dokumenteret, at klinkerne er leveret i indkomståret
19. Det er ikke dokumenteret, at klinkerne er betalt i
20. På det foreliggende grundlag anses klinkerne for betalt i indkomståret
21. Der er herved henset til, at huset blev opført i
22. Af det foreliggende billedmateriale er der den
23. april 2011 endnu ikke tag på huset og først ved billedet den
24. september 2011 er der vinduer, døre og tag på huset. Det er hverken dokumenteret, at klinkerne er leveret eller betalt i indkomståret
25. Det oprindelige tilbud, som ikke indeholdt udgifter til køkken, opsætning af køkken, klinker, bryggers, badeværelsesmøbler og hvidevarer udgjorde 1.763.750 kr. inkl. moms. Heraf udgjorde 125.000 kr. gartnerarbejde. Klageren har ikke dokumenteret køb af materialer og eventuel arbejdskraft i forbindelse med de arbejder, som er udeladt fra entreprisen efter justering af aftalen i form af en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap, pudsning af indvendige vægge. Gartnerarbejdet er ved faktura fra E.P Hus og Have dokumenteret afholdt i 2012 og
26. På det foreliggende grundlag skønnes klagerens udgift i indkomståret 2011 til opførelse af huset eksklusiv gartnerarbejde at udgøre 2.200.000 kr. Der er ved skønnet henset til entreprisekontrakten på 1.220.000 kr., eksklu-siv betaling i 2010 på 13.500 kr. Hertil lægges et skøn over udokumenterede udgifter til en række VVS-artikler, malerentreprisen, væsentlig del af tag-pap og pudsning af indven-dige vægge. Udgifterne skønnes som minimum at udgøre 100.000 kr. inkl. moms særligt henset til de opnåede besparelser i forhold til det oprindelige tilbud. Der er herved taget højde for klagerens egen arbejdsindsats. Der tillægges skøn over udokumenterede udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers med et samlet skøn på 900.000 kr. inkl. moms. Der er ved skønnet henset til plantegningen, hvoraf fremgår, at der er 2 badeværelser og et bryggers med skabsmøbler og bordplader med vaske. Der er et køkken med skabe, bordplade og højskabe langs to vægge samt en køkkenø. Et Multiform køkken 6 er et kvalitetskøkken, produceret af kvalitetsmaterialer og høj håndværksmæssig standard. På det foreliggende grundlag anses et samlet skøn på 900.000 kr. for udgifter til klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers for rimeligt. Der er ved skønnet taget højde for klagerens egen arbejdsindsats. … Privatforbrug Klagerens privatforbrug kan herefter opgøres således: Erstatning fra Tryg på 228.367 kr. vedrørende stjålne materialer er medreg-net i beløbet til forbrug i
27. Som sagen foreligger oplyst, er det klageren, som har modtaget erstatning og genkøbt materialerne. Genkøb af materia-ler indregnes derfor som en udgift i klagerens privatforbrug. Udgiften er af klagerens revisor skønnet til 100.000 kr., hvilket i det konkrete tilfælde lægges til grund. At forsikringssummen først er udbetalt den
28. december 2011, betyder ikke, at klageren ikke kan have afholdt udgifter til genanskaf-felser på et tidligere tidspunkt. Der er herved henset til, at byggeriet stort set står færdigt ved udgangen af
29. På baggrund af ovenstående forhøjes klageren indkomst med 1.522.416 kr. vedrørende for lavt privatforbrug. Der henvises til statsskattelovens §
30. SKATs afgørelse, hvor klagerens indkomst er forhøjet med 1.912.345 kr. ændres og klagerens indkomst nedsættes med 389.929 kr. …” Der er under sagen foretaget syn og skøn ved Skønsmand. Forklaringer Sagsøger, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forkla-ring. Sagsøger har forklaret bl.a., at han er 43 år gammel og har to børn. Han har haft mange forskellige jobs, bl.a. har han været maler og murer, lige-som han har drevet et transportfirma, som Udeladt. Han 7 har endvidere arbejdet som portør. Gennem tiden har han renoveret nogle ejendomme, og det er det, som han arbejder med i dag. I 2007 købte han ejendommen på Adresse i By. Han havde forinden kigget meget på, hvad der var til salg i området, da det er der, han er opvokset. Der var tale om et dødsbo, og ejendommen var sat ned fra 2,5 mio. kr. til 2,1 mio. kr. Det var kun muligt at få finansieret 40 %, da ejendommen var i så ringe stand. Han afgav et lavt bud og fik ejendommen. Pengene havde han fra salget af en ejendom på Gade. Han var kun interesseret i grunden og havde mu-lighed for selv at rive det eksisterende gasbetonhus ned. Han ønskede at bygge et nyt hus på grunden, da beliggenheden var god. Han antog Danpartner ApS som entreprenør, da han kendte direktøren, Vidne 1, via en fælles bekendt. Det var fra starten tanken, at han selv skulle del-tage aktivt i arbejdet, da han havde mulighed for det, og da han havde købt en del byggematerialer i perioden fra 2007 og frem. Han havde derfor en dialog med Vidne 1 om, hvad det skulle koste at få opført et nyt hus. Vidne 1 kom med tilbuddet af
31. august 2009, som lød på 1.763.750 kr. Han sagde ikke ja til tilbuddet, men fortsatte forhandlingerne med Vidne
32. Den endelige aftale lød på 1.233.500 kr. I forhold til tilbuddet var der trukket en række ting ud, hvor der var foretaget besparelser, herunder i form af ting han selv skulle lave. Den fremlagte entreprenøraftale er hans kopi, og hans underskrift er derfor ikke på-ført. Der er også en version, som de begge har underskrevet, men han ved ikke, om han har et eksemplar heraf. Han stod selv for at lave en del ting, som ikke var inkluderet i entrepriseaftalen, f.eks. bortskaffelse og afhentning af materialer. Han var dagligt på byggepladsen og boede der store dele af tiden. Han stod selv for køkkenet. Vidne 2, som ejede Svanekøkkenet i Hillerød, havde kontakt til en person i Lyngby, der kunne skaffe ham et udstillingskøkken. Han købte i oktober 2010 hvidevarerne til køkkenet af Vidne 2 for 40.000 kr. og udstillings-modellen af den anden person for 120.000 kr. Han havde udstillingskøkkenet opmagasineret på paller et sted i Glostrup sammen med de andre ting, som han havde købt til huset. Som det fremgår af erklæring af
33. juni 2014 fra Revisionsfirma ApS til SKAT, betalte han den første rate for byggeriet på 13.500 kr. i
34. Byggeriet gik godt, indtil terrændækket begyndte at sprække ved kanten, fordi det var lagt forkert. Det var derfor nødvendigt at skyde jern ind hele vejen rundt. Da man gjorde dette, ramte man gulvvarmeslangerne, så der opstod utætheder. Tidsplanen skred således allerede fra starten. Der var også problemer med nogle tagrender, hvor faldet ikke var lavet rigtigt, så det dryppede ind. Der var tillige problemer med faldet på fliserne på badeværelset. Han måtte selv ordne slangerne til gulv- 8 varmen, reparere tagrender og lægge fliser, da Vidne 1 ikke havde folk til det. Han betalte som følge af problemerne ikke den anden rate. I 2011 betalte han rate tre, fire og fem på 900.000 kr. Han betalte ikke yderligere beløb, da han indgik et forlig med Vidne 1 på grund af problemerne med byggeriet. Der var i entreprisekontrakten aftalt AB 92, men de fandt en anden mindelig løsning, da det ville koste både ham og Vidne 1 penge, hvis tingene trak ud. Aftalen om afslag i entreprisesummen som følge af mangler og forsinkelse blev indgået mundtligt. Det kan godt være, at de skrev nogle mails om det. De skøn-nede i fællesskab, at manglerne og forsinkelsen skulle føre til et afslag på 135.000 kr. Det skyldtes alene forhold vedrørende finansieringen, at huset blev færdigmeldt i 2011 og er angivet sådan i BBR-meddelelsen, men reelt var byggeriet forsinket. Det blev stjålet nogle kasser med lamper, el-og vvs-artikler fra badeværelset i huset. Døren blev brudt op om natten, mens han var hjemme. Han anmeldte ty-veriet til Tryg, og taksator var ude for at se på det den
35. december
36. Han sendte et tilbud til forsikringsselskabet på det, som han købte som erstatning. Det var ikke det samme, han bestilte. Tryg godtog, at han sendte tilbud i stedet for fakturaer, selv om forsikringsselskabet anmodede herom i mail af
37. december
38. Han kunne ikke købe de nye materialer, før han fik pengene, og han købte derfor først de nye ting i
39. Vidne 2 var i 2013 ude hos ham for at sælge ham nogle skabe, noget til et bryggers og nogle badeværelsesmøbler. De aftalte på det tidspunkt, at Vidne 2 efterfølgende skulle hjælpe med at opdatere køkkenet. I 2014 skiftede han via Vidne 2 de hårde hvidevarer i køkkenet ud med hvidevarer fra Gaggenau, ligesom han på det tidspunkt også fik bl.a. en co-rian-bordplade og en Quooker. Der blev i årene efter husets opførelse foretaget en række ændringer i forhold til den oprindelige plantegning. Der var ved opførelsen ikke badekar eller skabe, ligesom køkkenet så anderledes ud de første par år, før han fik installeret en køkkenø. Det oprindeligt planlagte vinskab fik han først lavet senere. Der var heller ikke på opførelsestidspunktet to brusehovedet på badeværelset. På badeværelset blev også lavet en halvvæg og nogle vaske på bagsiden af denne. Pejsen blev først købt senere. Han lavede i perioden fra 2012-2014 også nogle ændringer af huset ved hoveddøren og gangen, så der blev flere m2, og han opnåede mere plads i entréen. Han solgte senere ejendommen til Person
40. Der har ikke været en sag om mang-ler i forlængelse af salget. Han ved ikke, hvad hun har oplevet vedrørende mang-ler, men der var på et tidspunkt nogle spørgsmål i relation til et forsikringssel- 9 skab om vandindtrængen fra taget. Der var også problemer med vandindtræn-gen inden salget, hvor han fik et tagfirma til at ordne tingene. Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er entreprenør og murermester og siden 2004 har arbejdet forskellige steder. Han var tidligere direktør i Danpartner ApS, som blev lukket i forbindelse med Virksomhed A/S' konkurs i
41. Han kender Sagsøger, fordi han udførte et byggeri for ham. Han har udarbejdet tilbuddet af
42. august 2009 fra Danpartner ApS til Sagsøger. Sagsøger ønskede et nyt arkitekttegnet hus opført og rettede i den forbindelse henvendelse til ham for at indhente et tilbud. Tilbuddet er lavet i et program fra Dansk Byggeri, hvor enhedspriserne trækkes ind. Den udaterede entreprisekontakt mellem Danpartner ApS og Sagsøger var den endelige aftale. Sagsøger har skrevet under på den version, han har liggende, og han ville ellers ikke være gået i gang med arbejdet. Kontrakten blev udfærdiget ved anvendelse af det samme program fra Dansk Byggeri, der i systemet kan konvertere et tilbud til en kontrakt. Der blev lavet nogle ændringer i forhold til tilbuddet, hvilket ikke er unormalt. Når der laves en sparerunde, går man sammen med bygherre ind og finder de mulige besparelser, hvilket f.eks. kan være ved, at bygherre selv bortskaffer affald, er medhjælper eller lignende. Der var ikke noget unormalt ved ændringerne eller disses omfang, og prisen svarede til, hvad et normalt parcelhus koster. Et almindeligt parcelhus uden tilvalg koster 1,2-1,3 mio. kr. Han blev betalt for entreprisen via de fakturaer, der blev fremsendt. Han husker ikke, at der var problemer med betaling fra Sagsøger. De overholdt ikke tidsplanen. Forsinkelsen skyldtes, at han samtidig havde en række større byggerier, herunder opførelsen af Valby Vandkulturhus, arbejder for Styrelsen for It og renoveringsarbejder på en række boligblokke i Holbæk. De andre entrepriser var på flere mio. kr., og han måtte derfor prioritere disse i stedet for det omhandlede byggeri. Der var desuden to ret afgørende mangler ved byggeriet, idet der ikke var lagt Polystyren ved terrændækket, hvilket bevirkede, at gulvene sprang i kanten, og idet der var vand i tagkonstruktionen. Ingen af dem anvendte de aftalte regler i AB
43. Der blev ikke afholdt byggemø-der, og Sagsøger fremkom ikke med skriftlige indsigelser. Sagsøger betalte som følge af manglerne og forsinkelsen ikke den fulde entreprisesum, men omkring 150.000 kr. mindre, ligesom Sagsøger tilbageholdt garantien. Garantien var i forvejen Sagsøgers, 10 så afslaget var kun de ca. 150.000 kr. Han gik med til at yde afslaget, da han så kunne bruge tiden på de andre byggerier, som gav en større fortjeneste. Han skulle ikke spørge nogen om lov for at kunne indgå aftalen om afslaget. Det viste sig at være en god aftale for ham, da der hos den nye ejer af ejendommen blev konstateret skimmel i tagkonstruktionen. Det var blevet dyrere, hvis der skulle være lavet en stadeforretning, og han og Sagsøger var ved at være trætte af hinanden. De aftalte blot, at afslaget blev givet, og at Sagsøger selv overtog. Det var sparerunden, som han henviste til i sin erklæring, da han angav, at ”Den oprindelige pris 1.763.750 ind. moms blev herefter aftalt til 1.233.500 incl. moms” . Han er sikker på, at erklæringen ikke er fra 2019, da han ikke talte med Sagsøger på det tidspunkt. Vidne 2 har forklaret bl.a., at han siden 2007 har været selvstændig inden for boligindretning. Aktuelt ejer han Kustomhouse, som laver indret-ning af dyre boliger og udvikler nye produkter til køkkener. Forinden var han tilknyttet bl.a. Svanekøkkenet. Han kender Sagsøger fra byen. De er begge opvokset i Storkøbenhavn og kom på Rosie McGees for nogle år siden. De ses ikke privat. Han kender mest Sagsøger som en god kunde. Sagsøger henvendte sig i starten af 2010 til ham for at købe et køkken til en ejendom i By. Han henviste Sagsøger til en kollega, Person 3, fra Multiform, som han vidste havde et køkken stående. Hun solgte nogle køkkenelementer til Sagsøger. Sagsøger købte på samme tidspunkt nogle hvidevarer af ham for ca. 40.000 kr., som primært var fra Siemens. I forbindelse med, at han sendte mail af
44. oktober 2019 til Sagsøger, undersøgte han, at det var i oktober 2010, at han hjalp Sagsøger med at skaffe Multiformkøkkenet. Køkkenet fra Multiform var en lidt billigere model til 120.000 kr. i hvid laminat, og der var tale om en udstillingsmodel med slitage. Ved udstillingsmodeller betaler man almindeligvis med det samme. Han kan ikke sige, om der blev købt noget ekstra i forhold til udstillingsmodellen. I 2011 solgte han nogle småting til Sagsøger, bl.a. nogle hylder. Sagsøger købte i starten af 2012 en masse lamper fra Light-Point. Det var ikke ham, der solgte lamperne, men han henviste Sagsøger til forhandleren. Købet var relateret til en tyverisag. 11 I 2013 solgte han nogle almindelige hvide garderobeskabe og nogle hvidevarer for ca. 165.000 kr. til et bryggers til Sagsøger. Han ved, at Sagsøger senere skiftede hvidevarerne i køkkenet ud, fordi han i 2014 solgte ham hvidevarer fra Gaggenau i form af to ovne, en em-hætte og vist nok en varmeskuffe, ligesom han solgte ham en corian-bordplade og et vinskab. Prisen for Gaggenau-hvidevarerne og vinskabet var ca. 180.000 kr. Når han ser tilbage, kan han se, at det passede med, at Sagsøger købte noget hvert år. Han ved ikke, hvordan han kan huske, hvad Sagsøger købte. Han kan også huske den slags for så vidt angår andre kunder. Han kan ud fra sin erfaring sjusse sig frem til, hvad de enkelte ting kostede, som Sagsøger købte, og han er lidt autistisk, når det kommer til at huske priser. Han kan derfor huske, hvad Sagsøger købte og for hvilke beløb, selv om han ikke solgte alle tingene til ham. For så vidt angår hvidevarer har han været nødt til at slå priserne op, da priserne er ændret siden købstidspunktet. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Landsskatterettens skøn er baseret på forkerte forudsætninger, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt, hvorfor sagen skal hjemvises til Skattestyrel-sen med henblik på et fornyet skøn. RETSGRUNDLAGET Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen, og reglerne for udøvelse af et skatteskøn er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er baseret på almindelige bevisretlige principper. Der findes dog positiv lovhjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som gi-ver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen. Af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, fremgik følgende: ” Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansæt-telsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt” 12 Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvan-givne. Det er i praksis fast antaget, at Skattestyrelsen ligeledes kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt Skattestyrelsen kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt. Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler således Skattestyrelsen. Denne bevisbyrde kan Skattestyrelsen i praksis bl.a. løfte ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser og på denne måde indirekte påvise, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst. En skønsmæssig ansættelse tilsidesættes efter fast domstolspraksis, såfremt skønnet er baseret på forkerte forudsætninger, eller såfremt skønnet er urimeligt, jf. blandt andet TfS 2011.467 og TfS 2014.
45. I nærværende sag anfægter sagsøger ikke, at rettigede til at skønne. Skattemyndighederne er be- Stridspunktet er således alene, hvorvidt det af Landsskatteretten udøvede skøn er baseret på forkerte forudsætninger eller urimeligt. SKØNNET ER BASERET PÅ FORKERTE FORUDSÆTNINGER Landsskatteretten har bl.a. baseret den skønsmæssige forhøjelse af Sagsøgers skatteansættelse på en forkert forudsætning om, at Sagsøger afholdt omkostninger på i alt kr. 2.200.000 vedrørende opfø-relsen af huset i 2011, samt på den forkerte forudsætning, at Sagsøger afholdt omkostninger til genkøb af materialer på kr. 100.000 i
46. I det følgende vil jeg uddybe, hvorfor forudsætningerne er forkerte. OPFØRELSESOMKOSTNINGER I 2011 Det samlede beløb på kr. 2.200.000, som Landsskatteretten har lagt til grund i afgørelsen, består af følgende: 1 Betaling af entreprenør, kr. 1.220.000 13 2 VVS-artikler, malerentreprise, tagpap og pudsning af indvendige vægge, kr. 100.000 3 Klinker, køkken, montering af køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers, kr. 900.
47. Pkt. 1 og 3 er omtvistede, idet det er sagsøgers opfattelse, at der alene blev betalt et mindre beløb til entreprenøren i 2011, ligesom det er sagsøgers opfattelse, at Landsskatterettens skøn over udgifterne til køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler og bryggers er åbenbart forkert. For så vidt angår pkt. 3 henvises til bemærkningerne nedenfor vedrørende skønsrapporten. HELE ENTREPRISESUMMEN BLEV IKKE BETALT Det er forkert, når Landsskatteretten lægger til grund, at Sagsøger i 2011 betalte kr. 1.220.000 til entreprenøren. Som det fremgår af Sagsøgers bankkontoudtog, betalte han i 2011 i alt kr. 900.000 ved tre bankoverførsler til entreprenøren. Der er således ingen dokumentation for, at Sagsøger skulle have betalt yderligere til entreprenøren i
48. Tværtimod har entreprenøren bekræftet for Landsskatteretten, at han ikke modtog yderligere betaling i
49. Det er således dokumenteret, at Landsskatterettens forudsætning om, at hele entreprisesummen blev betalt, er forkert. Det bemærkes i den forbindelse, jf. nærmere nedenfor, at den indhentede skønsrapport ikke har betydning i relation til de dele af entreprisen, der er omfattet af entreprisekontrakten. FORUDSÆTNINGEN OM GENKØB AF MATERIALER Som ovenfor nævnt fremgår det af Landsskatterettens privatforbrugsberegning for 2011, at Sagsøger afholdt en udgift på kr. 100.000 ved-rørende genkøb af materialer, der var blevet stjålet. Imidlertid er det dokumenteret i sagen, at Sagsøger først modtog den erstatning, han brugte til at foretage genkøbene med, i decem-ber
50. Af Sagsøgers bankkonto, jf. bilag 6, fremgår således, 14 dels at pengene blev modtaget den
51. december 2011, og dels at der ikke blev foretaget nogen hævninger fra bankkontoen resten af året. Det er således dokumenteret, at Landsskatterettens forudsætning om gen-køb i 2011 ikke er korrekt. 1 SKØNSRAPPORTEN AF DEN
52. SEPTEMBER 2022 1.1 Overordnet om skønsrapporten Det bemærkes overordnet, at skønserklæringen alene har betydning, der hvor der er egentlig usikkerhed omkring de faktiske forhold, ligesom skønserklæringen i sagens natur alene har værdi, i det omfang den er baseret på korrekte forudsætninger mv., jf. bl.a. SKM2015.646.Ø. Det gøres overordnet gældende, at skønserklæringens oplysninger vedrø-rende de dele af entreprisen, der var omfattet af entrepriseaftalen med Dan-partner, ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning, da der allerede foreligger en konkret entreprisekontrakt samt dokumentation for betaling mv. I skønsrapporten, jf. bilag G har skønsmanden anslået de samlede omkostninger til opførelsen af huset på ejendommen Adresse, By, herunder både omkostninger til materialer, arbejdsløn og et 2 pct.-til-læg for byggepladsindretning og -drift. Skønsmanden har i sin prissætning taget udgangspunkt i prisindekset fra
53. kvartal 2011, jf. bilag G, side
54. Ifølge besvarelsen af spørgsmålene 2, 4, 6, 7, IB, IC og ID er priserne, der indgår i skønsmandens prissætning, ”købspriser” , der er baseret på prisbøgerne fra Molio Prisdata og skønsmandens erfaring. Skønsmanden har på denne baggrund anslået de samlede omkostninger til huset, carporten og udhusets opførelse til kr. 3.141.825 inklusive moms, jf. svaret på spørgsmål IB. Skønsmanden har overordnet opgjort de samlede omkostninger på føl-gende måde: 15 Det er bemærkes, at der er tale om et standardiseret overslag over, hvad de samlede omkostninger kan have været ved opførelsen af huset på ejendommen Adresse, hvis alle arbejderne blev udført under ét. Der er således ikke heri taget højde for konkrete rabatter, som Sagsøger har fået ved sine indkøb af materialer, jf. bilag 16, og at Sagsøger selv har stået for en væsentlig del af arbejdet og herudover selv hjalp til med byggeriet som arbejdsmand, jf. bilag
55. Herved har Sagsøger således opnået en væsentlig besparelse i forhold til den samlede anslåede udgift til arbejdsløn ved opførelsen af hu-set. Endvidere indgår der i de samlede anslåede omkostninger fx en udgift til ” Tagpap” på kr. 63.736 (inklusive moms), som Sagsøger ikke har 16 afholdt, idet han havde en væsentlig mængde i forvejen, som blev anvendt til byggeriet, jf. bilag
56. Det bemærkes videre, at skønsmandens samlede opgørelse over omkostningerne til opførelsen af bygningen ikke tager højde for, at ikke alle arbejderne er udført på samme tid. Som det vil fremgå nedenfor, er en del af arbejderne og materialerne ikke udført eller anskaffet i
57. Som følge heraf har omkostningerne hertil naturligvis heller ikke kunnet påvirke Sagsøgers privatbrug i 2011, uanset om den konkrete omkostning i skønsrapporten indgår som en del af de samlede omkostnin-ger til opførelsen af huset. Skønsmandens samlede skøn over de anslåede omkostninger til opførelsen af huset på Adresse kan derfor ikke uden videre lægges til grund, for vurderingen af hvilke udgifter Sagsøger reelt har haft i forbin-delse med opførelsen af huset i
58. Hertil kommer, at Sagsøger som bygherre har indgået en entre-priseaftale med en uafhængig tredjemand som entreprenør om husets op-førelse. Uanset hvad skønsmanden i skønsrapporten har anslået omkost-ningerne til, kan der ved opgørelsen af, hvad huset reelt har kostet Sagsøger at opføre, ikke ses bort fra, hvad parterne har aftalt, og hvad Sagsøger reelt har betalt i henhold til den indgåede aftale, jf. nærmere nedenfor. 1.2 Erklæringsbilag nr. 2 I erklæringsbilag nr. 2 til skønsrapporten er de anslåede samlede omkostninger til lønninger og materialer fordelt ud på enkelte afgrænsede arbej-der. Hvert af de enkelte arbejder, der ifølge skønsrapporten blev udført som led i opførelsen af huset, har en fortløbende nummerering fra nr. 1 til 178, hvoraf 1 til 112 vedrører boligen, 113 til 144 vedrører carporten, og 145 til 178 vedrører udhuset. Til de enkelte numre (arbejder) er der opgjort en ”mængde” , en ”bruttomaterialepris” og en ”arbejdsløn inklusive materiel” . ”Bruttomaterialepris” og ”arbejdsløn inklusive materiel” udgør den ”samlede enhedspris” , der gan-get med den anførte ”mængde” udgør den samlede anslåede pris for det udførte arbejde under det enkelte nummer (eksklusive moms). 1.3 Sagsøgers egne indkøb i forbindelse med opførelsen 17 af huset Sagsøger har ifølge sagens oplysninger købt en række materia-ler til husets opførelse, der ikke blev leveret som en del af entrepriseaftalen. Sagsøger erhvervede således selv fliserne hos Scandinova i for-bindelse med husets opførelse, jf. bilag
59. Endvidere blev køkkenet købt i Multiform, hvor Sagsøger fik rabat, jf. bilag
60. Skønsmanden har anslået følgende standardiserede købspriser for hen-holdsvis klinker, køkken og hårde hvidevarer (de anførte beløb er uden ”ar-bejdsløn” og er således kun ”bruttomaterialepris” ganget med ”mængde” inklusive moms): Herudover blev materialerne til brug for malerarbejdet indkøbt af Sagsøger. Udgiften til materialer forbundet med ”malerbehandling” er ifølge skønsrapporten anslået til følgende beløb: 18 De udgifter, der er undtaget i henhold til entrepriseaftalen med Danpartner ApS, pkt. 5, 8 og 9, herunder ”malerentreprisen” og materialerne til klinker, lim og fuge, kan ifølge skønsmandens overslag opgøres til henholdsvis kr. 34.668 og kr. 84.409 (inklusive moms). Herudover kan Sagsøgers egne tilkøb af køkkeninventar samt hårde hvidevarer ifølge de af skønsmanden anslåede omkostninger opgø-res til kr. 431.746 (inklusive moms). Hvis skønsmandens opgørelse af anslåede omkostninger i forbindelse med opførelsen af huset lægges til grund, har Sagsøger haft yderli-gere omkostninger ud over entreprisesummen i henhold til entrepriseafta-len på kr. 550.823 (inklusive moms). 1.4 Indkøb og arbejder, der blev foretaget efter 2011 Ifølge Sagsøger blev det øvrige inventar i badeværelset, bryg-gerset og værelserne anskaffet løbende i 2012-
61. 19 Sagsøger har således ikke haft udgifter til anskaffelsen heraf i
62. Ifølge Sagsøger blev spabadet, der ikke var omfattet af VVS-arbejdet i entreprisen, og den indbyggede pejs først købt og installeret se-nere. Spabadet eller pejsen fremgår da heller ikke af de oprindelige tegninger over huset, jf. bilag G, side 1, erklæringsbilag 1 ”Beskrivelse af huset” . Da der således ikke har været omkostninger hertil i 2011, kan Sagsøgers privatforbrug for 2011 under alle omstændigheder heller ikke være påvirket heraf. 1.5 Arbejdsløn Som anført i stævningen, side 5, blev den del af opførelsen af ejendommen, som ikke var en del af entreprisen med Danpartner ApS, udført af Sagsøger. Sagsøger stod fx selv for malerarbejdet i huset, jf. bilag 13 og
63. Herudover stod Sagsøger også selv for monteringen af fliserne i badeværelserne, som heller ikke var omfattet af entreprisen, jf. bilag
64. Sagsøger har som følge heraf ikke haft udgifter til arbejdsløn til montering af inventar og hårde hvidevarer i køkkenet i
65. 1.6 Entreprisekontrakt med Danpartner ApS De øvrigt angivne arbejder i henhold til skønsrapportens erklæringsbilag 2 må anses for omfattet af entreprisekontrakten med Danpartner ApS, jf. bilag
66. 20 Erklæringsbilagets pkt. 1 (”Bygningsbasis”) er omfattet af entrepriseafta-lens pkt. 3 og 4 (”Kloak arbejde” og ”Terrændæk”). Erklæringsbilagets pkt. 2 (”Primære bygningsdele”) er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 5, 6 og 7 (”Indvendige vægge” , ”Opmuring af ydervægge” og ”Tagkonstruktion”). Erklæringsbilagets pkt. 3 (”Komplettering”) er ligeledes omfattet af entrepriseaftalens pkt. 7 og til dels pkt. 11 (”Døre og vinduer” og ”Blik”). Erklæringsbilagets pkt. 4 omfatter ”overflader” , herunder ”tagpap” , ”malerbehandling” , ”gulvklinker” mv., der som nævnt ovenfor var uden for entreprisesummen. Erklæringsbilagets pkt. 5 (”VVS-anlæg”) er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 11 (”Vvs”). Som anført ovenfor var installationen af spabadet ikke om-fattet af entreprisen. Erklæringsbilagets pkt. 6 (”El- og mekaniske anlæg”) er omfattet af entrepriseaftalens pkt. 10 (”El-arbejde. incl. montering af kamera”). Installatio-nen af solcelleanlægget var ikke omfattet entreprisen. 1.7 Entreprisesummen og betalingen heraf Som anført i stævningen endte Sagsøger med alene at betale kr. 900.000 ud af den aftalte entreprisesum på kr. 1.233.500 (inklusive moms) i henhold til den fremlagte entrepriseaftale, idet det afleverede arbejde var mangelfuldt. At huset efter opførelsen faktisk var mangelfuld, støttes af følgende udsagn fra Sagsøgers køber af huset, Person 2, i svaret på spørgsmål IA i skønsrapporten, jf. bilag 29, side 9: ” Person 2 oplyser, at have udbedret flere konstruktionsfejl i hendes tid som ejer, men der er ikke bygget ud med flere kvadratmeter siden 2011.” (min understregning) Også forud for afholdelse af skønsforretningen har køberen af ejendommen, Person 2, oplyst, at huset var behæftet med fejl: ” Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor du ikke ved det. Jeg var meget tydelig i min formulering om, hvorfor Sagsøger ikke kan være på matriklen . 21 Jeg skriver gerne en indvending. Sagens kerne er, at han har solgt os et sminket lig, og vi nu har brugt to år på at rette op på bare nogle af alle de fejl, der er i huset - og han har vidst det.” (min understregning) E-mail af den
67. december 2021 fra Person 2 fremlægges som bilag
68. Uanset at parterne i øvrigt i henhold til den fremlagte entreprisekontrakt generelt havde aftalt anvendelsen af AB 92, var der ikke noget til hinder for, at parterne konkret fandt en løsning på deres mellemværende uden at gå frem efter regelsættet i AB 92 – fx ved at aftale et forholdsmæssigt afslag i den aftalte entreprisesum til dækning af manglerne. Det kan lægges til grund, at huset var fejlbehæftet ved opførelsen, og at det derfor ikke er bemærkelsesværdigt, at der konkret blev aftalt et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen. Det bestrides således, at det skal komme Sagsøger bevismæssigt til skade i nærværende tilfælde, at han ikke kan fremlægge yderligere do-kumentation for det efterfølgende forløb omkring manglerne ved opførel-sen af huset, når det bekræftes af Sagsøgers efterfølgende køber, at huset var behæftet med ” flere konstruktionsfejl” . Om Danpartner ApS eventuelt har solgt entreprisen for billigt i forhold til skønsmandens anslåede samlede omkostninger til husets opførelse i hen-hold til skønsrapporten, kan heller ikke lægges Sagsøger til last. Hvordan Danpartner ApS finansierede sine udgifter til arbejdsløn, eventu-elle underentrepriser og materialer, kommer ikke Sagsøger ved, idet han i sin egenskab af bygherre havde overdraget arbejdet til Danpart-ner ApS som entreprenør og derved ikke skulle bekymre sig om, hvorvidt Danpartner ApS i sidste ende tjente penge på entreprisen. Det fastholdes således, at Sagsøger ikke har haft en højere udgift til udførelsen af arbejdet i henhold til den fremlagte entreprisekontrakt end det betalte beløb på kr. 900.000, og at det er dette beløb, der skal lægges til grund ved vurderingen af Sagsøgers privatforbrug. Skatteministeriet har bevisbyrden for, at der konkret er sket yderligere betaling ud over beløbet på kr. 900.000 for det udførte arbejde omfattet af entreprisekontrakten. Denne bevisbyrde er ikke løftet ved den indhentede skønserklæring. 1.8 Sagsøgers omkostninger ved opførelsen af Adresse 22 i 2011 På baggrund af skønsrapporten gøres det gældende, at Sagsøgers omkostninger ved opførelsen af Adresse i 2011 maksimalt kan have udgjort følgende beløb: Det fastholdes således, at Landsskatterettens samlede skøn over omkostningerne ved husets opførelse på ejendommen Adresse på kr. 2.200.000 er udøvet på et urigtigt grundlag og endvidere har medført et urimeligt resultat. I forlængelse heraf er den skønsmæssige forhøjelse af Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 ligeledes udøvet på et forkert grundlag og har medført et urimeligt resultat. Følgelig skal Sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. BEMÆRKNINGER TIL SKATTEMINISTERIETS PROCESSKRIFT A Det antages, at der er tale om en slåfejl, når Skatteministeriet anfører, at ”den samlede værdi af opførelsen af huset inkl. carport og udhuset beliggende på Adresse inklusive carport og udhus udgør 3.073.533 kr. inkl. moms” , jf. side
69. Så vidt ses, kommer Skatteministeriet frem til denne værdi ved at lægge de anslåede omkostninger til henholdsvis boligen på kr. 2.784.912, carporten 23 på kr. 195.165 og ” lønninger inkl. materiel” for carporten på kr. 93.456 sammen. Som anført ovenfor i afsnit 1.1 skal det retfærdigvis nævnes, at skønsman-den har anslået de samlede omkostninger ved opførelsen af huset, carpor-ten og udhuset til kr. 3.141.825 inklusive moms. Endvidere er det ikke korrekt, når det anføres, at ” [d]et vil sige, at boligen, carporten og udhuset tilsammen har kostet i alt 3.073.533 kr. at opføre” . Skønsmanden har på baggrund af ” prisbøgerne fra Molio Prisdata” for
70. kvar-tal 2011 og sin erfaring anslået, hvad omkostningerne ved opførelsen af hu-set mv. kunne have været. Det er klart, at de tilkøb, som Sagsøger har foretaget ud over entreprisesummen, i mangel af andet grundlag, kan fastsættes skønsmæs-sigt til den af skønsmanden anslåede værdi. Som anført ovenfor i afsnit 1.7 fastholdes det, at Sagsøger ikke har betalt mere end kr. 900.000 for det arbejde, der blev leveret i henhold til entreprisekontrakten. Allerede på denne baggrund er Landsskatterettens skøn over opførelsesomkostningerne udøvet på et fejlagtigt grund, idet Landsskatterettens skøn er baseret på den fulde entreprisesum, som aldrig blev betalt. Hvis ikke beløbet på kr. 1.450.823 kan lægges til grund for opgørelsesomkostningerne for huset på Adresse, jf. ovenfor i afsnit 1.8, kan omkostningerne alternativt opgøres på følgende måde: Hvorvidt der i øvrigt er grundlag for at fravige Landsskatterettens samlede skøn over omkostningerne i forbindelse med husets opførelse på baggrund af skønsrapporten, afhænger af sagens helt konkrete omstændigheder. 24 Skønsmanden har ikke foretaget et skøn over ejendommens handelsværdi, der kan være behæftet med vis naturlig usikkerhed. Skønsmandens samlede skøn over omkostningerne til husets opførelse er en summering af en lang række mindre poster, som i sig selv indeholder mindre skøn, men som er baseret på oplyste ”købspriser” for en bestemt periode. Skønsmandens samlede skøn over omkostningerne i nærværende sag er således egnet til at kunne opdeles på de enkelte afgrænsede arbejder. Hvis skønnet over omkostningerne i skønsrapporten skal finde anvendelse, må det ske på baggrund af skønnet over omkostningerne ved de enkelte arbej-der, som ikke var omfattet af entreprisen. … Samlet set har Sagsøger godtgjort, at Landsskatterettens skøn på afgørende punkter er forkert, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, således at styrelsen kan foretage et fornyet skøn på det korrekte grundlag. …” Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: ”… Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsens skønsmæs-sige forhøjelse af Sagsøgers skatteansættelse som korrigeret af Landsskatteretten ikke kan tilsidesættes, idet sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssig forhøjelse af hans personlige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. 3.1 Skønsmæssige forhøjelser Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens §
71. Det følger af højesteretspraksis, at skattepligtig indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis privatforbruget er negativt eller usandsynligt lavt, jf. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.H. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse kan kun tilsidesættes, hvis den skattepligtige beviser, at grundlaget for skønnet er fejlagtigt eller 25 har medført et urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H. Skattemyndighedernes skøn var baseret på en opgørelse af sagsøgerens privatforbrug. I privatforbrugsopgørelsen indgår, at Landsskatteretten skønsmæssigt har vurderet, at sagsøgeren har brugt 2,2 mio. kr. på at opføre et hus samt 100.000 kr. til at genkøbe stjålne materialer. Dette skøn er omtvi-stet, mens der ikke er fremsat øvrige indsigelser imod privatforbrugsopgø-relsen, og det samlede skøn over den skattepligtige indkomst. Sagsøgeren har heller ikke i øvrigt forsøgt at dokumentere, at skønnet skulle være forkert. F.eks. har sagsøgeren ikke dokumenteret, hvilken indkomst han faktisk har haft i indkomståret. 3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn Landsskatteretten har skønnet, at entreprisesummen til opførelsen af sagsøgerens hus beliggende på Adresse i By udgør i alt 2.200.000 kr. for indkomståret
72. Heri indgår en entreprisekontrakt på 1.220.000 kr. eksklusiv en betaling på 13.500 kr. i 2010, betaling af klinker, køkken, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers til 900.000 kr. samt 100.000 kr. til VVS-artikler, malerentreprise, tag-pap og pudsning af vægge (bilag 1, s. 52f). Endvidere har Landsskatteretten ved sit skøn lagt til grund, at sagsøgeren har genkøbt stjålne materialer til en værdi af 100.000 kr. (bilag 1, s. 55, afsnit 9). Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de samlede skønnede udgifter til entreprisen og de genkøbte materialer hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige. 3.2.1 Det samlede skøn for opførelsen af huset Der er ikke grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten skønnede beløb til opførelsen af sagsøgerens hus beliggende på Adresse i By til 2.200.000 kr., hvilket også understøttes af den udarbejdede skønserklæring i sagen, som kan anvendes til brug for vurderingen af Sagsøgers skatteansættelse i indkomståret
73. Huset på Adresse er opført i ét plan på 232 m2, heraf 31 m2 carport og 14 m2 udhus (bilag 1, s. 2, afsnit 7), hvilket i henhold til Landsskatteret-tens skøn svarer til en pris på 9.483 kr. pr. m2 (2.200.000 kr./232 m2) eller til 26 11.764 kr. pr. m2, hvis der kun tages højde for boligarealet (2.200.000 kr./187 m2). Heroverfor har skønsmanden vurderet, at det samlet har kostet 3.073.533 kr. at opføre huset, dvs. ca. 900.000 kr. højere eller 40 % mere end Landsskatterettens skøn, og det er ikke er påvist, at skønserklæringen skulle være forkert eller fejlbehæftet, og erklæringen kan ikke anvendes i uddrag, sådan som sagsøgeren gør i store dele af processkrift
74. Landsskatterettens skøn er derfor lempeligt sammenlignet med den af skønsmanden fastsatte værdi. Ligeledes er det overordnede skøn i overensstemmelse med, at SKAT ved sin afgørelse indhentede vejledende eksempler på, hvad kvadratmeterpri-sen for opførelsen af et hus på samme størrelse koster (bilag 2, s. 6, tabellen). Heraf fremgik, at gennemsnitsprisen for opførelsen af et hus med et bebo-elsesareal på 187 m2 og 45 m2 udhus/carport var 2.554.409 kr. SKATs skøn var baseret på, at kvadratmeterprisen hos tre kendte byggefirmaer var mel-lem 11.986 kr. pr. m2 og 12.373 kr. pr. m2 (bilag 1, s. 10). Også SKATs undersøgelser underbygger, at Landsskatterettens skøn er lempeligt. Selv om sagsøgeren har udført arbejde på ejendommen selv, hvilket i øvrigt er udokumenteret, (stævningen s. 3) og angiveligt har skaffet billige mate-rialer, hvilket ligeledes er udokumenteret, må Landsskatterettens skøn i lyset heraf betragtes for udøvet forsigtig/rummeligt, jf. også SKM2011.156.VLR, da sagsøgerens hus ikke er et ”standardhus” , men tværtimod har været dyrere at opføre. Landsskatterettens skøn underbygges også af salgsprisen. Adresse blev i marts 2019 solgt til den nye ejer af til en værdi af 7.500.000 kr. (bilag A og bilag 30, s. 2, pkt. 3), hvilket udgør en kvadratme-terpris på 32.328 kr. (7.500.000 kr./232 m2). Gennemsnitsprisen pr m2 for et hus i By udgjorde ifølge Boliga til sammenligning 25.603 kr. på det tidspunkt (bilag B). Salgsprisen var således 26 % højere end gennemsnitsprisen i By, hvilket viser, at der er tale om et hus af en betydelig kvalitet – som dermed er dyrt at opføre – hvilket udover at være underbygget af skønsmandens erklæring og de af SKAT indhentede opførelsespriser, også understøttes af politiets billede af ejendommen både indvendigt og udvendigt af
75. februar 2015 (bilag C, bilag D og bilag E). 27 Det kan desuden lægges til grund, at huset ikke er blevet ombygget i peri-oden fra husets opførelse i 2011 til tidspunktet for det fremkomne politibilledmateriale i 2015, hvilket også nu er bekræftet på skønsforretningen, hvor husets nuværende ejer oplyste som svar på, om huset var ombygget siden 2011, at der ikke var bygget ud med flere kvadratmeter (bilag G, s. 9,
76. afsnit). Boliga viser desuden prisudviklingen over tid for boliger i Hvidovre kommune. Det fremgår heraf, at prislejet i
77. kvartal 2018 i Hvidovre kommune var i gennemsnit 27.192 kr. i forhold til en gennemsnitspris på 19.437 kr. i
78. kvartal 2011, hvor huset blev opført. Priserne er således steget ca. 39,9 % i perioden. Husets salgspris på 7.500.000 kr. omregnet til 2011-niveau med denne faktor er således ca. 5,4 mio. kr. (7.500.000 ����. ∗ 19.437 ����. 27.192 ����.). Sagsø-geren havde købt ejendommen i 2007 for 1,875 mio. kr. (bilag 1, s. 2, afsnit 5), hvor boligmarkedet var højere end i 2011 (bilag B). Værditilvæksten på ca. 3,525 mio. kr. (5,4 mio. kr. fratrukket 1,875 mio. kr.) må tilskrives opførelsen af det nye hus, der hovedsageligt skete i 2011, og opførelsen af have mv. i senere år. Salgsprisen underbygger således – uanset den almindelige udvikling på boligmarkedet, og uanset at der også er foretaget havearbejde i de følgende år – at det forekommer lempeligt, at Landsskatteretten har skønnet de samlede opførelsesudgifter til ca. 2,2 mio. kr. i
79. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte skønnet. 3.2.2 Del-elementer for skønnet over opførelsen af huset Skønnet var tredelt i opgørelsen:
80. Entreprisekontrakten 1.200.000 kr. (afsnit 3.2.1.1, nedenfor)
81. VVS-artikler, malerentreprisen, en væsentlig del af tagpap og pudsning af indre vægge 100.000 kr. (ikke bestridt)
82. Køkken, klinker, hårde hvidevarer, badeværelsesmøbler til to badeværelser og bryggers 900.000 kr. (afsnit 3.2.1.2, nedenfor) 28 Skatteministeriet fastholder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skøn-net uanset indsigelserne imod de enkelte elementer, allerede fordi det sam-lede skøn på 2,2 mio. kr. ikke kan tilsidesættes, men tværtimod er lempeligt, jf. afsnit 3.2.1, ovenfor. Sagsøgerens specifikke indsigelser mod to af posterne behandles dog sær-skilt nedenfor. 3.2.2.1 Entreprisekontrakten I opgørelsen over udgifter til opførelsen af ejendommen har Landsskatte-retten lagt den af sagsøgeren fremlagte entreprisekontrakt til grund, jf. bilag
83. Kontrakten, som alene er underskrevet af entreprenør, Vidne 1, ud-gør 1.233.500 kr. inkl. moms (bilag 13, s. 2, pkt. 4). Skatteministeriet fastholder, at denne entreprisesum, hvoraf 1.220.000 kr. er betalt i 2011, skal lægges til grund for privatforbrugsopgørelsen, som Landsskatteretten har gjort. Ifølge sagsøgeren betalte han alene i 2011 900.000 kr. for entreprisen (bilag 22 s. 1, bilag 23 og bilag 24), idet 185.000 kr. blev tilbageholdt som følge af manglende rettidig aflevering af byggeriet i overensstemmelse med kontrakten, og da byggeriet fremstod med mangler, ligesom 135.000 kr. aldrig blev betalt, idet manglerne ikke blev udbedret, jf. stævningen s. 7, sidste afsnit. Sagsøgeren har imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at han kun skulle have betalt et mindre beløb. Det er usædvanligt, at der ingen dokumentation kan fremlægges for, hvorfor entreprisen skulle have kostet sagsøgeren 900.000 kr. i stedet for 1.220.000 kr., der i forvejen var lav i forhold til det oprindelige tilbud på 1.763.750 kr. inkl. moms (bilag 14, s. 2), og det er hans bevisbyrde, at entreprisen skulle være lavere end 1.220.000 kr., og denne bevisbyrde er skærpet. Det bestrides, at Skatteministeriet skulle have bevisbyrden for, at der er sket betaling ud over 900.000 kr. i henhold til entreprisekontrakten. Tværtimod er det sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn kan tilsidesættes, og den har han ikke løftet. Videre har sagsøgeren bevisbyrden for, at entreprisesummen skulle være en anden end den aftalte i henhold til den underskrevne kontrakt. 29 Det oprindelige entreprisetilbud til opførelsen af sagsøgerens ejendom lød på 1.763.750 kr. inkl. moms svarende til en kvadratmeterpris på 7.602 kr. (bilag 14, s. 2), og var – i modsætning til den ovenfor nævnte kontrakt – underskrevet af Vidne 1 og sagsøgeren. Til trods for Skatteministeriets opfordring