← Danmark

ECLI:DK:SHR:2025:BS0000000322 Sag om hvorvidt Sagsøgers skodesign var beskyttet efter markedsføringsloven

SØ-OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 1. november 2024 Sag BS-32550/2024-SHR Ganni A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Lulu’s Fashion Lounge, LLC (advokat Jeppe Brogaard Clausen) Denne afgø

§ 3(MS.

333) på grund af skoens særpræg, kommerciel adskillelsesevne og markedsposition. Der henvises til side 43 i kendelsen i Bilag 11 (E. 1063). Skoene, som Lulu’s Fashion Lounge har fremlagt i nærværende sag, er uden betydning for den beskyttelse, som Buckle Ballerina nyder efter markedsføringsloven, idet langt de fleste af skoene er lanceret efter Buckle Bal-lerina, ligesom de sko, som er lanceret før Buckle Ballerina, ligger så langt fra Buckle Ballerinas udseende, at Buckle Ballerina fortsat kan betragtes som et originalt produkt, som er berettiget til beskyttelse mod produktef-terligninger efter markedsføringslovens § 3 (MS. 333). Der henvises til ar-gumentationen i afsnit 3.1.2 ovenfor. GANNI har fra lanceringen i november 2021 og til

  1. august 2024 haft en samlet omsætning på kr. 13.889.936 på Buckle Ballerina alene i Danmark. Som Bilag 34 (E. 1211) er der fremlagt udskrift vedrørende GANNIs om-sætningstal på Buckle Ballerina indtil den
  2. august
  3. Det gøres gæl-dende, at det er uden betydning, hvordan omsætningen fordeler sig mel-lem årene 2021-2024, men det skal med henvisning til afsnit 2.5 gentages, at Buckle Ballerina var en bestseller, da Graya Ballerina og Sandria Sandal blev lanceret. Omsætningen og status som bestseller er forårsaget af en intensiv markedsføringsindsats fra GANNIs side, som har fundet sted siden lanceringen i november 2021, herunder på GANNIs Instagramprofil med 1,4 mio. føl-gere. Eksempler på GANNIs egen markedsføringen på Instagram ses i Bi-lag Z (E. 459-486). Buckle Ballerina har desuden på grund af sin popularitet været udsat for en stor eksponering via tredjemands omtale. Som Bilag 35 (E. 489-522) og Bilag 36 (E. 545-600) fremlægges eksempler på omtale i pressen og på tredje-mands sociale medier fra januar 2023 til maj
  4. Det fremgår af Bilag 35 (E. 489-522), at Buckle Ballerina er blevet vist på flere profiler, som hver især har mere end en halv million følgere. I The Guardian artiklen i Bilag 36 (E. 545-600) omtales GANNI som bagmand bag ”those click-clacking buckled slingback shoes ”. 37 De fremlagte kopier og efterligninger af Buckle Ballerina i Bilag AX-BJ (E. 801803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 1333-1335 og 765), Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-DE (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685, 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695-701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) understøtter desuden, at Buckle Bal-lerina har en beskyttelsesværdig markedsposition, idet skoen er så popu-lær, at andre kopier og efterligner den. 3.5.1.1 Krænkelse: Graya Ballerina Med henvisning til anbringenderne i afsnit 3.2.1 ovenfor gøres det gæl-dende, at Graya Ballerina udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i

§ 3(MS.

333), hvilket også kendelsen i sag BS-25562/2024SHR vedrørende Grand Ave Ballerina indi-rekte bekræfter, jf. anbringenderne i afsnit 2.7 ovenfor. Fordi Graya Ballerina er en quasi-identisk kopi af Buckle Ballerina og på grund af GANNIS betydelige markedsføringsindsats gøres det i den forbin-delse gældende, at Steve Madden utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man designede Graya Ballerina. Det gøres desuden gældende, at Lulu’s Fashion Lounge på grund af GANNIS betydelige markedsførings-indsats for Buckle Ballerina var i ond tro ved markedsføringen og salget af Graya Ballerina til Danmark. Det skal desuden bestrides, at forskellen mellem priserne på Buckle Balle-rina og Graya Ballerina på 55-60 % understøtter, at der ikke er tale om en krænkelse. Forskellen i prisen er blot en illustration af, at Steve Madden forsøger at udnytte og fortrænge Buckle Ballerinas markedsposition ved at udbyde en quasi-identisk kopi til en lavere pris. 3.5.1.2 Krænkelse: Sandria Sandal Med henvisning til anbringenderne i afsnit 2.5 og 3.2.2 ovenfor gøres det gældende, at Sandria Sandal også udgør en krænkelse af Buckle Ballerina i

§ 3(MS.

333). Det bestrides i, at markedsføringslovens produktefterligningsværn i § 3 (MS. 333) alene yder beskyttelse mod slaviske kopier som anført af Lulu’s Fashion Lounge. Det er almindeligt og ubestridt antaget, at produktefterlig-ningsbeskyttelsen i

§ 3(MS.

333) udgør en opsamlingsbeskyttelse og supplement til den beskyttelse, der udøves i henhold til de specifikke immaterialrettigheder i form af varemærker, de-signs og ophavsrettigheder (MS. 335). 38 En løbende udvikling og modernisering af den retlige standard, som udgør markedsføringslovens produktefterligningsværn, er i fuld overensstem-melse med beskyttelsesværnets formål: ”Det har med § 3 været ønsket at have et fleksibelt regelgrundlag og løbende praksisdannelse i overensstemmelse med nye markedsføringsmetoder, ændrede holdninger mv.” (MS, s. 334-335). Markedsføringslovens § 3 (MS. 333) beskytter markedspositionen, hvorfor det tillige savner mening alene at beskytte mod slaviske kopier, idet kopiprodukter – som ikke nødvendigvis er slaviske efterligninger – utvivlsomt illoyalt og i strid med beskyttelseshensynet og -formålet i markedsføringslovens § 3 (MS. 333) kan skade originalproduktets markedsposition eller endda helt fortrænge originalproduktet fra markedet. Det gøres på baggrund heraf gældende, at beskyttelsesværnet efter markedsføringslovens § 3 (MS. 333) udstrækkes til at gælde mere end blot ske efterligninger. slavi- På grund af den store lighed mellem Buckle Ballerina og Sandria Sandal og på grund af GANNIs betydelige markedsføringsindsats gøres det i den for-bindelse gældende, at Steve Madden utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man designede Sandria Sandal. Det gøres desuden gældende, at Lulu’s Fashion Lounge utvivlsomt har haft kendskab til Buckle Ballerina, da man valgte at markedsføre og sælge Sandria Sandal til det danske marked, idet man på dette tidspunkt havde kendskab til GANNI og GANNIs designs på grund af GANNIs brev af

  1. maj 2024 i Bi-lag 6 (E. 715-718). Det gøres således gældende, at Lulu’s Fashion Lounge har været i ond tro i forbindelse ved markedsføringen og salget af Sandria Sandal. Det bemærkes, at det ifølge retspraksis er en skærpende omstændighed i henhold til markedsføringsloven, at Lulu’s Fashion Lounge har solgt to skodesign, som tilsammen må betegnes som en seriekrænkelse af GANNIs rettigheder. 3.5.2 Markedsføringsretlig beskyttelse og krænkelse af Buckle Sandal Buckle Sandal nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 3 (MS 333), idet der er tale om et originalt produkt, som adskilte sig fra øvrige kendte produkter på markedet på lanceringstidspunktet, og idet Buckle Sandal i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark på grund af GANNIs omfattende markedsføringsindsats. 39 Det skal også her bemærkes, at skoene, som Lulu’s Fashion Lounge har fremlagt i nærværende sag, er uden betydning for den beskyttelse, som Buckle Sandal nyder efter markedsføringsloven, idet de fleste er lanceret ef-ter Buckle Sandal, ligesom de sko, som er lanceret før Buckle Ballerina, lig-ger så langt fra Buckle Sandals udseende, at Buckle Sandal fortsat kan be-tragtes som et originalt produkt, som er berettiget til beskyttelse mod pro-duktefterligninger efter markedsføringslovens § 3 (MS 33). Der henvises til argumentationen i afsnit 3.1.2 ovenfor. GANNI har på under et år omsat for mere en kr. 1 million af Buckle Sandal alene i Danmark. Den samlede omsætning på Buckle Sandal fra lancerin-gen i november 2023 og til
  2. august 2024 lyder således på kr. 1.141.
  3. Som Bilag 37 (E. 1213) fremlægges udskrift vedrørende GANNIs omsæt-ningstal for Buckle Sandal indtil den
  4. august
  5. Eksempler på markedsføring og omtale af Buckle Sandal fremlægges i Bilag
  6. Det skal dog også bemærkes, at Buckle Sandalen er lanceret som en efterfølger til Buckle Ballerinaen og indgår i en GANNI kollektion med spændet, som findes på Buckle Ballerina og Buckle Sandal. Markedsførin-gen af Buckle Ballerina, som der ses eksempler af i Bilag Z (E. 459-486), Bi-lag 35 (E. 489-522) og Bilag 36 (E. 545-600), har derfor også været med til at oparbejde en markedsposition for Buckle Sandal. De fremlagte kopier og efterligninger af Buckle Sandal i Bilag AX-BJ (E. 801-803, 1109, 803-811, 1101, 669, 1103, 823, 729, 1091, 633, 1093, 763, 1089, 683, 13331335 og 765), Bilag BO (E. 645) og Bilag BR-DE (E. 1085, 1011, 687, 907, 1087 og 685, 909-913, 813-822, 825-826, 827-831, 689, 833-834, 1117, 835-839, 691, 695701, 727, 841, 931, 843-846, 653, 933-934, 847, 849-853, 627, 855-856, 857-861, 611, 863, 935, 631, 865, 937, 867-872, 673, 1119, 629, 873, 939, 875-879, 693, 901, 941, 903, 905 og 943) understøtter desuden, at Buckle San-dal har en beskyttelsesværdig markedsposition, idet skoen er så populær, at andre kopier og efterligner den. Det gøres gældende, at Sandria Sandal udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Sandal i

§ 3(MS.

333). Med henvisning til det i afsnit 3.5.1.2 gøres det gældende, at Steve Madden i ond tro har kopieret Buckle Sandal ved designet af Sandria Sandal, lige-som Lulu’s Fashion Lounge har været i ond tro i forbindelse ved markeds-føringen og salget af Sandria Sandal. Det er en skærpende omstændighed, at Lulu’s Fashion Lounge har solgt to par sko, som tilsammen må betegnes som en seriekrænkelse af GANNIs rettigheder. 3.6 Forbudsbetingelserne 40 Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414 (MS 8) for meddelelse af foreløbigt forbud er opfyldt. Det gøres således gældende, at det er godtgjort, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal og deres markedsposition nyder beskyttelse i henhold til op-havsretsloven og markedsføringsloven. Buckle Sandal er desuden beskyttet som både et uregistreret og et registreret EF-design. Det er desuden godtgjort, at Lulu’s Fashion Lounge markedsføring og salg af Graya Ballerina og Sandria Sandal nødvendiggør, at der meddeles for-bud. Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, (MS. 8) er på denne bag-grund opfyldt. I relation til retsplejelovens § 413, nr. 3, (MS. 8) bemærkes det, at skadevirkningerne ved krænkelse af immaterialretligheder oftest ikke udelukkende er af økonomisk art. Dette er også tilfældet i den konkrete sag, hvor Lulu’s Fashion Lounge fortsatte markedsføring og salg vil medføre tab af goodwill for GANNI, ligesom markedsføringen og salget vil medføre væsentlig skade på den markedsposition, som GANNI har på det danske og europæi-ske marked. Hertil kommer, at skadevirkningerne ved krænkelsen indtræder her og nu, hvorfor formålet forspildes, hvis GANNI henvises til at anlægge en almin-delig civil retssag. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, (MS. 8) er derfor tillige opfyldt. Lovens almindelige regler om straf og erstatning yder ikke GANNI til-strækkeligt værn, idet der ikke kan ske genopretning ved økonomisk kom-pensation, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1 (MS. 8). … 3.8 Sikkerhedsstillelse Krænkelsens klarhed taget i betragtning fastholdes anmodningen om at nedlæggelse af forbud uden krav om sikkerhedsstillelse, idet GANNIs ret-tigheder og krænkelsen heraf må anses for godtgjort, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhedsstillelse jf. retsplejelovens § 415 (MS. 8). Det skal bemærkes, at Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR valgte at nedlægge forbud mod Steve Madden uden krav om sikkerhedsstillelse. …” 41 Lulu’s Fashion Lounge, LLC har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af

  1. september 2024, hvoraf fremgår blandt andet: ” …
  2. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres gældende: 3.
  3. Ganni’s påtaleret Ganni’s skodesign i bilag 1, E701 og 2, E897 er ikke skabt af eller i Ganni og der er ingen skriftlige beviser for selve skabelsen af skodesignet ud over nogle tekniske tegninger i bilag 16, E
  4. Lulu Fashion Lounge bestrider at det er dokumenteret at designer Person 1 som led i sin ansættelse hos det franske selskab Ganni SAS har skabt skodesignet jf. bilag 1 og
  5. Maskinoversættelsen i bilag P er uden for-ståelse for fransk kontraktsprog og af så ringe karakter, at det ikke kan sandsynliggøre rettigheder for designer Person 1's frembringel-ser. Ganni har til belysning af sin påtaleret alene fremlagt en erklæring af
  6. maj 2024 jf. bilag N, E719 underskrevet af direktøren for det franske Ganni SAS, forfattet til lejligheden til reparation af bevis for påtaleretten. Til belysning af påtaleretten på tidspunktet for overdragelsen af de imma-terielle rettigheder er ansættelsesaftale mellem designer Person 1 og Ganni SAS fremlagt jf. bilag L, E393 med en maskinoversættelse i bilag DI, E
  7. Bestemmelsen i § 5 er er underlagt fransk ansættelsesret, og er efter sin for-mulering begrænset til en digital udnyttelse af designs m.v., og faktisk efter formuleringen ikke den fysiske produktion og distribution af sko, herunder i Danmark. Det fremgår ikke klart nogen steder i ansættelseskontrakten, at Ganni SAS faktisk har fået overdraget retten til at markedsføre sko af Ganni’s skodesign i Danmark. Ifølge ansættelseskontraktens § 5, jf. bilag L, E393 og DI, E421 var Person 1 forpligtet til straks, fuldt ud og skriftligt at videregive alt ar-bejde, som Person 1 alene eller i fællesskab skabte i forbindelse med udførelsen af kontrakten, herunder tegninger, skitser, modeller, de-sign, prototyper, produkter m.v. Dette skriftlige materiale vedr. Ganni’s skodesign er ikke fremlagt i sagen og Lulu Fashion Lounge gør gældende at det må lægges til grund at dette ikke er overdraget til Ganni SAS. 42 Såfremt ansættelsesforholdet skal vurderes efter dansk ret, henvises der til landsrettens praksis om påtaleret, herunder specialitetsprincippet i ophavs-retslovens § 53, hvorefter sagen må afvises fra behandling ved Sø – og Han-delsretten. Bestemmelsen i ansættelseskontraktens § 5, bilag L og DI er efter sin formu-lering begrænset til en digital udnyttelse af designs m.v., og ikke efter sin formulering fysiske produktion og distribution af sko, herunder i Dan-mark. Lulu Fashion Lounge gør gældende at Ganni og/eller Ganni SAS ikke har fået overdraget retten til at markedsføre sko af Ganni’s skodesign i Danmark. Ansættelsesforholdet er underlagt præceptive franske ansættelsesregler, der beskytter en ansat ved skabelsen af ophavsretlige værker og eftersom disse ikke er belyst af Ganni, kan Sø – og Handelsretten ikke vurdere de grundlæggende immaterielle rettigheder, herunder ophavsretten. Ganni’s dokumentation for sin påtaleret er en simpel erklæring fra det fran-ske selskab Ganni SAS dateret
  8. maj 2024 jf. bilag N, E719 og bilag P, E723, dvs. efter udsendelse af advarselsbrev jf. bilag 5, E655 og efter at de-signer Person 1 ophørte sin ansættelse hos Ganni SAS jf. bilag M, E
  9. Lulu Fashion Lounge gør gældende at erklæringen ikke opfylder de krav landsrettens stiller til sådanne erklæringer om påtaleret, hvorefter sagen må afvises fra behandling ved Sø – og Handelsretten, jf. M 7 og M
  10. Lulu’s Fashion Lounge har foranlediget ansættelseskontrakten og ophavsrettighederne undersøgt efter fransk ret jf. bilag DP, E
  11. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at konklusionerne i notatet i bilag DP, E1277 må lægges til grund for Sø – og Handelsrettens vurdering af sagen. Det gøres gældende, at der mangler bevis for en kontrakt eller en klausul om overdragelse af økonomiske rettigheder i behørig form i overensstem-melse med kravene i fransk ret, hvorefter Ganni A/S ikke kan anses for ikke at have ført bevis for sin status som erhverver af rettighederne til de 2 sko-designs, der er påberåbt i denne sag, Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal skodesigns. Ganni A/S har heller ikke fremlagt oplysninger om overdragelsen af rettig-hederne mellem sig selv og det franske selskab Ganni SAS og derfor ikke godtgjort, at selskabet er erhverver af ophavsretten til det påberåbte design. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni A/S ikke har godtgjort, at de har erhvervet ophavsrettighederne til de omtvistede skodesigns, da Ganni A/S ikke har fremlagt tilstrækkelige beviser for eksistensen af en kontrakt eller en klausul om overdragelse af økonomiske rettigheder, der er udfor-met i overensstemmelse med de formkrav, der gælder under fransk ret. 43 Ganni A/S har ikke belyst designprocessen eller de personer, herunder de-signere og praktikanter, der er indgået i den kreative skabelsesproces, hvorfor det ikke kan lægges til grund at Person 1 er ophavs-mand til de to designs, Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal sko-design. Det gøres derfor overordnet gældende, at Ganni A/S ikke har godtgjort de-res status som erhverver af ophavsretten til det påberåbte design, og at de-res krav derfor må afvises. Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende: 3.
  12. Gannis skodesigns, hverken ballerina eller sandalen, nyder ophavsret-lig beskyttelse Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand, jf. Schønning, Peter

(2021), Ophavsretsloven med kommentarer (
  1. udg.), Karnov Group Denmark A/S, side 140, jf. M
  2. Ganni Ballerina og Sandal skodesigns og GRAYA og SANDRIA skodesigns er alle designs til udprægede modeprodukter, der findes i et formentlig millionstort antal varianter, hvor udformningen i vidt omfang er præget af tidens trend og funktionsbestemte forhold. De omhandlede skodesigns er ingen undtagelse. De består udelukkende af velkendte grundforme og stan-dardelementer, som end ikke er sammensat på en original måde, men tvær-timod inspireret af historien, herunder kendte luksusbrands som Miu Miu, Gucci, Rabanne og Sacai fra forårskollektionen 2016 og Bottega Veneta og Balenciaga’s forårs - og efterårskollektion fra 2018 og 2019 jf. bilag AM, E353, AO, E295, AQ, E299, AS E351, og bilag AU, E357, og andre skode-signs, der var på markedet i mange årtier før de to skodesigns. Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand. Fodtøj skal pr. definition ikke alene opfylde æstetiske, men også praktiske formål, og herudover er sko typisk også gan-ske særligt påvirkelige af æstetiske moderetninger o.l. Dette bevirker, at modeprægede varer ofte vil ligne hinanden mere end værker af mere ren kunst, og det skaber et behov for juridiske løsninger, der skal imødegå, at beskyttelsen bliver så bred og omfattende, at den inde-bærer en urimelig monopolisering af det almene formforråd, se Karnov’s note nr. 12 til Ophavsretsloven § 1 og fra praksis UfR 2020 2817 H (Virksomhed 1's gummistøvler) jf. M 45 og M 102, hvor Højesteret ikke fandt 44 grundlag for at fastslå, at en gummistøvles designmæssige nyskabelse op-fyldte det krav om originalitet, der er en betingelse for, at denne kunne kvalificeres som et værk af brugskunst. Dette uanset, at skønsmændene havde udtalt, at støvlen som helhed ved frembringelsen var udtryk for kre-ative evner på grundlag af frie og kreative valg, og således udtryk for en selvstændigt skabende indsats. Artikler og litteratur konkluderer på, hvorfor Højesteret for modeproduk-terne nåede til dette resultat i Virksomhed 1 sagen og det modsatte for ikke-modeprægede produkter, som eksempelvis en Virksomhed 2 vase jf. artikel i M
  3. I UfR 2015.979H (Trip-Trap stol) jf. M 157, hvor Højesteret bl.a. udtalte den ophavsretlige beskyttelse, derfor er begrænset til meget nærgående efterlig-ninger. Også i denne sag tilsidesatte Højesteret skønsmandens vurdering af produktets værkshøjde. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at Ganni’s skodesigns ikke kan anses for at være et originalt værk, ligesom skodesignet ikke er udtryk for en in-tellektuel og selvstændigt skabende indsats, idet skodesignet udformning bygger på allerede kendte principper. Fodtøj skal pr. definition ikke alene skal opfylde æstetiske, men også prak-tiske formål, og herudover er sko typisk også ganske særligt påvirkelige af æstetiske moderetninger o.l. Dette bevirker, at modeprægede varer ofte vil ligne hinanden mere end værker af mere ren kunst, og det skaber et behov for juridiske løsninger, der skal imødegå, at beskyttelsen bliver så bred og omfattende, at den indebærer en urimelig monopolisering af det almene formforråd, se Karnov’s note nr. 12 til Ophavsretsloven § 1, jf. M 45 og fra praksis U 2020 2817 H (Gummistøvler), jf. M 102, hvor Højesteret ikke fandt grundlag for at fastslå, at en gummistøvles designmæssige nyska-belse opfyldte det krav om originalitet, der er en betingelse for, at denne kunne kvalificeres som et værk af brugskunst. Dette uanset, at skønsmændene havde udtalt, at støvlen som helhed ved frembringelsen var udtryk for kreative evner på grundlag af frie og kreative valg, og således udtryk for en selvstændigt skabende indsats. Der henvises i den forbindelse også til U.2015.979H (Trip-Trap stol) hvor Højesteret udtalte: Ved Højesterets dom af
  4. januar 2001 (UfR 2001.747 TRIPP TRAPP - 2-Step stolen) er det fastslået, at den ophavsretlige beskyttelse kun kan angå de formelementer, der ikke er en nødvendig følge af den konstruktive idé. Ved samme dom er det endvidere fastslået, at TRIPP TRAPP stolen er en funktionsbestemt genstand skabt i et funktionalistisk formsprog, og at den ophavsretlige beskyttelse derfor er begrænset til meget nærgående efterligninger. 45 Også i denne sag tilsidesatte Højesteret skønsmandens vurdering af pro-duktets værkshøjde: Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 7, om man i STEVE stolen genfinder »TRIPP TRAPP stolens lige linjer, meget stringente form og anvendelsen af »L-formen« til sidevangerne og de vandrette ben« svaret »Nej«. Skønsmanden har tilføjet, at »der er så mange sammenfald i linjeføringerne, vinklingen og dimensioneringen på sidevangerne, placering af sæde og fodplade og sidevangernes højde, at summen af helheden er sammenlignelig med TRIPP TRAPP stolens formmæssige sprog og helhedsindtryk«. Højesteret finder, at denne tilføjelse i alt væsentligt angår formelementer, der er følger af den konstruktive idé eller stolens funktion, eller som ikke hører til det sæ-regne ved TRIPP TRAPP stolens udformning og derfor ikke er afgørende for den sammenligning, der skal foretages for at fastslå en ophavsretlig kræn-kelse. Det samme gør sig gældende ved besvarelsen af bl.a. spørgsmål 8 og
  5. Højesteret finder på denne baggrund, at STEVE stolen ikke kan anses som efterligning af TRIPP TRAPP stolen ved en helhedsbedømmelse baseret på de formelementer, der er særegne for TRIPP TRAPP stolen. Der forelig-ger derfor ikke en krænkelse af ophavsretsloven. 3.
  6. Værkshøjde og kravene i EU-retten for modetøj og sko Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand. I henhold til Cofemel-afgørelsen (C-683/17, EU:C:2019:721), jf. M 56, er det ikke en betingelse for ophavsretlig beskyttelse, at designet er æstetisk. Det anerkendes, at et design meget vel kan være æstetisk, men det er ikke i sig selv en betingelse for beskyttelse. Sø- og Handelsrettens kendelse BS-25562/2024 er ikke i overensstemmelse med EUDomstolens og Højesterets praksis og derfor kæret til Østre Landsret. Der henvises til EU-Domstolens principielle dom af 12.9.2019, Cofemel (C-683/17, EU:C:2019:721) jf. M 56 og den tidligere dom Flos (C-168/09), jf. M 92, der var en præjudiciel forelæggelse fra den portugisiske højesteret, og som angik ophavsretlig beskyttelse af beklædningsgenstande. Det er såle-des en afgørelse af stor relevans for denne sag. I generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse i sagen jf. M 65, er der en grundig drøftelse af forholdet mellem designbeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse, særligt i relation til beklædningsgenstande (punkt 50-61) jf. M
  7. Generaladvokaten argumenterer for, at eneretsbeskyttelse af beklæd-ningsgenstande mest hensigtsmæssigt hører ind under designretten, hvis 46 beskyttelse er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende på marke-det for industrielle designs, herunder beklædningsgenstande. I forslagets punkt 51, jf. M 76, anføres det således: ” En sui generis-beskyttelse af mønstre som den, der er fastsat ved [Rådets forordning (EF) nr. c/2002 af
  8. december 2001 om EF-design], er tilpasset de særlige forhold ved disse genstande for beskyttelse, dvs. aktuelle og masseproducerede brugsgenstande, som ikke desto mindre også kan besidde visse originale æstetiske kendetegn, som er beskyttelsesværdige. Beskyttelsestiden varer en periode, der er tilstrækkelig til at sikre den investering, som udarbejdelsen af mønsteret udgør, uden dog at være en urimelig konkurrencehindring. Tilsvarende er betingelserne for at opnå en sådan beskyttelse, baseret på originalitet og nyhed, og det kriterium, der bruges til at fastslå en krænkelseshandling, nemlig helhedsindtrykket, tilpasset de faktiske forhold på de markeder, som disse frembringelser er omfattet af.” Generaladvokat begrunder videre denne betragtning i forslagets punkt 52, jf. M 76: ” Hvis det imidlertid for den samme frembringelse er alt for nemt at opnå ophavsretlig beskyttelse, fritaget for enhver formalitet, som finder anvendelse fra frembringelsen, uden betingelse om nyhed, og hvor varigheden er stort set uendelig med hensyn til brugen af et mønster for mønsterets ejer, risike-rer man, at den ophavsretlige ordning fortrænger mønstres sui generis-ord-ning. En sådan fortrængning ville imidlertid have en række negative effekter: devaluering af ophavsretten, anmodning om beskyttelse af banale frembringelser, hindring af konkurrencen på grund af den overdrevne beskyttelsestid eller endda retlig usikkerhed, for så vidt som konkurrenterne ikke er i stand til at forudse, om et mønster, for hvilket sui generis-beskyttelsen er udløbet, også er ophavsretligt beskyttet.” Videre anføres det i forslagets punkt 55 jf. M 77: ” Ophavsretten og mønsterretten forfølger imidlertid forskellige formål. Den sidstnævnte beskytter investeringen i frembringelsen af mønstre mod efterligning fra konkurrenter. Derimod kender ophavsretten ikke denne beskyt-telse mod konkurrence. Tværtimod er dialogen, inspirationen og omformule-ringen iboende i den intellektuelle frembringelse, og ophavsretten kan ikke hindre dette. Det, som ophavsretten beskytter – i hvert fald i kraft af økono-miske rettigheder – er muligheden for en uhindret økonomisk udnyttelse af værket som sådan.” Generaladvokaten gør heroverfor gældende, at det vil være uhensigtsmæs-sigt, hvis designretlig beskyttelse af en frembringelse i næsten alle tilfælde også automatisk medfører ophavsretlig beskyttelse, herunder da beskyttel-seshensynene i ophavsretslovgivningen er anderledes og beskyttelsestiden er meget længere. Dette vil således kunne skade konkurrencen og skabe 47 usikkerhed på markedet. Henvisning gøres særligt til punkt 52 jf. M 76 i forslaget til afgørelse: ” Hvis det imidlertid for den samme frembringelse er alt for nemt at opnå ophavsretlig beskyttelse, fritaget for enhver formalitet, som finder anvendelse fra frembringelsen, uden betingelse om nyhed, og hvor varigheden er stort set uendelig med hensyn til brugen af et mønster for mønsterets ejer, risike-rer man, at den ophavsretlige ordning fortrænger mønstres sui generis-ord-ning. En sådan fortrængning ville imidlertid have en række negative effekter: devaluering af ophavsretten, anmodning om beskyttelse af banale frembringelser, hindring af konkurrencen på grund af den overdrevne beskyttelsestid eller endda retlig usikkerhed, for så vidt som konkurrenterne ikke er i stand til at forudse, om et mønster, for hvilket sui generis-beskyttelsen er udløbet, også er ophavsretligt beskyttet.” Generaladvokaten udtrykker en vis forståelse for, at nogle medlemsstater har indført indskrænkninger i brugskunstbeskyttelsen efter ophavsretslov-givningen, om end disse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, hvor generaladvokaten anfører, at eneste krav for beskyttelse er, at en frembrin-gelse er udtryk for ophavers egen intellektuelle frembringelse, jf. punkt 53 jf. M
  9. Generaladvokaten gør imidlertid i forlængelse heraf gældende, at dette ikke betyder, at medlemsstaternes nationale domstole ikke kan eller bør være restriktive med tildeling af ophavsretlig beskyttelse af designs, der mest hensigtsmæssigt hører ind under designlovgivningen, eksempelvis beklædningsgenstande. Her henviser generaladvokaten til, at originalitetskravet i ophavsretten er forskelligt fra kravene om nyhed og individuel karakter. Således argumen-teres der for, at et design sagtens kan være nyt og have en individuel ka-rakter uden, at dette er udtryk for ophavers intellektuelle frembringelse – det vil sige, at ophavers indsats har været fri og kreativ. Som det anføres i de sidste to sætninger i punkt 57 jf. M 77: ”Ethvert brugsmæssigt produkt besidder et visuelt aspekt, som er et resultat af udviklerens arbejde. Imid-lertid vil ikke ethvert visuelt aspekt være ophavsretligt beskyttet.” Det er desuden generaladvokatens opfattelse, at beklædningsgenstandes karakteristika ofte fortrinsvis udgøres af en sammensætning af idéer, der efter ophavsretslovgivningen ikke nyder beskyttelse. Der henvises i den forbindelse til punkt 60, jf. M 77 i forslaget til afgørelse: ” Kvalificering af de omhandlede frembringelser som værker, der kan beskyttes, og konstatering af en eventuel krænkelse, hvilket er rent formelle elementer, henhører selvfølgelig fuldt ud under den nationale domstols vurdering. 48 Det forekommer mig imidlertid, at kendetegn såsom »specifik sammensæt-ning af former, farver, ord og tal«, »farvesammensætningen«, placering af »lommen på maveregionen« eller »samling af […] tre stykker stof«, som det er foreholdt Cofemel, at denne skulle have reproduceret, bør analyseres som idéer, der kan have forskellige udtryk, eller endda som funktionelle løsninger, og ikke dækkes af den ophavsretlige beskyttelse.” Sammenfattende er det således generaladvokatens opfattelse, at om end be-tingelsen om, at en frembringelse skal være udtryk for ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, er det eneste krav, der i EU-retten gælder for ophavsretlig beskyttelse, er der heri tilstrækkeligt grundlag for, at med-lemsstaternes nationale domstole bør og skal udvise påpasselighed med at tildele ophavsretlig beskyttelse til beklædningsgenstande, hvis beskyttelse mere korrekt og hensigtsmæssigt hører hjemme i designlovgivningen. I modsat fald vil det kunne udvande såvel den designretlige som ophavs-retlige beskyttelse, samtidig med at det vil skade konkurrencen på marke-det. EU-Domstolen følger i sin dom i realiteten generaladvokatens retsopfat-telse, jf. også de mange henvisninger til forslaget. således at beklædnings-genstande normalt ikke bør nyde ophavsretlig beskyttelse af hensyn til konkurrencen. Muligheden for designbeskyttelse er mere velegnet - og til-strækkelig. Af dommens præmis 50-52, jf. M 76ff fremgår det således: ” 50 Det skal i denne henseende indledningsvis præciseres, at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordninger. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 51 og 55 i forslaget til afgørelse, har beskyttelsen af design til formål at beskytte genstande, som, alt imens de er nye og individualiserede, har en funktionsmæs-sig karakter og vil kunne masseproduceres. Desuden er denne beskyttelse til-tænkt at have en begrænset varighed, der er af en tilstrækkelig længde, såle-des at de investeringer, der er nødvendige for skabelsen og fremstillingen af disse genstande, indtjenes, uden unødig hindring af konkurrencen. For sit vedkommende er den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt længere, forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker. 51 Af disse grunde, og som generaladvokaten har bemærket i punkt 52 i sit forslag til afgørelse, må tildelingen af en ophavsretlig beskyttelse for en genstand, der er beskyttet som design, ikke medføre, at formålene med og effektiviteten af disse to typer af beskyttelse undergraves. 52 Heraf følger, at selv om beskyttelsen af design og den ophavsretlige be skyttelse i henhold til EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand, 49 må denne kumulation kun komme i betragtning i visse situationer.” [vores understregning] Selv om Domstolen normalt kun fortolker EU-retten og ikke foretager den egentlig retsanvendelse, hvilket som bekendt overlades til de nationale domstole, jf. også punkt 8-11 i Domstolens ”Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål” (EUT 18.11.2019 C380/1), jf. M 90 og dom af 6.10.2021, Consorzio Italian Management og Ca-tania Multiservizi (CILFIT II) (C-561/19, EU:C:2021:799) jf. M 80, følger det i realiteten af de efterfølgende præmisser, at det har undtagelsens karakter, at beklædningsgenstande vil nyde ophavsretligt beskyttelse. Domstolen udtaler således i præmis 55, jf. M 63 følgende: ”Heraf følger, at den omstændighed, at modeller, såsom de i hoved-sagen omhandlede tøjmodeller, frembringer en særegen og karakteri-stisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan be-grunde, at disse modeller kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29.” På den baggrund konkluderes det i dommens præmis 56, jf. M 63 at ”artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyt-telse til modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.” Helt i overensstemmelse hermed har Højesteret i dom af
  10. juni 2020 (Sag BS7741/2019-HJR) jf. M 102 refereret i U 2020.2817 H jf. M 155, udtalt føl-gende om den (manglende) ophavsretlige beskyttelse af beklædningsgen-stande og sko: ”I EU-Domstolens dom af
  11. september 2019 i sag C-683/17 (Cofe-mel) tog domstolen på grundlag af de nævnte generelle kriterier stilling til, om nogle tøjmodeller (jeans, sweatshirts og T-shirts) kunne gives ophavsretlig beskyttelse. I sagen blev det bl.a. lagt til grund, at tøjmodellerne var ”frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.” EU-Dom stolen anførte i dommen bl.a., at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordnin-ger. Den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt læn-gere end beskyttelsen af design, er forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker, jf. dommens præmis
  12. Selv om be-skyttelsen af design og den ophavsretlige beskyttelse i henhold til 50 EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand, må denne ku-mulation kun komme i betragtning i visse situationer, jf. præmis
  13. I præmis 54 anførte domstolen, at det ganske vist er korrekt, at betragt-ninger af æstetisk karakter indgår i kreativ virksomhed, men at det ikke desto mindre er således, at ”den omstændighed, at en model skaber en æstetisk virkning, ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, om denne model udgør en intellektuel frembringelse, der afspejler ophavsmandens valgfrihed og personlighed, og dermed opfylder kravet om originalitet” . På den baggrund kom EU-Domstolen til det resultat, at det forhold, at de pågældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan begrunde, at disse modeller kvalificeres som ”værker” som omhandlet i Info-soc-direktivet. Heraf fulgte, at de ikke kunne tildeles ophavsretlig be-skyttelse. Efter dommen må det antages, at tøjmodeller efter omstændighe-derne kan og skal kvalificeres som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Som det fremgår af dommen, er det imidler-tid ikke tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at de på-gældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frem-bringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om tøjmodellerne er frugten af fremstil-lingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen. Højesteret finder, at det, der efter dommen i Cofemel-sagen gælder for bedømmelsen af ophavsret til tøjmodeller, må antages at gælde tilsvarende for så vidt angår fodtøj, herunder gummistøvler.” På den baggrund kan det konstateres, at Sø- og Handelsrettens kendelse li-der af en væsentlig retlig mangel, idet retten slet ikke har foretaget oven-nævnte vurderinger/analyser i overensstemmelse med EU-retten, men blot uden begrundelse - og fejlagtigt - har lagt til grund, at de pågældende sko nyder ophavsretlig beskyttelse. Allerede af den grund skal kendelsen ophæves. Ganni A/S har opgivet den designmæssige beskyttelse, der efter Lulu’s Fas-hion Lounge havde været et mere rigtigt grundlag af vurdere sagen på. I Cofemel-sagen var sagens genstand tøjmodeller, som lige så godt kunne have været skodesign. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at netop disse betragtninger også bør finde anvendelse i forhold til Ganni’s Ballerina skodesign, hvis beskyttelse retteligt burde henvises til designretsbeskyttelse og ikke ophøjes til et værk i medfør af ophavsretsloven. 51 Ganni’s Ballerina og Ganni’s Sandal skodesign er begge designs til udpræ-gede modeprodukter, der findes i et formentlig millionstort antal varianter, hvor udformningen i vidt omfang er præget af tidens trend og funktionsbe-stemte forhold. Begge skodesigns er ingen undtagelse. De to skodesigns består udelukkende af velkendte grundforme og standardelementer, som end ikke er sammensat på en original måde, men tvær-timod inspireret af historien, herunder kendte luksusbrands som Triangle Kampus Kicks fra 1960-1970, Tommy Hilfiger fra 1990, Rossimoda fra 1992, Prada fra 2000, Dior fra sommeren 2002, San Marina, Société Anonyme fra 2003, Balmain fra vinteren 2015, Miu Miu, Gucci, Rabanne og Sacai fra for-årskollektionen 2016, Isabel Marant fra efteråret 2016, Antonio Marras fra 2017, Bottega Veneta og Balenciaga's forårs- og efterårskollektion fra 2018, Pierre Hardy fra foråret 2018, Cedric Charlier efteråret 2018, Moschino ef-teråret 2018, Charles & Keith fra sommeren 2019, Dior fra 2020, Mulberry fra vinteren 2020, Gucci fra foråret 2020, Badgley Mischka fra foråret 2020 og Doratore fra vinteren 2020 samt andre skodesigns, der var på markedet i mange årtier før de to skodesigns. Det gøres gældende, at de sagkyndige erklæringer ikke tager højde for de juridiske betragtninger og vurderinger af, hvilken form for beskyttelse der efter EU-retten, der bør gælde for produkter såsom sko, herunder de prin-cipper, som i henhold til Cofemel afgørelsen bør lægges til grund ved vur-dering af produkter og genstande, hvor frembringelsen er bestemt at tekni-ske hensyn, regler eller andre begrænsninger, såsom funktionsmæssige krav, Cofemel afgørelsen bestemmer at selvom beklædningsgenstande, herunder også sko, kan anses for at indeholde elementer, der er udtryk for ophavs-mandens frie og kreative valg og derfor generelt kan kvalificeres som et ’værk’, så følger det ikke heraf, at genstanden bør nyde beskyttelse efter op-havsretsloven. For genstande, såsom sko, gælder det at uanset at produktet frembringer en særegen visuel og karakteristisk effekt ud fra en æstetisk synsvinkel, så er genstanden begrænset af sine funktionsmæssige formål. Gennem EU-retten tilgodeses beskyttelseshensynene til denne form for produkter, der typisk masseproduceres, ved beskyttelse gennem designlov-givningen. Således bestemmer EU Domstolen i Cofemel dommen at: ’Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF af
  14. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslæg-tede rettigheder i informationssamfundet skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til 52 modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.’ Uanset at de ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer alle måtte tale for at Ganni’s produkter er originale og udtrykt for en vist frit og kreativt valg, så er det grundet produkternes funktionelle og deraf følgende formgiv-ningsmæssige begrænsninger ikke tilstrækkeligt til at tildele produkterne beskyttelse efter ophavsretsloven. Den beskyttelse som sådanne produkter nyder, og som tilgodeser producenternes investering overfor de konkur-rencemæssige hensyn i markedet, er retteligt designbeskyttelse. 3.
  15. Processen for Ganni’s designproces og skriftligt materiale Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at trods opfordret dertil har Ganni A/S alene med replikken fremlagt enkelte tegninger og ikke skriftligt doku-menteret designprocessen af Ganni’s skodesign, hvilket er et grundlæg-gende krav for at dokumentere ophavsret og kommerciel adskillelsesevne efter markedsføringsloven. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende det må herefter lægges til grund at, hverken tidspunkt eller egentlig skabelsesproces er dokumenteret og kan lægges til grund, ligesom det heller ikke kan lægges til grund at Person 1 er enedesigner og ophavsmand til de 2 designs. Ganni A/S er blevet opfordret til at oplyse navnet på praktikant, jf. PROVOKATION A og navne på de designere, der var involveret i processen hos Ganni A/S jf. PROVOKATION D. Da disse opfordringer ikke er imøde-kommet, hvorfor det må lægges til grund at Ganni’s Ballerina og Sandal skodesigns ikke er skabt alene, men er resultater af en fælles indsats mel-lem Person 1, praktikant og andre designere, der hjalp med de-taljer og designelementer. En mulig ophavsret til skodesignet kan herefter ikke tilhører Person 1 alene. 3.
  16. Ganni’s angivelse af konkrete designelementer Ganni A/S, eller mere rammende Ganni’s advokat og netop ikke designeren Person 1 angiver for Ganni’s Ballerina skodesign følgende 8 konkrete designelementer, som beskyttelsesværdige, idet de som også medgivet hverken er nye eller originale: • • En kantet ydersål med en spids snude, som dog afsluttes med en flad kant En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen • To stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen Stort set identiske metalspænder • 53 • • • • Dobbelt metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger En slingback strop over hælen En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver) Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at efter forklaringerne, oplysningerne og dokumentationen fremkommer i den tidligere sag BS-25562/2024 og replikken i denne sag, må det lægges til grund at det faktisk er ingen af disse elementer, som Person 1 selv opfatter som centrale desig-nelementer. Det er hælen og det chunky look som giver et maskulint ud-tryk, en hæl, som skulle være at genfinde på en loafer med rhinsten. Det gøres gældende at loafer med rhinsten ikke er skabt af Person 1 og at hælen som designelement ikke selvstændigt er ophavsret-ligt beskyttet og tilhører Ganni A/S jf. bilag EK, E
  17. Lulu’s Fashion Lounge bestrider at sammensætningen af disse i Ganni’s Ballerina skodesign er nyt og originalt, da sammensætningen er at finde i et betydeligt antal catwalk sko fra kendte brands, der ligger forud for ska-belsen af både Ganni’s Ballerina skodesign og Ganni’s Sandal skodesign jf. bilag DT, E155 og bilag DU, E
  18. Ganni A/S angiver for Ganni’s Sandal skodesign følgende 6 konkrete designelementer, som beskyttelsesværdige, idet de hverken er nye eller originale: • • • • • • En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen To identiske stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen Dobbelt metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver) En lav hæl i samme form Igen synes ingen af disse beskrivelser at være knyttet til Person 1's beskrivelse af, hvordan sammensætningen skulle være ny og origi-nal og et udtryk for en selvstændig frembringelse. Lulu’s Fashion Lounge bemærker at hælen ikke er videreført i Ganni’s San-dal skodesign, ligesom slingback heller ikke er videreført og bestrider at sammensætningen af disse i Ganni’s Sandal skodesign er nyt og originalt eller hentet fra andre skodesigns hos Ganni A/S jf. bilag DO, E
  19. 3.
  20. Valg af farver 54 Lulus’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed af Ganni er beskrevet hovedsagelig som et valg af farver til Gannis’ skodesign, herunder 1) en ydersål er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end re-sten af skoen, 2) en beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en an-den farve og 3) en skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgænge-lige i de samme farver). Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at valget af farver til Gannis skode-sign ikke afspejler ophavsmandens personlighed eller er udtryk for et krea-tivt valg, der har værkshøjde. Modefarver for skodesign gives der ikke ophavsretlig eller markedsførings-retlig beskyttelse for eller til en ophavsmand, og uanset at Person 1 har forklaret, at farverne var hendes valg, så gør Lulu Fashion Lo-unge gældende, at modefarver ikke er frie og kreative valg, som Ganni an-fører afspejler ophavsmandens personlighed og giver ophavsretlig beskyt-telse. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at Ganni’s skodesign er markedsført og solgt i andre farver end GRAYA og SANDRIA design, og at valget af farver til Ganni’s skodesign ikke afspejler ophavsmandens personlighed el-ler er udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. 3.
  21. Tekniske funktioner Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed videre af Ganni er beskre-vet med et par tekniske båret designelementer herunder, 1) to stropper med et metalspænde på hver strop, 2) en strop nær tæerne og en over vristen og 3) en slingback strop over hælen for ballerina skodesignet. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at valget af designtekniske funk-tionsbestemte udformninger ikke afspejler ophavsmandens personlighed eller er udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. De beskrevne strop-per er alle begrundet i skodesignet skal kunne udføres i en sko, der kan bruges på en fod. 3.
  22. Spids snude og metal eyelids Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at de frie og kreative valg som Ganni anfører afspejler ophavsmandens personlighed endeligt af Ganni for Balle-rina designet er beskrevet med et visuelle og delvis funktionsbestemte ele-menter 1) ved en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant for Ganni’s ballerina skodesignet og 2) metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige syninger. 55 Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at valget af en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant og metal eyelids på hver strop, som forbindes af synlige syninger, ikke afspejler ophavsmandens person-lighed, men er fundet i trends inden for skotøj, og derfor ikke et udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at det designelement som Ganni sær-ligt fremhæver er anvendelsen af metal eyelids som både har en teknisk-funktion og samtidig udgør en udsmykning. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at anvendelse af metal eyelids på sko ikke i sig selv er tilstrækkelig til at opnå værkshøjde. Til støtte herfor henvises bl.a. til Virksomhed 1's dommen om en gummi-støvle fra 2016 U.2020.2817 H, jf. M 124: ” Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt RUB 1 tillige nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, bemærker retten, at RUB 1 som gummistøvle kan karakteriseres som et trendy modeprodukt, der som nævnt i væsentlig grad er sammensat af allerede kendte designelementer, hvilket også gælder snørefronten. Herefter …finder retten, at der - uanset støvlens ubestridelige produktmæssige kvaliteter – ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at støvlen er ophavsretligt beskyttet som brugskunst, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1.” Til støtte herfor henvises også til New Balance dommen om en tennissko fra 2012 U. 2012.2693 H: ” Det lægges efter forklaringerne til grund, at GROUNDER HI og NUM-BER 5 blev præsenteret i USA og deres designs således offentliggjort dér forud for offentliggørelsen inden for Fællesskabet, ligesom begge sko er retro-designs og GROUNDER HI ligefrem et redesign og således en form for gen-brug af en P.F. FLYERS sko fra 1545 med rødder tilbage til 1530’erne. Disse sko findes herefter hverken beskyttet efter artikel 11 i Rådets forordning nr. c/2002 af
  23. december 2001 om EF-design eller efter ophavsretsloven.” Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at valget af en kantet ydersål med en spids snude, som afsluttes med en flad kant og metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger, ikke afspejler ophavsmandens person-lighed, men er fundet i trends inden for skotøj, og derfor ikke et udtryk for et kreativt valg, der har værkshøjde. Kantet ydersål og spidse snuder er så almindelige og findes på millioner af skodesigns. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende, at det eneste designelement, som Ganni særligt fremhæver, er anvendelsen af metal eyelets, som både har en teknisk funktion og samtidig udgør en udsmykning. 56 Metal eyelets har igennem mange år forekommet som udsmykning på både tasker, beklædning og skodesigns og er utvivlsomt et helt almindeligt og kendt designelement, som Ganni ikke har nogen ophavsret til. Hertil kom-mer, at på Ganni’s skodesign har metal eyelets også en teknisk funktion til at spænde skoen fast med. Lulu’s Fashion Lounge gør gældende at efter undersøgelse af Ganni’s tidli-gere skodesigns har det ikke være muligt at finde eye

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.