Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at udvisning af tiltalte ikke er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, associeringsaf

Udvisning af tyrkisk statsborger Dom afsagt den

1. april 2025 Sag 105/24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Det var ikke i strid med EMRK, associeringsafgørelsen eller TEUF at udvise en tyrkisk statsborger Tiltalte er tyrkisk statsborger. Han er ikke gift eller samlevende, men har en søn på 9 år, der er dansk statsborger. I landsretten blev Tiltalte fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang. Tiltalte blev idømt en tillægsstraf på fængsel i 1 år samt udvist af Danmark med indrejse forbud i 6 år. For Højesteret angik sagen, om udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privatliv, Associeringsrådets afgørelse om associering mellem EØF og Tyrkiet artikel 14 og Trakta-ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel
2. Højesteret udtalte bl.a., at udvisning ville indebære et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv og familieliv ef -ter Menneskerettighedskonventionen, og at det er afgørende, om udvisningen må anses for nødvendig af hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsvurdering. Efter associeringsafgørelsens artikel 14, kan en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene udvises, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. TEUF artikel 20 er efter EU-Domstolens fortolkning – bortset fra i ekstraordinære tilfælde – til hin-der for, at en tredjelandsborger udvises til et tredjeland, hvis den pågældende faktisk tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, og hvis udvisningen indebærer, at barnet bli-ver nødsaget til at forlade unionens område. Vurderingen heraf beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at der ikke bestod et sådant afhængighedsforhold, at sønnen ville være nødsaget til at forlade EU, hvis Tiltalte udvises. Under henvisning til de strafbare forhold i sagen, Tiltaltes øvrige domme for personfarlig kriminalitet og mange øvrige domme fandt Højesteret, at der var betydelig risiko for, at Tiltalte fremover ville begå al-vorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke blev udvist. Endelig fandt Højesteret efter en vurdering af Tiltaltes kriminalitet og hans tilknytning til Danmark og Tyrkiet, at det ikke var uproportionalt at udvise Tiltalte. Højesteret besluttede herefter, at Tiltalte skulle udvises med et indrejseforbud i 6 år. Landsretten var nået til samme resultat.