← Danmark

Højesteret ændrede til dels landsrettens dom og frifandt Administrations- og Servicestyrelsen, således at tre medarbejdere var forpligtet til at tåle

Flytning af arbejdssted Appellant, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 var forpligtet til at tåle flytning af deres arbejdssted i forbindelse med reformen af det daværende SKAT Sag BS-34985/2024-HJR Dom afsagt den

  1. april 2025 Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger 3 mod Administrations- og Servicestyrelsen og Sag BS-35254/2024-HJR Administrations- og Servicestyrelsen mod Centralorganisationen af 2010 for Dansk Told & Skatteforbund som mandatar for Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 I perioden 2017-2021 blev der gennemført en administrativ reform, hvorved det daværende SKAT blev erstattet af Skatteforvaltningen bestående af syv specialiserede styrelser. Reformen indebar flytning af 1.500-2.000 medarbejdere. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1, der var tjenestemandsansat, skulle flytte arbejdssted fra By 1 til By
  2. Appellant, tidligere Sagsøger 3, der også var tjenestemandsansat, og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2, der var overenskomstansat, skulle flytte arbejdssted fra By 3 til By
  3. Administrations- og Servicestyrelsen, der varetog flytningen, anvendte en standardiseret metode ved vurderingen af, om en flytning lå ud over, hvad den enkelte medarbejder var forpligtet til at tåle. Efter bevisførelsen lagde Højesterets flertal til grund, at den standardiserede metode, som styrelsen anvendte, indebar, at det alene var mertransporttid til og fra arbejde, der var afgørende for, om flytningen skulle tåles. Flytning skulle tåles, hvis mertransporttiden hver vej ikke oversteg 60 minutter for tjenestemænd med kommunal baggrund og 45 minutter for overenskomstansatte. Mertransporttiden blev opgjort ved brug af krak.dk baseret på kørsel i bil, hvis medarbejderen havde kørekort, og der var en bil i husstanden, der kunne anvendes til transport til og fra arbejde. Hvis dette ikke var tilfældet, blev mertransporttiden opgjort ved brug af rejse-planen.dk baseret på offentlig transport. Indsigelser fra medarbejdere om relevante konkrete individuelle forhold kunne føre til, at den standardiserede metode blev fraveget. Højesterets flertal fandt, at Administrations- og Servicestyrelsens metode for fastlæggelse af tålegrænsen klart holdt sig inden for rammerne af de principper, der i forbindelse med en generel administrativ reform gælder for tjenestemænd med kommunal baggrund og overenskomstansatte, jf. herved Højesterets dom af
  4. november 2010 (UfR 2011.551/2) og Højesterets dom af
  5. april 2011 (UfR 2011.2104). Appellant, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 måtte derfor – ligesom alle andre, der blev pålagt at flytte arbejdssted – som udgangspunkt acceptere at blive bedømt efter den standardiserede metode. Spørgsmålet var herefter, om de indsigelser, som Appellant, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 var fremkommet med, førte til, at den standardiserede metode skulle fraviges. Appellant, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 mertransporttid blev opgjort ved brug af krak.dk og baseret på, at de kørte i bil. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 havde gjort indsigelse mod styrelsens opgørelse af mertransporttid og havde henvist til, at krak.dk ikke gav et retvisende billede af den reelle mertransporttid, når der blev taget hensyn til myldretidstrafikken. Efter bevisførelsen fandt Højesterets flertal, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der gav grundlag for at fravige den standardiserede metodes brug af krak.dk. Flertallet lagde herved vægt på, at krak.dk er en sædvanlig anvendt og anerkendt måde at opgøre køretid på, jf. herved også Højesterets dom i UfR 2011.2104, og at opgørelsen efter krak.dk ikke påvirkes af skiftende eller tilfældige trafikale- og vejrmæssige forhold, køretidspunkt mv. Administrations- og Servicestyrelsen var derfor berettiget til at fastholde opgørelsen af mertransporttiden efter den standardiserede metode, herunder anvendelsen af krak.dk. Appellant, tidligere Sagsøger 3 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 havde gjort indsigelse mod bl.a., at deres mertransporttid blev opgjort med udgangspunkt i, at de kørte til arbejde i bil. Appellant, tidligere Sagsøger 3 havde henvist til, at hun hidtil cyklede på arbejde, at hun ikke kunne lide at køre bil uden for sit nærområde, og at hendes mand, der var pensionist, skulle anvende deres bil til forskellige gøremål. Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 havde henvist til, at hun normalt anvendte offentlig transport, og at hendes mand, der var pensionist, skulle have adgang til deres bil, da de boede på landet. Højesterets flertal fandt, at Appellant, tidligere Sagsøger 3 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2 ikke havde oplyst om sådanne særlige omstændigheder, der kunne føre til, at deres transporttid til det nye arbejdssted i By 1 skulle opgøres på grundlag af rejsetiden ved offentlig transport. Flertallet lagde herved vægt på, at den standardiserede metode bygger på den forudsætning, at medarbejderen normalt vil anvende den transportform, der er den tidsmæssigt mest fordelagtige. Når det mest fordelagtige er kørsel i bil, opgøres mertransporttiden efter en geografisk flytning af arbejdsstedet derfor på grundlag af kørsel i bil, når en sådan er til rådighed for medarbejderen. Administrations- og Servicestyrelsen var derfor berettiget til at fastholde opgørelsen af mertransporttiden efter den standardiserede metode, herunder baseret på kørsel i bil. Da hverken Appellant, tidligere Sagsøger 3, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 eller Appelindstævnte 2's, tidligere Sagsøger 2 mertransporttid ifølge den standardiserede metode oversteg henholdsvis 60 minutter og 45 minutter hver vej, var de forpligtet til at tåle flytningerne. Højesterets flertal frifandt på den baggrund Administrations- og Servicestyrelsen. Landsretten var nået til et andet resultat for så vidt angår Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 2.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.