ECLI:DK:HJR:2025:BS0000000458 Dom

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den

1. april 2025 Sag BS-35409/2024-HJR Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S og Kærende (advokat Gert Lund) mod Fødevarestyrelsen (advokat Sune Fugleholm) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den
2. september 2023 (BS-42468/2022-GLO) og af Østre Landsrets
3. afdeling den
4. juli 2024 (BS-45028/2023-OLR). Dommerne, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen, har deltaget i denne afgørelse. Påstande Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til landsretten som
5. instans. Indkærede, Fødevarestyrelsen, har påstået stadfæstelse. Parternes synspunkter Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende har anført navnlig, at sagen skal henvises til landsretten i
6. instans. 2 Fødevarestyrelsens brev af
7. november 2020 blev sendt ud til samtlige danske minkavlere. Rækkevidden af afgørelsen, herunder spørgsmålet om betydningen af at foretage et indgreb over for et erhverv uden lovhjemmel, kan få betydning for mange minkavlere. Sagen har derfor den nødvendige principielle karakter. Hverken de danske domstole eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til, om et meget indgribende og ulovligt påbud − rettet mod samtlige erhvervsdrivende inden for et erhverv − er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af borgerne mod vilkårlige indgreb fra staten, når staten samtidig er fuldt ud bevidst om den manglende hjemmel for sin ulovlige handling. Bedømmelsen af sagen er ikke primært afhængig af de konkrete omstændighe-der i forbindelse med aflivningen af de omhandlede mink. Minkene blev aflivet som følge af statsministerens pressemøde den
8. november 2020 og Fødevarestyrelsens påbud den
9. november
10. Folketinget har vurderet, at omstændighederne vedrørende aflivningen af mink var af almenvigtig betydning. Der foreligger således klare holdepunkter for at antage, at denne sag om aflivningen i relation til Menneskerettighedskonventionen har den samme væsentlige samfundsmæssige rækkevidde. Hertil kommer behovet for at sætte rammer for statens magtanvendelse i krisesituationer, herunder forholdet mellem hensynet til folkesundheden og beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som ejendomsretten i henhold til Menneskerettighedskonventionen. Dette har ikke kun betydning for de øvrige berørte minkavlere, men kan også fastlægge, om tilsvarende indgreb i fremtiden er i strid med Menneskerettighedskonventionen og udløser godtgørelse efter konventionen. Fødevarestyrelsen har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at henvise sagen til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt for at henvise sagen til landsretten, at sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, hvis sagen i øvrigt ikke rej-ser principielle spørgsmål. Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende har angivet, at de optællingserklæ-ringer, der blev udarbejdet i forbindelse med Fødevarestyrelsens optællinger af virksomhedernes besætninger, ikke er retvisende, hvilket nødvendiggør en be-vismæssig vurdering fra rettens side, som har betydning for sagens udfald. 3 Det er ikke anerkendt, at to ud af tre af minkavlerne aflivede deres mink som følge af statsministerens pressemøde den
11. november 2020 samt Fødevarestyrelsens brev af
12. november 2020, hvilket også er et bevistema i sagen. Denne sag angår således konkrete forhold hos Kærende (Enkeltmandsvirksomhed)s, Kærende I/S' samt Kærendes minkbesætning, og der er en række forhold, som der ikke er bevismæssig enighed om. Sagens udfald beror ikke på en abstrakt fortolkning af hjemmelskravet og beskyttelsen af ejendomsretten over for hensynet til at forhindre en trussel mod folkesundheden. En sådan afvejning er ikke relevant for rettens afgørelse af sagen. Det forhold, at de krav, der er rejst i sagen, udspringer af en sag, der har på-kaldt sig offentlighedens interesse, kan ikke begrunde, at retssagen må anses for principiel efter retsplejelovens § 226, stk.
13. At Folketinget valgte at nedsætte en granskningskommission kan heller ikke føre til, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten er opfyldt. Der ses ikke at være behov for, at Højesteret fastlægger eller præciserer retspraksis på baggrund af denne sag, idet der findes en meget veludviklet praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i relation til forståelsen af artikel 1 i første tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten ikke kan anses for opfyldt. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende betale 10.000 kr. til Fødevarestyrelsen. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 07-04-2025 kl. 09:57 Modtagere: Advokat (H) Sune Fugleholm, Advokat (H) Gert Møller Lund