UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. marts 2025 Sag 111/2023 og 16/2024 Anklagemyndigheden mod Domfældte (advokat Jytte Lindgård, beskikke

§ 29, stk.

1, nr. 2, og at forhandlingen om dørlukning skulle ske for lukkede døre i medfør af

§ 29c, stk.

1, 2. pkt., idet statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt krævede det. Byretten imødekom ikke anmodningen om, at forhandlingen om dørlukning skulle ske for lukkede døre, jf.

§ 29c, stk.

1, 2. pkt. I byrettens kendelse hedder det: ”Der er ikke f remført oplysninger, som kan begrunde en antagelse om, at forhandling om dørlukning i et offentligt retsmøde er påkrævet af afgørende hensyn til fremmede magter, jf.

§ 29c, stk.

1, 2. pkt., hvorfor bestemmes: Anmodningen om dørlukning und er forhandlingen om dørlukning tages ikke til følge.” Byretten tog endvidere ikke anmodningen om dørlukning efter

§ 29, stk.

1, nr. 2, til følge. I byrettens kendelse hedder det: ”Sagen angår fr istforlængelse af varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14. Der har i sagen i perioden fra december 2022 været afholdt et større antal retsmøder om fristforlængelse efter hjemrejselovens § 14, stk. 2, herunder i tre tilfælde under retsmøder i Østre Landsret, hvilke retsmøder alle er afholdt, uden at der har været fremsat begæring om dørlukning. Det forhold, at begæringen om fortsat varetægtsfængsling efter en afgø-relse fra Flygtningenævnet nu fremsættes efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, og at der muligt senere kan blive tale om at forberede en tvangsmæssig udsendelse, udgør ik-ke i sig selv forhold, der kan begrunde, at sagen i dette retsmøde skal behandles for luk-kede døre af hensyn til fremmede magter. Herefter og da anklagemyndigheden i øvrigt ikke har påvist konkrete forhold, som kan begrunde, at særlige hensyn til en fremmed stat kræver dørlukning under denne sag om fristforlængelse, tages anmodningen efter

§ 29, stk.

1, nr. 2, ikke ti l følge.” For så vidt angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling af Domfældte bestemte byretten, at hun i medfør af (nu) hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, skulle forblive varetægtsfængslet indtil den

1. november
2. I kendelsen hedder det bl.a.: ”Domfældte … blev den
3. december 2022 anholdt i Københavns Luft-havn i forbindelse med indrejse til Danmark. Ved Københavns Byrets dom af
4. de-cember 2022 blev udlændingen idømt 10 dages fængsel for overtrædelse af straffelo-vens § 174 og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Udlændingen søgte asyl i Danmark den
5. december 2022, og hun blev i forbindelse med domsafsigelsen vare-tægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk.
6. Østre Landsret har den
7. fe-bruar 2023, den
8. juni 2023 og den
9. september 2023 stadfæstet byrettens kendelser om fortsat varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk.
10. - 4 - Udlændingestyrelsen har den
11. juli 2023 meddelt udlændingen afslag på asyl. Sagen er behandlet i Flygtningenævnet, der den
12. september 2023 stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Udlændingen har den
13. oktober 2023 søgt om genoptagelse af sagen i Flygtningenævnet, hvilket ikke er tillagt opsættende virkning. Udlændingen har tilkendegivet, at hun ikke vil medvirke frivilligt til en udsendelse. Det må efter oplysningerne fra Hjemrejsestyrelsen lægges til grund, at det er muligt at udsende personer til udlændingens hjemland. Retten finder herefter, at betingelserne efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, er op-fyldt, idet mindre indgribende foranstaltninger efter det om udlændingens personlige forhold oplyste ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens tilstedeværelse, indtil der kan ske udsendelse, og idet en fortsat varetægtsfængsling i 4 uger efter en samlet vurde-ring af sagens oplysninger ikke vil være uproportio nal.” Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelser om dørlukning og begærede kæren tillagt opsættende virkning. Byretten bestemte, at kæremålet ikke skulle tillægges opsættende virkning. Domfældte kærede byrettens afgørelse om fortsat varetægtsfængsling af hende. Landsretten traf den
14. november 2023 afgørelse i kæresagen. I landsrettens kendelse hedder det: ”Eft er det oplyste må det antages, at afgørende hensyn til fremmede magter kræver, at forhandling om dørlukning skulle foregå for lukkede døre, jf.

§ 29c, stk.

1, 2. pkt. Anklagemyndighedens påstand herom tages derfor til følge. Efter det oplyste må det antages, at statens forhold til fremmede magter kræver, at retsmødet afholdtes for lukkede døre, jf.

§ 29, stk.

1, nr.

1. Anklagemyndighedens påstand herom tages derfor til følge. På grund af sagens karakter burde byretten have tillagt anklagemyndighedens kære om dørlukning opsættende virkning. For så vidt angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling er landsretten i øvrigt enig i byrettens begrundelse og resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse her om.” Varetægtsfængslingen af Domfældte blev den
2. november 2023 forlænget til den
3. december 2023, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
4. Retsmødet blev afholdt for dobbeltlukkede døre i medfør af

§ 29, stk.

1, nr. 2, og

§ 29c, stk.

1,

1. pkt. - 5 - Landsretten stadfæstede den
2. november 2023 byrettens afgørelser. Den
3. december 2023 besluttede Flygtningenævnet, at Domfældtes asylsag ikke skulle genoptages. Under et retsmøde ved byretten den
4. december 2023 om forlængelse af Domfældtes varetægtsfængsling blev det oplyst, at myndighederne i hendes hjemland den
5. december 2023 havde accepteret en tvangsmæssig udsendelse af hende. Byretten traf i rets-mødet afgørelse om, at varetægtsfængslingen af Domfældte skulle forlænges til den
6. januar 2024, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
7. Retsmødet blev afholdt for dobbelt-lukkede døre i medfør af

§ 29, stk.

1, nr. 2, og

§ 29c, stk.

1,

1. pkt. Landsretten stadfæstede den
2. december 2023 byrettens afgørelser. Den
3. december 2023 udsatte Udlændingestyrelsen udrejsefristen med 30 dage indtil den
4. januar 2024, idet styrelsen vurderede, at Domfældte havde været udsat for menneskehandel. Hjemrejsestyrelsen oplyste den
5. december 2023 til Center mod Menneskehandel, at det forhold, at Domfældte havde været udsat for menneskehandel, ikke gav anled-ning til løsladelse. Det fremgår af telefonnotat af
6. og
7. december 2023 fra Hjemrejsestyrelsen, at Domfældte ikke var indstillet på at medvirke frivilligt til udsendelse. Ved kendelser af
8. januar 2024 traf byretten afgørelse om dørlukning og om fortsat varetægtsfængsling af Domfældte. Som begrundelse for, at forhandlingen om dør-lukning skulle foregå for lukkede døre, er anført følgende: ”Efter det af anklageren anførte, og henset til det i Østre Lands rets seneste kendelser, herunder kendelse af
9. december 2023, anførte, må det efter det oplyste antages, at hensynet til fremmede magter kræver, at forhandling om dørlukning ikke foregår i et offentligt retsmøde, jf.

§ 29c, stk.

1,

1. pkt.” - 6 - Som begrundelse for, at også retsmødet skulle afholdes for lukkede døre, er anført følgende: ”Efter det af an klageren anførte, og på baggrund af det i Østre Landsrets seneste kendelser, herunder kendelse af
2. december 2023, anførte, må det antages, at statens forhold til fremmede magter kræver, at retsmødet holdes for lukkede døre. Anmodningen tages derfor til følge, jf.

§ 29, stk.

1, nr. 2 …” Som begrundelse for, at Domfældte skulle være fortsat varetægtsfængslet indtil den

1. februar 2024 i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, er anført bl.a.: ”Grundlaget for rettens kendelse af
2. februar 2023 og efterfølgende kendelser, herunder kendelse af
3. december 2023, der blev stadfæstet af Østre Landsret den
4. december 2023, er fortsat til stede. Efter det oplyste om Domfældtes forhold er der bestemte grunde til at an-se varetægtsfængslingen for nødvendig for at sikre hendes tilstedeværelse, indtil bestemmelse om udvisning kan finde sted. Det er oplyst, at … har accepteret en tvangsmæssig udsendelse af Domfældte, og Flygtningenævnet har meddelt afslag på genoptagelse af asylsagen. Det er vi-dere oplyst, at Domfældte er vurderet omfattet af menneskehandel og er meddelt en refleksionsperiode, hvorved udsendelsesfristen er udsat til den
5. januar
6. Sagen afventer Domfældtes tilkendegivelse om, hvorvidt hun øns-ker at medvirke til udsendelse eller ej. Hvis hun ikke ønsker at medvirke, forventer Hjemrejsestyrelsen, at der vil blive effektueret en ufrivillig udsendelse. Udlændingesty-relsen har oplyst, at det ikke giver anledning til løsladelse, at hun nu anses som omfattet af menneskehandel … Efter en samlet vurdering, da der er udsigt til, at der kan ske udsendelse inden for rime-lig tid, da mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anses for tilstrækkelige, og idet en fortsat varetægtsfængsling ikke vil være i strid med proportionalitetshensynet, er betingelser i hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, fortsat opfyldt.” Domfældte kærede kendelserne til landsretten. Den
7. januar 2024 oplyste Domfældtes daværende forsvarer til Hjem-rejsestyrelsen, at hun umiddelbart godt ville medvirke til udsendelsen. Det blev samtidig op-lyst, at hun gerne ville tale med myndighederne fra sit hjemland, og at hun ønskede forlæn-gelse af refleksionsperioden. Den
8. januar 2024 afholdt Center mod Menneskehandel en samtale med Domfældte bl.a. med henblik på udfyldelse af ansøgning om reintegrationsstøtte. Den
9. ja- - 7 nuar 2024 oplyste Center mod Menneskehandel til Hjemrejsestyrelsen, at der ikke var kom-met noget ud af samtalen med hende, da hun ikke var afklaret om sin medvirken til udsendel-se. Den
10. januar 2024 oplyste den daværende forsvarer til Hjemrejsestyrelsen, at han havde talt med Domfældte, og at hun gerne ville medvirke til udsendelse, ansøge om for-længelse af refleksionsperioden og tale med Center mod Menneskehandel. Ved Hjemrejsestyrelsens telefoniske henvendelse til Domfældte den
11. januar 2024 bekræftede hun, at hun ønskede at medvirke til udsendelsen. Den
12. januar 2024 planlagde Hjemrejsestyrelsen Domfældtes frivillige ud-sendelse til den
13. februar
14. Den
15. januar 2024 afholdt Dansk Flygtningehjælp en samtale med Domfældte, og Dansk Flygtningehjælp oplyste efterfølgende til Hjemrejsestyrelsen, at hun ønskede at medvirke til udsendelsen. Den
16. januar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om forlængelse af refleksionsperio-den til den
17. april 2024, således at hun skulle udrejse senest denne dag. Den
18. januar 2024 traf Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at Domfældte med-virkede til at udrejse. Den
19. januar 2024 oplyste myndighederne i Domfældtes hjemland, at de øn-skede at tale med hende inden udsendelsen af Danmark. Den
20. januar 2024 blev Domfældte tildelt reintegrationsstøtte. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at hun af Udlændingestyrelsen var vurderet menneskehandlet, og at Hjemrejsestyrelsen vurderede, at hun medvirkede til sin udsendelse. Domfældte oplyste ved en samtale med Hjemrejsestyrelsen den
21. januar 2024, at hun var indforstået med at tale med myndighederne fra sit hjemland samme dag. - 8 Efter samtalen oplyste disse myndigheder til Hjemrejsestyrelsen, at Domfældte havde oplyst, at hun ikke ville medvirke til udsendelsen. Myndighederne oplyste samtidig, at Hjemrejsestyrelsen kunne fortsætte udsendelsen som planlagt. Den
22. februar 2024 traf Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, at Domfældte ikke medvirkede til udrejsen. Samme dag anmodede Hjemrejsestyrelsen Udlændingestyrelsen om at ændre udrejsefristen til straks, så hun snarest muligt kunne udsendes. Landsretten stadfæstede den
23. februar 2024 byrettens kendelser af
24. januar 2024 om dørlukning og fortsat varetægtsfængsling. I landsrettens kendelse hedder det: ” Dørlukning Efter det oplyste må det antages, at afgørende hensyn til fremmede magter kræver, at forhandling om dørlukning skal foregå for lukkede døre, jf.

§ 29c, stk.

1, 2. pkt., og at statens forhold til fremmede magter kræver, at retsmødet afholdes for lukkede døre, jf.

§ 29, stk.

1, nr.

1. Det af den beskikkede advokat anfør-te kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelser om dørlukning. Varetægtsfængsling Ved Københavns Byrets dom af
2. december 2022 blev … Domfældte for overtrædelse af straffelovens § 174 idømt fængsel i 10 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. I forbindelse med domsafsigelsen oplyste Domfældte, at hun ansøgte om asyl i Danmark, og hun blev herefter varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 2, til den
3. januar
4. Fængslingsfristen er siden forlænget, senest til den
5. februar
6. Udlændingestyrelsen meddelte den
7. juli 2023 Domfældte afslag på asyl. Den
8. september 2023 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, og Flygtningenævnet meddelte den
9. december 2023 Domfældte afslag på hendes anmodning om genoptagelse af asylsagen. De … myndigheder har den
10. december 2023 accepteret at tilbagetage Domfældte, og udsendelse af hende til … er herefter planlagt til inden den
11. februar
12. Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen ved brevet af
13. decem ber 2023 om ’’Ud sat udrejsefrist i medfør af udlændingelovens § 33, stk. 7 ” samtidig tra f afgørelse om, at Domfældte er menneskehandlet. I brevet fastsatte styrelsen en udrejsefrist på 30 dage (refleksionsperiode), jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, således at Domfældte herefter skulle udrejse af Danmark senest den
14. januar
15. Ved afgørelse af
16. januar 2024 har Udlændingestyrelsen efter anmodning den
17. januar 2024 forlænget Domfældtes refleksionsperiode til den
18. april 2024, så-ledes at hun senest denne dag skal udrejse af Danmark. - 9 - Uanset at Domfældtes refleksionsperiode er forlænget til den
19. april 2024, og at planlagt udsendelse af hende til … inden den
20. februar 2024 derfor ikke kan finde sted, finder landsretten, at varetægtsfængsling er nødvendig for at sikre hen-des tilstedeværelse ved udsendelsen, idet mindre indgribende foranstaltninger efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses for tilstrækkelige. Betingelserne for fortsat va-retægtsfængsling i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, er herefter opfyldt. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse om v aretægtsfængsling.” Varetægtsfængslingen af Domfældte blev efterfølgende opretholdt, senest ved byrettens kendelse af
21. april
22. Domfældte blev udsendt af Danmark den
23. april
24. Retsgrundlag Det grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen fremgår af grundlovens § 65, stk. 1, og

§ 28a, hvorefter retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov.

Af

§ 29, stk.

1, nr. 2, fremgår det, at: ”Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning), … 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det…” Det følger af

§ 29c, stk.

1, 1. pkt., at afgørelse om dørlukning efter

§ 29

træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende repræsentanter fra pres-sen har haft lejlighed til at udtale sig. Af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., fremgår: ”Retten kan, is ær hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at også forhandling om, hvorvidt dørene skal luk-k es, skal foregå for lukkede døre.” Reglerne i

kapitel 2, herunder

§ 29, fik i hovedtræk deres nuværende affattelse ved lov nr.

362 af

1. juni
2. Det bagvedliggende lovforslag nr. L 78 af
3. november 1998 bygger på betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem ret-terne og pressen. - 10 - Af betænkning nr. 1330/1997 fremgår (s. 95): ”1.1.

§§ 29

og 30 (dørlukning) I overensstemmelse med grundlovens § 65, hvorefter der i retsplejen i videst muligt omfang skal gennemføres offentlighed, er det i

§ 29, stk.

1, fastsat, at retsmøder er offentlige. Hovedhensynet bag reglen om offentlighed i retsplejen må antages at være, at offentlighedens herunder mediernes adgang til at overvære retssager skal sik-re en retfærdig rettergang. Over for dette hensyn står en række andre hensyn, som taler for, at offentlighedens adgang til at overvære et retsmøde indskrænkes.

§ 29, stk.

2-6 opremser sådanne hensyn. …” Under udvalgets overvejelser anføres følgende om dørlukning (s. 111-112): ”Anvendelsen af ”dobbeltlukkede døre” har også været drøftet. Når også forhandling om dørlukning foregår for lukkede døre, sker der total hemmeligholdelse af den sigtedes identitet og sigtelsen og ofte også af, at der overhovedet har fundet retsmøde sted. Der har i udvalget været argumenteret for, at der må være en minimumsgrænse for, hvad der kan holdes skjult for offentligheden. Det har således været nævnt, at der altid bør være adgang til at gøre sig bekendt med sigtedes identitet, sigtelsens karakter, den sigtedes stilling til sagen (erkender/nægter), samt om der er sket fængsling (herunder hvor læn-ge, og om der har været tale om isolation) eller løsladelse, og om rettens afgørelse er kæret. Modsat har det været anført, at adgang til disse oplysninger netop er i strid med hele formålet med at lukke dørene under forhandlingen om spørgsmålet om lukkede dø-re, nemlig at varetage hensynet til fremmede magter og til sagens oplysning. Dobbelt-lukkede døre bruges hyppigt i sager vedrørende narkotikakriminalitet og organiseret økonomisk kriminalitet, og i netop disse sager kan det være af afgørende betydning at kunne ”mørklægge” sagen under de indledende efterforskningsskridt. Det er udvalgets konklusion, at der ikke er grundlag for at ændre de gældende retsregler om dørlukning og referatforbud i retsplejeloven. De hensyn, der ligger bag reglerne, må nødvendigvis tilgodeses. Bestemmelsernes ordlyd bør dog ændres til en mere overskue-lig og moderne sprogbrug. Selv om udvalget således ikke har fundet, at der er grundlag for at ændre

bestemmelser om dørlukning og referatforbud, finder udvalget, at domstolene i praksis i for ringe grad benytter sig af lovens mulighed for en differentiering af indskrænkninger-ne i offentligheden, ligesom afgørelserne om dørlukning og referatforbud ofte opleves som standardprægede uden reel begrundelse. Navnlig er det udvalgets opfattelse, at lov-ens ordning, hvorefter dørlukning kun kan ske, hvis nedlæggelse af referatforbud eller navneforbud ikke er tilstrækkeligt, næppe i alle tilfælde efterleves i overensstemmelse med lovens intentioner, ligesom det sjældent ses, at en dommer benytter sig af mulig-heden for foreløbigt referatforbud, som beskrevet af Dommer i U 1993 B.

1. Det sidste synes især formålstjenligt i sager, der forinden rets-mødet (typisk et grundlovsforhør) har været meget omtalt i medierne, enten fordi medi-erne har været anledning til, at sagen blev kendt, eller fordi politiet under efterforsknin-gen har anmodet om mediernes bistand til efterlysning m.m. Det kan i disse sager være - 11 rimeligt at tage hensyn til den offentlige interesse, der allerede før retsmødet er skabt omkring sagen. Usikkerheden om hvilken type oplysninger, der vil komme frem, kan imidlertid gøre det nødvendigt at træffe bestemmelse om dørlukning. …” Af udvalgets specielle bemærkninger til lovudkastet fremgår (s. 35-36): ”Til § 29 Stk. 1 samler de bestemmelser om dørlukning, der er fælles for civile sager og straffesager, og svarer til den gældende retsplejelovs § 29, stk. 2, og delvis tillige stk. 3 og
2. Ordlyden i bestemmel serne er ændret, idet ordene ”undtagelsesvis” og ”særegne om stændigheder” er udeladt. Disse ord har næppe en selvstændig betydning for praksis. Er de materielle betingelser for dørlukning opfyldt, kan dørene lukkes. Der er således ikke ved udeladelsen tilsigtet nogen lempelse af betingelserne for dørlukning. … Bestemmelsen om, at dørlukning kan ske, fordi særlige hensyn til fremmede magter kræver det, blev indført i 1939 umiddelbart før
3. verdenskrig. Bestemmelsen har været uden praktisk betydning. De internationale relationer må anses for tilstrækkeligt beskyt-tet ved bestemmelsen om dørlukning af hensyn til statens forhold til fremmede mag-ter…” Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, lovforslag nr. L 78, s. 2017-2019) fremgår: ”5.
4. Gældende ret m.v. Dørlukning. Efter

§ 29, stk.

1, er retsmøder som udgangspunkt åbne for offentlighe-den. Dette udslag af offentlighedsprincippet gælder både i civile sager og straffesager. Princippet om åbne døre har navnlig til formål at medvirke til at sikre en retfærdig rettergang, jf. betænkningen side 95. Dette hensyn kan imidlertid i nogle nærmere angivne tilfælde vige for andre væsentlige hensyn, jf.

§ 29, stk.

2-6. Retten kan således i både civile sager og straffesager undtagelsesvis beslutte, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når hensynet til sædeligheden, ro og orden i retslokalet, statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det. … I de ovenfor nævnte tilfælde skal retten overveje, om det i stedet for dørlukning vil være tilstrækkeligt med et referat- og navneforbud, jf.

§ 29, stk.

1. … Trykt retspraksis om dørlukning er sparsom, og kendelserne er som regel konkret begrundede. … - 12 5.
2. Lovforslagets indhold. Dørlukning og referatforbud. Udvalget finder det nødvendigt, at de hensyn, som ligger bag reglerne om dørlukning og referatforbud, kan tilgodeses. Det gælder selv i sager, hvor offentlighedens interesse i at få information kan siges at veje særligt tungt, f.eks. i sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller sager om forbrydelser mod det offentlige. Udvalget finder, at de gældende regler om dørlukning og referatforbud bør opretholdes. Udvalget foreslår dog nogle sproglige og redaktionelle ændringer af bestemmelserne. Udvalget anfører, at det er væsentligt, at man i retternes praksis er opmærksom på de muligheder, som retsplejeloven giver for at differentiere indskrænkningerne i offentlighedens adgang til at følge en sag. Udvalget peger bl.a. på bestemmelsen i lovens § 29, stk. 5, hvorefter dørlukning ikke må ske, hvis det er tilstrækkeligt at anvende bestem-melserne om referatforbud og navneforbud. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag, og lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed. …” Af de specielle bemærkninger til § 29 fremgår (Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, lov-forslag nr. L 78, s. 2031): ”Bestemmelsen i stk. 1 samler de bestemmelser om dørlukning, der er fælles for civile sager og straffesager. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29, stk. 2, samt del-vis stk. 3 og
3. Ordene ”undtagelsesvis” og ”særegne omstændigheder” er dog udeladt, idet de ikke kan antages at have nogen betydning for den praktiske anvendelse af be-stemmelsen. Dørene kan som hidtil lukkes, hvis de materielle betingelser herfor er op-fyldt. Der er således ikke med udeladelsen af de nævnte ord tilsigtet nogen realitetsæn-dring. … Udvalget har foreslået, at den gældende bestemmelse i lovens § 29, stk. 2, om dørluk-ning på grund af ”særlige hensyn til fremmede magter” ophæ ves. Efter udvalgets opfat-telse er det tilstrækkeligt, at dørene (som hidtil) kan lukkes af hensyn til statens forhold til fremmede magter. I høringssvarene over betænkningen er der peget på, at det i sager om ydelse af international retshjælp kan være rimeligt at lukke dørene med henvisning til vedkommende stats interesser, uden at dørlukningen kan siges at være begrundet i ”statens forhold ti l fremmede magter ”. Under hensyn hertil foreslås den gælde nde bestemmelse videreført på dette punkt, jf. det foreslåede stk. 1, nr.
4. …” Om bestemmelsen i

§ 29c, stk.

1,

1. pkt., fremgår følgende i betænkning nr. 1330/1997 (s. 36-37): - 13 - ”Der skal fortsat kunne ske dørlukning under forhandlingerne om, hvorvidt retsmødet skal ske for lukkede døre. Det er i visse - relativt fåtallige - sager nødvendigt, at der kan ske en ful dstændig hemmeligholdelse af retssagens behandling… Det er en konsekv ens af ændringen i § 29, hvor alene hensynet til statens forhold til fremmede magter kan begrunde dørlukning, at der i forslagets § 29 c nævnes hensynet til statens forhold til fremmede magter, i stedet for det mere generelle hensyn til fremmede magter, som anføres i gældende lovs §
2. …” Af de specielle bemærkninger fremgår (Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, lovforslag nr. L 78, s. 2032): ”Der skal fortsat være mulighed for, at dørene kan lukkes også under forhandlingerne om, hvorvidt retsmødet skal holdes for lukkede døre, jf. bestemmelsens stk. 1,
3. pkt. Det er i nogle få sager nødvendigt, at retssagens behandling kan holdes fuldstændig hemmelig. … Der skal ved afgørelsen o m ”dobbelt” dørlukning som hidtil bl.a. lægges vægt på, om dørlukningen er påkrævet af hensyn til fremmede magter. Dette er en ændring i forhold til udvalgets forslag, hvorefter alene hensynet til statens forhold til fremmede magter skulle kunne begrunde ”dobbelt” dørlukning, jf. om begrundelsen herfor bemærknin -gerne til den foreslåede § 29 ovenfor.” Anbringender Domfældte har for så vidt angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling anført navnlig, at den skete varetægtsfængsling ved kendelserne af
4. november 2023 og
5. februar 2024 var uproportional. Det er i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 6, at hele fængslingstiden ikke medregnes i den proportionalitets-vurdering, som skal foretages. På tidspunktet for landsrettens kendelse af
6. november 2023 var der forløbet omkring to måneder, siden Flygtningenævnet havde truffet afgørelse i sagen. I den periode havde de dan-ske myndigheder ikke rettet henvendelse om hjemrejsen til myndighederne i hendes hjem-land. Det skete efterfølgende, hvor myndighederne accepterede hendes hjemsendelse, dog uden at hendes forsvarer kunne få at vide, om der var tale om en accept af en frivillig eller tvangsmæssig udsendelse af hende. Udlændingestyrelsen erklærede den
7. december 2023, at Domfældte havde været udsat for menneskehandel, og styrelsen meddelte hende samtidig en refleksionsperiode, - 14 i hvilken hun havde ret til at blive i Danmark. Derfor skulle hun på dette tidspunkt have været løsladt, og Udlændingestyrelsen skulle have anvist hende et opholdssted. Med hensyn til spørgsmålet om dørlukning er anført navnlig, at selv om der ikke var journalister til stede ved fristforlængelsen den
8. oktober 2023, var der alligevel en offentlig inte-resse i, hvordan sagen forløb. Offentligheden har en generel interesse i at følge rettergangen i en straffesag. Dørlukning er i strid med internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Det er i Menneskerettighedskonventions artikel 6 fremhævet, at der skal være adgang til offentlig rettergang, ligesom det fremgår af artikel 14, stk. 1, i FN ’ s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder, at der skal være en fair og offentlig høring. Ved retsmøder om fristforlængelse – også de retsmøder, der finder sted, efter at en asylsag er afgjort – bliver der sjældent talt om fremmede magter. Retten skal i disse sager udelukkende sikre sig, at sagen fremmes behørigt, og afgøre, om der er udsigt til, at udlændingen kan udsendes. Den hjemsendelsesaftale, som det drejer sig om i denne sag, er næsten otte år gammel. Afta-len bliver ved med at være fortrolig, selv om ingen kan få svar på, hvorfor der er stillet krav om fortrolighed. Uden kendskab til i hvert fald hovedpunkterne i hjemsendelsesaftalen, er det ikke muligt at give et tilstrækkeligt forsvar. Højesteret har ved kendelser af
9. oktober 2023 (UfR 2024.297 og UfR 2024.384) fastslået, at dørlukning ikke var nødvendig, da oplysningerne om sagernes overordnede genstand var offentligt kendte. Oplysningerne om den pågældende hjemsendelsesaftale er tilsvarende offentligt kendte, da Politiken allerede den
10. april 2017 omtalte hjemsendelsesaftalen. Siden-hen er hjemsendelsesaftalen blevet omtalt af flere medier, senest i artikler fra oktober og de-cember 2023 i Politiken. Denne omtale ses ikke at have skabt problemer. En fuldstændig hemmeligholdelse af aftalen er derfor ikke nødvendig. Dermed er dørlukning i henhold til

§ 29, stk.

1, nr. 2., og § 29 c, stk. 1,

1. pkt., ikke nødvendig. Anklagemyndigheden har for så vidt angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling anført navnlig, at det var med rette, at landsretten forlængede fængslingen af Domfældte - 15 henholdsvis den
2. november 2023 og den
3. februar 2024, idet betingelserne herfor var opfyldt, jf. hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
4. Varetægtsfængslingerne var proportionale. Varetægtsfængslingens længde oversteg ganske vist væsentligt den idømte straf på 10 dages fængsel, som Domfældte fik ved Københavns Byrets dom af
5. december
6. Heroverfor står imidlertid, at hun nægtede at medvirke til udsendelsen, selv om hun havde pligt til det. Såvel Hjemrejsestyrelsen og Ud-lændingestyrelsen som politi og anklagemyndighed har fremmet sagen med den fornødne omhu. Den omstændighed, at Domfældte søgte asyl i Danmark den
7. december 2022, nødvendiggjorde behandling af hendes asylansøgning, hvilket bevirkede, at hun ikke var i udsendelsesposition før den
8. september 2023, hvor Flygtningenævnet meddelte hende afslag på asyl. På tidspunktet for landsrettens kendelser var der reel udsigt til udsendelse, idet både frivillige og tvangsmæssige udsendelser blev gennemført. At Udlændingestyrelsen den
9. december 2023 lagde til grund, at Domfældte var omfattet af handlingsplanen mod menneskehandel, medfører alene en udsættelse af udrej-sefristen, men er ikke til hinder for, at varetægtsfængslingen kan opretholdes, da bestemmel-sen om udvisning ikke er ophævet. Med hensyn til spørgsmålet om dørlukning er det anført navnlig, at Højesteret i en utrykt kendelse af
10. november 2017 har taget stilling til spørgsmålet om dørlukning i en helt tilsva-rende sag, og at der ikke er grundlag for nu at anlægge en anden vurdering. Det var under byrettens behandling af sagen tilstrækkeligt godtgjort, at Danmarks forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse krævede, at retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Dørlukning under behandlingen af en sag som den foreliggende, hvor det er begrundet i hensynet til statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse, er ikke afskåret efter Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk.
11. Det fremgår udtrykkeligt af artikel 6, - 16 stk. 1,
12. pkt., at offentlighed i retsplejen ikke er undtagelsesfri, og at dørlukning af en række grunde kan være påkrævet. Derudover omfatter artikel 6 kun straffesager fra det tidspunkt, hvor der foreligger en anklage for en forbrydelse, og indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen, hvilket i denne sag skete ved Københavns Byrets dom af
13. december
14. Der var ikke repræsentanter for pressen til stede under retsmødet ved Retten i Holbæk den
15. oktober 2023, hvorfor sagen ikke kan siges at have haft offentlighedens interesse. Afvejnin-gen af hensynene til offentlighedens interesse over for hensynene til beskyttelse af statens forhold til fremmede magter adskiller sig væsentligt fra Højesterets seneste kendelser fra 2023 om dørlukning, hvor Højesteret fandt, at der forelå en betydelig offentlig interesse i sagerne. Det forhold, at Politiken i en artikel fra den
16. oktober 2023 omtalte Retten i Holbæks ken-delse om, at byretten ikke imødekom anklagemyndighedens begæring om at afholde retsmø-det for lukkede døre, og at Politiken i denne forbindelse i øvrigt omtalte en hjemrejseaftale, gør ikke, at der er en så tungtvejende offentlig interesse i sagen, at hensynet til at beskytte statens forhold til fremmede magter må vige for hensynet til offentlighedens interesser. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Domfældte indrejste den
17. december 2022 i Danmark og foreviste i den for-bindelse en anden persons ægte pas. Hun blev anholdt samme dag og fremstillet i grund-lovsforhør den
18. december 2022, hvor hun ved en straksdom blev idømt 10 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 174 og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Under retsmødet oplyste hun, at hun ønskede at søge om asyl i Danmark. Hun blev i for-bindelse med domsafsigelsen varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk.
19. Va-retægtsfængslingen blev forlænget ad flere omgange. Den
20. september 2023 meddelte Flygtningenævnet Domfældte endeligt af-slag på asyl, og ved retsmøde i byretten den
21. oktober 2023 blev hun varetægtsfængslet til den
22. november 2023 i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
23. Retsmødet om vare-tægtsfængslingsspørgsmålet blev holdt for åbne døre, idet byretten ikke fandt grundlag for at imødekomme anklagemyndighedens anmodning om dørlukning efter

§ 29, stk.

1, nr. 2. Byretten fandt heller ikke grundlag for at imødekomme anklagemyndighedens - 17 anmodning om, at forhandlingen om, hvorvidt dørene skulle lukkes under retsmødet, skulle holdes for lukkede døre, jf.

§ 29c, stk.

1,

1. pkt. Byrettens afgørelser blev indbragt for landsretten, som ved kendelse af
2. november 2023 traf afgørelse om, at forhandlingen om, hvorvidt dørene skulle lukkes under retsmødet, burde være sket for lukkede døre, og at byrettens retsmøde vedrørende varetægtsfængslingsspørgs-målet burde være holdt for lukkede døre. Landsretten tiltrådte, at Domfældte skulle være fortsat varetægtsfængslet som bestemt af byretten. Varetægtsfængslingen af Domfældte blev ad flere omgange opretholdt i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
3. Dette skete ved bl.a. byrettens kendelse af
4. januar 2024, i hvilken forbindelse byretten også afsagde kendelse om dobbeltlukkede døre. Ved ken-delse af
5. februar 2024 stadfæstede landsretten byrettens kendelser af
6. januar
7. Sagen angår, om det var berettiget, at landsretten ved kendelserne af
8. november 2023 og
9. februar 2024 bestemte, at Domfældte skulle forblive varetægtsfængslet i med-før af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr.
10. Sagen angår endvidere, om der var grundlag for dobbeltlukkede døre under hensyn til statens forhold til fremmede magter, jf.

§ 29c, stk.

1,

1. pkt., og § 29, stk. 1, nr.
2. Varetægtsfængsling Efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, kan en udlænding varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil den pågældende kan udsendes som føl-ge af en eventuel beslutning om udvisning, og når udlændingen ikke har fast bopæl her i lan-det, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom. Højesteret tiltræder af de grunde, som er anført af landsretten, at betingelserne i hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, var opfyldt den
3. november 2023 og
4. februar 2024, hvor landsret-ten afsagde kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Domfældte for at sikre hendes tilstedeværelse med henblik på udsendelse. - 18 Som fastslået i højesteretspraksis, jf. bl.a. Højesterets kendelse af
5. april 2020 (UfR 2020.1998) og kendelse af
6. august 2023 (UfR 2023.4801), kan varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, ske, selv om frihedsberøvelsen vil overstige den forventede straf, såfremt den pågældende findes skyldig. Der skal imidlertid også ved fængsling efter denne bestemmelse foretages en proportionalitetsvurdering, således at frihedsberøvelsen ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt for at opfylde formålet med frihedsberøvelsen. Domfældte er som nævnt ved dom af
7. december 2022 idømt 10 dages fæng-sel for overtrædelse af straffelovens § 174 og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Straks efter dommen blev hun varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 2, idet hun havde ansøgt om asyl i Danmark. Flygtningenævnet meddelte hende den
8. september 2023 endeligt afslag på asyl. Hun blev herefter den
9. oktober 2023 varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, med henblik på udsendelse. Efter de foreliggende oplysninger lægger Højesteret til grund, at Domfældte ikke har ønsket at medvirke til udsendelsen. Hjemrejsestyrelsen har siden Flygtningenævnets afgørelse af
10. september 2023 løbende arbejdet på at effektuere udsendelsen af hende, her-under gennem samtaler med myndighederne i hendes hjemland, og det kan efter oplysninger-ne i sagen lægges til grund, at der på varetægtsfængslingstidspunkterne var reel udsigt til in-den for rimelig tid at udsende Domfældte. På den anførte baggrund tiltræder Højesteret efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at en proportionalitetsvurdering ikke var til hinder for fortsat varetægtsfængsling af Domfældte efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, som sket ved landsrettens kendel-ser af
11. november 2023 og
12. februar
13. Det forhold, at udlændingemyndighederne hav-de anset Domfældte for at have været udsat for menneskehandel, og derfor hav-de udsat hendes udrejsefrist, kan ikke føre til en anden vurdering. Dørlukning Efter de foreliggende oplysninger tiltræder Højesteret, at afgørende hensyn til fremmede mag-ter krævede, at forhandling om, hvorvidt dørene skulle lukkes under retsmøderne, skulle fore-gå for lukkede døre, jf.

§ 29c, stk.

1,

1. pkt. Det tiltrædes endvidere, at det under hensyn til statens forhold til fremmede magter blev besluttet, at retsmøderne om varetægtsfængsling af Domfældte skulle behandles for lukkede døre, jf. retsplejelo- - 19 vens § 29, stk. 1, nr.
2. Det, som forsvareren har anført for Højesteret, kan ikke føre til et an-det resultat. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens kendelser af
3. november 2023 og
4. februar
5. Thi bestemmes : Landsrettens kendelser stadfæstes. Statskassen skal betale kæreomkostningerne for Højesteret.