RETTEN I HERNING DOM afsagt den 1. marts 2023 Sag BS-47882/2021-HER Sagsøger (Kommune) (advokat Anne Mette Myrup Opstrup) mod Ankestyrelsen (advokat Jens Balle Reeder) Denne afgørelse er truffet af Do

udgangspunkt, at en tilskadekomst, der indtræffer på vej til og fra ar-bejde, ikke er omfattet, da en sådan skade ikke antages at skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis der er tale om kørsel i en firmabil læsset med varer. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Vidne 1 på tidspunktet for færdselsuheldet den

1. februar 2015 ikke var om-fattet af arbejdsskadesikringsloven, jf. §§ 4 og
2. 18 Det er tilskadekomne, der skal bevise, at hændelsen er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, og at der skal ske anerkendelse efter loven. Denne bevis-byrde er ikke løftet. Ad hjemmearbejde Tidligere leder Vidne 2 har under strafansvar ved hovedforhandlin-gen den
3. januar 2021 i Retten i Herning blandt andet forklaret følgende (bilag 2, side 4): ” Vidne 1 havde ikke en egentlig hjemmearbejdsplads, men mødte ind på institu-tionen eller kontoret. Hvis man skulle arbejde hjemme, så skulle det aftales med ham. Han havde ikke aftalt med hende, at hun skulle arbejde hjemme den dag. Han havde ikke stillet krav om, at hun læste mails hjemmefra…. Han havde talt med Vidne 1 og de andre ressourcepædagoger om, at det var vigtigt, at de mødte ind på kontoret. Det var vigtigt, at medarbejderne blev et team, som havde komplementære kompetencer og kunne dele viden, og at der blev faglig sparring mellem medarbejderne. Kommunen prioriterede, at hver medarbejder havde sit eget arbejdsplads/skrivebord. De kunne f.eks. sparre med kollegerne om forskellige programmer, som kørte i den enkelte institution. Arbejdet som ressourcepædagog kunne være ret ensomt, og kollegaskab var vigtigt for at få en faglig identitet og socialt fællesskab. Alle medarbejdere vidste, at det var vigtigt, at de kom på arbejdspladsen.” Efter uheldet blev det på intet tidspunkt drøftet mellem tilskadekomne og Vidne 2, at tilskadekomne havde påbegyndt arbejdet derhjemme. Det var hverken relevant eller nødvendigt i forhold til den pågældende opgave, at tilskadekomne åbnede mails m.v. derhjemme inden hun tog ud til institutionen. Det er således angivet i samtlige notater fra ledelsens side, at ” Vidne 1 kører galt på vej til arbejde” . Tilskadekomne havde en Citrix-ordning, så hun blandt andet kunne koble op på Sagsøger (Kommune)s netværk, når hun var ude på institutioner og lig-nende. Citrix-ordningen har aldrig været tænkt i relation til hjemmearbejde, hvilket også understøttes af, at medarbejderne ofte lod deres PC blive på konto-ret. Ankestyrelsen har i forbindelse med genoptagelsessagen indhentet supplerende oplysninger fra Sagsøger (Kommune) vedrørende hjemmearbejde (bilag 7). Det følger af oplysningerne fra kommunens intranet af
4. februar 2015, at der var mulighed for etablering af PC-hjemmeordninger, der gav ansatte adgang til Sagsøger (Kommune)s netværk. Det er samtidig angivet, at ” der er IKKE udar-bejdet en særaftale med faste hjemmearbejdsdage.” Formulering vedrørende hjemmearbejde blev på intranettet efterfølgende præ-ciseret som følger: ” PC-hjemmeordning giver ansatte adgang til Sagsøger (Kommune)s netværk. Der er ikke udarbejdet en særaftale med faste hjemmearbejdsdage. Der kan undtagelsesvis efter 19 aftale med nærmeste leder, arbejdes hjemme som følge af konkret opgave eller personligt behov.” Dette var tillige meldt ud af tilskadekomnes leder, Vidne 2, mundtligt inden uheldet den
5. februar
6. Ifølge afgørelse af
7. oktober 2021 (bilag 11) har Ankestyrelsen fundet, at forkla-ringen afgivet af Vidne 2 i Retten må tilsidesættes, da den efter Anke-styrelsens opfattelse ikke kan indeholdes i beskrivelse/notat af
8. marts 2017 (bilag E). Som Vidne 2 imidlertid forklarede under strafansvar i byretten, blev det pågældende notat lavet for at hjælpe tilskadekomne bedst videre i en prak-tik efter uheldet den
9. februar
10. Formålet med skrivelsen var således at til-skadekomne kunne få et job, og Vidne 2 vurderede, at det ville blive svært for tilskadekomne at tiltræde et job, hvor hun skulle møde på arbejde 5 ud af ugens 5 dage. Tilskadekomne havde i forvejen en del fravær før uheldet på grund af gener. Vidne 2 betonede således muligheden for hjemmearbejde i brevet, da han var af den klare opfattelse, at det ville give tilskadekomne øget mulighed for at komme i arbejde efter uheldet, såfremt hun kunne få et job, der delvis kunne klares hjemmefra, herunder f.eks. en konsulentfunktion med baggrund i de erfaringer og procesværktøjer, som hun havde tilegnet sig i Afdeling. Der må således lægges afgørende vægt på den forklaring, som Vidne 2 har afgivet under strafansvar i retten i Herning den
11. januar
12. Så-fremt der skulle arbejdes hjemmefra, var der tale om en planlagt aktivitet, hvor leder Vidne 2 på baggrund af ugeseddel og senere den digitale kalen-der havde været i løbende dialog med den enkelte medarbejder om, hvorvidt dispositionen var OK. Skulle man arbejde hjemmefra, skulle der således fra Vidne 2's side være en accept af, at der var en defineret tid, der i det konkrete tilfælde skulle bruges til forberedelse, journalisering eller andre på-krævede driftsopgaver, såsom dokumentation. PC-hjemmearbejdsplads kunne i øvrigt alene etableres efter skriftlig aftale mel-lem medarbejderen og Sagsøger (Kommune) – også i 2015 (bilag 13). Ad ”reelt stykke” arbejde Den tidligere retssag vedrørte tillige andre væsentlige forhold, som Ankestyrel-sen skulle forholde sig til i forbindelse med genoptagelse af den administrative sagsbehandling, herunder spørgsmålet om tilskadekomne udførte et egentligt stykke arbejde om morgenen den
13. februar 2015, inden hun kørte mod institu-tionen. 20 Det fremgår således af Ankestyrelsens tidligere afgørelse af
14. oktober 2017, der var til prøvelse under retssagen, at Ankestyrelsen lagde særlig vægt på føl-gende forhold: ” Vi lægger vægt på, at du var tilknyttet flere institutioner og i forbindelse med hver enkelt igangværende opgave samarbejdede med flere aktører. Det var derfor overvejende i arbejdsgivers interesse, at du i tidsnær sammenhæng med arbejdsdagens begyndelse af planlagte arbejdsopgaver orienterede dig om eventuelle ændringer og aflysninger i arbejdsdagen. Dette særligt under hensyntagen til flere aktører og effektiv planlægning af arbejdsdagen. Vi er således opmærksomme på, at du kun kortvarigt tjekkede mails, kalender og beskeder hjemmefra. Uanset det formodede meget begrænsede tidsrum, finder vi, at der har været tale om, at du har udført et egentligt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse. …. Vi bemærker, at vi har inddraget alle oplysninger i vores vurdering. Vi har lagt afgørende vægt på oplysningerne om arbejdsforholdets art og de konkrete omstændigheder om morgenen den
15. februar 2015.” Det kan lægges til grund, at tilskadekomne om morgenen mandag den
16. fe-bruar 2015 ganske kortvarigt tjekkede beskeder og mails på sin mobiltelefon, og at det arbejde hun skulle udføre på institutionen - som hun var på vej til, da uheldet indtraf - var observation af et barn. Det bestrides, at det er bevist, at tilskadekomne forberedte sig til mødet om morgenen. Det bestrides, at det er dokumenteret, at tilskadekomne om morge-nen udførte arbejde, der angik den konkrete arbejdsopgave med observation af barnet, og det er da også konstateret via logfiler, at tilskadekomne var logget ind på det pågældende barns sag den
17. og
18. februar 2015, men ikke den
19. februar 2015, hvilket er bekræftet af kommunens eksterne IT-samarbejdspartner (bilag 3, side 100). Der må i den forbindelse lægges afgørende vægt på de mest tidstro oplysninger i sagen, hvorefter tilskadekomne alene tjekkede mail og kalender. Dette er da også lagt til grund af Ankestyrelsen i tidligere afgørelse af
20. oktober
21. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 23-19, hvoraf fremgår, at det som udgangspunkt er sikredes oprindelige forklaring, der lægges til grund. fordi der er en formodning for, at tidsnære oplysninger indeholder den mest korrekte beskrivelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fandt endvidere i afgørelse af
22. august 2016 (bilag 3, side 52), at ulykken ikke var omfattet af loven med følgende be-grundelse: ” Du har selv oplyst, at du mødte på arbejde i dit hjem klokken 8.00, og at du her tjekkede dine mails, telefonbeskeder samt kalender og forberedte dig på dit møde. Vi har lagt vægt på, at det ikke betragtes som reelt arbejde og i arbejdsgiverens interesse at tjekke mails og kalender. Vi har ligeledes lagt vægt på, at det tidsrum du har haft til at forbe- 21 rede dig hjemmefra, har været mindre end 15 minutter, da du har oplyst, at skaden skete kl. 8.15...” Ankestyrelsen angav følgende i brev af
23. september 2019 (bilag 3, side 132): ” Selv om omfanget af det arbejde, som Vidne 1 udførte den pågældende morgen, før hun kørte hjemmefra, i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde, vurderer vi i den konkrete sag, at arbejdet har haft ka-rakter af et egentligt stykke arbejde...” Det samme er lagt til grund i den nye afgørelse fra Ankestyrelsen af
24. oktober 2021 (bilag 11), hvor Ankestyrelsen dog samtidig nu – som noget nyt - synes at lægge til grund, at tilskadekomne - udover at tjekke mails, kalender og opkald – flygtigt læste en foreløbig rapport igennem: ” Under sagens behandling ved Retten i Herning har du oplyst, at du den konkrete dag orienterede dig i din bærbare computer, hvor den foreløbige rapport i anonymiseret form lå på dit virtuelle skrivebord. Du læste rapporten flygtigt igennem, men du skrev ikke på rapporten. Selvom omfanget af det arbejde, som du udførte den pågældende morgen, før du kørte hjemmefra, i andre sammenhænge måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde, vurderer vi i den konkrete sag, at arbejdet har haft karakter af et egentligt stykke arbejde i form af forberedelse til det møde, som du skulle deltage i først, som arbejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for.” Uanset om det måtte kunne lægges til grund, som forklaret af tilskadekomne i Retten den
25. januar 2021 (bilag 2), at ”Det tog 15-20 minutter for hende at forbe-rede sig. Hun læste rapporten flygtigt igennem. Hun skrev ikke på rapporten.” , så kan det ikke lægges til grund, at der dermed har være tale om udførelse af et egent-ligt stykke arbejde i hjemmet om morgenen. Administrativ praksis og retspraksis tilsiger, at det tidsmæssige omfang af det arbejde, der skal udføres før påbegyndelse af transporten, skal have et vist om-fang og ikke alene bestå i kort gennemgang af mails og kalender, såfremt trans-porten – undtagelsesvist – skal være omfattet af loven. Ad samarbejde med flere aktører Ankestyrelsen har både i tidligere og efterfølgende afgørelse vedr. anerkendelse lagt vægt på, at tilskadekomne skulle samarbejde med flere aktører i institutio-nen. Ankestyrelsen angav således følgende i brev af
26. september 2019 (bilag 3, side 132): 22 ” Det væsentlige for vores vurdering har været, at Vidne 1 under varetagelsen af den enkelte opgave havde samarbejde med flere aktører, herunder perso-nalet i den enkelte institution, forældrene til det pågældende barn og andre involverede fagfolk. Det var derfor en væsentlig del af arbejdet, at hun orienterede sig om eventuelle ændringer og aflysninger for at tilrette arbejdsdagen mest effektivt.” Det samme er – fejlagtigt – angivet i Ankestyrelsens nye afgørelse af
27. oktober 2021 (bilag 11): ” Under opgavevaretagelsen samarbejdede du med flere aktører, herunder personalet i den enkelte institution, forældre og andre fagfolk.” Det bestrides, at denne præmis kan lægges til grund for det arbejde, der skulle udføres den pågældende dag, hvor uheldet skete. Ankestyrelsen har således ba-seret sin konklusion på forkerte forudsætninger. Det gøres gældende, at observationen af barnet ikke indebar deltagelse af andre aktører, herunder institutionens personale, barnets forældre eller andre fagfolk. Endvidere forelå der en mundtlig aftale om, at institutionerne skulle kontakte tilskadekomne og hendes kollegaer telefonisk, såfremt barnet, der skulle obser-veres, var sygemeldt. Tilskadekomne havde således intet særskilt behov for at tjekke beskeder eller mails, inden hun kørte hjemmefra den pågældende mor-gen. Det fremgår således bl.a. af forklaring under retssagen fra leder af Institution, Vidne 8 samt pædagog Person, at tilskadekomne alene skulle sidde inde på stuen i institutionen den pågældende dag og obser-vere barnet. Der skulle ikke deltage f.eks. psykologer eller lignede. Der var ikke andre aktører, som skulle deltage i observationen. Mødet ville alene blive aflyst, hvis barnet var sygt, og en evt. aflysning ville ske ved opringning til tilskade-komne, jf. bilag 2, side 5-
28. På baggrund af vidnernes forklaringer var det ikke nødvendigt for tilskade-komne den pågældende morgen at tjekke sine mails eller beskeder, idet hun ville modtage en opringning, såfremt mødet blev aflyst. Ad ”i arbejdsgivers interesse” Der blev ikke udført et reelt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse om morge-nen den
29. februar 2015 inden kørslen, og det var ikke primært i arbejdsgivers interesse, at tilskadekomne kørte direkte til institutionen i stedet for at køre ind forbi den faste arbejdsplads på Adresse i By
30. Både børne- og familiechef Vidne 3 og tilskadekomnes tidligere leder Vidne 2 forklarede under retssagen, at det var i tilskade-komnes og ikke i arbejdsgiverens interesse, at hun ikke mødte ind på kontoret, før hun kørte til institutionen, ligesom de har forklaret, at tilskadekomne ikke 23 sparede tid ved at køre den rute, som hun valgte frem for at køre forbi kontoret først. Dette var et tvistepunkt under retssagen, fordi Ankestyrelsen i sin afgørelse af
31. oktober 2017, side 3 nederst havde henvist til principafgørelse U-13-08, hvor den tilskadekomne havde udført et reelt stykke arbejde om morgenen, inden hun kørte direkte til et møde i samme by, hvor hun boede og dermed sparede sin arbejdsgiver for ca. 100 kilometers transport, da den faste arbejdsplads lå i en anden by. Det må på baggrund af forklaringerne under retssagen lægges til grund, at den nævnte principafgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag. Arbejdsgiver har ikke haft nogen indflydelse på selve transporten, herunder at tilskadekomne valgte at køre i bil til institutionen. Hun kunne alternativt have valgt en anden transportform. Som oplyst af vidnerne Vidne 8 samt pædagog Person var det ikke nødvendigt for tilskadekomne at medbringe en kuffert med remedier til brug for mødet den pågældende morgen den
32. februar 2015, og jeg har note-ret mig, at tilskadekomne da også bekræftede dette under strafansvar i byret-ten. Vidne 2 har da også forklaret følgende under retssagen (bilag 2, side 5): ” Der er ikke nogen medarbejdere, som har fået en kuffert udleveret. De havde få redskaber f.eks. lejetøj eller bøger liggende, men det var noget, som man kunne have i en almindelig taske Både Vidne 2 og Børne- og familiechef Vidne 3 forklarede i byretten at de helst så, at medarbejderne mødte ind på kontoret for at få kolle-gial og faglig sparring. Vidne 3 forklarede bl.a. følgende: ” Kommunen ville gerne have, at medarbejderne arbejdede på kontoret for at de kunne sparre med hinanden. Der var ikke faste dage eller timer, hvor man arbejdede hjemme. Kommunen forudsatte ikke, at medarbejderen tjekkede mails/telefon hjemmefra. Det var der ikke en instruks om. Kommunen arbejdede med, at arbejdet startede, når man mødte ind på det første ”indmødested” . Vidne 2 forklarede bl.a. følgende: ” Det var altid i hans interesse som leder, at medarbejderne mødte ind på kontoret i stedet for at arbejde hjemme. Vidne 1 fik først kørselsgodtgørelse fra kontorets beliggenhed. De prøvede at lægge institutionsbesøgene om formiddagen. Det var ikke hans ønske, at me-darbejderne tjekkede mails om morgenen før institutionsbesøg.” 24 OPSAMLENDE BEMÆRKNINGER Det er særligt spørgsmålet om, hvorvidt det er dokumenteret, at tilskadekomne den konkrete dag (den
33. februar 2015) kan siges at have udført et egentligt stykke arbejde i hjemmet om morgenen, og om det primært har været i arbejds-givers interesse, at hun ikke først mødte op på den faste arbejdsplads, der er til prøvelse i nærværende sag. På baggrund af ovennævnte gennemgang må det lægges til grund, at der i nær-værende sag ikke er grundlag for at fravige

udgangspunkt om, at tilska-dekomnes kørsel hjemmefra den 23. februar 2015 ikke var en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Sagsøger (Kommune) har ikke haft indflydelse på eller ansvar for, hvorledes transporten foregik, og transporten – og tilskadekomnes tjek af mail og kalen-der (og evt. flygtig gennemgang af en rapport) - har ikke haft karakter af egent-ligt arbejde i arbejdsgivers interesse. Der har endvidere ikke været tale om kørsel i firmabil, der er særligt indrettet til at medbringe værktøj, redskaber el.lign. Tilskadekomne har bevisbyrden for, at hun var omfattet af

anvendelses-område på tidspunktet for skadens indtræden, herunder at der er grundlag for at fravige

udgangspunkt. Denne bevisbyrde er ikke løftet på baggrund af de oplysninger, som nu foreligger i sagen, og som vil blive uddybet under supplerende forklaringer for Retten. Skiftende forklaringer fra tilskadekomne Faktum i nærværende sag beror på tilskadekomnes skiftende forklaringer om omfanget og karakteren af det arbejde, hun angiveligt udførte om morgenen den 23. februar 2015, samt tilskadekomnes angivelser af, at de udførte opgaver var nødvendige for, at hun kunne foretage observation af det pågældende barn og holde sig orienteret om beskeder fra ukendte aktører. Ankestyrelsens vurdering i sagen bygger således i det hele på antagelser om-kring tilskadekomnes arbejde, og særligt antagelser om, at tilskadekomnes ar-bejde var af en sådan særlig karakter, herunder med deltagelse af og behov for daglig og nødvendig kontakt med flere aktører, at selv meget kortvarig gen-nemgang af mails og beskeder på tilskadekomnes mobiltelefon eller iPad inde-bar, at tilskadekomne havde udført egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, og at færdselsuheldet dermed var omfattet af

anvendelsesområde. Henset til, at bevisbyrden udelukkende påhviler tilskadekomne, og at arbejds-giver (Sagsøger (Kommune)) ikke er enig i tilskadekomnes forklaringer om behovet for at tjekke mails, beskeder og kalender den pågældende morgen, gø-res det gældende ud fra almindelige erstatningsretlige principper, at tilskade- 25 komne ikke med tilstrækkelig sikkerhed har løftet bevisbyrden for, at

udgangspunkt skal fraviges. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der kan rejses berettiget tvivl om rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse af

1. oktober 2021 (bilag 11), og at Sagsøger (Kommune) med overvejende sandsynlighed har godtgjort, at til-skadekomne på tidspunktet for færdselsuheldets indtræden ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der foreligger således et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
2. oktober
3. Afgørelsens principielle karakter og betydning for andre ansatte Afslutningsvis bemærkes, at tilskadekomnes arbejde med kontakt til flere aktø-rer ikke kan anses for særegen. Der kan således peges på mange andre arbejds-områder, hvor det samme vil gøre sig gældende, herunder advokater, håndvær-kere, socialrådgivere samt et stort antal medarbejdere hos Sagsøger (Kommune). Uagtet Ankestyrelsens angivelse af, at der er tale om en konkret vurdering i nærværende sag, vil en lignende situation forekomme for et utal af andre ar-bejdstagere på det danske arbejdsmarked, og dette vil - sagt med Ankestyrel-sens egne ord i U.2010.963/2V -” føre til helt uoverskuelige udvidelser af arbejdsska-desikringsordningen og er i klar modstrid med den måde, hvorpå retstilstanden på om-rådet er tænkt” . Udfaldet af nærværende sag har derfor principiel karakter, da det af Ankestyrelsen anerkendte arbejde om morgenen den
4. februar 2015 med tjek af mails, beskeder, kalender mv. udføres af ganske mange arbejdsta-gere landet over inden arbejdsdagens påbegyndelse. …” Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført: ”… Denne sag angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af
5. oktober 2021 (bi-lag 11), hvor Ankestyrelsen fandt, at Vidne 1's ulykke den
6. februar 2015 skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det foregik under.
7. ANBRINGENDER Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af
8. okto-ber 2021 (bilag 11), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at 26 Vidne 1's skade skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det er fore-gået under, således at hun er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. 3.1 Det retlige grundlag Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf.

§ 5, stk.

1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbej-det er foregået under. Skader, opstået under befordring til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf.

§ 4, stk.

3, og bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, jf. dagældende be-kendtgørelse nr. 939 af

1. november
2. Det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at skader opstået under befordring som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, men at befordring i visse situationer kan have karakter af egentligt arbejde i arbejdsgi-vers interesse, hvormed den ansatte vil være omfattet af loven under denne befordring. Baggrunden for, at tilskadekomst under befordring til og fra arbejde som ho-vedregel ikke er omfattet, er beskrevet i Betænkning nr. 792/1977, forarbejderne til lov nr. 79 af
3. marts 1978, Folketingstidende, tillæg A 1977-78, sp. 914, samt de nævnte forarbejder til arbejdsskadesikringsloven § 4, stk.
4. Det fremgår, at man ikke har fundet det rimeligt at lade arbejdsgiveren bære risikoen for for-hold, som han ikke har indflydelse på. Det anførte er samstemmende med det forhold, at arbejdsgiverens finansiering af erstatning mv. understøtter arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejds-skader, jf.

§ 1, stk.

2, idet arbejdsgiveren som hovedregel ikke har indfly-delse på ”arbejdsmiljøet” under transporten mellem hjem og arbejde. I den dagældende bekendtgørelses § 3 er angivet, at befordring til og fra fast el-ler midlertidig arbejdsplads betragtes i medfør af § 1 som sikret arbejde bl.a. un-der givne eksempler, der er opregnet i nr. 1-

1. Her fremgår det f.eks. af § 3, nr. 5, at den pågældende er sikret, når denne udfø-rer arbejde, der udgår fra hjemmet, og som indebærer befordring mellem kun-der, klienter eller forretningsforbindelser m.v. efter en plan, som denne selv lægger. Som eksempler på tilfælde, hvor tilskadekomne har været omfattet af arbejdsskadesikringsloven, kan nævnes bl.a. principafgørelse U-13-
2. I principafgørel-sens sag 1 skulle tilskadekomne transportere sig fra kunde til kunde for at ud- 27 føre sit arbejde. Arbejdsdagen begyndte, jf. ansættelseskontrakten, på tilskade-komnes private bopæl med at tjekke reservedele fra natlige leveringer m.m. Ulykken, der skete umiddelbart efter at han havde forladt sin bopæl, var omfat-tet af loven. Sag 2 i samme principafgørelse omhandlede en tilskadekommen, der havde 50 kilometer til sit faste arbejdssted. På skadesdagen arbejdede tilskadekomne hjemme efter aftale med arbejdsgiver. Tilskadekomne skulle herefter til møde i samme by, som hun boede i, men faldt på vejen og slog knæet. Ulykken var omfattet. Herudover kan nævnes U.2010.963V, hvor Vestre Landsret fandt, at tilskade-komne var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun var i gang med sit ar-bejde, da ulykken indtraf. Tilskadekomne havde efter aftale med sin arbejdsgi-ver en hjemmearbejdsplads, som hun ofte benyttede. Hun kunne selv tilrette-lægge arbejdet. Den pågældende morgen arbejdede hun hjemmefra, hvor hun forberedte sig, inden hun skulle til møde i en anden by. Tilskadekomne faldt på vej ned ad trappen uden for hjemmet på vej til sin bil. 3.2 Skaden skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det foregik un-der Ankestyrelsen fandt ved sin afgørelse af
3. oktober 2021 (bilag 11), at den ulykke, som Vidne 1 var udsat for den
4. februar 2015, skete i forbindelse med arbejdet eller de forhold, det foregik under, og således var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Vidne 1 var ansat som ressourcepædagog i Sagsøger (Kommune), hvor hun havde tilknytning til flere daginstitutioner i kommunen, hvor hun vejledte og indgik i pædagogiske opgaver i forhold til børn med sær-lige udfordringer. I kraft af sit arbejde med flere institutioner og i forbindelse med hver enkelt igangværende opgave samarbejdede hun med flere aktører, herunder persona-let i den enkelte institution, forældre og andre fagfolk. Vidne 1 besøgte typisk to-tre institutioner dagligt og ud-førte ellers kontorarbejde på sin faste arbejdsplads i administrationsbygningen på Adresse i By 1 eller hjemme. Hun tilrettelagde selv sit arbejde og arbejdstid, og hun tilrettelagde selv, om hun startede sin arbejdsdag med forberedende arbejde hjemmefra eller fra kon-toret, for herefter at køre til en af de institutioner, som hun var tilknyttet. Hun påbegyndte således arbejdsdagen hver dag klokken 8.00 enten på sin faste ar-bejdsplads eller hjemme. 28 Ordningen var overvejende i arbejdsgiverens interesse, da ordningen, som var udtryk for en effektiv planlægning af arbejdsdagen, bl.a. indebar, at der ikke blev brugt unødvendig arbejdstid på transport fra administrationsbygningen til institutionen. Ankestyrelsen har med rette vurderet, at Vidne 1 den
5. februar 2015 havde påbegyndt sit arbejde hjemmefra, idet hun havde tjekket mails, arbejdskalender og telefonbeskeder og kort forberedt den observations-opgave, hun skulle udføre den pågældende dag ved at have skimmet et anony-miseret udkast til rapport igennem, der lå på skrivebordet på hendes bærbare arbejdscomputer samt hendes papirnoter. På ulykkestidspunktet var hun på vej til dagens første planlagte arbejdsopgave i en af de institutioner, som hun var tilknyttet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Ankestyrelsen med rette vurderede, at ovenstående opgaver havde karakter af et egentligt stykke arbejde i form af forberedelse til det møde, som Vidne 1 skulle deltage i, og som arbejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for, selvom omfanget af det arbejde, som hun udførte den pågældende morgen i andre sammen-hænge, måske ikke ville anses for at være et egentligt stykke arbejde. Det kan derfor ikke føre til en ændret vurdering, at arbejdets tidsmæssige ud-strækning var begrænset, da udførelsen af opgaverne var et led i den beskrevne ordning. Det var således et nødvendigt og naturligt led i hendes arbejde som ressourcepædagog. Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at Vidne 1's arbejdsgiver har oplyst, at hun ikke havde en hjemmearbejdsplads, men kunne opkobles til arbejdspladsens netværk via Citrix, og at hendes arbejdsgi-ver i brev af
6. marts 2017 (bilag E) også redegjorde generelt for en ressource-pædagogs typiske arbejdsuge i kommunen. Arbejdsgiver oplyste, at man enten møder ind på en institution fra morgenstun-den for at løse en konkretopgave eller give vejledning, eller starter hjemme eller på den faste arbejdsplads for at forberede sig, læse mails, lave skriftligt arbejde eller holde møder. Man har typisk tre-fem igangværende opgaver på forskellige institutioner i det samme tidsrum og den enkelte opgave på dagen vil typisk vare mellem halvanden time til en hel formiddag eller eftermiddag. Vidne 1's arbejdsgiver oplyste desuden, at der ugentligt er én mødeeftermiddag for alle i afdelingen, og at den enkelte medarbejder selv planlægger sit arbejde og arbejdstid, som typisk ligger mellem klokken 8.00 og 16.00 henset til institutionernes åbningstid. 29 Ankestyrelsen har i forbindelse med den administrative sag efter Retten i Her-nings hjemvisning inddraget de for retten afgivne forklaringer i sin vurdering af, hvorvidt Vidne 1's ulykke den
7. februar 2015 var om-fattet af arbejdsskadesikringsloven. Vidne 1's arbejdsgiver Vidne 3 (børne- og familiechef) oplyste, at hun ikke havde en egentlig hjemmearbejdsplads med skrivebord eller lignende, men havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Vidne 1 kunne benytte sig af mulig-heden for at arbejde hjemme, men det var noget, de valgte. Ankestyrelsen har med rette vurderet, at forklaringen fra leder Vidne 2 om, at det skulle aftales med ham, hvis man skulle arbejde hjemme, ikke kan indeholdes i de oplysninger, som han gav i brevet af
8. marts 2017 og som derfor heller ikke kan anses som en uddybning af brevet. Forklaringen fra Vidne 2 om, at hjemmearbejde skulle aftales på forhånd, var også i modstrid med fremsendte erklæringer fra kolleger, som skriftligt bekræftede eksistensen af en ordning om hjemmearbejde uden forudgående samtykke fra lederen (bilag 4, s. 20-24). Ankestyrelsen har desuden under genoptagelsessagen indhentet yderligere op-lysninger fra Sagsøger (Kommune) om, hvilke regler der gjaldt for hjemmear-bejde på ulykkestidspunktet, og på baggrund af de tilvejebragte oplysninger (bilag 7) med rette vurderet, at der ikke fremgår regler om aftale for hjemmear-bejde, men at det alene fremgår, at en hjemmearbejdsplads skal være omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Dét, der fremgår om skriftlig aftale, går således alene på de tilfælde, hvor der etableres en egentlig hjemmearbejdsplads. Heller ikke disse oplysninger under-støtter Vidne 2's forklaring i retten. Vidne 2's forklaring kan derfor ikke føre til en tilsidesættelse af de øv-rige oplysninger, der er indgået i sagen om Vidne 1's ar-bejde som ressourcepædagog. Ankestyrelsen har foretaget en konkret vurdering af alle oplysningerne i sagen og samlet set fundet, at det på tidspunktet for ulykken på Vidne 1's arbejdsplads var muligt at arbejde hjemmefra – også uden forudgå-ende samtykke. Skaden skyldes således arbejdets forhold, idet Vidne 1 var i gang med sit arbejde, da skaden skete. Vidne 1 er så-ledes omfattet af arbejdsskadesikringsloven. 30 Sagsøger (Kommune) har anført, at Vidne 1 har afgivet skiftende forklaringer om omfanget og karakteren af det arbejde, hun udførte, inden hun kørte til institutionen. Det bestrides. Vidne 1 har derimod uddybet og præciseret omfanget af det arbejde, som hun foretog fra hjemmet. Sagsøger (Kommune) har således ikke godtgjort det fornødne grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, og Ankestyrelsen skal derfor frifindes. 3.3 Ad hjemvisningspåstanden Hvis retten finder grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, men ikke at kunne give Sagsøger (Kommune) medhold i sin påstand, kan retten hjemvise sagen. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf.

§ 5, stk.

1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbej-det er foregået under. Skader, opstået under befordring til og fra arbejde, er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, jf.

§ 4, stk.

3, og bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, jf. dagældende be-kendtgørelse nr. 939 af

1. november
2. Det fremgår af forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, at skader opstået under befordring som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, men at befordring i visse situatio-ner kan have karakter af egentligt arbejde i arbejdsgivers interesse, i så fald vil den ansatte være omfattet af loven under denne befordring. På ulykkestidspunktet var Vidne 1 på vej til dagens første planlagte arbejdsopgave med et barn i en af de institutioner, som hun var tilknyttet. Hun har forklaret, at hun startede dagen at tjekke mails, kalender, opkald og beske-der. Dette bl.a. for at se, om der var aflysninger eller ændringer i planlagte ar-bejdsopgaver. Hun har endvidere oplyst, at hun havde en ufærdig rapport om det barn, som hun skulle arbejde med på sit digitale skrivebord, og at hun ori-enterede sig heri, før hun kørte mod institutionen. Der er enighed om, at Vidne 1 ikke havde en egentlig hjemmear-bejdsplads, men at hun kunne tilgå arbejdspladsens netværk hjemmefra via Ci- 31 trix. Uanset, at der var tale om arbejde i kortere tidsrum, finder retten efter op-gavernes karakter og nære tilknytning til arbejdet, at der var tale om, at hun før transporten blev påbegyndt, udførte et egentligt stykke arbejde i arbejdsgivers interesse, som arbejdsgiver er den nærmeste til at bære ansvaret for. Dette gælder uanset, at der ikke blev sparet transporttid for den ansatte sammenholdt med den situation, hvor hun var mødt på kommunens administrationsbygning, før hun kørte til institutionen. Retten lægger herved vægt på, at Vidne 1 var tilknyttet flere institu-tioner og i forbindelse med hver enkelt igangværende opgave samarbejdede med flere aktører. Det bemærkes i denne forbindelse, at også personalet i bar-nets institution og barnets forældre i denne sammenhæng må betragtes som ak-tører. Det var således en nødvendig del af hendes arbejde at transportere sig til flere forskellige institutioner. Arbejdsgiveren har oplyst, at man som ressource-pædagog i kommunen selv tilrettelægger arbejdsdagen. Hun havde således en høj grad af frihed til at selv at tilrettelægge sit arbejde. Vidne 2's forklaring både under rettens første behandling af sagen og under denne sag, adskiller sig fra de oplysninger, som han gav i brevet af
3. marts
4. Forklaringen om baggrunden for indholdet af brevet, har også væ-ret forskellig fra hans forklaring herom ved rettens første behandling af sagen. Forklaringen adskiller sig også fra de forklaringer, som Vidne 1 og hendes tidligere kolleger har afgivet. Oplysningerne om, at hjemmearbejde for Vidne 1 krævede forudgående aftale med hendes leder, fremgår heller ikke af kommunens oplysninger om mulighederne for hjemmearbejds-plads som alene angav, at egentlige hjemmearbejdspladser skulle overholde ar-bejdsmiljølovgivningen. Retten finder, at Vidne 1's forklaring om adgangen til hjemmearbejde, uden forudgående aftale herom med lederen for det enkelte hjemmearbejde, er blevet fastholdt om end uddybet under hele sa-gen. På denne baggrund finder retten, at Vidne 1's forklaring, hvor-efter hun havde adgang til at arbejde hjemme, uanset at dette ikke konkret var aftalt med lederen, må lægges til grund. Retten finder efter en samlet vurdering ikke, at der er det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Retten tager derfor Ankestyrel-sens frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 86.250 kr. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret, hvorfor sagsomkostningerne er tillagt moms. THI KENDES Ankestyrelsen frifindes. FOR RET: 32 Sagsøger (Kommune) skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 86.250 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 01-03-2023 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger (Kommune), Advokat (H) Anne Mette Myrup Opstrup, Advokat (H) Jens Balle Reeder, Sagsøgte Ankestyrelsen