Obsah (6)

§ 260§ 259§ 261§ 133§ 989§ 372

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 2. maj 2025 Sag BS-39916/2024-HJR Kærende (advokat Lotte Bliddal) mod Indkærede (selv) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 14. afdeling de

krav, jf.

§ 260

. Hvis ikke landsretten har modtaget en ny ankestævning fra en advokat med møderet inden udløb af ankefristen, må det forventes, at landsret-ten vil afvise ankesagen.” Ved meddelelse af 4. april 2024 blev der anført følgende til landsretten på vegne af Indkærede: ”Ad. ankestævning … Jeg skal gøre opmærksom på at ankestævningen er indgivet af Indkærede, hvilket også fremgår af selve ankestævningen, og at ankestæv-ningen således opfylder

krav.” Den 24. april 2024 afsagde Vestre Landsret kendelse om, at ankesagen ikke skulle afvises. I landsrettens begrundelse hedder det: ”Landsdommerne Malene Værum Westmark og Erik P. Bentzen udta-ler: Efter

§ 259, stk.

1, kan enhver som udgangspunkt gå i rette for sig selv, og Indkæredes navn fremgår som underskriver på 4 det supplerende processkrift, der er benævnt ”Ankestævning” . Heref-ter, og da Advokat over for landsretten har oplyst, at ankestævningen er indleveret af Indkærede på egne vegne, er der ikke grundlag for at afvise sagen. Landsdommer Nichlas Madsen (kst.) udtaler: Det følger af

§ 261, stk.

2, og praksis vedrørende denne bestemmelse, at advokater, der indleverer processkrifter i ankesager for landsretten, herunder ankestævninger, skal have møderet for landsret, jf.

§ 133, stk.

1. Ved bedømmelsen af, om en ankestævning er indleveret på sagsporta-len af parten selv, eller af en repræsentant for parten, skal der efter min opfattelse lægges vægt på oplysningerne om repræsentation i både den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift, men tillige om disse processkrifter efter en helhedsbedømmelse frem-træder som udarbejdet af parten selv eller af dennes repræsentant. Jeg lægger på baggrund af oplysningerne i rettens sagsbehandlingssystem til grund, at ankesagen ikke er oprettet af appellanten selv, men af Person. Det supplerende processkrift fremtræder som udarbejdet af Advokat, og af den automatisk dannede ankestævning og det supplerende processkrift fremgår, at Advokat repræsenterer Indkærede. På denne baggrund anser jeg ankestævningen og det supplerende processkrift for indleveret af Advokat. Den omstæn-dighed, at Indkæredes navn tillige fremgår af det supplerende pro-cesskrift, og at Advokat ved meddelelse af
2. april 2024 har oplyst, at ankestævningen er indleveret af Indkærede, kan under de ovenfor anførte omstændigheder ikke føre til en anden vurde-ring. Jeg stemmer derfor for at afvise ankesagen. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.” Anbringender Kærende har anført navnlig, at sagen er undergivet den borgerlige retspleje, jf.

§ 989

, hvorfor sagen skal behandles som enhver anden sag, som ikke er en småsag, og som verserer ved landsretten. 5 Ved kendelse af

1. marts 2020 (UfR 2020.1746) stadfæstede Højesteret landsrettens afvisningsdom med den begrundelse, at ankestævningen ikke var indleveret af en advokat med møderet for landsretten. Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at den ankestævning, som er indtastet i systemet og oprettet i sagsportalen, og selve processkriftet ”suppl. sagsoplysninger” indeholdende ankestævningen hidrører fra eller er udarbejdet af Advokat, og at det ikke er Indkærede, som har udarbejdet ankestævningen eller indleveret den. Advokat har ikke møderet for landsret, og det har stud.jur. Person, som var ansat hos Advokat, og som har indleveret og indtastet ankestævningen, heller ikke. Det er ikke tilstrækkeligt for en gyldig ankestævning, at Indkæredes navn er sat på stævningen ved siden af Advokat. Ankestævningen kan således ikke anses for indleveret af Indkærede selv. Ankefristen på 4 uger udløb den
2. marts
3. Ankestævningen skal derfor afvises, idet der ikke inden ankefristens udløb er indleveret en ankestævning fra en advokat med møderet for landsret, jf.

§ 372, jf.

§ 133, stk. 1, jf. § 261, stk.

1. Indkærede har anført navnlig, at det, at Advokat har uploadet ankestævningen, ikke er udtryk for, at stævningen ikke er indleveret af hende selv. Upload af ankestævningen kan sidestilles med, at Advokat har hjulpet med at lægge et brev med ankestævningen, som hun er afsender af, i en postkasse. At Advokat har bistået med at formulere ankestævningen, kan ikke ændre herved, jf. Højesterets kendelse af
2. marts 2020 (UfR 2020.1746). I den pågældende sag var ankestævningen ikke underskrevet af nogen, der kunne møde i landsretten. Det er ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor ankestævningen er underskrevet af hende selv, og hun er berettiget til at møde i landsretten på egne vegne. Landsrettens afgørelse er i overensstemmelse med Højesterets praksis, jf. sag BS35303/2020-HJR, hvor ankestævningen til Højesteret var underskrevet af appellanten selv, men blev indsendt af en advokat uden møderet for Højesteret. Højesterets begrundelse og resultat Retten i Viborg afsagde den
3. marts 2024 dom i en sag mellem Indkærede og Kærende. Indkærede var under sagen repræsenteret af Advokat. Ved dommen blev Kærende frifundet. 6 Dommen blev den
4. marts 2024 anket til landsretten. Ankefristen udløb den
5. marts
6. Den
7. april 2024 anførte Advokat i en med-delelse til landsretten, at ankestævningen er indleveret af Indkærede. Sagen angår, om anken skal afvises, fordi der ikke inden ankefristens udløb er indleveret en ankestævning fra Indkærede eller fra en advokat med møderet for landsret, jf.

§ 372, stk.

2,

1. pkt., jf. § 133, stk. 1, og § 261, stk. 2, samt § 259, stk.
2. Spørgsmålet er i den forbindelse, om ankestævningen skal anses for at hidrøre fra Indkærede eller fra Advokat, der ikke har møderet for landsret. Højesteret finder, at der ved vurderingen heraf må lægges afgørende vægt på, at det af den ankestævning, som er indleveret i et dokument af dokumenttypen ”Suppl. sagsoplysninger” med overskriften ”ANKESTÆVNING” , fremgår, at Indkærede er afsender af ankestævningen. Det er således ikke kun Advokat, som har underskrevet ankestævningen, men også Indkærede, der som part i sagen er berettiget til at gå i rette for sig selv, jf. retspleje-lovens § 259, stk. 1, og som dermed på egne vegne gyldigt kan indlevere anke-stævningen til landsretten. Der foreligger ikke oplysninger om, at Indkærede ikke skulle have godkendt ankestævningen, og Højesteret lægger herefter til grund, at det er Indkærede og ikke Advokat, der som nævnt ikke har møderet for landsret, som har indleveret ankestævningen. På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at afvise ankesagen. Højesteret skal i den forbindelse bemærke, at landsretterne bør sikre, at alene advokater, som er berettigede hertil, har adgang til den digitale sagsportal (minretssag.dk) under en ankesags behandling. Højesteret stadfæster herefter kendelsen. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 02-05-2025 kl. 15:02 Modtagere: Indkærede, Advokat (H) Lotte Bliddal, Kærende