Obsah (8)

§ 50§ 26§ 8§ 32§ 7§ 10§ 31§ 49

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. april 2025 Sag 106/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Lasse Martin Dueholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt d

§ 50, stk.

1, idet der var ind-trådt væsentlige ændringer i Tiltaltes forhold, jf.

§ 26

. - 2 Det fremgår af kendelsen, at der til brug for prøvelsen i medfør af

§ 50var indhentet en udtalelse af 7.

juni 2024 fra Udlændingestyrelsen, hvori styrelsen anbefalede en ophævelse af udvisningen, idet der forelå oplysninger om, at Tiltalte er uhelbredeligt syg med kræft og forventedes at blive erklæret terminal inden for kort tid. Udlændingestyrel-sen fandt på den baggrund, at der var indtrådt så væsentlige ændringer i Tiltaltes for-hold, at udvisningen burde ophæves. Styrelsen anførte samtidig, at Tiltalte på tids-punktet for udvisningsdommen havde opholdstilladelse efter

§ 8, jf.

§ 7, stk. 1, og at ophævelse af udvisningen ville betyde, at han ville generhverve sin tidligere op-holdstilladelse. Retten i Svendborg ophævede herefter udvisningen. I forlængelse af denne udvisning anførte Udlændingestyrelsen den

1. juni 2024 i et brev til Tiltaltes tidligere forsvarer bl.a. følgende: ”Udlændingestyrelsen har modtaget din henvendelse af den
2. juni 2024, hvoraf frem-går, at udvisningen af din klient, Tiltalte, person ID Nr., er blevet ophævet ved en kendelse afsagt af Retten i Svendborg den
3. juni
4. Det fremgår af sagen, at Tiltalte den
5. september 1994 blev meddelt opholds-tilladelse i Danmark efter

§ 8, jf.

§ 7, stk.

1. Denne opholdstilladelse blev den
2. november 1999 meddelt tidsubegrænset. Ved Retten i Svendborgs dom af
3. februar 2019 blev Tiltalte idømt 1 års fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 12 og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Ved ankedom af
4. september 2019 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom, hvorved Tiltaltes opholdstilladelse bortfaldt, jf.

§ 32, stk.

1,

1. pkt. Den
2. juli 2020 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Tiltalte ikke kunne udsendes til Eritrea. Vi vurderede samtidig, at Tiltalte isoleret set var omfattet af

§ 7, stk.

1, men at han var udelukket fra at blive meddelt opholds-tilladelse, jf.

§ 10, stk.

1,

1. pkt. Den
2. oktober 2020 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Den
3. juni 2024 afsagde Retten i Svendborg kendelse efter

§ 50, stk.

1, og ophævede bestemmelsen i Retten i Svendborgs dom af

1. februar 2019 om udvisning af Tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har således generhvervet sin tidligere tidsubegrænsede opholdstilladelse efter udlændingelove ns § 7, stk. 1.” - 3 Det fremgår hverken af Retten i Svendborgs kendelse af
2. juni 2024 eller af Udlændingestyrelsens udtalelse af
3. juni 2024, om der var taget stilling til den anden tidligere udvisning ved Retten i Hernings dom af
4. juni
5. Rigsadvokaten anmodede derfor Udlændingestyrelsen om oplysninger herom. Udlændingestyrelsen oplyste i mail af
6. november 2024 bl.a.: ”Den
7. juni 2024 afsagde Retten i Svendborg en kendelse efter

§ 50, stk.

1, og ophævede dermed bestemmelsen i Retten i Svendborgs dom af

1. fe-bruar 2019 om udvisning af den pågældende af Danmark med indrejseforbud i 6 år. På baggrund heraf har Udlændingestyrelsen den
2. juni 2024 meddelt den pågældende, at han har generhvervet sit tidligere opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse beklageligvis undladt at nævne Retten i Hernings dom af
3. juni 2023, hvor den pågældende blev idømt 14 dages betinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af hjemrejselovens § 24, stk. 6,
4. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf.

tidligere § 42a, stk. 8,

1. pkt., og § 34, stk. 4, samt hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 2, jf. til dels straffelovens § 89, ved at have undladt at overholde sin af Hjemrejsestyrelsen pålagte opholds- og meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er imidlertid Udlændingestyrelsens vurdering, at dommen ikke kan føre til en ændret vurdering af den pågældendes opholdsgrundlag. Vi vurderer hertil, at der ikke er proportionalitet mellem den begåede forbrydelse o g idømte straf og udelukkelse.” Rigsadvokaten anmodede herefter Udlændingestyrelsen om nærmere oplysninger om baggrunden for styrelsens vurdering af, at udvisningsdommen af
2. juni 2023 ikke kunne føre til en ændret vurdering af Tiltaltes opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen har i mail af
3. november 2024 oplyst bl.a.: ”Den pågældende er ti dligere blevet meddelt opholdstilladelse i henhold til

§ 7, stk.

1. For at kunne udelukkes fra beskyttelse efter

§ 10, stk.

3, er det derfor en betingelse, at han er blevet dømt for en særlig farlig forbrydelse og at han må betragtes som en fare for samfundet i medfør af Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. På baggrund heraf er det Udlændingestyrelsens vurdering, at han ikke bør udelukkes fra beskyttelse i Danmark i henhold til

§ 7, jf.

§ 10, stk. 3,

1. pkt., og derfor fører Retten i Hernings dom af
2. juni 2023 ikke til en ændret vurdering, idet der ikke vurderes at være proportionalitet mellem den begåede forbry-delse og idømte straf og udelukkelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er tale om en afgørelse, men alene en vurdering. Spørgsmålet om, hvorvidt en udsendelse af en udlænding til hjemlandet vil være i strid med

§ 31

, kan indbringes for asylmyndighederne i medfør af

§ 49

a. Efter denne bestemmelse påhviler det Hjemrejsestyrelsen af egen drift at forelægge sagen for Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrel- - 4 sen kan træffe afgørelse om, hvorvidt

§ 31er til hinder for udsendel-se, forudsat at udlændingen ikke samtykker til denne.

Udlændingestyrelsen kan hertil oplyse, at der endnu ikke er en verserende sag vedrørende dette, hvorfor det ikke er mu-ligt at udtale sig yderligere om den pågældendes muligheder for at opnå opholdstilladel-se på ny i lyset af Vestre Landsre ts dom af

1. august 2024.” Anbringender Rigsadvokaten har anført bl.a., at Tiltalte er uhelbredeligt syg med kræft med en for-ventet restlevetid på mindre end 1 år. Hvis spørgsmålet om opretholdelse eller ophævelse af udvisningen i Vestre Landsrets dom af
2. august 2024 blev indbragt for retten i medfør af

§ 50, stk.

1, må udvisningen forventes at blive ophævet på grund af væsentlige ændringer i Tiltaltes helbredsmæssige forhold, jf.

§ 26, stk.

2, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Henset hertil og under de foreliggende, helt særlige omstændigheder er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at opretholde påstanden om udvisning. For så vidt angår påstanden om stadfæstelse i øvrigt er det anført bl.a., at straffen på 3 måne-ders fængsel, førerretsfrakendelsen i 10 år og konfiskationen af to personbiler er passende fastsat. Tiltalte har tilsluttet sig det, som er anført af Rigsadvokaten. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, som parterne har anført, tager Højesteret parternes samstemmende påstand om frifindelse for udvisning og i øvrigt stadfæstelse af landsrettens dom til følge. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte frifindes for udvisning. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. - 5 -