Fri adgang til kære af acontosalær Kære af acontosalær var ikke omfattet af kærebegrænsningen i retsplejelovens § 389 a Sag BS-30415/2024-HJR Kendelse afsagt den 9. maj 2025 Advokat Kærende kærer Østr

§ 389a, og om Procesbevillingsnævnets tilladelse derfor skulle have været indhentet.

Højesteret udtalte, at reglen om

§ 389

a ikke finder anvendelse, hvis kæren angår et spørgsmål, som er reguleret af den særlige regel om

§ 389, stk.

3, om salær. En afgørelse om salær, som er truffet af byretten ved sagens afslutning, kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis det tilkendte salær overstiger den beløbsgrænse, der fremgår af retsplejelovens § 389, stk.

1. Højesteret udtalte herefter, at en afgørelse om tilkendelse af acontosalær i relation til kærebegrænsningsreglen i § 389, stk. 3, må anses for en afgørelse efter retsplejelovens § 334, stk. 4, eller i hvert fald må sidestilles med en afgørelse om tilkendelse af endeligt salær. En afgørelse om acontosalær kan således kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis det tilkendte acontosalær overstiger den beløbsgrænse, der fremgår af retsplejelovens § 389, stk.
2. Da Advokat Kærende blev tilkendt et acontosalær, der oversteg den beløbsgrænse, der fremgik af retsplejelovens § 389, stk. 3, krævede kæren ikke tilladelse fra Procesbevillings-nævnet. Højesteret hjemviste herefter sagen til realitetsbehandling ved landsretten.