Obsah (4)

§ 27§ 24§ 26§ 32

UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. august 2021 Sag 25/2021 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (advokat Carsten Fentz, beskikket) I tidligere instanser er

§ 27. Den samlede varighed af Tiltalte 1's ophold i Danmark i de to perioder er ca.

6 år, og det må lægges til grund, at Tiltalte 1 havde opnået ret til tidsubegrænset ophold i Danmark, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 16, jf. artikel 25. Efter

regler har udvisning hjemmel i

§ 24, nr.

1, jf. § 22, nr. 6, og i § 24, nr. 2. Da Tiltalte 1 er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-retten gælder for be-grænsning af retten til fri bevægelighed, jf.

§ 26b. Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk.

1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelig-hed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden og sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde udvisning. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddel-bar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden, jf. præmis 30 i EU-Domstolens dom af

1. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.). Endvidere følger det af EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Efter artikel 28, stk. 2, må værtsmedlemsstaten ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unionsborger, når denne har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Tre dommere – Michael Rekling, Hanne Schmidt og Lars Apostoli – udtaler: / - 7 - Trusselsbetingelsen Tiltalte 1 er som nævnt idømt fængsel i 40 dage for forsøg på indbrudstyveri. Vi tiltræder, at det forsøg på indbrudstyveri, som han er dømt for, må anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. EUopholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, og vi finder, at der er tale om alvorlige hensyn til den offentlige orden, jf. artikel 28, stk.
2. Vi lægger herved vægt på, at Tiltalte 1 og de to medgerningsmænd, da de blev anholdt i Tiltalte 1's bil umiddelbart efter forsø-get på indbrudstyveri, var i besiddelse af bl.a. en sort hue med huller til øjnene, et sort halsrør, arbejdshandsker og en lommelygte samt i en rygsæk en skruetrækker, et koben og ruller med plasticsække. Endvidere blev forsøget på indbrudstyveri begået om natten og efter, at de tre gerningsmænd havde kørt i bil i området omkring By 1 og Varde i flere timer. Der var således ikke tale om spontan eller tilfældighedspræget kriminalitet, men om et planlagt ind-brudstyveri begået i forening med to andre personer. Sådan kriminalitet udgør efter vores op-fattelse et alvorligt samfundsproblem, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk.
3. Proportionalitet Vi finder endvidere, at udvisning af Tiltalte 1 ikke er i strid med proportionalitets-princippet i EU-opholdsdirektivet. Vi lægger herved vægt på, at Tiltalte 1 er stats-borger i Rumænien, hvor han er født og opvokset, og hvor hans forældre og kæreste bor. Her-til kommer, at han har opholdt sig i Rumænien i den periode fra den
4. juli 2018 til den
5. december 2018, hvor hans ophold i Danmark var afbrudt, og på, at han efter det oplyste nu ikke længere opholder sig her i landet, men er udrejst til Rumænien i februar
6. Endvidere har han ikke nær familie i Danmark, og trods sit længerevarende ophold i Danmark taler og skriver han ikke dansk og kan heller ikke anses for integreret i det danske samfund. Udvisning kan på denne baggrund heller ikke anses for at være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi stemmer derfor for udvisning af Tiltalte
7. Vi tiltræder endvidere, at indrejsefor-buddet er fastsat til 4 år, jf. nu

§ 32, stk.

4, nr.

1. Dommerne Poul Dahl Jensen og Jens Kruse Mikkelsen udtaler: / - 8 Som anført har Tiltalte 1 haft lovligt ophold i Danmark siden 2013, bortset fra en periode på ca. 4½ måned i 2018, hvor han er registreret udrejst af landet, og han har derfor ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. En udvisning af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed kan efter EU-opholdsdirek-tivets artikel 27, stk. 2, udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd, og det er en betingelse, at den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Ved udvisning af en unionsborger, der som Tiltalte 1 har opnået ret til tidsubegrænset ophold, gælder der et skærpet krav, idet det i disse tilfælde er en betingelse, at der foreligger alvorlige hensyn til den offent-lige orden eller sikkerhed, jf. direktivets artikel 28, stk.
2. Tiltalte 1 har udnyttet retten til fri bevægelighed ved at arbejde i Danmark i den an-førte periode, og fravigelser af det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer skal fortolkes strengt, jf. bl.a. præmis 23 i EU-Domstolens dom af
3. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.). Vi er enige med flertallet i, at der ikke er tale om spontan eller tilfældighedspræget kriminali-tet. På den anden side er Tiltalte 1 ikke tidligere straffet af betydning for denne sag, og der er tale om et enkeltstående forhold, som er begået efter sammenlagt ca. 6 års lovligt ophold og arbejde i Danmark, og som alene har udløst en kortvarig fængselsstraf. Efter en samlet vurdering af Tiltalte 1's personlige forhold finder vi, at der hverken efter kriminalitetens beskaffenhed eller risikoen for, at han vil begå ligeartet strafbart forhold i fremtiden, kan siges at foreligge alvorlige hensyn til den offentlige orden. Vi finder derfor, at betingelserne for udvisning ikke er opfyldt, og stemmer for at tage Tiltalte 1's påstand om frifindelse for udvisning til følge, og for at han i stedet meddeles en advarsel, jf.

§ 24b. Konklusion Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

/ - 9 Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom om udvisning af Tiltalte 1. Thi kendes for ret: Landsrettens dom om udvisning af Tiltalte 1 stadfæstes. Tiltalte 1 skal betale sagens omkostninger for Højesteret. / /