Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM afsagt den 24. marts 2025 Rettens nr. S40-2331/2024 Politiets nr. 0700-73112-00007-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (1994) Der har medvirket nævnin

§ 13: 1.147.025,00 kr.

Overgangsbeløb, jf.

§ 14a: 198.500,00 kr.

Godtgørelse, jf.

§ 26a: 100.000,00 kr.

I alt: 1.445.525,00 kr. Alt med tillæg af rente i medfør af

§ 16

. Erstatningspart 2 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger: Forsørgertabserstatning, jf.

§ 14: 89.760,00 kr.

Godtgørelse, jf.

§ 26a: 100.000,00 kr.

I alt: 189.760,00 kr. Alt med tillæg af rente i medfør af

§ 16

. Erstatningspart 3 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger: Forsørgertabserstatning, jf.

§ 14: 108.800,00 kr.

Godtgørelse, jf.

§ 26a: 100.000,00 kr.

side 3 I alt: 208.800,00 kr. Alt med tillæg af rente i medfør af

§ 16

. Erstatningspart 4 har påstået, at tiltalte skal betale erstatning som følger: Forsørgertabserstatning, jf.

§ 14: 175.440,00 kr.

Godtgørelse, jf.

§ 26a: 100.000,00 kr.

I alt: 275.440,00 kr. Alt med tillæg af rente i medfør af

§ 16

. Erstatningspart 1, Erstatningspart 2, Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 har taget forbehold for yderligere krav om erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse. Forhold 2: Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale en godtgørelse i medfør af

dagældende § 26, stk. 3, på 10.000 kr. med tillæg af re-nte i medfør af

§ 16, og har taget forbehold for yderligere krav om erstatning.

Forurettede 4 har taget forbehold for krav om erstatning, herunder godtgørel-se i medfør af

dagældende § 26, stk. 3. Forurettede 3 har taget forbehold for krav om erstatning, herunder godtgø-relse i medfør af

dagældende § 26, stk.

1. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidner-ne Forurettede 2, Forurettede 4, Vidne 1, Vidne 2 og retsmediciner Vidne
2. Derudover er der under hovedforhandlingen sket dokumentation af (nu afdø-de) Vidne 4's vidneforklaring, som fremgår af dom afsagt den
3. maj 2019 i sag 15-8309/2018 - Anklagemyndigheden mod Person 1, Person 2, Person 3 og Person
4. Person 4 og Person 1's forklaringer, som fremgår af dommen, afsagt den
5. maj 2019, er endvidere blevet tilladt dokumenteret. side 4 Tiltalte har forklaret, at han var tilknyttet Virksomhed ApS 1 i den pågældende periode. Han var ved at blive partner med ejeren, Person
6. Han havde været der i få dage eller i et par uger inden den pågæl-dende hændelse. Han havde i hvert fald ikke været der så længe. Han kendte ikke nogen hos Virksomhed. Han havde mødt dem et par gange på parkeringspladsen, hvor de havde hilst på hinanden. Han havde ikke noget udestående med dem. Efter hændelsen den
7. marts 2018 fandt han dog ud af, at Person 4 havde nogle problemer med Virksomhed. Tiltalte er uddannet mekaniker, og han var godkendt som synsmand hos Færdselsstyrelsen. Person 4 tilbød ham derfor at blive partner i Virksomhed ApS
8. Person 4 var ikke selv udlært mekaniker, og tiltalte ville gerne være selv-stændig. Han havde på daværende tidspunkt kendt Person 4 i nogle år, og til-talte og Person 4 var i den pågældende periode i gang med at lave en kontrakt om partnerskabet. De kendte hinanden, men de var ikke tætte. Tiltalte skulle se det hele an og prøve at være der og se, hvordan tingene i Virksomhed ApS 1 fungerede. Den
9. marts 2018 ankom tiltalte til værkstedet mellem kl. 07.00 og 08.00, som var det tidsrum, værkstedet plejede at åbne. Person 4 var der også fra morgenstunden, men han kørte på et tidspunkt derfra. Tiltalte ved ikke, hvor Person 4 skulle hen, eller hvornår Person 4 forlod værkstedet. Han tænker, at Person 4 forlod værkstedet grundet noget sygdom. Tiltalte fik besøg af sin mor og lillesøster lige inden hændelsen. Derudover var der også en kunde til stede på værkstedet. Tiltaltes mor var kommet med noget mad, fordi der ikke var mulighed for at købe mad i nærområdet. Tiltal-tes mor ville desuden gerne se værkstedet. Der skete ikke noget usædvanligt, mens hans mor og lillesøster var i værkstedet. Da tiltaltes mor og lillesøster skulle til at køre, var der nogen i en hvid Audi, der dyttede. Den hvide Audi holdt udenfor værkstedet og kunne ikke komme ud på grund af tiltaltes kundes bil og tiltaltes mors bil. Tiltaltes mor var ikke klar over, at der var to værksteder i gården, da hun parkerede. Tiltalte fulgte sin kunde og sin mor og lillesøster ud af værkstedet. Han så, at tiltaltes kunde og føreren i den hvide Audi diskuterede. Der sad 1-2 personer i den hvide Audi. Føreren af den hvide Audi sad inde i bilen. Tiltalte hørte, at kunden og føreren af den hvide Audi skændtes over, at fø-reren ikke kunne komme ud. Tiltalte og føreren af den hvide Audi begyndte herefter også at skændes. Tiltalte stod på højre side af den hvide Audi og talte igennem den åbne bilrude. Føreren var lidt sur, men det var ikke alvor-ligt. Tiltalte havde det lidt på samme måde, og han forstod ikke, hvorfor de skulle skændes, idet tiltalte ikke tidligere havde oplevet lignende problemer. side 5 Tiltaltes kunde og tiltaltes mor flyttede deres biler. Tiltalte og føreren af den hvide Audi skændtes lidt over, at føreren råbte ad kvinder og tiltaltes kunde, og at han råbte, imens der var kvinder til stede. Føreren var ophidset og bad tiltalte om at komme over til førerdøren. Tiltalte gik over til førersiden. Pludselig var der 4-5 mennesker omkring tiltalte. Han kendte ikke disse personer, men han vidste, at de havde tilknytning til Virksomhed. De sagde, at de var trætte af, at bilerne holdt, så de ikke kunne komme ud. Tiltalte følte sig omringet. Førerdøren til den hvide Audi blev på et tidspunkt åbnet. Tiltaltes mor kom tilbage, da hun hørte skænderiet. Tiltalte ville have sin mor væk fra stedet, da det ikke var en normal situation. Tiltalte forsøgte samtidig at snakke med personerne, der havde tilknytning til Virksomhed. Føreren af den hvide Audi steg ud af bilen, da de andre med tilknytning til Virksomhed kom til stedet. Han husker ikke, om der blev råbt, men det var et skænderi. Ingen af dem var dog helt oppe at køre. Det begyndte at eskalere, og tiltaltes mor ville have tiltalte væk derfra, fordi hun var bange for, at de andre ville gøre ham noget. Samtidig prøvede tiltalte at få sin mor til at køre væk. Personerne med tilknytning til Virksomhed råbte og skreg ad tiltalte og hans mor. De råbte noget i stil med, at hun skulle smutte, at han skulle smutte, og at de ikke gad der her mere. Han husker ikke præcis, hvad de sagde, men deres adfærd var truende, og de sagde tru-ende ting. Personerne med tilknytning til Virksomhed omringede ham og skubbede let til ham, og et par af dem tog halsedisser op for ansigtet. Tiltalte reagerede ved at sige, at det ikke var sådan, at de skulle opføre sig, når der var kunder og kvinder til stede. Han kunne ikke forlade området, fordi hans mor var der, og han tænkte kun på at få sin mor væk derfra. Tiltaltes mor kørte efterfølgende fra stedet. Hun kørte, fordi der blev råbt og skreget ad hende, og hun blev truet. Forevist overvågningsvideo af optakten fra
10. marts 2018, tæller 00.00 til 08.25, forklarede tiltalte, at tiltaltes kunde ses forlade Virksomhed ApS
11. Derefter ses tiltalte forlade værkstedet, hvorefter tiltaltes mor og søster for-lader værkstedet. Den hvide Audi holder i midten, og foran den holder to bil-er. Tiltalte har sin mobiltelefon i hånden kl. 17.
12. Han ved ikke hvorfor, men han tror ikke, at han ringede til nogen på det tidspunkt. Han ringede på et tidspunkt til Person
13. Hans mor var der ikke længere kl. 17.
14. Han overvejede ikke at ringe til politiet, da han følte sig truet. Da den hvide Audi var kørt fra stedet, gik han formentlig tilbage til værkstedet. Han husker det dog ikke. Han husker, at han ringede til Person 4 på et tidspunkt, men han husker ikke, om det var mens han var udenfor eller inde på værkstedet. Han ringede, fordi han blev truet af personerne med tilknytning til Virksomhed. side 6 Han ønskede ikke at arbejde på værkstedet, når sådanne ting skete. Han ringede til Person 4, fordi han ville opsige sit partnerskab med Person
15. Han ville ikke være der mere. Han fortalte ikke Person 4 i telefonen, hvad der lige var sket ude foran værkstedet. Han bad bare Person 4 om at komme til værkstedet. Han husker ikke, om Person 4 spurgte ham, hvorfor han skulle komme til værkstedet. Tiltalte følte, at Person 4 skulle have det at vide ansigt til ansigt. Som han husker det, så ringede han kun én enkelt gang til Person
16. Foreholdt historiske teledata vedrørende Tlf nr. 1 i perio-den den
17. marts 2018 kl. 16.16 til 20.26, bilag T-1-1, ekstrakten side 1801, forklarede tiltalte, at hans telefonnummer i den pågældende periode var Tlf nr.
18. Det kan godt passe, at han ringede til Person 4 to gange. Han husker dog kun ét opkald. Han husker ikke, hvor længe opkaldet varede. Det var et kort opkald. Han ringede ikke til andre, så vidt han husker. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af
19. marts 2024, fil 3, side 6,
20. afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte havde senere på dagen en aftale med Person 3, der skulle komme til værkstedet, da hans bil skulle til reparation. Afhørte nåede også at ringe til ham for at sige, at han var nødt til at lukke værkstedet, hvorfor deres aftale var aflyst.” forklarede tiltalte, at han ikke i dag husker, at han ringede til Person 3, men at det godt kan passe, at han har forklaret så-dan til politiet. Foreholdt historiske teledata vedrørende indgående opkald fra Tlf nr. 3 til Tlf nr. 2, bilag H-10-1-3, ekstrakten side 1703 nederst, hvoraf fremgår, at der den
21. marts 2018 fra kl. 17.26 til 17.29 var tre opkaldsforsøg fra Tlf nr. 3 til tiltaltes telefonnum-mer, forklarede tiltalte, at han ikke kender Tlf nr.
22. Han husker ikke, om han havde nogle ubesvarede opkald fra Person
23. Han begyndte at lukke værkstedet af, efter han havde ringet til Person
24. Han var alene. Person 4 kom derefter ind på værkstedet. Bagefter kom der nogle andre personer. Det kan godt passe, at det var fire personer. Han kendte ikke disse personer, kun Person 3, som han er i familie med. Det kan godt passe, at de andre to personer hedder Person 1 og Person
25. Tiltalte fortalte Person 4, at han ville stoppe partnerskabet på grund af balladen med Virksomhed ude foran værkstedet. Han fortalte Person 4, at der havde været et skænderi, og at han ikke ville arbejde i et sådant miljø. Han kan ikke huske, om de andre personer var på værkstedet, da han sagde til Person 4, at han øn-skede at stoppe partnerskabet. Men det varede meget kort tid. Han kan ikke huske præcist, hvad Person 4 svarede, men Person 4 blev irriteret over, at tiltalte ville stoppe partnerskabet. Person 4 var ikke selv mekaniker og kunne ikke få værkstedet til at løbe rundt uden en mekaniker. Han kendte kun én af de andre personer. Det var Person 3, som han er i familie med. Han kendte ikke de to andre. Han vidste ikke, hvorfor de pludselig stod der. Han gik ud fra, at de kom sammen med Person 3, fordi de kom lige i side 7 hælene på hinanden. De gik hurtigt ud af værkstedet. Person 4 gik forrest og sagde ikke noget, da han gik ud. Tiltalte gik efter ham. Tiltalte vidste ikke, hvorfor Person 4 gik ud. Person 4 gik bare ud og begyndte at slås med føreren af den hvide Audi, der holdt parkeret ude foran værkstedet. De gik alle fem ud, og tiltalte fulgte ba-re med. Person 4 stod til venstre for bilen. Han husker ikke, om bildøren var åben, eller om Person 4 åbnede bildøren. Tiltalte gik hen til den hvide Audi for at stoppe Person
26. Tiltalte havde ikke til hensigt, at der skulle ske noget. Han ved ikke, om nogen havde noget i hænderne. Han havde ikke selv noget i hænderne, da han gik hen mod Person 4 og føreren af den hvide Audi. Person 4 og føreren af den hvide Audi slog ud efter hinanden. De svingede med armene, og han husker ikke, om de ramte hinanden. Han gik hen til Person 4, der stod ved førerdøren til den hvide Audi og trak Person 4 i armene for at få ham væk. Ved siden af tiltalte stod Person
27. Tiltalte kiggede til sin venstre side og så, at der kom en mand løbende med en trælægte i hånden imod tiltal-te og Person
28. Virksomhed lå til venstre. Manden med trælægten havde lægten løftet op over hovedet for at slå dem. Manden med trælægten holdt med begge hænder om trælægten. Han husker ikke, om manden med trælægten sagde noget, mens han løb henimod dem. Tiltalte slog efter manden med trælægten for ikke selv at blive ramt og for at undgå, at Person 1 blev slået med trælægten. Han kan ikke huske, om han selv bevægede sig mod manden. Han husker ikke præcis, hvordan det skete. Manden med trælægten var i bevægelse hen i mod tiltalte og Person
29. Man-den med trælægten forsøgte at ramme Person 1 i hovedet med trælægten. Til-talte kunne se, at det ville ende galt, hvis trælægten ramte Person 1, og tiltalte slog for at undgå, at det skete og for selv at undvige slaget. Han så ikke, om manden med trælægten nåede at ramme Person 1 med trælægten. Han så ikke, om Person 1 gjorde noget. Det gik meget stærkt. Da tiltalte så trælægten på vej ned, svingede tiltalte sin højre arm og slog efter trælægten, for at den ikke skulle ramme nogen. Manden med trælægten faldt derefter til jorden. Tiltalte vidste ikke i første omgang, om han havde ramt manden med trælægten, som er afdøde i sagen. Tiltalte mærkede ikke, at han ramte manden. Det var først efterfølgende, da manden fortsat lå på jorden og var bevidstløs, at det gik op for tiltalte, at der var noget, der ikke gav mening. Tiltalte vidste ikke, at han havde en skruetrækker i hånden, da han slog. Han lagde først mærke til det, da han gik væk. Adspurgt bekræf-tede tiltalte, at det var lige efter slaget. Han blev da bekymret, da manden lå på jorden. Efter slaget mod manden gik tiltalte lidt væk, hvorefter tiltalte opdagede, at han havde haft en skruetrækker i hånden. Det var en almindelig elektrikerskruetrækker, som alle mekanikere har. Det var en typisk skruetrækker med side 8 lige kærv, som en mekaniker altid har på sig. Han ved ikke, hvorfor han hav-de den i hånden. Han husker ikke, at han tog den i hånden. Den lå typisk i hans bukselomme omkring knæet. Han husker ikke, om der efterfølgende var blod på skruetrækkeren. Han var i chok. Han slog kun én gang mod manden, der havde trælægten. Han husker såle-des kun, at manden havde en trælægte hævet over hovedet, hvorefter tiltalte slog ud efter manden. Han kan ikke huske, hvornår og hvordan manden faldt til jorden. Han lagde ikke mærke til det på det pågældende tidspunkt. Det var først efterfølgende, da tiltalte så manden ligge på jorden, at han opdagede, at han havde en skruetrækker i hånden. Det var måske få sekunder efter, at han så skruetrækkeren, og han blev da bekymret for, om han havde ramt manden med skruetrækkeren, og om det var derfor, han ikke bevægede sig. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af den
30. marts 2024, fil 3, side 7,
31. afsnit, hvoraf fremgår: ” Afhørte valgte at løbe hen til manden og slå ham væk, så Person 1 ikke blev ramt i hovedet. Afhørte slog ham en gang, hvor-efter manden faldt ned til jorden.” bekræftede tiltalte dette. Da tiltalte slog ud efter manden, stod Person 1 ved siden af tiltalte. Tiltalte nåede ikke at se, om Person 1 gjorde noget. Det hele gik meget hurtigt. Tiltalte ville hen og se til manden, der lå på jorden, men blev ”jaget væk” af en mand fra Virksomhed. Manden kom fra porten til Virksomhed og havde en jernstang i hånden. Tiltalte gik ud fra, at det var et koben. Tiltalte forsøgte at komme væk derfra. Manden med jernstangen løb forbi tiltalte og over mod nogle andre, der var ved at slås på højre side af den hvide Audi. Tiltalte fulg-te efter manden med kobenet, idet tiltalte tænkte, at manden ville bruge kobenet. Tiltalte holdt fat i manden, så han ikke kunne slå med kobenet. Det lykkedes, og ingen blev vist ramt, og manden med kobenet faldt ned, og til-talte gav slip på manden. Tiltalte ved ikke, om manden tabte kobenet, eller om han stadig havde det i hånden, da han faldt. Tiltalte gik væk derfra og tilbage mod værkstedet. Tiltalte husker ikke, hvor-for han gik tilbage mod værkstedet. I samme øjeblik så han Person 4 blive jagtet af en anden mand med et koben fra Virksomhed. Han løb efter den anden mand med kobenet, da han så, at Person 4 faldt. Person 4 lå ned. Han husker ikke, om der var andre, der lå ned. Tiltalte og manden med kobenet kom op at slås. De var på det tidspunkt lidt væk fra den hvide Audi. Tiltalte har efterfølgende set, at han slog manden et par gange. Tiltalte ville forhindre, at manden brugte kobenet mod Person 4 og ville have kobenet ud af hans hånd. Han slog ikke, efter manden havde slup-pet kobenet. Han mener, at han slog ham 5-6 gange. Tiltaltes hensigt var dog kun at stoppe den anden person med kobenet, men han slog måske mere, for-di han var blevet vred og havde fået nok. Han ved ikke, om manden slog ud efter ham, men han ramte ikke tiltalte. side 9 Tiltalte slog kun manden for at få ham til at smide kobenet. Han var træt af balladen og af alle våbnene, og han forsøgte at stoppe det. Han forsøgte at stoppe Person 4, personen med trælægten og personen med kobenet. Han råbte ”stop” under næsten hele forløbet. Han havde ikke selv kobenet i hånden på noget tidspunkt, så vidt han husker. Han havde ikke på noget tidspunkt trælægten i hånden. Efterfølgende ville han væk derfra. Han bemærkede ikke på noget tidspunkt, at nogen havde en telefon fremme. Han satte sig ind i sin bil og kørte derfra. Han kørte alene og kørte hjem. Han ved ikke lige, hvornår og hvordan de an-dre kom væk derfra. Tiltalte kom ikke tilbage til værkstedet efterfølgende. Efter tiltalte var kørt hjem, talte han med Person 4 om det, der var sket. Tiltalte var sur på Person 4, fordi Person 4 havde startet slagsmålet. Det var slet ikke me-ningen, at det skulle have været sådan. Så vidt han husker, talte de ikke om, hvad der var sket med manden med trælægten og mandens tilstand. Han kan ikke huske præcist, hvad de talte om, men han og Person 4 blev enige om at tage afsted. Han vidste, at alt det, der var sket, ville få en konsekvens, fordi de havde været oppe at slås. Han var forvirret. Det hele var meget impulsivt. Han ville bare væk og have sin familie væk. Han var i chok længe efter. Han rejste til Tyrkiet samme dag. Han havde kun været hjemme i et par timer, inden han rejste til Tyrkiet sammen med Person
32. Han husker ikke, om han skiftede tøj. Han ved ikke, hvor skruetrækkeren er henne. Han kan ikke huske, hvor han havde lagt den, men han lagde den formentlig i sin bukselomme. De bukser, som han havde på under episoden foran værkstedet, havde han også på, da han rejste til Tyrkiet. De indrejseoplysninger, der er dokumenteret under sagen, passer meget godt. To dage efter - den
33. marts 2018 - fandt han ud af, at manden med trælægt-en var afgået ved døden. Han læste det i nyhederne, da han var ankommet til Tyrkiet. Der gik en forfærdelig følelse igennem hans krop. Det er forfærde-ligt at vide, at man har været skyld i sådan noget. Han angrer stadig og er ked af det på manden og hans families vegne. Adspurgt hvorfor han blev i Tyrkiet i 6 år, forklarede han, at han blev meget skræmt, da han fandt ud af, at manden var død, og at han var sigtet for drab. Han gik ned med stress og fik PTSD og fik behandling for det i Tyrkiet. Ef-ter han var færdigbehandlet, ønskede han at komme tilbage til Danmark med henblik på at få det afsluttet og få en afklaring, så han kunne få det psykisk bedre. Tiltalte kom til Danmark sidste år for at bevise sin uskyld og for at vise, at sagen ikke er, som den er beskrevet i anklageskriftet. Hans tidligere advokat forsøgte at få dansk politi til at høre hans forklaring, men det lykkedes ikke side 10 tidligere. Adspurgt af forsvareren har tiltalte videre forklaret, at han på tidspunktet for hændelsen den
34. marts 2018 havde været mekaniker i et års tid og været godkendt synsmand i et par måneder. Når man er færdiguddannet som mekaniker, kan man videreuddanne sig til synsmand. Han var 24 år gammel den
35. marts
36. På en normal dag var både tiltalte og Person 4 på værkstedet. Tiltalte havde ikke hørt om problemerne med naboværkstedet, herunder med hensyn til parkering af biler. Han havde kun været på værkstedet hele dage fra morgenstunden af i et par dage. Tiltalte havde kun haft kontakt med Virksomhed, når han så nogen derfra i gården, eller hvis de f.eks. skulle låne værktøj af hinanden. De havde et samarbejde om at låne værktøj af hinanden. Person 4 ejede Virksomhed ApS 1, og Forurettede 2 ejede Virksomhed. Forurettede 2 var føreren af den hvide Audi. Tiltalte havde hilst på Forurettede 2 nogle gange og talt kort med ham, hvis de hav-de lånt værktøj af hinanden. Det havde været en helt almindelig dialog. Der var normalt to personer på værkstedet Virksomhed. Forurettede 2 og én mere, som han ikke kan huske navnet på. Der havde ikke været dårlig stemning mellem ham og dem før den dag. Tiltaltes plan havde været at blive selvstændig mekaniker og få sit eget værksted, så det var positivt, at han kunne blive partner i Person 4's værksted. Han havde kendt Person 4 i længere tid på det tidspunkt, men han kendte ikke Person 4 godt. Det var planen, at tiltalte som mekaniker skulle tage sig af det praktiske arbejde, mens Person 4, der ikke var uddannet mekaniker, skulle tage sig af de andre opgaver, f.eks. at hente reservedele. Tiltalte havde som nævnt ikke været i værkstedet så længe på daværende tidspunkt, og det var første gang, at hans mor var i værkstedet. Tiltalte er i familie med Person 3, men vidste på daværende tidspunkt ikke, hvem de to andre, som Person 3 kom med, var. Han kalder i dag Person 1 for Person 1, fordi han efterfølgende har fundet ud af, at han hedder Person
37. Om optakten til episoden forklarede tiltalte, at tiltaltes kunde var ved at for-lade værkstedet for at køre. Inden tiltalte og tiltaltes kunde nåede ud, hørte tiltalte og tiltaltes kunde, at der blev dyttet. Tiltalte kunne godt forstå, at der blev dyttet, idet tiltaltes kundes bil og tiltaltes mors bil holdt i vejen. Det gjorde ikke tiltalte sur, at der blev dyttet. Tiltalte var ikke ophidset på det tidspunkt. Da der stod 4-5 personer omkring ham, var han heller ikke ophidset til at begynde med, men han blev vred og ophidset, da de begyndte at true ham og side 11 tale sådan, mens hans mor var til stede. Efter at tiltalte havde fået sin kundes bil og sin mors bil fjernet, fortsatte diskussionen, og tiltalte blev kaldt tilbage af 4-5 personer med tilknytning til Virksomhed. Tiltalte vidste ikke, hvorfor den hvide Audi, der dyttede, ikke bare kørte, da der var plads til, at den kunne komme ud. Tiltaltes mor blev ved med at komme tilbage og sige til personerne med tilknytning til Virksomhed, at de skulle stoppe, og at de ikke skulle være sådan over for tiltalte. Han vidste ikke, at der havde været et problem med at kom-me ud på grund af parkerede biler, før de talte om det på det tidspunkt. Da den hvide Audi var kørt fra stedet, tænkte tiltalte, at ”det var det” , og at der ikke ville ske noget. Tiltalte ringede til Person 4, fordi han ville afslutte samarbejdet og aflevere nøg-lerne og tage sine ting med derfra. Tiltalte ville have Person 4 ud til værkstedet for at fortælle Person 4, at han ikke gad partnerskabet og for at få det afsluttet på en ordentlig måde. Han syntes, at det var bedst at sige det til Person 4 personligt. Tiltalte havde ikke forventet, at han skulle mødes med nogen fra Virksomhed igen. Foreholdt at de tre andre kom i to biler forklarede tiltalte, at han havde en aftale med Person 3 om, at han skulle komme forbi værkstedet den pågælden-de dag og få repareret sin bil. Tiltalte husker ikke, at han snakkede med Person 3 om dette den pågældende dag, men det kan godt være. Aftalen var ind-gået et par dage forinden. Det havde således hele tiden været planen, at Person 3 skulle komme den eftermiddag. Tiltalte havde i den forbindelse ikke talt med Person 3 om, at Person 3 skulle tage andre med. Tiltalte havde ikke bedt nogen om at komme hurtigt. Efter tiltalte havde ringet til Person 4, gik han ind på værkstedet for at pakke sine ting. Person 4 kom derefter ind i værkstedet, og tiltalte fortalte da Person 4, at der havde været et skænderi, og at han ikke ønskede partnerskabet, og at han ikke ville arbejde i et sådant miljø. Der gik ikke ret længe, så kom Person 3, Person 1 og Person 2 ind på værkstedet, og så gik Person 4 ud som den første. Tiltalte havde ikke bedt Person 4 om at gå ud. Han blev lidt overrasket over, at Person 4 gik ud af værkstedet. Nogle af de andre gik ud, og det gjorde tiltalte så også. Han tænkte ikke noget som helst på det tidspunkt. Han fulgte bare med. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 01.48, forklarede til-talte, at Person 4 gik ud som den første, og derefter kom Person 1 ud, og så Person 3 og til sidst kom tiltalte ud som nummer fire. Han bekræftede, at A er Person 4, B er Person 1, C er Person 3 og D er tiltalte selv. Der havde ikke været en snak indenfor i værkstedet om, at de nu skulle ud, eller hvad der skulle side 12 ske derude. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.08, forklarede til-talte, at Person 4 gik forrest mod den hvide Audi. Ingen af dem var bevæbnede, så vidt han vidste. De havde heller ikke snakket om, at de skulle bevæbnes, og han så ikke nogen have noget i hænderne. De var inde på værkstedet i ét minut. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.17, forklarede tiltalte, at han ikke gjorde noget ved Forurettede 2, der sad på førersædet i den hvide Audi. Det er Person 1, der ses gå forbi ham på videoen. Person 1 gik fra højre til venstre side af den hvide Audi og stod på et tidspunkt bag Person 4 og tiltalte. Få sekunder efter lagde tiltalte mærke til, at der kom nogen ud fra Virksomhed. Han husker ikke, om der blev sagt noget. Der var larm, og der blev råbt. Tiltalte husker ikke, hvad der blev råbt. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.22, forklarede tiltal-te, at han så en mand komme løbende fra venstre med en trælægte løftet over hovedet. Manden kom fra Virksomhed og kom løbende mod tiltalte og Person 1 for at slå dem ned. Der blev råbt, men han kan ikke huske hvad. Til-talte vidste ikke, hvem det var, men det var en stor mand. Det var den store mand – afdøde - som tiltalte slog ud efter. Han lagde ikke mærke til, om der var andre personer på vej ud fra Virksomhed; han lagde kun mærke til den store mand. Tiltalte lagde ikke mærke til, om der blev tabt noget. Manden var i bevægelse henimod Person 1 og tiltalte, og tiltalte forsøgte at forsvare sig mod trælægten. Tiltalte slog ikke ud efter manden med trælægt-en for at ramme ham. Tiltalte svingede armen for at prøve at parere for træ-lægten. Tiltalte så ikke, hvor han ramte, og han gik ikke specifikt efter man-dens hoved. Han slog kun én gang. Tiltalte havde ikke skruetrækkeren fremme, da han forlod værkstedet og gik mod den hvide Audi. Det er han sikker på. Han må have taget skruetrække-ren i hånden henne ved den hvide Audi, men han husker det ikke. Det eneste, han tænkte på i situationen, var, at han ville stoppe Person
38. Der var et slagsmål i gang, som tiltalte ville stoppe. Tiltalte er sikker på, at han kun slog ud mod manden én gang ved at svinge sin arm eller hånd. Han mærkede ikke, at han ramte manden med trælægten. Dette gik først op for ham, da manden med trælægten blev liggende, og til-talte kunne da se, at det var alvorligt. Tiltalte husker ikke, om han selv var i bevægelse, da han svingede sin arm. Det skete ret hurtigt. Formålet med at slå mod manden med trælægten var at parere trælægten. Foreholdt at Person 1 fik et sår i hovedbunden, forklarede han, at Person 1 fik side 13 den skade. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, tæller 02.30, forklarede tiltal-te, at det var en person fra Virksomhed, der kom ude til venstre i billedet. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.37, forklarede tiltalte, at han efterfølgende bemærkede, at han havde en skruetrækker i hånden. Det gjorde ham bange, at manden blev ved med at ligge på jorden. Han gik tilbage for at se, om han havde ramt ham med skruetrækkeren. Han kunne ikke se, at han havde ramt ham. Tiltalte blev verfet væk. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.47, forklarede tiltalte, at det var personen med kobenet, som tiltalte trak ned der. Tiltalte deltog ikke i voldsudøvelsen der, men chokket må have gjort, at han ikke gik væk, men blev stående. Tiltalte prøvede at trække Person 4 væk derfra. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 03.12, forklarede tiltalte, at han løb ud fra værkstedet igen. Det kan godt være en skruetrækker, han havde i hånden tæller 03.
39. Han løb efter personen med kobenet, da personen med kobenet løb efter Person
40. Han løb over for at stoppe ham, og så endte det med, at han selv kom op og slås med ham. Han ville tage kobenet fra per-sonen, og han tildelte personen med kobenet 5-6 slag. Han løb kun derover for at få kobenet væk og for at forhindre, at Person 4 blev ramt i hovedet. Han havde ikke forventet, at det skulle ske. Det er rigtigt, at han slog en mand allersidst i forløbet. Intet af det, der skete den dag, skulle være sket. Tiltalte kendte slet ikke Person 1 og Person
41. Han ved ikke, hvorfor de deltog aktivt i voldsudøvelsen. Tiltalte så mange genstande, mens slagsmålet udspillede sig, men han ved ikke, om det var de samme genstande, han så flere gange. Tiltalte havde ikke en jernstang eller trælægte i hånden. Han kørte fra stedet alene. Han talte kun med Person 4 efterfølgende. Han talte ikke med de andre. Tiltalte valgte at udrejse til Tyrkiet. Han kunne godt være blevet i Tyrkiet, men han vidste, at han skulle tilbage til Danmark på et tidspunkt og have af-sluttet sagen. Han gik ned psykisk og fik behandling i Tyrkiet. Da han var færdig med den behandling, som han fik i Tyrkiet, tog han kontakt til dansk politi med henblik på at komme hjem. Der gik lang tid, fordi han ikke havde visum til at rejse ind i landet, og fordi han gerne ville have politiet ind over. Der gik et års tid, fra han rakte ud til politiet, til han kom hjem. Dette skyld-tes, at han ikke havde noget visum. Dansk politi rejste til Tyrkiet for at hente ham, og de rejste derefter med ham hjem til Danmark. Tiltalte var interna-tionalt efterlyst og skulle i lufthavnen i Tyrkiet skrive under på, at han frivil-ligt ville forlade Tyrkiet. Adspurgt af anklageren på ny om, hvad tiltalte gjorde, da han så manden med side 14 trælægten komme imod ham, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han blev stående, eller om han gik imod manden med trælægten, inden han slog mod manden. Foreholdt afhøringsrapport af
42. marts 2024, fil 3, side 11,
43. afsnit, hvoraf fremgår: ” Da afhørte så manden med bjælken, løb afhørte imod manden og slog ham en gang. Afhørte mente i første omgang ikke, at manden slog no-gen, men ved eftertænksomhed mente afhørte, at manden slog Person 1 en gang, men så ikke hvor.” forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har for-klaret sådan til politiet. Tiltalte var nødt til at være i bevægelse for at parere trælægten. Han forstod spørgsmålet, som om han så Person 1 blive ramt. Det så han ikke, men han kom så i tanke om, at Person 1 havde fået et ar, hvorfor han tænkte, at Person 1 var blevet ramt. Det var ikke fordi han så Person 1 blive ramt. Det var en efterrationalisering. Foreholdt afhøringsrapport af tiltalte af den
44. marts 2024, fil 3, side 10,
45. afsnit, hvoraf fremgår: ”Afhørte havde slået på ham med bjælken en gang og han faldt til jorden. Derefter havde han slået ham, der havde jagtet Person 4 med et koben. Afhørte kunne ikke huske, hvor han ramte ham. Afhørte var højrehåndet.” forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Tiltalte ved ikke, om den person, der havde kobenet i hånden ved den hvide Audi og senere ud mod hovedvejen, er den samme. Han slog personen, der havde kobenet i hånden ud mod hovedvejen. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.22, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om Person 1 da var tættest på manden med trælægten. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.24, forklarede tiltalte, at han slog manden med trælægten der. Han husker ikke, hvor trælægten var på det tidspunkt. Han ved ikke, om den var på jorden eller i mandens hånd, da han slog. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.33, forklarede tiltalte, at han i de sekunder opdagede, at han havde skruetræk-keren i hånden. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 02.46, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han på dette tidspunkt havde skruetrækkeren i hånden. Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 03.20, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han slog manden med kobenet 13 gange. side 15 Forevist overvågningsvideo, gerningsmand D, i slowmotion, tæller 03.51, forklarede tiltalte, at kobenet ses i den midterste persons hånd. Tiltalte ved ikke, om kobenet blev taget med, da tiltalte, Person 4, Person 3, Person 1 og Person 2 kørte fra stedet. Tiltalte er sikker på, at han ikke havde skruetrækkeren i hånden, da han gik ud af værkstedet. Han må have taget den frem, da han stod ved Audien. Det er noget, han formoder. Han har ingen erindring om at have taget den frem. Forurettede 2 har som vidne forklaret, at han i den pågældende periode var ejer af Virksomhed. Han havde lejet lokalerne på Adresse 1 siden
46. Ved siden af Virksomhed lå Virksomhed ApS
47. Ejeren af Virksomhed ApS 1 var Person
48. Tidligere havde han haft disse lokaler også, men Person 4 flyttede ind cirka 3 måneder inden den
49. marts
50. Der kom folk og venner ind og ud af Virksomhed ApS 1, som gik og hjalp Person 4, eller som bare var sammen med ham. De havde alle tilknytning til Person
51. I starten havde han og Person 4 en god kontakt, og der var en ok stemning mellem dem. Omkring 5-6 dage før den
52. marts 2018 ville Person 4 have ham til at bestille nogle reservedele. Han havde ikke tid til at hjælpe Person 4, og det blev Person 4 fornærmet over. Person 4 blev sur og smækkede med døren. Han mødte nogle dage efter Person 4 i gården. Han hilste på Person 4, men Person 4 sagde, at han ikke skulle tale til ham, når han ikke gad hjælpe. Person 4 sagde, at ”de ikke havde noget med hinanden at gøre” . Vidnet sagde ”det er fint, du passer dit, og jeg passer mit” . Der var ikke mere i det. Det var 4-5 dage inden hændelsen den
53. marts 2018, og det var kun en diskussion. Efterfølgende kom Person 4 ind og sagde til ham, at han skulle flytte en bil, der stod på hans parkering. Det gik helt fint, og han gik ud og flyttede bilen. Hans far var der også. Adspurgt hvorvidt han kendte tiltalte, forklarede han, at han ikke kendte me-get til tiltalte. Han havde set tiltalte et par gange forinden og hilst på ham, men han havde aldrig talt med tiltalte. Den
54. marts 2018 mødte vidnet ind på sit værksted om morgenen. Der kom senere andre til værkstedet, herunder en kunde som afleverede sin bil og kom igen senere samme dag for at hente bilen. Der kom også en anden kunde ved 15.30-16-tiden – lige inden hændelsen. Denne kunde hed Forurettede
55. Vidnets far, Forurettede 4, var også til stede. Der var således vidnet, to kunder og hans far, Forurettede 4, og hans svoger, Forurettede 1, på værkstedet den pågældende dag. Den kunde, som ikke var Forurettede 3, var en ældre kunde, som vidnet kaldte for ”Kaldenavn” , fordi han var en ven af hans far. Han kan ikke huske, hvad han hedder. Forurettede 4 og Forurettede 1 ankom til værkstedet kl. 14.
56. side 16 Da han mødte ind om morgenen, var der en bil, der holdt i vejen. Han dytte-de, og så kom de og flyttede den, og han kørte ind. Forurettede 3 hav-de en hvid Audi, der holdt på hans værksted om morgenen. Omkring kl. 14.30 kom hans far og sagde, at de holdt i vejen igen. Han sag-de, at det måtte de lige tale med Vidne 4, som var udlejeren, om. Vidnet sad et par timer senere i den hvide Audi og skulle bakke ud. Han sad på førersædet, og kunden, Forurettede 3, sad på passagersædet foran. De skulle køre ud fra værkstedet, og der holdt to biler i vejen, og vidnet dyt-tede. Der var ingen mennesker i gården. Vidnet dyttede, fordi de skulle flytte bilerne fra indkørslen. Han ønskede ikke at gå ind og have en diskussion med dem fra Virksomhed ApS
57. Tiltalte kom ud fra Virksomhed ApS
58. Der kom desuden en dame og en æl-dre herre ud fra Virksomhed ApS 1 for at flytte de to biler, som holdt i vejen for den hvide Audi. Tiltalte sagde til ham, at han skulle tage det roligt. Han og tiltalte talte sammen gennem et åbent bilvindue. Han sad stadig på fører-sædet og havde rullet vinduet ned så vidt han husker. Tiltalte begyndte at rå-be og skrige ad ham. Tiltalte råbte, at han ikke bestemte i gården. Tiltalte virkede sur og irriteret, sikkert fordi han var blevet bildt noget ind. En nabo havde et par dage forinden sagt til vidnet, at han skulle passe lidt på, fordi ”de” ikke kunne lide ham. Han bad tiltalte om at flytte bilerne, og tiltalte skreg, at det ikke var vidnet, der bestemte, og de diskuterede lidt frem og tilbage. Kvinden kom, og vidnet sagde til hende, om hun ikke kunne rykke bilen, så de kunne komme ud. Så blev tiltalte rigtig sur. Kvinden gik hen mod sin bil, og vidnet begyndte at bakke. Tiltalte havde sin telefon fremme, og vidnet hørte tiltalte tale med nogen. De talte tyrkisk, så han kunne ikke forstå det. Han mener, at den ældre kunde ”Kaldenavn” kom ud, mens han bakkede. Hans far kom også ud og sagde, at han skulle køre. Han husker ikke, om han på et tidspunkt steg ud af bilen. Han tror det ikke, men vil ikke afvise det. Foreholdt udskrift af dombogen af
59. maj 2019, fil 3, side 29,
60. afsnit, hvoraf fremgår: ” Tiltalte sagde, at de skulle komme ud af bilen, hvilket de gjorde.” forklarede vidnet, at han ikke kan huske det i dag. Det er meget lang tid siden. Han følte, at tiltalte var truende, da tiltalte begyndte at råbe og skrige, og da tiltalte tog sin telefon frem og ringede. Han kendte jo kulturen, hvor man al-tid ringede til sine venner. Forurettede 3 spurgte vidnet, om han troe-de, at der ville ske noget, hvortil han svarede nej. Vidnet sagde ikke noget truende tilbage til tiltalte, men de snakkede højt til hinanden. Han og tiltalte side 17 sagde begge, at den anden ikke ejede stedet. Den person, som han kaldte Kaldenavn, gik forbi, og han sagde til ham, at han skulle gå ind. ” Kaldenavn” gik derefter tilbage til Virksomhed og sagde til vidnets far, Forurettede 4, at vidnet stod ude i gården og diskuterede. Forurettede 4, Forurettede 1 og ”Kaldenavn” kom derefter ud fra Virksomhed. De sagde til tiltalte, at han skulle slappe af, og de sagde til vidnet, at han skulle køre. Den ældre dame var ikke en del af samtalen. Han vidste ikke, hvem hun var. Vidnet sagde bare til hende, at hun skulle flytte sin bil, så andre kunne kom-me ud. Forevist overvågningsvideo af optakten fra
61. marts 2019, tæller 00.00, forklarede vidnet, at der holdt en sort og en rød bil i vejen. Den hvide Audi var kundens bil. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.30, forklarede vidnet, at det er tiltalte, der ses komme hen til den hvide Audi. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.44, forklarede vidnet, at tiltalte og vidnet talte sammen gennem det nedrullede vindue. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.10, forklarede vidnet, at den bil, der holdt foran den hvide Audi, blev flyttet. Han tror, at det var en anden end den ældre dame, der flyttede den sorte bil. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.25, forklarede vidnet, at den anden person ved siden af den hvide Audi var den kunde, der ejede den hvide Audi. Han bekræftede, at denne kunde hed Forurettede
62. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.30, forklarede vidnet, at personen ved siden af den hvide Audi, som går bagerst langs den hvide Audi, er Forurettede
63. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 01.30, forklarede vidnet, at vidnet steg ud af den hvide Audi. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 02.00, forklarede vidnet, at han satte sig ind i den hvide Audi igen, idet han dog steg ud kort tid efter, fordi tiltalte begyndte at diskutere med vidnets kunde. Det var derfor vidnet ikke kørte fra stedet. Tiltalte tog sin telefon op efter dette. Vidnet husker ikke, om vidnet sad i den hvide Audi på dette tidspunkt. Han og Forurettede 3 kørte derefter i den hvide Audi ud mod Vej. Omkring 4-5 minutter efter, at han og Forurettede 3 kørte væk i den hvide Audi, ringede hans svoger til ham. Svogeren sagde, at tiltalte side 18 råbte og skreg inde på det andet værksted. Han spurgte svogeren, om tiltalte var kommet ind på hans værksted. Hertil svarede svogeren nej. Hans svoger kom fra England og talte ikke dansk, så svogeren forstod ikke, hvad der blev sagt. Han sagde til svogeren, at han bare skulle lade det være. Han og Forurettede 3 var væk i ca. 10-15 minutter for at prøvekøre den hvide Audi. Det var under dette, at svogeren ringede til ham. Da han og Forurettede 3 kom tilbage til værkstedet i den hvide Audi, var der fri passage, og de parkerede den hvide Audi i gården længst væk fra Adresse 1 uden for vidnets eget værksted. Forevist billede af P-areal/forplads Virksomhed ApS 1” og ”Virksomhed” , sagens bilag A-3-2, ekstrakten side 33, bekræftede vidnet, at der, hvor der ses en hvid bil holde, var der, hvor han parkerede den hvide Audi. Efter at han havde parkeret den hvide Audi, blev han siddende i bilen sam-men med Forurettede
64. De sad i den hvide Audi, mens han foretog tests. Han satte en computer til den hvide Audi og sad med en tablet i hån-den. Han sad på førersædet og havde sikkerhedssele på. Forurettede 3 sad på passagersædet. Han ved ikke, om Forurettede 3 havde sele på. Vidnet havde taget testeren med, da han var kørt fra stedet på prøveturen. Han tog først selen af, da døren til den hvide Audi senere blev åbnet. Der var ikke andre til stede på parkeringspladsen på dette tidspunkt. Cirka 2-5 minutter senere kørte først en bil og så en anden bil ind på parkeringsplads-en. Den første bil ankom i høj fart. Bilen parkerede lige ude foran døren til Virksomhed ApS
65. Han kiggede i sidespejlet og så Person 4 stå ud af bilen og løbe ind i Virksomhed ApS
66. Han kunne genkende Person
67. Der kom yderligere 2-3 andre personer fra den anden bil. Det var ca. 3-4 stykker, der løb ind på Virksomhed ApS
68. De kom lige efter hinanden. Han tænkte, at Person 4 bare var gået ind til sig selv. Person 4 kom ud fra Virksomhed ApS 1 ca. 1-3 minutter senere. Person 4 kom hen og stillede sig ved vinduet til førerdøren til den hvide Audi. Vidnet rullede vinduet ned. Person 4 hev herefter førerdøren til den hvide Audi op, mens han sagde til vidnet ”Dig er jeg ved at være træt af” . Vidnet spurgte: ”Hvad vil du?” . Person 4 begyndte straks at slå og sparke vidnet, mens han sad i bilen med sele på. Person 4 startede med at sparke og ramte vidnet på venstre skulder og i maven. Han husker ikke, hvor mange gange Person 4 sparkede. Person 4 begyndte derefter at slå med knytnæve. Han kan ikke huske præcis, hvor mange slag han fik af Person
69. Det var mere end 3, men nok ikke mere end 10 slag. Vidnet blev ramt i ansigtet, hovedet og på skulderen. Computer-en røg ned. Vidnet slog ud mod Person 4 for at forsvare sig og ramte også Person
70. side 19 På et tidspunkt gik Person 4 lidt væk. Han ved ikke, om det var fordi, der skete noget, eller om det var fordi, vidnet slog igen. Person 4 tog på et tidspunkt fat i den kæde, som vidnet havde om halsen. Han havde svært ved at trække vejret og var ved at blive kvalt. Han husker ikke, om det var kæden eller sikkerhedsselen, der spændte. Det var måske det, der fik Person 4 til at slippe ham. Forurettede 3 sad på det tidspunkt fortsat på passagersædet i den hvi-de Audi. Den anden bildør blev også åbnet, og han fornemmede, at Forurettede 3 også blev slået, men han så det ikke. Han kan ikke huske, om de råbte noget. Han så ikke, om Forurettede 3 blev ramt. Han steg ud af bilen, efter at Person 4 var gået væk. Han ved ikke, hvor Forurettede 3 da var. Foreholdt udskrift af dombogen af
71. maj 2019, fil 3, side 27, hvoraf frem-går: ” Forurettede 3, der sad ved siden af vidnet på passagersædet foran, blev slået, så han røg over i vidnet.” forklarede vidnet, at han godt kan huske det nu. Det var sådan det foregik, og de knaldede også hovederne sammen. Da han steg ud af bilen, var det første, han så, en person, der lå ned. Han så, at det var hans far. Der var 2-3 personer, der slog og sparkede på hans far, og der var én, der hoppede på faren. Faren blev ramt i hovedet. Vidnet be-gyndte at hive personerne væk. Der var en, der hoppede op og ramte hans far i hovedet med et knæ. Det var den maskerede person, der hoppede. Han så, at hans far blev ramt i hovedet og ansigtet. Han ved ikke, hvor mange spark hans far fik, men det var mange. Der var slag med fødder og hænderne. Han tror, at hans far også blev slået med knytnæver. Han husker det ikke præcis. De 2-3 personer, der stod omkring hans far, bevægede deres arme. Person 4 slog faren med knytnæver. Hans far havde en plastikstang i hånden. Den var ikke tung. Han vidste ikke, hvor den var kommet fra. Person 4 forsøgte at tage plastikstangen ud af hans fars hånd, og vidnet tog også fat i stangen og fik stangen fra sin far. Vidnet prøvede at trække Person 4 væk fra faren. Vidnet vil ikke kalde stangen for en jernstang. Den var ikke så tung. Den var lidt over en halv meter. Vidnet gik derhen og begyndte at skubbe dem væk og også at slå personerne omkring hans far for at få dem væk. Vidnet lagde sig ind over sin far ved at bukke sig over faren, så personerne ikke ramte faren. Personerne blev imens ved med at slå og sparke, og vidnet blev ramt i ansigtet og fik et spark i ma-ven. Vidnets far råbte ”stop, stop” . Person 4 begyndte at hive nogle af personerne omkring ham og hans far væk. Det lykkedes lidt. Vidnet fik fat i stangen fra faren og begyndte at gå efter dem. Vidnet gled og faldt. De begyndte herefter igen at slå og sparke vidnet. side 20 De tog også en træbjælke og slog mod vidnet. Adspurgt om det var et koben, og foreholdt at tiltalte under den tidligere sag havde forklaret det sådan, forklarede han, at det kunne det ikke være. Man kan ikke slå med et koben. Han husker ikke præcis, hvad han havde i hånden. Foreholdt udskrift af dombogen af
72. maj 2019, fil 3, side 28, hvoraf frem-går: ” Det virkede som om, at faren ikke vidste, at det var vidnet, der lå oven på ham, eller kunne høre, hvad han sagde. Vidnets far havde en jernstang i hånden, som vidnet forsøgte at tage fra ham.” forklarede vidnet, at han ikke husker, at han skulle have forklaret det sådan. Han gled og faldt efter, at han havde taget stangen i hånden og var gået efter dem. Han var nu tættere på Vej langs den hvide Audi og tættede på indgangen til Person 4's værksted. Person 4 så ham og begyndte at slå ham igen. Derefter kom en af Person 4's venner og sparkede ham og slog ham med en træ-bjælke i hovedet. En anden sparkede, mens han lå ned, så hans skulder røg af led. De var 2-3 personer, der slog og sparkede ham. Stangen blev taget fra ham, men så vidt han husker, blev han ikke slået med stangen. Han ved ikke, hvilken bjælke der var tale om, og hvor den kom fra. Han tror, at det var tiltalte, der slog ham med træbjælken. Vidnet fik også tildelt slag med knytnæver. Person 4 slog vidnet i hovedet med knytnæver, mens han lå ned. Han kan ikke sige, hvor mange slag og spark, han fik. Han husker ikke, om de råbte eller sagde noget til ham. Han slog også ud efter dem og parerede, mens han lå der. Forevist billede af en trælægte, bilag B-2-2, ekstrakten side 247, forklarede han, at trælægten kom fra en palle. Han så ikke, om nogen havde taget den med ud. Det ligner den, som han blev slået med, men han ved ikke, om det præcist var den. Der var ikke paller inde på værkstedet på dette tidspunkt, men der var paller bag værkstedet tilhørende nogle gartnere. Da han lå ned, så han, at der lå en person foran den hvide Audi. Han kunne se på Person 4, at der var sket et eller andet. Person 4 begyndte at hive i sine kammerater, hvorefter de alle sammen kørte derfra. Han husker ikke, om de hav-de noget i hænderne, da de kørte fra stedet. Da de var kørt, gik han hen til sin far, der lå ned. Han spurgte faren, hvor svogeren var, og det vidste faren ikke. Han fik rejst sin far op, og han så da sin svoger ligge foran den hvide Audi, og at svogeren blødte fra venstre øre og tinding. Svogerens øjne var lukkede, og han trak vejret på en helt mærke-lig måde. Han så ikke, at svogeren blev slået i hovedet. Vidnet blev ramt af trælægten, men ikke af andre genstande, mens han lå ned. Han blev derudover kun tildelt slag og spark. side 21 Foreholdt afhøringsrapport af
73. marts 2018, bilag D-10-3, ekstrakten side 556, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han talte med politiet på hospitalet, men han kan ikke huske, om han har læst rapporten eller under-skrevet den. Foreholdt en underskrift på rapporten forklarede han, at det ik-ke var hans underskrift. Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakten side 554, hvoraf fremgår: ” Der blev sparket flere gange. Herefter blev foru. ramt af noget metalagtig i hovedet, hvorved han næste besvimede, dog uden at blive helt væk.” forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han skulle have forklaret det sådan til politiet. Han forklarede først, at han ikke lagde mærke til, om personerne tog noget med, da de kørte fra stedet. Han kom derefter i tanke om, at der blev åbnet et bagagerum på en af bilerne, og at Person 4 smed noget ned i bagagerummet lige før de kørte. Da han lå bag den hvide Audi, og hans skulder var gået af led, forsøgte Person 4 at trække de andre væk, men der var ikke andre, der forsøgte at stoppe det. Han hørte ikke andre, der råbte, at det skulle stoppes. Hans far råbte ik-ke på det tidspunkt, da han var helt væk. Vidnet blev efter episoden kørt til Hvidovre Hospital af en ambulance. Han pådrog sig skader ved overfaldet. Forevist billeder i rapport om besigtigelse af Forurettede 2 af
74. marts 2018, bilag C-2-2, ekstrakten side 490-491, forklarede vidnet, at de to billeder er af ham og hans ryg. Billederne blev taget på hospitalet. Han bekræftede, at han samme aften blev kørt til Rigshospitalet, hvor han fik foretaget en personundersøgelse. Foreholdt personundersøgelse af
75. marts 2018 vedrørende Forurettede 2, bilag C-3-4, ekstrakten side 494, hvoraf fremgår: ” Ved undersøgelsen oplyste undersøgte, at han den 05-03-2018 omkring kl. 17:30 befandt sig i sit værksted siddende i en bil med en kunde, hvor han blev overfaldet af en medarbejder fra naboværkstedet. Undersøgte angav, at han blev taget ved sin t-shirts halskrave og blev tildelt slag både med knyttet næve og med en aflang stang, muligvis et bat eller en jernstang. Undersøgte blev også sparket i ansigtet og på højre side af kroppen. I forbindelse med slagsmålet fik undersøgte slag mod sin venstre skulder. Undersøgte blev indbragt til Hvidovre Hospital, og efter undersøgelsen af venstre skulder blev det konkluderet, at den var gået af led, og derfor blev den sat på plads. Efter udskrivelsen blev undersøgte kørt til Retsmedicinsk Institut med henblik på undersøgelse. Direkte adspurgt, oplyste undersøgte, at han ikke kendte gerningsmændene, side 22 men at de var relateret til naboværkstedet. Undersøgte angav, at udover fastholdelse af t-shirtens halskrave, var der ikke direkte fastholdelse af kroppen. Undersøgte angav, at der havde været berøring af huden i forbin-delse med slag i ansigtet med knyttet næve. Undersøgte benægtede hals-greb.” bekræftede vidnet, at han har forklaret det sådan til den person, der undersøgte ham. Der var en, der lå oven på ham, mens han fik slag i hovedet, så han kan ikke sige, om det var med en stang eller bjælke, eller hvad det var. Det var da han lå lidt længere væk fra sin far og tæt på den bil, som Person 4 kørte i, at han fik slag muligvis med et bat eller en jernstang. … Adspurgt af forsvareren, om vidnet dengang vidste, hvem tiltalte var, forklarede vidnet, at det vidste han godt. Han havde set tiltalte 3-4 gange i alt. Den første gang, han havde set ham, var cirka en uges tid før gerningstids-punktet. Naboen havde sagt, at han skulle holde sig fra dem. Han havde hilst på tiltalte en gang, hvor tiltalte ikke svarede. Tiltalte gad ikke hilse på vidnet. Adspurgt hvorfor vidnet ikke tidligere havde forklaret dette til politiet, forklarede han, at det ved han ikke, men at han fastholder, at han havde hilst på tiltalte, og at der ikke blev hilst tilbage. Der havde ikke været noget skænderi eller mundhuggeri eller lignende mellem dem. Han oplevede kun en enkelt gang, at tiltalte ikke hilste på ham. Adspurgt hvorvidt han kunne være sikker på, at det var bevidst, at tiltalte ik-ke hilste på ham, forklarede han, at han et halvt års tid efter episoden fandt ud af, at Person 4 var blevet sur over, at han havde haft en kunde, som var be-gyndt at komme i vidnets værksted i stedet for Person 4's værksted. Han ved ikke, om tiltalte havde noget med det at gøre. Han havde ikke problemer med tiltalte før den
76. marts
77. Foreholdt udskrift af dombogen af
78. maj 2019, fil 3, side 26, hvoraf frem-går: ” Han kender ikke en person ved navn Tiltalte, men har set ham et par gange på adressen. Vidnet har ikke haft konflikter med Tiltalte før episoden den
79. marts 2018.” forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret det sådan til politiet, og at det er rigtigt. Den
80. marts 2018, da vidnet forsøgte at komme ud, dyttede han 1-2 gange til at begynde med. Stemningen var stille og rolig. Der var ikke andet i det, end at vidnet gerne ville ud, og at der holdt biler i vejen. Det var da vidnet skulle til at køre, at tiltalte ringede. Tiltalte sagde til ham, at ”du kan vente dig, jeg skal vise dig” , hvorefter han hørte, at tiltalte ringe-de. side 23 Forevist overvågningsvideo af optakten fra
81. marts 2018, tæller 00.24, forklarede vidnet, at det er tiltalte, der ses komme ud fra værkstedet Virksomhed ApS
82. Forevist samme overvågningsvideo, tæller 00.25, forklarede vidnet, at han ikke var opmærksom på, om tiltalte talte i telefon, allerede da han kom ud fra værkstedet. Da vidnets far og svoger senere kom ud til den hvide Audi, så han, at tiltalte tog en telefon frem og ringede. Han husker ikke, at han, hans far og svoger og hans to kunder skulle have grupperet sig om tiltalte. Som han husker det, forsøgte hans far at få dem væk. Det var en diskussion om, hvem der bestemte i gården. Han tror, at tiltalte forinden var blevet fortalt, at vidnet var en nar eller idiot. Det viste tiltaltes attitude også. Han vidste ikke, hvor gammel tiltalte var på daværende tidspunkt, eller om der var en aldersforskel mellem tiltalte og Person
83. Det er fair at sige, at der gik ord begge veje imellem tiltalte og vidnet, da de diskuterede. Adspurgt hvorvidt vidnet tidligere har forklaret til politiet, at han følte sig truet, forklarede han, at han følte sig truet, da tiltalte sagde, ”nu skal jeg for-tælle dig, at det ikke er dig, der bestemmer her” , hvorefter tiltalte begyndte at ringe til nogen, som han snakkede med. Han husker ikke, om han tidligere har forklaret, at tiltalte var truende. Foreholdt udskrift af dombogen af
84. maj 2019, fil 3, side 26, hvoraf frem-går, at vidnet skulle have forklaret: ” Vidnet stod ud af Audien og sagde, at han ikke havde tid til at diskutere, og at de måtte klare det senere, hvortil Tiltalte svarede: "Jeg skal love dig, at vi skal tage det senere". Vidnet op-fattede dog ikke udtalelsen som en trussel, og han regnede ikke med, at der senere ville blive ballade.” forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han i den anden retssag forklarede, at tiltalte havde truet ham. Prøveturen i den hvide Audi tog 10-12 minutter - maksimalt 15 minutter. Der stod ikke nogen udenfor, da han kom retur, og han troede da, at episoden mellem ham og tiltalte var slut. Han lagde ikke mærke til, om nogen af dem, der kom ud fra værkstedet, efter han var kommet tilbage fra prøveturen, havde noget i hænderne. Han så i sidespejlet, at der kom nogen ud fra Virksomhed ApS
85. Han ved ikke, hvordan trælægten blev en del af episoden. Han så ikke, hvem der kom med den, og hvordan den kom i spil. Der lå et gartnerfirma ved si-den af, så der lå trælægter i hele gården. Person 4 kom over til vidnet ved den hvide Audis førerdør. Han ved ikke, hvad side 24 der gjorde, at Person 4 lidt senere kom væk fra ham, da han sad i bilen. Han så ikke, om der var nogen, der trak i Person
86. Han husker det ikke. Han hørte ikke nogen, der sagde stop eller lignende, hverken da Person 4 stod ved den hvide Audis førerdør eller senere i forløbet. Vidnet så en skikkelse bag Person 4, men han bemærkede ikke, hvem det var. Han så heller ikke, om skikkelsen havde noget i hånden. Han sad jo i den hvi-de Audi og blev slået. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte stod bag Person 4 og forsøgte at stoppe Person
87. Adspurgt vedrørende episoden bag den hvide Audi forklarede vidnet, at han blev slået, men at han ikke ved, hvem han blev slået af. Han ved ikke, om det var tiltalte. Han så ikke, hvem der gjorde hvad mod hans far, mens han lå ned. Han begyndte bare at lægge sig ind over sin far. Adspurgt vedrørende trælægten i den sidste del af episoden forklarede vid-net, at han kan huske, at Person 4 og tiltalte tog fat i ham, da han prøvede at rejse sig. Han tror, at det var tiltalte, der slog ham med trælægten. Han lå ned og fik slag, så han kan ikke sige det med sikkerhed. Han havde stangen fra sin far i hånden, da han faldt. Person 4 forsøgte at få stangen fra ham. Det kan godt være, at volden mod ham havde noget at gøre med, at de ville tage stangen fra ham. Adspurgt af anklageren på ny og foreholdt udskrift af dombogen af
88. maj 2019, fil 3, side 27, hvoraf fremgår: ” Vidnet kunne, da Person 4 åbnede bildøren, se en anden skikkelse bag Person 4, og denne skikkelse havde en genstand i hånden.” forklarede vidnet, at han ikke kan huske det i dag. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hans skulder blev slået af led. Han kom på hospitalet, hvor skulderen blev sat på plads, mens han var i narkose. Skulderen blev dog ikke sat ordentligt på plads første gang. Hvis han løftede armen, så gik den af led igen. Han blev opereret efter cirka 1 år. I den periode, hvor han ventede på at blive opereret, kunne han ikke bruge sin arm. Han fik foretaget en kikkertoperation, hvilket dog ikke var nok. Han er derfor for cirka 2 år siden blevet opereret igen, hvor han fik sat skruer i, og hans skulder går ikke længere af led, men det er smertefuldt. Han kunne ikke arbejde efter episoden, og han forlod Virksomhed, fordi han ikke kunne betale huslejen. Han var syg i 2 år og fik sygedagpenge i ca. 1 ½ år. Han er i dag beskæftiget som marinetekniker. Han har haft det psykisk meget dårligt efter episoden, hvilket har påvirket hans dagligdag negativt. Forurettede 4 har som vidne - uden tolkebistand - i et retsmøde den
89. februar 2025 forklaret, at Forurettede 2 er hans søn. Forurettede 2 ejede i 2018 Virksomhed på Adresse
90. Han kom ofte med mad til sin søn på værkstedet. Han havde ikke kontakt med dem fra Virksomhed ApS
91. Han hilste på dem inden den
92. marts 2018, hvis de mødtes, men han kendte dem ikke. Han side 25 kendte heller ikke til, at Forurettede 2 skulle have haft problemer med Virksomhed ApS
93. Han husker ikke, hvornår han ankom til Virksomhed den
94. marts 2018, men det var omkring frokosttid. Han havde taget sin datters mand, Forurettede 1, med denne dag. Han husker ikke, om der var nogle mennesker i går-den foran værkstedet, da de ankom. De gik ind på værkstedet til Forurettede
95. På værkstedet var der en kunde udover Forurettede
96. Vidnet var inde på værksted-et sammen med Forurettede 1, da kunden kom ind og sagde, at der blev råbt udenfor. Vidnet så fjernsyn og hørte ikke noget. Forurettede 2 var ude i gården, og han gik derefter ud i gården og sagde til sin søn, at ”hvis du skal ud at køre, så kør” . Forurettede 2 sad inde i bilen med en kunde, og de kørte derfra. Da han gik ud og talte med sin søn, var der ikke noget skænderi. Han sagde, at Forurettede 2 skulle køre, fordi han ikke ville have, at der skulle ske noget. Han gik derud sammen med Forurettede
97. Han hørte ikke nogen tale grimt til hinan-den. Han så ikke nogen lave et telefonopkald. Han kan i hvert fald ikke huske det. Da han kom ud fra Virksomhed, sad Forurettede 2 i bilen. Der var også en anden pa-kistansk kunde udover den kunde, der ejede bilen. Ejeren af bilen var Forurettede
98. Forurettede 1 var fulgt efter vidnet, da han gik ud i gården. Han så ham, der lejede værkstedet ved siden af, ude i gården. Han husker ikke, hvad denne person hedder. Personen kom og gik. Han havde set per-sonen derude mange gange. Det var naboen jo. Da Forurettede 2 og Forurettede 3 kørte derfra, gik han sammen med Forurettede 1 tilbage til værkstedet. Den anden pakistanske kunde var også derinde. Vidnet satte sig på kontoret i værkstedet og så fjernsyn igen. Ejeren kom derefter og gik ind på sit værksted. Ejeren gik ind og ud. Efter cirka 2 minutter kom der 5-6 drenge i 2 eller 3 biler. De gik ind på værkste-det ved siden af. Vidnet sad fortsat på kontoret, da drengene ankom. Vidnet så det på videoovervågningen inde på kontoret. Forurettede 1 sagde desuden ”der sker noget udenfor” . Hertil svarede vidnet: ”Der sker ikke noget, de går ind på det andet værksted” . Omkring 1-2 minutter efter kom drengene ud fra Virksomhed ApS 1 og gik hen og åbnede en bildør, hvorefter de overfaldt vidnets søn. Han så det på skærmen. Forurettede 1 sagde, at der var slåskamp og gik ud for at prøve at stop-pe dem. Vidnet gik derud bagefter. Da Forurettede 1 faldt ned, stod vidnet lige inden for porten. Han kunne se det igennem et vindue, hvor han stod. Der var nok cirka samme afstand fra ham til Forurettede 1 som fra vidneskranken til anklageren - måske 5-6 meter. Vidnet side 26 så, at Forurettede 1 hev i en, hvorefter en anden pludselig hoppede og slog Forurettede 1 i hovedet. Forurettede 1 havde ryggen til ham, da han blev slået. Han blev ramt i baghovedet og faldt om tæt på den port, hvor vidnet stod og kiggede igennem . ruden Der var en, der slog Forurettede 1 i hovedet. Personen hoppede og slog med begge hænder. Der blev slået med et stort stykke træ. Træet var ca. en underarm langt og bredt. Forurettede 1 faldt sammen derefter. Vidnet blev slå-et med det samme stykke træ senere. Forevist billede af trælægte, bilag B-2-2, ekstrakten side 247, forklarede vidnet, at det godt kunne være den pågældende lægte. Den er måske lidt for lang, men det træ, han husker, var cirka så bredt. Personen kom imod Forurettede 1 og slog ham i hovedet med træet. Der var også andre derhenne, der holdt Forurettede 1 og prøvede at slå ham. Alle 4-5 personer, der var henne og slå på hans søn, var også henne for at slå på Forurettede
99. ... Forurettede 4 har som vidne - med tolkebistand - endvidere afgivet forklaring i et retsmøde den
100. marts
101. Adspurgt af anklageren og foreholdt sin forklaring, som fremgår af retsbogen af
102. februar 2025, og som blev oversat af tolken, har vidnet bekræftet, at forklaringen, gengivet i retsbogen af
103. februar 2025, var korrekt og har tilføjet, at han ikke har mere at sige. Vidnet har adspurgt af anklageren videre forklaret, at det stykke træ, som Forurettede 1 blev slået med, blev holdt med begge hænder af den person, der slog Forurettede
104. Træet blev løftet over hovedet, og Forurettede 1 blev slået med træet. Der var flere om at slå Forurettede
105. Da Forurettede 1 blev slået og ramt af træstyk-ket, faldt han ned. Adspurgt om han så andre, der slog og ramte Forurettede 1 i hovedet, forklarede han, at det gik så hurtigt, at han har svært ved at forklare det. Han så ikke Forurettede 1 selv have noget i hænderne. Forurettede 1 havde ikke det træstykke, som han blev slået med, i hænderne på noget tidspunkt. Det var en af de andre, der havde det i hænderne. Han ved ikke, hvem det var. Han kan ikke huske ansigtet på personen, der slog med træstykket. Han så overfaldet på Forurettede 2 og Forurettede 3, der begge sad i bil-en. Det gik så hurtigt. Han så det på skærmen inde i værkstedet, og han så det også, da han kom ud i gården. Han stod ved værkstedsporten og så i ret-ning mod Audien. Han kunne se førerdøren derfra. Der stod 5-6 personer side 27 ved førerdøren, hvor Forurettede 2 sad. De forsøgte at overfalde Forurettede 2, men han kan ikke sige, hvor mange af dem, der slog Forurettede 2; ”hvor mange kan slå på én gang ind ad en bildør?” Der stod mennesker foran ham, og han kunne ikke se, hvem der gjorde hvad, men han så, at Forurettede 2 blev tildelt slag. De havde ryggen til vidnet, og han ikke kan sige, hvorvidt Forurettede 2 blev ramt. Det var både spark og knytnæver ind i bilen mod Forurettede
106. Forurettede 3 sad på passagersædet ved siden af Forurettede 2, men han kunne ikke se ham tydeligt. Det skete meget hurtigt, og han husker ikke, om han så, at Forurettede 3 blev ramt af slag og spark. Vidnet kom ud fra værkstedet, hvorefter de overfaldt ham, og han faldt ned. Bag ved bilen, som Forurettede 2 sad i, var der en bil, der holdt i en anden retning. Det var ved den bil, at han faldt ned, og han blev slået med knytnæver og blev sparket. Lige så snart han kom ud, blev han overfaldet, og så kan han ikke huske mere. Han husker ikke, om han havde noget i hænderne. Da han så Forurettede 1 falde ned, mistede han fornemmelsen af, hvad der skete. Han husker, at han var på politistationen i Albertslund for at afgive forklaring den
107. september
108. Det er korrekt, at han ikke gennemlæste rapporten, og at der ikke var en tolk til stede, da han afgav forklaring. Foreholdt afhøringsrapport af
109. september 2018, bilag D-20-4, ekstrakten side 582, hvoraf fremgår: ” Afhørte tog herefter en lang genstand. Han kun-ne ikke beskrive den nærmere. Den var muligvis af metal. Han gik ud og gik hen imod bilen, hvor flere personer var i gang med at overfalde dem, der sad inde i bilen.” forklarede han, at han ikke kan huske det. Han kom ud, og han husker ikke, hvad der skete. Han var påvirket af, at Forurettede 1 faldt ned. Han kom ned at ligge på jorden bag den anden bil, fordi han blev slået og overfaldet. Han blev slået med knyttede næver, sparket og ”slået med knæ-et” . De slog ham på alle mulige måder. De blev ved med at slå ham, mens han lå på jorden. Han søn kom så og faldt ind over ham for at beskytte ham. Han kunne høre, at hans søn sagde: ”Far, det er mig” . De slog ham med et stykke træ på hovedet. Da han faldt ned, var der spark og knytnæveslag. Det er meget svært at fortælle om, fordi han genoplever det hele igen. Det gør ondt, når han skal fortælle om tingene igen, for han ser sin svigersøn, Forurettede 1, for sig. Det er meget svært for ham. Adspurgt om han blev slået med et træstykke, da han lå på jorden, eller da han stod op, forklarede han, at da han kom ud, gik de bare løs på ham. En side 28 person hoppede og ”slog med knæet” . Vidnet dækkede sig. Han blev ramt af knæet på brystkassen og i maven. De slog ham meget, og de var mange personer om at slå ham. Forurettede 2 kom på et tidspunkt hen og lagde sig over vidnet og dækkede ham, og han blev bevidst igen, da Forurettede 2 sagde, ”Far, det er mig” . Han var lige ved at blive bevidstløs, inden hans søn kom. Adspurgt om de blev ved med at slå og sparke, selvom Forurettede 2 lå ovenpå ham, forklarede han, at nogle af dem løb afsted. Han hørte ikke på noget tidspunkt, at der var nogen, der råbte ”stop” . Han så heller ikke, at der på noget tidspunkt, var nogen, der forsøgte at stoppe de andre. I forbindelse med at de andre løb afsted, kom naboen – altså ham, der ejede naboværkstedet – og sagde, at ”Jeg har jo sagt til dig, jeg skal nok finde ud af det med jer, og jeg skal nok fortælle jer, hvad jeg kan gøre” . Vidnet ken-der ikke hans navn. Det blev sagt efter, at volden var stoppet. Det var, da vidnet forsøgte at komme op at stå, at det blev sagt. Naboen var på vej hen til sit værksted og var ikke tæt på vidnet, da han sagde det. Der gik et stykke tid, før politi og ambulance kom til stedet. Han var da kommet op at stå og var gået ind i værkstedet. Det havde været svært for ham at komme op at stå. Forurettede 2 må have været i nærheden og må have ringet til politiet, men han ved det ikke. Han blev kørt til Herlev Hospital, hvor han blev undersøgt samme aften. Foreholdt personundersøgelse af den
110. marts 2018 fra Retsmedicinsk Insti-tut, bilag C-6-1, ekstrakten side 518, hvoraf fremgår: ” Ved undersøgelsen oplyste undersøgte, at han den 05-03-2018 blev involveret i slagsmål, som foregik i hans søns værksted, hvor de blev overfaldet og slået med en hård genstand. Undersøgte kunne ikke redegøre for, om det handlede om et bat eller en jernstang.” forklarede han, at det er korrekt, at han ikke vidste, om han blev slået med et bat eller en jernstang. Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 518, hvoraf fremgår: ”Undersøgte angav, at han blev holdt ved skjortens halskrave og slået med knytnæve på venstre side af ansigtet og blev sparket på venstre side af krop-pen og på højre knæ.” forklarede han, at lægerne undersøgte ham, og de kunne se, at der var knoglebrud. Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 521, hvoraf fremgår: ” CT-skanning af højre knæ viste et ikke forskubbet brud skinnebenets yder- side 29 side i knæleddet samt revne af lægbenets øverste del.” forklarede han, at det er korrekt, at han fik et brud på højre ben på grund af den vold, han blev ud-sat for. Foreholdt samme personundersøgelse, ekstrakten side 521, hvoraf fremgår: ” Af tegn på vold påvistes kvæstningssår i venstre side af panden