← Danmark

Domsresume

Anke til Højesteret ikke tilladt Sø- og Handelsrettens Skifterets dom om prøvelse af krav anmeldt i et konkursbo kunne ikke ankes til Højesteret Sag BS-41325/2024-HJR Kendelse afsagt den

  1. maj 2025 Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber mod Alpha Insurance A/S under konkurs Hovedsagen angår, om Garantifonden for Skadeforsikringsselskaber i medfør af § 9, stk. 2, i lov om en garantifond for skadeforsikringsselskaber har en forlodsret forud for øvrige forsikringskreditorer til udbetalinger fra genforsikringskontrakter, hvor garantifonden har dækket forsikringskravet, i tilfælde hvor genforsikringskontrakterne er en del af de registrerede aktiver i det konkursramte forsikringsselskab, jf. dagældende § 167 i lov om finansiel virksomhed (nu § 219 i lov om forsikringsvirksomhed). Spørgsmålet for Højesteret var, om Sø- og Handelsrettens dom kunne ankes direkte til Højesteret, eller om anke skulle ske til landsretten. Højesteret udtalte, at det af konkurslovens § 252 fremgår, at Sø- og Handelsrettens domme kan ankes til Østre Landsret. Bestemmelsen omfatter efter lovforarbejderne alle afgørelser, der træffes af Sø- og Handelsrettens Skifteret – og dermed også den situation, hvor der i Sø- og Handelsrettens Skifteret træffes afgørelse i en sag om anerkendelse af fordringer i et konkursbo. Højesteret fastslog, at indførelsen af bestemmelserne i retsplejelovens § 368, stk. 4-6, ikke har ændret ved den ordning for appel af Sø- og Handelsrettens Skifterets afgørelser, som følger af konkurslovens §
  2. Højesteret fastslog på denne baggrund, at Alpha Insurance under konkurs´ anmodning om, at ankesagen skulle behandles af Højesteret, ikke kunne imødekommes.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.