ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. oktober 2024 Sag BS-51641/2023-OLR (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Lise Reuss Muff) mod Ankestyrelsen (advokat Sanne H. Christensen ved Advokatfuldmægtig)

§ 40a blev indsat ved lov nr.

186 af

1. marts 2009 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskade-komne værnepligtige m.fl. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 3 2.7 og i bemærkningerne til § 40 a hedder det (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 88, s. 2572-2573 og 2580): ”2.
2. Tilbagebetaling af erstatning 2.7.
3. Gældende ret Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ikke regler om tilbagebetaling af erstatning m.v. I forbindelse med behandlingen af konkrete skadesager kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en række afgørelser om tilskadekomnes eller efterladtes rettigheder og pligter efter loven. Herunder kan Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelse om tilbagebetaling af erstatning. Afgørelser om tilbagebetaling er truffet med hjemmel i dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte ydelser (condictio indebiti). Efter disse regler kan et fejlagtigt udbetalt beløb kun kræves betalt tilbage, når: - Modtageren af beløbet indså eller burde indse, at der forelå en fejl. Hvis modtageren har været i god tro vil tilbagebetaling normalt ikke kunne ske. - Ydelsen må ikke være bestemt til almindelige leveomkostninger så som pension, understøttelse og underholdsbidrag. Praksis er beskrevet i Ankestyrelsens principafgørelse SM U 13-97 som kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside. 2.7.
4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser Ankestyrelsen har i brev af
5. april 2003 (høringssvar til lovforslaget til arbejdsskadereformen) anført, at det bør overvejes, om der er behov for at lovfæste reglerne om tilbagebetaling. Ankestyrelsen anførte, at tilbagesøgning hviler på reglerne om dansk rets almindelige regler om condictio indebiti. Der er således ingen reg-ler i arbejdsskadesikringsloven om tilbagebetaling. I disse er der ud-trykkeligt angivet, under hvilke forhold og betingelser tilbagesøgnings-krav kan rejses, herunder hvor længe kravet kan rejses, regler om tilbagebetalingsordninger samt inddrivelsesmetoder. Ankestyrelsens bemærkning om, at der i andre love findes regler om tilbagebetaling, taler for, at der bør indføres regler om tilbagebetaling i arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadeområdet er blandt andet karakteriseret ved, at der er 2 parter i en sag. Det betyder, at der er en anden part at tage hensyn til. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der også på arbejdsskadeområdet bør fastsættes regler om tilbagebetaling af erstatning, der er 4 modtaget med urette. Beskæftigelsesministeriet finder således, at hensynet til korrekte afgørelser, herunder at modtageren modtager det be-løb, som pågældende efter loven er berettiget til, bør vægtes højt. 2.7.
6. Forslaget Det foreslås at lovfæste den nuværende praksis med hensyn til tilbagebetaling af erstatning m.v. Herved opnås, at det bliver klart for modtagerne af erstatning m.v., at de kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav, hvis de mod bedre vidende undlader at give de nødvendige oplysninger efter loven, eller hvis de afgiver urigtige oplysninger. Som hidtil er det en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren er i ond tro (mod bedre vidende). Det bemærkes, at der er få sager om tilbagebetaling. Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr.
7. … Til nr. 9 Ved forslaget kodificeres den hidtidige praksis med hensyn til tilbagebetaling af erstatning m.v. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger efter loven. Det er en forudsætning, at den manglende oplysning har medført, at Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end den, der ville være truf-fet, hvis den manglende oplysning havde foreligget. Det foreslås videre, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger efter loven. Det er også her en forud-sætning, at den urigtige oplysning har medført, at der er truffet en an-den afgørelse end den, der ville være truffet, hvis den rigtige oplysning havde foreligget. Efter lovens § 38 skal tilskadekomne medvirke ved sagsoplysningen. Efterladte skal afgive oplysninger, der belyser omfanget af afdødes forsørgelse over for den efterladte og efterladtes muligheder for at forsør-ge sig selv. Endelig foreslås det, at der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling, når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt, mod bedre vidende, uberettiget har modtaget ydelser efter loven. Denne bestemmelse kan for eksempel anvendes, når tilskadekomne modtager en løbende erstatning for tab af erhvervsevne og de erhvervsmæssige forhold efterfølgende ændrer sig således, at den løbende erstatning skal nedsættes eller bortfalde. Efter lovens § 42, stk. 2, påhviler der modtageren af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17 en pligt til at underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring i de erhvervsmæssige for- 5 hold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Tilskadekomne underrettes om denne pligt i forbindelse medtilkendelse af erstatningen for tab af erhvervsevne.” Administrativ praksis Af Ankestyrelsens principmeddelelse 13-20 af
8. maj 2020 om arbejdsskade erstatning for tab af erhvervsevne – tilbagebetaling fremgår bl.a.: ”Principmeddelelsen fastslår Efter arbejdsskadesikringsloven er der tre situationer, hvor tilskadekomne kan blive pålagt at tilbagebetale en ydelse, som han/hun har modtaget uberettiget og mod bedre vidende. I de første to situationer har tilskadekomne mod bedre vidende enten undladt at give oplysnin-ger eller afgivet urigtige oplysninger, og undladelsen/de urigtige op-lysninger har ført til en forkert afgørelse. Den tredje situation er, når til-skadekomne i øvrigt uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelser. Denne principmeddelelse handler om spørgsmålet om tilbagebetaling som følge af, at tilskadekomne i øvrigt uberettiget og mod bedre viden-de har modtaget ydelser. I vurderingen af om der skal ske tilbagebeta-ling indgår dels en objektiv vurdering – er ydelsen modtaget uberettiget – og dels en subjektiv vurdering – hvad tilskadekomne vidste eller bur-de vide. … Er ydelsen modtaget mod bedre vidende Det er en konkret vurdering, om en for høj erstatning for tab af erhvervsevne er modtaget mod bedre vidende. Følgende elementer kan indgå i vurderingen: Det der kan tale for, at tilskadekomne har modtaget erstatningen mod bedre vidende: - Tilskadekomne er vejledt om sin oplysningspligt - Det fremgår tydeligt af begrundelsen for afgørelsen på hvilket grundlag tilskadekomne har ret til erstatning for tab af erhvervsev-ne og hvornår en ændring i den erhvervsmæssige situation derfor kan have betydning for retten til erstatning - Karakteren af ændringen af den erhvervsmæssige situation. Hvis tilskadekomne fx overgår fra at være uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde - Væsentlige forbedringer i tilskadekomnes helbredsmæssige situation, som gør, at der ikke længere er et tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden, uanset at den erhvervsmæssige situation er den samme Det der kan tale imod, at tilskadekomne har modtaget erstatningen mod bedre vidende: 6 - Tilskadekomne er ikke vejledt om sin oplysningspligt - Mindre ændringer af den erhvervsmæssige situation, fx hvis tilskadekomne overgår fra én offentlig ydelse til en anden, uden at dette medføre en væsentlig ændring i tilskadekomnes dagligdag Opregningen er ikke udtømmende.” Anbringender Tryg Forsikring A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
9. september 2024, hvoraf fremgår bl.a.: ”Det gøres gældende som ubestridt, at der ikke er noget at bebrejde Tryg Forsikring i forhold til udbetalingen af den uberettigede erstat-ning, da Tryg Forsikring var forpligtet til at udbetale i henhold til en gyldig afgørelse, og i øvrigt i god tro, da Tryg Forsikring ikke var be-kendt med fængslingen. Det gøres endvidere gældende som ubestridt, at skadelidte var blevet gjort bekendt med oplysningspligten i ASL § 42, stk. 2, og at denne blev tilsidesat, da han ikke gav arbejdsskademyndighederne besked om, at han var blevet indsat til strafsoning. Endelig gøres det gældende som ubestridt, at skadelidte ikke havde nogen forklaring på, hvorfor han ikke havde givet arbejdsskademyn-dighederne besked (…). Oplysningspligten Ved afgørelsen af
10. juli 2017, som fortsat var gyldig på tidspunktet for skadelidtes fængsling i marts 2019, blev skadelidte gjort bekendt med oplysningspligten efter ASL § 42, stk. 2 (…). Det fremgår heraf, at han skulle oplyse om enhver ændring i den erhvervsmæssige situation, som kunne have betydning for erstatningen, og som eksempel fremgik blandt andet: ” Eksempler på situationer du skal oplyse os om: (…) Du overgår til, afbryder eller er ikke længere berettiget til et kommunalt forløb som for eksempel revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtids-pension.” Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
11. oktober 2019, at skadelidte til myndighederne havde oplyst, at han var under udredning i forhold til førtidspension, men at han ikke havde nogen indtægt (…). Det fremgår desuden af de kommunale akter, at kontanthjælpen var afsluttet pr.
12. februar 2019 grundet fængsel (…). Det gøres gældende, at skadelidte herefter må have indset, at ændringen i det kommunale forløb, herunder ophør af kontanthjælp og det midlertidige ophør af hans udredning til førtidspension, udgjorde en 7 relevant erhvervsmæssig ændring, sådan det fremgik af det konkrete eksempel nævnt i afgørelsen. Hertil bemærkes, at skadelidte ved afgørelsen af
13. juli 2017 blev op-lyst om, at han skulle oplyse om ændringer i hans erhvervsmæssige si-tuation, som kunne have betydning for erstatningen. Det synes mærkværdigt, hvis skadelidte ikke må forudsættes at have indset, at indsættelse i fængsel i hvert fald kunne have betydning for erstatningen. Endelig gøres det gældende, at det må tilregnes skadelidte som groft uagtsomt, at han ikke – som det mindste – søgte afklaret hos myndighederne, om ændringen faktisk var relevant, idet afsnittet i afgørelsen blev afsluttet således (…): ”Det kan også være andre tilfælde, hvor du skal oplyse os om nye forhold. Hvis du er i tvivl, om ændringen er for bagatelagtig til at indberette, skal du kontakte os, for eksempel telefonisk eller på mail. Se kontaktinformation på www.aes.dk”. Skadelidte havde da heller ikke selv nogen forklaring på, hvorfor han ikke havde givet besked (…), og risikoen herfor er alene skadelidtes egen. Det gøres på den baggrund principalt gældende, at der er tale om en klar tilsidesættelse af oplysningspligten, og at erstatningen allerede af denne årsag er modtaget mod bedre vidende, tilsvarende U.1998.638V. Skadelidtes situation Det gøres subsidiært gældende, at skadelidte burde have indset, at han ikke var berettiget til – uændret – at modtage en midlertidig, løbende erhvervsevnetabserstatning, når han samtidig var frihedsberøvet for kriminel adfærd. Det er en grundlæggende forudsætning for retten til erhvervsevnetabserstatning, som skadelidte er blevet gjort bekendt med i samtlige afgørelser, at skadelidtes indtjeningsevne skal være nedsat med mindst 15 % som følge af arbejdsskaden , og at er der tale om en erstatning for manglende indtjening som følge af arbejdsskaden . Under afsoningen havde skadelidtes manglende indtjening ingen sammenhæng med arbejdsskadens følger, idet han under alle omstændigheder ikke havde mulighed for at skaffe sig en reel indtægt ved arbejde under afsoningen. Ved den seneste afgørelse af
14. juli 2017 var skadelidte blevet gjort bekendt med de generelle krav til erhvervsevnetabserstatning, samt de konkrete omstændigheder af betydning for den midlertidige afgørelse, herunder at afgørelsen blev truffet på baggrund af, at han fortsat var på kontanthjælp (…). Denne betingelse var ikke længere opfyldt, hvilket skadelidte utvivlsomt var vidende om. Afgørelsen blev desuden truffet med afsæt i, hvordan hans funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden ”påvirker dine muligheder for at tjene penge ved arbejde sammenlignet med, hvad du kunne tjene uden arbejdsskaden”, og at han på grund af sine gener ikke kunne vende tilbage 8 til sit arbejde som taxachauffør. Under afsoningen var det imidlertid ik-ke på grund af de helbredsmæssige gener, at skadelidte ikke kunne vende tilbage til arbejdet, men derimod på grund af frihedsberøvelsen. Endelig blev afgørelsen truffet med afsæt i, at han aktuelt ville kunne tjene cirka 210.000-220.000 kroner med arbejdsskadens følger alene. Under afsoning havde han dog slet ingen indtjeningsevne af betydning, hvilket var helt uafhængigt af arbejdsskadens følger. Skadelidte var ikke endeligt afklaret, idet han forud for afsoningen fortsat var under udredning for førtidspension og på kontanthjælp, men skadelidte var under fængslingen midlertidigt afklaret, da han i denne periode slet ikke stod til rådighed for hverken arbejdsmarkedet eller yderligere kommunal afklaring. Dermed havde han ingen aktuel indtjeningsevne, der meningsfuldt kunne erstattes gennem en arbejdsskadeforsikring som kompensation for en aktuel nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Når hertil kommer, at skadelidte samtidig, og på groft uagtsom vis tilsidesatte sin oplysningspligt, med den konsekvens, at han selv var den direkte årsag til, at han under fængslingen modtog uberettiget erstatning, og at Tryg Forsikring ikke har udvist nogen fejl eller forsømmelser ved udbetalingen, da må skadelidte være nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingerne med den konsekvens, at disse kan søges tilbagebetalt. Det forhold, at skadelidtes gener var uændrede kan ikke tillægges no-ge n betydning, da erhvervsevnetabserstatningen er en erstatning for en nedsat evne til at tjene penge, jf. tilsvarende Retten i Glostrups dom af
15. marts 2020, hvor skadelidte netop mente sig berettiget til fortsat erstatning med henvisning til de uændrede gener. Heller ikke ydelsens karakter eller beløbets størrelse (beregnet til kr. 53.513 kroner) kan herefter føre til et andet resultat, hvor risikoen for fejludbetalingerne i denne situation overvæltes på Tryg Forsikring.” Ankestyrelsen har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af
16. september 2024, hvoraf fremgår bl.a.: ”Hovedspørgsmålet i sagen er, om skadelidte i tiden efter sin indsættel-se i fængsel den
17. marts 2019 og frem til modtagelse af varslingsbre-vet den
18. september 2019 modtog ydelser efter arbejdsskadesikrings-loven i form af erstatning for erhvervsevnetab mod bedre vidende, jf.

§ 40a, stk.

1, nr.

1. Parterne er enige om, at skadelidte fortsat havde funktionsbegrænsnin-ger hidrørende fra arbejdsskaden efter hans indsættelse i fængsel. Par-terne er ligeledes enige om, at skadelidtes erhvervsmæssige situation ikke var afklaret forud for afsoningen. 9 Det er Tryg Forsikring A/S, der har bevisbyrden for, at erstatningsydelserne blev modtaget mod bedre vidende. Denne bevisbyrde har Tryg Forsikring A/S ikke løftet. Det bestrides ikke, at skadelidte senest ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
2. juli 2017 (…) blev informeret om pligten til at oplyse om ændringer i den erhvervsmæssige situation, jf.

§ 42, stk.

2, men det gøres gældende, at skadelidte ikke herved burde have indset, at hans indsættelse i fængsel ville udgø-re en sådan ændring i den erhvervsmæssige situation, at han ikke læn-gere var berettiget til at modtage løbende erhvervsevnetabserstatning. Skadelidte kan ikke forventes at have viden om principperne for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne og burde ikke på bag-grund af ændringens karakter have indset, at afsoningen kunne have betydning for den løbende erstatningsudbetaling. Det forhold, at skadelidte blev vejledt om hans oplysningspligt ændrer ikke herpå, eftersom fængselsophold ikke er oplistet som en del af eksemplerne på, hvilke ændringer i den erhvervsmæssige situation, skadelidte har pligt til at oplyse om. Når henses til, at skadelidte fortsat havde funktionsbegrænsninger fra arbejdsskaden, ligesom hans erhvervsmæssige situation stadig var uafklaret, gøres det gældende, at skadelidte ikke ved sin indsættelse burde have indset den betydning et fængselsophold ville have for hans ret til erhvervsevnetabserstatning. Tryg Forsikring A/S har til støtte for sin påstand henvist til Retten i Glostrups dom af

1. marts 2020, som dog ikke er sammenlignelig med nærværende sag, da der her var tale om en skadelidt, som efter at have modtaget løbende erstatning i en årrække, mens han var under kommunal afklaring, genoptog arbejdet, hvilket alt andet lige må fremstå som en klart mere åbenlys erhvervsmæssig ændring, der er pålagt underretningspligt. Dette understøttes da også af Ankestyrelsens principafgørelse 13-20, hvorefter netop karakteren af ændringen af den erhvervsmæssige situation skal tillægges vægt, og det taler for, at ydelserne er modtaget mod bedre vidende, ” Hvis tilskadekomne fx overgår fra at være uden for arbejds-markedet til at komme i arbejde” . Byretten har derfor med rette vurderet, at skadelidte ikke i forbindelse med sin indsættelse burde have indset eller blev oplyst om, at afsonin-gen ville medføre midlertidigt bortfald af hans ret til at modtage erhvervsvenetabserstatning. Tryg Forsikring A/S har ikke fremlagt nye beviser for landsretten, og selskabet har i det væsentligste gentaget det for byretten fremførte. Retten i Næstveds dom af
2. september 2023 skal derfor stadfæstes. Tryg Forsikring A/S har gjort gældende, at byretten ikke har forholdt sig til, at skadelidte ved afgørelsen af
3. juli 2017 (…) udtrykkeligt blev 10 oplyst om, at han skulle oplyse om ændringer, der kunne betyde, at han ikke længere var ” berettiget til et kommunalt forløb som for eksempel revali-dering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension” . Det bestrides med henvisning til byrettens præmisser: ” Skadelidte var flere gange forud for afsoningens påbegyndelse og senest ved afgørelse af
4. juli 2017 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blevet informeret om, at han var forpligtet til at oplyse om ændringer i sin er-hvervsmæssige situation. Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at skadelidte på denne baggrund burde have indset, at hans indsættelse i fængsel i sig selv ville udgøre en relevant ændring i hans erhvervsmæssige situation på grund af konsekvenserne heraf for hans muligheder for at deltage i kom-munal afklaring og for at stå til rådighed på arbejdsmarkedet.” Der kan ikke ved vurderingen af skadelidtes viden – sådan som det fremføres fra Tryg Forsikring A/S’ side – lægges afgørende vægt på, hvorledes de retlige standarder indenfor arbejdsskadesystemet er, herunder f.eks., at et fængselsophold i arbejdsskaderegi er ensbetydende med, at den erhvervsmæssige situation midlertidigt er afklaret. Det bemærkes i øvrigt, at skadelidtes Advokat iføl-ge mail af
5. maj 2024 (…) først blev bekendt med skadelidtes afsoning i perioden mellem den
6. og den
7. august 2019, hvor han sendte et skema fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Horserød Fængsel. By-retten har derfor med rette lagt til grund, at Advokat først umiddelbart forud for hans mail af
8. august 2019 til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring fik kendskab til afsoningen. Ankestyrelsen har således med rette vurderet, at skadelidte ikke modt-og løbende erhvervsevnetabserstatning mod bedre vidende, idet skade-lidte ikke med rimelighed kunne forventes at have indsigt i principper-ne for fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning. Der indtrådte ingen ændringer i skadelidtes funktionsmæssige begrænsninger ved indsæt-telsen, og der var heller ikke indtrådt en de facto afklaring af hans er-hvervsmæssige situation uden for fængslet. Tryg Forsikring A/S har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, hvorfor Retten i Næstveds dom skal stadfæstes.” Landsrettens begrundelse og resultat Sagens afgrænsning Person pådrog sig en arbejdsskade i juni 2007, da han under sit arbejde som taxachauffør var udsat for et overfald. Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring har ved afgørelse af
9. juli 2017 senest fastsat Persons erhvervsevnetab til 50 %, hvoraf det varige erhvervsevnetab udgør 25 %. 11 Det fremgår, at erstatning vedrørende det resterende tab af erhvervsevne på 25 % udbetales som et månedligt beløb, da afgørelsen herom er midlertidig. Parterne er enige om, at Person med urette har modtaget løbende erhvervsevnetabserstatning i perioden fra den
10. marts til den
11. oktober 2019, idet han i denne periode var først varetægtsfængslet og derefter afsonede fængselsstraf og således ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet mv. Da Ankestyrelsen har nedlagt påstand om stadfæstelse, vedrører sagen for landsretten alene spørgsmålet om, hvorvidt erstatningsbeløbene udbetalt i perioden fra den
12. marts til den
13. september 2019 er modtaget mod bedre vidende, jf.

§ 40a, stk.

1, nr.

1. Det er Tryg Forsikring A/S, der har bevisbyrden for, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Det retlige grundlag Det følger af § 40 a, stk. 1, nr. 3, i den dagældende arbejdsskadesikringslov, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling, bl.a. når tilskadekomne mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven. Bestemmelsen må efter ordlyden og forarbejderne forstås således, at det er en forudsætning for tilbagebetaling, at modtageren af ydelsen er i ond tro (mod bedre vidende), hvilket beror på en konkret og subjektiv vurdering af modtage-rens forhold sammenholdt med sagens omstændigheder i øvrigt, herunder ka-rakteren af ændringen i den pågældendes erhvervsmæssige situation. Det ind-går i denne vurdering, om underretningspligten (efter § 42, stk. 2, i den dagæl-dende arbejdsskadesikringslov) er tilsidesat. En tilsidesættelse af underret-ningspligten indebærer derimod ikke i sig selv, at betingelserne for tilbagebeta-ling er opfyldt. Vurderingen i den konkrete sag Landsretten har som byretten lagt til grund, at Person fortsat hav-de funktionsbegrænsninger som følge af sin arbejdsskade i den periode, hvor han var varetægtsfængslet og efterfølgende afsonede fængselsstraf, og at hans erhvervsmæssige situation fortsat ikke var endelig afklaret af kommunen, herunder i forhold til førtidspension. Det er ligeledes lagt til grund, at Person senest ved afgørelsen af
2. juli 2017 var vejledt om, at han efter bestemmelsen i arbejdsskadesikringslo-vens § 42, stk. 2, var forpligtet til at oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om ændringer i sin erhvervsmæssige situation, som kunne have betydning for den månedlige erstatning. Som eksempler er bl.a. nævnt de situationer, at man har fået arbejde, eller at man er overgået til, har afbrudt eller ikke længere er berettiget til et kommunalt forløb. Det er ubestridt, at Person ikke har overholdt sin underretningspligt. 12 Det fremgår af sagen, at Københavns Kommune den
3. marts 2019 traf afgørel-se om, at Person som varetægtsfængslet eller afsoner ikke længere havde ret til kontanthjælp. Som begrundelse er henvist til, at kost og logi betales af Kriminalforsorgen. Person har ikke afgivet forklaring i sagen, og det er alene oplyst, at han som opfølgning på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings varsel om tilbage-betaling af
4. september 2019 har udtalt til Kriminalforsorgen, at han ikke har nogen forklaring på, hvorfor han ikke har givet arbejdsskademyndighederne besked om sin afsoning. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder landsretten, at Tryg Forsikring ikke har påvist forhold, der giver grundlag for at fastslå, at Person i den særlige situation, hvor han var varetægtsfængslet og efter-følgende indsat til afsoning af fængselsstraf, vidste eller burde have vidst, at han ikke var berettiget til at modtage løbende erhvervsevnetabserstatning i pe-rioden fra den
5. marts til den
6. september
7. Landsretten tiltræder der-for, at der ikke er grundlag for at pålægge Person at tilbagebetale de modtagne erstatningsbeløb vedrørende denne periode. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom, i det omfang den efter parternes påstande er genstand for prøvelse under anken. Efter sagens udfald skal Tryg Forsikring i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet er til dækning af udgifter til advo-katbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Tryg Forsikring A/S inden 14 dage beta-le 20.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 11-10-2024 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Lise Reuss Muff, Advokat (H) Sanne H. Christensen, Appellant Tryg Forsikring A/S, Indstævnte Ankestyrelsen