← Danmark

ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001029 Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om ærekrænkelse overfor advokat, og tiltræder dermed af de af byretten

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 7. maj 2025 Sag BS-32082/2023-OLR (1. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Sune Klinge) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Brian Werner Larsen)

§ 267skal fortolkes i lyset af EMRK art.

10 og den retspraksis, der følger af den europæiske menneskeretsdomstols praksis og nyere retspraksis fra Højesteret og landsretterne. Det følger bl.a. af Højesterets praksis (fx UfR 1997.259/2 H) og af forarbejderne til

§ 267

i lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) af

  1. oktober 2018, pkt. 2.8.1.2., samling 2018-19 (
  2. samling) lovforslag L 20, (herefter ”forarbejderne” […]) side 22, at: ”reglerne om ærekrænkelser skal fortolkes i lyset af EMRK, herunder navnlig artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv og artikel 10 om ytringsfrihed, og de retningslinjer, der følger af Menne-skerettighedsdomstolens praksis. ” 5 Det fremgår endvidere, at der i den konkrete afvejning indgår en række fortolkningsfaktorer, herunder kategoriseringen af udtalelsen som enten ”value judgment” (værdidom) eller ”statement of facts” (beskyldning), udtalelsens emne og formål, udtalelsens afsender og adressat, udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion, udtalelsens form samt konteksten for udtalelsen. Appellants, tidligere Sagsøgte udtalelser fremkom på advokatkontorets Facebook-profil den [24]. marts 2022, […] hvor hun skrev, at advokaterne ikke sendte vigtige dokumenter ”for at dække over deres eget bedrageri” (heref-ter ”udtalelse 1”), at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er kendt for ikke at have ”rent mel i posen ” (herefter ”udtalelse 2”), og at han har ”modtaget bestikkelse.” (herefter ”udtalelse 3”). Det gøres gældende, at disse ytringer i sammenhængen må betegnes som værdidomme og ikke konkrete beskyldning eller sigtelser. Dertil er udtalelserne for ukonkrete og generelle. Det fremgår af forarbejderne, at et eksem-pel på en værdidom kan være en udtalelse om, at en anden person er raci-stisk, uetisk, umoralsk eller uværdig. Det gøres gældende, at det skal indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om ytringen er strafbar, hvem der er udtalelsens afsender og adressat. I den-ne sag er der tale om en privat person over for en professionel advokat. Ved opslag i Den Store Danske Ordbog angives for ikke-jurister, at bedrageri handler om: ”snyderi; det at føre nogen bag lyset. Tilsvarende er udtalelse 2, at ”have rent mel i posen” , ifølge ordbogen i overført betydning en henvis-ning til, at man ikke har noget at skjule/ at man er uskyldig. Udtalelse 1 er så-ledes utvivlsomt en betegnelse, der i negation henviser til at advokaten må anses for at være umoralsk eller uværdig. Det bestrides derfor, at Appellant, tidligere Sagsøgte, ved at fremsætte sine subjektive vurderinger i udtalelse 1 og 2, har fremsat eller udbredt udtalelser, der er egnet til at krænke Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ære, jf.

§ 267

. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person konkret føler sig krænket, hvis ytrin-gen ikke generelt er egnet til at udgøre en ærekrænkelse. For udtalelse 3 om bestikkelse angiver ordbogen, at det handler om ”penge eller gaver der gives for at påvirke andres handlinger til fordel for giveren” . Udsagnet fremstår i sammenhæng med de øvrige udtalelser ikke som en anklage mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger for noget konkret, men understreger i den konkrete sammenhæng derimod det mishag, som Appellant, tidligere Sagsøgte har med den pågældende advokat, og hendes vurdering af, at denne person ikke handler moralsk eller værdigt. 6 Det gøres gældende, at Appellants, tidligere Sagsøgte udtalelse 3 derfor tillige er et vurderende udsagn om advokatens karakter (value judgment), hvilket under hensyn til den konkrete sammenhæng, som udtalelsen er fremsat i, har tilstrækkeligt faktuelt grundlag, jf.

§ 269og dermed ligger inden for rammerne af ytringsfriheden.

For det tilfælde, at landsretten på dette punkt måtte være enige i byrettens vurdering af, at udtalelse 3 giver ”indtryk, at advokaten og hans kontor har begå-et forskellig berigelseskriminalitet ” gøres det gældende, at der i retspraksis er ta-le om en glidende overgang mellem beskyldninger og værdidomme, og at der således også er tale om en glidende skala for, hvor sikkert et faktuelt grundlag, der skal være for et givent udsagn. I Facebookopslaget […] henviser Appellant, tidligere Sagsøgte til det belæg, der fremkommer ved en simpel google-søgning på: ”Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger” fra Fyens Stiftstidendende […] og Berlingske […]. Her fremkommer både advokat-nævnssagerne, fødselsdagsinterviewet, der omtaler bestikkelsessagen og sa-gen med den injurieanklagede jurastuderende […] som nogle af de første sø-geresultater. Det gøres gældende, at det også er væsentligt for vurderingen af, om det er en lovlig ytring, hvem der er modtageren. En advokat må, i kraft af sit virke som en del af et til tider konfliktfyldt miljø og våbendrager for klienter, tåle mere. Appellants, tidligere Sagsøgte sammenstød med advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger udspringer således også af en konflikt mellem Appellants, tidligere Sagsøgte og dennes tidligere ægtefælle […], hvor advokaten repræsenterede ægtefællen i forbindelse med samlivsophæ-velse og varetog klientens interesser i forbindelse med det økonomiske efter-spil i forbindelse med samlivsophævelsen. Endelige skal udtalelsens forum og muligheden for kontradiktion inddrages som et moment i afvejningen mellem lovlige mishagsytringer og ulovlige ærekrænkelser. Der var således mulighed for at kommentere på Facebookopslaget […] og like opslaget, hvilket ingen havde gjort. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger valgte ikke at gøre dette, og han udnyttede derfor ikke sin mulighed for at komme til orde, hvor han også kunne have bedt Appellant, tidligere Sagsøgte stilfærdigt om at slette opslaget, udtrykke at han anså det for uberettiget eller være kommet med indsigelser. Muligheden for kontra-diktion taler således også imod at sanktionere udtalelse 3. Det fremgår videre af forarbejderne side 28, at forummet, hvor udbredelsen finder sted, er relevant for vurderingen af, om udtalelsen kan anses for lov-lig. Det er således mere indgribende, hvis udbredelsen sker i et massemedie 7 end fx ”en privatpersons beskyldninger fremsat på internettet, herunder på Face-book ”. Det gøres derfor gældende, at udbredelsen i den konkrete sag er meget begrænset, da det alene skete på den pågældende Facebookside for ”Advokatfirma” , en side, der ikke længere synes at eksistere, og hvis selskabsnavn alene fremkommer som registeret binavn til Advokatfirma ApS (CVR nr.) på Det Centrale Virksomhedsre-gister […]. Det er ikke oplyst, hvor mange der fulgte denne side, som end ik-ke bar Appelindstævntes, tidligere Sagsøger navn. Det gøres endvidere gældende, at der var tilstrækkeligt faktuelt grundlag for udtalelsen, såfremt retten måtte finde, at der var tale om en ærekrænkelse ved udtalelse 3 pga. de mange avisartikler, advokatnævnssager, ligesom udbredelsen skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig inter-esse, jf.

§ 269, stk.

1, og stk. 2, hvorfor ærekrænkelsen under alle omstændigheder er straffri. I U.2023.355.Ø, fandt Landsretten, at en nabo A i en konflikt med en anden nabo B, havde oplevet, at B havde truet ham og hans kone med repressalier i anledning af beboernes fortsatte protest mod en konkret byggetilladelse, og i tiden herefter var blevet udsat for forskellige chikanøse handlinger fra A’s side, havde et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sin karakteristik af A op-førsel som truende og uberegnelig. Det er således muligt, konkret at påvise, at der er belæg for en given udtalelse. Konteksten er relevant i forhold til bedømmelsen af straffriheden, hvilket fremgår af U.2023.5606.V, hvor meget grove beskyldninger om voldtægt og pædofili blev fundet straffri, da de ikke var fremsat offentligt, men var ”fremsat direkte til Familieretshuset i en forældremyndigheds- og samværssag mellem A og H’s adoptivsøn, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at A fremsatte udtalel-serne i fortrolighed og i tillid til, at udtalelserne alene ville blive anvendt i forbindelse med Familieretshusets sagsbehandling og med det formål at varetage sin datters tarv. ” Endelig gøres det gældende, at det skal inddrages i vurderingen, at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som nævnt ovenfor, ikke valgte at kommentere på opslaget eller i øvrigt kontakte Appellant, tidligere Sagsøgte inden han udtog stævning. Situationen blev derved unødigt eskaleret. Opslaget blev lavet torsdag den

  1. marts 2022, og mandag den
  2. marts 2022 modtog Appellant, tidligere Sagsøgte uvarslet en stævning, som første ene-ste og første respons på opslaget og krav om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr., hvorefter hun straks slettede opslaget. Forligstilbuddet på betaling 8 af 10.000 kr. […] i september 2022 ændrer ikke på, at stævning for injurier må betragtes som en uproportional følge af en værdidom fremsendt på en virksomheds Facebookside, uden forudgå- ende dialog. Denne fremgangsmåde og manglende hensyntagen til den konkrete sags karakter og proportioner synes at være et mønster, som advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tidligere har benyttet sig af. Det gør sig fx også gældende i den sag, som Appellant, tidligere Sagsøgte i opslaget henviser til. I den pågældende sag stævnede advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger en jurastude-rende, som klagede over den undervisning i skatteret på Københavns Uni-versitet, som advokaten leverede. Advokaten forfulgte sagen gennem to instanser […]. […]. Det fremgår af forarbejderne side 25 til reglerne om injurier, så pegede Straffelovrådet på, at: ”ærekrænkelsers strafværdighed i almindelighed er forholdsvis ringe, og at der af den grund kunne ske en afkriminalisering af ærekrænkelse helt el-ler delvist ud fra en betragtning om, at det er for vidtgående at have et strafferetligt værn mod disse navnlig i form af fornærmelser, men også beskyldninger, og at så-danne krænkelser således kun bør imødegås civilretligt med f.eks. erstatning eller godtgørelse. ” Det gøres derfor gældende, at Appellants, tidligere Sagsøgte udtalelser er af så ringe strafværdighed, at en overtrædelse af straffeloven ikke bør komme på tale. …” Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har i påstandsdokument af
  3. april 2025 anført følgende anbringender vedrørende den endelige påstand: ”… Appellantens krænkende udtalelser om appelindstævnte er ganske alvorlige beskyldninger og de er afgivet i utvetydige vendinger, der sprogligt er klare og åbenlyst krænker appelindstævntes ære og person, vurderet ud fra en al-men vurdering af sprogbruget. Yderligere gøres gældende: At der ikke er grundlag for appellantens udtalelser […] og at udtalelserne gi-ver en entydig opfattelse af, at læseren – eller en der på internettet søger information om appelindstævnte, det indtryk, at appelindstævnte og hans advokatkontor Advokatfirma har begået forskellig berigelseskriminali-tet, 9 At appelindstævnte ikke på noget tidspunkt har været hverken straffet tiltalt eller sigtet for berigelseskriminalitet - herunder bestikkelse, økonomisk afpresning eller misbrug af sin stilling. At appellanten ikke har ført sandhedsbevis for de […] afgivne udtalelser, hvorfor ærekrænkelserne ikke straffri efter

§ 269

. At der ikke er grundlag for højere tålegrænser for appellantens udtalelser mod appelindstævnte fordi appelindstævnte er advokat end for andre. At appellantens udtalelser udgør ærekrænkende sigtelser, der er egnede til at krænke appelindstævnte og nedsætte denne i klienters og andres agtelse, jf.

§ 267, stk.

  1. At Appellantens virksomheds Facebookside ”Advokatfirma” var Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ”ansigt udadtil” som advokat og retsstridige udtalel-ser som appellantens derfor har stor betydning for appelindstævntes virke som advokat. At appellantens udtalelser på appelindstævntes virksomheds Facebookside ”Advokatfirma” har stor udbredelse og dermed stor betydning for appelindstævntes ære og virke som agtet advokat. […] At Appelindstævnte adskillige gange har manet til forlig, hvilket appellanten ikke har ønsket, herunder bl.a. den
  2. august 2022 […]. […] …” Landsrettens begrundelse og resultat De omtvistede udtalelser er skrevet af Appellant, tidligere Sagsøgte som en kommentar eller negativ anbefaling på en offentlig Facebook-profil tilhørende Advokatfirma, der er Advokatfirma ApS' binavn. Landsretten finder, at udtalelserne skal ses i sammenhæng, og at de efter indholdet og konteksten vedrører Appelindstævntes, tidligere Sagsøger virke som advokat. Udtalelsen ”for at dække over deres eget bedrageri” findes efter en naturlig sproglig forståelse at indeholde en beskyldning om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået et strafbart forhold. 10 Udtalelsen, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger er ”kendt for ikke at have ”rent mel i po-sen” ”, skal efter en naturlig sproglig forståelse ses i sammenhæng med og knyt-ter sig til beskyldningen om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået bedrageri. Udtalelsen ”Han har modtaget bestikkelse” skal efter landsrettens vurdering ligeledes ses i sammenhæng med de forudgående udtalelser, og efter indholdet og konteksten findes udtalelsen at indeholde en beskyldning om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har begået et strafbart forhold. På den baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at udtalelserne er egnede til at krænke Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ære og nedsætte ham i klienters og andres agtelse, jf.

§ 267, stk.

1. Appellant, tidligere Sagsøgte har heller ikke for landsretten ført bevis for udtalelsernes rigtighed, og landsretten finder, at hun heller ikke i øvrigt har haft tilstrækkeligt grundlag for at fremkomme med de omtvistede udtalelser i den pågældende sammenhæng. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de ærekrænkende udtalelser ikke er straffri efter

§ 269

. Det, som Appellant, tidligere Sagsøgte har anført om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Straffen findes af de af byretten anførte grunde passende. Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at udtalelserne kendes ubeføjede, jf.

§ 270

. Landsretten tiltræder ligeledes af de af byretten anførte grunde, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale en tortgodtgørelse som bestemt i dommen, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for lands-retten betale 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet er til dækning af ud-gifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsæt-telsen af beløbet til advokat taget hensyn til hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: 11 Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 15.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 07-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Advokat (L) Sune Klinge, Advokat (H) Brian Christian Werner Larsen, Appellant, tidligere Sagsøgte

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.