2, hvorefter Tiltalte 7 ikke er pligtig til at betale omkostninger for andre forbrydelser, end han er dømt for. Tiltalte 7 skal ikke stilles ringere end Person 24, tidligere Tiltalte 10, som i byretten blev fun-det skyldig i samme forhold, som Tiltalte 7 blev dømt for i landsretten. Person 24, tidligere Tiltalte 10 blev alene pålagt sagsomkostninger med 30.000 kr. inkl. moms for byretssagen. Der er ikke en rolleforskel mellem Tiltalte 7 og Person 24, tidligere Tiltalte 10. De er dømt for den samme overdragelse, og der er ikke noget, der kan begrunde en så betydelig forskel i omkost-ningerne. Det er uden betydning, at Tiltalte 7 havde kendskab til et hemmeligt rum i den anvendte bil, og at han også har kørt mere i den anvendte bil, end Person 24, tidligere Tiltalte 10 har. Hvis Tiltalte 7 var dømt i byretten, som han blev dømt i landsretten, ville han ikke være blevet pålagt fulde sagsomkostninger i byretten. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsretten har fulgt udgangspunktet om, at sa-gens omkostninger for landsretten betales af statskassen, når en domfældt bliver delvis frifun-det. Landsretten har herefter for så vidt angår byrettens fastsættelse af sagsomkostninger fulgt udgangspunktet om, at der skal foretages et skøn over, om og hvor meget det forhold, der er blevet delvist frifundet for, har haft betydning for størrelsen af sagsomkostningerne i sagen. Landsrettens afgørelse er i overensstemmelse med retspraksis, jf. eksempelvis U 1999.1835 H og navnlig U 2007.528 H. Der må lægges vægt på Tiltalte 7's rolle og hans generelle kendskab til den organi-serede handel med kokain, herunder at landsretten fandt, at Tiltalte 7 havde et ind-gående kendskab til, hvordan det hemmelige rum i den anvendte bil skulle benyttes. Tiltalte 7 nægtede sig skyldig både under efterforskningen og under sagens retlige behand- - 4 ling. Han erkendte ikke besiddelse og videreoverdragelse af de 100 gram kokain, som han blev dømt for i landsretten. Udgifterne til den generelle bevisførelse har været nødvendige for at belyse Tiltalte 7's rolle i den samlede forbrydelse – hvori bl.a. hans rolle i den samlede organisations lov-overtrædelser indgik – også i forhold til domfældelsen for overtrædelsen af straffelovens § 191 i det omfang, som han blev dømt for, jf.
1. Bevisførelsen har ikke været rettet mod en anden forbrydelse, end den Tiltalte 7 er dømt for, jf.
1. Højesteret finder, at udgifterne til forsvarerbistand for Tiltalte 7 i byretten må anta-ges at have været nødvendige, og det påhviler dermed Tiltalte 7 at erstatte udgifter-ne, medmindre der er grundlag for at begrænse omkostningsansvaret efter bestemmelserne i
2 eller stk. 4. Tiltalte 7 blev i byretten idømt 10 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 ved at have besiddet 14 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse. I landsretten blev Tiltalte 7 alene idømt 10 måneders fængsel for at have solgt 100 gram kokain. Sagsomkostningerne i byretten udgjorde i alt 314.000 kr. med tillæg af moms. Højesteret finder, at det vil komme til at stå i åbenbart misforhold til Tiltalte 7's skyld, hvis han pålægges at betale de fulde sagsomkostninger for byretten, jf.
4. Højesteret ændrer derfor landsrettens omkostningsafgørelse, således at Tiltalte 7 skønsmæssigt pålægges at betale 100.000 kr. med tillæg af moms i sagsomkostninger for by-retten. Statskassen skal betale de øvrige sagsomkostninger for byretten vedrørende ham. Thi bestemmes : - 6 Landsrettens omkostningsafgørelse ændres, således at Tiltalte 7 skal betale sagens omkostninger for byretten med 100.000 kr. med tillæg af moms, mens statskassen skal betale de øvrige sagsomkostninger for byretten vedrørende ham. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.