ECLI:DK:KOL:2025:BS0000000878 Denne sag handler om, i hvilket omfang sagsøgte som tidligere arbejdsgiver for sagsøger har pådraget sig et erstatningsa

(257)Beh.: Læge Diagnoser: Z05 Arbejds/arbejdsforholdsproblem Kontakt tekst: 30-07-2014 Samtale

1. Har fået ro på ved at gå hjemme. Maven er bedre, men kan enkelte gange fortsathave diare. Er meget træt sover meget. Har tænkt over sin fremtid. Kan godt se sig selv inden for psyk, men det må ikke være akut. Er dog også åbent for andetfeks anden type pædagog arbejde. Kommer igen 7/
2. Skal da have have haft samtale med sin chef og sin fagforeningvedr fremtiden. 02-07-201 4 Arbeids/arbejdsforholdsproblem 257) Beh.: Læge Diagnoser: Z05 Arbejdslarbejdsforholdsproblem Kontakt tekst: 02-01-2014
3. Samtale. Som opfølgning på min mail snakker vi om hans job. Har tænkt overdel og nået frem til at han ikke trives i psykiatrien. Der er blevet for travlt. Tonen fra patienterne er hård, til rider truende, og man får det ikkebearbejdet på samme måde som tidl. Der har været flere til-fælde hvor han harværet psykisk påvirket både arbejdsmæssigt og pri-vat. 14 2004 overfald, 17/8-07 sygemeld grundet datters anoreksi/arbejdet, 1/310sygemeldt med stress, 23/8-12 sygemeldt pga arbejdspladsmæssige problemer, 3/4-13 klager over sin chef, 13/3-14 episode med en truende pige på jobbet. Den seneste tid flere klager der kan være psykosomatiske. Skal måske skifte karriere til noget mindre stressende. Sygemeldes 6 uger tilafklaring. Skal tale med neværk og fagforening.” Det fremgår af Sagsøgers lægejournal, at han havde en konsultation den
4. september
5. I journalnotatet hedder det: ”Samtale
6. Har været sygemeldt siden 2/7 pga stress. Arbejder på Afdeling, Hospital. Hargennem Erene haft flere uheldige episoder med udadreagerende patienter. Detsammenholdt med arbejdspladsproble-mer form af højt fravær og mangeomstruktureringer har gjort at han har udviklet hvad jeg tolker som enbelastningsreaktion. Har siden periodevis døje meget med diare. Jeg hartilskrevet det stress. Der er udredt med transglutaminase, laktoseintolerenstest, levertal og væsketal my. Alle Ia. Der er fundet lettereforhøjet lgA. Jeg tænker fortsat at det er stressrelateret, men da det på en eller anden moden igår i vurderingen af hvordan han har det psykisk ønsker jeg ham undersøgt vedgastrolæge mhp evt anden årsag. Jeg skønner nemlig at han ellers er ved at være klar til at genoptage sitarbejde. Vi snakker at han formentlig godt kan starte op på reduceret tid, men nok vilhave godt af at undgå de stressudløsende elementer i arbejder. Kommer senere med mulighedserklæring.” I en erklæring af
7. oktober 2014 udarbejdet af psykolog Person 6 vedrørende Sagsøger hedder det: ”57-årig socialpædagog i psykiatrien henvises af arbejdsmiljørepræsen-tant med henblik på vurdering og rådgivning. Patienten oplyses om indholdet af og formålet med en arbejdspsykologisk undersøgelse og er indforstået hermed. Ingen kendte Der er ikke udredt for familiær disposition for psykisk lidelse. Patienten har i 2004 tilfælde af posttraumatisk belastningsrealdion knyt-tet til overfald arbejder på ungdomsinstitution. Efterfølgende udredt ved psykiater, der stiller diagnosen i forbindelse med arbejsskadesag. Er sy-gemeldt i en længere periode og kan i dag genkende symptomer fra den-gang i forhold til aktuelle symptomer. Der er ikke beskrevet tidligere tilfælde af angst eller depression, og und-taget hændelsesforløbet i 2004 er der ikke beskrevet yderligere tilfælde af psykotraumatisering i livslangt forløb. Der er ikke beskrevet relevant somatisk lidelse. Patienten er screene med blodprøver i forbindelse med aktuel kraftig diare og er henvist til under-søgelse på Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme, Afdeling S, 15 Hospital. Blodprøver fundet intet abnorm, Afdeling s afventer. … I marts 2014 sygemeldes patienten i 19 dage efter voldsom hændelse i arbejder. Udvikler her reaktion med grådsammenbrud, vedvarende på-trængende tanker og generindring af hændelsesforløbet i arbejder, i form af visuelle flashbaoks. Der er udprægede søvnforstyrrelser med mare-ridtslignende søvn, hyppig opvågning, igen med tanker knyttet til hæn-delsen i arbejder. Der er vedvarende kropslig uro, koncentrationsbesvær og han kan få tilfælde af re/sten og varmefornemmelse. Er herudover væsentlig træt og har nedsat initiativ i et omfang, så det på-virket det daglige funktionsniveau der beskrives ond i maven og kvalme. Reaktionen udvikler sig delvis i direkte forlængelse af hændelsen med kun et par timers forsinkelse. Men det folde symptombillede med genop-levelse og vagtsomhedssymptomer udvikler sig over de kommende 3-4 dage. Patienten vender tilbage i arbejder, og er her fritaget for at have vager i den skæmmede enhed og for at være på tilkald ved overfaldsalarm. Patienten oplever ved tilbagevenden til arbejder, at der er aftagende flashbacks, søvæsen er bedre og den fysiologiske arousal er aftaget. Der er en vedvarende undgåelsesadfærd i forhold til at komme nær den skæm-mede enhed, ligesom der reaktioner med forhøjet fysiologisk reaktivitet når der er tilkald ved larmen. Pt har undt i aven i hele arbejdsperioden. Patienten holder sommerferie slut juni og beskriver her kraftig reaktion i form af voldsom diare. Taber sig ni kilo på 14 dage, diareen forekommer både nat og dag, og patienten kan ikke redegøre for yderligere sympto-mer i denne periode grundet diareens omfang. Udredes ved egen læge, der finder intet alonormt, men henviser til Afdeling S, hvor man fortsat afventer udredning. Patienten sygemeldes 3.7.2014 og er sygemeldt frem til 249.2014, hver han opstarter i gradvis tilbagevenden på arbejder med 13-15 timer ugent-ligt. Beskriver, at inden for de sidste tre uger er diareen aftaget og er ikke laengere et problem. Der er stadig frem til i dag beskrevet vedvarende ond i maven og utryghed, når han er på arbejdspladsen, han har arousalsymptomer, let fiygtsomhed og undgåelse for områder omkring den skæmmede enhed og ved alarmkald. I processen for tilbagevenden til arbejder overgår patienten til afdelingen for mindre børn. Han beskriver her at i konfliktprægede situationer kan han håndtere dem men er nødt til at trække sig igen bagefter med øge reaktivitet og ond i maven samt en oplevelse af usikkerhed og uoverkommelighed. I forhold til de praktiske funktioner er patienten igen nær sit habituelle niveau og er tillige velfungerende social. Der er ikke i det kliniske inter-view beskrevet forekomst af flahsbaoks, men dog stadig tanker og nervø-sitet omkring det hændte. Der er fortsat undgåelsesadfærd til den 16 skæmmede enhed og frygt for tilkkaldealarm samt tilbagetrækning ved konflikter i arbejder. Vagtsomheden udløses i direkte sammenhæng med tilkald og konflikter, men er ikke generelt til stede. Samlet vurderes der at være tale om belastningsreaktion med lighed til posttraumatisk belastningsreaktion uden at A kriteriet er helt opfyldt. Aktuelt er der fortsat restsymptomer for. Diareen kan være knyttet til angsttilstand, men denne vurdering afhæn-ger af om anden ætiologisk årsag kan udelukkes ved den fortsatte soma-tiske udredning. Intet. Aldrig ryger Der beskrives hverken symptomatisk eller overforbrug af alkohol. Intet angivet. … Patienten fungerer i Ungeafdelingen for døgnafsnit i Afdeling med i alt 22 døgnpladser. Skiftende vagtrul med i alt 30 ansatte med minimumskrav om fire i et vagtteam af hensyn til sikkerhe-den. Patienten indgår med udviklende socialpædagogisk arbejde i det daglige omkring svær psykisk syge børn og unge. Her både skizofrene og psykotiske, og der er derfor også unge med udagerende adfærd. Der er således også en skærmet afdeling for særlig selvskadende eller forlige unge. Patienten beskriver, at man i september 2012, grundet omstrukturering, opnormerer fra otte til 22 døgnpladser, men fastholder personaletallet, hvorfor opnormeringen er væsentlig mærkbar. I omstillingsprocessen er der ikke klarhed i forbindelse med flytteriet, hvor der er problemer med bygningerne, fx jernriste i den skæmmede enhed, manglende udegård for de skæmmede. Der er ikke taget stilling til, hvorledes man håndtere omstrukturering og sammenlægning, og der er længere periode med manglende teamleder. Som følge af dette beskriver patienten, at der er hyppige sygemeldinger blandt det faste personale og derfor brug af vikarer i et væsentligt omfang, uden at det er konkretiseret nærmere. Her er der ikke tale om faste vikarer, men skiftende vikarer, hvilket både bringer høj grad af uro blandt beboerne/patienterne, som ikke kender de nye vikarer samt øge pres på det faste personale, da vikarerne ikke kender arbejdsgangene, som personalet så må kompensere for. Således beskriver patienten det meste af 2013 frem til 2014 som præget af væsentligt stort arbejdspres med generel travlhed og oplevelse af mang-lende overblik og struktur omkring arbejder. Vold og trusler i arbejder: Patienten beskriver i perioden fra januar 2014 til marts 2014 et øge antal af fastholdelser og voldssituationer i arbejder. Han beskriver dette knyt-tet til særligt to patienter, hvor han oplever, at der er fastholdelsessitua-tioner omkring disse i hver eneste vagt. Beskriver selv at være involveret i mellem 10-15 fastholdelsessituationer af væsentlig karakter, hvor der er behov for flere personaler til at fastholde barnet, der i vildskab enten har selvskadende adfærd eller fysisk eller verbal agression imod personalet. 17 Der er dagligt hyppige tilfælde af konflikter med de to patienter, verbale udbrud og overfusninger, dødstrusler, såvel mod patienten som mod hans pårørende. Patienten beskriver, at denne frekvens er væsentlig over det normale, hvor der kan være enkelte fastholdelser i løbet af et helt år. I marts 2014 er patienten involveret i særlig fastholdelsesepisode. Han beskriver, at de i vagten er to faste personaler og fire vikarer, og at han og kollega siledes er nødt til at gå hver til sit. Patienten bliver i det åbne afsnit med 12-13 patienter, og kollegaen går i den skæmmede afdeling. Vikarerne er ikke faste og er ikke rutinerede i forhold til at arbejde på en psvkiatrisk afdeling. Patienten beskriver at en psykotisk pige, får anfald med voldsom selvskadende adfærd, og patienten ma tilgå kolle-gaen i den skæmmede afdeling, for at lave fastholdelse for at beskytte pigen. Under anfaldet opstår der en episode på anden afdeling, hvor en anden patient begvnder at få udagerende adfærd, og kollega må fragå for at lave fastholdelse på denne. Patienten er nu alene med vikaren, som er lettere forvirret og ikke ved, hvordan hun skal agere, og patienten må dirigere rundt med vikaren, mens han holder fast om pigens hoved, så hun ikke slår det mod gulvet. Pigen har kraftige knytnæveslag mod eget ansigt og krop, som patienten bedst muligt forsager at afværge, mens pi-gen vedvarende skriger højt med trusler om at ville slå patienten ihjel samt ukvemsord og voldsomme udbrud omkring død. Patienten vurde-rer, at anfaldet ikke umiddelbart vil lægge sig, og at de tilstedeværende vikarer ikke er i stand til at håndtere situationen, og han beordrer derfor tilkald af politi, ligesom der tilkommer en læge. Der er således to betjene, en psykiater og patienten selv, og de skal være fire mand om at fastholde pien og få hende bragt i en fastspænding, hvor hun fortsat har voldsom fysisk adfærd; slår roppen ned i sengen og råber og skriger. Fastholdelsessituationen svarer oa. 1% time. Patienten beskriver særligt, at vikarierende sygeplejerske er meget urutineret, har uhensigts-mæssig adfærd med blottede injektioner med stærkt dosere beroligende medicin. Her er øvrige tilstedeværende bange for at blive stukket af sy-geplejersken, og hun har ingen yderligere håndtering, der på nogen måde afhjælper situationen. Samtidig er alle i det åbne afsnit helt uden opsyn, og patienten har i hele forløbet udpræget oplevelse af afmagt og overvældelse af situationen på trods af, at han agerer hensigtsmæssigt. Der er et par timer efter en afsluttende opfølgning blandt personalet, og her bryder patienten sammen og sygemeldes. Henvender sig efterføl-gende til afdelingen, da han har behov for hjælp, uden at der er nogen systematisk opfølgning. Ca. 2% uge efter tilbydes han psykologhjælp hos en af afdelingens egne psykologer, altså en af patientens kolleger. Her far han i alt to samtaler uden at opleve dette som hjælp. Ved tilbagevenden til arbejder lave aftale om, at patienten i starter udgår af vagtplanen og i hele TTA-processen er friholdt tilkald og friholdt fra den skæmmede afdeling, ligesom han er på børneafdeling for mindre børn og derfor ikke er i så høj risiko for tilfælde af vold. Det vurderes, at patienten i arbejder gennem flere meneder har fungeret i arbejdsmiljø præget af manglende organisering, sammenlægninger, stort arbejdspres, manglende rutine i kollegagruppen og derfor en gene-rel større uklarhed i det daglige. Grundet særlig patientsammenfald er 18 der i en periode på tre meneder op til sygemelding særlig høj frekvens af fastholdelser og konflikter, og der er i marts 2014 særlig hændelse, der udløser belastningsreaktion. Belastningerne vurde-res at have et omfang og en kvalitet, så de kan udløse stressrelateret li-delse. Nej … I marts 2014 sygemeldes patienten i 19 dage efter voldsom hændelse i arbejder. Udvikler her reaktion med grådsammenbrud, vedvarende på-trængende tanker og generindring af hændelsesforløbet i arbejder, i form af visuelle flashbacks. Der er udprægede søvnforstyrrelser med mareridtslignende søvn, hyppig opvågning, igen med tanker knyttet til hæn-delsen i arbejder. Der er vedvarende kropslig uro, koncentrationsbesvær og tilfælde af lysten og varmefornemmelse. Patienten er herudover væsentlig træt og har nedsat initiativ i et omfang, så det på-virket det daglige funktionsniveau der beskrives ond i maven og kvalme. Reaktionen udvikler sig i direkte forlængelse af hændelsen med kun et par timers forsinkelse. Det folde symptombillede med genoplevelse og vagtsomhedssymptomer er først tilstede efter 3-4 dage. Patienten vender tilbage i arbejder, og er her fritaget for at have vager i den skæmmede enhed og for at være på tilkald ved overfaldsalarm. Patienten oplever ved tilbagevenden til arbejder, at der er aftagende flashbacks, søvæsen er bedre og den fysiologiske arousal er aftaget. Der er dog vedvarende undgåelsesadfærd i forhold til at komme nær den skæmmede enhed, ligesom patienten har reaktioner med forhøjet fysio-logisk reaktivitet når der er tilkald ved alarmere. Pt har undt i maven i hele arbejdsperioden. Patienten holder sommerferie slut juni og beskriver her kraftig reaktion i form af voldsom diare. Taber sig ni kilo på 14 dage; diareen forekommer både nat og dag, og patienten kan ikke redegøre for yderligere sympto-mer i denne periode grundet diareens omfang. Udredes ved egen læge, der finder intet abnorm, men henviser til Afdeling S, hvor man fortsat afventer udredning. Patienten sygemeldes 3.7.2014 og er sygemeldt frem til 249.2014, hvor han opstalter i gradvis tilbagevenden på arbejder med 13-15 timer ugent-ligt. Beskriver, at inden for de sidste tre uger er diareen aftaget og er ikke længere et problem. Der er stadig frem til i dag beskrevet vedvarende undt i maven og utryghed, når han er på arbejdspladsen, han har arousalsymptomer, let frvgtsomhed og undgåelse for den skæmmede enhed og ved alarmkald. Samlet vurderes der at være tale om belastningsreaktion med lighed til posttraumatisk belastningsreaktion uden at A kriteriet for denne diag-nose er helt opfyldt. Diareen kan være knyttet til belastninsgsreaktionen, men denne vurdering afhænger af om anden ætiologisk årsag kan ude-lukkes ved den fortsatte somatiske udredning. 19 I arbejder på Afdeling er patienten grundet særlig patientsammenfald involveret i en høj frekevns af fastholdelser i en periode på tre meneder op til sygemelding. I marts 2014 er der særlig fastholdelsesituation der forløber over længere tid med tilkald af politiet og hvor patienten skal samarbejde med en særlig urutineret vikar. Det er denne hændelse der udløser belastningsreaktion. Der er herudover beskrevet en række paralelle stressorer i arbejder i form af et arbejdsmiljø præget af uklarhed i det daglige arbejde knyttet til manglende organisering, nyelig sammenlægning, stort arbejdspres og manglende rutine i kollegagruppen. Belastningerne i arbejder vurderes at have et omfang og en kvalitet, så de kan udløse stressrelateret lidelse. Patienten beskriver også tidligere at have haft posttraumatisk belastningsreaklion udløst af vold i arbejder. Dette kan ligeledes være bidra-gende til den nuværende reaktion. Diagnoser - Aktionsdiagnose: DF-438, Anden belastningsreaktion … Aktuelt anbefales det at patienten opstarter psykologbehandling med fo-kus på bearbejdning af det hænde og sikring af, at der ikke forekommer en fastlåsning af den traumatiske hændelse. Dette bør foregå under regime af traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi hos kliniker, der har speciale inden for dette område. Vedrørende arbejder: Patienten er i arbejde under delvis raskmelding. Det anbefales at man ved tilknytning til arbejder fastholder at patienten ikke arbejder på den skærmede afdeling og stadig friholdes fra at skulle reagere på alarmkald. Patienten er aktuel på afdelingen for de mindste børn og det anbefales at man også fastholder patienten her frem for i afdelingen for unge af hen-syn til voldsrisikoen. Patienten har aftalt tilbagevending ved optrapning i tre fase: faret halv tid uden for vagtordning, senere halv tid i vagtordning og senere igen optrapning til fuld tid. Det anbefales herfra at man lader patientens til-stand være styrende for, hvornår og hvor meget man øger i tid. Man bør overveje muligheden for at lave en delvis optrapning fra halvtid mod fuld tid i stede for at tage dette i spring. Patienten er informeret om, at på baggrund af hans anamnese vurdere det, at der er forøget risiko for igen at kunne få reaktion som nuværende, for så vidt han bliver på nuværende arbejdsplads eller i andet arbejde hvor der er forhøjet risiko for vold og trusler. Dette bør være et fokus-punkt for patienten. Patienten beskriver at han er ved at søge andet ar-bejde, men afventer, at der kommer en relevant stilling. Sagen er anmeldt af anden instans, og der fremsendes herfra journalkopi til Arbejdsskadestyrelsen. Da journalen er skæmmet, aftales det, at der fremsendes fuld journalkopi til patienten. Det aftales yderligere, at der ser des behandlingsplan til egen læge samt afslutningsbrev til henviser, som er arbejdsmiljørepræ-sentanten. Patienten er informeret om ovenstående og accepterer. Ja Person 6, psykolog. 20 Ja Dato: 30-10-2014 08:53:13” Den
8. januar 2015 foretog folketingets § 71-udvalg uanmeldt tilsyn hos Afdeling på Hospital: I en rapport herom hedder det: ”Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg hos Afdeling By 2, Døgn-dagafsnit Afdeling, fredag den
9. januar 2015 Indledning §71-tilsynet var fredag den
10. januar 2015 på et uanmeldt tilsynsbesøg hos Afdeling By 2, Døgn-dagafsnit Afdeling. … Tilsynet udtaler Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke har været fokus på at kunne følge udviklingen indenfor tvangsanvendelse over tid i forbindelse med udvidelsen af afsnittet i september
11. Tilsynet finder det kritisabelt, at der er ske en voldsom stigning i anven-delsen af tvang i 2014, herunder i omfanget af og længden af langtids-bæltefikseringer. Tilsynet finder det kritisabelt, at der ikke har været større fokus på at forebygge tvangsanvendelse, herunder at der endnu ikke er udarbejdet en lokal instruks for Afdeling, der beskriver per-sonalets afholdelse af defusion efter hvert tilfælde af udøvet tvang, og at personalet oplyser, at der ikke er nok kuglestole og – dyner. Tilsynet finder, i tråd med regionens egne overvejelser, at der burde være en retningslinje for procedure i forhold til patienter, der bliver vidne til tvang mod medpatienter. Tilsynet finder det særdeles kritisabelt, at der ikke har været fokus på at sikre de fornødne personalemæssige ressourcer i forbindelse med udvi-delsen af afsnittet i september 2013 med aldersgruppen 18-19-årige. Tilsynet finder det beklageligt, der har været store udskiftninger i personalegruppen, et stort forbrug af vikarer og en markant stigning i antallet af anmeldte arbejdsskader i
12. Kort om afdelingen Udeladt. 21 Døgn-dagafsnit Afdeling er normeret til 22 døgnpladser og 6 dagpladser. Det er et åbent afsnit, men med mulighed for skærmning af 5 patienter. Skærmen er dog fleksibel og kan udvides og mindskes efter behov. Der modtages patienter i alderen 6 til 19 år. Afdelingen har landsdelsfunktion for komplicerede tilfælde inden for spiseforstyrrelser, psykotiske sygdomme, gennemgribende udviklings-forstyrrelser og neuropsykiatriske lidelser. Afdelingen samarbejder tæt med Hospital og Syd-dansk Universitet. Tilsynets rundgang Der herskede en rolig stemning på afdelingen. Flere af patienterne var i skole, da det var fredag formiddag. Fra personalets kontorfaciliteter var der gennem en glasrude mulighed for at se ind til det skærmede afsnit, hvor der er plads til 5 patienter. Tilsynet oplevede på børneafsnittet en mindreårig patient fejre sin fødselsdag og sin udskrivning samme dag med deltagelse af familiemedlemmer og medarbejdere. Alle døgnpatienter har eget værelse med toilet og bad. De værelser, som benyttes til dagpatienter, har ikke eget toilet og bad. På besøgsdagen var der indlagt 20 patienter, hvoraf 4 var administrativt frihedsberøvet. … Tvang Der har været en markant stigning i anvendelsen af tvang siden septem-ber 2013, da man fik udvidet målgruppen med de unge 18-19-årige og sengepladserne blev udvidet fra 8 til
13. Tvangsindlæggelserne er overvejende koncentreret om de 17 -19-årige. Det blev oplyst, at én patient lå bæltefikseret under tilsynsbesøget. Det blev oplyst, at tvangsanvendelse altid sker med udgangspunkt i psykiatriloven, også når det drejer sig om patienter, som er under 15 år. Reg-lerne vedrørende beskikkelse af patientrådgiver, klagevejledning, eftersamtale m.v. følges. Dette gælder for alle tre børne- og ungdomspsy-kiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Reglerne om eftersamtaler suppleres af en lokal instruks på Infonettet. På Infonettet findes også en beskrivelse af, hvordan personalet efter hver tvangsforanstaltning skal afholde defusion, hvis formål bl.a. er at medvirke til at sikre et sikkert og udviklende arbejdsmiljø og øge eks-pertisen i behandlingen af svære patientsituationer. Regionen oplyser, at der ikke på Infonettet foreligger en lokal instruks for Børne- og ungdomspsykiatri, der beskriver defusion, men at denne retningslinje er i proces. Med hensyn til opfølgning i forhold til patienter, der bliver vidne til tvang mod andre, oplyser regionen, at der ikke findes en specifik retningslinje for, hvordan dette håndteres, men at det med fordel kunne skrives ind som en specifik retningslinje, der præciserer, at patienters vidne til specifikke former for tvang i forhold til medpatienter, betragtes som en "utilsigtet hændelse", da dette vil sikre en systematisk opmærk-somhed og opfølgning i forhold til disse patienter. En sådan retningslinje 22 ville ligeledes understøtte plejepersonalets forpligtelse til at værne om integriteten hos den patient, der indgår i tvangsforanstaltningen. Der er sket en meget markant stigning i alle former for tvangsforanstalt-ninger særlig i
14. og
15. kvartal
16. Også stigningen i antallet af langtidsbæltefikserinqer og i hvor lang tid, patienterne er bæltefikseret er steget markant. Regionen oplyser, at hvor tallet tidligere dækkede over ganske få patienterne, er de i 2014 fordelt på flere patienter. Regionen oplyser, at fremadrettet skal længden af bæltefikseringer nøje følges, hvilket er en del af indsatsen i afdelingens lokale Partnerskabsaf-tale. Der ses i perioden 201 O - 2014 ikke nogen klar tendens i udviklingen af omfanget af tvang på henholdsvis hverdage og weekender. I 2014 ses dog et fald i anvendelsen af tvang søndag og mandag i forhold til resten af ugens dage. De fleste tvangsindlæggelser sker i aldersgruppen 17-19-årige, og særlig de 18årige, men der er også sket tvangsindlæggelse af børn ned til 14-års alderen. En del af tvangsindlæggelserne har sammenhæng med indtag af rusmid-ler og akut udvikling af affekt og/eller psykose og foregår i weekenden. … En gang om måneden afholdes et fællemøde på henholdsvis børne-og ungedelen med deltagelse af ledelsen. Det har vist sig som en udfordring at holde fast i fællesmødet, hvilket skyldes forandringerne i afsnit og organisering. …
17. Belægningsforhold Af afdelingens 22 døgnpladser er de 4 børnesenge. Disse reserveres til børn i en særlig del af afsnittet. Forældre til børnene er medindlagt, og børnene er hjemme i weekenden. Afsnittet har 7 pladser målrettet spiseforstyrrede patienter. Afsnittet til-stræber at udnytte sengepladserne fleksibelt og sikre et afgrænset miljø til patienter med spiseforstyrrelse. Hvis der er behov for flere skæmmede pladser, end der kan skaffes i egen afdeling, da visiteres der til regionens øvrige børne- og ungdomsafdelin-ger, ligesom afdelingen i By 2 ved behov også modtager patienter fra regionens øvrige børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger. I 2014 var belægningsprocenten 84,3 %. Afsnittet har mange akutindlæggelser med flere korte indlæggelser, især i weekenderne. I 2014 var der 254 akut og 106 planlagte indlæggelser. 23 Derudover har afsnittet funktion som stamafdeling for patienter indlagt i somatikken, når patienten er underlagt Psykiatriloven. Disse patienter er oftest udover de normerede senge. Antallet af genindlæggelser er steget i perioden 2012 til
18. Den væsentligste forklaring på dette er udvidelsen af afsnittet i september 2013 med aldersgruppen 18-19-årige. Der er en tendens til gen indlæggelser for de +18-årige i forbindelse med, at de skifter kommunale tilbud og de lovmæssige ændringer der følger af myndighedsalder. Dette ses særligt for unge med behov for døgnanbringelse. Desuden sker der genindlæggelser af patienter med misbrug. I 2014 var der 76 gen indlæggelser fordelt på 46 cpr-numre. De fleste genindlæggelser

(37)skete inden for 1-8 dage efter udskrivelse. … 15. Personale Normering for lægeligt personale: 1 overlæge, 1 afdelingslæge, 1 læge med vagt og til spiseforstyrrelses-senge (7 senge). Normerinq for syqepleiersker: 15 Normerinq for øvriqt pleiepersonale: 18,5 Plejepersonalet har følgende normering i vagt: Hverdage: weekend dag 8 5 aften 5,5 5 nat 4 4 Psykologer: 1 Socialrådgivere: 2 Ergoterapeuter: 1 (indgår i plejepersonalet) Eysioterapeuter: 3 på deltid Andet personale Lægesekretærer: 2 Det blev under tilsynsbesøget oplyst, at personalenormeringen har været for lav siden september 2013, da målgruppen blev udvidet med de 18-19-årige. Personalenormeringen blev ikke udvidet i den forbindelse. Dette har medført store udskiftninger i personalegruppen. Der er pt. kun én overlæge til 22 patienter, og der er også et efterslæb på plejesiden. 16. Rekruttering 24 Det har været en udfordring at rekruttere sygeplejersker, og der har væ-ret et stort forbrug af vikarer. Dette vurderes at have haft betydning for anvendelsen af tvang, men det prioriteres altid, at det erfarne/kendte personale er omkring de dårligste patienter. … 18. Voldsepisoder og trusler Under tilsynsbesøget blev det oplyst, at der er en del vold og trusler mod personalet. Antallet af anmeldte arbejdsskader var i 2012 og 2013 ca. 30 årligt. I 2014 anmeldes 91 arbejdsskader. Arbejdsmiljødatabasen, hvori skaderne anmeldes, har tillige en informationssamlende funktion, og der foretages en analyse af anmeldte arbejds-skader af en arbejdsmiljøgruppe. Analysen kan danne grundlag for ændringer i tilgang til patienten og det samarbejde man ønsker at indgå med patienten samt af de forhold, der kræves, for at personalet kan ar-bejde konstruktivt og fagligt med de udfordringer, de står over for, så enkeltstående hændelser og mere kroniske belastninger ikke giver nega-tive følgevirkninger for den enkelte eller miljøet som helhed.” I en erklæring af 25. marts 2015 udarbejdet af speciallæge i psykiatri Person 7 vedrørende Sagsøger hedder det: ”Sagsøger blev uddannet som plejer i 1983. Det var Qi By 3 han ar-bejdede, hvilket han gjorde i en årrække. Han kom i arbejde i et kommunalt aktivitetshus i 2007 hvorefter han tog pædagoguddannelsen. Han har været med til at opstarte idrætsforening for sindslidende I By 2. Han har arbejder med det indtil for et par år siden. Han har arbejder med unge udadreagerende. Der var arbejdsskade i 2003-2004. Han var i retten mm. Sidst arbejder på Afdeling, hvor han fortsat eri arbejde, men delvis sy-gemeldt. Han er på 27 timer. Han er fritaget for af arbejde med det lukkede afsnit. Han arbejdede på Institution, hvor der var en fastholdelsessi-tuation. Der var to der truede ham på live. Der er adskillige dødstrusler, som er meldt til politiet. Da han kom tilbage fra politiet, havde man overhældt bilen med kødsauce. Han blev sygemeldt, og kom ikke tilbage til institutionen. Han fik akut krise- og psykologhjælp. Han var syg et halvt ås tid, inden han starter på "Afdeling". Han fik PTSD godkendt som arbejdsskade. 25 Symptomerne lagde sig efterhånden stille og rolig. Han kunne komme i gang igen med arbejder. TIDLIGERE PSYKIATRISK: Inden hændelsen i 2003/2004, har han ikke haft psykisk lidelse. SOMATISK: Han er i det væsentlige sund og rask. … AKTUELT: Afdeling ændrede sig fra 8 - 22 døgnpladser i 2013. Med det samme personale skulle man passe alle børnene. Den unge var fra 6-19 år gamle. De fungerede meget dårligt. Tidligere var de fra 6-17 år, men blev udvide til 18 til 19 årige også. Han fik ikke bearbejdet de voldsomme episoder. Der var en teamleder der blev syg, det var en ledende overlæge. I marts 2014 var der to faste til stede, og der var tre fra et vikarbureau. Det var en lørdag aften, der var tre dårlige patienter i "skæmmet"om-råde. Der var tre personaler fra et vikarbureau, hvoraf to havde været der før. To var helt nye. Der var fire i "skærm", og 12 i åben afdeling. Det går egentlig godt, og ved 19:30 tiden går han fra "skærmen". Det er en pige, som skal fastgøres, hun var voldsom udadreagerende og selvmutilerende. Han råbte at hun ville dø, eller springe foran et tog mm. Politik kom, og hun kommer i bælte. Hun var psykotisk. Hun skreg, at der var nogen efter hende. Den unge pige fik en injektion af vikaren, som stak ind igennem øjet på patienten. Pigen falder til ro efter halvanden times tid. Episoden varede fra kl. 19-23. Han fortæller sygeplejersken der havde givet injektionen, at det var utilfredsstillende. Han var ryste over forløbet en hel uge efter. Han brød sammen. Han var sygemeldt i nitten age. Der var flashbacks, han kunne ikke sove om natten, der var håbløshedsfølelse. Der var ikke selvbebrejdelser. Der var arousel, og han kunne ikke sove. Han vågnede op med mareridt. H.an kunne ikke koncentrere sig. Der var konstante spekulationer. Han så billederne for sig hele tiden, fra hændelserne. Der var hjertebanken og hyperventilation. Der var træthed og et mindre vægttab. 26 Der var nedsat seksuel interesse. Han var til en del debriefinger. Her kunne han holde facaden, da der ikke var nogen der spurgte ind til situ-ationen. Han har siden da været fritaget for at komme i "skærmen". Der blev fulgt op på det, og han var to gange til samtaler hos psykolog. Psykologen konkluderer, at det gik fremad. Der blev ikke fulgt op på det. Det var speciel de første 19 dage, hvor der er undgåelsesadfærd. Der er ikke lagt nogen plan om, hvad han skal vedr. "lukket skærm". Han skulle være der, men der kom et tilbagefald, og således var der flas-hbacks, dårlig nattesøvn mm. Derudover undgåelsesadfærd. Der er ikke lagt vedr. "lukket Skærm". Han fortæller, at han skulle være der, men det betød tilbagefald. Han blev undersøgt, og der var ikke noget somalisk i det. Lægen sygemeldte ham. Han fik ikke noget medicin, da han ikke mente, at han havde brug for det. Han har været i behandling på arbejdsmedicinsk klinik i By 2. Belastningsreaktion af svær grad. Det er pa. traume. Han kom i kontakt med et traumecenter, hvilket har hjulpet ham meget. Han er i januar kommet op på 20 timer og kommet op på 27 timer. Han har prøvet at have aftenvagt, undtaget skærm og lign. Det er meningen han skal op på 21 timer. Helt aktuel er han ked af det. Der er ikke selvbebrejdelser og der er ikke selvmordstanker. Han er begynde at sove godt om natten. Der kan komme koncentrationsproblemer i billede. Der er spekulationer, der er undgåelsesadfærd, idet han undgår "skærmen". Der kan fortsat komme angstanfald i billede. Der er fortsat træthed. Der er håbløshedsfølelse. Der kan være flashbacks, når han er på arbejder, når han ser "skæren" for sig. Han får billede af pien. Når han går ind på afsnittet får han det dårligt. Han har forsøgt, men har måttet opgive. OBJEKTIV PSYKISK: Han er klar, samlet og orienteret. Han redegør helt indføleligt for tilstan-den. Der er ikke tegn til realitetstesttab på nogen måde. Der er en Hamilton depressionsskala 17 item score på 13-14. Retrospektivt er den betydeligt højere. Der er fortsat flashbacks. Der er arousei og avoidance. Han har det specielt dårligt ved kraftige lyde. 27 DIAGNOSE; PTSD. F 32, Depressio mentis. Angstsyndrom . KONKLUSION: Det drejer sig om en nu 47 årig mand, som har haft en god barndom, og ungdom. Det var en streng opdragelse. Han kom i skole på Bornholm, hvor han gik i li år. Han tog realeksamen, og herefter var han på gymnastikhøjskole. Han kom tilbage til Bornholm, hvor han arbejdede i Arbejdsplads et stykke tid. Han kom til Butik et år, og herefter til militæret, hvor han kom i Livgarden. Han mødre en ung kvinde, og parret blev gift De flyttede til Sønderborg, hvor hustruen kom fra. De fik to børn, men blev skilt igen i 2013. Han har mødt en anden kvinde. Sagsøger blev uddannet plejer i 1981. Det var By 3, hvor han arbej-dede i en årrække. Han kom i arbejde i et kommunalt aktivitetshus i 2007, hvorefter han tog pædagoguddannelsen. Han har altid været meget engageret og han starter idrætsforening for sindslidende i By 2. Han har arbejder med unge udadreagerende. Der var i en arbejdsskade i 2003/2004. Han har sidst arbejder på Afdeling, hvor han fortsat er i arbejde. Dog er Sagsøger delvis sygemeldt og fritaget for arbejde i det lukkede afsnit. Tidligere har der været en arbejdsskade i forbindelse med en fastholdelsessituation på Institution. Der var to personel der truede ham på live. Han fik akut krisehjælp. Siden begyndte han på Afdeling. Efterhånden lagde symptomerne sig fuldstændigt. Siden 2003/2004, har der ikke været psykisk lidelse. På Afdeling er der lukket afsnit (skæmmet afsnit). Han fortæller, at man ikke fik bearbejdet de voldsomme episoder. Der var meget uro i forbindelse med funktionen. Der blev givet en injektion gennem øjet til en ung psykotisk pige. Denne var voldsom udadreagerende og selvmutilerende. I efterforløbet blev han sygemeldt i 19 dage. Der var flashbacks, og han kunne ikke sove om natten. Der var håbløshedsfølelse og selvbebrejdelser. Der var arousel. Han vågnede op med mareridt om natten. Han kunne ikke koncentrere sig, og der var konstante spekulationer. Han så billeder for sig, fra hændelsen konstant. Der var hjertebanken og hyperventilation. Der var træthed og et vægttab. 28 Han har siden da været fritaget for at komme i "skærmen". Der blev fulgt op på det; og han var to gange til samtale hos psykolog. Det var specielt de første nitten dage der var undgåelsesadfærd. I forbin-delse med at han skulle i "skærmen", kom der tilbagefald. Han er nu på 27 timer ugentligt. Han kan arbejde, når han ikke kommer i "skærm". Det må konstateres, at Sagsøger lider af PTSD. Der er undgåelsesadfærd, idet han undgår "skærmen". Der er fortsat træthed og håbløshedsfølelse. Der kan være flashbacks, når han går på arbejde, når han ser "skærmen" for sig; Der er en Hamilton depressionsskala 17 item score på 13-14. Der er som nævn, flashback, arousel og avoidance. Han er påbegyndt arbejder på 27 timer om ugen. Han skånes for arbejde i "skurren". Det er ikke realistisk at forestille sig, at han kan arbejde uden disse skå-nehensyn, og således vil han ikke kunne gentopage arbejder på sædvan-lig vis, altså deltage-i fastholdelses situationer samt deltage i arbejde med lukket afsnit. Det er samtidig ikke realistisk, at han vil kunne arbejde, med sædvanlige funktioner, hvor der er fastholdelse og lign. i billede. Symptomatologien må anses at være på baggrund af arbejdsskaden. Der var ikke før arbejdsskaderne, psykiske symptomer.” På et statusmøde den 7. april 2015 blev Sagsøger indstillet til afskedi-gelse. I et referat af mødet udarbejdet af Person 8 hedder det: ”Mødereferat Statusmøde Tidspunkt: Sted: Deltagere: 7. april 2015 Afdeling By 2 Sagsøger, pædagog Person 9, SL Person 10, TR Vidne 2, afdelingssygeplejerske Vidne 1, oversygeplejerske Person 8, HR-konsulent Sagsøger er indkaldt til statusmøde efter den længere periode med syge-fravær. Fraværet startede fuld tid den 3. juli 2014, dernæst har han siden 11. oktober været delvist raskmeldt og deltaget i arbejdet udenfor nor-mering. Herefter har Sagsøger arbejdet sig op i tid og har siden 2. marts 2015 indgået i normeringen men med følgende skånehensyn: arbejder kun om dagen, arbejder kun i børnedelen, løber ikke alarm, deltager ikke 29 i fastholdelser, er ikke i skærmen. Sagsøger oplyser at han herudover selv er opmærksom på at skærme sig fra situationer, han ikke kan magte. Sagsøger har fået forskellige behandlinger undervejs i forløbet, herunder traumebehandling ved arbejdsmiljømedicinsk afdeling og ved psykolog. Han har fået diagnosen PTSD. Sagsøger tænker selv, at han kan fungere på arbejder, når han arbejder som nu med de nævnte skånehensyn. Han oplyser, at han ikke kommer til at arbejde bag skærmen eller med fastholdelser igen. Han får det dår-ligt, bare han tager i døren ind til det skærmede område, og bliver berørt på mødet ved at fortælle om det. Han kan godt deltage i aftenvagter, men er klar over at han skærmer sig selv meget i sådan en vagt. Han har deltaget i konflikthåndtering i børnedelen og det går godt så længe der er tre på arbejde. Hvis der kun er to på arbejde, er han i tvivl, om konflikthåndtering kan forløbe lige så godt for ham. Vidne 1 må meddele, at de skånehensyn, der er givet i den seneste periode, ikke kan gøres permanente. Det er både beklageligt og det var ikke øn-sket, at Sagsøgers situation skulle være som nu men afdelingen har ikke mere at stille til rådighed for at Sagsøger kan vende tilbage til sin stilling fuldt ud. Afdelingen har brug for at alle medarbejdere kan fungere i alle sammen-hænge og at skånehensyn til den enkelte, der har brug for det, er midler-tidige og med henblik på tilbagevenden fuldt ud. De skånehensyn, Sagsøger har brug for permanent, er fritagelse for kerne-opgaver og det er ikke muligt fast et undgå disse opgaver fremover. Derfor ser Vidne 1 sig nødsaget til at indstille Sagsøger til afskedigelse. SL meddeler at der bør afsøges muligheder for omplacering til fx en so-cial institution. Der henvises til at regionen er én ansættelsesmyndighed. SL mener ikke at der er sket tilstrækkelig fastholdelse af Sagsøger, og SL finder afskedigelsesgrundlaget tyndt, da Sagsøger næsten er fuldt ud til-bage og med krav om få skånehensyn. Vidne 1 fastholder beslutningen, og er uenig i, at der ikke er sket tilstræk-kelig fastholdelse. … Det er ikke muligt for sygehuset at lægge beslag på stillinger udenfor sygehuset. fx på en social institution. Indenfor sygehuset er der ikke om placeringsmuligheder, som kan imødekomme de angivne skånebehov, idet de to øvrige B&U-afdelinger i psykiatrisygehuset ikke er anderledes end afdelingen i By 2.” Ved brev af 19. april 2015 kommenterede Sagsøger statusmødet. I bre-vet hedder det: 30 ”Kommentarer, indsigelser til Status mødet den 7. april 2015 Med brev modtaget den 7. april 2015. Vi finder statusmøde ref. mangelfuld og med en del fejl. Her er rettelserne til ref. af 7. apríl 2015. Jeg har siden den 29. september 2014 - været delvis raskmeldt på ½ tid dvs. 16 timer pr uge og hvor jeg har arbejdet i dagvagt og så meget som muligt i børneteam og ind imellem afløsning i åben ungeteam og frem til den 12. januar 2015 hvor jeg i samarbejde med Psykolog Person 11 fra Virksomhed lavede en plan for at komme op på fuldtid igen den 2. marts 2015 - hvor jeg er gået op i tid i uge 3 på 20 timer D-vagter og uden at løbe til alarm uge 4 på 24 timer D-vagter og uden at løbe til alarm - uge 5 på 24 timer-D-vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 6 på 24 timer D-vagt (ferie denne uge) - uge 7 på 27 timer - D-vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 8 på 27 timer BL-vagter og løbe til alarm uden at tage fat – uge 9 på 27 timer Bl.-vagter og løbe til alarm uden at tage fat- uge 10 på 32 timer Bl.-vagter og løbe til alarm uden at tage fat, - og jeg har været med i normeringen siden den 12. januar 2015. I hele denne periode har jeg været fritaget for at gå i lukket skærm og fastholdelse og ved den sidste Psykolog samtale beslutter psykolog Person 11, at jeg ikke må være i lukket skærm og fastholdelse pga. øget belastningsreaktion med mere massiv ondt i maven, grålabil og hjer-tebanken m.m. - som fysisk har sat sig fast i maven. Siden den 2. marts har jeg arbejdet på fuldtid med fritagelse for at være i lukket skærm og fastholdelse og jeg har arbejdet både i Børneteam og Ungeteam (specielt i mine aftenvagter) som jeg har ca. 30 af i en 12 ugers vagtplan. Jeg har ikke modtaget nogen behandling i arbejds- Stress og miljømedi-cinsk arbejdsklinik på Hospital -jeg er gennem gået og indstillet til Traume-behandling ved en psykolog - hvilket jeg selv måtte spørge min teamle-der om afdelingen vil bevillige dette - og her fik jeg bevilliget 3-5 gange ved ovennævnte Psykolog. Der er fremkommet forslag fra min faglige konsulent Person 9 og min TR Person 10, om at når jeg kan indgå og fungere i Børneteam - at her var en mulighed for at lave en stilling til Sagsøger. I det daglige arbejde i Børneteam med 2-3 personaler - har jeg flere gange dagligt stået i at løse konflikter med de komplicerede problematikker der kan være mellem mellem Ptèrne (børn 6-12 år) og her fungere jeg. I mange af D-vagterne i Børneteam har jeg indgået på lige fod med mine kollegaer, selvom vi mange gange kun har været to i vagt - med 10 dag børn og 1-3 døgnindlagte børn. Ud over denne kerneopgave "at det at være i en lukket skærm og fasthol-delse" kan jeg varetage alle andre kerneopgaver. 31 Person 9 betragter Region Syddanmark som en arbejdsplads og om der ikke var muligt at samarbejde med den sociale bo enheds konsulent i Region Syddanmark og her afvist Person 8 at tage kontakt til denne enhed - hun oplyste at de ikke samarbejdede med dem - hun betragtede Hospital Region Syddanmark og den Sociale bo område i Region Syddanmark som to selv stændigede enheder. Person 8 er ikke enig og var afvisende for at tage kontakt. I forhold til en omplacering indenfor sygehuset/DBUH afdelinger i regionen, giver ledelsen udtryk for at de ikke har forsøgt at tage kontakt til andre afdelinger – de har selv lavet Deres egen en konklusion. Ledelsen giver udtryk for og beklager meget at døgnafdelingen har på-ført Sagsøger en PTSD, at de som ledelse ikke har gjort det de skulle. Diagnosen – har jeg fået efter jeg har været til specialoverlæge undersø-gelse den 19. februar 2015. Med venlig hilsen Sagsøger” Ved brev af 25. april 2015 rettede Sagsøger indsigelser imod den på-tænkte opsigelse af ham. I brevet hedder det: ”Indsigelser til påtænkt opsigelse Med brev modtaget den 9. april 2015. Her er følgende indsigelser: Jeg er ikke enig i denne beslutning fordi jeg finder at der ikke er blevet gjort nok, ift. en omplacering og få en §56- arbejdsgiver har en social for-pligtigelse i at fastholde mig i arbejdet- da jeg har været ansat i 10 år. Jeg har siden den 29. september 2014 - været delvis raskmeldt på 1/1 tid dvs. 16 timer pr uge og hvor jeg har arbejder i dagvagt og så meget som mulig i børneteam - og ind imellem afløsning i åben ungeteam og frem til den 12. januar 2015 hvor jeg i samarbejde med Psykolog Person 11 fra Virksomhed lavede en plan for at komme op på fuldtid igen den 2. marts 2015 – hvor jeg er gået op i tid i uge 3 på 20 timer D-vagter og uden at løbe til alarm - uge 4 på 24 timer D-vagter og uden at løbe til alarm - uge 5 på 24 timer-D-vagter og løbe til alarm uden at tage fat-uge 6 på 24 timer D-vagt (ferie denne uge) - uge 7 på 27 timer Dvagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 8 på 27 timer Blandende vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 9 på 27 timer Blandende vagter og løbe til alarm uden at tage fat – uge 10 på 32 timer Blandende vagter og løbe til alarm uden at tage fat – og jeg har været med i normeringen siden den 12. januar 2015. 32 I hele denne periode har jeg været fritaget for at gå i lukket skærm og fastholdelse og ved den sidste Psykolog samtale beslutter psykolog Person 11, at jeg ikke må være i lukket skærm og fastholdelse pga. øget belastningsreaktion med mere massiv ondt i maven, grålabil og hjer-tebanken m.m. - som fysisk har sat sig fast i min mave. Siden den 2. marts har jeg arbejdet på fuldtid med fritagelse for at være i lukket skærm og fastholdelse og jeg har arbejdet både i Bømeteam og Ungeteam (specielt i mine aftenvagter) som jeg har ca. 30 af i en 12 ugers vagtplan. Jeg har ikke modtaget nogen behandling i arbejds- Stress og miljømedi-cinsk arbejdsklinik på Hospital - jeg er gennem gået og indstillet til Traume-behandling ved en psykolog - hvilket jeg selv måtte spørge min teamleder om afdelingen vil bevillige dette, for at komme hurtigere tilbage - og her fik jeg bevilliget 3-5 gange ved ovennævnte psykolog. Der er fremkommet forslag fra min faglige konsulent Person 9 og min TR Person 10, om at når jeg kan indgå og fungere i Børneteam -at her var en mulighed for at lave en stilling til Sagsøger. I det daglige arbejde i Børneteam med 2-3 personaler - har jeg flere gange dagligt stået i at løse konflikter med de komplicerede problematikker der kan være mellem Ptèrne (børn 6-12 år) og her fungere jeg. I mange af Dvagter i Børneteam har jeg indgået på lige fod med mine kollegaer, selvom vi mange gange kun har været to i vagt - med 10 dag børn og 1-3 døgnindlagte børn. Jeg er blevet ramt af flere psykiske arbejdsskader fra oktober 2013 og frem til nu – og den sidste arbejdsskade var ret voldsomt psykisk belast-ning den 1. marts 2014 - efterfulgt af flere sygeperiode - med chok – flachback - hukommelsessvigt dårlig nattesøvn - Mareridt - in-gen appetit- vægttab m.m. Hvor ledelsen i Afdeling ikke tog nok hånd omkring situationen og var alt for længe om at reagere - med at få lagt en plan hvordan jeg kunne få hjælp og komme tilbage på arbejde – Vi har en lukket skærmenhed med plads til 5 pt. Meget psykisk dårlige ptèr - og her kunne jeg ikke gå ind i skærmen, da jeg vendte tilbage på afd. den 19. marts pga. den sidste episode fandt sted her. Og jeg blev fritaget fra at gå i skærmen indtil jeg selv måtte lægge en plan - ledelsen tog ikke lederskab af denne sag. Stod meget alene...pga. mange ledelses massive problemer med få en daglig dag til at fungere i afd . Jeg har siden den sidste episode den 1. marts fået flere og flere fysiske smerter i maven med diare, meget luft i maven, tabt 7 kilo på 14 dage i min ferie (uge 25 Og 26) - ingen appetit, kvalme, feber ind i mellem manglende lyst og overskud til at gå på arbejde - jeg orker ikke at være til i denne verden - det sker ofte både i min dagligdag og i hjemmet – Beretning om hvad der skete den 1. marts på aften vagten. 33 Dagen startede kl. 15 – og jeg mødte ind til kaos - der var 5 dårlige pt. I den lukkede skærm – vi mødte to faste personaler og 4 personaler fra vikar bureau – det betyder at min kollega Person 4 gik i den lukkede skærm og jeg gik i den åbne del-så der var 1 fast personale hvert sted - 2 af vikarerne har været her før - de 3 andre nye. Der falder nogen nogle ro på afdelingen de første timer – og ca. kl 20.30 trykker min kollega Person 4 alarm fra den lukkeskærm – og vores Pt Person 5 som har været her igennem det sidste år - har fået et kraftigt psykotisk udbrud – hvor hun ligger på gulvet og skriger meget meget højt * jeg vil død – lad mig komme ud – så jeg springer ud foran toget og blive splattet ud -jeg vil ikke leve mere slip mig... slip mig. Og er meget ud ad reagerende med uro i hele kroppen - hun kan ikke være i sig selv – slår sig selv i hoved og på kroppen – vi ligger på gulvet og forsøge at fastholde og snakke til Person 5 - intet hjælper - og en sygeplejerske fra vi-karbureauet kommer til og siger at en anden Pt i skærme også er blevet mega dårlig - og min kollega og jeg bliver enige om at hun går ind til den anden dårlige PT, som hun har god kontakt til -jeg får videre givet til sygeplejersken at hun skal kalde hjælp fra både voksen psyk. og politiet - de kommer efter ca. 10 min og jeg ligger stadig med Pt. Person 5 på gulvet og hun skriger stadig meget meget højt - læge er også tilstede...bæltet bliver lagt i sengen – hun bliver hjulpet op i sengen – meget meget højt skrigene og jeg står og holder Person 5's hoved og hun skriger mig lige ind i hoved – intet hjælper - lægen ordinere injektion og sygeplerskeren kommer gående med sprøjten uden sikkerhed hætte - handsker… sprit….Og min to hjælpere fra voksen psyk – siger flere gange til hende pas nu på med den sprøjte – efter injektionen siger sygeplejersken - vi skal vist have åbnet vinduet og går hen til vinduet med sprøjten i hånden uden sikker-heds hætten på - og igen bliver hun gjort opmærksom på dette - det ska-ber en stor utryghed iblandt kollegaerne midt i al den meget uro - og Pt. Person 5 skriger stadigvæk meget meget højt (jeg sidder ved hendes hoved og holder dette pga selvskade) psykotiske ting med at lad mig nu død …. slip mig nu så jeg kan komme ud foran blodtoget m.m. - der er nu gået 1 time 40 min - jeg er total mør i mit hoved der er uro i mit hoved - over at hun skriger så voldsomt stadig væk... der falder mere og mere ro over Pt. Person 5. fastholdelser – har fået PTSD - og ledelsen er ligeglad med at fastholde mig i mit arbejde (jeg er 58 år) selvom de har et socialt ansvar at fastholde mig i arbejdet og de har ikke videre undersøgt om der kan oprettes en anden stilling i Region Syddanmark - det koster samfun-det store summer når de køre denne linje videre. selvom flere personaler har gjort opmærksom på at der er flere mulighe-der for at at lave en §§ 56særstilling i Børneteam – fastholder ledelsen at alle medarbejdere skal kunne det samme…uden særhensyn. Min krop ryster - mærker hjertebanken- jeg er ked at det og inden vi går hjem fra dagen vagt, får vi (kollegaerne) snakket omkring hændelsen og jeg bryder sammen i gråd - der er så mange ting der er gået galt. 34 -jeg køre fra afd. Kl. 0.35 - jeg får meldt mig syg til næste vagt den 2. marts - ved egentlig ikke hvordan jeg er kommet hjem til min bopæl i By 1 en tur på 39 km. jeg har svær ved at koncentrer mig om at køre hjem - jeg græder flere gange undervejs og får billederne frem i tankerne hvordan Pt. Person 5 lig-ger og skriger helt uhæmmet vildt (hun er dybt psykotisk) – jeg ser billederne hvordan hun er mega selvskadende på sin egen krop, hoved -selvom hun ligger i både bælte, håndog fod remme hvordan hun kan bevæge hele sin overkrop op i siddende stilling og derefter hamre krop-pen ned i madrassen. Jeg kommer i seng kl 1.30 efter at have sundet mig - vågner igen efter en time - er fuldstændig triv våd af sved og skifter sengetøj – angst og ser billeder foran mig at pt. Person 5 er sprunget ud foran toget – blod over det hele - høre høj lydte krig forsøger at tage noget at spise og drikke og går i seng igen kl 02.10 – kan først ikke falde til ro før kl. er 3.00 Jeg vågner igen kl. 04.15 - driv våd af sved... angst må skifte sengetøj igen - jeg oplever at jeg stadig er på arbejde og ligger og holder fast i Pt Person 5 sammen med to medarbejder fra P-skadestue og to politibetjente forsøger at gå i seng – kan ikke falde til ro før der er gået ca. 1 time. Jeg vågner igen kl. 6.30.... ser igen billederne foran mig og kan ikke få tankerne væk -forsøger igen at stå op – sidder i køkkenet – kigger bare med et tomt blik ud i luften - tænker hele tiden på situationen -forsøger at gå i seng igen - kan ikke falde i søvn, ligger over en time – tænker - tænker sover igen nogle timer – og ligger derefter i sengen i flere timer og tænker og kan ikke huske at jeg er kommet hjem. Jeg starter dagen den 3. marts ca. kl. 11 får taget mig sammen efter nogle timer til at få noget morgenmad - sidder og tænker, hvor er jeg, hvordan er jeg kommet hjem – kan ikke finde mine nøgler til hus og bil – leder og leder – kan ikke huske hvor de er – græder flere gange over at jeg ikke kan huske, jeg forsøger at gå ud til bilen og den er låst – opdager så at de sidder i hoveddøren – hvilket de har gjort hele natten/dagen. Jeg har anmeldt flere skadesanmeldelser med både vold og trusler inden for det sidste år fra denne afdeling - hvor jeg blandt andet er truet med * jeg slår dig kraft eder manede ihjel* jeg gider ikke se på dig din grimme lede svin* blevet skubbet til gentagende gange * er blevet spyttet på*.* 2 kollegaer har meldt deres sager til politiet. jeg har flere syge perioder fra den 2. marts – til den 20. marts 2014 og igen fra den 3. juli 2014 – 29. september og har været delvis sygemeldt frem til uge 10 2015 -og nu er jeg blevet opsagt pga jeg ikke kan vende tilbage 100 % på helt normale vilkår jeg kan ikke mere arbejde i lukket skærm og jeg har siden den 29. september 2014 – været delvis raskmeldt på 36 tid dvs. 16 timer pr uge og hvor jeg har arbejder i dagvagt og så meget som mulig i børneteam - og ind imellem afløsning i åben ungeteam og frem til den 12. januar 2015 hvor jeg i samarbejde med Psykolog Person 11 fra Virksomhed lavede en plan for at komme op på fuldtid 35 igen den 2. marts 2015 - hvor jeg er gået op i tid i uge 3 på 20 timer Dvag-ter og uden at løbe til alarm - uge 4 på 24 timer D-vagter og uden at løbe til alarm – uge 5 på 24 timer – D-vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 6 på 24 timer D-vagt (ferie denne uge) uge 7 på 27 timer - D-vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 8 på 27 timer Bl.-vagter og løbe til alarm uden at tage fat – uge 9 på 27 timer Bl.-vagter og løbe til alarm uden at tage fat - uge 10 på 32 timer Bl.-vagter og løbe til alarm uden at tage fat og jeg har været med i normeringen siden den 12. januar 2015. I hele denne periode har jeg været fritaget for at gå i lukket skærm og fastholdelse og ved den sidste Psykolog samtale beslutter psykolog Person 11, at jeg ikke må være i lukket skærm og fastholdelse pga. øget belastningsreaktion med mere massiv ondt i maven, grådlabil og hjerte-banken m.m. - som fysisk har sat sig som en kronisk sygdom i maven. leg har ikke modtaget nogen behandling i arbejds- Stress og miljømedi-cinsk arbejdsklinik på Hospital – jeg er gennem gået uden nogen form for behandling fra deres side og indstillet til Traumebehandling ved en psy-kolog - hvilket jeg selv måtte spørge min teamleder om afdelingen vil bevillige dette - og her fik jeg bevilliget 3-5 gange ved ovennævnte Psy-kolog. Der er fremkommet forslag fra min faglige konsulent Person 9 og min TR Person 10, om at når jeg kan indgå og fungere i Børneteam - at her var en mulighed for at lave en særlig stilling til Sagsøger. Ud over denne kerneopgave "at det at være i en lukket skærm og fasthol-delse" kan jeg varetage ale andre kerneopgaver. Person 9 betragter Region Syddanmark som en arbejdsplads og som der ikke var muligt at samarbejde med den sociale bo enheds kon-sulent i Region Syddanmark og her af vist HR. afdelingen Person 8 at tage kontakt til denne enhed - hun oplyse at de ikke samarbejdede med dem - hun betragtede Hospital Region Syddanmark og den Sociale bo område i Region Syddanmark som to selv selvstændige enheder. Person 8er ikke enig og var afvisende for at tage kontakt. I forhold til en omplacering indenfor sygehuset/DBUH afdelinger i regionen, giver ledelsen udtryk for at de ikke har forsøgt at tage kontakt til andre afdelinger - de har selv lavet Deres egen en konklusion. Ledelsen giver udtryk for og beklager meget at døgnafdelingen har på-ført Sagsøger en PTSD, at de som ledelse ikke har gjort det de skulle. diagnosen - har jeg fået efterjeg har været til specialoverlægeundersøgelse den 19. februar 2015. Jeg er blevet ramt af flere psykiske arbejdsskader fra oktober 2013 og frem til nu og den sidste arbejdsskade var ret voldsom psykisk belast-ning den 1. marts 2014 efterfulgt af Lere sygeperiode – med chok - fla-chback - hukommelsessvigt dårlig nattesøvn - Mareridt - ingen appetit-vægttab m.m. 36 Hvor ledelsen i Afdeling ikke tog nok hånd omkring situationen og var alt for om reagere – med at få lagt en plan hvordan jeg kunne få hjælp og komme tilbage på arbejde – Vi har en lukket skærmenhed med plads til 5 pt. meget psykisk dårlige ptér - og her kunne jeg ikke gå ind i skærmen, da jeg vente tilbage på afd.. den 19. marts pga. den sidste episode fandt sted her. Og jeg blev fritaget fra at gå i skærme indtil jeg selv måtte lægge en plan - ledelse tog ikke lederskab af denne sag. Stod meget alene....pga-mange ledelses massive problemer med at få en daglig dag til at fungere i afd. Jeg har siden den sidste episode den 1. marts fået flere og flere fysiske smelter i maven med diare, meget luft i maven, tabt 7 kilo på 14 dage i min ferie (uge 25 Og 26) - ingen appetit, kvalme, feber ind i mellem manglende lyst og overskud til at gå på arbejde -jeg orker ikke at være til i denne verden - det ser ofte både i min dagligdag og i hjemmetJeg har anmeldt flere skadesanmeldelser med både vold og trusler inden for det sidste år fra denne afdeling- hvor jeg blandt andet er truet med * jeg slår dig kraft eder manede ihjel* jeg gider ikke se på dig din grimme lede svin* blevet skubbet til gentagende gange * er blevet spyttet på*-* 2 kollegaer har meldt deres sager til politiet jeg har flere syge perioder fra den 2.marts - til den 20. marts 2014 og igen fra den 3. juli 2014 -29. september og har været delvis sygemeldt frem til uge 10 2015 - og nu er jeg blevet opsagt pga jeg ikke kan vende tilbage 100 % på helt normale vilkår jeg kan ikke mere arbejde i lukket skærm og fastholdelser - har fået PTSD - og ledelsen er li-geglad med at fastholde mig i mit arbejde (jeg er 58 år) selvom de har et socialt ansvar at fastholde mig i arbejder - og de har ikke videre undersøgt om der kan oprettes en anden stilling i Region Syddanmark - det koster samfundet store summer når de køre denne linje videre. selvom flere personaler har gjort opmærksom på at der er flere mu-ligheder for at lave en §§ 56særstilling i Børneteam - fastholder ledel-sen at alle medarbejdere skal kunne det samme...uden særhensyn. Vidne 1 må meddele, at de skånehensyn, der er givet i den seneste periode, ikke kan gøres permanente. Det er både beklageligt og det var ikke øn-sket, at Sagsøgers situation skulle være som nu, men afdelingen har ikke mere at stille til rådighed for at Sagsøger kan vende tilbage til sin stilling fuldt ud. Afdelingen har brug for at alle medarbejdere kan fungere i alle sammen-hæng og at skånehensyn til den enkelte, der har brug for det, er midler-tidige og med henblik på tilbagevenden fuldt ud. De skånehensyn, Sagsøger har brug for permanent, er fritagelse for kerne-opgaver og det er ikke muligt fast at undgå disse opgaver fremover. 37 Derfor ser Vidne 1 sig nødsaget til at indstille Sagsøger til afskedigelse. SL meddeler at der bør afsiges muligheder for omplacering til fx en social institution. Der henvises til at regionen er én ansættelsesmyndighed. SL mener ikke at der er ske tilstrækkelig fastholdelse af Sagsøger, og SL finder afskedigelsesgrundlaget tyndt, da Sagsøger næsten er fuldt ud tilbage og med krav om få skånehensyn. Vidne 1 fastholder beslutningen, og er uenig i, at der ikke er sket tilstræk-kelig fastholdelse.” Det fremgår af et notat i Sagsøgers lægejournal, at han den 16. novem-ber 2015 oplyste, at han var startet i nyt arbejde med døvstumme misbrugere, og at han var ved at lære tegnsprog. Han var bekymret for sin PTSD, og han ople-vede ofte koncentrations- eller hukommelsesproblemer. I to erklæringer af givet af henholdsvis Person 4 og Person 12 i decem-ber 2015 bakker de to tidligere kollegaer til Sagsøger i vidt omfang hans udlægning af forholdene i afdelingen op. De to har ikke afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Arbejdsulykken den 1. marts 2014 blev den 23. september 2016 anerkendt som en arbejdsskade. Sagsøger fik erstatning for varigt mén med 104.767 kr. svarende til 15 %. I afgørelsen hedder det blandt andet: ”Anerkendelse Afgørelse Vi har anerkendt den anmeldte sygdom som arbejdsskade efter punkt F.l i fortegnelsen over erhvervssygdomme. (Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. l, nr.

1. l)Din sygdom er vurderet i forhold til fortegnelsen, der gælder for sygdomme anmeldt fra l. januar 2005 (bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015, ikrafttræden l. februar 2015). Fortegnelsen findes på vores hjemmeside www.aes.dk. under overskriften "Tal og love". Punkt på fortegnelsen Posttraumatisk belastningsreaktion kan anerkendes som arbejdsskade efter udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kontere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. Dette følger af fortegnelsens punkt F.1. Begrundelse Vi har genoptaget spørgsmålet om anerkendelse, fordi der er kommet nye oplysninger, da vi har modtaget svar på vores spørgeskema. Du har fået stillet diagnosen PTSD ved speciallæge i psykiatri Person 7 den 25. marts 2015. Din psykiske sygdom er en arbejdsskade . 38 Din psykisk sygdom op fylder kravene for anerkendelse efter fortegnel-sen over erhvervssygdomme punkt F.l, fordi du har været udsat for traumatiske begivenheder i form af trusler og fastholdelsessituationer i dit arbejde som pædagog på Afdeling. Vi har lagt vægt på, at du i perioden fra januar 2014 til marts 2014 opleve de 1015 fastholdelsessituationer samt dag lige konflikter med patienter, verbale udbrud, overfusninger samt dødstrusler mod dig og dine pårørende. Den l. marts 2014 var du med i en specifik fastholdelsessituation, hvor en patient havde voldsom selvskadende adfærd og skreg højt med trusler om at slå dig ihjel. Du var alene med pigen og en uerfaren vikar, og politi et og en læge blev tilkaldt. Efter denne episode var du sygemeldt i 19 dage og havde blandt andet hjertebanken, flashbacks, koncentrationsproblemer og søvnproblemer. Vi er opmærksomme på, at du har oplyst, at der i september 2013 skete omstrukturering med opnormering af antal døgnpladser uden opnormering af personalet. Du oplevede derfor, at det meste af og 2014 var præget af stort arbejdspres, generel travlhed og manglende struktur på arbejder. Dine gener begyndte i foruret 2014 efter du havde været udsat for flere belastende hændelser på dit arbejde. Der er derfor relevant tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen på dit arbejde og udvik-lingen af din PTSD. Vi har sendt beskrivelsen af dit arbejde til din arbejdsgiver, Afdeling, attention Vidne 1 som ikke har svarer på vores henvendelse. Vi har derfor hørt vidnerne, Person 4 og Person 12, som er dine tidligere kollegaer. De har begge bekræftet, at der i 2013 og 2014 var et øget antal af fastholdelser og voldssituationer. Desuden bekræfter vidnet, Person 12, at I var udsat for trusler, vold, travlhed og enormt pres. På den baggrund anerkender vi din psykiske sygdom som en arbejds-skade. Varigt men Afgørelse Vi vurderer, at dit men efter arbejdsskaden er 15 procent. Det betydet, at du vil få udbetalt en godtgørelse for varigt men på 104.767 kroner. (Lov om arbejdsskadesikring § 18, stk. l og 2) Nedsættelse af godtgørelse (40 60 år) På det tidspunkt, hvor sygdommen blev anmeldt til os, var du fyldt 39 40 år. Godtgørelsen er derfor nedsat med l procent af beløbet for hvert år, der er gået fra du fyldte 39 år, og til sygdommen blev anmeldt til os. (§ 18, stk. 5) Begrundelse Vi har fastsat dit varige men ud fra en samlet vurdering af de gener og ulemper, som du har til daglig på grund af arbejdsskaden. Vi vurderer, at dine gener som følge af arbejdsskaden svarer til et varigt men på 15 procent. Vi har fastsat dit varige men efter vores vejledende rentabel Efter tabellens punkt J.l.2 vurderes moderat posttraumatisk belastningsreaktion til 15 procent. Du har, ifølge den seneste psykiatriske speciallægerklæring, nu gener efter arbejdsskaden i form af PTSD med undvigelses adfærd, flashback til det skete, du har især kognitive forstyrrelser, du har også søvnforstyrrelser, du har en del stemningssvingninger og du lider af social isolation. Dine gener svarer til punkt et i mentabellen. Efter en samlet vurdering har vi derfor fastsat dit varige men til 15 procent. Lægekonsulent En af vores lægekonsulenter har deltaget ved fastsættelsen af dit varige men.” Afgørelsen blev senere prøvet på ny og stadfæstet. Ved en afgørelse af 8. september 2017 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring Sagsøgers tab af erhvervsevne til 35 %. Han blev tilkendt en må-nedlig ydelse på 11.493 kr. I en opfølgning af 20. september 2017 har Folketingets § 71-udvalg blandt andet anført følgende: ”Folketingets § 71-tilsyn vil hermed gerne kvittere for jeres svar på tilsy-nets opfølgende spørgsmål på baggrund af det uanmeldte tilsynsbesøg hos Afdeling. § 71 -tilsynet har drøfte jeres brev af 14. november 2017, idet tilsynet bemærket: Tilsynet finder det positiv, at anvendelsen af de forskellige typer af tvang har udviklet sig positivt, og at det er lykkedes at reducere antallet af bæltefikseringer samtidig med, at anvendelsen af beroligende medicin med tvang også er reduceret. Tilsynet finder det herudover positiv, at der er iværksat forskellige initiativer, som 40 de indlagte børn og unge har glæde af, herunder bl.a. oprettelsen af et centralt "Hjerterum".” Under sagen har der været stillet spørgsmål til Retslægerådet. Rådet har afgivet to erklæringer af henholdsvis den 23. februar 2021 og 13. december 2021. I erklæ-ringerne hedder det: ”Spørgsmål 1: Retslægerådet bedes oplyse, om Sagsøger lider af PTSD og/eller an-den psykiske/psykiatriske lidelse(r). Der henvises til de lægelige akter, herunder bilag 1, 12, 13 og 14. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Sagsøger blev undersøgt af samme psykiater den 25. marts 2015 (bilag 13) og den 20. maj 2016 (bilag 14) med beskrivelse af angst og depressive symptomer, som blev diagnosticeret som F32 depressiomentis, F43.1 posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og F62.0 personlighedsændring efter katastrofeoplevelse. Retslægerådet finder imidlertid ikke, at det traume, som sagsøger var udsat for i 2014 havde katastrofeagtig karakter og dermed ikke, at sagsøger lider af PTSD. De beskrevne symptomer er forenelige med en depressiv eller anden angstlidelse end PTSD. Spørgsmål 2: Sagsøger fik anerkendt to episoder, der indtraf under ansættelsen på den sikrede Institution den 19. juli 2004 (jf. bilag 32-33) og den 21. marts 2005 (jf. bilag 34), som psykiske arbejdsskader. Videre oplevede Sagsøger arbejdsmæssige belastninger ved sin deltidsansættelse i Assens Kommune (jf. bilag 12). Retslægerådet bedes beskrive Sagsøgers psykiske tilstand og gener forud for ansættelsen på Afdeling pr. 1. oktober 2005, samt oplyse om Sagsøger på tidspunktet for ansættelsen den 1. oktober 2015 havde udviklet eller var disponeret for at udvikle en eller flere psykiske/psykiatriske lidelse(
2. r)og i givet fald hvilke(
3. n). Det er ikke Retslægerådet opgave af resumere sagen. Om psykiske helbredsforhold i 2015 henvises til speciallægeerklæring af 20. marts 2015. Spørgsmål 3: Retslægerådet bedes oplyse, om episoderne på Afdeling den 12. februar 2014, 17. februar 2014, 18. februar 2014, 26. februar 2014 og 1. marts 2014 (bilag E og bilag 18) er egnet til at forårsage de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Årsager til psykiske lidelser er multifaktorielt betinget gennem et samspil mel-lem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, hvis respektive betydning ikke præcist kan fastsættes. Det findes sandsynligt (mere end 50 %), at episoderne i 2014 har bidraget til de i spørgsmål 1 anførte psykiske lidelser hos sagsøger. 41 Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse om – og i bekræftende fald med hvilken grad af sandsynlighed – episoderne den 12. februar 2014, 17. februar 2014, 18. februar 2014, 26. februar 2014 og 1. marts 2014 (jf. bilag E og bilag 18) er årsag til udviklingen af de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser. Svaret bedes begrundet og gradueret efter "mere end overvejende sandsynligt, overvejende sandsynligt, mindre sandsynligt eller ikke sandsynligt". Retslægerådet bedes i den sammenhæng angive de momenter, der særligt måtte tale for årsagssammenhæng mellem episoderne og Sagsøgers psyki-ske gener, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, og henholdsvis de momenter, der måtte tale imod en sådan årsagssammenhæng, og om muligt med hvilken vægt de en-kelte faktorer påvirker bedømmelsen. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 5: Såfremt Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 4 finder, at episoderne den 12. februar 2014, 17. februar 2014, 18. februar 2014, 26. februar 2014 og 1. marts 2014 (jf. bilag E og bilag 18) er årsag til udviklingen af de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser, bedes Retslægerådet oplyse, hvilke konkrete gener der kan henføres til dette. Retslægerådet bedes i besvarelsen inddrage følgende gener, der er beskrevet i de lægelige akter: -Gråd sammenbrud (jf. bilag 1) -Vedvarende påtrængende tanker og visuelle flashbacks (jf. bilag 1, 13 og 14) -Søvnforstyrrelser med mareridtslignende søvn (jf. bilag 1) -Undgåelsesadfærd (jf. bilag 1 og 13) -Kropslig uro (herunder hjertebanken og hyperventilation (jf. bilag 1 og 13) -Koncentrations- og hukommelsesbesvær (jf. bilag 1 og 14) -Kognitive problemer (jf. bilag 14) -Udtalt træthed (jf. bilag 1) -Nedsat initiativ i et omfang, som påvirker det daglige funktionsniveau (jf. bilag 1) -Diarre (jf. bilag 1 og bilag 12, s. 30) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Det er ikke muligt ved årsagsvurderinger at adskille symptombilledet som gjort i spørgsmål 5. Spørgsmål 6: Retslægerådet bedes oplyse om – og i bekræftende fald med hvilken grad af sandsynlighed – udviklingen af de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser samlet set må anses for at være forårsaget af de påvirkninger, som Sagsøger under sagen gør gældende, at han blev udsat for under sin ansættelse på Afdeling. Svaret bedes begrundet og gradueret efter "mere end overvejende sandsynligt, overvejende sandsynligt, mindre sandsynligt eller ikke sandsynligt". 42 Retslægerådet bedes i den sammenhæng angive de momenter, der særligt måtte tale for årsagssammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og Sagsøgers psykiske gener, og henholdsvis de momenter der måtte tale imod en sådan årsagssammenhæng, og om muligt med hvilken vægt de enkelte fakto-rer påvirker bedømmelsen. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 7: Retslægerådet bedes oplyse, om Sagsøgers psykiske tilstand og gener forud for ansættelse på Afdeling, jf. spørgsmål 2, var årsag eller medvirkende årsag til udviklingen af de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 8: Retslægerådet bedes oplyse, om der er andre (forudbestående eller konkurrerende) forhold, herunder bl.a. private, familiemæssige eller psykosociale, der har betydning for Sagsøgers udvikling af de som svar på spørgsmål 1 angivne lidelser. Retslægerådet bedes begrunde sit svar. Det er ikke Retslægerådets opgave at resumere sagen. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes oplyse, om – og i bekræftende fald med hvilken grad af sandsynlighed – Sagsøgers nuværende psykiske lidelse, jf. besvarel-sen af spørgsmål 1, er en reaktivering/genopståen eller forværring af hans tidli-gere psykiske lidelse, jf. spørgsmål 2, eller om der er tale om en ny psykisk lidelse. Svaret bedes begrundet og gradueret efter "mere end overvejende sandsynligt, overvejende sandsynligt, mindre sandsynligt eller ikke sandsynligt". Spørgsmålet er hypotetisk. Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 3 kan det supplerende anføres, at det af bilag 13 og 14 fremgår, at der i perioden 2003-2004 er anført symptomer på psykisk lidelse – anført som arbejdsskade – men ikke igen før sagsøger i marts 2014 blev sygemeldt. Af egen læges journal (bilag 30) er det anført, at sagsøger i 2010 kortvarigt var sygemeldt med stress. Spørgsmål A: Retslægerådet bedes oplyse, om Sagsøgers ansættelse på Afdeling, Hospital, har indebåret epi-soder – og i giver fald hvilke – som er relevante for udvikling af de angivne lidelser under svaret på spørgsmål 1. Besvarelsen bedes begrundet, ligesom det bedes oplyst, hvilke af de beskrevne arbejdsmæssige belastninger i sagen der lægges vægt på ved besvarelsen. 43 Udover sagens oplysninger om de indtrufne hændelser bedes Retslægerådet i forbindelse med besvarelsen udtrykkeligt forholde sig til de arbejdsmæssige forhold beskrevet i sagens bilag 5, 7, 8 og 9 og oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed disse forhold har haft betydning for sagsøgers udvikling af de angivne lidelser under svaret på spørgsmål 1. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål B: Er der holdepunkter for at antage, at de psykiske gener, som er beskrevet hos Sagsøger forud for hans ansættelse på Afdeling, Hospital, var af vedvarende karakter? Graden af sandsynlighed bedes angivet, og i tilfælde af tvivl bedes Retslægerådet oplyse, hvilke forhold der taler for, og hvilke der taler imod, at de forudgående psykiske gener havde vedvarende karakter. Spørgsmålet er hypotetisk. Der er dog ikke i speciallægeundersøgelserne i 2015 og 2016 beskrevet vedvarende symptomer i perioden 2003-2014. Spørgsmål C: Hvis det lægges til grund, at andre forhold end Sagsøgers arbejde på Afdeling, Hospital, har be-tydning for hans psykiske sygeforløb, bedes Retslægerådet oplyse, med hvilken grad af sandsynlighed og i hvilket omfang ansættelsen på Hospital har forværret Sagsøgers psykiske tilstand? Besvarelsen bedes begrundet, ligesom det bedes oplyst, hvilke bilag i sagen Retslægerådet lægger vægt på. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 10: Giver sagen Retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger og i givet fald hvilke? Nej. … Spørgsmål 10: Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 9 anført, at det af bilag 13 og 14 fremgår, at der i perioden 2003-2004 er anført symptomer på psykisk lidelse – anført som arbejdsskade – men ikke igen før sagsøger i marts 2014 blev sygemeldt. Endvidere har Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål B anført, at der ikke ved speciallægeundersøgelserne i 2015 og 2016 er beskrevet vedvarende (psy-kiske) symptomer i perioden 2003-2014. Retslægerådet bedes oplyse om de ovennævnte forhold taler for, imod eller er uden betydning for bedømmelsen af, hvorvidt sagsøgers psykiske symptomer, jf. 44 besvarelsen af spørgsmål 1, fra marts 2014 og frem er udløst af de arbejdsmæssige forhold på Afdeling. Det er ikke Retslægerådet opgave at resumere sagen. Spørgsmålet er meget bredt formuleret og ikke lægefagligt præcist, hvorfor at der må henvises til besvarelsen af spørgsmål 3, hvor Retslægerådet redegør for årsagsforhold ved psykiske lidelser. Spørgsmål 11: Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 3 anført, at episoderne på Afdeling den 12. februar 2014, 17. februar 2014, 18. februar 2014, 26. februar 2014 og 1. marts 2014 har bidraget til sagsøgers psy-kiske lidelse, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Retslægerådet bedes oplyse med hvilken grad af sandsynlighed de pågældende episoder har udløs de psykiske symptomer, som er beskrevet hos sagsøger siden marts 2014, hvor han blev sygemeldt fra sin ansættelse på Afdeling. I det omfang det er muligt bedes Retslægerådet oplyse sandsynlighedsgraden i procent, og under alle omstændigheder oplyse, om det må anses for overvejende sandsynligt (mere end 50 %) eller mere end overvejende sandsynligt (mere end ca. 75 %), at arbejdsforholdene på Afdeling har udløst den psykiske lidelse med symptomerne fra marts 2014 og frem. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Man har ikke fundet det muligt at graduere sandsynligheden yderligere som foreslået Spørgsmål 12: I det omfang Retslægerådet finder, at sagsøgers psykiske lidelse, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, ikke alene er udløst af belastninger, som kan relateres til sagsø-gers ansættelse på Afdeling, bedes Retslægerå-det med hvilken grad af sandsynlighed ansættelsen har medvirket til eller forstærket sagsøgers psykiske symptombillede fra 2014 og fremefter, og i hvilket omfang. I det omfang det er muligt bedes Retslægerådet oplyse sandsynlighedsgraden i procent, og under alle omstændigheder oplyse, om det må anses for overvejende sandsynligt (mere end 50 %) eller mere end overvejende sandsynligt (mere end ca. 75 %), at arbejdsforholdene på Afdeling har medvirket til eller forstærket sagsøgers psykiske symptombillede fra 2014 og fremefter. Besvarelsen bedes begrundet, ligesom det bedes anført hvilke oplysninger i den konkrete sag Retslægerådet lægger vægt på. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3 og 11. Spørgsmål 13: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? 45 Nej. Spørgsmål D: Retslægerådet udtaler i svaret på spørgsmål 3, at det findes sandsynligt (mere end 50 %), at episoderne i 2014 har bidraget til de i spørgsmål 1 anførte psykiske lidelser hos sagsøger (egen understregning). Retslægerådet bedes i den forbindelse uddybe og præcisere, hvad der menes med "bidraget til". Videre anmodes Retslægerådet om at oplyse, om sagsøger med mere end overvejende sandsynlighed (ca. 75 %) ville have udviklet de i spørgsmål 1 anførte psykiske lidelser som følge af episoderne i 2014 (arbejdsforholdene), uanset og uafhængigt af de i svaret på spørgsmål 3 øvrige biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Bidraget med betyder indgår i årsagskomplekset. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Som det fremgår af spørgsmål 3 kan man ikke præcist fastsætte biologiske, psykologiske og sociale årsagsfaktorers betydning, da de indgår i et komplekst samspil. Spørgsmål E. Retslægerådet henviser i svaret på spørgsmål 9 til, at det af bilag 13 og 14 fremgår, at der i perioden 2003-2004 er anført symptomer på psykisk lidelse – anført som arbejdsskade – men ikke igen før sagsøger i marts 2014 blev sygemeldt. Af egen læges journal (bilag 30) er det anført, at sagsøger i 2010 kortvarigt var sygemeldt med stress. Retslægerådet anmodes om at oplyse, om sagsøger med mere end overvejende sandsynlighed (mere end ca. 75 %) ville have udviklet de i spørgsmål 1 anførte psykiske lidelser som følge af episoderne i 2014 (arbejdsforholdene), uanset og uafhængigt af de i besvarelsen af spørgsmål 9 anførte symptomer på psykisk sygdom, samt stress. Retslægerådet finder spørgsmålet hypotetisk, i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.” Forklaringer Sagsøger har forklaret, at han er uddannet pædagog. Han blev i 2005 ansat på Afdeling på Hospital. Han havde dengang også et andet arbejde i By 1 på halv tid. Han stoppede i By 1, og kom efterhånden på fuld tid via vikartimer. Han ar-bejdede mere end fuld tid. Han havde problemer med sin leder i By 1. Det er rigtigt, at det var på tale at anmelde forholdet som en arbejdsskade, men det skete ikke. 46 Patientgruppen på Afdeling var psykotiske, med paranoia og selvskadende – stort set alle psykiatriske sygdomme. Afdelingen blev udvidet pr. 1. september 2013 med tilsvarende patienter. Der kom flere pladser. Fra 8 inden udvidelsen til 22 efter. Der var op til 5 på det skær-mede afsnit. Før omlægningen var han meget tryg ved være der. Han kendte kollegerne godt, og de benyttede hinandens styrker. Pædagogisk arbejde er den aktiverende del og angår musik, idræt, udeliv med videre. Ved udvidelsen kom der ikke flere personaler. Der var således ikke flere ressour-cer, men væsentligt mere arbejde. Børnene var dårligere, og der var flere vikarer. Der var mange ting, der skulle koordineres, da de også fik de små børn med. Der var tit forvirring om, hvornår de skulle gøre hvad. De ledende læger og sygeplejersker var rejst i forbindelse med udvidelsen, og der kom en ny ledelse. Det var blandt andet Vidne 1 og Vidne 2. Det påvirkede ham, at de i forhold til børnene også skulle koordinere i forhold til behandling, selv det ikke var hans arbejde. Sådan havde det ikke været tidli-gere. Afdelingen var enorm stor. Der var det åbne afsnit, og der var skærmen. Det skabte meget forvirring. Han kom til at deltage i et større antal tvangsfastholdelser efter udvidelsen. Det var meget mere, end han var vant til. Der var mange af de faste medarbejdere, der søgte væk på grund af uroen og den manglende struktur. Der blev indkaldt mange vikarer. Nogle af de havde aldrig været der før. De var kun to faste. Der var ingen ekstra ressourcer og ekstraarbej-det gik fra patienterne. Patienterne blev mere utrygge. Vikarerne vidste ikke, hvordan man skulle sige tingene. Den 1. mats 2014 var der en vikar, der var sygeplejerske. Hun vidste ikke hvor noget var. Det var forfærdeligt. 47 Der opstod på dagen flere episoder samtidigt, så de faste medarbejdere blev delt. De skulle fastholde en pige. Der var en reservelæge til stede, men vedkommende kunne ikke tage stilling til noget. Så han måtte selv tage ansvaret. Politiet var der. Sygeplejersken kom med sprøjten uden sikkerhedshætte. Politiet kom med en bemærkning om det. Det er fast praksis, at hætten skal være på, så man ikke kan komme til at stikke andre. Hun var længe om at stikke, og han måtte beordre hende til det. Episoderne med patienterne accelererede efter udvidelsen. Vedrørende alle de registreringer, der var om de forhold, hvor han var involve-ret, var der ingen opfølgning, bortset fra de sidste tilfælde den 1. marts 2014, hvor han fem dage efter hændelsen blev ringet op om, at sikkerhedsudvalget havde besluttet at bevilge ham nogle psykologtimer. Han talte først med sin leder Vidne 2 10 dage efter, og det var på hans eget initiativ. Han måtte også selv tage kontakt til psykologen. Vidne 2 spurgte ikke ind til, hvordan han havde det. Før sammenlægningen var der altid supervision. Efter sammenlægningen var det meget afbrudt og akut betinget, og de havde altid alarmen med til de møder, og kunne risikere at blive afbrudt. Sikkerhedsprocedurerne blev slet ikke opda-terede i forbindelse med udvidelsen. Han gik ikke videre med konflikten med sin leder i By 1, da han blev fyret på grund af en sag, hvor han ikke havde optrådt korrekt overfor en borger, og fordi han kunne fortsætte med at arbejde på Hospital. Han så fra begyndelsen udvidelsen som en dårlig måde at løse tingene på. Per-sonalet kunne se, at det ville ende galt. Der var ingen introduktion eller planlægning. Vedrørende den praktiserende læges beskrivelse af ham er det nok rigtigt, at han er sensitiv. Det er vigtigt for ham at blive ordentligt behandlet. Men han går ikke og gemmer på tingene. Han siger dem direkte. Vedrørende de sygemeldinger med videre som den praktiserende læge har opremset i journalen den 2. juli 2014, er det alene den sidstnævnte, der vedrører ansættelsen på Hospital. Vidne 1 har forklaret, at hun blev ansat på Afdeling den 1. februar 2013. Dengang var stillingsbetegnelsen oversygeplejer-ske, i dag er det chefsygeplejerske, men det er det samme. 48 Hun husker ikke, at Sagsøger har nævnt, at han havde haft en arbejds-skade fra tidligere ansættelse. Det kom først frem i en af de sidste samtaler, som hun havde med ham. Sagsøger var en af de meget erfarne medarbejdere, og han havde er-faring også fra voksenpsykiatriområdet. Håndtering af udadreagerende adfærd, vold og trusler er en del af kerneopgaven i afdelingen som følge af de lidelser, de unge har. I 2013 blev det politisk besluttet, at afdelingen skulle udvides med 18-19-årige for at harmonisere indsatsen i regionen. Udvidelsen af børnesengepladserne var et pålæg fra Sundhedsstyrelsen. Opgaven var kompleks, og den kom desværre lige på bagkant af en fyringsrunde, hvor afdelingen var blevet skåret ned som følge af et overforbrug af res-sourcer. De udarbejdede en masterplan med en oversigt over personalet og den kommende struktur med patientfordeling og en oversigt over vakancer og hvor mange vikarer, de skulle bruge. De lavede hertil en kompetenceudviklingsplan med uddannelsesplan og personaletræning. Vidnet tog en beslutning om at erstatte afdelingssygeplejersken med en anden på grund af kompetencespørgsmålet, og ansatte i stedet Vidne 2, som hun kendte fra tidligere, og som hun vidste kunne løse opgaven. Hun sparrede med direktøren for at kunne overholde organisationens koncepter, og der var en tema-dag herom inden sammenlægningen. Sagsøger syntes, at det var en dårlig ide med sammenlægningen, men han blev i stillingen. Andre tog konsekvensen af utilfredsheden og rejste. Sagsøger var kritisk, og gav udtryk for det for eksempel på møder. Han mente, at der ville ske tab af kultur og måden at arbejde på, og det er jo rigtigt nok, at det blev anderledes. Der er selvfølgelig mere harmoni mellem 6 til 17-årige, end mellem 6 til 19-årige, hvor de 18 til 19-årige er unge voksne, der er undergivet et andet regelsæt, og som i højere grad lider af skizofreni. De sammensatte nogle teams, der var til unge og til børn, og etablerede et skær-met afsnit til for eksempel patienter, der var selvskadende. Der var mange vikarer, fordi den tildelte normering var lav, og ikke havde taget højde for kompleksiteten ved at sammenbringe aldersgrupperne. Der skulle være hænder nok. I 2016 fik de en højere normering, efter at de havde overfor-brugt vikarer i forhold til den oprindelige normering. 49 Af hensyn til at skaffe så kompetente vikarer som muligt samarbejdede de særligt med ét vikarbureau med hvilket de aftalte en kompetenceudviklingsplan. De sik-rede så godt de kunne, at vikarerne havde rette kompetencer, og de måtte ikke deltage i fastholdelse og tvangsfikseringer. De lægestuderende kan efter reglerne alene anvendes på faste vagter. Medarbejderne blev trænet ved simulation, og der var kurser i konflikthåndtering og lovgrundlaget. De er arbejdsmiljøcertificeret, og arbejder derfor særligt med forebyggelse og de fysiske rammer. Der var arbejdsmiljøgrupper, der koordinerede de forskellige indsatser. De blev kontrolleret af Veritas, der roste dem. Der var navnlig én patient, der gav mange arbejdsskader. Der var overvejelser, om de kunne håndtere hende i afdelingen, idet hun både var selvskadende og udadreagerende. Det endte med, at deres søsterafdeling i Sønderborg overtog hende for en tid. For hver hændelse, som en medarbejder er udsat for, skal der ske en defusing, hvor det afklares, hvordan vedkommende har det. Derefter skal der være en de-briefing og et tilbud om psykologbistand. Sagsøger blev tilbudt psy-kologbistand. Vedrørende trivselsundersøgelsen fra maj-juni 2013 fandt hun, at ledelsen af af-delingen måtte styrkes for at kunne gennemføre sammenlægningen. Vedrørende strakspåbuddet af 13. december 2013 var det rettet mod den Psykia-triske Skadestue, hvor akutmodtagelsessamtalerne fandt sted. Påbuddet rettede sig mod voksenafdelingen og de yngre læger, og havde intet med Sagsøger ansættelse at gøre. Vidnet er nævnt i påbuddet, da hun var en del af s den fælles ledelse. Vedrørende § 71-tilsynet var personalenormeringen for lav. Det var dels et resul-tat af, at nogle var søgt væk, men også en for lav bevilling, der som nævnt ikke tog højde for kompleksiteten, hvorfor de måtte mande op med vikarer. Det blev kritiseret, at der var en stigning i anvendelsen af tvang, men det skyldtes jo, at de fik flere senge, og at de havde den meget vanskelige patient. Tager man hændel-serne med hende ud af tallene, lå niveauet stort set på det normale. Statusmødet med Sagsøger, hvor der blev indstillet, at han skulle af-skediges, var en følge af det meget lange sygeforløb. De havde forsøgt forskellige tiltag. Det var en balance mellem at hjælpe ham, og hensynet til hans kolleger. Når han ikke kunne indgå i arbejdet med tvang i skærmen, kunne de ikke be-holde ham. 50 Fyringsrunden i 2012 fandt sted før hun blev ansat. Personalegruppen var fortsat berørt af det i 2013. Fyringsrunden havde vist været ret omfattende. Normeringerne bliver tildelt af sygehusenes økonomiafdelinger. De beregnede det på helt sædvanligt grundlag. Hun ”ledte opad” , og fik efter dialog med ledelsen lov til at anvende yderligere vikarer. Senere blev de opnormerede fra 6 i dagligt fremmøde til 10-11. Vedrørende episoden den 1. marts 2014, ved hun ikke, om den sygeplejerske, der deltog, var vikar. Hun kunne under alle omstændigheder godt medvirke til at give medicin. I overensstemmelse med praksis, skal man have en hætte på sprøjten, når man går med den, og man bør have den i en bakke. Vikarbureauet stod for oplæringen af vikarerne, og det faste personale introdu-cerede dem. Der var ikke afsat ekstra ressourcer til det. De tog vikarerne ind for at sikre arbejdsmiljøet for det faste personale. Det lyk-kedes i hvert fald delvis, og de lykkedes derfor også med at fastholde en stor del af det faste personale. Den vanskelige patient blev nok flyttet på et tidspunkt i 2014. Vedrørende opfølgningen på strakspåbuddet havde det ikke betydning for afde-lingen, ud over for de yngre læger. Vidne 2 har forklaret, at hun blev ansat i afdelingen i august 2013. Hun var herefter en del af afdelingens ansættelsesudvalg. Ved ansættelser orienterer de om, at arbejdet kan være belastende, at det kan omfatte at skulle medvirke i tvangsudøvelsessituationer, og at patienterne har blandede diagnoser. Udadreagerende adfærd og vold og trusler er en del af deres arbejde, og det underliggende system forsøger at tage højde for det. De inddelte medarbejderne i tre teams med hver deres specialisering, og de fik undervisning i det, som de skulle kunne, herunder vedrørende diagnoser. Sagsøger var en del af det. Der var også obligatoriske kurser, og sygehusdirektøren holdt nogle oplæg. De havde også supervision, hvor de kunne tale om vanskelige opgaver og oplevelser, og de hyrede en psykolog til at forberede personalet. De påbegyndte disse tiltag i november 2013 med breve til personalet. Personalet blev klædt grundigt på, men det tog selvfølgelig sin tid at gøre det. 51 Der var fast personalemøde en gang om måneden og andre møder og herunder teamsmøder, hvor man kunne give sine meninger til kende. Ting kunne endvi-dere drøftes om morgenen og ved vagtskifter. Ledelsen var tilgængelig. Når en medarbejder har været ude for en hændelse, skal der straks ske defusing og senere debriefing. Om nødvendigt skal der endvidere være supervision. Sagsøger blev tilbudt det, vil hun mene. Hun husker, at han var til indi-viduel supervision, og til samtaler med hende. Supervision kunne godt blev afbrudt, hvis der indtraf en ny hændelse samtidigt, men hun husker ikke et sådant tilfælde konkret. De månedlige personalemøder blev altid afholdt. Det kan derimod godt have væ-ret en udfordring, om alle kunne deltage. Vidnet deltog selv i modtagelsen af vikarerne. Der var nogle retningslinjer for instruksen af dem. Hun har selv fulgt de retningslinjer. Instruksen blev varetaget af dem, der var på arbejde. Vidnet har haft rigtig mange individuelle samtaler med Sagsøger. Hun kan ikke længere skille dem ad, og må henholde sig til referaterne. Mange af samtalerne vedrørte Sagsøgers mistrivsel i arbejdet. Parternes argumenter Sagsøger har til større for sin påstand gjort følgende gældende: ”ANBRINGENDER: Ansvar: Overordnet gøres gældende, at Regionen som arbejdsgiver for Sagsøger har pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af forholdene un-der hans ansættelse på Afdeling. Det gøres gældende, at Sagsøger under sit arbejde på Afdeling i stort omfang blev udsat for vold, trusler og et stort antal bebyrdende fastholdelser af patienter, som følge af manglende personalemæssig struktur på afdelingen, navnlig efter omstruktureringerne fra 1. september 2013. Som følge af patientgruppens karakter var der for ledelsen en kendt risiko i sig selv forbundet med arbejdet med patienterne. En viden som skærper arbejdsgivers forpligtelser til forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet, og her-under arbejdsgivers omsorgs- og handlepligt over for medarbejderne. 52 Det kan lægges til grund, at Regionen ikke har levet op til disse forpligtelser i den aktuelle sag. Pr. 1. september 2013 blev gennemført en omorganisering på Afdeling. Antallet af sengepladser på afdelingen blev øget fra 8 til 22 og aldersgruppen på patienterne blev udvidet fra 12 – 17 år til 6 – 19 år. Personaleantallet blev dog ikke tilsvarende forøget. Det kan lægges til grund, at det på tidspunktet, hvor Sagsøger blev sygemeldt som følge af forholdene på afdelingen, var velkendt for le-delsen, at der var omfattende problemer med de vilkår, som blev budt de ansatte på afdelingen, herunder Sagsøger, og at ledelsen undlod at handle med tilstrækkelighed herpå. Allerede i 2013 viste en intern undersøgelse problemer med arbejdsmiljøet, jf. bilag 5. Særligt fremgår det, at ledelsens tilstedeværelse manglede, bemandingen var for lav, der var stort forbrug af urutinerede vikarer, utilstrækkelig supervision til trods for flere fastholdelser, manglende mulighed for at tilkalde assistance især ved natarbejde m.v. Det fremgår også af undersøgelsen, at der ikke var udarbejdet psykisk APV, hvilket ellers er et krav iht. arbejdsmiljølovens § 15 a. Ved Arbejdstilsynets afgørelse af 23. december 2013 blev Regionen tildelt et strakspåbud i anledning af det psykiske arbejdsmiljø på Afdeling, jf. bilag 6. Af Arbejdstilsynets konklusion efter det forudgående besøg den 18. december 2013 fremgår: ” … Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der for personalet er en generel risiko, en kendt risiko og spidsbelastninger for en specifik risiko og derfor både tale om en voldsrisiko og en risiko for traumatiske hændelser. Arbejdstilsynet har herved lagt vægt på: - At der er tale om arbejde med patienter, der rummer særdeles tunge psykiske helbredsproblemer, - At disse problemer i høj grad karakteriseret ved uforudsigelighed, psykotisk, selvdestruktiv, selvmordstruet og udad reagerende adfærd. - At disse reaktioner af forskellig art står hyppigt på. Arbejdstilsynet vurderer, at risikoen i arbejdet ikke er tilstrækkeligt forebygget…” Selvom de pågældende bestemmelser i arbejdsmiljøloven regule