← Danmark

ECLI:DK:RAN:2025:SS0000000397 Tiltale for blandt andet dyrevelfærdslovens § 58 ved at have vanrøgt flere kreaturerne, under udøvelse af erhverv. Påsta

RETTEN I RANDERS Udskrift af dombogen DOM afsagt den

  1. maj 2025 Rettens nr. 5-1838/2024 Politiets nr. 4200-89110-00025-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Dato (Født 1961) og Tiltalte 2 Dato (født 1956) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
  2. juni 2024, og revideret anklageskrift er modtaget den
  3. april
  4. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for overtrædelse af
  5. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  6. pkt., jf. til dels daværende dyre-værnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3 stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevel-færdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendtgørelse nr. 1291 af
  7. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af
  8. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af
  9. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, Std 75284 side 2 nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  10. marts 2021,
  11. marts 2021,
  12. marts 2021 og
  13. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 1” - under udøvelse af erhverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, samlet set at have udsat 26 kreaturer fra indhegningen for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperio-den, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, hvilket afstedkom at flere af kreaturerne fremstod med varierende og for nogles ved-kommende i drastisk forværret huld, og hvorved adskillige af de kreaturer der skulle kælve i forårsperioden var i faretruende lavt huld, og hvor der blev observeret flere aborter med døde fostre, ligesom der forelå oplysninger om, at flere stude angives at: ”være døde af sult henover vinteren” , samt idet følgende endvidere blev konstateret: - ko ID-nr. 1: Blev ved kontrol bl.a. den
  14. og
  15. marts 2021 vurderet at være i meget ringe huld, hvor koens knoglestruktur var tydeligt synlig som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 2: Blev ved kontrol den
  16. og
  17. marts 2021 samt den
  18. side 3 april 2021 vurderet at være i meget ringe huld med karakter af ekstrem afmagring/kakeksi, idet torn og tværtappe og ribben var synlige og hoftehjørnerne skarpe, og hvor den ved tilsyn den
  19. april 2021 ikke sås væsentligt at have taget på, ligesom den ved tilsyn den
  20. april 2021 var synligt nedstemt og kun rejste sig langsomt, alt som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 3: Havde den
  21. marts 2021 kælvet med en dødfødt kalv og blev ved kontrol den
  22. april 2021 vurderet at have en huld klart under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 4: Blev ved kontrol den
  23. april 2021 vurderet at have en huld meget under middel, hvor hoftehjørnerne var fremstående, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperio-den, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 5: Blev ved kontrol den
  24. marts 2021 vurderet at have en huld klart under middel og med fremstående hoftehjørner, delvis synlige torntappe og sædebensknuder med kun tyndt muskeldække, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperio-den, alt hvorved den isoleret set havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,
  25. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  26. pkt., jf. til dels daværende dyre-værnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendtgørelse nr. 1291 af
  27. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af
  28. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. side 4 Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af
  29. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  30. marts 2021,
  31. marts 2021,
  32. marts 2021 og
  33. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 -i relation til kreaturerne fra Indhegning 2” - under udøvelse af erhverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, at have udsat 2 kreaturer for groft uforsvarlig behandling og 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, og dermed und-ladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiolo-giske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreatu-rerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det om-fang de ikke genvandt deres huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret: - ko ID-nr. 6: Blev ved kontrol den
  34. marts 2021 vurderet at have en huld klart under middel og ved kontrol den
  35. marts 2021 vurderet at have en huld under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 7: Blev ved kontrol den
  36. marts 2021 set med sin nyfødte kalv og blev her vurderet at være meget mager, sløv og en smule nedstemt, side 5 ligesom kalven sås havende svært ved at få mælk nok, da den stod og drak af et slapt yver, og ved kontrol den
  37. april 2021 blev koen vurderet at have en huld knap middel/klart under middel med skarpe og fremstående hoftehjørner, alt som følge af, at den ikke var blevet behand-let omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling, - ko ID-nr. 8: Blev ved besætningsdyrlægens akutbesøg den
  38. marts 2021 set liggende i brystleje på marken, uden at den forsøgte at rejse sig. Koen var kold og blev konstateret havende tynd diarré og børbetændelse, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, ligesom den ikke på trods af aftale herom blev aflivet den efterfølgende dag, da den ikke var i bedring efter behandling, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarlig behandling
  39. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  40. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 (daværende § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3), jf. § 15 og § 30, jf. til dels daværende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf . daværende bekendtgørelse nr. 1291 af
  41. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/ 2007 af
  42. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økolo-giske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ved ii, i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  43. marts 2021,
  44. marts 2021,
  45. marts 2021,
  46. april 2021 og
  47. juni 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 3” - under udøvelse af er-hverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig side 6 forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, at have udsat 2 kreaturer for uforsvarligt behandling, 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling og 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling med karak-ter af mishandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreatu-rerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, eller i forbin-delse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konsta-teret: - ko ID-nr. 9: Ved kontrol den
  48. juni 2021 blev koen vurderet at have en huld karakter 2,5 som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 10: Kælvede en dødfødt kalv den
  49. marts 2021 og blev ved kontrol den
  50. april 2021 vurderet at være i huld klart under middel huld, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være ude-gående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 11: Ved kontrol den
  51. april 2021 blev koen vurderet at have huld knap middel/klart under middel, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 12: Blev den
  52. april 2021 aflivet efter fødsel af død kalv som følge af børsslyngning, og som tidligere ved kontrol den
  53. marts 2021 var blevet vurderet som tydelig mager, således at knoglestrukturen tyde- side 7 ligt kunne mærkes igennem pels og hud ved palpation af ryg og hofter, ligesom koen ikke udviste normal adfærd og virkede apatisk og nedstemt, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående, og på trods heraf ikke sås behandlet af dyrlæge, herunder underkastet en regelret klinisk undersøgelse, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling
  54. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  55. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af
  56. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af
  57. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af
  58. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fast-slået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  59. marts 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 4” - under udøvelse af erhverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at side 8 dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, at have udsat 1 kreatur for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt at beskytte kreaturet mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturet ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til det udegående kreatur i indhegningen, så kreaturet kunne opretholde dens huld, og så kreaturet var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturet i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturet blev behandlet i det omfang det ikke genvandt dens huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturet en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret: - ko ID-nr. 13: Ved kontrol den
  60. marts 2021 blev koen vurderet at have en huld meget under middel, som følge af at den ikke var blevet behand-let omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling,
  61. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  62. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af
  63. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af
  64. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af
  65. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og side 9 fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  66. marts 2021,
  67. marts 2021 og
  68. april 2021, i forhold til besætningen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 5” - under udøvelse af erhverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, at have udsat 3 kreaturer for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiolo-giske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreatu-rerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter hjemtagelsen af kreaturerne i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt dens huld, eller i forbindelse med sygdom ikke gav kreaturerne en passende behandling, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, idet følgende blev konstateret: - ko ID-nr. 14: Ved kontrol den
  69. marts 2021 blev koen vurderet at have huld klart under middel, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egent til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alterna-tivt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - ko ID-nr. 15: Ved kontrol den
  70. april 2021 blev koen vurderet at have huld klart under middel, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alterna-tivt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, side 10 - drægtig ko ID-nr. 16: Ved kontrol den
  71. marts 2021 blev koen vurderet at have huld meget under middel, og ved kontrol den
  72. april 2021 – efter den havde kælvet den
  73. marts 2021 - blev koen ligeledes vurderet at have huld meget under middel, idet tværtappe og hoftehjørner var skarpe og fremstående, som følge af, at den ikke var behandlet omsorgs-fuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods af dens ringe huld ikke sås registreret som behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling
  74. Begge tiltalte dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1,
  75. pkt., jf. til dels daværende dyreværnslov § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28/11-2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 1743 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 15 og § 30, jf. til dels dagældende bkg. nr. 707 af 18/7-2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, samt økologilovens § 24, stk. 2, jf. daværende bekendt-gørelse nr. 1291 af
  76. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion mv. § 93, stk. 1, nr. 2, nu bekendtgørelse nr. 1375 af 4/12-2024 § 51, stk. 2, jf. EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af
  77. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-ter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 artikel 14, stk. 1, jf. bilag II, del II, pkt. 1.4.1., litra b, pkt. 1.7.2 og pkt. 1.7.7., til dels jf. Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af
  78. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om op-hævelse af forordning nr. 2092/91 med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii og nr. viii, og litra d, nr. ii, ved i perioden fra november 2020 og indtil hjemtagelsen i februar 2021, og som konstateret og fastslået ved bl.a. efterfølgende tilsyns- og kontrolbesøg af
  79. marts 2021,
  80. marts 2021,
  81. marts 2021,
  82. april 2021 og
  83. juni 2021, i forhold til besætnin-gen tilknyttet Adresse 1 i By 1 - i relation til kreaturerne fra Indhegning 6 / Indhegning 7” - under udøvelse af erhverv, for Tiltalte 1's vedkommende som chef for Naturstyrelsens Afdeling, at have undladt at give tilstrækkelig instruktion om tildeling af foder til kreaturerne, der var en del af naturplejen på arealerne i Område 1, og ved at have undladt at føre tilstrækkelig tilsyn med at afgræsnin-gen af arealet og behandlingen af dyrene foregik på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde, og for Tiltalte 2's vedkommende som driftsansvarlig, i forbindelse med side 11 hans eget arbejde med dyrene samt ved have undladt at give tilstrække-lig instruktion om pasningen og undladt at føre tilstrækkeligt tilsyn med at dyrene blev behandlet dyrevelfærdsmæssigt fuldt forsvarligt, samlet set at have udsat 39 kreaturer fra indhegningen for groft uforsvarlig behandling, og dermed undladt at beskytte kreaturerne mod smerte, lidelse, angst og varigt mén eller væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder blev fodret, huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet de undlod at sikre at der var sufficient foder til de udegående kreaturer i indhegningen, så kreaturerne kunne opretholde deres huld, og så kreaturerne var egnet til at være udegående i vinterperioden, og idet de efter at have samlet kreaturerne i Indhegning 6 i februar 2021 ikke drog omsorg for, at kreaturerne blev behandlet i det omfang de ikke genvandt deres huld, herunder ved at blive tilset af dyrlæge eller straks aflivet, hvilket afsted at flere af kreaturerne ved kontrol den
  84. marts 2021 blev vurderet i varierende grader af afmagring, og hvorved der ikke var blevet handlet på observationer omkring jul/nytår 2020 om at dyrene manglede foder, med den følge, at flere af kreaturerne udviste sløv/apatisk adfærd med tegn på påvirkning af almenbefindendet, samt idet følgende endvidere blev konstateret: - stud ID-nr. 17: Ved kontrol den 19 marts 2021 blev dyret vurderet at have huld klart under middel, og ved kontrol den
  85. april 2021 var vurderin-gen, at dyret havde huld meget under middel, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - stud ID-nr. 18: Ved kontrol den 19 marts 2021 blev dyret vurderet at have huld klart under middel, og på foto fra den
  86. marts 2021 fremstod dyret med fremstående ribben, tværtappe og hoftehjørner, hvorved dyret blev vurderet at have huld under middel, alt som følge af, at den ikke var ble-vet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet eller tilset af dyrlæge for at udrede og korrigere årsagen til, at den var i ringe huld eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, - stud ID-nr. 19: Ved kontrol den
  87. juni 2021 fremstod dyret mager med skarp ryg og markerede tværtappe og hoftehjørner, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller side 12 - - - - alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarligt behandling, stud ID-nr. 20: Ved kontrol den
  88. marts 2021 blev dyret vurderet som værende i knapt middel/ klart under middel huld, som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling, stud ID-nr. 21: Ved kontrol den
  89. marts 2021 blev dyret vurderet i middel huld, og ved kontrol den
  90. april 2021 blev dyret vurderet i knapt middel/klart under middel huld, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for uforsvarligt behandling, stud ID-nr. 22: Blev den
  91. januar 2021 fundet død iIndhegning 7, hvor den, selvom den var to år gammel, var så afmagret og vejede så lidt, at den kunne trækkes ud mellem to træer, alt som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyn-tagen til dens behov, så den som udegående havde tilstrækkelig huld, og på trods heraf ikke sås at være blevet behandlet og tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, alt hvorved den havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, stud ID-nr. 23: Blev den
  92. februar 2021 aflivet i indhegningen, da den var for afkræftet til at kunne rejse sig som følge af, at den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret under hensyntagen til dens behov, så den var egnet til at være udegående i vinterperioden, alt hvorved den iso-leret set havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Påstande Anklagemyndigheden nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i hen-hold til dyrevelfærdslovens § 60 stk. 1,
  93. pkt., frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personlig med dyr for et tidsrum af 5 år fra endelig dom. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 side 13 , Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, professor Vidne 8, embedsdyrlæge Vidne 9 og dyrlæge Vidne
  94. Tiltalte 2 har forklaret, at Naturstyrelsen er inddelt i geog-rafiske områder/regioner. Naturstyrelsen Afdeling, hvor han er ansat, dækker et område på ca. 6000 hektar, der strækker sig fra vest for By 2 til og med Område
  95. Administrationen, der bl.a. står for de statsejede skove, er placeret i Område
  96. Naturstyrelsen skal agere i overensstemmelse med miljø-ministeriets politik. Naturplejen i Område 1 har ændret sig over tid. Dyre-ne har været der i over 40 år. Det er en biodiversitetsvenlig driftsform at lade kreaturer afgræsse området. Der har været en vis indtægt fra bl.a. salg af kal-ve og EU-tilskud. Område 1 ville være skov, hvis området ikke var under-lagt menneskelig indgriben. Man kunne slå planter og træer af med en maski-ne, men det er ikke hensigtsmæssig for biodiversiteten. Naturpleje med krea-turer er essentiel for at opretholde og passe på de sjældne planter og den ly-såbne natur i området. Køerne vil helst spise græs. Når græsset er spist, vil de gerne have ensilage. Når dette ikke er til stede, vil de spise af de planter, der er "længere ned på spisesedlen". Hvis dyrene blev tilbudt foder i form af hø eller ensilage, ville de dels ikke spise de ønskede planter, og dels ville gødningen fra tilskudsfoder være uønsket i området. Overdrevsplanter har tilpasset sig ikke at få så meget næring. Det er de to grunde til at være meget restriktiv og tilbageholdende med at tilføre foder. De valgte at holde dyrene på arealerne så længe, som det forsvarligt. Når de vurderede, at dyrene skulle have noget at æde i forhold til, hvad der var forsvarligt, flyttede de dem til nogle stalde, hvor de fik foder, og hvor man har mulighed for at opsamle deres gødning. Dyrene kom hjem efter uge
  97. Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er det direkte forbudt at fodre med tilskudsfoder i området. De kunne vælge slet ikke at fodre, og at sætte dyrebestanden så tilpas lavt, som ved Område
  98. De foretrak i stedet en tættere dyrebe-sætning og at flytte dem, når det var nødvendigt midt på vinteren. De samle-de dem ved Indhegning
  99. Når køerne skulle kælve, blev de samlet på et mindre område. Dette gav bedre mulighed for at føre tilsyn med køer og kalve, og det gjorde det muligt at øremærke kalvene som foreskrevet. Miljøstyrelsen foretog løbende evalueringer af områderne, og det var naturligvis vigtigt, at arealerne ikke fik det dårligere. Det ville være let at se, hvis området var blevet slået med maskine, eller hvis der var kommet skov som følge af mindre pleje. Det ville udløse en negativ evaluering. Overdrevene i Område 1 er blevet bedre og bedre gennem alle årene. Hans indsats bliver bedømt på, om naturområderne har fået det bedre, og om de er blevet passet godt på. Kreaturerne er et essentielt værktøj til denne naturplejen. Det er naturens tilstand, der bliver evalueret, og det handler om biodiversitet. Der var i den periode stort fokus og som følge dermed et massivt pres på det politiske niveau for at imødegå tab af biodiversitet. Der blev talt om en biodiversitetskrise. side 14 Naturstyrelsen Afdeling består af en administrativ afdeling med 14-15 an-satte og en afdeling, der varetog det praktiske arbejde. Han var ansat i den administrative afdeling, indtil han gik på pension for 1½ år siden. Han havde kontor på Område
  100. Der var ca. 30 private landmænd, der forpagtede jord på arealet. Han stod bl.a. for at udarbejde disse forpagtningskontrakter. Han havde en portefølje af administrativt arbejde, men havde samtidig ansvar for naturplejen og den overordnede arbejdsplanlægning for den fodermester, der passede dyrene. Hans daglige chef var Tiltalte
  101. De havde kontor ved siden af hinanden og sås dagligt. Deres politik blev formuleret af Naturstyrel-sen i Randbøl. Han var en del af det såkaldte "Team 1", hvor de bl.a. tog evalueringerne fra Miljøstyrelsen og henvendelser fra diverse organisationer ind og drøftede, hvordan de skulle håndtere de forskellige ting. Det var en meget hierarkisk opbygning. Miljøministerens holdning forplantede sig meget hurtigt ned i de relevante styrelser og videre ned til de udførende medarbej-dere. Beslutninger oven fra blev implementeret i driften med meget kort var-sel. Der blev holdt et møde hver mandag, hvor Tiltalte 1 redegjorde for, hvad ministerens departement havde skrevet, og hvad de skulle forholde sig til. De drøftede derefter, hvordan de mest praktisk kunne forvalte mini-sterens politik. Der kunne godt være diskussion under møderne, men hvis Tiltalte 1 havde taget en beslutning, så gjorde de sådan. Det var ligele-des utænkeligt for ham, at de ikke handlede i overensstemmelse med de ved-tagne politikker. Man var nødt til at lægge sine egen holdninger til side. Bl.a. havde han nogle betænkeligheder i april 2020, hvor de var hjemsendt på grund af corona. De kommunikerede i den periode via mail. Der var fem stu-de, der gik på samme fold på Område 3, som havde tabt sig en del henover vinteren. Han skrev i en mail til Tiltalte 1, at han foreslog, at studene blev flyttet til et område, hvor der var mere, de kunne æde. Selv om de havde tabt sig mere, end han brød sig om, fik han ordre på, at de ikke skulle flyttes, og at de skulle holde sig til planen. Foreholdt mailkorrespondance, fil 3, side 90, har han forklaret, at han mod-tog denne mail fra en kollega, som så besætningen dagligt. Han var enig med sin kollega i, at studene var sultne, og han foreslog derfor, at de blev flyttet til en anden græsgang. Det var primært af hensyn til dyrene. Foreholdt mailkorrespondance, fil 3, side 89, har han bekræftet, at Tiltalte 1 svarede, at studene ikke skulle flyttes. Han gjorde ikke mere, end at han holdt ekstra meget øje med studene. Han vurderede, at de nok skulle klare den, men at det var synd for dem. Naturnationalparkerne havde stor politisk bevågenhed og var vel nærmest et prestigeprojekt for at vise, at man handlede i forhold til bevarelse af biodiversiteten. Selv om han var uenig i nogle beslutninger, faldt det ham ikke ind at være "civil ulydig" og f.eks. give dyrene noget foder, qua det hierarkiske system. Det var en klar og tydelig ordre til ikke at fodre dyrene. Han vidste godt, hvor Tiltalte 1's holdninger kom fra. Alt var politisk bestemt. side 15 Tiltalte 1 er heller ikke en dyrplager. Qua hans landbrugsuddannelse lå det dybt i ham at gribe ind, når dyrene ikke havde det optimalt. Naturplejen drejede sig dog ikke om at opnå økonomiske resultater. Der lå en accept af, at dyrene sultede lidt, da de ellers ikke ville udføre deres job. Han mindes ik-ke, at de under deres mange drøftelser har forholdt sig til, hvad der reelt stod i dyreværnslovgivningen. De holdt møder med de andre enheder af Naturstyrelsen, som varetog naturpleje, samt fagfolk fra universiteterne og forskellige grønne organisationer. Det var specielt, at det var Naturstyrelsen, der holdt dyr i Område
  102. Typisk var der tale om private forpagtere. Der har været store sager internt i Naturstyrelsen, fordi der var blevet tilskudsfodret i natu-rområder. Det var med det fokus, at foderpladserne havde gjort skade på na-turområdet, og ikke på dyrevelfærden. Han er én gang blevet konfronteret af en landbrugskonsulent, som havde rådet en landmand til ikke at skrive under på kontrakten om helårsgræsning. Han løste det ved at aftale med landman-den, at han kunne tage dyrene hjem og fodre dem i en periode, hvis han vur-derede, at de blev for afmagrede. Han tog ansvaret for den løsning. Det var vigtigt, at der ikke blev fodret med tilskudsfoder på området. Det var dyr fra Område 1, der skulle flyttes til Område
  103. De ville udvælge de dyr, der bedst kunne klare det, og derfor blev de føromtalte fem stude sendt afsted som en "fortrop". De ville holde øje med, hvordan dyrene reage-rede, når føden blev knap. Om de var velegnede afhang af, om de kunne op-retholde huldet på trods af en næringsfattig kost. Han forholdt sig til de mål-sætninger, han skulle forvalte ud fra. Huldvurderingen var som Fødevaresty-relsens vurderinger "over middel", "middel" og "under middel". Landbrugs-styrelsen opererer med en 5-trinsskala, som de også er begyndt at anvende efterfølgende. De fem stude var kommet under middel. Det bagtæppe, han traf sine beslutninger ud fra, blev givet oven fra. Han skulle være loyal over for Naturstyrelsen og beslutningen om helårsgræsning uden tilskudsfoder. Det var ham, der inden for den ramme besluttede, hvor-når køerne skulle flyttes og fodres. Hvis han havde taget køerne hjem noget før, ville vedplanterne få lov at gro. Den næste evaluering ville så være blevet dårligere, og han ville dermed have udført sit job dårligt. Hvis de var uenige, var det Tiltalte 1, der bestemte. Bagefter gik han ud og gjorde, som der var blevet besluttet, uanset han egen holdning. Det, der blev besluttet, skete én til én. Han kunne inden for de givne rammer beslutte, om dyrene skulle flyttes, eller om de skulle have foder. Det var sjældent, han og Tiltalte 1 fulgtes ad til fods i Område
  104. Det ville han på bagkant ønske, at de havde gjort. Når det nu har vist sig, at dét, der blev besluttet, ikke var lov-ligt, ville han ønske, at de havde besigtiget området sammen og italesat tinge-ne mere. Han føler, at han nu står meget alene med det, og det er ikke rart. Han var ude ved dyrene i Område 1 3-4 gange i januar 2021, og der så han kun pæne og runde dyr i rimelig fodertilstand. Besætningsdyrlægen, der var der i december 2020, beskrev i sin rapport en pæn besætning. Han gik ikke gennem hele arealet, da han var der i begyndelsen af januar, men han så et side 16 par flokke af dyr, og de så pæne ud. I slutningen af januar tog han derud igen, fordi de havde solgt nogle kalve. Det var den
  105. eller
  106. januar. Han gik en tur sammen med den landmand, Vidne 4, der havde købt kalvene. Vidne 4 tog en masse billeder, som viser pæne dyr. De så en enkelt stud, som havde tabt sig. Besætningen var på ca. 200 dyr. Han blev ringet op af Vidne 2, som havde set en død stud. Vidne 2 mente, at den var død af sult. Det var mærkeligt, når alle de andre så pæne ud. Vidne 2 ville gerne fodre stu-dene, og det blev igangsat den
  107. februar. 3/4 af gruppen genvandt derefter deres huld. Der var dog et par af dem, der tabte sig, selv da de havde fri ad-gang til foder. De kontaktede dyrlægen, som kom og så til dem nogle gange uden at kunne sætte en diagnose. Senere kom dyrlæge Vidne 6 og tog gødningsprøver. Det viste sig derefter, at dyrene var ramt af leverikter, som er en frygtet og sjælden kreatursygdom. De havde ikke forventet at fin-de denne i Område
  108. Alle dyrene i gruppen blev behandlet. Dyrene fra de tre folde Indhegning 6, Indhegning 9 og Indhegning 7 blev samlet i Indhegning
  109. Det var et skovområde, hvor de kunne søge ly i dårligt vejr, og hvor der var mulighed for at laver en foderplads. Tiltalte 1 var den øverste og eneste leder i Naturstyrelsen Afdeling. I opstarten med naturnationalparken, der blev vedtaget af Folketinget i 2020, gik de adskillige ture sammen og drøftede detaljerne. Senere var de også jævnligt ude sammen, men han husker ikke, at de har gået sammen i Område 1 og drøftet dyrenes tilstand. Der var andre, der passede dyrene til dag-ligt. Det var nedskrevet i en samarbejdsaftale, at de straks skulle henvende sig til Tiltalte 1, hvis der var et problem i forhold til tiltaltes beslutnin-ger vedrørende dyrenes pasning. Hvis private landmænd havde fodret dyr i området, skete det, at ornitologer eller andre foreninger tog billeder af det og skød dem i skoene, at Naturstyrelsen agerede som landmænd og ikke natur-forvaltere. Det var aftalt med de medarbejdere, der var under ham, at de ger-ne måtte gå direkte til Tiltalte 1, fordi han havde mange ting at se til. Han informerede Tiltalte 1 om, at dem, der passede dyrene til dagligt, mente, at nu skulle de fodres. De daglige passere havde mere fokus på dyre-ne som produktionsdyr, hvorimod ledelsen havde fokus på Naturstyrelsens målsætning om naturpleje. Han fik ingen konkrete henvendelser fra de dagli-ge passere. Han ved ikke, om Tiltalte 1 fik henvendelser. I så fald blev de ikke videreformidlet til ham. Det var først, da dyrene var blevet taget hjem og ikke ville tage på, at de opdagede, at der var sket noget meget uhensigt-smæssigt. Det var Vidne 1, der var ansvarshavende i forhold til pasning af dy-rene. Han fik hjælp af en fast vikar. Vidne 1 kunne både gå til tiltalte og til Tiltalte
  110. Vidne 1 havde fri adgang til at tilkalde en dyrlæge, hvis han konstate-rede, at et dyr havde brug for det, eller hvis han havde rådgivningsmæssige spørgsmål. Der har aldrig været kritik af hverken brugen af eller udgiften til dyrlæge. Han regnede med, at de brugte dyrlægen i et passende omfang. Vidne 1, som var meget dyrekyndig, kiggede på dyrenes huld og adfærd. Han tjekkede desuden, hvor mange der var. Det frodige græs var nødt til at slippe side 17 op, før dyrene begyndte at spise af buske og kviste. Hvis Vidne 1 eller dyrlægen havde sagt, at noget ikke var i orden, så ville han havde handlet på det. De var mere dyrekyndige end ham. Der blev taget masser af billeder i januar, hvor dyrene så fine ud. Senere tabte de sig, fordi de ikke kunne tåle de plan-ter, der var tilbage. Derefter blev de taget hjem. Vidne 1 sagde i en telefonsam-tale midt i januar: "Køerne er ved at være sultne nu". Han sagde ikke noget om, at de var blevet for tynde. Vidne 1 skulle på ferie pr.
  111. februar, og de drøf-tede, om de skulle begynde at fodre før eller efter Vidne 1's ferie. Det var hans vurdering, at de godt kunne vente, til Vidne 1 kom tilbage. Det var de enige om. Foreholdt mail, fil 2, side 526, har han forklaret, at det ikke lyder forkert, at han den
  112. januar 2021 sagde nej til at fodre. Han sagde, at det var inden for den ramme, som Naturstyrelsen havde sat, og den ramme, han havde fået af sin chef, om ikke at fodre nu. Tidligere år havde de haft diskussioner om fodringen, men ikke i
  113. I den daglige kontakt med Tiltalte 1 drøftede de jævnligt, at de skulle levere stude til naturnationalparken. Han indarbejdede i sine planer, at han skulle udvælge de bedst egnede dyr. Det var direkte nedskrevet, at dyrene skulle afgræsse naturnationalparkerne, så man kunne bibeholde den lysåbne natur. Foreholdt afhøringsrapport, fil 3, side 84,
  114. afsnit, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. I ordet "uoverensstemmelse" ligger der efter hans opfattelse mere, end der ligger i de faglige drøftelser, de havde. Han sagde videre til Tiltalte 1, at Vidne 1 gerne ville fodre, men at køerne spi-ste af krattet, og at de holdt sig til planen. Informationen foregik uformelt. Han fortalte løbende, hvad han havde set, og hvilke overvejelser han havde gjort sig. Han sagde ikke noget om, at det var synd for dyrene, for det var ik-ke dét, han observerede. Han blev uddannet som agronom i
  115. Han blev ansat i Naturstyrelsen i
  116. Han anslår, at naturplejen i Område 1 og pasning af dyrene udgjorde ca. 15% af hans arbejdsopgaver. Han var afhængig af, at han fik informatio-ner fra dem, der passede dyrene. Han havde ikke mulighed for selv af gå are-alerne igennem. Han havde tillid til Vidne 1's arbejde. I slutningen af januar gik han ud på arealet sammen med den landmand, der skulle købe kalve. Han ar-bejdede sammen med Vidne 1 i over 20 år. Han respekterede Vidne 1, som var fag-lig dygtig. Der var nogle uoverensstemmelser mellem dem, men det var ikke noget, der kom til udtryk i den periode. De største uoverensstemmelser var i forbindelse med overdragelse af landbruget på Gods
  117. Han fik dengang skylden for at udføre nogle mindre populære beslutninger, som var truffet "højere oppe", og det påvirkede deres forhold. Vidne 3, som var skovarbejder, tog billeder af et par træer med afgnavet bark, som han sendte til deres biolog. Biologens reaktion var, at han ville lægge billedet på deres hjemmeside for at vise, at dyrene gjorde deres side 18 arbejde. Alle havde lettilgængelig adgang til at videresende oplysnin-gerne til kontoret. Han talte i telefon med politiet nogle gange, inden den lange telefonafhøring i maj 2023, hvor han blev sigtet. Han mener ikke, at hans forklaringer har været forskellige. Der var kommet ny mand på sagen hos politiet, og måske har de noteret anderledes. Indhegning 1 blev taget i brug i november
  118. Det Danske Spejderkorps ejer et areal i Område 1, og det ville de gerne have afgræs-set, så spejderne bedre kunne bruge området. Aftalen blev, at der skulle gå dyr om vinteren, når spejderne ikke var i området. Dyrene skulle derefter tages ind, som de plejede at gøre. Området var ikke statsejet og blev derfor ikke evalueret af Miljøstyrelsen. Naturstyrelsens argument for at indgå i dette samarbejde var at fremme biodiversiteten også i denne del af området. Der var en større forekomst af gyvel, fordi spejderne ikke tidligere havde bekæmpet dem. Han var ikke klar over, at det kunne blive problematisk for dyrene, hvis for høj en andel af deres foder kom til at bestå af gyvel. Dyr-lægen havde heller ikke set det. Det viste sig at have en fosterskadelig effekt. Et par af køerne aborterede, og de mistede 3-4 køer, fordi de fuldbårne fostre døde i livmoderen. Han var fuldstændig uvidende om dette, før han begyndte at læse nærmere op på det. Gyvel er kvælstof-fikserende, og når de fjernes, gøres dette kvælstof tilgængeligt for de andre planter i området. Dette er skadeligt for den naturtype, der ønskes i området. Normalt blev gyvlen derfor slået ned. Når en ko går med et dødt foster, kan det medføre blodgiftning og feber. Det mindsker deres appetit, og derved kan man efter et stykke tid opdage, at der er noget galt. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 685, øverst, har han forklaret, at det var første gang, han blev afhørt af politiet. Han tror, at han og politiet talte forbi hinanden, for dyrene var ikke magre, mens de gik i området. Det var først, efter de var taget hjem, at afmagringen skete. Det undrede ham, for på det tidspunkt havde de optimale forhold. Hvis han havde set magre køer i indhegningen, ville han kunne huske det. Han ville også have handlet på det. Generelt ville Vidne 1 gerne fodre køerne, fordi han gerne ville have dem til at vokse. Anbefalingen var, at køer i naturpleje gerne måtte tabe huld - op til 30% af kropsvægten - om vinteren. Der var ingen af deres køer, der havde tabt sig så meget. Efter Vidne 1's opfattelse måtte dyrene overhovedet ikke tabe sig. Det var tiltaltes opgave at få de to holdningen til at balancere. Der var et kraftigt pres fra ledelsen i retning af, at dyrene ikke skulle have tilskudsfoder. Han erindrer ikke, at Vidne 1 skulle have kontaktet ham tre gange. Da de modtog embedsdyrlægens rapport i februar 2021, var han nærmest i chok, hvilket han skrev til Tiltalte
  119. Det var langt fra den kommuni-kation, de tidligere havde haft. Den
  120. december 2020 havde de modtaget side 19 en fin rapport, jf. fil 2, side 94, hvor dyrene blev beskrevet som pæne og rene. Da de tog dyrene hjem, var der 190 pæne dyr. De havde tabt sig i januar, men det var inden for det dyrlægefaglige acceptable. Der var 10 syge dyr, som blev isoleret og behandlet. Den negative rapport i februar kom efter hans opfattelse "ud af det blå". Normalt havde de løbende kommunikation med dyrlægen, men de havde ikke fået nogen form for advarsel, inden rapporten blev udarbejdet og efter få dage gjort offentlig tilgængelig. Han anfægter ikke, hvad der står i rapporten, men han mener, at han burde have fået informationerne hurtigere og mere direkte. Det ærgrer ham, at de har så forskellig opfattelse af tingene. Foreholdt anmodning om tiltalerejsning fra Landbrugsstyrelsen, fil 2, side 84, har han forklaret, at han er meget uenig i vurderingen. Han sagde direkte til landbrugsteknikeren, at det var lidt amatøragtigt. Han har også senere skrevet til dem, at de må have forvekslet dyrenes adfærd. Dyrene var ikke apatiske, men rolige. De var vant til, at der kom mange mennesker og maski-ner i området og reagerede derfor ikke på det. I Fødevarestyrelsens rapport, som blev udarbejdet tre dage tidligere, blev beskrevet, at dyrene kom løbende og var livlige og nysgerrige. Begge udsagn kan ikke være rigtige. Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85,
  121. afsnit, har han forklaret, at det igen var en forkert beskrivelse. Fødevarestyrelsen beskrev den samme indhegning som velegnet og fin. Ungdyrene havde på det tidspunkt fået foder i ca. seks uger. Der var et par af dem, der havde tabt sig, men man kunne se, at krybberne var fulde af foder. Det var dét, der fik alarmklokkerne til at ringe hos ham og førte til den senere diagnose om leverikter. Fødevarestyrelsen optrådte langt mere objektivt og analytisk end Landbrugsstyrelsen. Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85,
  122. afsnit, har han forklaret, at dyr som skal være udegående, skal være i "huld 3". Dyrene havde på det tidspunkt været på stald i seks uger med fri adgang til foder. Der blev strøet halm flere gange om ugen. De havde alle fået en kalv, og en ko smider typisk omkring 100 kilo i forbindelse med en kælvning, ligesom den bagefter skal levere mælk til kalven. Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85,
  123. afsnit, har han forklaret, at koen med børbetændelse aborterede en kalv på 43 kilo. Den fik blodfor-giftning og blev behandlet med en meget kraftig pencilinbehandling. Under behandlingen havde den stort set ingen appetit, og derfor tabte den sig natur-ligvis. Koen overlevede. Behandlingen oversteg koens værdi, men hvis de kunne redde et dyr, gjorde de gerne det. Koen gik i sygeboksen, hvor der var 10-11 dyr. Det var den type af dyr, som Landbrugsstyrelsen gennemfoto-graferede. side 20 Han har efterfølgende lært af det. Hvis dyrene ikke have været sultne, inden de blev taget ind, var de ikke begyndt at spise noget, de ikke kunne tåle, og dermed kunne situationen være undgået. De gjorde også den erfaring, at den type kvæg ikke var den bedste egnede til helårsgræsning. Der er nu sket store ændringer. Bl.a. skal man nu starte med at vurdere bæreevnen ved at sætte et lavere antal dyr ud først. Han beholdt ansvaret for dyrene frem til sommeren 2023, hvor der kom et anklageskrift. Han skulle gå på pension ½ år efter. Der var ikke divergens mellem, hvad han gjorde, og hvad Natur-styrelsen ønskede. Bedriften blev nok Danmarks mest kontrollerede dyre-bestand i 2022 og 2023, men der kom ingen anmærkninger. Foreholdt samme anmodning, fil 2, side 85,
  124. afsnit, har han forklaret, at forskellen på, hvordan dyrene interagerede, må være tilfældig. Det var kontrollørens subjektive vurdering. Det er rigtigt, at dyrene, der kom hjem fra Indhegning 5, havde højre huld end dem fra Område
  125. Foreholdt besætningsrapport af
  126. april 2021, fil 2, side 112, har han forkla-ret, at han ikke konkret husker dette besøg. Han har stor respekt for Vidne 6 og har tillid til dét, hun siger. Det var efter politianmeldelsen, og de var alle meget opmærksomme på ikke at gøre noget galt. Både de og Vidne 6 vurderede derfor, at de ville holde køerne hjemme, indtil de havde nået huld
  127. Det er svært for en almindelig ko, der giver mælk og bevæger sig en del, at holde huld
  128. Køerne var helt, som de skulle være, men de havde ikke nået huld
  129. Vidne 6 anbefalede derfor, at de skulle blive på stald og spise hø og ensilage, indtil de nåede huld
  130. Det er rigtigt, at nogle af studene ligesom tøvede lidt, når de skulle løfte bagbenene. De åd, som de skulle, men tog ikke på. Det var derefter, der blev indsamlet gødningsprøver, som viste leverikter. Der var ca. en håndfuld, der var ramt, men de blev alle behandlet. I den følgende periode lagde han ca. halvdelen af sine andre opgaver til side for at observere dyrene og være til stede, når der var kontrolbesøg og eksterne til stede. Foreholdt dyrlægenotat, fil 2, side 640, har han forklaret, at han ikke var til stede under dyrlægens akutbesøg. Koen døde af sig selv dagen efter dyr-lægens besøg. Den blev afhentet af DAKA den
  131. marts
  132. Man til-melder sig afhentning dagen før. Han husker det, fordi det var et markant tilfælde. Han sagde bagefter til Vidne 6 og Vidne 1, at en så nyttesløs behandling ikke var rimelig, og at de en anden gang skulle aflive med det samme i stedet for at se tiden an. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 690, har han forklaret, at ingen af dem ville have ladet koen vente, hvis Vidne 6 have vurderet, at den skulle tilses igen dagen efter. Han husker ikke, hvilken dødsdato han oplyste til politiet. Han kan i dag ikke sige, om koen døde den
  133. eller
  134. marts, men det ville side 21 være utænkeligt, at den ikke blev aflivet, hvis dyrlægen havde vurderet dette nødvendigt. Foreholdt mail, fil 2, side 486, har han forklaret, at han husker studen, der døde den
  135. januar
  136. Han så ikke dyret, men han husker det, fordi de undrede sig over, at den ene stud var mager, når de andre var fine og runde. Vidne 2 syntes, det var synd for dyrene, og tiltalte gik derfor med til, at de påbegyndte fodringen. Han havde set dyrene tre dage tidligere, og på det tidspunkt var der et par stykker, der var lidt for tynde, men han så intet alarmerende. Hans personlige holdning var, at dyrene måtte være sultne, og derfor gik han med til at fodre dem, selv om det var imod principperne. De havde ikke tabt sig, men der lå sne, og han vidste, at græsset var sluppet op de sidste par uger. Han kunne regne ud, at de følte sig sultne, og det var over hans grænse. Han husker ikke, om han spurgte Tiltalte 1 inden, men han orienterede ham helt sikkert om sin beslutning. Han fik besked om studen, der blev aflivet den
  137. februar. Han husker det, fordi det var en nabo, der hjalp til med aflivningen. Tiltalte gav besked om, at en anden gang skulle der tilkaldes en dyrlæge. De havde ikke mistet stude før, og de kunne ikke være døde af sult, når de andre i flokken så fine ud. Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at der blev lavet referater fra en del af deres møder, og hvis disse stykkes samme, vil deres drøftelse om naturplejen nok fremgå. Han har ikke skriftlig samling af de instruktioner, han fik. De arbejdede tæt sammen, og kommunikationen foregik mest mundtligt. De grønne organisationer og universiteterne kom med anbefalin-ger til Naturstyrelsens drift af de statsejede arealer. Der blev i den forbindelse holdt heldagsmøder, men det var ikke nogle, han deltog i. Anbefalingerne blev toneangivende for deres videre arbejde. De rettede ind og tilpassede deres arbejde efter anbefalingerne. Derefter blev der lavet et "servicetjek". Han var indkaldt til en tjenstlig samtale op til politianmeldelsen. Der var ingen steder, hvor han havde handlet i strid med Naturstyrelsens anbefalin-ger. Han fik ingen påtaler eller anmærkninger, og han fortsatte sit arbejde og havde samme ansvar, indtil han gik på pension. Foreholdt besætningsliste Indhegning 1, bilag A, har han forklaret, at ko ID-nr. 1 kom sig. Den fik en levende kalv i
  138. Koen blev solgt i sensomme-ren 2023 og efterfølgende slagtet. Når de indgik aftale med en landmand om køb af kalve, fik landmanden også tilbudt at aftage køerne. Landmanden købte således koen levende, og det var op til ham at vurdere, om den skulle have flere kalve hos ham, eller om den skulle slagtes. Ko ID-nr. 2 fik en levende kalv, som desværre kun levede en uge. Koen blev syg med bør-betændelse og blev behandlet herfor. Den blev den
  139. juni 2021 aflivet på politiets foranledning og sendt til obduktion. Koen var syg og havde ingen appetit i i hvert fald fire uger. Den havde fri adgang til foder, men spiste ikke, fordi den var syg. Inden den blev hjemtaget, havde den spist noget på side 22 naturarealet, som den ikke kunne tåle. Koen er afskrevet på besætningslisten som "afgået til forarbejdning", hvilket typisk betyder afhentning af DAKA. I dette tilfælde kan det også dække over afsendelsen til obduktionen, som de ikke havde en standardbetegnelse for. Ko ID-nr. 3 kom sig og blev i besætningen. Han ved ikke, hvorfor dens kalv var død. Koen fik levende kalve i både 2022 og 2023, inden den blev solgt. Den blev slagtet i begyndel-sen af
  140. Ko ID-nr. 4 fik flere levende kalve, senest i
  141. Den blev solgt til Varde, hvor den lever endnu. Stud ID-nr. 23 gik slet ikke i Indhegning
  142. Der gik alene køer. Studen gik i folden Indhegning 6, hvor den blev aflivet den
  143. februar
  144. Det var formentlig den, han og Vidne 4 havde kigget på og mente, at der var noget i vejen med. De andre stude var i fin form og kom løbende, når de kom. De nævnte for Vidne 1, at de havde set én, som ikke så rigtig ud. Vidne 1 skulle se til den og rådføre sig med dyrlægen. Af besætningslisten fremgår, at den er sendt til forarbejdning den
  145. februar
  146. Da de senere fik konstateret leverikter i besætningen, efternoterede han, at han formodede, dette var årsagen til studens dårlige tilstand. Foreholdt besætningsliste Indhegning 2, bilag B, har han forklaret, at ko ID-nr. 6 fik en levende kalv i 2021 og har fået det hvert år siden, senest i
  147. Den blev solgt i januar 2024 og er ikke rapporteret slagtet. Ko ID-nr. 7 fik en levende kalv i marts
  148. Den blev solgt til en lokal landmand i juni 2023 og er ikke rapporteret slagtet. De køer, der er nævnt i anklageskriftet, var dem, der gik isoleret i sygestien. De vurderede, at de ikke var egnede til at gå ude på helårsgræs, og derfor blev de solgt. Deres genetik var fin, så land-mændene kunne sagtens bruge dem i en almindelig besætning. Ko ID-nr. 8 var i huld 2,75, da den blev tilset af dyrlægen den
  149. marts
  150. Den havde børbetændelse og var meget dårlig. Dyrlægen gav Vidne 1 det råd, at den skulle aflives dagens efter, hvis den ikke havde fået det bedre. Den er formodentlig død af sig selv, for det fremgår ikke af logbogen, at den blev aflivet af en dyrlæge. Den blev afhentet af DAKA den
  151. marts
  152. Foreholdt besætningsliste Indhegning 3, bilag C, har han forklaret, at ko ID-nr. 9 fik en levende kalv den
  153. april
  154. Den havde præsteret fem fine kalve og var "ovre sin bedste alder". Den levede til maj 2022, hvor den blev slagtet. Ko ID-nr. 10 var under skærpet dyrlægetilsyn, efter den fik en død-født kalv. Den genvandt huld og blev i besætningen. Den fik en levende kalv i maj 2023 og blev solgt den
  155. januar
  156. Ko ID-nr. 11 fik en dødfødt kalv i 2021, men blev rask og fik en levende kalv i
  157. Den blev solgt i
  158. Fosteret døde før fødslen, og der gik nogle dage, inden dette blev opdaget. Dyrlægen hjalp med at få kalven ud og behandlede koen, så den kom sig. Det var påfaldende, at der havde været flere tilfælde af dødfødte kalve. De oplever dog hvert år kalve, der er dødfødte af forskellige årsager. Koen var under middel huld, da Landbrugsstyrelsen lavede deres kontrol i marts. Han tænker, at den havde et problem efter kælvningen, som gjorde, at den ikke åd ret meget. Den kunne gå ind og ud af stalden og æde, som den ville. Koen har fået otte levende kalve i alt og lever stadig i Varde. Ko ID-nr. 12 blev aflivet pga. børslyngning, som er fatal for koen. Det er ikke et usædvanligt side 23 fænomen. Det svarer til, at livmoderen drejer en halv omgang og derved mister blodforsyningen. Det er et stort organ på en ko. Det er dyrlægen, der tager beslutning om aflivning, når behandling vurderes nyttesløs. Foreholdt besætningsliste Indhegning 4, bilag D, har han forklaret, at ko ID-nr. 13 ikke fik en kalv i
  159. Den blev solgt i januar 2024 og lever stadig. Foreholdt besætningsliste Indhegning 5, bilag E, har han forklaret, at ko ID-nr. 14 fik en levende kalv i marts
  160. Den blev solgt i november 2022 og sendt til slagtning af landmanden i december
  161. Ko ID-nr. 15 kom sig og blev senere solgt til Varde. Den har senest fået en kalv i april
  162. Ko ID-nr. 16 fik en levende kalv i marts 2021 og igen i maj
  163. Den blev solgt i november 2022 og slagtet i marts
  164. Foreholdt besætningsliste Indhegning 6, bilag F, har han forklaret, at studene ikke var i stald. De gik i skoven, hvor de blev fodret hver eller hveranden dag efter behov. Stud ID-nr. 17 blev slagtet i november
  165. Stud ID-nr. 18 blev slagtet i
  166. Det var ham, der vurderede, at den skulle slagtes. Generelt kom studene sig, da de var blevet behandlet. De havde dog fået "et minus i karakterbogen", fordi de havde været syge, og var derfor nogle af dem, der blev sorteret fra, når de havde for mange dyr. Stud ID-nr. 19 blev slagtet i september
  167. Stud ID-nr. 20 døde i efteråret
  168. Han gætter på, at dens lever havde taget skade af ikterangrebet, og at den derfor ikke kunne genvinde huldet. Dyrlægen vurderede, at den skulle aflives. Stud ID-nr. 21 blev slagtet i september
  169. Stud ID-nr. 22blev fundet død i indhegningen. Det var den, der blev fundet af vikaren. Det var den første stud, de mistede. Han holder selv dyr på den måde, at Gods 2 har drægtige kvier gående på hans ejendom. Han fører tilsyn med dyrene. Dyrene kommer om foråret, vokser i løbet af sommeren og bliver hentet igen om efteråret. Det er økologisk drift, og der bliver ført tilsyn to gange hver sommer. Der har aldrig været bemærkninger til de dyr, han har haft gående. Tiltalte 1 har forklaret, at han i 2020 og 2021 var Stilling 1 i Naturstyrelsen Afdeling, dvs. chef for en af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Han har lavet en skitse over organisationen i Naturstyrelsen, jf. fil 4, side
  170. Det centrale for denne sag en naturområdet. Den centrale styrelse er nomerende og fastsætter de regler og retningslinjer, der skal administreres efter. Naturstyrelsens to hovedformål er 1) at passe på naturen og biodiversi-teten og 2) at sikre borgere og turister de bedste muligheder for udeliv på de statsejede områder. De to hovedformål konflikter ofte med hinanden. Der ligger klare beskrivelser og fx konkrete kontraktformularer på Naturstyrel-sens intranet. Der er oprettet faglige netværk for dem, som løser de specifik-ke opgaver. Disse netværk mødes i ERFA-grupper, og deres drøftelser bliver til retningslinjer for deres arbejde. En meget stor del af den instruktion, der side 24 gives fra Naturstyrelsen og ud til enhederne, baserer sig på oplysninger på Intranettet. Ofte fik de mundtlig besked om, hvad der rørte sig på det poli-tiske område, og hvad de skulle forberede sig på, inden der kom skriftlige informationer. Han er leder af funktionærgruppen, som består af 15 medarbejdere med kontorer på Område
  171. Han holdt mandagsmøder med den gruppe ansatte, han havde kontakt med til daglig. To funktionærer havde særlig status: Tiltalte 2 og dennes kollega Person
  172. De havde et særskilt ledelsesansvar for hver deres område. Tiltalte 2 havde ansvar for mark-og landbrugsdriftsområdet og deres dyrehold. Tiltalte 2 havde også det ledelses-mæssige ansvar for nogle medarbejdere, bl.a. Vidne 1 og Vidne
  173. Der var tilknyttet støttefunktioner fx i form af dyrlæge og kvægbrugskonsulent. Han videreformidlede de oplysninger, de havde drøftet på chefmøderne, til Tiltalte
  174. Han bestræbte sig på at bruge sin viden om, hvordan det politiske system fungerede, til at forberede medarbejderne på, hvilken retning de skulle arbejde i. Han blev uddannet forstkandidat i
  175. Det er en bred uddannelse, som sigter på, at man bliver chef og administrator for en skovejendom. Efter endt uddannelse blev han ansat i Arbejdsplads
  176. Han arbejdede derefter i nogle år som Stilling 2 og senere Stilling 3 i Arbejdsplads 2, indtil han i 1999 blev Stilling 4 i Arbejdsplads
  177. I 2010 blev han Stilling 1 i Naturstyrelsen Afdeling. Han er stadig ansat, men blev hjemsendt i juni 2024, da det første anklageskrift blev offentliggjort. Han er ikke en chef, der har stor "fag faglighed" ud i alle de områder, Naturstyrelsen dækker. Han er afhængig af de dygtige medarbejdere, der har styr på deres felt. Hans force er, at han kan hjælpe medarbejderne, når de kommer til ham med et problem. Han er god til at guide hen til styrelser, grønne organisationer eller lignende, hvor man kan finde det nødvendige hjælp. Han er meget enig i Tiltalte 2's beskrivelse af Naturstyrelsen Afdelings formål omkring naturpleje. De er politisk styret, og det er vigtigt, at de løser opgaverne dybt professionelt. Gennem overvågningsprogrammer følger de nøje med i, hvordan naturen udvikler sig areal for areal. De bliver endvidere målt på fx økonomi, skovdrift og befolkningens benyttelse af arealerne. Der er målepunkter på alle dele af deres drift. I 2020/21 var der ikke et registreret system til monitorering og dokumentation af dyrevelfærd. Det er der i dag. På Vidne 1's telefon er der i dag en app, hvor han kan se dyrene, når han går ud på arealet. Han kan på app'en notere sine konkrete observationer om de enkelte dyr. Hvis der er noget galt med et dyr, skal han endvidere notere grelheden af det. På baggrund af "grelhedsvurderingen" er der nu faste retningslinjer for, hvornår der skal tilkaldes en dyrlæge. Han mener, at denne ordning blev indført i
  178. Det var en direkte følge af den rede-gørelse, ministeren havde udarbejdet. Redegørelsen blev lavet, fordi der efter denne sags opståen var intens politisk opmærksomhed på området. side 25 Vidne 1 har været ansat i Naturstyrelsen Afdeling i 40 år. Hans hovedopgave har i alle årene været det daglige dyrehold. Det er Vidne 1, der varetager alle de praktiske opgaver omkring det daglige tilsyn med dyrene, bl.a. fodring og flytning af dyrene. Han har ret vidtgående beføjelser og kan selv tilkalde en dyrlæge, hvis han vurderer det nødvendigt. Vidne 1's nærmest chef var Tiltalte
  179. Tidligere var det altid Vidne 1, der viste rundt, når der var tilsyns- og kontrolbesøg eller eksterne gæster. Vidne 1 førte logbog og har et arkiv over de observationer, han gjorde sig. Deres skovarbejdere har ikke brug for daglig instruktion. Beslutningerne om, hvornår der skulle fodres eller flyttes dyr, blev truffet efter drøftelse og aftale mellem Tiltalte 2 og Vidne
  180. Tiltalte 2 var den daglige leder for Vidne 1 og Vidne 2 og de medarbejdere, der i perioder blev udlånt fra Person 1's afdeling. Tiltalte 2 var enhedens deltager i landbrugsnetværket. Foreholdt samarbejdsaftale, fil 2, side 764, har han forklaret, at denne er meget dækkende og giver klarhed over, hvordan de arbejdede. Hvis der var uenigheder blandt kollegaer om, hvad vej de skulle gå, kunne de komme til tiltalte. Han var meget tilgængelig og skulle nok få det løst. Hvis hans egen faglighed ikke rakte, henviste han til, hvor de kunne spørge til råds. Vidne 1 kom ikke til ham i vinterperioden 2020/21 vedrørende dét, sagen drejer sig om. Det var der ingen, der gjorde. Han har i sine 10 år som chef ikke haft en anledning til eller fornemmelse af, at der var noget omkring dyrevelfærden i Område 1, han burde sætte sig mere ind i. Han havde og har stadig meget stor tillid til den faglighed, Vidne 1 og Tiltalte 2 besidder. Det var dem, der blev kaldt på fra central side, når der var brug for hjælp eller rådgivning, og han har altid kun fået positive tilbage-meldinger. Der har været ekstern omtale af, at de lykkedes med at kombinere naturplejen med at tjene penge ved salg af kalve. I 2021 lå der på Intranettet arealpolitikker, hvori der blev peget på, at det var utrolig vigtigt, at dyrevelfærden blev opretholdt. Der var ingen udbygning af, hvad dette indebar. Garantien var de tilsynskontroller, der blev ført. På chefmøderne fik han ingen konkrete instruktioner om, hvordan dyrene skulle behandles. Der sad en central medarbejder i Randbøl, som videregav sådanne oplysninger direkte til landbrugsnetværket. Hans kompetente medarbejdere fulgte selv med og orienterede sig på deres område. Det var ham, der var leder for Tiltalte
  181. Han var også overordnet chef for Vidne
  182. Hans hovedopgave som chef var at sikre, at de i Naturstyrelsen Afdeling havde de bedst mulige kompetencer til opgaverne og til at organisere arbejdet. Det var hans ansvar at videreformidle vigtig kommunikation til medarbejderne så hurtigt som muligt. Der blev holdt årlige MUS-samtaler. Medarbejderne havde også med jævne mellemrum mulighed for at evaluere ham som leder, og han tog resultatet af ledelsesevalueringen op på møder side 26 med medarbejderne. Før vinteren 2020/21 var der ikke den mindste lampe, der havde blinket, i forhold til, at noget var svært for dem i forhold til dyrevelfærd. Derfor blev det ikke drøftet på MUS-samtalerne. Han har mange gange taget fat i en medarbejder og spurgt ind til noget. Som oftest var det ikke for at kontrollere, men fordi han selv ønskede at lære mere, eller fordi han var usikker på noget, der var blevet drøftet på et chefmøde. Han erindrer ikke, at han direkte er blevet spurgt til råds omkring fodring eller flytning af dyr. Det rakte hans faglighed ikke til. Han kom på området, hvis der var en konkret anledning til det. Det kunne fx være i forbindelse med nogle grimme sager, de havde, hvor folk - oftest pga. løse hunde - var blevet løbet over af dyr i området og var kommet til skade. Foreholdt mail, fil 3, side 89-90, har han forklaret, at studene på Område 3 kom fra besætningen på Område 1 og var underlagt samme betingelser som på Område
  183. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at der var helt forskellige forhold i Område 3 og på Område
  184. Arealet, de gik på, grænsede nærmest op til hans baghave. Han så derfor dyrene løbende. Han vekslede ofte et par ord med Person 2, som var den daglige passer i Område
  185. Det var naturligt, når de mødte hinanden i området. Forud for Tiltalte 2's mail havde han ikke hørt noget om, at dyrene ikke havde det godt. I marts/april 2020 tog han nogle billeder at studene. Han blev i mailen spurgt, om dyrene måtte flyttes. Han blev ikke spurgt, om dyrene måtte fodres. Han så ikke et dyrevelfærdsmæssigt problem, da han modtog mailen. Projektet med studene var en succes, fordi de bidrog med vigtig forskningsmæssig viden. Tiltalte har forklaret, at mailen af
  186. maj 2021 blev sendt fra Tiltalte 2 til to kolleger. Det fremgår af mailen, at studene den næstfølgende vinter var i fin stand, og at de fik foder i januar. Han har ikke sagt, at dyrene ikke måtte fodres. Studene blev fjernet ultimo 2024, fordi der blev truffet beslutning om, at der skulle gå stude af en anden race i naturnationalparken i Område
  187. Af de uddelte billeder er der første tre taget i marts 2021 og de sidste to i februar
  188. Han var ikke i detaljer inde over, hvordan dyrene blev placeret i de forskel-lige indhegninger. Der var nok 14-15 indhegninger i alt. De varierede meget i størrelse, og de var på ingen måder ens. Der var dele med stærkt beskyttede naturarealer og andre med skov. I de ikke beskyttede naturarealer kunne der etableres foderpladser, hvis den daglige passer vurderede det nødvendigt. Som Tiltalte 2 har redegjort for, blev der ikke fodret, medmindre der var et behov. Han var ikke inde over de konkrete beslutninger om, hvornår det var nødvendigt at fodre. Han kender ikke noget til, at der var en stor forekomst af gyvel i Indhegning
  189. Han vil ikke engang kunne indtegne Indhegning 1 side 27 på et kort. Han kender planten gyvel, men før de fik dyrlægerapporten, havde han ikke kendskab til, at den potentielt var giftig for dyr. Han husker ikke i detaljen, hvordan vejret i vinteren 2020/21 var. Han kunne også i den periode se de stude, der gik nær hans bopæl i Område
  190. De blev fodret med wrap. Han tænkte, at dyrene så pæne ud. Han gik ud fra, at det foregik på samme måde på Område
  191. Der blev ikke på noget tidspunkt truffet beslutning om, at der ikke måtte fodres på Område
  192. Den grundlæggende driftsform er uændret. Dyrene gik der for at sørge for, at området ikke voksede til i vedplanter og skov. Hvis man lagde wrap ud fra dag ét, ville dyrene ikke udføre den opgave. Hvis folkene derude vurderede, at dyrene var tilstrækkelig sultne og ikke havde mulighed for at finde nok at æde, så skulle de fodres. Nogle tog man på stald, og andre lod man blive på et areal, hvor der kunne fodres. Så vidt han husker, begyndte de det år at fodre den
  193. februar. Andre år havde det været lidt tidligere eller lidt senere. Det var op til dem, der gik derude, at foretage en konkret vurdering. Han deltog ikke i de drøftelser. Den kritiske dyrlægerapport blev sendt via mail til deres enhedspostkasse fredag den
  194. februar 2021 kl. 19.
  195. Der var på det tidspunkt ingen sekre-tær til stede. Der havde ikke været nogen forudgående telefonisk advisering eller andet fra dyrlægen. Mandag den
  196. marts 2021 kl. 7.25 sendte sekretæ-ren mailen videre til ham og Tiltalte
  197. Han så den ikke umiddelbart. Lidt over frokost så han, at Tiltalte 2 havde taget action på det ved at videresende mailen til Team 1 og med ham som cc. Tiltalte 2 skrev i sin følgemail, at dyrlægen havde "løftet en pegefinger", at dyrene nu var blevet flyttet, og at han fore-slog et møde med dyrlægen. Da han læste denne mail, var der ikke noget, der gav ham anledning til at foretage sig yderligere. Han havde på det tidspunkt ikke læst rapporten. Han læste først rapporten den
  198. marts 2021, efter han havde modtaget en mail fra Person 3 fra Team 1, som gjorde ham opmærksom på, at der var noget, han skulle se på. Person 3 kontaktede ham sam-tidig telefonisk og fortalte, at han var blevet kontaktet af en borger på Område 1, der havde set døde dyr. Det var første gang, "de røde lamper blinkede". Samme formiddag blev de politianmeldt, og senere på dagen mødte politiet op sammen med embedsdyrlægen for at tilse besætningen. Da han læste rapporten, tænkte han, at det var underligt, at de ikke var blevet kontaktet, inden rapporten kom. Han kunne med det samme se, at det ville ende i en rigtig dårlig sag for Naturstyrelsen. Han tog derfor straks fat i pressechefen og sagde, at der skulle arrangeres et møde, hvor de kunne orientere direktionen. Rapporten var lækket til pressen, næsten før de selv havde haft mulighed for at læse den. Tiltalte 2 og Person 3 blev straks aktiveret. Hans forventning var, at der også blev taget kontakt til Vidne 1, der kunne svare på, hvordan den aktuelle situation så ud. Han er ikke sikker på, at han direkte spurgte Tiltalte 2 om det. Det lå i Tiltalte 2's opgaver. I rapporten fra embedsdyrlægens besøg på anmeldelsesdagen fremgik ikke, at der ikke var taget hånd om det. Tiltalte 2 brugte, som han selv forklarede, i den følgende side 28 lange periode ca. halvdelen af sin tid på at være ude hos dyrene, og det skete med tiltaltes fulde forståelse. Han ringede selv til dyrlæge Vidne 6 og bad om et møde, da der var ting i rapporten, de ikke forstod. Tiltalte 2 havde på det tidspunkt været hos ham og fortalt, at han ikke havde kendskab til, at dyrene kunne blive forgiftet af gyvel. Det var hans vurdering, at de var nødt til at havde dyrlægens redegørelse for dette. De kunne desuden se, at rapporten fra dyrlægen var sendt til en privat mailadresse samtidig med, at den blev sendt til dem. Det ville han også gerne snakke med dem om. Rapporten kom først 14 dage efter tilsynet, og det var helt uforståeligt for dem, at dyrlægen ikke havde kontaktet dem i den mellemliggende periode. Den dag mødet med dyrlægen blev afholdt, havde han ikke mulighed for at deltage, fordi han var blevet beordret til Område 1, hvor ministeren skulle komme. Efter mødet kontaktede han Vidne 6 igen og bad om, at hun straks kontaktede ham, hvis hun opdagede nogen form for svigt. Det gjorde han, fordi hans dage som chef ellers ville være talte. Situationen belastede medarbejderne så meget, at det var på grænsen til det ansvarlige. Han var også selv meget presset, og derfor ville han gerne have en tredje-person, der holdt øje. Det var hans vurdering, at Vidne 6 var topprofessionel, og at hun ville gribe ind, hvis hun fandt anledning til det. Der var ikke plads til den mindste fodfejl. Vidne 6 har aldrig siden kontaktet ham angående noget, hun har konstateret. Tiltalte 2 forklarede i går om et politisk pres, og at tiltalte rettede ind som en loyal chef. Det er han ikke enig i. Der var ikke noget pres, som påvirkede deres muligheder for at agere i forhold til dyrevelfærd. Hvis dyrene havde behov for at blive fodret, så blev de fodret. I forhold til Område 1 har der ikke fra hans side været foretaget drastiske ændringer af driften. Han har aldrig givet ordre om, at der ikke må fodres i Område
  199. Der er fortsat behov for fordring dér, fordi der går langt flere dyr i det område. I hans verden er dét, der skete på Område 1, et spørgsmål om, hvorvidt man rettidigt begyndte at fodre dyrene eller flytte dem til arealer, hvor der var mere foder. Han har for sit eget vedkommende ikke på noget tidspunkt følt et politisk pres, som ikke var ok i forhold til opgaveløsningen. Der var faglige udfor-dringer i forhold til, at man som udgangspunkt ikke måtte fodre. Det var en ny faglighed, at de skulle udregne bæreevnen osv. Det er ikke hans opfattel-se, at de fra politisk side blev presset på en måde, de ikke kunne håndtere loyalt og lovligt. Den måde, der i dag bliver holdt dyr i Område 1, er ikke ændret. Den er helt grundlæggende det samme. Det er klassisk naturpleje. Der skete heller ikke ændringer for studene i Område
  200. Der er til gengæld sket en helt masse vedrørende, hvordan man dokumenterer dyrene mv. Foreholdt mail fra Vidne 11, fil 2, side 71, har tiltalte adspurgt af sin forsvarer forklaret, at det var denne mail, der som tidligere forklaret blev side 29 sendt til enhedspostkassen fredag aften den
  201. februar. Fra hans kontor er der en times kørsel til den ene ende af det område, Naturstyrelsen Afdeling dækker, og ligeledes en times kørsel til den anden ende. Hver medarbejder dækkede et område svarende til 20.000 fodboldbaner. De holdt mandagsmøder, hvor alle mulige dilemmaer kunne blive bragt op. Han hørte Tiltalte 2 sige, at han i forbindelse med disse møder havde orienteret tiltal-te om forholdene på Område
  202. Han vil i den forbindelse bemærke, at en væsent-lig del af perioden var under corona-nedlukningen, hvor de var hjemsendt. Hans arbejdsgang i den periode var primært at læse og besvare mails. Han kan med sikkerhed sige, at han i den vinterperiode ikke var i fysisk kontakt med Tiltalte
  203. Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i 2020/21 arbejdede i Naturstyrelsen Afdeling, hvor han passede dyr i Område
  204. Han har været ansat i 32 år og har haft de samme opgaver gennem alle årene. I samarbejde med Tiltalte 2 stod han for den daglige drift. Han passede dyrene, fodrede dem, flyttede dem og sørgede for, at de havde det godt. Det var ham, der tilkaldte en dyrlæge, hvis det var nødvendigt. De tilså dengang dyrene to gang om ugen. Tiltalte 2 var hans leder, og det var ham, han konfererede med i forhold til, hvad de måtte og ikke måtte. Det kunne bl.a. være flytning og fodring af dyrene. De kommunikerede løbende om, hvad der skulle foregå, og de lavede arbejdsplaner for en uge ad gangen. Det var op til ham at vurdere, hvornår han syntes, dyrene skulle have mad. Han sagde til Tiltalte 2, når han syntes, det var tid, og så skulle Tiltalte 2 tage en beslutning. Han skulle holde øje med dyrenes sundhed, herunder om de holdt huld. Han er meget erfaren og kan sagtens se, hvis dyrene taber sig. Han startede ikke selv op med at køre mad ud, før beslutningen var godkendt. De talte om det i god tid. Normalt blev hans anbefalinger fulgt, men det var anderledes i vinteren 2020/
  205. Foreholdt besætningsrapport for perioden
  206. september til
  207. december 2020, fil 2, side 93, har han forklaret, at han ikke husker, om han har set denne. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 708, har han forklaret, at han er blevet afhørt af politiet mange gange. Det kan godt passe, at han forklarede politiet som anført. Dyrene så fine ud den
  208. december
  209. Dengang var der normalt dyrlægekontrol kvartalsvist. I dag er det hver måned. Han husker ikke, om der dengang blev talt om leverikter blandt dyrene. Foreholdt kvartalsrapport, fil 2, side 94, har han forklaret, at det er normalt, at dyrene havde leverikter ved slagtningen. Normalt påvirkede det ikke dyrene, og det var derfor ikke nødvendigt at behandle. Det afhænger også af, hvornår på året det er. Vidne 2 var også med til at passe dyrene. Tidligere drev Naturstyrelsen Afdeling også Gods
  210. Da det blev bortforpagtet, blev en del af side 30 aftalen, at forpagteren skulle stille med en mand, der kunne hjælpe til med dyrene i Område
  211. Det blev Vidne
  212. De arbejdede sammen over en periode på fem år. Når de flyttede dyr rundt, var de altid to om det. Dyrene måtte godt tabe sig lidt, men når de nåede huld 3, skulle de begynde at gøre noget. Da de nåede den
  213. januar 2021 kunne se se, at de skulle til at gøre noget. Han ringede til Tiltalte 2 og sagde, at de skulle til at fodre. Der var sne og hård frost og ikke nok foder, så dyrene begyndte at tabe sig. Der skulle meget til for at fede dyrene op igen, hvis de tabte sig for meget, for de brugte meget energi alene på at holde varmen. Da han ringede til Tiltalte 2, sagde han, at han var bekymret. Vidnet var på ferie i uge
  214. Tiltalte 2 kom og tilså dyrene alene den
  215. januar
  216. Han vurderede, at dyrene ikke skulle have mad endnu. Vidnet tilkendegav, at han var meget uenig. Han er "produktionsmand" og vil have, at dyrene har det godt og ser pæne ud. Der er mange forskellige holdninger til, hvor meget dyrene må tabe sig, og hvordan de skal se ud. Det var på det tidspunkt ikke alarmerende, men han ringede, så de kunne reagere i tide. Han og Vidne 2 havde talt om det og var enige om, at det var på tide at fodre. Tiltalte 2 kom ikke med en nærmere begrundelse på afslaget. Vidnet kunne gå videre til Tiltalte 1, men det gjorde han ikke. Der var ingen retningslinjer om det. Han havde tidligere oplevet, at Tiltalte 1 spurgte: "Hvad siger Tiltalte 2 til det?", og at han derefter bakkede Tiltalte 2 op. Den
  217. januar 2021 ringede han til Tiltalte 2 igen, og på det tidspunkt var han "gal i skralden". Han sagde, at han ikke længere kunne stå på mål for det. Han bad Tiltalte 2 om at komme derud, for dyrene skulle have mad nu. Tiltalte 2 sagde, at han ville komme derud den
  218. januar 2021 sammen med en opkøber. Dyrenes tilstand var på det tidspunkt kritisk. Når de kørte ind på arealet, kørte de i en pickup, hvor der var korn på ladet. Nogle af de unge stude begyndte at løbe efter dem og ville med bilen ud, fordi de var sultne. Nogle af studene i Indhegning 7 begyndte også at slæbe på bagbenene. Han sagde til Tiltalte 2, at nu ville han vide, hvad der foregik. Normalt foregik det slet ikke på den måde, og de ville længe have været i gang med fodringen. Tiltalte 2 var egentlig enig med ham, men sagde, at det jo ikke var ham, der traf beslutningerne. Tiltalte 2 sagde, at det var Team 2, der traf beslutningerne. De fik stadig ikke lov at fodre. Da Tiltalte 2 kom, var der en opkøber med. Der var lavet kontrakter med nogen, der opkøbte de dyr, de ikke selv skulle bruge. Vidnet var ikke med ude på arealet, da han var i sommerhus. Opkøberen, Vidne 4, ringede til ham om aftenen og spurgte til, hvad der skete og sagde, at dyrene skulle til at have noget mad. Vidne 4 syntes ikke, det var normalt. Den
  219. januar 2021 fandt Vidne 2 den første døde stud. Han ringede til vidnet i sommerhuset og sagde, at nu kørte han hjem. Vidne 2 ville ikke være side 31 med til det mere. Vidnet ringede til Tiltalte 2 og sagde, at Vidne 2 ikke ville være med mere, og at nu begyndte de at fodre. Tiltalte 2 sagde, at hvis han gjorde det, så kom han til at stå ret over for Tiltalte
  220. Han turde derfor ikke at fodre. Tiltalte 2 ringede senere til Vidne 2 og sagde, at hvis de flytte dyrene fra Indhegning 7 til Indhegning 6, så måtte de fodre dem dér. Der var ikke foderpladser iIndhegning
  221. Det var studene, der blev flyttet. Køerne måtte stadig ikke få mad. Ved spejderområdet, Indhegning 1, spiste dyrene bark og gyvel, fordi der ikke var andet føde. Det var planlagt, at køerne skulle hentes hjem til kælvning i uge 6, når han kom tilbage fra ferie. Da han kom hjem fra ferie og så, hvor meget dyrene havde tabt sig, fik han et chok. Det var værst på Indhegning
  222. Køernes maver kan ikke omsætte bark og gyvel. De kan godt spise nye, friske skud fra gyvel, men resten af planten kan være giftig for dem. Det er normal viden. Gyvel er en invasiv art. De bekæmpede gyvel i området, men ikke på spejderområdet, for det ikke var deres. Det er ikke normalt, at køer skræller bark af med tænderne. Det var første gang, han havde set det. Person 4, der stod for spejderne, ringede også til ham i sommerhuset og spurgte, hvad der skete med dyrene. Den
  223. februar 2021 blev han kontaktet af Person 3, som havde fået nogle billeder af Vidne
  224. Person 3 spurgte, hvorfor dyrene ikke fik mad. Da vidnet svarede, at det jo var Person 3's skyld, blev Person 3 vred og sagde, at det havde han ikke noget med at gøre. Person 3 sagde, at han nok skulle tage sig af det, men der skete ikke mere. De begyndte hjemtagningen mandag i uge
  225. Dyrene fra Indhegning 3 og Indhegning 5 så flotte ud. Om tirsdagen kom der besøg fra Dyrenes Beskyttelse. De havde ingen bemærkninger til de dyr, de på det tidspunkt havde taget hjem, og kørte derfor igen. Da de skulle hente dyrene i Indhegning 1, fik han et chok. Dyrene reagerede helt anderledes, og der manglede to dyr. De rendte ind i fangefolden og i vognen, som om de ville have hjælp. Dyrene ved, at de får mad, når de kommer ind i vognen. De ledte i hele området, men fandt ikke de manglende dyr. De talte med Tiltalte 2 om, at de måtte være løbet ud. Der var borgere, der havde henvendt sig, efter de havde fundet døde fostre. De prioriterede at tage de andre dyr hjem, så de kunne få noget mad. Han havde det meget dårligt med de to manglende dyr, og han ledte derfor videre efter dem til sent om aftenen. Den
  226. februar 2021 fandt han den ene, ko ID-nr. 24, som var helt afmagret. Vidne 2 fandt stud ID-nr. 23, i Indhegning
  227. Den lå ned og var kun knogler og skind. De tilkaldte en nabo, som kunne hjælpe med at aflive de to dyr hurtigst muligt. Den
  228. februar 2021 fandt han den anden ko, ID-nr. 25, under noget buskads. Den var død. Der var ikke meget tilbage af den. Det sidste en ko gør, inden den selv dør, er at smide sit foster. Han og Vidne 2 fandt tre fostre. De fandt ikke de fostre, turisterne havde ringet ind om. Han tror, køerne havde smidt fostrene på grund af afmagring. Det var på side 32 Indhegning 4, hvor der ikke er gyvel. Den
  229. marts 2021 kom ko ID-nr. 8 meget målrettet mod ham. Den havde fået en død kalv den
  230. februar
  231. Den var tynd og helt grøn i øjnene. Han var bange for, at den ville stange ham, men i stedet blev den ved med at lægge hovedet mod hans ben, som om den sagde: "Hjælp mig". De tilkaldte en dyrlæge, Vidne 6, som kom og forsøgte at behandle koen. Koen døde den
  232. marts
  233. Efter behandlingen kom den op at gå, men den var stadig grøn i øjnene. Foreholdt dyrlægenotat, fil 2, side 640, har han forklaret, at koen fik det bedre, og at den derfor ikke blev aflivet. Den kom op og spiste også. Dagen efter fandt han den død på marken dagen. De var helt afklarede med, at hvis den begyndte at lægge sig, så skulle den aflives. Der var hele tiden journalister, der tog billeder og holdt øje med, om der lå døde dyr. Foreholdt dagbogsnotater, fil 2, side 527, har han forklaret, at notatet 300121 er den stud, Vidne 2 fandt. Det var også Vidne 2, der fandt studen i notatet
  234. Notatet 110321 var den ko, han fandt død på marken. Notatet 170421 var en ko, der blev aflivet som følge af børslyngning. Det havde ikke noget med denne sag at gøre. Foreholdt besætningsrapport for perioden
  235. november 2020 til
  236. februar 2021, fil 2, side 101, har han forklaret, at der var sundhedsrådgivning den
  237. februar
  238. Foreholdt mail, fil 2, side 636, har han bekræftet, at besætningsbesøget var den
  239. februar
  240. Dyrlægen startede hos studene, som slæbte på bagbenene. Hun var meget rystet. Han har ikke set selve rapporten. Han ville gerne se den, men det måtte han ikke. Tidligere havde de altid fået lov at se alle rapporter. Han ved ikke, hvem der bestemte, at han ikke længere måtte se dem. Der var aldrig tidligere været givet anmærk-ninger. Han er stadig ansat til at passe dyrene. Nu har de dagligt tilsyn med dyrene, og dyrlægen kommer på sundhedsrådgivningsbesøg hver måned. De tager løbende billeder af dyrene og sender dem til deres koordinator. De efterføl-gende år har de fået lov til at fodre, når han har sagt, at det var tid til det. Han har drøftet det med dyrlægen under de månedlige besøg, og de huldvur-derer dyrene løbende. Det foregår meget professionelt. Det var kun køer, der skulle kælve, der blev hjemtaget i uge
  241. Ungdyrene blev ude. De blev samlet i Indhegning 6, hvor der er en foderplads. Selv om der var foder nok, var der nogle af køerne, der aldrig kom sig. De kunne ikke tage føden til sig, fordi deres maver først skulle i gang igen. De havde fået "et knæk for livet". Den
  242. februar 2021 blev dyrlægen tilkaldt til ko ID-nr. 26, fordi den blødte fra endetarmen. Dyrlægen kunne trække bark og trærester ud af den, og den døde dagen efter. Dyrene fra Indhegning 1 var hårdest ramt. Dem der ikke rigtig kom sig, blev taget ud og slagtet, efter-hånden som der kom nye dyr til. side 33 Adspurgt af advokat Peter Trudsø har vidnet forklaret, at de kørte dyrene hjem mandag, tirsdag og onsdag i uge
  243. Efter hans opfattelse startede pro-blemerne med dyrene efter jul
  244. Han husker ikke, at der et par år tidligere skulle have været negativ omtale af, at han fodrede dyrene. Der var på et tidspunkt en mand ved navn Person 5, der var utilfreds med, at de fodrede dyrene. Han kontaktede Tiltalte 1 og oplyste, at de blev foto-graferet, mens de passede deres arbejde. De fik Tiltalte 1's opbakning. Han har fortrudt, at han ikke kontaktede Tiltalte 1, da han og Vidne 2 blev enige om, at de ville begynde at fodre uanset ordrerne. Den
  245. marts 2021 blev han kontaktet af Tiltalte 1, som oplyste ham om politianmeldelsen. Tiltalte 1 var lydhør, da de talte sammen. Det har han altid været. Han havde dog tidligere oplevet, at Tiltalte 1 lænede sig op af Tiltalte 2's beslutninger. Vidnet overvejede ikke at inddrage sin tillidsmand i sagen. Han tænkte slet ikke i de baner. Han blev chokeret, da Tiltalte 1 blev hjemsendt. Han kunne ikke forstå, at han skulle gøres ansvarlig. Han sendte en sms til Tiltalte
  246. Tiltalte 1 svarede, at han altid gerne måtte kontakte ham, men at de ikke skulle tale om sagen. Vidnet har haft samarbejdsproblemer med Tiltalte 2, men ikke med Tiltalte
  247. Tiltalte 1 fik i den forbindelse ordnet det sådan, at de fik ugentlige arbejdsplaner. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 708, forklaret, at han ikke husker dyrlægebesøget den
  248. december
  249. Da han ringede til Tiltalte 2 den
  250. januar 2021, var det kritisk. Studene begyndte at få mad den
  251. januar 2021, efter Vidne 2 havde truet med at tage hjem. Køerne fik først noget at æde i uge
  252. Da han ringede den
  253. januar 2021 sagde han, at det var kritisk med alle dyrene, undtagen dem på Indhegning 5 og Indhegning
  254. Han ringede ikke selv efter en dyrlæge, for det var Tiltalte 2, han skulle gå til. Han ville ikke falde sin chef i ryggen. Han forholdt sig til dét, han fik at vide om, at det var Naturstyrelsens beslutning. Der havde aldrig tidligere været problemer med at starte fodringen, når han sagde, at det var tid til det. Han kendte ikke baggrunden for holdningsændringen. Han fik bare at vide, at det kom ovenfra. Han kan ikke udtale sig, om det havde gjort en forskel, hvis studene havde fået mad den
  255. januar
  256. De kunne starte med at fodre, så snart de fik lov til det. Når dyrene havde ædt bark og gyvel, skulle deres maver først igennem det, inden de kunne begynde at optage det foder, de fik til rådighed. Han er uddannet lastvognsmekaniker, men har 40 års erfaring med at arbejde med dyr. Efter hans opfattelse døde dyrene af senfølger, efter de havde ædt bark og gyvel. På et tidspunkt forud for denne sag blev han beskyldt for, at han havde givet noget mineralfoder til en nabo mod betaling til kaffekassen. Han blev dengang indkaldt til samtale med Tiltalte
  257. Vidne 2 har som vidne forklaret, at han var ansat som smed på en side 34 maskinstation. Da denne blev overtaget af Gods 1, blev han spurgt, om han ca. halvdelen af arbejdstiden ville hjælpe Vidne 1 med at passe dyrene i Område
  258. Det ville han gerne. Han havde 10 ammekøer hjemme og kendte derfor noget til arbejdet. Han fik ingen oplæring. Det foregik sådan, at Vidne 1 sagde til, når han havde brug for hans hjælp. Det var særligt, når de skulle flytte dyr, eller når køerne skulle kælve. Han arbejdede også på egen hånd, fx når Vidne 1 havde ferie, men det var altid "under Vidne 1's vinger". Han havde ikke direkte kontakt med andre derude. De kørte rundt og tilså alle dyrene to gange om ugen. De behandlede selv småskader på dyrene med fx sårspray, og eller tilkaldt de en dyrlæge. Han havde vagten den
  259. januar 2021, fordi Vidne 1 var på ferie. Den dag fandt han den første døde stud. Han havde vagter sammen med Vidne 1 henover jul og nytår
  260. De talte om, at dyrene skulle til at havde noget foder. Det var koldt, og der var efter hans mening ikke græs nok til dem. Jo koldere det er, jo mere energi skal dyrene bruge. Vidne 1 kontaktede Tiltalte 2, som derefter tog rundt og kiggede til dyrene. Tiltalte 2 sagde nej til, at der skulle fodres. Vidnet mente, at han havde gjort det, han skulle gøre, og han fortsatte sit arbejde. De havde valset korn med på bilen, når de kørte ind i området, så dyrene fik lidt foder alligevel. Der var lidt græs under træer og buske. Senere opdagede de, at dyrene havde gnavet i bark. Dyrene blev lidt tyndere huldmæssigt, men ellers var der ikke noget at se på dem. Han havde kun været der én vinter før, og der blev de ikke så tynde. I løbet af januar var han der kun et par dage. Han talte dyrene, og de var der allesammen. Den
  261. januar 2021 manglede der en stud. Han fandt den liggende død under et fyrretræ. Han tænkte, at den havde gemt sig, fordi den havde det dårligt og havde forsøgt at holde varmen. Det var stud ID-nr.
  262. Den var kun skind og ben, da han fandt den. Han kontaktede Vidne 1 og sagde, at nu ville han ikke stå model til mere. Han blev bagefter ringet op af Tiltalte 2 som sagde, at studen måtte havde været syg. De aftalte, at vidnet skulle samle stude og kvier i en indhegning, hvor de kunne få foder. Så vidt han husker, var der 7 stude i indhegningen, og de var alle afmagrede. Han samlede dyrene samme eftermiddag. Han mener, der var 30 dyr i alt. De andre så knap så slemme ud som studene. Køerne skulle de ikke gøre noget ved. De skulle hjem i februar. Køerne var også ved at være tynde. De fik det foder, de kunne have med på bilen. De havde ca. 200 kilo med pr. gang. De havde det normalt med, fordi det blev brugt som lokkemad, når dyrene skulle fanges. I den perioden brugte de det til mere end lokkemad. De fandt et par døde fostre. Det er ikke unormalt, at en ko smider fosteret, hvis kalven fejler noget, eller hvis koen ikke kan kælve, men han syntes, at to var lige rigeligt på en gang. Køerne blev taget ind fra midten af februar. De var tynde, og det var ikke godt. Hvis man ikke fodrer dyr, taber de lynhurtigt huld, når det bliver koldt. I starten af januar frøs det 10 grader. Han husker ikke, hvordan temperaturen var i februar. De manglede to køer i side 35 Indhegning 2, hvor spejderlejren lå. De fandt senere den ene, som måtte aflives, fordi den var for afkræftet til at stå op. Den havde ikke meget huld tilbage. Den anden blev fundet død. Den havde ligget død i nogle dage, for den var halvt spist af andre dyr. Der var 8-10 dyr, som blev lukket fra og fodret særskilt. De var meget afmagrede, og publikum skulle ikke se dem. Han ved ikke, hvem der tog den beslutning. Der var dyrlægekontrol et par gange. Så snart dyrene kom på stald, fik de foder og blev hurtigt livlige igen, men de var stadig tynde. Hans opfattelse af dyrene ændrede sig ikke, da de kom hjem. Det var det samme at se dyrene på stald, som det var ude på området. Året før havde de heller ikke fodret, men der så dyrene ikke sådan ud. Dette var værre. Han ved, at Vidne 1 talte med Tiltalte 2 om fodring, men han ved ikke, hvad de talte om. Han var alene ansat til at hjælpe Vidne
  263. En dag først i januar kom Tiltalte 2 og sagde, at han havde kigget på dyrene, og at de ikke skulle have foder. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 721, har han forklaret, at han husker afhøringen. Han gennemlæste sin forklaring efter afhøringen. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 723, sidste afsnit, har han bekræftet, at han forkla-rede politiet som anført. Han kunne høre på samtalerne, at der var to forskel-lige meninger. De ville fodre, og det ville Tiltalte 2 ikke. Han husker ikke datoen for samtalen. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 723, andet-sidste afsnit, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede præcist som anført. Når dyrene stod på række i stalden, var det nemmere at sammen-ligne dem. Han tror, at Vidne 1 havde daglig kontakt med Tiltalte 2, men han overhørte ikke alle deres samtaler. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at Vidne 1 ikke direkte fortalte, at han havde samtaler med Tiltalte 2, men det lå i det. Han overhørte konkret to telefonsamtaler, hvor de begge var til stede. Dyrene gik på et stort areal, men køer er flokdyr og gik derfor samlet. De flyttede sig rundt på området. Da de kom på stald og blev bundet, kunne de bedre besigtige dem. Han kørte rundt i området tirsdag og torsdag. Dyret, der blev fundet dødt, må have gået i flokken, da de tilså dem. Efter hans vurdering kan det godt have tabt huld på to dage. Det er normalt, at køer har leverikter, men han har aldrig derhjemme oplevet, at en ko er død af det. At køer, der gik i samme område, havde forskelligt huld kan skyldes, at der er rangorden i en koflok, og nogen fik derfor det bedste at æde. De var dog allesammen for tynde. Samme dag, som han havde fundet den døde stud, ringede Tiltalte 2 og spurgte, om han kunne samle dyrene i Indhegning
  264. Det gjorde han, og de begyndte at fodre samme dag. Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er ansat som skovarbejder i Naturstyrelsen Afdeling. Hans opgaver spænder vidt. Han side 36 laver mest praktisk arbejde som fx indhegninger. Han kan godt hjælpe til, hvis der skal flyttes dyr, men normalt er det andre, der gør det. Den
  265. februar 2021 var han og en kollega ude for at lave et hegn. De så i den for-bindelse, at der var buske og træer, der var gnavet voldsomt ned. Det var ved Indhegning 1, som egentlig ikke var deres område. Han kontaktede den person, som han troede, havde med det at gøre. Det var et usædvanligt syn, og han ville derfor gøre opmærksom på, hvad han havde set. Det var store og små træer og buske, såsom bøg, eg, røn og gyvel. Han og hans kollega talte om, at det var usædvanligt, at det var bidt så hårdt ned. De drøftede ikke årsagen. De talte mest om, at det var naboens træer, det var gået ud over, og det skulle bringes videre. Han blev bedt om at tage nogle billeder af det. De så nogle dyr i området, men dem snakkede de ikke om. De var klar over, at dyrene var sultne, for det havde de hørt fodermesteren, Vidne 1, tale om. Foreholdt fotomappe, fil 2, side 400-406, har han forklaret, at det var disse billeder, han tog. Han tror, de talte med Vidne 1 om det, de havde set. Det var Person 3, han ringede til. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forklaret, at han kendte til Naturstyrelsens politik om naturplejen i området, men ikke specifikt i forhold til kvæget. Kvæget skulle spise de planter, de nu plejede at gøre. Han slog resten ned med traktor. Han havde ikke noget med kvæget at gøre og så dem ikke så tit. Han ved ikke, hvordan det forholdt sig med fodring af dyrene. Indhegning 1 var en ny indhegning, hvor der før havde været skov. Han tror derfor ikke, at der var en usædvanlig stor forekomst af gyvel i området. Det var normalt, at dyrene gnavede af planterne, men han husker ikke, at han havde set det så voldsom før. Det kan være, at dyrene gnaver af planterne, fordi de er sultne, men det kan også være, fordi de godt kan lide dem. Vidne 4 har som vidne forklaret, at han i slutningen af januar 2021 var ude at se på nogle kreaturer i Område
  266. I december havde der været udbudt nogle kalve, som han havde budt på. Han vandt licitationen, og der-for skulle han ud at se dyrene. Det kan godt passe, at det var den
  267. januar
  268. Han tog derud sammen med sin søn og en af sine ansatte, Person
  269. Tiltalte 2 var til stede. Det var en bidende kold dag, hvor der var glat og snedækket. De kørte rundt og kiggede på dyrene. Han tog en del billeder. Det var interessant for ham, fordi nogle af køerne var kommende mødre til de kalve, han skulle overtage. Tiltalte 2 sagen på et tidspunkt, at de tab-te sig henover vinteren, når de gik ude. Han husker ikke, hvad der ordret blev sagt, men han fik fortalt, at køerne som en del af naturplejen spiste den bevoksning, der var. Han så køer, kvier og stude den dag. Han kunne godt se, at de havde tabt sig, men der var ikke noget alarmerende. Han tænkte, at man nok skulle begynde at give dem noget tilskudsfoder, og han talte også med sin søn og Person 1 om i bilen på hjemvejen. Han husker ikke, om der side 37 blev talt om det i forbindelse med snakken om naturpleje. De stude, han så den dag, havde også tabt sig. Han talte ikke med nogen fra Naturstyrelsen om tilskudsfodring. Han har tit snakket med Vidne 1, når de har overtaget dyr. Han husker ikke, at han skulle have talt med Vidne 1 den dag. Foreholdt Vidne 1's forklaring om, at vidnet ringede til ham samme aften, forkla-rede han, at han hverken kan be- eller afkræfte dette. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har vidnet forholdt afhøringsrapport, fil 2, side 750, andet afsnit, forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede politiet, at han ikke fandt studenes huld alarmerende. Foreholdt samme rap-port, femte og sjette afsnit, har han bekræftet, at han vurderede kviernes og køernes huld som middel. Dyrene var rene og pæne, som hans billeder også viser. Hans søn, Person 6, der i dag er 30 år, er ikke landbrugsuddannet, men han arbejder inden for faget. Vidnet har selv en ejendom med dyr og eget slagte-ri. Han har ikke erfaring med huldvurdering, men han fandt det ikke alarme-rende. Han har købt kalve i Område 1, som han har fedet op og slagtet. Han har også købt køer, som han har brugt til avl. Han har godt 300 kvæg i alt, og 50-60 af dem kommer fra Område
  270. Vidne 11 har som vidne forklaret, at hun i 2020/21 var ansat som dyrlæge ved Arbejdsplads
  271. Hun kom i den for-bindelse ud til Naturstyrelsens besætning i Område
  272. Hun blev ansat i 2018, og Naturstyrelsen blev kunde hos dem ca. et år senere. Hun forlod Arbejdsplads 3 og startede i et nyt job i marts
  273. Hun kørte mest ud til besætninger, som de havde faste rådgivningsaftaler med. De kom fast fire gange om året, og derudover blev de tilkaldt til akutbesøg. Når det var et akutbesøg, kiggede hun alene på dét, hun var blevet tilkaldt til. Ved rådgiv-ningsbesøgene kiggede hun på kvæg i forskellige aldersgrupper og får. De startede normalt ved staldbygningen, hvor dyr i løsdrift kunne gå ind. De havde indledningsvist en samtale om fx medicinforbrug, og om alt var, som det plejede. Derefter kørte de rundt til de forskellige folde. Dyrepasserne havde en god fornemmelse af, hvor dyrene gik på de forskellige tidspunkter af dagen. De kiggede ikke på dyrene enkeltvis. Når de kom til en dyreflok, steg de ud af bilen og kiggede på dyrene gruppevis. Hvis der var noget særligt med et dyr, var det som regel blevet indfanget og sat på stald, inden hun kom. Foreholdt besætningsrapport for perioden
  274. september 2020 til
  275. decem-ber 2010, fil 2, side 93, har hun bekræftet, at hun har udarbejdet denne. Fo-reholdt notat, fil 2, side 639, har hun forklaret, at det må være besøget den
  276. december 2020, der dannede baggrund for rapporten. Når kvartalsrap-porten skulle laves, blev der trukket en masse data, som hun forberedte sig på hjemmefra. Det er disse data, der udgør perioden. Hun mindes ikke, at der ved besøget i december var noget, der stak ud fra normalen. Det var et al-mindeligt, kvartalsvist besøg. Foreholdt notat, fil 2, side 100, har hun forkla-ret, at hun ikke specifikt kan huske, at hun skrev dette notat. Det var en ge-nerel ting, at dyrene blev flyttet rundt efter behov. Foreholdt kvartalsrapport, side 38 fil 2, side 94, har hun forklaret, at leverikter især ses på dyr i vådom- råder. Det findes lejlighedsvist og opdages typisk først ved slagtning. Det behandles ikke, medmindre der er så høj parasitbyrde, at det bliver et klinisk problem. Et typisk tegn på en høj parasitbyrde er huldtab over tid. De kiggede normalt på slagteresultaterne i forbindelse med rådgivningsbesøgene, for det gav en indikation af, om der var mange parasitter. Foreholdt besætningsrapport for perioden
  277. november 2020 til
  278. februar 2021, fil 2, side 101, har hun forklaret, at hun mener, kontrolbesøget var den
  279. februar
  280. Foreholdt mail, fil 2, side 636, har hun forklaret, at det og-så kunne have været den
  281. februar
  282. Som hun husker det, havde hun mange akutbesøg den dag, det faste besøg var planlagt, og hun ringede derfor til Vidne 1 og spurgte, om det kunne skub-bes et par dage. Vidne 1 svarede nej og sagde, at hun var nødt til at komme i dag. Da hun kom derud, sagde Vidne 1, at dyrene var meget tynde. Det havde hun ikke regnet med. Besøgene plejede altid at foregå stille og roligt, men nu kunne hun forstå på Vidne 1, at de havde et stort problem. Hun kørte rundt sammen med Vidne 1, som viste hende nogle dyr i stalden og nogle ude på area-let. Hun kunne se, at nogle af dem var meget tynde. Vidne 1 viste hende også nogle træer, som kvægene havde gnavet barken af. Det havde hun aldrig set før. Dét, der sprang hende mest i øjnene, var køerne, som var i meget lav huld. Flere af dem var drægtige. Man kan ikke komme helt tæt på kødkvæg og lave samme huldvurdering, som man kan med malkekvæg, men det var hendes vurdering, at deres huld var for lav. De så også nogle stude, som var for lave i huld. Vidne 1 fortalte, at de havde fundet et eller flere døde dyr. Man kunne ikke sige, om de var døde af sult. Hun så, at der lå foder ude nogle steder, og Vidne 1 fortalte, at de var begyndt at fodre. Hun husker specifikt, at der stod en vogn med foder hos studene. Det er ikke nødvendigvis dårligt for dyrene at spise bark, men det er ikke deres førstevalg. Hendes tolkning af, at de havde gnavet bark og samtidig var i lavt huld, var, at de var sultne. Der var gyvel i området, og det kan være giftigt for dyrene i den rette dosis. Kvæg kan indtage noget gyvel, før det bliver farligt. De voksne gyvelplanter er bitre, og køerne går derfor uden om dem, medmindre der ikke er andet. Da hun var der og konstaterede, at dyrene var for tynde, havde de foretaget korrigerende handlinger. Hun kunne se, at der lå foder, og det var også det, Vidne 1 fortalte. Hun syntes, det nærmede sig noget, der var kritisk, men det skulle ses sammenholdt med, at der var foretaget korrigerende handlinger. Hun havde tiltro til, at der blev rettet op på det. Normalt var Naturstyrelsen en kunde, de havde en god dialog og et godt samarbejde med, og som pleje-de at rette sig efter deres anbefalinger. Hun foretog ikke politianmeldelse. Foreholdt kvartalsrapport, fil 2, side 102, har hun bekræftet, at hun har skre-vet dette i konklusionen. Da hun læste sin rapport igen som forberedelse til sagen, undrede hun sig over ordvalget om, at politiske beslutninger ikke må trumfe dyreværnsloven. Hun husker ikke, om de konkret talte om dette un- side 39 der besøget, men hun fornemmede en frustration hos dyrepasserne. Hun oplevede det som om, at de bad om hjælp til at råbe ledelsen op og synliggøre, at dyrene skulle fodres. Naturstyrelsen adskilte sig fra andre kunder, idet hun ikke var i kontakt med ledelsen. Hun talte altid kun med Vidne
  283. Hun spurgte Vidne 1, hvor hun skulle sende rapporten hen, og Vidne 1 gav hende en mailadres-se, hun kunne bruge. Normalt kommunikerede de med deres kunder via et in-ternt, fortroligt system. Deres andre kunder var landmænd og ikke en offent-lig styrelse. Normalt printede hun rapporten og afleverede den til Vidne 1, men i dette tilfælde, hvor den skulle bruges i forhold til ledelsen, havde hun brug for andre kontaktoplysninger. Foreholdt mail, fil 4, side 15, har hun forklaret, at hun ikke husker denne ma-il, men at hun godt kan se, at det er hende, der har sendt den. Hun husker i dag ikke, om det var over halvdelen af dyrene, der var i for lavt huld. Hun kørte derfra med fornemmelsen af, at der var frustration blandt medarbejder-ne, og at hun skulle hjælpe med at råbe ledelsen op. Foreholdt mødereferat, fil 2, side 641, har hun forklaret, at hun kun har deltaget i et møde. Det blev afholdt, efter hun var startet i nyt job, og hun deltog via Skype. Hun kunne ikke komme tæt nok på dyrene til at lave en helt præ-cis huldvurdering. Hendes bedste bud var, at nogle var under huld
  284. Det koster meget energi for en ko at opretholde en drægtighed i slutningen af perioden. Hvis de ikke har foderenergi nok, kan de kaste fosteret. Det er sto-re dyr på flere hundrede kilo, og derfor tager det tid at genoprette huld. De har et kompliceret mave- og tarmsystem, og hvis det slås i stykker, kan det tage lang tid at genoprette. Kvæg kan godt spise gyvel som en del af den naturlige føde. Der findes ikke meget litteratur på området, men hun har for sig, at de kan få forgiftning, hvis de får for meget at det. Adspurgt af advokat Peter Trudsø har hun forklaret, at hun sendte mailen af
  285. februar 2021 lige før sit jobskifte. Den blev sendt fra hendes private mailadresse, fordi hun sad og skrev den derhjemme om aftenen. Hun valgte at sende den uden om hendes arbejdsmail, som hun kun kunne tilgå fra deres kontor, fordi der var et tidsmæssigt aspekt i at få den afsted med det samme. Hun havde ingen kontaktoplysninger udover dem, hun fik af Vidne
  286. Hun kontaktede ikke ledelsen på andre måder, fordi der som sagt var foretaget korrigerende handlinger. Hun tænkte, at Vidne 1 var den relevante medarbejder. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at rapporten blev lavet dels på baggrund af de observationer, hun gjorde hun besøget, og dels en fornemmelse af, hvordan det havde været over perioden. Rapporten fra december var en vurdering af, hvordan dyrene havde haft det i perioden op til december. Som sagt viser den anførte periode den tid, der er trukket data fra. Det hun beskrev, var et øjebliksbillede af, hvordan dyrene så ud, under hen-des besøg den
  287. februar
  288. Da hun skrev, at flere dyr var døde af sult henover vinteren, var det på baggrund af det, Vidne 1 fortalte hende. Hun ved ikke, hvornår de var begyndt at fodre. Hun observerede ikke selv, at dyrene side 40 ikke var blevet fodret hen over vinteren. Det var igen noget, hun fik at vide af personalet. Hun kan ikke udtale sig om, hvordan dyrene så ud fx i starten af januar. Hvis leverikter bliver et stort problem, skal der være sket en plud-selig opblomstring. Hun vurderer ikke umiddelbart, at dette er sandsynligt -særligt ikke henover en vinter. Foreholdt notat, fil 2, side 105, har hun forklaret, at hun stolede på det, medarbejderne fortalte hende. Normalt var der lav dødelighed i besætningen. Det var ikke en besætning, de normalt kom ud til. Foreholdt tabel, fil 2, side 110, har hun forklaret, at der ikke umiddelbart er noget usædvanligt ved denne. Foreholdt mødereferat, fil 2, side 642, punkt 6 under hendes observationer, har hun forklaret, at hun står ved den faglige vurdering af, at dyrene var i alt for lavt huld. Hun brugte nok nogle Patos-vendinger i rapporten for at tyde-liggøre problemerne. Det var første gang, hun var nødt til at gøre Natursty-relsen opmærksom på et problem. Hun havde ikke set dyrene så tynde før. Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er kvægdyrlæge. Hun startede i Arbejdsplads 3 i oktober
  289. I august 2024 skiftet hun job og er nu i en anden praksis. Hun tog sig af akutbesøg og rådgiv-ningsaftaler. Akutbesøg er typisk et opkald fra en landmand, der har fundet et sygt dyr i besætningen. I forhold til Naturstyrelsens besætning i Område 1 var der en anden, der tog sig af rådgivningsbesøgene. Hun var derud et par gange på akutbesøg. Det var én gang i februar og én gang i marts
  290. Hvis der er brug for behandling af dyret, laver hun en tilbageholdelses-seddel. Det kan godt passe, at det første besøg var den
  291. februar
  292. Der var tale om et dyr, som ikke kunne rejse sig. Hun mistænkte, at dyret var blevet forgiftet. Dyret var udmattet og havde vandigt diarré, hvilket ofte er tegn på, at de har spist noget, de ikke kan tåle. Der kan ikke lave en klinisk test, så derfor kan man ikke være helt sikker på diagnosen. Der kan også ske forgiftning i en besætning, hvor dyrene går inde, hvis der er en klat hø, der er muggent, eller hvis der er blevet presset noget med ind i høet, som dyret ikke selv kan sortere fra. Foreholdt notat, fil 2, side 639, har hun bekræftet, at hun har skrevet journalnotatet fra den
  293. februar
  294. Hun husker ikke konkret, om de talte om fodringen. Hun mindes, at de var begyndt at tilskudsfodre. Hun husker ikke, hvem der var til stede fra Naturstyrelsen, da hun var på besøg. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 734,
  295. afsnit, har hun forklaret, at hun må have forklaret politiet som anført. Hun husker ikke andet, end at de var begyndt at tilskudsfodre. Som hun læser notatet, vurderede hun, at koen var lidt til den skarpe side i forhold til, hvad den skulle være. Hun husker ikke, om koen var drægtig eller med kalv. Hun husker, at hun har talt med Vidne
  296. Foreholdt hans forklaring om, at koen blødte fra endetarmen, har hun forkla-ret, at hun ikke husker dette. Foreholdt retsbog af
  297. maj, side 5,
  298. afsnit, har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun kunne trække trærester og bark side 41 ud af koen. Hun husker kun, at den havde vandigt diarré. Hun husker ikke, om de talte om, at koen havde spist bark og trærester. Koen var virkelig dårlig, og de talte om, hvorvidt den ville overleve. Hun mener ikke, at den gjorde det. Hun kan ikke sige, om forgiftningen skyldes noget, koen havde spist på marken eller under tilskudsfodring. Hun er i tvivl om datoen ved det andet akutbesøg var den
  299. marts 2021, men det kan godt passe. Hun blev kaldt ud til en ko med børbetændelse. Hun husker ikke dette besøg særlig tydeligt. Hun kan se af notaterne, at koen fik standardbehandling. Foreholdt oversigt, fil 4, side 22, har hun forklaret, at hun er usikker på datoen for besøget. Adspurgt af advokat Peter Trudsø har hun forklaret, at hun under besøget den
  300. februar 2021 ikke så andre dyr end dét, hun var tilkaldt til at tilse. Adspurgt af advokat Gert Møller Lund har hun forklaret, at hun vurderede koen hun tilså den
  301. februar til 3,0 på huldskalaen. Normalt huld ville være 3,25 eller 3,
  302. 3,0 var ikke kritisk, men det var lidt til den skarpe side. Foder kan godt passere så hurtigt gennem koens maver, at ufordøjet foder kan trækkes ud af endetarmen på den. Hun husker ikke, om det var tilfæl

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.