KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 2. juni 2025 Sag BS-30556/2021-KBH Sagsøger (advokat Michael Amstrup) (advokat Nicolai Bo Sørensen) mod Advokataktieselskab Accura Accura Advokatpartnerselskab Sagsøgte

§ 16, stk.

6 og

§ 16A, stk.

5 (tidligere stk. 6), for årene 2013 og 2014 dog kun for de skattebetalinger og restskattebetalinger som påhviler Sagsøger i medfør af SKAT’s afgørelse af den 26. februar 2018, jf. bilag AK, herunder restskattetillæg/procenttillæg og morarenter vedrørende restskatter for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, samt fremrykket skattebetaling vedrørende forfald af Sagsøgers henstandssaldo 2017, samt Sagsøgers omkostninger, herunder advokatomkostninger, for førelse af skatte- og retssagerne vedrørende beskatning af fri båd for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, herunder retssagerne BS-38817/2020, BS-571/2023OLR samt forudgående og verserende sager ved Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, ligesom de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være forpligtet at betale procesrente af Sagsøgers tab fra anlæg af nærværende retssag og til betaling sker. Subsidiært: Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, Advokat Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 tilpligtes at anerkende, at de solidarisk eller hver for sig er erstatningsansvarlige over for Sagsøger for de det tab, som Sagsøger er blevet og/eller vil blive påført som følge af skattebetalinger og restskattebetalinger for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, jf.

§ 16, stk.

6 og

§ 16A, stk.

5 (tidligere stk. 6), for årene 2013 og 2014 dog kun for de skattebetalinger og restskattebetalinger som påhviler Sagsøger i medfør af SKAT’s afgørelse af den

1. februar 2018, jf. bilag AK, herunder restskattetillæg/procenttillæg og morarenter vedrørende restskatter for årene 2012, 2013, 2014 og 2017, samt fremrykket skattebetaling vedrørende forfald af Sagsøgers henstandssaldo 2017, ligesom de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende at være forpligtet at betale procesrente af Sagsøgers tab fra anlæg af nærværende retssag og til betaling sker. Påstanden er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation. Accura Advokatpartnerselskab, Advokataktieselskab Accura, advokat Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse. Frifindelsespåstanden er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation. Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk.
2. Oplysningerne i sagen 3 Sagsøger overvejede i 2011 at erhverve 50 % af Båd
3. Båd 1 var dengang ejet af Virksomhed A/S 1, som ultimativt var ejet af Vidne
4. Erhvervelsen af Båd 1 var påtænkt at skulle ske ved, at Sagsøger via ét af ham kontrolleret selskab skulle erhverve 50 % af aktierne i Virksomhed P/S i umiddelbar forlængelse af Virksomhed A/S 1 apportindskud af Båd 1 til Virksomhed P/S. Heref-ter ville Virksomhed P/S og dermed Båd 1 ultimativt være ejet 50-50 af Sagsøger og Vidne 1 gennem deres respektive selskaber. Vidne 1's rådgivere havde udarbejdet et oplæg med udkast til doku-menter. Sagsøger søgte juridisk rådgivning og bistand hos advokat Sagsøgte 2, der var advokat og Stilling i Accura Advokatpartnerselskab. Følgende fremgår af Sagsøgers mail af
5. marts 2011 til Sagsøgte 2: ” …Vi skal gå videre med Virksomhed P/S. Vedhæftet er Vidne 1's oplæg. Vi bør hurtigst muligt tage et møde herom. Gider du læse oplægget igennem og oplyse om det evt. Overhoved kan bruges?...” Der var herefter dialog mellem Sagsøger og advokat Sagsøgte 2 om den påtænkte struktur, hvorunder Sagsøgte 2 ved mail af
6. marts 2011 advarede Sagsøger om, at arrangementet kunne have alvorlige skattemæssige konsekvenser for ham. Af mailen fremgår: ”… Som du kan se går det ret stærkt på den anden side med at få dette lukket. Der er tale om en investering til DKK 100 mio. kombineret med en struktur som kan have seriøse skattemæssige konsekvenser for dig, hvis ikke det bliver skruet rigtigt sam-men. Jeg har møde med min skatteafdeling i morgen for at få verificeret, om du overho-vedet kan gå i denne struktur med en forventning om at få samme lempelige skattemæs-sige behandling som Vidne
7. Jeg tror, at vi må holde os for øje, at det som Vidne 1 har kunnet komme igennem med over for SKAT ikke nødvendigvis vil være det samme for dig som ny investor og ”medarbejder” i dette setup. Vi skal nok arbejde så hurtigt som det kan lade sig gøre, men du bør ikke lade presse til at underskrive en af de første par dage, fordi Vidne 1 gerne vil have lukket handlen her og nu. Det var jo også sidst en del af proces-sen at det skulle gå meget hurtigt det hele – det skal vi ikke ligge under for …” Advokat Sagsøgte 2 gjorde endvidere i mail af
8. marts 2011 til Sagsøger opmærksom på, at de skulle være ekstremt forsigtige med arrangemen-tet, idet der kunne blive tale om en astronomisk beskatning, hvis skattemyndig-hederne måtte finde, at han havde rådighed over båden. Af mailen fremgår: 4 ”… Til orientering kommer Person 1 [Vidne 1's revisor, rettens ind-sætning] indtil os på mandag eftermiddag for at forklare Vidne 1's skattemæssige setup og drøfte den nye struktur. Person 1 forstår godt, at vi er ekstremt forsigtige med skatten på dette set-up, fordi han jo selv igennem de sidste 15 år har levet med at ramme den rigtige balance i forhold til SKAT. Efter vores møde på mandag vil mine skattefolk kunne komme tilbage med en struktur og beskrivelse af hvordan skatten kan håndteres. Det er lykkedes Vidne 1 at komme uden om reglerne om fritidsskibe, fordi skibet er så stort, at SKAT har accepteret, at det er et flydende hotel. Det er ikke givet, at en anden skatteafdeling endsige højere ligningsmyndigheder vil have samme opfattelse af dit ejerskab, fordi du måske godt kunne have et skib i denne størrelse som fritidsskib. Beskatningen på fritidsskibet er 2 % pr. uge af værdien af det gode man får stillet til rådighed af sit selskab. Endvidere har der været praksis for at skibe kan være stillet til rådighed også i perioder, hvor man ikke bruger det men altså blot kunne have brugt det. Dermed kan det blive rigtig mange uger henover et år, at skibet står til rådighed og derfor kan beskatningen bliver helt astronomisk, hvis du risikerer at komme ind i dette regelsæt. Vi kan ikke indgå aftalerne inden vi er sikre på, at dette ikke vil ske. …” Sagsøger og advokat Sagsøgte 2 besluttede, at advokat Sagsøgte 2 skulle lave et komplet aftalesæt i stedet for Vidne 1's ud-kast til dokumenter. Advokat Sagsøgte 2 fremsendte herefter den
9. marts 2011 kl. 18.28 mail til Sagsøger vedhæftet administrationsaftale, vedtægter, sælgergaranti, ejeraftale og overdragelsesaftale. Af Sagsøgte 2's mail fremgår: ”… Vi har udarbejdet et komplet aftalesæt vedrørende Holdingselskab ApS' erhvervelse af 50 % af Virksomhed P/S og de tilhørende aktiviteter. De fleste af aftalerne er godkendt af Person
10. Han mangler blot at godkende administrationsaftalen og vedtægterne. … Som nævnt tidligere er den skattemæssige behandling af dit medejerskab af Virksomhed P/S kri-tisk. Vi er i gang med at udarbejde et lille notat, som beskriver den risiko, som er for-bundet med strukturen. Notatet fremsendes senest i morgen tidlig, hvorefter vi kan drøfte det på telefon eller under et eventuelt møde …” Ca. tre timer senere – den
11. marts 2011 kl. 21.21 – sendte advokat Sagsøgte 2 et skattenotat til Sagsøger. Skattenotatet er dateret den
12. marts 2011 og er udarbejdet af Accura ved daværende Stilling cand.merc.jur. Sagsøgte 1 og advokat Person
13. Af notatet fremgår: 5 ” NOTAT Køb af aktier i Virksomhed P/S Skattemæssige overvejelser 1 FAKTUELLE OPLYSNINGER Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApS (herefter "Holdingselskab ApS") at erhverve 50% af yachten Båd
14. Erhvervelsen skal ske via et køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S, CVR nr., som indtil overdragelsen er ejet af Virksomhed A/S 1 (herefter "Virksomhed A/S 1"). Båd 1 blev erhvervet som nybygget af Virksomhed A/S 1 i
15. Båd 1 er efterfølgende blevet anvendt til udlejning på korttidsbasis med mandskab, idet der er sket markedsføring og chartring gennem Virksomhed Ltd.
16. Virksomhed A/S 1 har siden 1994 drevet virksomhed med udlejning af luksusyachter og multi-purpose skibe, idet Virksomhed A/S 1 udover Båd 1 har ejet eller fortsat ejer 4 andre yachter og skibe. Virksomhed A/S 1 er ultimativt ejet af Vidne 1, som hidtil har været aktivt involveret i driften og administrationen af bl.a. Båd
17. Det er hensigten, at Sagsøger efter erhvervelsen af aktierne i Virksomhed P/S ligeledes skal være aktivt involveret i driften i Båd 1 via Holdingselskab ApS. Fordelingen af arbejdsopgaver vil blive detaljeret beskrevet i en administrationsaftale, der vil blive indgået mellem Virksomhed P/S, Virksomhed A/S 1 og Holdingselskab ApS. Driften af Båd 1 har ifølge det oplyste været overskudsgivende i 2007-2008, men underskudsgivende i 2009-
18. Vi har modtaget en kopi af en kontrolrapport fra SKAT vedrørende Virksomhed A/S 1 for ind-komståret
19. Heri bekræfter SKAT, at Båd 2 og Båd 1 har karakter af driftsaktiver. Endvidere anfører SKAT, at Vidne 1 efter en konkret vurdering ikke skal be-skattes af fri rådighed over yachterne, hvilket bl.a. baseres på forudsætning om, at Vidne 1 alene må befinde sig om bord på yachterne for at vise dem frem for inter-esserede lejere eller købere. Endvidere har vi modtaget en kopi af et brev fra SKAT, hvoraf det fremgår, at Virksomhed A/S 1's regnskabsgrundlag for årene 2007-2009 er blevet gennemgået, og at SKAT ikke har haft nogen bemærkninger hertil. Herunder fremgår det, at SKAT har accepteret den selvangivne værdi af Vidne 1's private brug af Båd 1, som ifølge de mod- 6 tagne oplysninger fra Person 1 var opgjort til EUR 50.
20. Beløbet vedrører ifølge det oplyste Vidne 1's anvendelse af Båd 1 i en uge, i forbindelse med at prominente gæster var inviteret med på en sejltur. Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konsekvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S. 2 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER Nedenstående redegørelse kan sammenfattes som følger: • Hvis Sagsøger efter købet af aktierne i Virksomhed P/S omfattes af reglerne i

§ 16A, stk.

6, fordi han anses for personligt at have "rådighed"over Båd 1, vil dette kunne få alvorlige skattemæssige konsekvenser for både Holdingselskab ApS og Sagsøger. • Anvender ejerne alene Båd 1 privat i begrænset omfang og mod fuld betaling via Virksomhed Ltd. 1, bør dette ikke i sig selv medføre negative skattemæssige konsekvenser. Der foreligger dog en lille risiko for, at SKAT vil have en anden opfattelse. • Hvis driften af Båd 1 over en længere periode giver underskud, vil dette forøge risikoen for, at Sagsøger vil blive beskattet af "rådigheden" over Båd 1, uanset at ejerne alene anvender Båd 1 privat mod fuld betaling. • Anvendes Båd 1 privat af ejerne, uden at der sker fuld betaling, resulterer det i en væsentlig forøgelse af risikoen for, at Sagsøger vil blive beskattet af "rådigheden" over Båd 1. • Vi anbefaler en bestemmelse i ejeraftalen om, at privat anvendelse altid skal ske ved chartring gennem Virksomhed Ltd. 1 på markedsvilkår. Nedenfor i punkt 3 og 4 er nærmere redegjort for skattereglerne samt de vurderinger, der er sammenfattet ovenfor. Sammenfatningen bør læses i sammenhæng med de føl-gende bemærkninger. 3 BESKRIVELSE AF RELEVANTE SKATTEREGLER Transaktioner mellem fysiske personer og deres underliggende kontrollerede selskaber skal ske på markedsmæssige vilkår. Dette indebærer, at såfremt en hovedaktionær an-vender et aktiv ejet af det underliggende selskab, da skal hovedaktionæren foretage en markedsmæssig betaling til selskabet, Sker dette ikke, vil aktionæren blive beskattet af værdien af brugsretten som (maskeret) udbytte, mens selskabet vil blive beskattet af den fiktive indtægt. Dette følger af den generelle bestemmelse i

§ 2

. Endvidere indeholder skattelovningen specifikke bestemmelser vedrørende beskatning af hovedaktionærer, der får stilles bl.a. en båd til rådighed for privat anvendelse, jf.

§ 16A, stk.

6. Bestemmelsen indebærer, at en kontrollerende hovedaktio- 7 nær, der kan råde over en lystbåd ejet af selskabet, skal beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum. Beskatningen sker som personlig indkomst. Endvidere vil det kontrollerede selskab blive beskattet af et tilsvarende beløb medmindre det kan godtgø-res, at der er tale om en lønudbetaling. I modsætning til

§ 2

, sker beskatningen efter

§ 16A, stk.

6, på baggrund af hovedaktionærens blotte "rådighed" over en båd ejet af det kontrolle-rede selskab. Dette indebærer, at der kan ske beskatning ikke alene i de uger, hvor hovedaktionæren faktisk anvender båden privat, men også uger hvor hovedaktionæren kunne have valgt at anvende båden. Forudsættes det eksempelvis, at en båd udlejes af et selskab 20 uger i løbet af et år, mens hovedaktionæren alene har anvendt båden 2 uger i løbet af året, vil hovedaktionæren, hvis denne er omfattet af

§ 16A, stk.

6, blive beskattet i 32 uger og ikke alene de 2 uger, hvor lystbåden faktisk er blevet anvendt. Hvis båden i eksemplet ovenfor er købt for DKK 200 millioner, da vil hovedaktionæren blive beskattet som personlig indkomst af et beløb på DKK 128 millioner (64% af DKK 200 millioner), svarende til en effektiv beskatning på DKK 71,7 millioner. Hertil kom-mer en eventuel beskatning i selskabet af en fiktiv indtægt på DKK 128 millioner, sva-rende til en effektiv beskatning på DKK 32 millioner. I forbindelse med købet af anparterne i Virksomhed P/S, vil Sagsøger blive omfattet af personkredsen i både

§§ 2og 16 A, stk.

6. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Sagsøger per automatik vil blive beskattet, idet

§§ 2forud-sætter en faktisk privat anvendelse, mens § 16 A, stk.

6, forudsætter, at Båd 1 an-ses for at være blevet stillet til rådighed for Sagsøgers private benyttelse. Da de skattemæssige konsekvenser af at blive omfattet af særligt

§ 16A, stk.

6, i det påtænkte setup vil være meget væsentlige og arbitrære, bør det inden købet af aktierne i Virksomhed P/S nøje vurderes, hvorvidt der foreligger en risiko for, at disse regler kan bringes i anvendelse af SKAT, jf. vores gennemgang i punkt 4 netop nedenfor. 4 VURDERING AF DE SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR Sagsøger 4.1 Generelt om de skattemæssige risici i den fremtidige ejerstruktur Som det fremgår ovenfor i punkt 1, er Vidne 1 historisk set ikke blevet beskat-tet af de i punkt 3.1 nævnte bestemmelser (bortset fra ovennævnte beløb på EUR 50.000). Holdingselskab ApS' køb af 50% af aktierne i Virksomhed P/S indebærer imidlertid en række ændringer i det eksisterende setup. Følgende skal i den forbindelse kan fremhæves: 8 - Båd 1 overgår fra at ligge i et selskab, som over en længere årrække har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af en flerhed af skibe, til at ligge i en selvstændig juridisk enhed, der udelukkende ejer Båd 1 - Der indtræder en ny ultimativ (med)ejer af Båd 1, som ikke har den samme historik i forhold til involvering i drift af skibe som den hidtidige eneejer, og som må formodes at ville ønske at anvende Båd 1 til privat brug i et vist omfang Det skal i den forbindelse overvejes, hvorvidt Holdingselskab ApS' overtagelse vil kunne få betydning for vurderingen af, hvorvidt der skal ske beskatning At Vidne 1 historisk set ikke er blevet beskattet i personligt regi er i første række en konsekvens af, at SKAT konkret har vurderet, at driften af bl.a. Båd 1 skulle anses for erhvervsmæssig, og dermed ikke er købt med henblik på at dække Vidne 1's private behov. Båd 1 er således hidtil ikke blevet anset for at være en lystbåd, men derimod et erhvervsmæssigt anvendt fartøj til passagerbefordring. Endvidere er ikke-beskatningen en konsekvens af, at der ifølge det til SKAT oplyste ikke har været nogen form for privat anvendelse af Båd 1 (heller ikke mod betaling). Selve det forhold, at Båd 1 lægges ind i Virksomhed P/S bør isoleret set ikke indebære, at SKAT ændrer den allerede foretagne vurdering af, at driften af Båd 1 skal anses for at være erhvervsmæssig. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at SKATs hidtidige vurdering er baseret på en gennemgang af regnskabet for Virksomhed A/S 1 i årene 2007-2009, hvoraf driften af Båd 1 gav overskud i årene 2007 og 2008. Driften af Båd 1 har ifølge det oplyste været underskudsgivende i 2009 og 2010. Såfremt driften fortsætter med at være underskudsgivende i flere efterfølgende år, kan det uanset den fortsatte professionelle tilrettelæg-gelse af setup´et ikke udelukkes, at SKAT på et senere tidspunkt vil ændre vurdering af, hvorvidt driften af Båd 1 kan anses for at være erhvervsmæssig. Hvis driften af Båd 1 på et fremtidigt tispunkt ikke længere anses for at være erhvervsmæssig, indebærer det ikke automatisk, at Sagsøger herefter skal beskattes af rådigheden over Båd 1. Det er dog et af flere momenter, der lægges vægt på ved vurderingen af, om Sagsøger anses for at have privat rådighed, og dermed skal be-skattes efter

§ 16A, stk.

1. Uanset at tilrettelæggelsen af driften foretages uændret, og uden at der sker nogen fak-tisk privat anvendelse, indebærer arrangementet dermed en (om end mindre) latent skattemæssig risiko for fremtidig personlig beskatning af Sagsøger, alene som følge af manglende rentabilitet. Risikoen kan elimineres ved at sælge Båd 1 såfremt det efterfølgende viser sig, at driften ikke kan blive rentabel. 9 4.2 Betydningen af at Båd 1 anvendes privat af ejerne Det må antages, at begge de bagvedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat. Dette indebærer en ændring i forhold til de oplysninger, som SKAT har lagt til grund i forbindelse med de tidligere kontroller af Virksomhed A/S
2. De foreliggende udtalelser fra SKAT er således baseret på en antagelse om, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt har anvendt Båd 1 privat – hverken med eller uden betaling. Det skal derfor overvejes, hvorvidt det forhold, at de bagvedliggende ejere vælger at anvende Båd 1 privat en del af året, kan få skattemæssige konsekvenser. Der må i denne forbindelse sondres mellem, om anvendelsen sker med eller uden betaling. 4.2.1 Privat anvendelse uden betaling til Virksomhed P/S Såfremt den ene eller begge de bagvedliggende ejere vælger at anvende Båd 1 privat uden at foretage betaling til Virksomhed P/S, vil der som minimum ske beskatning som (maskeret) udbytte hos den/de pågældende svarende til markedsværdien af anvendelsen, ligesom Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 vil kunne beskattes af den manglende indkomst. Selve det forhold, at der konstateres privat anvendelse af Båd 1 kan endvidere med-føre, at SKAT anser de bagvedliggende ejere for at have privat rådighed med den meget alvorlige konsekvens, at der sker beskatning efter

§ 16

A. Dette vil som ovenfor beskrevet indebære, at der i værste fald sker beskatning ikke alene for den peri-ode, hvor Båd 1 faktisk er blevet konstateret anvendt privat, men samtlige de uger, hvor Båd 1 ikke er blevet udlejet. Da der er to bagvedliggende ejere, vil beskatnin-gen skulle fordeles mellem dem baseret på et skøn over fordelingen af brugsretten. Det er derfor helt afgørende, at ingen af ejerne på noget fremtidigt tidspunkt anvender Båd 1 privat uden betaling, idet dette i værste fald vil kunne have fatale skattemæs-sige konsekvenser for begge parter. 4.2.2 Privat anvendelse med betaling til Virksomhed P/S Hvis den private anvendelse i stedet sker mod fuld betaling, bør det efter vores vurde-ring ikke få yderligere skattemæssige konsekvenser. Denne vurdering er baseret på, at SKAT i den modtagne skrivelse af 17. november 2009 vedrørende indkomståret 2007 for Virksomhed A/S 1 anfører følgende om driften af Båd 2 og Båd 1: "(…) Det fremgår bl.a., at ejeren m.v. kun må befinde sig ombord for at vise den frem for interesserede købere eller lejere. (…) SKAT skal derfor oplyse, at såfremt hovedanpartshaveren i øvrigt er ombord, skal det ske på samme vilkår som når en lejer er om- 10 bord, alternativt anses en fordel at være skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4 og

§ 2

(…)" Herved synes SKAT at have tilkendegivet, at

§ 16A ikke vil finde anvendelse i tilfælde af privat brug af Båd 1.

Det er dog i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at SKATs udtalelse er baseret på en forudsætning om, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt ville anvende Båd 2 og Båd 1 privat, samt at driften af Båd 2 og Båd 1 i øvrigt anses for at være erhvervsmæs-sig. Da en privat anvendelse strider mod de faktuelle oplysninger, som SKAT har baseret sine hidtidige udtalelser på, kan det ikke fuldstændig udelukkes, at den private anven-delse i sig selv vil resultere i en ændret skattemæssig vurdering. Endvidere kan det ikke udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende foretager kontrol af Virksomhed P/S, kan have en anden opfattelse af reglernes anvendelse. Henset til, at der er sket ændringer i ejerstrukturen og den faktiske anvendelse af Båd 1, er det ikke sikkert at ejerne vil kunne støtte ret på den tidligere afgivne udtalelse fra SKAT. Sammenfattende er det vores vurdering, at en begrænset privat anvendelse mod fuld betaling til Virksomhed P/S ikke bør medføre negative skattemæssige konsekvenser. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at SKAT vil være af den modsatte opfattelse, og ønsker at beskatte ejerne af rådigheden i medfør af

§ 16A, stk.

6. Så længe drif-ten af Båd 1 fortsat anses for at være erhvervsmæssig, idet driften er eller kan påvi-ses at blive rentabel, må risikoen dog anses for at være lille. Baseret på de foreliggende oplysninger om de gentagne kontrolbesøg fra SKATs side må det antages, at SKAT vil holde et vågent med Virksomhed P/S, og at der således er en væsentlig risiko for efterfølgende kontrolbesøg. Med henblik på at sætte ejerne i stand til om nødvendigt at kunne dokumentere overfor SKAT, at der alene er sket privat anven-delse mod fuld betaling til Virksomhed P/S, kan det anbefales løbende at føre logbog. 4.3 Anbefalinger til indholdet af ejeraftalen Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af ejerne kan disponere privat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling. Vælger den ene part i strid med bestemmelsen at anvende Båd 1 privat, vil den an-den part i forbindelse med en eventuel efterfølgende skattesag kunne anvende det argu-ment, at den anden part forbrød sig mod ejeraftalen. Herved vil der være et bedre 11 grundlag for at sikre, at den ene ejers private anvendelse af Båd 1, ikke vil få den konsekvens, at den anden ejer bliver rådighedsbeskattet efter reglerne i

§ 16A, stk.

1. 5 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Vi håber, at ovenstående har givet et godt overblik over de skattemæssige overvejelser i forbindelse med det påtænkte køb af aktier i Virksomhed P/S …” Den
2. marts 2011 underskrev Sagsøger forskellige dokumenter, herunder overdragelsesaftale, ejeraftale og administrationsaftale vedrørende erhvervel-sen af Båd 1, og den
3. april 2011 underskrev Sagsøgte 2 Closing memorandum af
4. april 2011 og tillæg til overdragelsesaftale og ejeraftale date-ret den
5. marts 2011 i henhold til fuldmagt udstedt af Sagsøger den
6. marts
7. Sagsøgte 2 sad herefter i Virksomhed P/S' bestyrelse i perioden fra den
8. april 2011 til den
9. august
10. Den
11. december 2012 sendte advokat Sagsøgte 2 en mail til Sagsøger vedhæftet selskabsdokumenter til brug for en kapitalforhøjelse til køb af Båd 3, der skulle handles over i Virksomhed P/S. Der er fremlagt mailkorrespondance for perioden 2013 til december 2014 mel-lem blandt andre Sagsøger, Sagsøgte 2 og Vidne 1 om samarbejdet, brugen og driften af Båd
12. Accura har faktureret Sagsøgers selskaber samlet over 11 mio. kr. for advo-katbistand. Den
13. april 2015 sendte SKAT agterskrivelse vedrørende blandt andet ind-komståret 2012 til Sagsøger, hvorefter SKAT anførte, at de agtede at træffe afgørelse om, at Virksomhed P/S var omfattet af bestemmelserne i lig-ningslovens § 2, stk. 2, og at der skulle ske beskatning af værdien af den frie be-nyttelse af båden i medfør af

§ 16, stk.

1. SKAT traf herefter afgø-relse den
2. januar 2016, hvorefter Sagsøger skulle beskattes af fri båd for så vidt angår privat benyttelse i 40 dage for indkomstårene
3. Sagsøger klagede den
4. april 2016 over SKATs afgørelse. SKAT traf efterfølgende den
5. februar 2018 afgørelse om, at Sagsøger også for indkomstårene 2013 og 2014 skulle beskattes af værdien af fri båd for hen-holdsvis Båd 1 og Båd
6. Det er oplyst, at Sagsøger har klaget over 12 afgørelsen, og at afgørelsen er sat i bero på Østre Landsrets dom i skatteankesa-gen vedrørende indkomståret 2012, jf. nærmere herom nedenfor. Landsskatteretten tiltrådte ved afgørelse af
7. juli 2020, at Sagsøger i ind-komståret 2012 skulle beskattes af værdien af fri båd i medfør af

§ 16, stk.

6. Landsskatteretten tiltrådte imidlertid ikke SKATs opgørelse af det skattepligtige beløb, idet Sagsøger skulle beskattes af den fulde rådighed af båden. Af landsskatterettens afgørelse fremgår: ”… Landsskatterettens afgørelse En hovedaktionær der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). For hovedaktionærer er der indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf.

§ 16, stk.

6, 2. pkt. Værdien beregnes efter bestemmelsen i

§ 16, stk.

1. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk.
2. Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Højeste-rets dom af
3. maj 2005, offentliggjort som SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et sel-skab ejer en lystbåd, medfører, at en hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørel-sen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. I Roskilde byrets dom af
4. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.522.BR, fandt retten ud fra en konkret vurdering, at der var en formodning for, at to større både stod til rådighed for klageren, som ikke kunne sandsynliggøre, at bådene ikke var til rådighed. Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæ-ren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. skatteministeriets meddelelse af
5. september 2001, offentliggjort som SKM2001.363.DEP. Det anføres endvidere i skatteministeriets meddelelse af
6. september 2001, at: "[...] Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v. 13 [...]” Bestemmelsen om fri båd blev fremsat ved lovforslag nummer 237 af
7. marts
8. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremhæves det om definitionen af en lystbåd, at: "Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for bad, der anvendes i fritidsøje-med." I Vestre Landsrets dom af
9. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR, anså retten en luksusyacht for et lystfartøj efter momslovens regler, da retten henså til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning. Af Landsretten begrundelse fremgår blandt andet følgende: "Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål." Landsskatteretten finder, at Båd 1 i

forstand er at anse for en lystbåd. Landsskatteretten lægger særligt vægt på bådens konstruktion, indretning og anvendelse. Det forhold, at båden efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib, udelukker ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd. Klagerens anbringende om, at båden ikke ville være omfattet af lov om afgift af lystbådsforsikringer, ændrer ikke herved. Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren i det påklagede indkomstår har haft rådighed over båden. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S og Virksomhed Ltd. 1 samt aftalegrundlaget mellem Virksomhed P/S, Virksomhed A/S 1 og Virksomhed ApS 1 ikke afskærer klagerens rådighed over båden. Det af klageren anførte om, at klageren alene er passiv investor, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har desuden lagt vægt på, at klageren i det indklagede år har anvendt båden pri-vat i 40 dage. Klagerens ejerskab af båden "Båd 4" ses ikke at ændre ved rådigheden over Båd 1. Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri båd efter

§ 16, stk.

6. 14 Ved opgørelsen af det skattepligtige beløb efter

§ 16, stk.

6, bemærker Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af rådigheden over båden og ikke af hans faktiske benyttelse af båden. Det følger af

§ 16, stk.

6, 2.-

1. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri båd er en formodning for, at båden er til rådighed hele året, at den skattepligtige værdi skal fordeles mellem flere hovedaktionærer, og at den skattepligtige værdi skal nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af
2. pkt., eller som ikke er nærtstående. Af bestemmelsen fremgår ikke andre forhold, der kan begrunde en nedsættelse af antallet af dage, hvor båden kan anses for at have været til rådighed for hovedaktionæren. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri båd for klageren anses klageren efter formodningsreglen derfor for at have haft båden til rådighed hele året. Der skal imidler-tid ske nedsættelse med det antal dage, hvor båden har været udlejet til
3. mand. Det herefter resterende antal dage fordeles ligeligt mellem klageren og medejeren af Virksomhed P/S, da de ifølge det oplyste hver ejer 50 % af Virksomhed P/S. SKAT har i den påklagede afgørelse fundet, at de perioder, hvor båden har været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder eller har ligget i havn uden kun-der eller været besøgt erhvervsmæssigt af ejerne, ma anses for en del af den erhvervs-mæssige virksomhed, hvorfor disse perioder ikke skal medtages i forbindelse med opgø-relsen af den skattepligtige værdi. Landsskatteretten kan ikke tiltræde, at disse perioder ikke skal medregnes i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige værdi. Det er således uden betydning for opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri båd, om båden har været på værft, været under transportsejlads mellem to kunder eller har lig-get i havn uden kunder eller været besøgt erhvervsmæssigt af ejerne. Retten bemærker herved, at båden som følge af klagerens private anvendelse af båden ikke kan anses for udelukkende anvendt erhvervsmæssigt. Landsskatteretten kan derfor ikke tiltræde SKATs opgørelse af det skattepligtige beløb på 24.818.880 kr. efter

§ 16, stk.

6, idet der i denne opgørelse ikke er taget højde for samtlige de perioder, hvor båden har været til klagerens rådighed. Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at Landsskatteretten hjemvi-ser SKATs afgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skat- 15 testyrelsen træffer afgørelse om den skattepligtige værdi af fri båd for klageren, således at der medregnes samtlige de perioder, hvor båden har været til klagerens rådighed. …” Skattestyrelsen har herefter ved skrivelse af

1. januar 2021 fremsendt forslag til ændring af Sagsøgers skat for indkomståret 2012, således at han beskattes med yderligere værdi af fri båd på 69.994.809 kr. Skattestyrelsen varslede end-videre ved skrivelse af
2. marts 2021, at Sagsøgers skat for blandt andet ind-komståret 2017 skulle ændres som følge af landsskatterettens afgørelse. Det er oplyst, at Skattestyrelsen den
3. maj 2021 har truffet afgørelse for indkomståret 2017, og at afgørelsen er indbragt for Landsskatteretten. Ved dom af
4. december 2022 stadfæstede Københavns Byret landsskatteret-tens afgørelse. Byretten lagde til grund, at Sagsøger havde haft adgang til at benytte Båd 1 i 2012, og at han rent faktisk i flere uger anvendte båden pri-vat. Retten var derfor enig i, at Sagsøger efter

§ 16A, stk.

6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skulle beskattes som om, han havde Båd 1 til rå-dighed hele året med nærmere angivne fradrag på i alt 77 dage. Af byrettens begrundelse og resultat fremgår: ”… Rettens begrundelse og resultat Virksomhed P/S erhvervede Båd 1 den 17. marts 2011 for 223.728.000 kr. Landsskatteretten har afgjort sagen efter de dagældende bestemmelser i

§ 16A, stk.

6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6. Spørgsmålet for retten er, om bestemmelserne kan anvendes i nærværende sag, herunder om det blandt andet kan lægges til grund, at Båd 1 er en lystbåd omfattet af bestemmelsen, og om Sagsøger, der var hoved-aktionær i Virksomhed ApS 1, der ejede halvdelen af Virksomhed P/S, som hovedaktionær i indkomståret 2012 har haft båden stillet til rådighed. Båd 1 er stor sejlbåd med en længde på 53,80 m og en bredde på 10,72 m. Retten lægger efter oplysningerne om bådens konstruktion, indretning og fremtoning til grund, at den er bestemt til fritids- og lystformål for et meget eksklusivt og købedygtigt segment. På den anførte baggrund finder retten, at Båd 1 er en lystbåd omfattet af

§ 16A, stk.

6 (nu stk. 5). Den omstændighed, at Virksomhed P/S erhvervede Båd 1 med det erklærede formål at leje båden ud, hvilket i 2012 skete i 77 dage, eller at båden i det danske skibsregister ville blive registreret som et ”lastskib” , kan ikke føre til en anden vurdering. Tilsvarende gælder den omstændighed, at Båd 1 ikke ville være omfattet af loven om afgift af lystbådsforsikringer. Det følger af ordlyden af

§ 16, stk.

6, at hvis en lystbåd er stillet til rådighed for blandt andet en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ”anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året” . Det fremgår endvidere 16 af bestemmelsen, at ”den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer.” Retten finder henset til bestemmelsens ordlyd, at formodningsreglen om ”rådighed hele året” blandt andet omfatter de perioder, hvor lystbåden er på værft, eller hvor båden er på en transportsejlads mellem to havne for at blive stillet til rådighed for en ny lejer. Retten har lagt vægt på blandt andet, at Højesteret i dommen UfR 2005.2427 har statueret, at det ikke er afgørende, om den pågældende skatteyder rent faktisk har benyttet båden, men om den pågældende har haft adgang til at benytte båden. Efter bevisførelsen finder retten, at der er det fornødne sikre grundlag for at lægge til grund, at Sagsøger har haft adgang til at benytte Båd 1 i indkomståret 2012, og at han rent faktisk i 2012 i flere uger anvendte båden privat, herunder sammen med sin daværende kæreste. Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på de oplysnin-ger, som Sagsøgers revisor meddelte SKAT den

1. juni
2. Det lægges efter Sagsøgers forklaring til grund, at oplysningerne om de private charterperioder i ja-nuar, marts og juni 2012 var afstemt med ham. Sagsøgers forklaring i retten i denne sag om baggrunden for at give oplysninger til SKAT om den private brug, som nu ifølge Sagsøger ikke var korrekte, kan under de foreliggende omstændigheder ikke tillægges betydning. Tilsvarende gælder Sagsøgers nye oplysninger om, at al hans sejlads med Båd 1 i 2012 var erhvervsmæssig. Den omstændighed, at det fremgår af et mødereferat af
3. november 2014 fra SKAT, at ”SKAT som udgangspunkt kan anerkende, at driften [af Båd 1] skattemæssigt an-ses som erhvervsmæssig” kan under de foreliggende omstændigheder, hvor det som an-ført ovenfor lægges til grund, at Sagsøger har anvendt Båd 1 i private charter-perioder, ikke føre til, at der ikke er grundlag for at anvende

§ 16A, stk.

6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk.

1. Tilsvarende gælder med samme begrundelse Sagsøgers anbringender om, at han i forvejen personligt ejede lystbåden Båd 4, samt hans anbringender om, at Vidne 1 forhindrede ham i at bruge Båd 1 eller de afgørelser af skattemæssig karakter, som SKAT skulle have truffet over for Vidne
2. Som følge af det anførte tiltræder retten, at Landsskatteretten med den i afgørelsen af
3. juli 2020 anførte begrundelse har statueret, at Sagsøger efter

§ 16A, stk.

6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skal beskattes som om, at han havde Båd 1 til rå-dighed hele året med fradrag af de 77 dage, hvor båden var udlejet til

1. mand og fradrag af de 750.000 kr., som Sagsøger har betalt for sin brug af båden. Ved beskatningen skal der endvidere tages højde for, at Sagsøger alene ejede 50% af Virksomhed P/S. …” Sagsøger har anket byrettens dom til landsretten. Den berammede hoved-forhandling i november-december 2024 blev udsat, og skatteankesagen verserer derfor fortsat. Københavns byret har ved kendelse af
2. januar 2025 bestemt, at 17 den foreliggende ansvarssag ikke skal udsættes på en endelig afgørelse i skat-tesagen. Det er oplyst, at Båd 3 blev solgt i 2014, og at Båd 1 blev solgt i
3. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte 2, Sagsøgte 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1 og Vidne
4. Sagsøger har vedstået sin forklaring, som den er gengivet i Københavns Byrets dom af
5. december
6. Oplysningen i hans forklaring,
7. afsnit,
8. linje, om, at Sagsøgte 2 fortalte om 2 procent-beskatningen i slutnin-gen af 2010 er dog ikke korrekt. Det var i marts 2011, at Sagsøgte 2 sendte en mail om 2 procentbeskatningen. Han har brugt Sagsøgte 2 som advokat siden
9. Sagsøgte 2 har siden været hans advokat i forbindelse med alle de virksomheder, han har været involveret i. De havde et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Han løfter Sagsøgte 2 fra sin tavshedspligt i relation til deres klient-forhold. Vidne 1 kom med et udkast til aftale, som blev sendt til ham ved Person 3's mail af
10. marts 2011 med vedhæftede filer. Vidne 1 ville gerne have handlen med Båd 1 på plads hurtigst muligt. Da han modtog mailen, skimmede han den hurtigt igennem. Det var en meget ensidig aftale, og den havde ikke en standard, som han var vant til. Han videresendte mailen til Sagsøgte 2, der svarede tilbage, at Vidne 1's op-læg ikke kunne bruges til noget, hvilket han var enig i. Han skrev i mail af
11. marts 2011 til Sagsøgte 2, at ”Vi skal gå videre med Virksomhed P/S… ”. Han mente hermed, at de skulle gå videre med processen, men der var mange forhold, der skulle undersøges først, i forhold til om han kunne og ville erhverve sådan en båd. Sagsøgte 2 råbte ved mail af
12. marts 2011 ”vagt i gevær” i forhold til de skattemæssige forhold ved at erhverve båden. De havde vist også forinden da telefonisk talt om, at der kunne være et stort problem, og at det var noget, Sagsøgte 2 måtte tage sig af. Han var som følge af Sagsøgte 2's mail af
13. marts 2011 tæt på at miste interessen for investeringen i Båd
14. Han havde ikke nærmere kendskab til de skatteretlige regler, og hvis det var rigtigt, at han risikerede en astronomisk beskatning, var det på ingen måde en virksomhed, der kom til at tjene penge. Så det er klart, at det skulle undersøges. 18 Efter Sagsøgte 2's mail af
15. mail 2011 kontaktede han Vidne 1 og sagde, at det ikke var en forretning, han ønskede at gå videre med. Vidne 1 pressede på og sagde, at han selv havde haft besøg af skat flere gange. Vidne 1 foreslog, at hans regnskabschef, revisor Person 1, tog en snak med Sagsøgte 2 herom. Han deltog ikke i mødet med Person
16. Det var noget, Sagsøgte 2 lige så godt kunne tage sig af. Sagsøgte 2 gav ham efterføl-gende en orientering om, hvordan mødet var gået, og det var Sagsøgte 2, der herefter lavede alle aftalerne. Det er ikke korrekt, at han og Vidne 1 allerede havde indgået en aftale på det tidspunkt. Han var ikke inter-esseret i at indgå i aftalen om at købe sig ind i virksomheden, hvis 2 procentreg-len kom i spil. Foreholdt Københavns Byrets dom af
17. december 2022, side 79, næstsidste af-snit, hvoraf fremgår, at Sagsøgte 2 under skattesagen havde forklaret, at ”Sagsøger havde besluttet sig for investeringen, og der forelå et udkast til aftale om overdragelse.” , forklarede han, at Sagsøgte 2 hermed må have hen-vist til, at Vidne 1 var kommet med et udkast til aftale, men der var ikke indgået nogen aftale, allerede inden han henvendte sig til Sagsøgte
18. 2 procentreglen blev først bragt på banen efterfølgende, og det mind-skede som nævnt hans interesse i forretningen. Skattenotatet var afgørende for, om handlen skulle gennemføres. Sagsøgte 2 fremsendte ved mail af
19. marts 2011 et komplet aftalesæt til ham og nogle timer senere skattenotatet. Det blev fulgt op af en opringning, hvor Sagsøgte 2 gennemgik notatet med ham. Sagsøgte 2 sagde indledningsvis, at det var meget mere positivt end forventet, og at der var grundlag for at gå videre med investeringen. Det var ikke ham, der havde givet Sagsøgte 1 de oplysninger, der lå til grund for skattenotatet. Det må have været Sagsøgte 2, der havde gjort det. Foreholdt skattenotatets punkt 4.2 om betydningen af, at Båd 1 anvendes privat af ejerne,
20. afsnit, hvoraf fremgår ”Det må antages, at begge de bagvedlig-gende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat ” forkla-rede han, at det kom frem, at der var en mulighed for at bruge Båd 1 privat i et vist omfang, men det var ikke baggrunden for hans interesse i investerin-gen. Det stod klart, at hvis han skulle bruge båden privat, var det mod betaling af markedsleje. Foreholdt Københavns Byrets dom af
21. december 2022, side 78,
22. afsnit, hvoraf fremgår, at Sagsøgte 2 under skattesagen havde forklaret: 19 ”Adspurgt hvorfor det ikke blev indføjet, at de ikke måtte bruge Båd 1, forklarede han, at han havde forstået Sagsøger sådan, at han kunne finde på at chartre skibet i en uge, og at der derfor ikke skulle være en sådan bestemmelse. ”, forklarede han, at det var helt korrekt. Han opfattede det sådan, at det var ligegyldigt, hvor ind-tægterne kom fra – altså om det var erhvervsmæssig udlejning eller privat ud-lejning – bare det skete til markedsprisen. Der var ikke i skattenotatet af
23. marts 2011 nogen begrænsning for, hvor meget han måtte bruge båden, så længe de betalte markedsleje for brugen af båden. Han gav den
24. marts 2011 Sagsøgte 2 fuldmagt til at underskrive alle aftaler samt øvrige dokumenter og foretage handlinger, som var nødven-dige i forbindelse med closing af overdragelsesaftalen. Han var formentlig i ud-landet det pågældende tidspunkt. Sagsøgte 2 havde jo i øvrigt hånd-teret skatteforholdene og alle øvrige forhold i relation til samtaler med Vidne 1 og hans revisor. Det var afgørende, at det var Sagsøgte 2 – og ikke Vidne 1 – der lavede alle aftalerne, fordi de skulle mat-che konklusionerne i skattenotatet. Strukturen skulle være rigtig, og det skulle i det hele taget bygges op på den rigtige måde for at komme uden om den lille ri-siko, der var ifølge skattenotatet. Hvis det blev bygget op rigtigt, var den lille ri-siko elimineret. Det blev begrundet med, at hvis han var 49 procents ejer, kom 2 procentreglen slet ikke i spil. Men da det var en 50/50 ejeraftale, skulle det håndteres på en anden måde ved, at Vidne 1 fortsat var administra-tor, det vil sige han havde råderetten over båden, og Sagsøger skulle have en kontrakt udleveret for at gå ombord – også selv om han arbejdede ombord. Sagsøgte 2 sagde, at hvis man gjorde det på den måde, var man bragt hen et sted, hvor der ikke længere var nogen risiko. Den første eller anden gang han skulle ombord, skrev han til Vidne
25. Derefter overlod han det til Sagsøgte 2 at indgå aftalerne. Vidne 1 gjorde sig vanskelig som administrator, og han ville derfor gerne have dokumentation og en advokat ind over. I øvrigt sad Sagsøgte 2 i bestyrelsen for selskabet på det tidspunkt, og det skulle alt sammen foregå kor-rekt. Sagsøgte 2 bistod ham således med de bookninger af hans char-teraftaler, som man kan se af den fremlagt korrespondance i sagen. Person 4, som der nævnes i hans korrespondance med Sagsøgte 2, var hans hustru. Han går stærkt ud fra, at Sagsøgte 2 var klar over hans brug af båden i 2012, 2013 og
26. Sagsøgte 2 sad som nævnt i bestyrelsen, og der blev mere eller mindre fremlagt en charteroversigt på hvert bestyrelsesmøde. Så vidt han husker, fremgår det også af årsregnskabet, hvem der har været om-bord, og hvem der har indbetalt charter til selskabet. Hvis det, han har foretaget sig, ikke var korrekt, er det i et vist omfang forhandlet af Sagsøgte 2, der har deltaget i alle bestyrelsesmøder, og som var med på stort set al korre- 20 spondance med Vidne
27. Sagsøgte 2 var orienteret om alt, hvad der foregik i selskabet. Han har efterlevet alt, hvad der stod i skattenotatet, herunder om kun at bruge skibet til markedsleje. Sagsøgte 2 har aldrig sagt til ham, at hans brug af båden ikke var i overensstemmelse med forudsætningerne i skattenotatet, el-ler at det, han betalte for chartrene, ikke var på markedsvilkår. Sagsøgte 2 har heller ikke kommenteret på den ”owners Price” med forbehold for charters på 50.000 euro for 14 dage til 3 uger, som han nævnte til Sagsøgte 2 i mail af
28. juli
29. Han havde Sagsøgte 2 med til alle bestyrelsesmøder, og Sagsøgte 2 havde rig mulighed for at sige til, hvis der var noget, han gjorde forkert. Sagsøgte 2 var også hans rådgiver i forbindelse med købet af Båd
30. Han meddelte Sagsøgte 2, at det var en god ide at købe båden. Det var i slutningen af 2012, og overtagelsen skete i januar
31. Vidne 1 og han var blevet enige om prisen. Det var formålet, at bå-den skulle renoveres og sælges med det samme, så der var en sandsynlighed for at tjene nogle penge på det. Salg og udlejning lå inden for virksomhedens formålsparagraffer. Sagsøgte 2 tog sig af hele handlen, og han deltog ikke selv. Der blev ikke lavet et nyt skattenotat i den forbindelse. Skattenotatet gik på selskabskonstruktionen/partnerselskabet og ikke på båden. Sagsøgte 2 sagde ikke, at der skulle laves ny skatterådgivning, og der blev ikke lavet ændringer eller tilpasninger af skattenotatet. Efter Sagsøgte 2 trådte ud af bestyrelsen i august 2013, var Sagsøgte 2 stadig hans advokat, og Sagsøgte 2 deltog fortsat i alle be-styrelsesmøderne. Det var noget af en overraskelse at få henvendelsen fra SKAT i eftersommeren
32. Sagsøgte 2 var involveret fra start til slut og deltog i møderne med skattevæsnet. Efter Sagsøger havde modtaget SKATs agterskrivelse, sagde Sagsøgte 2 til ham, at det nok var en god ide, at han ikke op-holdt sig på båden. Han har herefter ikke tilbragt en eneste dag på båden. Han kunne ikke sælge båden, fordi der var en 5-årig ejeraftale, og samarbejdet mel-lem ham og Vidne 1 var meget dårligt. Både Båd 1 og Båd 3 er blevet solgt. Handlerne blev gennemført af Sagsøgte
33. Sagsøgte 2 blev orienteret om SKATs agterskrivelse af
34. april 2015, hvor der blev varslet en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst. Han vidste ikke selv, hvordan han skulle håndtere SKATs agterskrivelse, så han rakte ud til sin revisor og til Sagsøgte
35. Han havde forinden konsulteret en skat-terevisor, fordi han agtede at flytte fra Danmark, og han spurgte også ham ind til, hvordan han skulle håndtere skattesagen. Han blev rådgivet til at tage en 21 skatteadvokat. Det endte med at blive advokat Vidne 5, som bistod ham i skattesagen. I mail af
36. maj 2015 gjorde advokat Vidne 5 ham opmærksom på, at der ef-ter advokatens opfattelse var sket ansvarspådragende rådgivning. Han videre-sendte mailen til Sagsøgte 2, der svarede, at ”Det er noteret ”. Der var en dialog mellem alle involverede parter. De havde en fælles interesse i, at skat-tesagen skulle lukkes ned, ikke mindst fordi alle havde en opfattelse af, at det ikke var en lystbåd men et flydende hotel/passagerskib. Accura hyrede advokat Person 5 til at repræsentere sig i ansvarssagen. Han havde selv Vidne 5 som advokat i skattesagen. På et tidspunkt blev alle enige om, at Landsskatterettens afgørelse skulle videreføres i retssystemet, og at advokat Person 5 var den bedst egnede til at føre skattesagen. Accura gav derfor afkald på deres advokat til fordel for sagen, og han var herefter repræsenteret af advokat Person
37. Sagsøgte 2 skrev ved mail af
38. januar 2020 til hans (Sagsøgers) medarbejdere: ”Tak for den fælles kamp gennem mere end 5 år! ”. Det var afslutnin-gen på deres samarbejde. Der har været ført to voldgiftssager mellem ham og Vidne
39. Den ene sag endte med, at han fik 10,5 mio. tilbage, fordi Vidne 1 i stor udstrækning havde udgiftsført private udgifter i selskabet. Adspurgt af modparten har han forklaret, at han har gennemlæst sin forklaring for Voldgiftsretten, der fremgår af voldgiftskendelsen af
40. oktober 2015, side 9ff, og at han vedstår forklaringen. Han har ikke gennemlæst sin forklaring, der er gengivet i voldgiftskendelsen af
41. marts 2015, side 22ff, og han kan ikke her og nu svare på, om han kan vedstå den forklaring også. Når han laver investeringer, udspringer interessen fra ham. Det er ham, der skal drive virksomheden. Når det kom til kontrakter og lignende, kom Sagsøgte 2 ind over. I 2011 havde han flere investeringsmuligheder, herunder tre hoteller og båden. Han havde allerede et fly sammen med Vidne 1, og da han nævnte for Vidne 1, at han overvejede udlejning og chartring af skibe, spurgte Vidne 1 ham om, hvorfor han ikke bare købte halvdelen af Båd
42. Han så det som en mulighed og spurgte til prisen. Vidne 1 pressede på, og han gik derfor ombord i januar 2011 og talte med kaptajnen og personalet, som er dem, der sælger chartrene. Efter han havde meddelt Vidne 1, at en pris på 34 mio. var uinteressant for ham, vendte 22 Vidne 1 tilbage og foreslog en pris på 30 mio. Han havde i mellemtiden fundet ud af, at Båd 3 var til salg for 20 mio. Det var en lidt ny-ere båd på samme størrelse, så en pris på 30 mio. var umiddelbart for meget for Båd 1-virksomheden. Han havde ikke selv erfaring med charters, og han konkluderede derfor, at det kunne koste ham dyrt at være alene om en virk-somhed med udlejning. Henset hertil og da han havde fået oplyst, at Vidne 1 var den bedste i branchen til chartring og udlejning af skibe, valgte han at købe sig ind i Vidne 1's virksomhed. Vidne 1 pressede på for, at der skulle indgås en ejeraftale, og derfor kom han med det første udkast til ejeraftale. Vidne 1 havde forinden telefonisk oplyst, at han havde et udkast til ejeraftale. Han havde ikke selv set udkastet, før det blev fremsendt den
43. marts
44. Han sagde til Vidne 1, at det var meget vigtigt, at ejeraftalerne kom fra ham, hvilket var i over-ensstemmelse med Sagsøgte 2's rådgivning. Han har på ingen måde været med til at lave den arbejdsfordeling, der fremgår af Vidne 1's udkast til ejeraftalen punkt 4 om administration. Vidne 1 havde ensidigt fastsat arbejdsfordelingen, herunder at han skulle have det daglige kommercielle arbejde for Virksomhed P/S. Foreholdt mail af
45. marts 2011 fra Person 6 til Sagsøger og cc. Sagsøgte 2, hvoraf blandt andet fremgår: ” … Da jeg har forstået, at du og Vidne 1 i denne uge skal underskrive den betingede købsaftale/overdragelsesaftale om din erhvervelse af halvdelen af sejlskibet – gennem halvdelen af aktierne i Virksomhed P/S – som gennemgået ved jeres møde den
46. ds….” har han forklaret, at han ikke kan huske mødet den
47. marts
48. Han tror slet ikke, der har været noget møde. Han har ikke adgang til at se sin kalender tilbage til det tidspunkt. Udkastet til ejeraftale var kommet fra Vidne 1, og det var ikke noget, han selv havde interesseret sig for. Han videresendte udkastet til Sagsøgte 2 med det samme. Sagsøgte 2 sagde som nævnt, at det var me-get vigtigt, at de lavede aftalerne, og det var han enig i, fordi Vidne 1's aftaler ofte var meget ensidige. Han drøftede ikke skattemæssige forhold med Vidne 1, før Sagsøgte 2 blev involveret, men han rin-gede Vidne 1 op, efter han havde fået skattenotatet af
49. marts 2011 og gennemgået det med Sagsøgte
50. Han sagde til Vidne 1, at handlen ikke kunne blive til noget, fordi der var et latent skatteproblem, som han ikke ville risikere at løbe ind i. Vidne 1 forklarede i den forbin-delse, at han havde haft SKAT på besøg, og at det ikke havde været noget pro-blem for ham. Han svarede kort, at Person 1 så måtte tage en dialog med Sagsøgte 2 herom, og de tog dialogen derfra. Han havde samta-len med Vidne 1, efter han havde modtaget skattenotatet den
51. marts 2011 kl. 21.21, og inden han underskrev ejeraftalen den
52. marts
53. Så 23 vidt han husker, orienterede Sagsøgte 2 ham i en mail om, hvad der kom ud af drøftelsen mellem ham og Person
54. Der var kommet et skat-tenotat eller brev fra SKAT ind i vurderingsgrundlaget, hvor Sagsøgte 2 rakte ud til Accura Tax, og han fik besked om, at de skulle vente på det svar/skattenotat fra Accura Tax. Da skattenotet kom, ringede han til Vidne 1 og sagde, at de kunne gå videre med handlen. Det er mange år siden, men som han husker det, ringede han til Vidne 1, efter han havde modtaget Sagsøgte 2's mail af
55. marts 2011 om, at der kunne være et stort skatteproblem. Han sagde til Vidne 1, at han ikke ønskede at tage sådan en risiko. Det var før, han fik tilsendt skat-tenotatet. Foreholdt voldgiftskendelse af
56. oktober 2015, side 14, hvoraf fremgår, at Sagsøger forklarede, at ”Den største bekymring ved samarbejdet med Vidne 1 var Skat. Han vidste, at der eksisterede en lystbådsbeskatning. Vidne 1 fortalte, at han to gange havde haft besøg af Skat, og det var ikke et issue. Men han var alligevel bekymret ” har han forklaret, at den bekymring, han her forkla-rede om, beroede på Sagsøgte 2's mail, hvor han råbte ”vagt i gevær” og omtalte en ”astronomisk beskatning” . Han havde en dialog herom med Vidne 1 og efterfølgende kom skattenotatet, hvor Sagsøgte 2 gav udtryk for, at det var meget mere positivt, end han havde regnet med, og at de godt kunne gå videre. Han har læst skattenotatet, men han har ikke forstand på skattemæssige for-hold. De havde et møde, hvor de gik det hele igennem, hvor han stillede spørgsmål og fik en forklaring. Foreholdt skattenotatets punkt 1, hvoraf fremgår: ”Sagsøger påtænker gennem Holdingselskab ApS at erhverve 50 % af ya-chten Båd
57. Erhvervelsen skal ske via et køb af 50 % af aktierne i Virksomhed P/S, CVR nr., som indtil overdragelsen er ejet af Virksomhed A/S
58. … Dette notat indeholder en redegørelse for de mulige skattemæssige konsekvenser for Sagsøger og Holdingselskab ApS ved det fremtidige ejerskab af Båd 1 via Virksomhed P/S.” har han forklaret, at han havde forstået det sådan, at skattenotatet angik de mu-lige konsekvenser af erhvervelsen af Båd 1 gennem hans holdingselskab. Skattenotatets overskrift var ”K øb af aktier i Virksomhed P/S Skattemæssige overvejelser” , og det var hans opfattelse, at disse skattemæssige overvejelser også omfat-tede Båd 3, som han købte i 2013, og som blev lagt ind i samme partnersel-skab. 24 Foreholdt skattenotatets afsnit 4.2.2,
59. afsnit, hvoraf fremgår ”Så længe driften af Båd 1 fortsat anses for at være erhvervsmæssig, idet driften er eller kan påvises at blive rentabel, må risikoen dog anses for at være lille ”, har han forklaret, at det her-ved blev udtrykt, at der var en lille risiko. Skattenotatet var meget positivt i forhold til, hvad Sagsøgte 2 havde regnet med, men det var vigtigt, at det var dem, der lavede aftalerne, og det var afgørende, at det blev strikket rigtigt sammen. Det eliminerede den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet, og det var baggrunden for, at han gik videre med investeringen. Han var selvfølgelig ikke villig til at risikere at løbe ind i 2 procents-beskatningen, og han var ikke villig til at indgå handlen med den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Sagsøgte 2 brugte ikke i deres samtale efter skattenotatet ordet ”eliminere risikoen” , men Sagsøgte 2 sagde, at det var vigtigt, at han lavede alle aftalerne. Det var hermed underfor-stået, at hvis Sagsøgte 2 lavede alle aftalerne, og Vidne 1 var administrator m.v., så eliminerede de den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Samtalen med Sagsøgte 2 er enten foregået samtidig med, at skattenotatet kom frem den
60. marts 2011 kl. 21.21, lige efter eller da-gen efter. Sagsøgte 2 gjorde meget ud af at forklare, at hvis de bare betalte markedslejen, var der ikke nogen risiko. Hvis man ikke betalte markeds-lejen, kunne konsekvensen være, at man røg ind i beskatningsreglerne om rå-dighed. Han insisterede på, at man også skulle betale for at være ombord, selv om man arbejdede på skibet. Det var for at gå med både livrem og seler. Der er en officiel markedspris for chartring af båden. Markedsprisen afhænger af sæsonen. Man kunne også booke til standby priser, hvor man måtte vige for kunder, der betalte markedspris. De skulle betale standby pris, uanset om de var ombord på båden for at arbejde eller ej. Det koster 70 liter dieselolie i timen at holde båden i gang. Herudover er der udgifter til forbrug og fortæring i øv-rigt. Det var hans opfattelse, at de skulle betale herfor. Han var slet ikke ombord på båden i
61. Han brugte heller ikke båden privat i 2012 på noget tidspunkt. Da Vidne 1 på et bestyrelsesmøde i oktober eller november 2012 op-lyste, at der ikke var nogle forhåndsbookede charters, ønskede han at komme tættere på virksomheden. Han begyndte at interessere sig for, at han kunne være med til at gøre en forskel, og han havde også tiden til det. Han var heref-ter privat ombord på Båd 1 én dag i maj 2013, hvor han betalte en standby charterpris på 80.000 euro for tre dage. Forholdt Københavns Byrets dom af
62. december 2022, side 67,
63. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at Sagsøger under skattesagen har forklaret, at: ”… Enten 25 skulle der ifølge Sagsøgte 2 indhentes et bindende svar hos SKAT om dette spørgsmål, hvilket kunne tage 6-12 måneder, eller Accuras skatteafdeling kunne udar-bejde et rådgivningsnotat, hvilket de gjorde ” har han forklaret, at i hans verden gjorde det ikke nogen forskel, om de fik en forhåndsgodkendelse fra SKAT, el-ler om der blev lavet et skattenotat. Han er bekendt med, at hvis man får en for-håndsgodkendelse fra SKAT, kan de med stor sandsynlighed ikke afvige fra svaret. Foreholdt skattenotatets afsnit 4.2.2,
64. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at: ”Endvi-dere kan det ikke udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende fore-tager kontrol af Virksomhed P/S, kan have en anden opfattelse af reglernes anvendelse ” har han forklaret, at hvis man henviser til skattelovgivningen i forbindelse med en lystbåd, henviser man til Søfartsstyrelsens regler om lystbåde. Søfartsstyrelsens regler herom siger, at Båd 1 ikke er en lystbåd, og alligevel har SKAT sagt, at Båd 1 er en lystbåd. Efter hans opfattelse er SKAT gået alt for langt og har bøjet reglerne til deres egen fordel. Han kan ikke sige, hvad SKAT har tænkt sig og ikke har tænkt sig. SKAT gør lige præcis, som det passer dem. Det har han lært af denne sag. Han er blevet klar over, at hvis SKAT havde givet en forhåndsgodkendelse, havde de nok sværere ved at løbe fra det. Forespurgt om han på baggrund af rådgivningen fik opfattelsen af, at et skat-tenotat ville være lige så godt som at indhente et bindende svar fra SKAT, har han forklaret, at uagtet det der stod i skattenotatet, så talte han med Sagsøgte 2 efter at have fået skattenotatet, hvor Sagsøgte 2 sagde, at det var meget vigtigt, at han lavede aftalerne, så de kunne undgå den risiko. Han følte, og Sagsøgte 2 sagde, at de godt kunne gå videre. Først råbte Sagsøgte 2 ”vagt i gevær” , og så sagde han i et telefonopkald, at de godt kunne gå videre. Sagsøgte 2 var den eneste, han kunne gå til i denne situation, og ad-vokaten påtog sig opgaven. Sagsøgte 2 har sagt, at han ikke var skat-teekspert, men han kunne sørge for at inddrage fagfolk, så de fik det strikket sammen på en måde, så han var ude af den lille risiko. Sagsøgte 2 sagde ordret: ”Det er meget vigtigt, at det er os, der laver alle aftalerne. Det skal strik-kes sammen på den rigtige måde ” – forstået på den måde, at det kunne strikkes sammen på en måde, der kunne eliminere den lille risiko, der var beskrevet i skattenotatet. Hvis Sagsøgte 2 ikke havde sagt det, kunne det have været håndteret på en meget bedre måde. Han var aldrig gået ind i aftalen om køb af virksomheden med charter, køb og salg, hvis der havde været denne ri-siko. Hvis der var risiko for at blive beskattet med 2 % af skibets værdi om ugen, ville det aldrig blive en virksomhed, der kunne komme til at tjene penge. Han kendte ikke til P/S strukturen. Han fik en forklaring om, hvorfor det skulle være sådan. Så setup’et var nyt for ham, og han forholdt sig til det. 26 Det er korrekt, at Sagsøgte 2 ved mail af
65. marts 2011 kl. 18.28 sendte et komplet aftalesæt til ham, og at han fik skattenotatet senere om afte-nen. Sagsøgte 2 sagde i en telefonsamtale, at skattenotatet var meget mere positivt, end han havde forventet, så de kunne godt gå videre. Derefter gennemgik de både aftalerne og skattenotatet. Sagsøgte 2 var af den opfattelse, at handlen kunne gennemføres, formentlig efter at have spurgt eller talt med andre i afdelingen, måske Accura Tax. Det var alle involverede parter i fællesskab, der besluttede, at skattesagen skulle indbringes for Landsskatteretten og senere byretten. Det var Sagsøgte 2, Person 5, Vidne 5, hans revisor, Vidne 4 osv. Det var i grove træk ham selv, der besluttede, at byrettens dom i skattesagen skulle an-kes til landsretten. Situationen kunne ikke blive værre. Efter hans opfattelse er Båd 1 ikke en lystbåd, og derfor bør der ikke betales den beskatning, han er pålagt. Person 5 er muligvis af en lidt anden opfattelse. Han har bedt Person 5 om at tage skattesagen i landsretten også. Han har måtte fodre ham med informationer om, hvad der er en lystbåd, og om søfarts-mæssige og forsikringsmæssige regler, som indgår i ankesagen. Når han kører skattesagen, selv om advokat Vidne 5 i power point præsenta-tionen dateret den
66. maj 2015 har givet udtryk for, at SKAT har ret, skyldes det, at skattesagen efter hans opfattelse har et andet fortegn, end det advokat Vidne 5 har præsenteret ham for. Derudover drejer det sig om rigtig mange penge, og beskatningen er fuldstændig absurd. Han har ikke opfattelsen af, at han var nødt til at føre skatteankesagen for at iagttage sin tabsbegrænsningspligt. Advokat Vidne 5 var på et tidspunkt, før Landsskatteretten traf afgørelse, til møde med en kontorchef, der efter grundigt forarbejde gav udtryk for, at han var enig i advokat Vidne 5's opfattelse. Derfor kom Landsskatterettens afgø-relse også som noget af en overraskelse for advokat Vidne
67. Han kan ikke svare på, om Landsskatteretten efter advokat Vidne 5's opfattelse gik for langt i deres prøvelse i sagen. Han har ikke rejst et krav overfor advokat Vidne 5 for fejlrådgivning. Man kan efter hans opfattelse ikke bruge støttebilaget med informationer om hans ophold på båden og Båd 1's og Båd 3's destinationer til noget. Han var ikke på båden i 2011 i eget regi, men han havde været inviteret på båden af Vidne 1 før sin ejerperiode. I 2011 kan man derfor se fuldstændig bort fra egenbetaling. Forespurgt om der er andre fejl i støttebilaget, har han forklaret, at han aldrig har været på Rhodos, så det må være en fejl, at der står, at han var der i
68. Det er forkert, at han var på skibet den
69. -
70. maj 2013, for han var kun ombord én dag i forbindelse med brylluppet og ikke de fem dage, der 27 fremgår af støttebilaget. Han kan ikke sige, om dagene i øvrigt er rigtige, men det ser umiddelbart rigtigt ud. Tidligt i 2012 blev relationen mellem Vidne 1 og ham forværret. Vidne 1 havde ikke udbedret nogle af de ting på båden, de havde aftalt. De forhold, han var utilfreds med, tog til i 2013, hvor de konstaterede, at der var bogført en række private udgifter. Vidne 1 opførte sig desuden uforskammet, og han kunne selv slet ikke leve med samarbejdet hverken forret-ningsmæssigt eller socialt. Så samarbejdet måtte stoppe. Det var lidt før medio
71. Sagsøgte 2 hjalp ham med at komme ud af samarbejdet. SKAT var ikke en del af problemet. Da de fik den første skatteskrivelse i 2014, gjorde det ikke situationen bedre, men skatteproblemet blev ikke inddraget i forløbet omkring ophøret af samarbejdet. Han var bekymret for, om Vidne 1's brug af båden kunne få betydning for skattemyndighedernes vurdering af hans skattemæssige forhold. Det var derfor afgørende for ham at sikre sig, at Vidne 1 også håndterede brugen af båden efter forskrifterne. Vidne 1 opførte sig dog lidt, som det passede ham, og der måtte et par bestyrelsesmøder til, før de fik ham til at betale på markedsvilkår. Han har ikke truet Vidne 1 med en skattesag, og det var ikke en del af konflikten mel-lem dem. Vidne 3 havde ikke til opgave at advare ham om skattemæssige problemer. Vidne 3 var ikke med på bestyrelsesmøder, så han ved ikke, hvordan Vidne 3 skulle kunne håndhæve den opgave. Det er muligt, at revisoren ville have advaret ham, hvis han blev opmærksom på, at der ikke blev betalt på markedsvilkår, men det var ikke en del af Vidne 3's opdrag. Han kan ikke svare på, hvad hans forventninger til Vidne 3 var. Han havde derimod en forventning om, at Sagsøgte 2 ville have advaret ham. At Vidne 1 ikke betalte, var ikke ensbetydende med, at han ikke selv ville betale. Han betalte markedspris, og det skulle Vidne 1 også gøre. De skulle stilles lige. I 2011 og 2012 måtte de tvinge Vidne 1 til at betale markedspris, og så indbetalte han et beløb. De gjorde, hvad de kunne, for at få Vidne 1 til at betale markedspris, men han kan ikke sige, om det endte med, at han gjorde det. Det er korrekt, at der er en række mails i 2011 og 2012, hvor han skrev, at Vidne 1 ikke betalte markedspris. Det startede med, at han ikke betalte markedspris, men han kan ikke huske, om det endte med efterfølgende at blive reguleret, som de bad om. Som han har forstået Sagsøgte 2's anbefalinger, var der risiko for, at Vidne 1's private brug uden at betale markedspris kunne påvirke hans egen skatte-mæssige situation. De gjorde, hvad de kunne til bestyrelsesmøderne for at få Vidne 1 til at betale markedspris for sin brug af skibet. 28 Hans egen brug af båden i 2012 var erhvervsmæssig, og han betalte 100.000 euro aconto. Med de dage, han var ombord, og hvor der var tale om standby charterpriser, betalte han ikke bare markedspris, men langt mere end han skulle. I 2013 var han ombord privat, og han betalte mere end markedsprisen for denne brug. Efter at have haft lejlighed til at gennemlæse sin forklaring, der er gengivet i voldgiftskendelsen af
72. marts 2015, oplyste Sagsøger, at han kunne vedstå forklaringen. Sagsøgte 2 har forklaret, at han kan vedstå de fire forklaringer, han tidligere har afgivet, dvs. hans forklaring, der fremgår af voldgiftskendelsen af
73. marts 2015, side 27ff, og hans forklaring, der fremgår af voldgiftskendelsen af
74. oktober 2015, side 9ff, idet han dog rettelig udtrådte af bestyrelsen den
75. august 2013 og ikke den
76. december 2013, som det er gengivet i voldgiftsken-delsen, side 10,
77. afsnit. Det skal endvidere i samme afsnit præciseres, at det var direktionen, Sagsøger udtrådte af. På side 11,
78. afsnit, fremgår det, at han ikke kendte til parternes brug af båden. Det skal hertil tilføjes, at han i for-sommeren 2013 blev bekendt med brugen, i forbindelse med at han var med til at booke nogle charters. Hans viden om, at der blev betalt et acontobeløb, og at man derefter så, hvor langt det rakte, som det fremgår af side 11,
79. afsnit, fik han i
80. Han vedstår således også det, der fremgår af hans skriftlige erklæring af
81. maj 2020 og hans forklaring afgivet under skattesagen, som fremgår af Københavns Byrets dom af
82. december 2022, side 78ff. Det var imidlertid den
83. marts 2011, der blev skrevet under på aftalen, og ikke ”lidt senere i april” , som det fremgår af byrettens dom, side 79,
84. afsnit. Sagsøgte 2 har supplerende forklaret, at han har kendt Sagsøger siden
85. Sagsøger er en af Danmarks mest succesfulde forretningsmænd, mest kendt fra Virksomhed
86. Han er meget engageret og forstår de forretninger, han laver. Sagsøger var kendt for at investere i noget, han havde en personlig interesse i. Rådgivergruppen spillede ikke nogen stor rolle i forbindelse med købet af Båd
87. Det blev nævnt ganske kort på et møde, at Sagsøger var interesseret i at bygge en leisurevirksomhed op, og at chartervirksomhed kunne være en mulighed. Han nævnte sine overvejelser om at lave det selv eller sammen med Vidne
88. De andre og han selv syntes, det lød som fornuftige over-vejelser. 29 Det var forskelligt, hvem der stod for skatterådgivningen af Sagsøger i 2010 og
89. Vidne 3 stod for Sagsøgers almindelige skatteforhold. Når der var noget konkret som eksempelvis fraflytning fra Danmark eller gene-rationsskifte med Sagsøgers sønner, blev det lavet hos Accura eller Advokatfirma 1, som han selv var hos på daværende tidspunkt. Vidne 4, der også var i Advokatfirma 1 på det tidspunkt, havde også en rolle dengang. Denne sag har fyldt meget i mange år. Da Sagsøger i 2015 oplyste, at han mente, der var lavet fejl, lavede han en fuldstændig gennemgang af samtlige mails mv. og en tidslinje over forløbet. Det tidsforløb har han genopfrisket, in-den han skulle afgive forklaring i retten i dag. Foreholdt Københavns Byrets dom af
90. december 2022, side 78,
91. afsnit, hvoraf fremgår, at han under skattesagen har forklaret, at ”Sagsøger kontak-tede ham primo marts 2011 om denne investering. Inden da havde Sagsøger været på testsejlads med skibet og oplevet forretningen. Sagsøger havde besluttet sig for investeringen, og der forelå et udkast til aftale om overdragelse ” har han forklaret, at han var blevet kontaktet af Sagsøger den
92. marts 2011 om aftenen om at gå videre med Båd
93. Han havde hørt om Båd 1 før, men det var i rådgi-vergruppen. Han talte med Sagsøger om onsdagen den
94. marts 2011 i telefonen, hvor Sagsøger fortalte om sin overvejelser om sin investering. Sagsøger sagde, at han lige var kommet hjem fra en charter to dage forinden, hvor han havde besluttet sig for at investere i Virksomhed P/S. Der var allerede lavet aftaler omkring den transaktion. Det er de aftaler, der var ved-hæftet mailen af
95. marts
96. Det var det første, han så på skrift. De snakkede om det, og Sagsøger sagde, at han syntes, det var en spændende case, og at han var interesseret i den. Det er hans opfattelse, at Sagsøger allerede under den første samtale nævnte, at Vidne 1 havde haft besøg af SKAT, og at der ikke var noget problem med den foreslåede struktur. Han sagde til Sagsøger, at det ville han tale med sin skatteafdeling om. Det andet udfald af samtalen var, at han skulle kigge på, om Vidne 1's dokumenter kunne bruges til noget. Han gik efter samtalen over til Sagsøgte 1 og videregav oplysningerne. På det tidspunkt vidste han intet om beskatning af skibe. Sagsøgte 1 gav ret hurtigt udtryk for, at investering i skibe var noget helt særligt. Hvis Båd 1 blev anset som et skib til privat rådighed, kunne det føre til nogle vilde skattemæssige konsekvenser. Sagsøgte 1 sagde, at man burde indhente et bindende svar fra SKAT, da det var vigtigt at få afklaret, om SKAT ville anerkende, at der ikke skete 2%-beskatning. Han meddelte samme dag den
97. marts 2011 til Sagsøger, at skatteafdelingen havde fortalt om 2%-beskatningen. Det var ikke hans indtryk, at Sagsøger kendte til 2 %-beskatningen på dette tidspunkt. Sagsøgers umiddelbare svar på dette tidspunkt var, at det ikke kunne passe, at man havde nogle regler om, at en båd, der havde den størrelse og besætning, kunne falde ind under lystyacht-regler, og Sagsøger prøvede nærmest at overbevise ham om, at 30 det måtte de have fået forkert fat i. Han fastholdt overfor Sagsøger, at han ikke havde nærmere indsigt i disse regler, men at deres skatteafdeling sagde, at det var noget, de skulle følge op på, herunder at skattefolkene anbefalede at indhente et bindende svar. Da han fortalte Sagsøger, at den tidsmæssige udsigt for et bindende svar fra skattemyndighederne var 6 til 12 måneder, gav Sagsøger tydeligt udtryk for, at det slet ikke var den vej, de skulle gå. Inve-steringen skulle gennemføres nu, og den skulle i øvrigt gennemføres hurtigt, fordi Sagsøger skulle ud at sejle på skibet ugen efter fra den
98. marts til den
99. april
100. Derfor var det vigtigt, at handlen var konfirmeret på det tids-punkt. Sagsøger havde ganske vist ikke overtaget skibet på det tidspunkt, men det var en del af den aftale, han havde lavet med Vidne
101. Det var derfor, der blev lavet en fuldmagt til den
102. april 2011, da Sagsøger ikke ville være hjemme – han ville være ude at sejle på Båd
103. Det hele skulle så-ledes gå meget hurtigt, og de skulle under ingen omstændigheder gå ud af et spor, hvor de skulle vente på et bindende svar fra SKAT. Han foreslog Sagsøger, at de var nødt til at undersøge 2%-beskatningen yderligere, og spurgte, om ikke de skulle få Accuras skatteafdeling til at undersøge det nærmere. Den samtale sluttede med, at Accura fik opdraget til at lave et skattenotat. Det blev ikke fremlagt som et alternativ på linje med et bindende svar. Han havde haft lejlighed til at se på kontrakterne, der var sendt frem. Efter hans opfattelse var problemet ikke, at de var meget ensidige i Vidne 1's favør. Alle de kommercielle vilkår var på plads og var, som han forstod Sagsøger, sådan som de skulle være. Men ejeraftalen forudsatte, at der var flere end to ejere. Den havde også en mekaniske for, hvordan man skulle træffe be-slutninger, der forudsatte, at man var mere end to ejere, såsom majoritetsbeslut-ninger, hvilket ikke giver mening, hvis man alene er to ejere. Der var også nogle sædvanlige mekanismer omkring forkøbsret, som han talte med Sagsøger om. De kunne ikke leve med, at Vidne 1 pludselig solgte sin ejeran-del, i og med at det var ham der drev virksomheden. Han anbefalede, som Sagsøger har forklaret, at de lavede et Accura dokument setup, der havde ele-menter, der mindede om de kontrakter, der var lavet med flyet, som var lavet mellem samme parter. Der var ikke nogen forhandling efterfølgende. For så vidt angår de kommercielle elementer er der, så vidt han kunne se, ikke ændret noget som helst i forhold til udkastet og til de endelige aftaler, og der var heller ikke nogen forhandlinger mellem Sagsøger og Vidne 1 om de kommercielle vilkår – heller ikke med hans mellemkomst. Den
104. marts 2011 sendte han en mail til Sagsøger som en reaktion på en mailtråd fra Vidne 1's revisor, der allerede var i gang med at lave vurderingsberetning til brug for apportindskuddet af skibet ind i selskabet. Samme dag havde han talt med Sagsøgte 1 og videreformidlet, at de havde fået opdraget. Sagsøgte 1 havde først tid til at tale mere indgå-ende om sagen den
105. marts
106. Allerede inden de var kommet i gang med at 31 se på de skattemæssige forhold, kom dokumenterne fra Vidne 1's re-visor. Hans eget budskab til Sagsøger var, at godt nok skulle det gå hurtigt, men ikke hurtigere, end at de trods alt lige fik tid til at behandle de forskellige ting og også forholde sig til skattesporet. Sagsøgte 1 havde på davæ-rende tidspunkt givet en foreløbig kommentar om, at fordi én skatteborger havde fået et svar fra SKAT, var det ikke det samme som, at det kunne overføres til en anden skatteborger. Han tror, at de den
107. marts 2011 også så småt var gået i gang med at lave dokumenter. Han havde et internt møde med Sagsøgte 1 den
108. marts 2011, hvor han videregav sine informationer, og hvor de snakkede det igennem. Sagsøgte 1 sagde, at de var nødt til at høre mere om Vidne 1's skattehi-storik. Han kunne godt tænke sig at se kontrolrapporten for at se, hvad SKAT havde lagt til grund i Vidne 1's sag. Sagsøger havde sagt, at de kunne række ud til Person 1, og derfor fik Sagsøgte 1 opdraget at tage et møde med ham. Han havde ikke selv mulighed for at deltage i det møde, der skulle holdes mandag den
109. marts
110. Men efter det interne møde mellem ham og Sagsøgte 1 fredag den
111. marts 2011 skrev han en mail til Sagsøger om status på, hvor de var henne, herunder at hans skattefolk efter mødet den
112. marts 2011 ville vende tilbage med, hvordan skatten kunne håndteres. Han var selv i virkeligheden alene transaktionsadvokat. Han koblede deres skatteafdeling på, og det var rutinemæssigt, at de også kiggede på strukturen i setup’et. De arbejdede på højtryk på at lave de aftaler, der skulle laves, og den
113. marts 2011 sendte han et komplet aftalesæt til Sagsøger. Sideløbende hermed ar-bejdede Sagsøgte 1 på skattenotatet. De talte løbende sammen. Hensig-ten var at være færdige med aftalerne, samtidig med at de var færdige med skatteanalyserne. Han erindrer ikke at have set udkast til skattenotatet under-vejs, men han havde fået input fra Sagsøgte 1 løbende, herunder navn-lig om at privat chartring skulle ske via Virksomhed Ltd. 1 og til fuld mar-kedspris. De havde et tæt samarbejde, hvorunder Sagsøgte 1 også så af-talesættet, så han kunne se, hvad de rent faktisk havde skrevet. Det giver slet ingen mening, at han ved at trylle med strukturen kunne eliminere risikoen for at blive ramt af beskatningsreglerne. Aftalesættet kom forud for skattenotatet. Han har ikke været inde omkring udarbejdelsen af skattenotatet. Han videre-sendte notatet direkte til Sagsøger om aftenen, da han havde modtaget det, uden selv at have læst notatet først. Han læste det først dagen efter den
114. marts
115. Han kan ikke genkende Sagsøgers udlægning af, at han skulle have sagt, at det var bedre end forventet. Den
116. marts 2011 havde han skrevet ”vi kan ikke indgå aftalen, inden vi er sikker på, dette ikke vil ske ”. Så hans forventning til notatet var, at man forhåbentlig kunne gennemføre det her, uden at 2%-beskatningen 32 blev aktualiseret. Men det var jo ikke det, der endte med at fremgå af notatet. Skattenotatet fastslog netop, at der var en risiko. Skattenotatet er klart og nemt at forstå. Han er ikke skatteekspert, men da han læste notatet fra ende til anden, forstod han fint, at det her var en problemstil-ling, der beroede på en konkret vurdering. Så derfor kunne man ikke sige sort på hvidt, at det her var eller ikke var et problem. Han forstod notatet således, at hvis en række betingelser var opfyldt, var det Sagsøgte 1's og hans teams opfattelse, at der var en lille risiko, men stadig en risiko. Man kunne risi-kere at ryge over i en vurdering af, at man havde rådighed over skibet. Det var summen af elementer, der kunne gøre, at man blev rådighedsbeskattet, og det ville være rigtig skidt. Hvis det var en ren erhvervsmæssig virksomhed, som Sagsøger havde givet udtryk for, at det var, så var der alligevel en risiko for, at SKAT ville se anderledes på det, hvis virksomheden ikke gav overskud. Det var en meget væsentlig præmis for den samlede skattemæssige vurdering, at Sagsøger optrådte som en hvilken som helst ekstern gæst eller bruger af skibet, og herunder bookede skibet hos Virksomhed Ltd.
117. Der var en ret pædagogisk beskrivelse af, hvad der skete, hvis disse forhold samlet eller hver for ikke blev efterlevet. Det var meget voldsomme tal, der fremgik af skatteno-tatet, som var til at forholde sig til. Han hæftede sig ved, at det i notatet stod meget klart, at hvis man brugte skibet, uden af betale for det, var man i store problemer. Han var ikke involveret i parternes betalinger, og hvad disse i virkeligheden skulle være udtryk for. Han fik kendskab til det fra Sagsøger i forbindelse med voldgiftssagerne, hvor han procederede Sagsøgers synspunkter, men han havde ikke kendskab til det i 2011 og
118. Han har ikke i nogen sammenhænge – heller ikke under telefonsamtalen den
119. marts 2011 mellem ham og Sagsøger – udtalt noget, der kan udlægges således, at den risiko, der er nævnt i skattenotatet, kunne elimineres. Han sagde ikke noget, der kunne misforstås i den retning. Det ville fortabe hele meningen med at involvere dygtige skattefolk, hvis han selv – som ikke skattesagkyndig – påtog sig at fravige deres konklusion og rådgive til at gøre noget andet. Han har ikke hørt denne udlægning af telefonsamtalen før. Han kan bekræfte den udlægning, der fremgår af hans påstandsdokument, side 8, om, at han kort drøftede konklusionerne i skattenotatet under en telefonsamtale med Sagsøger, at Sagsøger sagde, at han havde forstået de skattemæssige risici, og at Sagsøger ikke var nervøs for det, idet han følte sig sikker på, at SKAT ville acceptere, at det ikke var et traditionelt lystfartøj men et flydende hotel. Sagsøger accepterede, at der var en skattemæssig risiko, og han var stålsat på at gennemføre købet hurtigst muligt uanset risikoen, idet han allerede havde dannet sin egen holdning. Sagsøger underskrev derfor aftalerne. Som Sagsøger har forklaret her i retten om, hvordan han så på, om det var et lystfartøj 33 eller passagerskib, var han også ved telefonsamtalen – efter de havde været om-kring skattenotatet, og han havde sagt til Sagsøger, at han skulle forstå, at der var en risiko, selv om Accuras skattefolk havde beskrevet, at risikoen var lille, men at det er skatteafdelingens vurdering og ikke nødvendigvis udtryk for SKATs vurdering – meget hurtigt til at springe over til, at han ikke troede på, at det kunne blive en problemstilling. Sagsøger troede ikke på, at der kunne blive denne skat, eller på, at SKAT ikke ville acceptere, at det ikke var et passa-gerskib. Sagsøger virkede grundlæggende ikke nervøs for skatten på det her tidspunkt. I 2012 var han ikke inde over, hvem der chartrede hvad. Som Sagsøger selv har forklaret, var Virksomhed P/S en erhvervsmæssig virksomhed. Når de mødtes i bestyrelsen, var fokus på at få kunder ind i butikken, og hvad det ville koste, når skibet var ude af drift, fordi det var til reparation. Der var ingen snak om ejernes personlige brug. Som han har forklaret under voldgiftssagen D-2101 af
120. oktober 2015, side 11,
121. afsnit, var han ikke informeret om parter-nes brug af båden og kendte ikke til den. Foreholdt Sagsøgers mail af
122. juni 2013, mail af
123. juli 2013, mail af
124. juli 2013 og mail af
125. juli 2013 til Sagsøgte 2 om håndteringen af samar-bejdet med Vidne 1, har han forklaret, at disse mails var en del af hans opdrag. En del af Sagsøgers ankepunkt overfor Vidne 1 var, at han mente, at Vidne 1 brugte skibet efter forgodtbefindende, og at han havde hele sin familie med. I 2013 havde Vidne 1 brugt ski-bet i et omfang, som Sagsøger måske slet ikke havde hørt om. Derfor var et af Sagsøgers synspunkter, at der så at sige var noget løftestang i at true Vidne 1 med, at når SKAT fandt ud af hans private brug af skibet, så ville hele hans skattemæssige setup ramle. Det var først under skattesagen, at han hørte Sagsøgers synspunkt om, at man ville betale under arbejdsophold. Han erindrer ikke, at det overhovedet var på tale, at Sagsøger ville betale for perioder, hvor han arbejdede ombord, og han mener bestemt ikke, det er no-get, han har rådgivet om. I foråret 2013 fortalte Sagsøger ham, at han havde været ombord på skibet, og at der kun var betalt et eller andet mindre beløb. Han havde i virkeligheden to svar til Sagsøger herpå. Han bekræftede for det første Sagsøger i, at han skulle sørge for at komme ud af samarbejdet hurtigst muligt, og han sagde for det andet, at Sagsøger skulle sørge for at få betalt for sin private brug så hurtigt som overhovedet muligt. Det er der også mailkorrespondance, der reflekterer. Han har set beløbet på 750.000 kr. før. Han har sin viden om dette beløb fra voldgiftssagen, hvor det kom frem, men han var ikke involveret, da parterne udvekslede beløbene. Han har ikke nogen hold-ning til, om det var et aconto beløb, flat fee eller noget helt andet. I voldgiftssa-gen blev det ikke gjort gældende, at det var aconto APA, men at det var aconto charter-fee. Som han erindrer det, hørte han første gang om standby charters i foråret
126. Sagsøger var meget sur over, at han øjensynligt skulle køre 34 med en tarif, mens Vidne 1 havde betalt en helt anden pris. Sagsøger mente helt klart, at han derfor også var berettiget til standby charter. Sagsøger var voldsomt engageret i tvisten med Vidne 1 på alle planer. Sagsøger ville have, at han skulle skrive og være hans mellemmand i denne sammenhæng. Nærmest for hver mail, han har sendt, har der været en forudgående mail fra Sagsøger. Og nogle gange mistede Sagsøger tål-modigheden og skrev selv til Vidne
127. Han er ikke skatteadvokat. I forbindelse med købet foranledigede han, at Sagsøger fik skatterådgivning. I det efterfølgende forløb havde han forskellige opgaver for Sagsøger. Fra 2016 var slagsmålet med Vidne 1 en del af hans opdrag. Han havde ikke et skatteopdrag i den periode. Han skrev i en mail af
128. juni 2015 til Sagsøger, at vilkårene for benyttelsen af Båd 1 havde udviklet sig markant anderledes end forudsat. Det var helt åbenbart, at en række af de forudsætninger, der var lagt ind i skattenotatet, set hen over det samlede forløb ikke blev efterlevet. Han skrev til Sagsøger, at når han valgte at rette krav mod Accura, måtte han selv træffe de beslutninger, der knyttede sig til skattesagen. Han havde en tabsbegrænsningspligt, og de dispositioner, han tog, herunder hvilke indkom-står han ville klage over, var hans risiko. Accura havde krav på at blive stillet så billigt som muligt, og det var det, han skrev til Sagsøger i mailen af
129. juni
130. Forespurgt af advokat Michael Amstrup har han forklaret, at han kan vedstå den forklaring, han afgav under skattesagen i Københavns Byret om, at Sagsøger havde besluttet sig for investeringen. I 2013 havde han i sagens natur ikke nogen anledning til at reflektere over, om det var en bindende aftale, Sagsøger havde indgået med Vidne
131. Foreholdt Københavns Byrets dom af
132. december 2022, side 79,
133. afsnit, hvoraf fremgår, at han havde forklaret, at ”I relation til SKAT var hans rolle at sørge for, at der blev lavet dokumenter. Vidne 1's dokumenter duede ikke. Han syntes, at aftalesættet skulle laves om fra bunden af, og Sagsøger var enig i dette. Der skulle blandt andet udarbejdes administrations- og ejeraftale og opdateres vedtægter.” har han forklaret, at han ikke kan svare på, om det skal forstås såle-des, at Sagsøger var juridisk bundet og ikke kunne fragå aftalen, hvis han ombestemte sig, men han kan konstatere, at de var enige om vilkårene i alle de aftaler, der forelå. Der skete ingen forhandlinger om vilkårene, efter Sagsøger kom til ham. Han skrev i en mail af
134. marts 2011 til Sagsøger, at ”Der er tale om en inve-stering til DKK 100 mio. kombineret med en struktur som kan have seriøse skattemæs-sige konsekvenser for dig, hvis ikke det bliver skruet rigtigt sammen ”. På det tids- 35 punkt i forløbet kendte han ikke noget til, hvad der kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Hans tilgang var, at gennemførelse af investeringen med Vidne 1 skulle ske på vilkår, så beskatningen ikke udløstes. Struktu-ren var givet på forhånd. Der var en P/S struktur, hvor skibet skulle skydes ind i partnerselskabet. Udgangspunktet for ham som transaktionsadvokat var at se på både de skattemæssige forhold og den struktur, som transaktionen skulle gennemføres i. Det var en del af det, som Accuras skatteafdeling kiggede på. Det var Vidne 1, der kontaktede Accuras skatteafdeling. Som han husker det, interesserede Sagsøgte 1 sig blandt andet for Vidne 1's kontrolrapport. Skatteafdelingen har i al væsentlighed fået baggrunds-oplysningerne fra ham (Sagsøgte 2), men også fra de dokumenter, der allerede lå i udkast om, hvordan man skulle drive virksomheden. Foreholdt Københavns Byrets dom af
135. december 2022, side 80, næstsidste af-snit, hvoraf fremgår, at han i skattesagen forklarede, at ”Adspurgt hvorfor det ikke blev indføjet, at de ikke måtte bruge Båd 1, forklarede han, at han havde forstået Sagsøger sådan, at han kunne finde på at chartre skibet i en uge, og at der derfor ikke skulle være en sådan bestemmelse. ” har han forklaret, at da Sagsøger bragte Båd 1 på banen første gang den
136. marts 2011, talte han alene om charter som erhvervsvirksomhed. Han talte så med Sagsøgte 1, og Sagsøgte 1 gjorde det på et lynkursus klart, at privat rådighed var supervigtigt. Så da han talte med Sagsøger anden gang, spurgte han Sagsøger, om der var tanker om, at de skulle bruge skibet privat. Han husker det sådan, at Sagsøger sagde, at han godt kunne finde på at bruge det en uge engang i mellem. Han husker det endvidere sådan, at Sagsøger sagde, at det ikke kunne være således, at man blev tvunget til at putte penge i lommen hos en konkurrent, fordi man ikke kunne chartre det skib, man selv var medejer af. Det, der står i skattenotatets punkt 4.2 om, at det må antages, at begge de bag-vedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat, er det svar, han har fået fra Sagsøger, som skatteafdelingen så har forudsat. Det står i aftalerne, at man kun må booke skibet i privat øjemed via Virksomhed Ltd. 1 og på markedsvilkår. Det er ikke ham, der har skrevet punkt 4.3 i skattenotatet, hvoraf fremgår, at ”Med henblik på rent juridisk at sikre, at ingen af parterne kan disponere privat over Båd 1 uden at dette sker mod fuld betaling, anbefaler vi, at der i ejeraftalen mellem Holdingselskab ApS og Virksomhed A/S 1 indsættes en bestemmelse om, at ejernes chartring af Båd 1 skal ske via Virksomhed Ltd. 1 og mod fuld betaling. Vælger den ene part i strid med be-stemmelsen at anvende Båd 1 privat, vil den anden part i forbindelse med en even-tuel efterfølgende skattesag kunne anvende det argument, at den anden part forbrød sig mod ejeraftalen. Herved vil der være et bedre grundlag for at sikre, at den ene ejers pri- 36 vate anvendelse af Båd 1 ikke vil få den konsekvens, at den anden ejer bliver rådighedsbeskattet efter reglerne i

§ 16A, stk.

6 ”. Han har ikke rådet Sagsøger til generelt ikke at bruge båden. Han sagde til Sagsøger, at han skulle forstå, at der var en risiko ved arrangementet. Det kommunikerede han klart til Sagsøger. Det er korrekt, at han ikke på ny ad-varede Sagsøger om risikoen for den astronomiske beskatning, da han sendte aftalesættet frem pr. mail. Men under telefonsamtalen spurgte han Sagsøger klart og udtrykkeligt, om han havde læst skattenotatet. Sagsøger sagde, at han havde læst det og gav udtryk for, at han havde forstået det. Sagsøgte 2 præciserede for ham, at skattenotatet advarede om, at der var en skattemæssig risiko. Sagsøger gik direkte videre og svarede, at det ikke kunne passe, at man ville blive beskattet, når det var et passagerskib osv. Foreholdt Accuras fakturanr. 10402796 for afregning af Accuras arbejde i forbin-delse med køb af Båd 1 i perioden

1. januar –
2. marts 2011, har han for-klaret, at Sagsøger i høj grad har fået et skattenotat med de skattemæssige konsekvenser af køb af ejerandel i Båd 1, som der er faktureret for. Det var i 2013, at han fik kendskab til Sagsøger og Vidne 1's char-tringer af skibet. Han kan – og kunne heller ikke dengang – vurdere, om der blev betalt markedsleje. Man vil på et enkelt referat fra et bestyrelsesmøde kunne se, at der blev fremlagt en charteroversigt. Han husker ikke, at årsrap-porterne listede chartrene op. Han forholdt sig ikke til de charters, der var, eller priserne herfor. Den dialog, der var, gik bl.a. på, at Sagsøger havde hørt om standby charterkonceptet. Vidne 1 ville ikke oplyse, hvad der lå heri, og Sagsøger undersøgte, hvad der lå i konceptet. Det endte med, at Sagsøger selv besluttede, hvad en standby charterpris skulle være ud fra sine un-dersøgelser. Han kunne forstå, at det var meget vanskeligt at fastsætte en egent-lig målestok for en markedsmæssig pris i relation til standby konceptet. På det tidspunkt var hans fokus og opdrag at skulle slås med Vidne 1 og at få samarbejdet splittet op. Sagsøger bad ikke om et opdateret skattenotat om hans skattemæssige position. Det er først efterfølgende, at han er blevet bekendt med, at Sagsøger havde været ombord i
3. Da temaet om, at han ikke havde betalt andet end de 750.000 kr. for sit private brug, sagde han til ham, at han skulle sørge for at få betalt fuld pris med det samme. Det var hans opfattelse, at Sagsøger ikke var klar over, hvilke perioder han skulle betale for. Derfor sendte de mails til Vidne 1 og bad ham om at opgøre, hvor meget Sagsøger skyldte for 2012, og at Vidne 1 selv kunne fastsætte prisen. Han ved ikke mere end det. 37 I 2013 var han involveret i nogle af Sagsøgers private ophold på båden, som det fremgår af Sagsøgers mail af
4. juli
5. Han har ikke vurderet, om den brug, der fremgår af mailen, var i overensstemmelse med skattenotatet. Det var her, de nåede frem til, at der var en markedspris for standby charter. Han forholdt sig ikke og kunne som nævnt ikke forholde sig til den pris. Foreholdt mail af
6. december 2012 til Sagsøger om køb af Båd 3, hvoraf fremgår, at ”Vedhæftet er selskabsdokumenter til brug for kapitalforhøjelsen til køb af Båd
7. Vidne 3, vil du oplyse kontonummer til Virksomhed P/S' konto. Beløbene på DKK 69 mio. fra hver ejer bedes overført på første bankdag i det nye år. Bekræft.” har han forklaret, at han kan bekræfte, at han hjalp med at stå for at få lavet transak-tionsdokumenterne i forbindelse med købet af Båd
8. Købet var reguleret efter udenlandsk ret, og de kunne derfor ikke selv udfærdige dokumenterne. Det endte i virkeligheden med, at han kun lavede to ting for dem. Han lavede en kapitalforhøjelse, så der var penge i selskabet til at købe Båd 3, og han lavede et tillæg til ejeraftalen med præcisering af, at det var et skib, der var købt med videresalg for øje. Det var ikke en del af hans opdrag at yde skatterådgiv-ning i forbindelse med erhvervelsen af Båd
9. Han har ikke taget forbehold for, at skattenotatet ikke kunne finde anvendelse. Hans medvirken i Sagsøgers skattesager har i alle sammenhænge kun været begrundet i, at han skulle kunne forklare om det oprindelige setup. Da de var til møde hos SKAT, hvor både Sagsøger, Person 7, Vidne 3, Vidne 2 og han selv deltog, var hans eneste opgave at svare på, hvis SKAT havde nogle spørgsmål til den oprindelige struktur. Han havde ikke haft noget at gøre med Sagsøgers løbende håndtering af skattesagerne. Når man sendte forskellige udkast til ham, var det ene og alene med henblik på at få afklaret, om de havde skrevet noget, som han mente ikke var rigtigt i forhold til de oprinde-lige dokumenter. Foreholdt Sagsøgte 2's mail af
10. juni 2015 til Sagsøger, hvoraf fremgår, at ”Vi henviser blandt andet til, at ejernes faktiske benyttelse af skibet og vil-kårene for denne benyttelse har udviklet sig markant anderledes end forudsat… ” har han forklaret, at det nok var første gang, at han stod som afsender af dette budskab, men han har været til stede til møder, hvor Sagsøger har talt med sine andre rådgivere om eksempelvis prisen for standby charters, og om SKAT ville acceptere dette. Han har bl.a. hørt Vidne 3 give udtryk for, at det ikke var til at vide, hvilken holdning SKAT havde til det her. Så Sagsøger var opmærksom på, at han i denne periode i 2013 rodede med noget, der kunne have skattemæssige konsekvenser. Det var i en dialog med forsikringsselskabet, at advokat Person 5 blev valgt som deres advokat i ansvarssagen. Hans opgave for Accura var at påse, om nogle af de skridt, der blev taget af Sagsøger, var noget, der kunne have en negativ afsmitning i forhold til det krav, der blev varslet overfor Ac- 38 cura. Han har set, at der er fremlagt korrespondance mellem advokat Vidne 5 og advokat Person 5, men Person 5 må selv svare på, om der var et samarbejde mellem de to. Det er ikke hans opfattelse, at Person 5 skulle føre kontrol med Sagsøgers tabsbegrænsningspligt. Person 5's rolle var at råbe ”vagt i gevær” i forhold til Accuras situa-tion. Han tror ikke, at Person 5 på noget tidspunkt har råbt ”vagt i gevær” . Han har ikke selv forholdt sig til, om Skattestyrelsens afgørelse fra ja-nuar 2016 skulle indbringes for Skatteankestyrelse. Han har selv lavet den skriftlige erklæring af
11. maj 2020 til brug for skattesa-gen og sendt den til Person 5, der skulle forholde sig til, om der var noget, der kunne skade Accura. Det kan godt være, at advokat Vidne 5 også har fået erklæringen forelagt. Da Person 5 blev advokat for Sagsøger, blev de sagsøgtes nu-værende advokat hyret af forsikringsselskabet til at repræsentere de sagsøgte i ansvarssagen. Det er hans opfattelse, at Sagsøgers udlægning af ejeraftalens punkt 11.1 er en grundlæggende misforståelse af denne bestemmelse. Bestemmelsen fremgår allerede af aftalegrundlaget fra Vidne
12. Når man ejer noget 50/50, er man i en deadlock-situation og kan ikke træffe nogen beslutninger, hvis man er uenige. Han havde en drøftelse med Sagsøger herom og forklarede ham, at man normalt indsætter bestemmelse om en model, der kan sikre, at man kan komme ud af samarbejdet, hvis man bliver uenige. Sagsøger besluttede, at bestemmelsen, om, at de var sikre på at kunne komme fra hinanden efter 5 år, var god nok. Sagsøger kendte Vidne 1 og havde tillid til ham, og en tidshorisont på 5 år, fandt han, var en rimelig horisont for et samarbejde. Hvis tingene ikke fungerede, som de skulle, levede han med risikoen for, at han måtte vente de 5 år på at komme ud. Sagsøgte 1 har forklaret, at han er uddannet cand. merc. jur. i
13. Han arbejdede i kort tid hos SKAT, hvorefter han skiftede til Ernest og Young, hvor han var ansat i 10 år. I 2009 skiftede han til Accura Advokatpartnersel-skab, hvor han var Stilling af skatteafdelingen. I dag er han Stilling i KPMG Acor Tax, Udeladt. Han arbejder med køb og salg af virksomheder, due diligenceundersøgelser af virksomheder og problem-stillinger i hovedaktionærvirksomheder. Han har i hele sin 27-årige erhvervskarriere kun arbejdet med skat. Det er rigtigt som forklaret af Sagsøgte 2 i byretten, at Accuras skatte-afdeling blev kontaktet af Sagsøgte 2 omkring den
14. marts 2011, og at skatteafdelingen sagde til Sagsøgte 2, at han skulle være opmærksom på reglen i ligningsloven om 2%-beskatning, at der burde indhentes et bin- 39 dende svar fra SKAT, og at dette kunne tage 6 til 12 måneder. Hvis en skatte-mæssig position ikke er helt sikker, anbefaler de normalt, at man indhenter et bindende svar for at opnå fuldstændig sikkerhed for den skattemæssige be-handling. Han har ikke givet udtryk for, at skatteafdelingens vurdering kunne træde i stedet for et bindende svar fra SKAT. Han havde en drøftelse med Sagsøgte 2 den
15. marts
16. De talte om, at det ikke var en mulighed at indhente et bindende svar, og at de i stedet skulle skrive et notat. Der var ikke tid til at indhente et bindende svar, da der var et ønske fra parterne om, at transaktionen skulle være færdig allerede ugen efter. Han havde møde med Vidne 1's revisor Person 1 den
17. marts
18. I mødet deltog desuden Person 2, der er medunderskri-ver på skattenotatet. De holdt mødet for at forstå Vidne 1's skatte-mæssige position i forhold til ejerskabet af båden, herunder indholdet og kon-klusionen på den skatterevision, SKAT havde gennemført vedrørende Vidne 1's ejerskab til Båd 2 og Båd
19. I forbindelse med mødet modtog de kontrolrapporten fra SKAT, som er omtalt i skattenotatets pkt. 1,
20. afsnit. Han havde ikke kontakt med Sagsøger inden afleveringen af skattenotatet. Skattenotatet omhandler som anført i notatets pkt. 1,
21. og sidste afsnit en be-stemt given struktur, som Vidne 1 og hans folk havde foreslået i et aftalesæt, som de fik forelagt. De startede med at vurdere de skattemæssige problemer i relation til den foreslåede struktur. Når de rådgiver om skat, kigger de også på, om der er andre strukturer end den foreslåede, der vil være mere velegnede. De fandt dog ikke, at den skattemæssige risiko, der er anført i nota-tet, kunne være håndteret bedre ved andre strukturer i et selskabsregi som det foreliggende. De har overvejet virksomhedsskatteordningen, men det var ikke et egnet alternativ af flere årsager. Virksomhedsskatteordningen indebærer, at man som privatperson kan opføre sig, som om ens virksomhed bliver drevet af et selskab, og at man betaler selskabsskat ud af strukturen. Strukturen ville dog forudsætte, at Sagsøger trak midler ud af sit holdingselskab til at finansiere købesummen til båden. Sagsøger skulle i givet fald have trukket 192 mio. kr. ud af sit holdingselskab som udbytte og betalt 82 mio. kr. i skat for at have et nettobeløb på 110 mio. kr. til finansiering af båden. Man kan heller ikke have blandede aktiver, det vil sige aktiver, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, i en virksomhedsskatteordning, bortset fra biler. Det ville heller ikke have løst problemerne, at Sagsøger var ejer for 49 % i stedet for 50 %. Han og hans kollegaer gennemgik i forbindelse med udarbejdelsen af skatteno-tatet alle afgørelser, juridiske vejledninger og artikler, som var tilgængelige på det pågældende tidspunkt. Der var ikke en afgørelse, der præcist passede på 40 faktum i Sagsøgers tilfælde, hvor Sagsøger selv ønskede at leje en stor lystyacht, som også blev lejet ud erhvervsmæssigt. De fleste afgørelser hand-lede om private køb af sommerhuse og både mv., hvor der ikke var nogen driftsmæssig tilknytning til virksomheden. Han var opmærksom på Højesterets dom af
22. maj 2005 trykt i SKM 2005.219HR. Sagen vedrørte en trykkerivirksomhed, der var ejet af to brødre, som købte en båd. Båden lå i selskabet, men blev ikke udnyttet erhvervsmæs-sigt til for eksempel udlejning. Båden blev brugt til 3-4 personalearrangementer. Der havde været privat anvendelse af båden, og hovedaktionæren havde ladet sig beskatte af den uge, han havde brugt båden privat. SKAT tog sagen op og kom frem til, at det ikke var den faktiske benyttelse, der skulle beskattes, men rådigheden over båden. Dommen blev afsagt på et tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om formodningsreglen om, at faktisk brug fører til en formodning om rådighed hele året. Formodningsreglen er anført i skattenotatet på side 3, næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, at ”… der kan ske beskatning ikke alene i de uger, hvor hovedaktionæren faktisk anvender båden privat, men også uger hvor hovedaktio-næren kunne have valgt at anvende båden.” Dette bliver - for at gøre det helt klart -eksemplificeret i notatets sidste afsnit på side
23. De påpegede her konsekven-sen, hvis risikoen for beskatning blev aktuel. Han var også opmærksom på afgørelsen trykt i SKM 2010.61VLR. Han fremhæ-vede den ikke i skattenotatet, fordi den alene handler om, hvorvidt salgssum-men for en båd er momspligtig. De lagde i notatet vægt på, at brugen af båden skulle være erhvervsmæssig, da dette kriterium havde betydning efter de afgørelser mv., der forelå. En række domme og afgørelser handlede således om aktiver, der var lagt ind i et selskab af en hovedaktionær, men hvor aktiverne ikke ansås for at være driftsaktiver. I disse tilfælde har det formodningen for sig, at man har et andet motiv (privat brug) for at lægge aktivet ind i selskabet. Hvis aktivet derimod indgår som led i driften i en virksomhed, afmonteres denne formodning. Afgørelsen i SKM 2008.950VLR er et eksempel på dette. Afgørelsen handler om en person, som havde et selskab, der ejede to sommerhuse. Personen blev ikke beskattet af rå-dighed efter de hårde beskatningsregler som omhandlet i denne sag, selv om personen kunne have brugt sommerhusene privat, da sommerhusene blev an-set for driftsaktiver. Forevist skattenotatets punkt 4.2.2,
24. –
25. afsnit, har han forklaret, at den i nota-tet nævnte skrivelse fra SKAT af
26. november 2009 er kontrolrapporten, som de fik udleveret på mødet med Person
27. På mødet fik de oplyst, at SKAT i forbindelse med kontrollen, der ikke havde medført nogen skat for Vidne 1, havde anset Båd 1 for at være et driftsaktiv, for at indgå i en erhvervsmæssig virksomhed og for at være et erhvervsfartøj til passagerbefor- 41 dring (passagerskib). SKATs konklusion om, at det var et passagerskib, betød teknisk set, at man kunne falde uden for reglerne i

§ 16A, stk.

6. Som de forstod det, var dette baggrunden for SKATs konklusion, sammenholdt med at Vidne 1 ikke brugte båden privat, og at han, hvis han brugte båden privat, skulle betale markedsleje. Derfor skrev de i notatet: ” Herved synes SKAT at have tilkendegivet, at

§ 16

A ikke vil finde anvendelse i tilfælde af privat brug af Båd 1.” De medtog dette i den videre analyse, men de var forbeholdne, idet man nu lavede en ny struktur, hvor Båd 1 lå i et andet selskab, og idet der - hvis man ændrede på grundlaget for SKATs afgørelse – ikke var nogen garanti for, at SKAT ville komme frem til den samme konklu-sion igen. Under pkt. 4.2.2., 6. afsnit, anførte de endvidere, at det ikke kunne udelukkes, at en anden medarbejder hos SKAT, der efterfølgende foretog en kontrol af Virksomhed P/S, kunne have en anden opfattelse af reglernes anvendelse. Det indgår således i analysen, at det er oplyst, at der er tale om et passagerskib, men at de ikke kan være sikre på dette. De inddrager også

§ 16A, stk.

6, i resten af analysen i notatet. Hvis de havde troet fuldt og fast på, at der var tale om et passagerskib, skulle notatet have startet med en konstatering af, at der var tale om et passagerskib, og at de derfor var udenfor området for

§ 16A, stk.

1. Det kan ses i skattenotatet under punkt 4.
2. Foreholdt skattenotatet side 6, pkt. 4.2.2,
3. afsnit, hvoraf fremgår ” SKAT skal derfor oplyse, at såfremt hovedanpartshaveren i øvrigt er ombord, skal det ske på samme vilkår som når en lejer er ombord…” har han forklaret, at han forstod dette sådan, at Vidne 1 hvis han selv skulle bruge skibet privat - skulle opføre sig som enhver anden lejer, herunder betale for brugen. Det er rigtigt, at der ikke i de afgørelser, der er nævnt i baggrundsmaterialet i de sagsøgtes på-standsdokument pkt. 14.2 er tilfælde, hvor der har været privat rådighed, og hvor man ikke har skulle betale for rådigheden. Når de alligevel vurderede, at det kunne lade sig gøre i denne sag, skyldtes det, at de – som SKAT – har fore-taget en konkret vurdering af det samlede setup. Det er altid en konkret skøns-mæssig vurdering, om der er rådighed/ret til at disponere på en privat måde. De har vurderet, at Båd 1 er et driftsaktiv, og at båden indgår i en er-hvervsmæssig virksomhed, som er anlagt på at være rentabel. Skibet indgår i en virksomhed, hvor administrationen er professionelt tilrettelagt og tilknyttet en ekstern udlejer. De har i notatet også anbefalet en klausul i ejeraftalen om rådig-hedsbegrænsning, hvorefter ejerne alene kunne leje båden gennem Virksomhed Ltd. 1, så de ikke på anden måde kunne råde over båden i privat regi. De har også anbefalet, at der skulle føres logbog. SKAT kigger på, om båden ind-drages i privatsfæren, og om man på et hvilket som helst tidspunkt har adgang til at bruge båden på en måde, som ikke er relevant for erhvervsvirksomheden. De har ikke i skattenotatet udstedt nogen garantier for, at SKAT ikke kunne have en anden mening end de konklusioner, der fremgår af notatet. 42 Forevist skattenotatet side 6,
4. afsnit, har han forklaret, at det er ulykkeligt, at sagen har udviklet sig, som det er tilfældet. Han har forstået, at det blev oplyst til SKAT, at båden har været brugt til privat formål, og at der ikke er betalt for brugen ud over et nominelt beløb i 2012 på 750.000 kr., som på ingen måde sva-rer til markedsprisen. Han har forstået, at den oplysning ikke burde have været givet af Sagsøgers rådgivere, fordi oplysningen var forkert, men det er me-get svært at trække en oplysning tilbage over for SKAT uden at dokumentere meget nøje, at oplysningen ikke var rigtig. SKAT har i denne situation valgt ikke at afvige fra, at båden har været brugt privat uden betaling, og privat brug uden betaling er direkte i strid med anbefalingerne i skattenotatet. Skattenotatets side 3,
5. -
6. bullet, udtrykker, at man risikerer at skulle betale skat, hvis anbefalingerne i notatet ikke overholdes. Der er tale om en risi-koskala. Hvis Sagsøger opførte sig som anbefalet, var risikoen lille. Hvis virksomheden ikke var rentabel, øgedes risikoen, og hvis Sagsøger brugte båden uden at betale for det, var risikoen meget, meget høj. Han har ikke deltaget i afrapporteringen af notatet til Sagsøger. De sendte notatet til Sagsøgte 2, som sendte det videre til Sagsøger. Han har ikke - som forklaret af Sagsøger hørt om en samtale mellem Sagsøger og Sagsøgte 2, hvorefter Sagsøger skulle have sagt, at han ikke kunne acceptere den risiko, der er beskrevet i notatet, og hvorefter Sagsøgte 2 skulle have svaret, at han kunne eliminere risikoen ved at struktu-rere sig ud af den. Der er ingen, der kan eliminere den risiko, der er beskrevet i notatet. Man kunne dog have indhentet et bindende svar, som kunne have eli-mineret risikoen, hvis man opførte sig i overensstemmelse med det faktum, der lå til grund for det bindende svar. Han fik de oplysninger, han havde brug for, til at udarbejde skattenotatet. Foreholdt skattenotatet side 4, punkt 3, sidste afsnit, har han forklaret, at det er korrekt, at de foretog deres egen vurdering af Sagsøgers skattemæssige po-sition ved købet baseret på oplysninger modtaget fra Person 1 og deres egen efterfølgende skattemæssige analyse. Sætningen ” Det må antages, at begge de bagvedliggende ejere har et ønske om i en vis udstrækning at anvende Båd 1 privat” i skattenotatet side 5, punkt 4.2, kom ind i notatet, da det var den forståelse, de havde fået om ejernes ønske fra fælles samtaler om, hvad notatet skulle afdække. Foreholdt skattenotatet side 6, punkt 4.2.2.,
7. og
8. afsnit, har han forklaret, at det, der er anført, ikke skal opfattes, som om Sagsøger kunne sejle rundt på båden som privatperson. De skrev, at han kunne leje sig ind på båden som en-hver anden lejer. Det svarer til at købe en bil og leje den ud til AVIS. Hvis man 43 efterfølgende lejer en bil hos AVIS, og det viser sig at være ens egen bil, bliver man ikke beskattet, idet man kunne have lejet en anden bil. Det har således in-gen betydning for beskatningen, at man lejer sin egen båd, hvis man gør det på markedsvilkår. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da Sagsøgers råd-givere har oplyst til SKAT, at Sagsøger har sejlet rundt på båden uden at betale for det. Foreholdt Landsskatterettens afgørelse af
9. juli 2020, hvoraf fremgår, at det er rådigheden og ikke den faktiske benyttelse af båden, der beskattes, jf. Højeste-rets dom af
10. maj 2017, offentliggjort i SKM 2005.219 HR, og hvor der også henvises til momsdommen i SKM 2010.71 VLR vedrørende definitionen af et lystfartøj, har han fastholdt, at man kan bruge båden privat, hvis man lejer bå-den på markedsvilkår som enhver anden lejer via et eksternt bureau. Hvis man er omfattet af virksomhedsskatteordningen, er der ikke hjemmel til rådighedsbeskatning. Det gælder også, hvis man ejer aktivet helt privat. Foreholdt Sagsøgte 2's mail af
11. marts 2011 til Sagsøger med komplet aftalesæt, har han forklaret, at han havde set aftalesættet igennem sam-men med sin kollega, og han havde sagt god for strukturen i ejeraftalen. Foreholdt Landsskatterettens afgørelse, side 42,
12. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at aftalegrundlaget efter Landsskatterettens opfattelse ikke afskærer rådigheden over båden, har han forklaret, at landsskatteretten starter med at skrive, at der er tale om en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen. Det henviser byretten også til. Aftalegrundlaget var, som det skulle være, men parternes ad-færd var ikke i overensstemmelse med aftalegrundlaget, hvilket også fremgår af voldgiftssagerne. Derfor tilsidesætter man aftalegrundlaget mellem parterne. Skattenotatet sondrer ikke mellem ”lystbåd” eller ”passagerskib.” Det er ikke en sondring, de har lagt afgørende vægt på i notatet. De har modtaget oplysnin-gen og inkluderet den i deres analyse og sagt, at de ikke kan garantere, at en an-den medarbejder hos SKAT kan have en anden opfattelse ved en efterfølgende revision. Hans eneste involvering i skattesagen har været udarbejdelsen af skattenotatet. Hans medarbejder, Person 8, blev involveret i skattesagen på vegne af Accura. Sagsøgte 2 har formentlig spurgt ham først, men han fandt ikke, at det var en god ide at blive involveret i skattesagen, da han følte, han havde forskellige kasketter på. Vidne 2 har vedstået sin forklaring, som fremgår af Køben-havns Byrets dom af
13. december 2022, side 75ff, med en enkelt rettelse på side 77,
14. sidste afsnit, idet de aldrig havde talt om, at Sagsøger skulle betale for 44 sine erhvervsmæssige ture, men han valgte at gøre det, da han var af den opfat-telse, at både han og Vidne 1 skulle betale, når de var ombord, uan-set om det var privat eller erhvervsmæssigt, fordi der var udgifter til havneleje, brændstof og mad mv. Vidnet vedstod endvidere sin forklaring, som fremgår af voldgiftskendelsen af
15. oktober 2015, side 19ff. Foreholdt Sagsøgte 2's mail af
16. december 2012 til Sagsøger, Vidne 1, Person 1 og vidnet selv vedrørende købet af Båd 3, har vidnet forklaret, at det var Sagsøgte 2, der på vegne af Sagsøger stod for handlen med Båd 3 og havde dialogen med Vidne 1 herom. Der blev ikke nævnt noget om, at der var brug for et nyt skattenotat el-ler en skattevurdering i forbindelse med erhvervelsen. Sagsøgte 2 op-fordrede ikke til, at der skulle indhentes skatterådgivning. Vidnet var cc på flere mails i forbindelse med købet mv. Han har bekræftet, at Sagsøgte 2 bistod Sagsøger med chartring af Båd
17. Det fore-gik typisk på den måde, at Sagsøger meddelte Sagsøgte 2 hvilke datoer, han gerne ville chartre skibet, hvorefter Sagsøgte 2 tog kon-takt til Vidne 1 og fik udarbejdet kontrakter mv. Kontrakterne blev sendt til vidnet eller Sagsøger, hvorefter de blev underskrevet og returneret til Sagsøgte 2, der havde den videre kontakt med Vidne
18. Han er ikke bekendt med, at Sagsøgte 2 har advaret Sagsøger om, at han brugte Båd 1 for meget eller i strid med forudsætningerne i skat-tenotatet. Han har aldrig hørt skattenotatet omtalt. Vidnet indtrådte i Virksomhed P/S' bestyrelse den
19. august 2013 efter Sagsøgte
20. På det tidspunkt var uoverensstemmelserne mellem Sagsøger og Vidne 1 i fuldt flor. Sagsøgte 2 udtrådte på grund af Vidne 1's utilfredshed med, at Sagsøgte 2 var Sagsøgers rådgiver og advokat, samtidig med at han sad i selskabets besty-relse. Sagsøgte 2 varetog efterfølgende Sagsøgers interesser som advokat, og han førte herunder den første voldgiftssag på vegne af Sagsøgers selskab. Sagsøgte 2 var Sagsøgers juridiske rådgiver på alle juridiske områder, og han fungerede som advokat vedrørende Båd 1 indtil salget i december
21. Sagsøgte 2 deltog fortsat i bestyrelsesmøde-rne, efter at han var trådt ud af bestyrelsen. På grund af uoverensstemmelserne mellem Sagsøger og Vidne 1 foregik dialogen på bestyrelsesmø-derne mellem Sagsøgte 2 og Vidne 1's advokat. Vidnet deltog i bestyrelsesmøderne, allerede fra han blev ansat hos Sagsøger. In-den voldgiftssagerne kørte, gennemgik Vidne 1 på møderne typisk, hvilke charterkontrakter der var indgået, og herunder til hvem og til hvilken 45 pris båden var chartret. Der var en standardpris, og nogle gange blev der givet rabatter. Foreholdt mailtråd fra januar 2014 (ekstrakten side 859) mellem Sagsøgte 2, Person 3 og vidnet mv. vedrørende underskrivelse af en ”charter agreement” , og adspurgt til sin opgave i forbindelse hermed, har vid-net forklaret, at han sad på Sagsøgers kontor i holdingselskabet, hvor de va-retog administrationen af selskabet. Mailkorrespondancen angår, at han af Sagsøgte 2 blev bedt om at få Sagsøgers underskrift. Han husker ikke, hvorfor Sagsøgte 2 skrev, at der skulle rettes nogle datoer, men da-toen var nok forkert. En af fordelene ved at have en god advokat var, at advo-katen holdt øje med detaljerne, og så eksekverede de. Vidnet spurgte, om han bare skulle sende kontrakten til Person 3, eller om Sagsøgte 2 ville kontrollere den. I dette tilfælde ville Sagsøgte 2 gerne lige kontrollere den. Det var den måde, det foregik på. Sagsøgers revisor Vidne 3 havde ikke noget med dagligdagen og Sagsøgers aftaler at gøre. Foreholdt faktura fra Accura vedrørende møde med SKAT den
22. november 2014 (ekstrakten side 872) har vidnet forklaret, at han deltog i mødet. Fra Ac-cura deltog Sagsøgte
23. Det var helt naturligt, at Sagsøgte 2 deltog i mødet, da han jo varetog det juridiske for Sagsøger, herunder det skattemæssige, der efterhånden udgjorde en stor del. Accura var orienteret om klagen over SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Vidne 5 gjorde ikke noget uden at have konfereret det med Accuras advoka-ter, herunder Person
24. Han går ud fra, at Person 5's op-gave var at varetage Accura interesser. De havde en fælles interesse i at vinde skattesagen. Foreholdt Københavns Byrets dom af
25. december 2022, side 105, og Lands-skatterettens afgørelse side 29, vedrørende det skatteretlige spørgsmål, om Båd 1 var en lystbåd eller et fragt-/lastskib, har vidnet forklaret, at han hørte om denne problemstilling første gang, da Vidne 5 kom ind i sagen. Inden da havde han ikke kendskab til den skattemæssige forskel på en lystbåd og et fragt-/lastskib. Det samme var tilfældet for Sagsøger. Sagsøger var åben for et salg af Båd 1, efter at advokat Vidne 5 var kommet ind i sagen i maj 2015, men han kunne ikke blive enig med Vidne 1 herom. Der blev foreslået mange ting, men der skulle være enighed om et salg, og det var der aldrig. Det endte dog med, at Vidne 1 købte Sagsøgers halvdel i slutningen af
26. 46 Hans egne oplevelser i forhold til sagen startede i oktober 2012, så det er kor-rekt, at hvad Sagsøger mente og ikke mente i januar 2012 er noget, han har fra Sagsøger. Vidnet blev foreholdt sin forklaring for Københavns Byrets dom af
27. decem-ber 2022, side 77, andet afsnit: ”… Han var involveret i processen med SKAT, der havde det udgangspunkt, at hvis noget var privat, skulle det udbyttebeskattes. Sagsøger sagde ”lad os komme videre” . SKAT sagde, at private ophold på båden kunne beskattes som en form for løn, og SKAT blandede reglerne om 2 proc