ECLI:DK:GLO:2022:BS0000000950 Sag om betaling af parkeringsafgift

Retten i Glostrup DOM Afsagt den

1. august 2017 i sag nr. BS 20G-461/2017: ONEPARK A/S Havnegade 18 7100 Vejle mod Part A Adresse 1 By 1 Sagen er behandlet efter reglerne om småsager, og dommen er i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling. Sagsøger, ONEPARK A/S, har påstået, at sagsøgte, inPart A den 14 dage skal betale 1.300,00 kr. med procesrente fra den
2. oktober 2016, rykkergebyrer med 300,00 kr., inkassogebyr med 100,00 kr. samt sagens omkostninger. Kravet vedrører betaling af parkeringsafgift pålagt den
3. maj 2016 ved Shoppingcentret BIG i Herlev. Sagsøgte, Part A , har påstået frifindelse. Retten har i sin fortegnelse over sagens anbringender anført følgende: "Sagsøgerens anbringender: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte den
4. maj 2016 havde parkeret sin bil med på Registreringsnummer handicappladsen ved BIG Centret, Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev, og at sagsøgtes parkering var i strid med sagsøgers skiltning på pladsen. Det gøres gældende, at sagsøgte ved parkeringen på handicappladsen stiltiende har accepteret sagsøgers parkeringsvilkår, herunder betaling af kr. 1.300,00 i kontrolgebyr, hvis vilkårene ikke overholdes. Det gøres gældende, at skiltningen på handicappladsen var klar og tydelig, og at parkering kun var tilladt med gyldigt handicapskilt. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke havde et gyldigt handicapskilt i forruden på kontroltidspunktet, og at sagsøger derfor var berettiget til at udstede et kontrolgebyr. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D22 Side 2/3 Det gøres gældende, at der ikke foreligger forhold, som berettiger et frafald af kontrolgebyret, og at sagsøgte derfor skal betale. Det gøres gældende, at kravet skal forrentes som påstået, jf. rentelovens § 3, stk. 2, og at sagsøger er berettiget til rykkergebyrer og inkassogebyr, jf. rentelovens § 9 b, stk. 2, og rentelovens § 9 b, stk.
5. Det gøres gældende, at sagsøger var berettiget til at fremsende og opkræve rykkergebyrer, jf. Vestre Landsrets kendelse trykt i U.2008.1083V Sagsøgtes anbringender: Det gøres gældende, at der var et synligt handicapskilt i forruden, og sagsøgte har umiddelbart efter at have modtaget parkeringsafgiften dokumenteret, at handicapskiltet var gyldigt, selvom gyldighedsdatoen ikke kunne aflæses af parkeringsvagten. Det gøres gældende, at sagsøgtes handicappede søn var kommet til at skubbe til handicapskiltet, således at gyldighedsdatoen ikke kunne aflæses. Dette bør imidlertid ikke medføre en parkeringsafgift, da det straks efter blev dokumenteret, at skiltet var gyldigt. Sagsøgtes søn havde og har således et gyldigt handicapskilt, hvorfor det er urimeligt formalistisk at fastholde parkeringsafgiften. Rykkergebyrerne bestrides, idet der straks blev klaget over parkeringsafgiften. Det stod således sagsøgeren klart, at kravet var bestridt." Rettens begrundelse og afgørelse har under hovedforhandlingen forklaret blandt andet, at Part A hun parkerede bilen på en handicapplads. Hun havde sin handicappede søn med, som blandt andet ikke kan gå. Hun havde et gyldigt invalideskilt placeret i forruden. Hun var opmærksom på, at skiltet var synligt, da hun stod ud af bilen. Sønnen sad på passagersædet, og da hun forsøger at få ham til at blive så selvstændig som mulig, sagde hun, at han selv skulle tage selen af og prøve at stige ud af bilen. I den forbindelse greb sønnen fat i instrumentbrættet og døren og fik på en eller anden måde skubbet invalideskiltet lidt længere ned. Imens at dette skete, steg hun selv ud af bilen for at hjælpe sønnen, når han kom ud af bilen. Hun skulle hele tiden støtte ham, når de gik. Hun havde fokus på sønnen, og hun lagde derfor ikke mærke til, hvordan invalideskiltet var placeret, da hun forlod bilen. Da de kom tilbage til bilen efter at have handlet, så hun parkeringsafgiften i forruden. Umiddelbart herefter skrev hun til parkeringsselskabet og beklagede hændelsen og spurgte, om de havde mulighed for at trække afgiften tilbage. Hun dokumenterede i den forbindelse også, at invalideskiltet var gyldigt. Parkeringsselskabet fastholdt bøden. STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D22 Side 3/3 Retten lægger til grund, at det er et aftalt vilkår for benyttelse af parkeringspladsen, jf. skiltningen på området, at parkering i invalidebåsene kun er tilladt med et gyldigt og synligt invalideskilt i bilens forrude. Det er ubestridt mellem parterne, at invalideskiltets udløbsdato ikke var tilstrækkeligt synlig for parkeringsvagten. Herudover er det ubestridt, at efterfølgende dokumenterede, at invalideskiltet var gyldigt. Part A Henset hertil samt sagens øvrige omstændigheder, herunder særligt Part A´s forklaring om episoden, finder retten, at parkeringsafgiften er pålagt med urette. Retten har ved denne vurdering yderligere lagt vægt på, at Part A umiddelbart efter afgiftspålæggelsen rettede henvendelse til parkeringsselskabet og dokumenterede, at invalideskiltet var gyldigt. Sagsøgte skal herefter frifindes. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Part A , frifindes. Dommer STD075148-S01-ST18-K194.01-T3-L01-M14-\D22