ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 18. december 2024 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn. Landsdommerne Henrik Bitsch, Alex Puggaard og René Bergfort (kst.) behandlede sagen. Sag BS-55697/202

§ 168

har pligt til at afgive vidneforklaring under en isoleret bevisoptagelse, hvis det på forhånd ikke kan udelukkes, at bevisoptagelsen vil kunne føre til, at vedkommende senere bliver part i en civil sag om det spørgsmål, som bevisoptagelsen angår. Hvis Danske Bank som tredjemand pålægges at udlevere de i begæringen omhandlede dokumenter, vil den manglende efterkommelse af pålægget have retsvirkninger efter retsplejelovens 299, stk. 2, jf. § 178 om tvangsmidler over for vidner. Hvis banken derimod som part i sagen pålægges at udlevere de i begæringen omhandlede dokumenter, vil den manglende efterkommelse af pålægget alene have retsvirkninger efter retsplejelovens § 298, stk. 2, jf. § 344, stk. 2, om processuel skadevirkning. Sagsøgerne har procestilvarslet Danske Bank med forbehold om at inddrage banken som part. Derudover har sagsøgerne som en del af begrundelsen for at anmode om edition henvist til sagsøgernes mulighed for evt. at kunne rette krav direkte mod Danske Bank. På den baggrund kan det ikke på forhånd udelukkes, at editionen vil kunne føre til, at Danske Bank bliver part i den verserende civile sag, som editionen angår. Som følge heraf kan Danske Bank

§ 299, stk.

1, pålægges at fremlægge de begærede oplysninger, idet de sædvanlige partsbeføjelser i en eventuel senere civil sag dermed ville kunne gøres illusoriske.” Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret med editionsanmodning over for Danske Bank for så vidt angår: ”

1. Direktionens præsentation af Selskabets risikoprofil for 2013 – 2018
2. Referat af Business Banking Performance Review-møde den
3. juni 2013 (Bruun & Hjejle-rapport pkt. 9.3.16 – side 49)
4. Referat af Business Banking Performance Review-møde den
5. oktober 2013 (Bruun & Hjejle-rapport pkt. 9.3.17 – side 51)
6. E-mail af
7. december 2013, hvori Whistleblower-rapporten blev fremsendt, inkl. e-mailadresser på modtagerne, samt selve Whistleblowerrapporten og supplerende e-mails (Bruun & Hjejlerapport pkt. 9.4.1 – side 52) 14
8. Referat af direktionsmøde den
9. januar 2014 (Bruun & Hjejlerapport pkt. 9.4.1 – side 53)
10. Revisionsrapport af
11. januar 2014, som var adresseret til Direktionen (Bruun & Hjejle-rapport pkt. 9.4.2 – side 53)
12. (Udgået)
13. Group Internal Audits rapport af
14. marts 2014 vedrørende nonresident porteføljen (Bruun & Hjejle-rapporten pkt. 9.4.
15. – side 55)
16. Mail af
17. februar 2014 fra Group Internal Audit, hvori Group Internal Audit fremlægger udkast til konklusioner vedrørende Den Estiske Filial, samt efterfølgende korrespondance, hvor mailen videresendes (Bruun & Hjejle-rapporten pkt. 9.4.2 – side 53)
18. Kopi af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ansættelseskontrakt(-er) (evt. ekstraheret således at alene passager om Danske Banks evt. friholdelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte for krav rejst af Sagsøgerne eller andre fremgår) og evt. andre aftaler med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte om Danske Banks evt. friholdelse af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte for krav rejst af Sagsøgerne eller andre mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
19. Danske Banks forsikringspolice og -vilkår for ledelsesansvarsforsikring tegnet for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte” Ved kendelse af
20. maj 2021 (sagsnr. BS-7969/2021) stadfæstede Østre Landsret byrettens kendelse i henhold til grundene. Det er oplyst, at appellanterne har udtaget stævning mod Danske Bank, og at denne retssag (BS-51826/2022) er berostillet af byretten på landsrettens afgørelse i de såkaldte ”prøvesager” (sag BS-55994/2019 m.fl.). Anbringender Appellanterne har i processkrift af
21. september 2024 til støtte for editionsanmodningen anført: ”…
22. Tidligere har Appellanterne under byretssagen anmodet Danske Bank om edition i en række dokumenter (tredjemands edition), hvilket blev afvist af byretten ved kendelse af
23. november 2020, og senere stadfæstet af landsretten ved kendelse af
24. maj
26. Begrundelsen for afslaget var dengang, at Danske Bank som procestilvarslet ville kunne blive inddraget i sagskomplekset af Appellanterne, og bankens partsbeføjelser dermed kunne blive illusoriske, hvis de i en sag om tredjemands edition blev pålagt at fremlægge dokumenter og denne pligt kunne gennemtvinges via reglerne om vidnepligt, jf. retsplejelovens § 299, stk. 2, jf. §
27. 15
28. Imidlertid har Appellanterne under nærværende sag nu inddraget Danske Bank som (med)sagsøgt i et direkte søgsmål, og efter nævnte afgørelse om at nægte edition, er Danske Bank ved Østre Landsrets kendelse af
29. november 2022 i den identiske ”prøvesag” (BS55994/2019-OLR, m.fl.) blevet pålagt at fremlægge det efterlyste relevante og omfattende bevismateriale, jf. ovenfor.
30. Det gøres i den forbindelse gældende, at det tidligere bærende hensyn for at afvise edition om, at Danske Bank partsbeføjelser i en evt. senere sag blev illusoriske, på grund af denne kendelse og med indholdet af påstanden i nærværende sag ikke længere i samme grad finder anvendelse. Danske Bank er netop part i en sag mod Appellanterne, og Danske Bank er i en identisk ”prøvesag” pålagt at fremlægge dokumenterne som part.
31. Dette er ensbetydende med, at i det omfang Danske Bank måtte vælge at fremlægge de pålagte dokumenter, bør banken tillige tilpligtes at fremlægge de samme bilag i nærværende sag. Der består således ikke længere et reelt hensyn, som det der tidligere bar afvisning af editionen.
32. Nærværende anmodning om editionspålæg er dermed, også som påstanden om edition har været formuleret siden ankestævningen, formelt en begæring om tredjemandseditions, da det sker i sagen mod bankens direktør. Men reelt er der med Appellanternes nedlagte påstand og den samtidige af Appellanterne anlagte sag mod banken taget højde for bankens interesser i ikke at få partsbeføjelser illusoriske. Begæringen mod Danske Bank tager efter sit indhold netop hensyn til den faktiske situation, og at banken ikke via vidnereglerne kan tilpligtes at efterleve et editionspålæg.
33. Spørgsmålet om Appellanternes adgang til edition må derfor selvom det sker i en sag mod direktøren, rettelig bedømmes efter retsplejelovens § 298, idet Appellanterne efter Østre Landsret traf afgørelse den
34. maj 2021 i sagsnr. BS-7969/2021-OLR har udtaget stævning mod Danske Bank under sagsnr. BS-51826/2022-KBH, og banken i den ”prøvesag” som Appellanternes sag mod banken er berostillet på, netop er pålagt at fremlægge materialet.
35. Det forhold, at den mellem Appellanterne og Danske Bank verserende sag (BS-51826/2022-KBH) er sat i bero, bør ikke have den utilsigtede konsekvens, at Danske Bank skal anses som tredjemand i forhold til editionsspørgsmålet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at såfremt den af Appellanterne anlagte sag mod Danske Bank havde været fremmet, ville Appellanterne som samtidige sagsøgere utvivlsomt have adgang til edition, jf. hertil BS-55994/2019-OLR m.fl., jf. bilag
37. Der er derfor ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om edition og der foreligger ikke samme hensyn til Danske Bank, som ved Østre Landsrets kendelse af
38. maj 2021 i sag, BS-7969/2021-OLR. 16
39. Det generelle hensyn til materielt rigtige afgørelser, og at sager, der udspringer af samme retsforhold og hændelsesforløb bedømmes på ensartet grundlag tilsiger tillige en sådan pligt til at fremlægge materialet parallelt i nærværende sag.
40. Desuden bemærkes det på ny, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har oplyst i det foreløbige svarskrift, pkt. 1.3, at han ikke er i besiddelse af dokumenter og materiale vedrørende Danske Bank, da han afleverede sin computer, telefon og fysisk materiale til banken. Edition overfor Danske Bank er således reelt Appellanternes eneste mulighed for kunne få indsigt i materialet.
41. Det gøres i den forbindelse gældende, at Danske Bank og Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte synspunkt vil medføre, at der ikke under sager rejst mod medlemmer af ledelsen, vil kunne opnås adgang til dokumenter, der ikke er offentliggjort af banken. Dette ses ikke at være retstilstanden, og det vil da heller ikke være en retssikkerhedsmæssigt betryggende retstilstand. Alternativet vil være, at sagen skal udsættes indtil sagerne mod Danske Bank er afgjort, da det fra bankens side påberåbte hensyn mht. partsbeføjelser da i hvert ikke længere vil være til stede. Dette ses heller ikke som hensigtsmæssigt.
42. Hverken byretten eller landsretten har lagt til grund, at de begærede dokumenter ikke ville være af relevans for sagen.
43. Danske Bank har gjort gældende, at der er tale om to meget forskellige sager. Dette er ikke korrekt.
44. Sagerne mod Danske Bank og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte vedrører nøjagtigt samme faktuelle hændelsesforløb. De dokumenter, som Appellanterne oprindeligt begærede edition vedrørende, og de dokumenter som landsretten den
45. november 2022 har pålagt Danske Bank at udlevere er i tilsvarende grad relevante i nærværende sag til belysning af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte viden og involvering mv. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte var som anført den centrale endelige beslutningstager som administrerende direktør vedrørende driften af bankens aktiviteter. Viden om banken skal tilskrives bankens direktører og ledere, herunder i særdeleshed den administrerende direktør. De begærede dokumenter kan kaste lys over, hvad der var kendt af hvem og hvornår i banken, og herunder navnlig Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte som helt central beslutningstager og ansvarlig for Danske Bank kommunikation til aktiemarkedet.
46. Danske Bank angiver, at ”prøvesagerne og de berostillede sager handler om ansvar for Danske Bank for manglende oplysninger til markedet, hvorimod den foreliggende ankesag angår spørgsmålet om Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte påståede personlige ledelsesansvar” . Nærværende sag omhandler netop Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ansvar også for manglende oplysning om anti-hvidvask udfordringerne til markedet, og det er derfor efter Appellanternes opfattelse misvisende, når Danske Bank og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte gør gældende, at dokumenterne i prøvesagerne ikke vil have betydning for den retlige vurdering i nærværende sag. Dette er ganske enkelt ikke korrekt. 17
47. Hertil kommer at det under behandlingen af nærværende sag for byretten også blev oplyst at Danske Bank betaler for Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte advokatomkostninger, og desuden har indgået aftaler med ham om fortrolighed. Det vil sige, at bankens interesser i vidt omfang også søges varetaget af banken under sagen mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, og den retlige bedømmelse af ansvaret sker da også på samme faktuelle grundlag.
48. Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte (og for den sags skyld også vidnet, tidligere intern revisionschef Person 5) forklaringer for byretten var på mange punkter mangelfuld og karakteriseret ved, at man ikke kunnen huske meget fra møder, drøftelser m.v., hvorom der ikke forefandtes skriftligt bevis, hvilket også er påpeget af sagsøgerne i sagen mod Danske Bank, jf. bilag 176, s.
50. Fremlæggelse af de dokumenter, som Appellanterne begærer edition i, kan forventeligt overflødiggøre eller reducere omfanget af vidneførelse på samme måde som i sagen mod Danske Bank. Fremlæggelse af de relevante dokumenter vil desuden være en langt mere effektiv og relevant bevisførelse end genafhøring af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og afhøringer af vidner, der ikke har eller måtte have en klar erindring om hændelsesforløbet, og det må antages at fremkomsten af dokumenterne vil have stor betydning for genafhøringen af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte.
51. Det er efter Appellanternes opfattelse derfor også afgørende, at behandlingen og skriftvekslingen i nærværende sag afventer den videre fremlæggelse af dokumenter i ovennævnte sag mod banken.
52. Det bestrides endvidere, at Landsrettens afgørelse af den
53. maj 2021 har betydning for, hvorvidt Appellanterne på ændret grundlag kan anmode om tredjemandsedition, se hertil begrundelsen umiddelbart ovenfor. Afgørelsen af den
54. maj 2021 vedr. således en anden editionsanmodning end den nu foreliggende.
55. Det er noteret, at Danske Bank (i modsætning til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte) ikke har bestridt at indholdskravene i henhold til retsplejelovens § 300 skulle være opfyldt, og det kan derfor lægges til grund, at begæringen fremmes.” Danske Bank har i brev af
56. juli 2024 til støtte for påstanden om, at editionsanmodningen ikke tages til følge, anført: ”Editionsbegæringen skal ikke tages til følge, idet det overordnet gøres gældende, at Østre Landsret har fastlagt retstilstanden i kendelse af
57. maj 2021 […]. Østre Landsret stadfæstede en kendelse af
58. november 2020 afsagt af Retten i Lyngby om ikke at tage en tredjemandseditionsbegæring, som var rettet mod Danske Bank, og som Appellanterne havde fremsat, dengang sagen verserede ved Retten i Lyngby, til følge. Begrundelsen var, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at edition i den konkrete situation ville kunne føre til, at Danske Bank ville blive part i sagen, som editionen angik. Danske Bank kunne derfor

§ 299, stk.

1, pålægges at 18 fremlægge de begærede oplysninger, idet de sædvanlige partsbeføjelser i en eventuel senere civil sag dermed ville kunne gøres illusoriske. […]. Der er ikke forhold, som kan føre til en ændring af denne retstilstand. Tværtimod har Appellanterne den

1. november 2021 anlagt sag mod Danske Bank, og Danske Bank har dermed partsstatus i en verserende sag anlagt af Appellanterne. Danske Banks partbeføjelse i den sag vil blive gjort illusoriske, såfremt editionsbegæringen tages til følge. Appellanterne skal i stedet fremsætte en begæring om partsedition i den sag, som Appellanterne har anlagt mod Danske Bank. … Appellanterne har gjort gældende, at det bærende hensyn for, at både Retten i Lyngby og Østre Landsret tidligere ikke har taget en tredjemandseditionsbegæring mod Danske Bank til følge, ikke længere er til stede, og at det skal føre til, at den aktuelle begæring skal tages til følge. Dette bestrides. Retten i Lyngby fastslog i kendelse af
2. november 2020, at sagsøgernes (nu Appellanternes) daværende begæring om tredjemandsedition rettet mod Danske Bank ikke skulle tages til følge. Byretten lagde vægt på, at sagsøgerne (nu Appellanterne) havde procestilvarslet Danske Bank med forbehold om at inddrage Danske Bank som part i byretssagen, og at et tredjemandseditionspålæg dermed ville kunne gøre de sædvanlige partsbeføjelser i en eventuel senere civil sag illusoriske… Østre Landsret var enig i begrundelsen samt resultatet og stadfæstede i kendelse af
3. maj 2021 byrettens kendelse. Landsretten har dermed allerede taget stilling til spørgsmålet om Appellanternes adgang til tredjemandsedition. Procesbevillingsnævnet afslog den
4. august 2021 sagsøgernes (nu Appellanternes) ansøgning om kæretilladelse til Højesteret. … Det bestrides, når Appellanterne til støtte for, at editionsbegæringen rettet mod Danske Bank skal tages til følge, gør gældende, at “hensynet til, at Danske Bank A/S’ partsbeføjelser i en evt. senere sag ikke må gøres illusoriske, ikke længere i samme grad finder anvendelse, da Danske Bank A/S netop er parter i en sag mod Appellanterne, og idet Danske Bank A/S i en nærmest identisk sag er blevet pålagt at fremlægge dokumenterne som part. ” Der er ingen forhold, som kan begrunde, at Østre Landsret tilsidesætter den vurdering, der lå til grund for landsrettens kendelse af
5. maj
6. Tværtimod har Appellanternes samlede sagsførelse understreget, at tredjemandseditionsbegæringen ikke skal tages til følge, idet et tredjemandseditionspålæg nu rent faktisk ville gøre Danske Banks partsbeføjelser i en civil sag illusoriske. 19 Appellanterne anlagde den
7. november 2021 et søgsmål mod Danske Bank, og Retten i Lyngby bestemte den
8. april 2022, at kravet mod Danske Bank ikke kan inddrages i sagen mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Danske Bank er dermed part i en verserende byretssag anlagt af Appellanterne. Appellanterne kan ikke omgå partseditionsreglerne ved at fremsætte en tredjemandseditionsbegæring i nærværende ankesag, idet det vil gøre Danske Banks partbeføjelser i den verserende byretssag illusoriske, såfremt Appellanterne via et tredjemandseditionspålæg kan gennemtvinge et editionspålæg efter reglerne om tvangsmidler for vidner i medfør af retsplejelovens § 299, stk. 2, jf. §
9. Det er uden betydning, at Appellanternes sag mod Danske Bank er berostillet på de øvrige sager mod Danske Bank. Det har ingen relevans for Østre Landsrets stillingtagen til Appellanternes tredjemandseditionsbegæring, at landsretten i kendelse af
10. november 2022 i et andet sagskompleks anlagt af en række andre sagsøgere mod Danske Bank har pålagt Danske Bank partsedition. Partseditionskendelsen af
11. november 2022 ændrer ikke på, at Danske Banks partsbeføjelser i den verserende byretssag mellem Appellanterne og Danske Bank vil blive illusoriske, såfremt Appellanternes tredjemandseditionsbegæring tages til følge. Det er derudover misvisende, når Appellanterne gør gældende, at de separat anlagte sager mod Danske Bank, hvoraf et antal prøvesager verserer ved Østre Landsret i
12. instans, er “nærmest identisk[e] ” med nærværende ankesag. Prøvesagerne og de berostillede sager handler om muligt ansvar for Danske Bank for manglende oplysninger til markedet, hvorimod den foreliggende ankesag angår spørgsmålet om Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte påståede personlige ledelsesansvar. Det er to forskellige retlige vurderinger, og det forhold, at sagerne til dels udspringer af samme hændelsesforløb, ændrer ikke herpå. … Danske Bank gør på grundlag af det, som er gjort gældende […] ovenfor, gældende, at Appellanternes eventuelle begæring om edition mod Danske Bank skal fremsættes som en partseditionsbegæring i medfør af retsplejelovens § 298 i den verserende byretssag mellem Appellanterne og Danske Bank.” Landsretten afsagde KENDELSE Indledning Sagen drejer sig om, hvorvidt indstævnte, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, som tidligere direk-tør for blandt andet Danske Banks estiske filial og senere som administrerende direktør for Danske Bank i perioden
13. september 2009 til
14. oktober 2018 har 20 pådraget sig et erstatningsansvar ved uforsvarlig drift af Danske Banks estiske filial, herunder ved manglende offentliggørelse af kursfølsomme informationer om forholdene i den estiske filial, og i givet fald om Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ansvar-spådragende adfærd har påført appellanterne, New York State Teachers' Reti-rement System m.fl., som kapitalejere i Danske Bank et tab opgjort under an-kesagen til i alt 1.175.780.703,06 kr. Appellanternes editionsanmodning er rettet mod Danske Bank og skal derfor behandles efter retsplejelovens §
15. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at appellanterne – efter Østre Landsret traf afgørelse den
16. maj 2021 (sagsnr. BS7969/2021) – har udtaget stævning mod Danske Bank. Endvidere finder landsretten, at landsrettens afgørelse af
17. maj 2021 (sagsnr. BS7969/2021) om edition under byrettens behandling af denne sag, ikke afskæ-rer appellanterne fra under de nu foreliggende omstændigheder at fremsætte editionsanmodningen. Landsretten lægger herved vægt på, at appellanterne – efter Østre Landsret traf afgørelse den
18. maj 2021 (sagsnr. BS-7969/2021) – har udtaget stævning mod Danske Bank, og at Danske Bank ved Østre Landsrets kendelse af
19. november 2022 i de såkaldte ”prøvesager” (sag BS-55994/2019 m.fl.), som appellanternes nu anlagte søgsmål mod Danske Bank er udsat på afgørelsen af, er blevet pålagt at fremlægge en række dokumenter, som appellanternes principale editionsanmodning er rettet mod. Reglerne om edition Det følger af retsplejelovens § 299, stk. 1, jf. § 300, stk. 1, at retten kan give en part edition i dokumenter, som er undergivet tredjemands rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysninger om forhold, som tredjemand ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelovens §§ 169-
20. Interne og fortrolige dokumenter, herunder oplysninger omfattet af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed § 117, kan som udgangspunkt ikke kræves fremlagt under retssager, medmindre hensynet til sagens oplysning vejer tungere end hensynet til hemmeligholdelse. Rettens pålæg til tredjemand om edition kan gennemtvinges efter reglerne om vidnetvang, jf. § 299, stk. 2, jf. §
21. Den konkrete vurdering Appellanternes principale editionsanmodning vedrører de dokumenter, som Danske Bank er blevet pålagt og måtte vælge at fremlægge i ”prøvesagerne” , jf. Østre Landsrets kendelse af
22. november 2022 (sag BS-55994/2019 m.fl.). Da editionsanmodningen alene vedrører de dokumenter, som Danske Bank måtte vælge at fremlægge i sag BS-55994/2019 m.fl. som følge af Østre Lands-rets kendelse af
23. november 2022, er der i denne sag ikke længere et særligt 21 hensyn at tage til Danske Banks sædvanlige partsbeføjelser i de civile sager anlagt direkte mod Danske Bank. Danske Bank har ikke bestridt relevansen af de enkelte dokumenter i relation til appellanternes anbringender i sagen eller gjort indsigelse mod påstandens formulering. Herefter, og da Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte indsigelser ikke kan føre til en æn-dret vurdering, tager landsretten appellanternes principale editionsanmodning, der må forstås i overensstemmelse med retsplejelovens § 299, til følge som ne-denfor bestemt. THI BESTEMMES: Danske Bank A/S pålægges at forevise eller udlevere de dokumenter, som ban-ken ved Østre Landsrets kendelse af
24. november 2022 (sag BS-55994/2019 m.fl.) er pålagt og måtte vælge at fremlægge i sag BS-55994/2019 m.fl. Sagen udsat som anført i landsrettens retsbog om syn og skøn af d.d. Publiceret til portalen d. 18-12-2024 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Finn Lynge Jepsen, Advokat (H) Kasper Meedom Westberg, Advokat (H) Peter Schradieck, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Advokat (H) Jimmy Skjold Hansen