ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001180 Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der har vær

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

maj 2025 af Østre Landsrets
afdeling (landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Berit Holmelund og Mathias Eike (kst.)).
afd. nr. B-4484-12: Statsborgerforeningen som mandatar for 1) Sagsøger 1 2) Sagsøger 2 3) Sagsøger 3 4) Sagsøger 4 5) Sagsøger 5 6) Sagsøger 6 7) Sagsøger 7 8) Sagsøger 8 9) Sagsøger 9 10) Sagsøger 10 11) Sagsøger 11 12) Sagsøger 12 13) Sagsøger 13 14) Sagsøger 14 15) Sagsøger 15 16) Sagsøger 16 17) Sagsøger 17 18) Sagsøger 18 -2- 19) Sagsøger 19 (Tidl. navn 1) 20) Sagsøger 20 21) Sagsøger 21 22) Sagsøger 22 23) Sagsøger 23 24) Sagsøger 24 25) Sagsøger 25 (Tidl. navn 2) 26) Sagsøger 26 27) Sagsøger 27 28) Sagsøger 28 29) Sagsøger 29 30) Sagsøger 30 31) Sagsøger 31 32) Sagsøger 32 33) Sagsøger 33 (Tidl. navn 3) (advokat Christian F. Jensen, beskikket for alle) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (tidligere Justitsministeriet) (advokat Paw Fruerlund) Indhold
Indledning og parternes påstande ....................................................................................... 4
Sagsfremstilling ................................................................................................................. 5
Sagsøgerne og deres partsforklaringer ............................................................................. 36 3.
Sagsøger 1........................................................................................ 36 3.
Sagsøger 2 ..................................................................................................... 38 3.
Sagsøger 3........................................................................................................... 39 3.
Sagsøger 4 ................................................................................................ 41 3.
Sagsøger 5.............................................................................................................. 41 3.
Sagsøger 6................................................................................................................ 41 3.
Sagsøger 7 ....................................................................................................... 41 -3- 3.
Sagsøger 8 ......................................................................................................... 42 3.
Sagsøger 9 ....................................................................................................... 43 3.
Sagsøger 10............................................................................................................... 43 3.
Sagsøger 11.......................................................................................................... 43 3.
Sagsøger 12 ......................................................................................... 43 3.
Sagsøger 13 .................................................................................................. 44 3.
Sagsøger 14 ........................................................................................................ 45 3.
Sagsøger 15............................................................................................................. 45 3.
Sagsøger 16........................................................................................... 46 3.
Sagsøger 17.................................................................................................. 47 3.
Sagsøger 18................................................................................................... 47 3.
Sagsøger 19........................................................................................................... 47 3.
Sagsøger 20...................................................................................................... 47 3.
Sagsøger 21....................................................................................................... 51 3.
Sagsøger 22.......................................................................................................... 52 3.
Sagsøger 23.......................................................................................... 52 3.
Sagsøger 24...................................................................................................... 54 3.
Sagsøger 25................................................................................................................. 56 3.
Sagsøger 26............................................................................................................... 59 3.
Sagsøger 27............................................................................................................ 59 3.
Sagsøger 28.......................................................................................................... 59 3.
Sagsøger 29.............................................................................................................. 59 3.
Sagsøger 30....................................................................................... 59 3.
Sagsøger 31................................................................................................ 60 3.
Sagsøger 32...................................................................................................... 60 3.
Sagsøger 33........................................................................................................... 60
Vidneforklaringer ............................................................................................................. 60
Retsgrundlag .................................................................................................................... 81 5.
1961konventionen........................................................................................................ 81 5.
Børnekonventionen........................................................................................................ 85 -4- 5.
1997-konventionen........................................................................................................ 86
Parternes anbringender ..................................................................................................... 87
Landsrettens begrundelse og resultat ............................................................................. 124
Indledning og parternes påstande Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der har været statsløse, har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret. Sagen er den
juli 2012 anlagt ved Københavns Byret mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (tidligere Justitsministeriet, tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, tidligere Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) og forhenværende minister Person 1 og ved kendelse af
december 2012 henvist til behand-ling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk.
Civilstyrelsen har den
juli 2013 meddelt de 33 sagsøgere fri proces til at nedlægge påstand om, at de sagsøgte in solidum tilpligtes til sagsøgerne at betale et samlet beløb på 50.000 kr. med renter fra påstandens nedlæggelse i replik af
november 2012, til beta-ling sker. Efter Højesterets dom af
juni 2018 i sag 18/2017, gengivet i U2018.3230H, der vedrør-te lignende krav fra 17 andre sagsøgere, tilbød Udlændinge- og Integrationsministeriet i nærværende sag den
december 2019 sagsøger 3) Sagsøger 3, og sagsøger 23) Sagsøger 23 hver en godtgørelse på 10.000 kr. for uretmæssigt forsinket opnå-else af dansk statsborgerskab. Dette blev afslået, idet sagsøgerne som nye anbringender gjorde gældende, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 14 var krænket, og at nærværende sag ikke er afgjort med U2018.3230H. Den del af sagen, der vedrører sagsøgernes krav mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, er ved kendelse af
juni 2020 udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og
Den del af sagen, der vedrører krav mod Person 1, er ved samme kendelse udsat på nærværende afgørelse. -5- Statsborgerforeningen som mandatar for sagsøgerne har i nærværende, udskilte sag nedlagt følgende påstand over for Udlændinge- og Integrationsministeriet: ”De sagsøgte tilpligtes in solidum at betale til sagsøgerne et samlet beløb på 50.000 kr. med renter fra påstandens nedlæggelse til betaling sker.” Sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har over for sagsøger 3) Sagsøger 3 og sagsøger 23) Sagsøger 23 påstået frifindelse mod betaling af 10.000 kr. Over for de øvrige sagsøgere har ministeriet påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Uddrag af beretning afgivet af Statsløsekommissionen har været fremlagt som bilag for landsretten, og parterne har tilkendegivet, at den kan betragtes som dokumenteret i sin helhed. Ministeriet har under et retsmøde den
juni 2020 afgivet en proceserklæring, hvorefter Statsløsekommissionens beretning og konklusioner kan lægges ubestridt til grund ved landsrettens behandling af sagen.
Sagsfremstilling Statsløsekommissionen afgav beretning den
august
Om baggrunden for kommissionens nedsættelse hedder det i beretningen s. 35 og 36 blandt andet: ”Integrationsminister Person 1 orienterede i januar 2010 Folke-tingets Indfødsretsudvalg om, at Integrationsministeriet var blevet opmærksom på, at man havde behandlet ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konven-tionen efter de almindelige retningslinjer for indfødsret. Ministeren oplyste, at der var givet afslag til en række ansøgere, og at deres sager ville blive genopta-get. De fleste af disse ansøgere var blandt de 35 ansøgere omfattet af 1961-konven-tionen, der var optaget på lovforslag nr. L 38 om indfødsrets meddelelse, som integrationsministeren fremsatte den
oktober
Optagelsen af ansøgere, der ikke opfyldte de almindelige betingelser for at få indfødsret, og den forud-gående fejlagtige behandling af ansøgere i Integrationsministeriet gav anled-ning til debat i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget. I januar 2011 blev sagen omtalt i medierne, og Person 1 blev indkaldt i samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på bl.a. at oplyse, hvad ministeriet havde gjort for at leve op til konventionen, og om der var givet in-struks fra ministre om at give afslag. -6- Sagen var efter samrådet den
februar 2011 fortsat genstand for megen opmærksomhed i medierne, og statsminister Person 2 meddelte på et tirsdagspressemøde den
februar 2011, at han havde bedt integrationsmi-nisteren om et notat om forløbet. Den
marts 2011 afleverede Integrationsministeriet en redegørelse om mini-steriets behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark til statsministeren. Af denne redegørelse fremgik bl.a., at det var i fe-bruar 2008, at Integrationsministeriet havde opdaget fejlen, at der var givet 36 fejlagtige afslag, og at Folketinget burde have været orienteret på et væsentligt tidligere tidspunkt. Den
marts 2011 meddelte statsministeren, at regeringen i lyset af de mange spørgsmål, sagen havde givet anledning til, havde besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission. Det fremgik endvidere, at Person 1 fra-trådte som integrationsminister og kir keminister.” Kommissoriet er dateret den
maj
Beretningen indeholder s. 70-94 følgende resumé: ”Kommissionen har i kapitel 10 sammenfattet resultatet af sin undersøgelse. Sammenfatningen er søgt udarbejdet således, at den kan læses selvstændigt. Den har derfor fået et omfang, der gør, at kommissionen har valgt også at ud-arbejde dette resume. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er udeladt mange oplysninger i resumeet, og at andre oplysninger er gengivet uden stor præci-sion. Resumeet indeholder en overordnet gennemgang af behandlingen af ansøgnin-ger om indfødsret fra statsløse født i Danmark indgivet i perioden fra 1991 ind-til
januar 2011 og dernæst en kronologisk gennemgang af forløbet inddelt i perioderne fra 1991 til 1999, fra 2000 til 2007 og fra 2008 til 2010 samt af kommissionens vurdering af forløbet. Endelig redegør resumeet for kommissionens undersøgelse af to spørgsmål omfattet af kommissoriet, nemlig om man på et tidligere tidspunkt overvejede at orientere Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen, og om Statsministeriet blev orienteret om sagen. 1.10.1 Behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse født i Danmark 1.10.1.1 Nationale retsregler om indfødsret ved naturalisation Den centrale bestemmelse om indfødsret er grundlovens § 44, der fastslår, at ”In gen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Bestemmelsen suppleres af indfødsretslovens § 6, stk. 1, der fast slår, at ”In dfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundlo ven.” -7- Indfødsret ved naturalisation sker ved lov, og optagelse af ansøgere på lov-forslag foregår således, at det relevante ministerium (i praksis Indfødsretskon-toret) administrerer ansøgninger om naturalisation efter visse retningslinjer, som er dannet ved politiske aftaler, som et flertal i Folketinget står bag. Der har i hele undersøgelsesperioden været fastsat sådanne ”gældende retningsl injer ”el ler ”almindelige betingel ser” i indfødsretscirkulærer eller indfødsretsaftaler. Disse betingelser har angået bl.a. danskkundskaber, vandel og økonomiske for-hold. Retningslinjerne har dannet grundlag for Indfødsretskontorets beslutning om, hvorvidt ansøgere skulle optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, om de skulle have afslag herpå, eller om ansøgningerne skulle forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, således at udvalget kunne afgøre, om de skulle optages på lovforslaget. Folketinget har herefter behandlet lovforslagene. De ansøgere, der af Indfødsretskontoret har fået afslag på indfødsret, har ikke fået deres ansøgning forelagt for Folketinget. 1.10.1.2 Folkeretlige forpligtelser Danmar k har tiltrådt FN’s konvention af
augu st 1961 om begrænsning af statsløshed (1961-konventionen) og FN ’s konvention af
november 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen). Efter disse konventioner er Danmark folkeretligt forpligtet til at give statsløse, der er født i Danmark, og som ansø-ger om indfødsret i alderen 0-17 år (børnekonventionen) eller 18-20 år (1961-konventionen), indfødsret på særligt lempelige betingelser. Da Danmark i 1977 med Folketingets tiltrædelse ratificerede 1961-konventio-nen, kunne ansøgere omfattet af konventionen ligesom andre udlændinge, der opfyldte nogle krav om alder, ophold og bopæl i Danmark, få indfødsret ved at afgive erklæring herom til et statsamt. Ved ændringer i indfødsretsloven blev denne mulighed begrænset i 1999 og helt fjernet i 2004, således at ansøgerne kun kunne opnå indfødsret ved naturalisation. I forbindelse med disse lovæn-dringer blev det i forarbejderne til lovene oplyst, at ansøgere, der opfyldte de betingelser, der var nævnt i konventionen, ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de gældende retningslinjer. Ved vedtagelsen af lovene tiltrådte Folketinget denne måde at implementere konventionen på. Implementeringen kom ikke til at fremgå af indfødsretsloven (kun af forarbejderne til loven) eller af de cirkulærer/aftaler om indfødsret, der var gældende i undersøgelsesperioden. I forbindelse med at Folketinget i 1991 tiltrådte, at Danmark ratificerede børnekonventionen, blev det drøftet, hvordan man kunne sikre, at Danmark levede op til pligten til at give indfødsret til børn, der blev født statsløse i Danmark. Indenrigsministeren oplyste i den forbindelse til Folketinget, at der ved at ind-sætte en bestemmelse om forpligtelsen efter børnekonventionen i indfødsrets-cirkulæret på det nærmeste ville være sikkerhed for, at disse børn opnåede dansk indfødsret. Folketingets Indfødsretsudvalg tiltrådte herefter i 1992, at der blev optaget en sådan bestemmelse i cirkulæret, og der har været en sådan be-stemmelse i hele undersøgelsesperioden. 1.10.1.3 Ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne -8- I perioden fra 1991 til den
januar 2011 modtog de ministerier, der behand-lede ansøgninger om indfødsret, 758 ansøgninger fra personer, som var født statsløse i Danmark, og som var i alderen 0-20 år på ansøgningstidspunktet. Kommissionen har undersøgt behandlingen af disse ansøgninger. Der var i de første år kun få ansøgninger fra personer omfattet af konventio-nerne. Således blev kun ca. 10 procent af ansøgningerne modtaget i perioden fra 1992 til 2007, mens de resterende ca. 90 procent blev modtaget i perioden fra 2008 til den
januar
De 758 sager kan inddeles i tre grupper, nemlig ansøgere omfattet af børnekonventionen på 0-11 år, ansøgere omfattet af børnekonventionen på 12-17 år og ansøgere omfattet af 1961-konventionen på 18-20 år. Den aldersmæssige inddeling af ansøgere omfattet af børnekonventionen har sammenhæng med, at der efter de almindelige betingelser ikke blev stillet krav om eksempelvis do-kumentation for danskkundskaber for børn i alderen 0-11 år, hvorimod børn, der var fyldt 12 år, skulle dokumentere danskkundskaber og i visse tilfælde og-så bestå en indfødsretsprøve. De 0-11-årige udgør ca. 60 procent af det samlede antal ansøgninger, de 12-17-årige udgør godt 30 procent af det samlede antal ansøgninger og de 18-20-årige udgør knap 10 procent af de 758 ansøgninger. 1.10.1.4 Afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse Af de 758 modtagne ansøgninger blev der givet afslag på optagelse på lov-forslag om indfødsrets meddelelse til 44 ansøgere. I seks af sagerne blev der givet to afslag, således at der blev givet 50 afslag i alt. 29 af afslagene blev gi-vet til ansøgere omfattet af 1961-konventionen og 21 til ansøgere omfattet af børnekonventionen. Ansøgerne opfyldte alle de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne, og afslagene var derfor i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Afslagene blev givet, fordi ansøgerne ikke opfyldte de almindelige betingelser for at få indfødsret ved naturalisation. De af de almindelige betingelser, der ik-ke var opfyldt, var alder (syv sager), danskkundskaber (otte sager), indføds-retsprøve (ni sager), både danskkundskaber og indfødsretsprøve (fem sager), selvforsørgelse (to sager), tidsubegrænset opholdstilladelse (to sager) og sig-telse eller straf (16 sager). En ansøger var af Politiets Efterretningstjeneste vur-deret til at kunne være en fare for landets sikkerhed. Bortset fra én sag har alle ansøgerne senere genansøgt om dansk indfødsret, og de har alle fået dansk indfødsret. Bortset fra én sag har afslagene betydet, at ansøgerne er blevet optaget på lov-forslag om indfødsrets meddelelse senere, end de ville være blevet, hvis de var blevet optaget, når det i forbindelse med sagens behandling kunne konstateres, at de opfyldte de betingelser, som Danmark kunne stille efter konventionerne. Denne senere optagelse på lovforslag har i praksis betydet, at ansøgerne har få- -9- et indfødsret senere. Forsinkelsen har udgjort mellem seks måneder og seks år, i gennemsnit ca. 22 måneder. Kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.2 og bilag 21 redegjort for retsvirknin-gerne af indfødsret og dermed generelt for de konsekvenser, som forsinkelsen med indfødsret kan have haft. Forskellen på, om en person med fast bopæl i Danmark har dansk indfødsret eller ikke har dansk indfødsret, er navnlig i den senere del af undersøgelsesperioden blevet mindre. Personer uden dansk ind-fødsret har dog også i den senere del af undersøgelsesperioden været afskåret fra vigtige rettigheder, f.eks. valgret og valgbarhed til Folketinget og til Eu-ropa-Parlamentet (medmindre de var statsborgere i en anden EU-medlemsstat) samt erhvervelse af et nationalitetspas. Endvidere hører det med i billedet, at udlændinges retsstilling eller generelle situation på flere områder er mere usik-ker end danske statsborgeres, idet udlændinge i forhold til flere love er afhæn-gige af myndighedernes konkrete vurdering af, om der skal gribes ind med hjemsendelse eller udvisning mv., og om der på visse områder kan gives di-spensation. 1.10.1.5 Sager hvor der ikke blev givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse I de resterende 714 ud af undersøgelsens 758 sager blev der ikke givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der var i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. For så vidt angår de 18-20-årige blev sådanne ansøgninger i perioden fra 2004, hvor den første ansøgning blev modtaget, og indtil 2010 i det hele behandlet ef-ter de almindelige betingelser. Disse ansøgere blev således kun optaget på lov-forslag om indfødsrets meddelelse, hvis de opfyldte de krav om bl.a. dansk-kundskaber, økonomi, vandel og indfødsretsprøve, som fremgik af den gæl-dende indfødsretsaftale. For så vidt angår de 12-17-årige har der været en forskellig opfattelse over tid og blandt de enkelte embedsmænd i Indfødsretskontoret med hensyn til, om de skulle opfylde krav om danskkundskaber, indfødsretsprøve og vandel. Der har som følge heraf været en uens praksis med hensyn til, om de skulle opfylde disse krav. Fra april 2009 er alene vandelskravet blevet håndhævet. For så vidt angår de 0-11-årige er ansøgerne optaget på lovforslag om indføds-rets meddelelse. Der har generelt for denne aldersgruppe ikke været stillet krav om dokumentation af danskkundskaber eller opfyldelse af andre af de almin-delige betingelser, og det er heller ikke konstateret i forhold til ansøgere om-fattet af børnekonventionen. I de sager, hvor ministerierne fremsatte krav, der var i strid med Danmarks fol-keretlige forpligtelser, har det betydet, at behandlingen af sagerne er blevet for-sinket. Forsinkelse i sagsbehandling har kun medført forsinkelse med indføds-ret, hvis opfyldelse af et krav om dokumentation har betydet, at en ansøger blev optaget på et senere forslag til lov om indfødsrets meddelelse, end ansøge-ren kunne være optaget på, hvis kravet ikke havde været fremsat. - 10 - Kommissionen kan kun med sikkerhed fastslå, at det har ført til, at ansøgere har fået indfødsret senere, end de kunne have fået, i seks tilfælde. Forsinkel-serne er opstået i perioden fra 2004 til 2011 og har udgjort mellem 3 og 18 må-neder, i gennemsnit 8½ måned. Kommissionen kan ikke fastslå, om der også er ansøgere, der på grund af manglende vejledning om konventionerne har ventet med at søge om indføds-ret, indtil de havde bestået en danskprøve eller indfødsretsprøven, eller indtil en sigtelse var afgjort eller en karensperiode på grund af idømt straf var udlø-bet. I én sag synes en ansøger i 2009 at have tilbagekaldt en ansøgning på bag-grund af, at politiet fejlagtigt havde vejledt om, at ansøgerens straf og sigtelse var til hinder for indfødsret. Ansøgeren indgav ansøgning på ny i
1.10.1.6 Orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg og opfyldelse af Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen Folketingets Indfødsretsudvalg blev i januar 2010 underrettet om, at ansøgere, der opfyldte de krav, man kunne stille efter konventionerne, fremover ville bli-ve optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Kommissionens undersøgelse har vist, at de ansøgninger, som blev behandlet efter dette tidspunkt, er optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse hermed. Endvidere er sager med ansøgere, der tidligere havde fået afslag, genoptaget, og ansøgerne har med én undtagelse fået dansk indfødsret. Der blev endvidere efter januar 2010 iværksat en række generelle tiltag af be-tydning for behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse født i Danmark. Blandt andet blev der i 2010 givet vejledning til medarbejderne i Indfødsretskontoret om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen samt udarbejdet skriftlige retningslinjer for sagernes be-handling. Indfødsretskontoret tog ikke initiativ til at vejlede om 1961-konven-tionen på ministeriets hjemmeside i 2010, fordi det ikke vurderedes at være po-litisk ”comme il faut” at reklamere for meget for reglerne. Efter at sagen havde været genstand for medieomtale i januar 2011, blev der gennemført flere tiltag. Integrationsministeriet vejledte i marts 2011 alle statsløse personer født i Danmark, der var i aldersgruppen 0-37 år, om konventionerne. Heraf blev 27 per-soner i alderen 21 til 37 år tilbudt at blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse i medfør af 1961-konventionen, fordi de kunne være blevet vejledt forkert om Danmarks forpligtelser efter konventionerne og derfor have undladt at indgive ansøgning rettidigt. Der blev i 2011 endvidere vejledt om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen på Integrationsministeriets hjemmeside. I 2013 blev der indsat en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretsaftalen og en ny bestemmelse om børnekonventionen, der mere de-taljeret redegjorde for Danmarks forpligtelser efter konventionen. - 11 - Kommissionen har på baggrund heraf ikke fundet grundlag for at foreslå yder-ligere ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ prak-sis. 1.10.2 Nærmere om perioden fra 1991 til 1999 Der blev i perioden fra 1991 til 1999 af Indfødsretskontoret givet afslag på op-tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller vejledt forkert i syv ud af de 18 sager med ansøgere omfattet af børnekonventionen, der blev behandlet i perioden, nemlig to i 1995 og fem i
Afslagene/den forkerte vejledning var i strid med Danmarks forpligtelser efter børnekonventionen og med myn-digheders pligt til at vejlede borgere. De resterende 11 sager blev behandlet i overensstemmelse med konventionen. Ansøgere omfattet af 1961-konventionen kunne i denne periode opnå indføds-ret ved at afgive erklæring til statsamterne. Kommissionens undersøgelse om-fatter ikke disse sager. Kommissionen har ikke i sin gennemgang af dokumenter eller i sine afhøringer af vidner fundet tegn på, at der fra nogens side er givet instruks om eller frem-sat ønske om, at embedsmændene skulle undlade at overholde børnekonventio-nen. Kommissionen har vurderet, at der ikke forsætligt blev administreret i strid med børnekonventionen, men at afslagene og den forkerte vejledning skyldes manglende opmærksomhed og omhu i embedsmændenes behandling af sa-gerne. Kommissionen har endvidere vurderet, at det faktiske forløb fra 1991-1999 al-lerede som følge af den tid, der nu er gået, ikke giver grundlag for, at det of-fentlige søger nogen embedsmænd draget til ansvar. Med hensyn til ministrene med ansvar for indfødsret har kommissionen vurde-ret, at de på overordnet plan var bekendt med, at Danmark efter børnekonven-tionen var forpligtet til at give statsløse børn født i Danmark indfødsret. Kommissionen har endvidere vurderet, at ministrene ikke har givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmænd skulle undlade at overholde børne-konventionen, men at de tværtimod i flere tilfælde har forudsat, at sager om til-deling af indfødsret blev behandlet i overensstemmelse med Danmarks kon-ventionsmæssige forpligtelser. De var heller ikke involveret i eller orienteret om behandlingen af de sager, hvor der er meddelt afslag på optagelse på lov-forslag om indfødsrets meddelelse eller vejledt i strid med Danmarks forplig-telser efter børnekonventionen. Der er således ikke oplysninger, der peger på, at ministrene var involveret i behandlingen af sagerne, eller at de på noget tids-punkt er blevet orienteret om sagerne. 1.10.3 Nærmere om perioden fra 2000 til 2007 1.10.3.1 Behandling af ansøgninger om indfødsret - 12 - Der blev i perioden fra 2000 til 2007 af Indfødsretskontoret givet afslag på op-tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i syv ud af de 39 sager omfat-tet af 1961konventionen eller børnekonventionen, der blev behandlet i perio-den. I de syv sager blev der givet i alt ni afslag i strid med 1961-konventionen, nemlig et i 2004, to i 2005 og seks i
To ansøgere omfattet af 1961-kon-ventionen blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, fordi de op-fyldte de almindelige betingelser. Sagerne omfattet af børnekonventionen er afgjort og i det væsentlige også be-handlet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter konventionen. Der er dog i en række sager (12 ud af 14 ansøgere, der var fyldt 12 år) stillet krav om dokumentation af danskkundskaber samt oplyst om, at der ville blive givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis doku-mentationen ikke blev fremsendt. Ansøgerne har i de relevante sager opfyldt kravet, og de er herefter blevet optaget på lovforslag om indfødsrets medde-lelse. Kommissionen har ikke i sin gennemgang af dokumenter eller i sine afhøringer af vidner fundet tegn på, at der fra nogens side er givet instruks om eller frem-sat ønske om, at embedsmændene skulle undlade at overholde 1961-konventi-onen eller børnekonventionen. Tværtimod er der flere eksempler på, at Folketinget og den ansvarlige minister forudsatte, at sager om tildeling af indfødsret blev behandlet i overensstem-melse med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. Kommissionen har vurderet, at den manglende overholdelse af 1961-konventi-onen skyldtes, at de embedsmænd, der skulle behandle ansøgninger fra perso-ner omfattet af konventionen, ikke var tilstrækkeligt opmærksomme vedrø-rende Danmarks forpligtelser efter konventionen. Nogle embedsmænd var be-kendt med, at ansøgere omfattet af konventionen var berettiget til at blive opta-get på lovforslag om indfødsretsmeddelelse, selv om de ikke opfyldte de al-mindelige betingelser, men overså i den konkrete sagsbehandling, at ansøgerne var omfattet af konventionen. Andre embedsmænd havde slet ikke kendskab til denne forpligtelse efter 1961konventionen. Kommissionen har vurderet, at de embedsmænd i Indfødsretskontoret, der be-handlede sagerne, burde have sikret sig, at de konkrete afgørelser blev truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag. De burde således have undersøgt de relevante retsregler og have udvist en sådan omhu i sagsbe-handlingen, at Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen blev overholdt. Afslagene til ansøgere omfattet af 1961-konventionen er udtryk for uagtsomme tjenesteforseelser, men kommissionen har vurderet, at forseelserne ikke har været af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Kommissionen har vurderet, at den manglende opmærksomhed vedrørende 1961konventionen i Indfødsretskontoret grundlæggende skyldtes, at der ikke var iværksat effektive sagsgange i kontoret med henblik på at identificere an- - 13 - søgninger fra personer omfattet af konventionen. Kommissionen har endvidere vurderet, at det har haft betydning, at der var meget få ansøgninger fra personer omfattet af konventionen, og at den manglende opmærksomhed sandsynligvis ville være undgået, hvis der havde været en regulering af retsstillingen for an-søgere omfattet af 1961-konventionen i infødsretscirkulæret/indfødsretsaftalen, og/eller hvis der var givet vejledning, f.eks. på ministeriets hjemmeside, til de personer, der var omfattet af konventionen. Kommissionen har anført, at kontorcheferne i Indfødsretskontoret har haft pligt til at tilrettelægge behandlingen af ansøgninger om indfødsret fra ansøgere om-fattet af 1961-konventionen og børnekonventionen således, at afgørelser i disse sager generelt ville blive truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juri-disk grundlag. Kommissionen har vurderet ansvaret for kontorcheferne ansat i perioden 2000-
Den første ansøgning fra en ansøger omfattet af 1961-konventionen blev behandlet i Indfødsretskontoret, efter at disse embedsmænd ikke længere var chefer i kontoret. Kommissionen har ikke fundet grundlag for, at der søges an-svar gjort gældende mod nogen af disse. Kontorchefen ansat i perioden efter 2004 er ikke længere ansat i staten, og kommissionen har derfor ikke forholdt sig til hendes eventuelle ansvar. Kommissionen har endvidere vurderet, at det havde været hensigtsmæssigt at medtage en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretscirkulæ-ret/indfødsretsaftalen, ikke mindst af hensyn til (generel) vejledning af perso-ner omfattet af konventionen, men kommissionen har ikke kunnet fastslå, at der har været en retlig pligt hertil. De relevante ministerier har haft pligt til at yde (konkret) vejledning og bistand til personer, der rettede henvendelse om spørgsmål inden for ministeriernes sagsområde. Kommissionen har ved stikprøveundersøgelser konstateret, at em-bedsmænd i Indfødsretskontoret i strid hermed i en række konkrete sager ikke vejledte ansøgere, der fik afslag på indfødsret og som ikke selv var omfattet af konventionerne, om, at deres børn selvstændigt kunne søge om indfødsret, for-di de var omfattet af børnekonventionen. Kommissionen har vurderet, at embedsmændene ikke forsætligt har tilsidesat pligten til at vejlede, og forseelserne har efter kommissionens opfattelse ikke været af en grovhed, der giver grundlag for, at det offentlige søger nogen dra-get til ansvar. 1.10.3.2 Embedsmænds rådgivning af ministre Kommissionens undersøgelse har vist, at den manglende opmærksomhed ved-rørende 1961-konventionen og (til dels) børnekonventionen i perioden 2000-2007 har betydet, at embedsmænd i forbindelse med og rådgivning af ministre i fire tilfælde ikke har givet integrationsministrene Person 3 og Person 4 et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for at vur-dere spørgsmål af betydning for Danmarks opfyldelse af sine forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. - 14 - Integrationsminister Person 3 fik således i juli 2003 i en konkret sag fo-relagt et udkast til brev til Københavns Kommune, hvor kravet om dokumenta-tion af danskkundskaber blev opretholdt over for en ansøger omfattet af børne-konventionen. I november 2003 fik Person 3 forelagt sagen med indstil-ling om, at ansøgeren skulle indkaldes til en samtale i ministeriet med henblik på, at ministeriet vurderede ansøgerens danskkundskaber. Person 3 god-kendte brevet og tiltrådte indstillingen. Det materiale, som Person 3 fik forelagt, indeholdt ikke oplysning om, at dokumentation af danskkundskaber ikke kunne stilles som betingelse for indfødsret, fordi ansøgeren var født stat-sløs i Danmark og derfor omfattet af børnekonventionen. Det er kommissionens opfattelse, at materialet ikke gav Person 3 et kor-rekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for hans vurdering af, om han skulle godkende embedsmændenes forslag. Integrationsminister Person 4 fik i juni 2006 forelagt udkast til brev af
juni 2006 til Institut for Menneskerettigheder, der var fremkommet med en række bemærkninger til indfødsretsaftalen fra
Hun tiltrådte brevet, der også blev sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg som svar på udvalgets an-modning om ministerens kommentar til instituttets henvendelse. Kommissionen har redegjort for, at en oplysning i brevet om, at ministeriet i praksis ville optage personer omfattet af 1961-konventionen på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når betingelserne i konventionen var opfyldt, ikke var i overensstemmelse med den måde, ministeriet havde behandlet sagerne på eller med den måde, som ministeriet efterfølgende behandlede dem på. Kom-missionen har endvidere anført, at den forkerte oplysning indebar, at brevet ik-ke indeholdt et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag for mi-nisteren (og for Folketingets Indfødsretsudvalg) til at vurdere instituttets anbe-faling af, at man udarbejdede en bestemmelse om ansøgere omfattet af 1961-konventionen. Embedsmænd i Integrationsministeriet udarbejdede notat af
januar 2007 om ”Udred ning om rækkevidden af De Forenede Nationers Konvention af
august 1961 om begrænsning af stats løshed.” Not atet blev sendt til Person 4, der videresendte det til indfødsretsordførerne fra Venstre, Det Kon-servative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Kommissionen har lagt til grund, at en oplysning i notatet om, at Danmarks forpligtelse efter 1961-konventionen var opfyldt ved en bestemmelse i indføds-retsaftalen, var urigtig. Der var på dette tidspunkt ikke nogen bestemmelse i indfødsretsaftalen om 1961-konventionen, og der var heller ikke iværksat andre tiltag med henblik på at opfylde konventionen. I en konkret sag klagede en ansøger omfattet af 1961-konventionen i januar 2007 til Person 4 efter at have fået afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. I overensstemmelse med embedsmændenes udkast til brev til ansøgeren fastholdt Person 4 i brev af
februar 2007, at ansø- - 15 - geren skulle bestå en indfødsretsprøve. Det fremgik ikke af det materiale, som Person 4 fik forelagt, at vedkommende var statsløs og født i Danmark og opfyldte de krav, der kunne stilles efter 1961-konventionen. Kommissionen har vurderet, at Person 4 ikke fik et korrekt og fyldestgø-rende faktisk og juridisk grundlag til at vurdere, om hun skulle tiltræde udka-stet til brev. Kommissionen har i relation til ovennævnte rådgivning af integrationsmini-strene Person 3 og Person 4 vurderet, at ingen af de involverede embedsmænd forsætligt afgav urigtige eller vildledende oplysninger, men at der er handlet uagtsomt. Kommissionen har endvidere vurderet, at disse for-hold ikke giver grundlag for, at det offentlige søger nogen af embedsmændene draget til ansvar. 1.10.3.3 Ministres kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger fra statsløse født i Danmark Med hensyn til ministre med ansvar for indfødsret har kommissionen vurderet, at justitsminister Person 5 og integrationsministrene Person 3 og Person 4 på overordnet plan var bekendt med, at Danmark efter 1961-konventionen og børnekonventionen var forpligtet til at give statsløse børn født i Danmark indfødsret. Kommissionen har vurderet, at ministrene ikke har givet instruks om eller fremsat ønske om, at embedsmænd skulle undlade at overholde 1961-konven-tionen og børnekonventionen, men at de tværtimod i flere tilfælde har forudsat, at sager om tildeling af indfødsret blev behandlet i overensstemmelse med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. De var heller ikke involveret i eller orienteret om behandlingen af de sager, hvor der er meddelt afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets medde-lelse eller vejledt i strid med Danmarks forpligtelser efter konventionerne. Der er således ikke oplysninger, der peger på, at Person 3 (en sag) eller Person 4 (syv sager) var involveret i behandlingen af sagerne, hvor der blev gi-vet afslag. Der er heller ikke tegn på, at de, med nedennævnte undtagelse, ef-terfølgende blev orienteret om dem. I en sag besvarede Person 4 en klage fra en ansøger, der havde fået af-slag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det fremgik ikke af det materiale, som hun fik forelagt, at ansøgeren var statsløs og født i Danmark og opfyldte de krav, der kunne stilles efter 1961-konventionen. Kommissionen har vurderet, at Person 3 og Person 4 har givet op-lysninger til Folketinget om ministeriernes behandling af ansøgere omfattet af konventionerne, der ikke har været korrekte eller fyldestgørende. Det drejer sig om sagen fra 2003, hvor Person 3 efterfølgende orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om, at man havde indkaldt en række børn til en sprogsamtale i Integrationsministeriet uden at oplyse, at en af ansøgerne var statsløs og født i Danmark. Der drejer sig endvidere om sagen, hvor Person 4 fremsendte - 16 - kopi af sit brev af
juni 2006 til Institut for Menneskerettigheder til Folketin-gets Indfødsretsudvalg. De er begge er omtalt i forrige afsnit. Det fremgik ikke af – og kunne heller ikke udledes af – det materiale, som Person 3 og Person 4 havde modtaget, at oplysningerne til Folke-tingets Indfødsretsudvalg ikke var korrekte eller fyldestgørende. 1.10.4 Nærmere om perioden fra 2008 til 2010 1.10.4.1 Opdagelsen af, at Danmark ikke i praksis opfyldte 1961konventionen I februar 2008 kom souschef Person 6 og kontorchef Vidne 1, beg-ge fra Integrationsministeriets Indfødsretskontor, i tvivl om, hvorvidt kontoret i praksis opfyldte 1961-konventionen i sin sagsbehandling. Efter nogle undersø-gelser kunne de konstatere, at Indfødsretskontorets behandling af ansøgninger om indfødsret i praksis ikke var foregået i overensstemmelse med konventio-nen. Kontoret havde i forhold til ansøgere omfattet af konventionen stillet de samme betingelser for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse som til andre ansøgere. På et møde i Indfødsretskontoret den
februar 2008 blev der orienteret om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. Alle kontorets medarbejdere fik en mail med et referat af mødet, hvoraf det fremgik, at ansøgerne havde retskrav på dansk indfødsret. Indfødsretskontoret orienterede afdelingschef Vidne 2 om sagen ved et mavebælte (en skriftlig forelæggelse) af
april
I juli 2008 undersøgte kontoret, hvor mange statsløse der var i Danmark, og 1961-konventionen blev sat på som et punkt på dagsordenen på et nordisk embedsmandsmøde om stats-borgerskab i oktober
1.10.4.2 Orientering af integrationsminister Person 1 Ved et mavebælte af
august 2008 blev integrationsminister Person 1 orienteret om sagen. Mavebæltet redegjorde klart og korrekt for Danmarks forpligtelser efter 1961konventionen. I mavebæltet indstillede embedsmændene, at ministeriet med henblik på at efterleve 1961-konventionen skulle optage personer omfattet af konventionen på lovforslag, selv om de ikke opfyldte betingelserne i indføds-retsaftalen. Endvidere indstillede de bl.a., at man forud for optagelse på lov-forslaget skulle orientere Folketingets Indfødsretsudvalg. Kommissionen har lagt til grund, at Person 1 ikke var uenig i dis-se indstillinger, da hun læste mavebæltet og påførte det sine skriftlige be-mærkninger. Der blev afholdt et møde om sagen, sandsynligvis den
september 2008, og deltagerne var Vidne 3, Vidne 2, Person 7 og Person
- 17 - Person 1 spurgte på mødet til, hvordan fejlen var opstået, og hvordan kontoret pludselig var blevet opmærksom på konventionen. Derefter spurgte hun til, om man var sikre på den fortolkning, der fremgik af mavebæl-tet. Person 1 syntes ikke, at hun fik sine spørgsmål tilfredsstil-lende besvaret. På et tidspunkt oplyste Vidne 2, at konventionen skulle drøftes på det kommende nordiske embedsmandsmøde, og Person 1 ønskede herefter ikke at tage stilling til indstillingerne i mavebæltet, før Indfødsretskontoret havde undersøgt de andre nordiske landes praksis. Sagen skulle derfor afvente denne undersøgelse. Der var ikke drøftelser om, hvorvidt man også skulle stille spørgsmål til andre myndigheder eller til andre lande end de nordiske. Kommissionen har vurderet, at hvis man mente, at der forelå en juridisk usikkerhed af en sådan styrke, at der var grundlag for indtil videre ikke at administrere i overensstemmelse med ordlyden af 1961konventionen, kunne en drøftelse med de nordiske lande ikke stå alene. Integrationsministeriet burde derfor sideløbende have hørt andre myndigheder, lande eller organisationer, eksempelvis UNHCR, Justitsministe-riet og Udenrigsministeriet. De tilstedeværende embedsmænd gav ikke udtryk for, at fortolkningen af konventionen ikke gav anledning til tvivl eller protesterede mod, at sagen skulle afvente den nordiske undersøgelse. 1.10.4.3 Berostillelse af sager I perioden fra februar 2008 indtil medio september 2008 havde Indfødsrets-kontoret givet afslag til otte ansøgere omfattet af konventionerne, der ikke op-fyldte de almindelige betingelser. Ingen af disse sager blev forelagt for Person
Den
september 2008 eller umiddelbart forud herfor besluttede Vidne 1 og Vidne 2 at stille behandlingen af ansøgninger fra personer om-fattet af 1961-konventionen i bero, således at Indfødsretskontoret ikke fortsatte med at give afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse til dis-se ansøgere, hvis de ikke opfyldte de almindelige betingelser. De var op-mærksomme på, at der var i hvert fald én verserende sag med en ansøger om-fattet af 1961-konventionen, men antallet af verserende sager blev ikke under-søgt på dette tidspunkt, ligesom det ikke blev undersøgt, i hvor mange sager ministeriet tidligere havde givet afslag i strid med 1961-konventionen. Ansøgerne blev ikke orienteret om, at deres sager var stillet i bero. Kommissionens undersøgelse har vist, at der på dette tidspunkt var syv verse-rende sager omfattet af konventionen, og at der var ti sager, som tidligere var afgjort i strid med konventionen. Kommissionen har kritiseret beslutningen om at stille sagerne i bero. Kommis-sionen har lagt vægt på, at der efter kommissionens vurdering ikke var rimelig juridisk tvivl om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionens artikel 1 set i forhold til de sager med personer omfattet af konventionen, som Integrati-onsministeriet havde afgjort eller som verserede i ministeriet. Kommissionen - 18 - har endvidere lagt vægt på, at embedsmændene ikke informerede og rådgav Person 1 forud for denne beslutning. Endelig har kommissionen lagt vægt på, at Folketinget ikke blev orienteret om, at Integrationsministeriet i modstrid med det, der fremgik af forarbejderne til 2004-loven, i (endnu) en pe-riode undlod at optage ansøgere omfattet af 1961-konventionen på lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1.10.4.4 Forberedelse af ny forelæggelse for Person 1 I perioden fra september 2008 til sagen igen blev forelagt for Person 1 i januar 2009, undersøgte Indfødsretskontoret dels de andre nordiske landes praksis efter 1961konventionen, dels ministeriets hidtidige behandling af ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen og børnekonventio-nen. Man blev i den forbindelse opmærksom på, at der også var truffet afgørel-ser i strid med Danmarks forpligtelser efter børnekonventionen. Undersøgelsen af de nordiske landes praksis foregik ved, at embedsmænd fra Indfødsrets kontoret den
oktober 2008 deltog i et møde om statsborgerskab med embedsmænd fra de andre nordiske lande, hvor konventionen blev drøftet. Det fremgik af referatet af mødet, at der var tvivl om, hvorvidt landene havde implementeret konventionen korrekt, og at implementeringen burde revideres på et passende tidspunkt. Derefter indhentede Indfødsretskontoret i december 2008 mere præcise oplysninger fra landene om deres implementering af 1961-konventionen i lovgivning og praksis. 1.10.4.5 Forelæggelse for Person 1 i januar 2009 Ved mavebælte af
januar 2009 blev Person 1 igen orienteret om sagen. Kommissionen har i det væsentlige tilsluttet sig den gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og af retsstillingen, der fremgik af mavebæl-tet. Mavebæltet var vedlagt et notat af
januar 2009 om Danmarks folkeret-lige forpligtelser og om behandling af sagerne. Det fremgik bl.a., hvor mange ansøgninger fra personer omfattet af 1961-konventionen, Indfødsretskontoret havde modtaget, og at nogle ansøgere havde fået indfødsret, at nogle ansøgere havde fået afslag, og at nogle sager endnu ikke var behandlet. Det fremgik li-geledes, at der var givet afslag til ansøgere omfattet af børnekonventionen. I mavebæltet gentog embedsmændene i det væsentlige indstillingerne fra mave-bæltet af
august 2008 med den tilføjelse, at ministeriet skulle genoptage de sager, hvor der fejlagtigt var givet afslag. Mavebæltet var endvidere vedlagt udkast til breve til Folketingets Indfødsretsudvalg. Om undersøgelsen af de nordiske landes praksis fremgik for så vidt angår Sve-rige, at adgangen for statsløse født i landet til at få indfødsret ved erklæring ud-løb ved det fyldte
år. Det fremgik endvidere, at Norge stillede det almin-delige krav om sprogkundskaber og vandel til statsløse. Sverige ville ifølge no-tatet vurdere, om aldersgrænsen skulle hæves til det fyldte
år for fuldt ud at opfylde konventionen, og også Norge ville undersøge, om landet fuldt ud op-fyldte 1961-konventionen. Island havde ikke ratificeret konventionen, og i Fin-land fik børn, der ellers ville blive statsløse, automatisk finsk indfødsret ved fødslen. - 19 - Der blev efter ønske fra Person 1 afholdt et møde om sagen. Del-tagere i mødet var Vidne 3, Vidne 2, Person 7 og Person
På mødet blev sagen drøftet på baggrund af de nye oplysninger om, hvordan de andre nordiske lande administrerede konventionen. Person 1 spurgte, hvilke betingelser de nordiske lande stillede, og hvad der var baggrun-den for, at man stillede disse betingelser. Embedsmændene fortalte, hvad Indfødsretskontoret havde gjort for at skaffe oplysningerne, og at de ikke havde flere oplysninger. Der var en diskussion af indstillingen i mavebæltet, og embedsmændene forklarede, hvorfor de var nået frem til indstillingen. Person 1 besluttede på mødet, at hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske kollegaer, og det blev besluttet, at dette skulle foregå på NSHF-mødet (”Den Nordiske Samrådsgruppe på højt niveau for Flygtningespørgs -mål”) i juni
Der var heller ikke på dette tidspunkt drøftelser om, hvorvidt man også skulle stille spørgsmål til andre myndigheder eller til andre lande end de nordiske. Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at der lå andre motiver bag Person 1's beslutning, end at hun fandt det relevant at få afklaret baggrunden for, at man stillede andre betingelser i de nordiske lande, og at hun var af den opfattelse, at dette mest hensigtsmæssigt kunne foregå ved, at hun selv drøftede sagen med ministre fra de andre nordiske lande. Kommissionen har endvidere fundet det mest sandsynligt, at det, som Person 1 ønskede under-søgt, var, om det inden for konventionernes rammer var muligt at stille flere betingelser for at få indfødsret ved naturalisation end de betingelser, der var re-degjort for i mavebælterne fra august 2008 og januar
De tilstedeværende embedsmænd protesterede ikke mod, at undersøgelsen fort-satte indtil juni 2009 eller gav udtryk for, at fortolkningen af 1961-konventio-nen ikke gav anledning til tvivl. Det kan ikke lægges til grund, at man på dette møde nåede at drøfte, hvad mi-nisteriet skulle gøre i forhold til de afgjorte og verserende sager. 1.10.4.6 Beslutning om indtil videre at behandle sagerne efter de gældende retningslinjer Person 7 har forklaret, at der ganske kort tid efter ovennævnte møde blev holdt endnu et møde, hvor han, Vidne 3, Vidne 2 og Person 1 deltog. På dette møde drøftede de behandlingen af de konkrete sager, og Person 1 besluttede, at ansøgninger fra statsløse personer født i Danmark ikke skulle stilles i bero, men at de skulle behandles efter de almin-delige betingelser, mens undersøgelsen foregik. - 20 - Vidne 2 og Person 1 har afvist, at de har deltaget i en så-dan drøftelse. Kommissionen har hverken kunnet lægge til grund, at der har været et sådan møde, eller afvise, at Person 7 har haft drøftelser med Person 1 om berostillelse i forhold til sager omfattet af denne undersøgelse. Person 7 har om sin rådgivning af Person 1 forklaret bl.a., at han og Vidne 2 redegjorde for baggrunden for indstillingen i mavebæltet fra
januar
Han sagde afvæbnende til ministeren, at hvis hun heller ik-ke kunne finde ud af det og komme dybere, end de kunne, ville det være sådan, at de ville være kommet til at træffe nogle afgørelser, hvor de stillede for man-ge betingelser. Det var derfor absolut nødvendigt, at sagerne blev noteret, så de kunne fremfindes igen og i givet fald genoptages umiddelbart efter mini-stermødet. Kommissionen har på baggrund af Person 7's egen forklari ng om mødet med Person 1 vurderet, at han med større styrke skulle have gjort det klart for Person 1, at der ikke var en rimelig tvivl om fortolknin-gen af 1961-konventionen set i forhold til de verserende sager. Efter mødet omtalt i forrige afsnit blev Vidne 1 orienteret om, at Person 1 ønskede at drøfte sagen med sine nordiske kollegaer på mødet i juni
Kommissionen har ikke kunnet lægge til grund, at Vidne 1 eller Vidne 2 havde kendskab til, at Person 1 – som forkla-ret af Person 7 - også skulle have truffet en beslutning om, hvordan de kon-krete sager skulle behandles. Vidne 1 og Vidne 2 drøftede herefter, hvad der skulle ske med de konkrete ansøgninger, som siden september 2008 havde været stillet i bero. De mente, at sagerne ville komme til at ligge for længe, hvis man ikke behandlede dem, og de udarbejdede herefter et mavebælte af
februar 2009, hvor de ind-stillede, at ansøgningerne skulle behandles som hidtil og indtil videre efter de gældende retningslinjer, hvilket ville betyde, at ansøgerne i nogle tilfælde vil blive meddelt afslag på dansk indfødsret. Sidst i mavebæltet hed det, at Indfødsretskontoret var klar over, at det kunne være i strid med 1961-konventionen og børnekonventionen at stille krav om, at de pågældende ansøgere skulle opfylde kravene i retningslinjerne. Kommissionen har lagt til grund, at både Vidne 1 og Vidne 2 var klar over, at det ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter konventio-nerne, hvis man fulgte indstillingen i mavebæltet, og at mavebæltets sidste af-snit blev indsat som en advarsel for at få Person 1 til at ændre sin beslutning om at drøfte sagen med sine nordiske kollegaer. Kommissionen har kritiseret, at embedsmændene indstillede (anbefalede), at man indtil videre skulle behandle sager omfattet af 1961-konventionen og bør-nekonventionen efter de gældende retningslinjer. En juridisk korrekt rådgiv- - 21 - ning ville efter kommissionens opfattelse have bestået i, at embedsmændene havde indstillet, at ansøgerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets med-delelse, og at tidligere forkert afgjorte sager blev genoptaget og optaget på lov-forslag om indfødsrets meddelelse. Hvis embedsmændene havde den opfattelse, at Person 1 ønskede sagerne afgjort efter de gældende retningslinjer, skulle rådgivningen af ministe-ren have bestået i information om, at det efter embedsmændenes opfattelse ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og bør-nekonventionen samt om, at Folketinget skulle underrettes om sagen. Mavebæltet af
februar 2009 blev ikke lagt videre til Person 1, idet Person 7 via Vidne 3 gav Indfødsretskontoret besked om, at det skulle ændres. Den
februar 2009 blev der lagt et nyt mavebælte videre, der var udarbejdet af Person 8 og Vidne
Mavebæltet var ændret således, at afsnittet om, at det kunne være i strid med 1961konventionen og børnekonventionen, var fjernet. Det fremgik i stedet, at der i forhold til ansøgere, der fik afslag, kunne være et juridisk problem. Mavebæltet af
februar 2009 blev heller ikke lagt videre til Person 1, idet Person 7 besluttede, at bl.a. også afsnittet om, at det kunne være et juridisk problem, skulle fjernes. Han har om baggrunden herfor forkla-ret bl.a., at mavebæltet var for omfattende. Embedsmændene udarbejdede herefter et mavebælte af
februar
Ma-vebæltet udgjorde den eneste skriftlige rådgivning af Person 1 om den betydning, som beslutningen om selv at ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkollegaer efter Vidne 1's og Vidne 2's opfattelse havde for behandlingen af konkrete ansøgninger. Mavebæltet indeholdt i mod-sætning til mavebælterne fra den
og
februar 2009 ikke nogen advarsel om, at indstillingen indebar, at der ville blive truffet afgørelser i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. Mave-bæltet indeholdt heller ikke information om, at Folketinget skulle underrettes om beslutningen om, at ministeriet ikke ville optage ansøgere omfattet af kon-ventionerne på lovforslag om indfødsrets meddelelse, medmindre de opfyldte de gældende retningslinjer. Mavebæltet indeholdt efter kommissionens vurdering derfor ikke en juridisk korrekt rådgivning af ministeren, og kommissionen har kritiseret, at afsnittene om, at det kunne være i strid med konventionerne eller udgøre et juridisk pro-blem at følge indstillingen, blev fjernet. Person 1 tiltrådte den
februar 2009 indstillingen i mavebæl-tet. - 22 - 1.10.4.7 Udførelse af beslutningen om at behandle sagerne efter de gældende retningslinjer På et møde den
februar 2009 meddelte Vidne 1 medarbejderne i Indfødsretskontoret, at statsløse født i Danmark skulle behandles som hidtil og op-fylde samtlige betingelser i retningslinjerne. På et møde den
april 2009 blev det korrigeret således, at ansøgere omfattet af børnekonventionen kun skulle opfylde vandelskravet. I perioden mellem den
februar 2009 og indtil Person 1 igen fik sagen forelagt ved et mavebælte af
november 2009, blev der givet af-slag til 22 ansøgere omfattet af 1961-konventionen eller børnekonventionen. 13 af ansøgerne var omfattet af 1961konventionen og ni af ansøgerne var omfat-tet af børnekonventionen. Ansøgerne opfyldte de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne, og afslagene var således i strid med Danmarks forpligtel-ser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. De var endvidere i strid med den måde at implementere konventionerne på, der fremgik af forarbej-derne til 2004-loven og beslutningen om ratifikation af børnekonventionen. Ansøgerne blev ikke orienteret om, at Integrationsministeriet var i færd med at undersøge Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventi-onen, og at der var mulighed for, at deres sager senere ville blive genoptaget. I alt syv fuldmægtige/teamledere fra Indfødsretskontoret var involveret i be-handlingen af disse sager. Sagerne blev forelagt for Vidne 1, før der blev givet afslag. I 2009 blev to sager med ansøgere omfattet af 1961-konventionen forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, uden at det blev oplyst for udvalget, at ansø-gerne var omfattet af konventionen, eller at ministeriet var ved at undersøge fortolkningen af konventionen. Udvalget gav dispensation fra de almindelige betingelser til den ene af ansøgerne. Den anden blev taget af lovforslag om ind-fødsrets meddelelse, fordi Politiets Efterretningstjeneste vurderede, at pågæl-dende kunne være en fare for landets sikkerhed. Da en borger i 2009 spurgte Integrationsministeriet, om en herboende statsløs person, som var født og opvokset i Danmark, skulle opfylde lempeligere krav i forbindelse med vedkommendes ansøgning om at få dansk indfødsret, oplyste embedsmændene om reglerne i indfødsretsaftalen om de 0-17-årige, men de undlod at oplyse om de lempelige krav efter 1961-konventionen for de 18-20 årige. 1.10.4.8 Mavebælte med indstilling om ikke at opfylde konventionerne Ved mavebælte af
november 2009 fik Person 1 forelagt sagen på ny, men nu med en indstilling om, at Integrationsministeriet skulle hånd-hæve det almindelige krav om vandel over for ansøgere omfattet af konventio-nerne. Det fremgik af indstillingen, at det betød, at Danmark ikk e ”ganske” op -fyldte konventionerne. 1.10.4.9 Beslutning om at overholde konventionerne - 23 - Person 1 reagerede på mavebæltet ved at meddele, at konventio-nerne skulle overholdes, og hun tiltrådte efterfølgende, at ansøgere omfattet af konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, og at tidligere forkert afgjorte sa-ger blev genoptaget. 1.10.4.10 Ansvar for embedsmænd Forløbet fra 2008 til 2010 har gjort det relevant for kommissionen at vurdere, om de involverede embedsmænd har opfyldt pligten til at overholde gældende retsregler og pligten til at informere og rådgive ministre. Embedsmænd har pligt til at overholde gældende retsregler. Denne pligt skal sammenholdes med embedsmænds lydighedspligt, således at embedsmænd ik-ke ifalder ansvar for at udføre ordrer, som er ulovlige, hvis de blot ikke er klart ulovlige. Selv hvis en ordre ikke er klart ulovlig, har embedsmænd dog pligt til at rådgive og advare ministeren om den mulige ulovlighed. En sådan pligt fore-ligger allerede, hvis det retlige eller faktiske grundlag for ministerens politik forekommer tvivlsomt. De afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev givet i perioden fra den
januar 2008 indtil februar 2009, er givet i en periode, hvor embedsmændene måtte forvente, at 1961-konventionen og børnekonventionen skulle overholdes i sagsbehandlingen. Kommissionen har i det væsentlige vur-deret disse afslag på samme måde som afslagene givet i forløbet fra 2000 til
De embedsmænd i Indfødsretskontoret, der behandlede sagerne, burde således have sikret sig, at de konkrete afgørelser blev truffet på et korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag. De burde have undersøgt de rele-vante retsregler og have udvist en sådan omhu i sagsbehandlingen, at Dan-marks forpligtelser efter 1961-konventionen blev overholdt. Afslagene til an-søgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen er udtryk for uagtsomme tjenesteforseelser, men kommissionen har vurderet, at forseelserne ikke har været af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige sø-ger nogen draget til ansvar. Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at afslagene givet efter Person 1's tiltrædelse af mavebælte af
februar 2009 var klart ulovlige efter dansk ret. Baggrunden for denne vurdering er bl.a. samspillet mellem folkeret-lige forpligtelser på indfødsretsområdet og de nationale regler, hvor indfødsret i henhold til grundloven meddeles ved lov. Regeringen har efter grundloven særlige beføjelser i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, hvilket betyder, at beslutninger kan være lovlige, selv om de er i strid med folkeretlige forplig-telser. Betydningen heraf er, at udførelsen af beslutningen isoleret set efter kommissionens opfattelse ikke kan danne grundlag for, at det offentlige søger nogen af de involverede embedsmænd draget til ansvar for deres medvirken til ikke at optage ansøgere omfattet af konventionerne på lovforslag om indføds-rets meddelelse. Kommissionen har dog vurderet, at Person 1 havde pligt til at inddrage eller i hvert fald orientere Folketinget om beslutningen om indtil vi- - 24 - dere at behandle ansøgere omfattet af konventionerne efter de almindelige retningslinjer. Da afslagene var i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser efter 1961konventionen og børnekonventionen og blev givet uden at opfylde pligten til at orientere Folketinget, har kommissionen vurderet, om overordnede embeds-mænd levede op til deres pligt til at rådgive og advare ministeren om denne si-tuation. Efter en samlet bedømmelse har kommissionen vurderet, at der i forhold til afdelingschef Vidne 2 og departementschef Person 7 er grundlag for, at det offentlige søger dem draget til ansvar. I forhold til Person 7 har kommissionen navnlig lagt vægt på, at han i fe-bruar 2009 i relation til beslutningen om at fortsætte med at stille de alminde-lige betingelser efter kommissionens opfattelse ikke opfyldte sin pligt til som departementschef at rådgive og advare Person 1 om, at dette var i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser og om, at Folketinget skulle ori-enteres. I forhold til Vidne 2 har kommissionen navnlig lagt vægt på, at han på visse punkter efter kommissionens opfattelse ikke opfyldte sin pligt som afde-lingschef til at sikre, at der blev administreret i overensstemmelse med gæl-dende retsregler samt sin pligt til at rådgive Person 7 og Person
Der er ikke klare regler om forældelse af disciplinært ansvar, og vurderingen af, om en mulig forældelse er blevet afbrudt som følge af, at kommissionen har un dersøgt bl.a. Vidne 2's og Person 7's forhold, bør ikke foretages af kommissionen, men af den myndighed, der skal tage stilling til, om embeds-mændene skal søges draget til ansvar. Kommissionen har derfor ikke inddraget betydningen af den tid, der er gået siden de begåede forhold, i ovennævnte vurdering. Kommissionen har ikke fundet grundlag for, at det offentlige søger andre embedsmænd draget til ansvar. 1.10.5 Integrationsminister Person 1's kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger fra statsløse født i Danmark Person 1 var ikke før august 2008 orienteret om eller involveret i, at Integrationsministeriet i praksis ikke overholdt Danmarks forpligtelser efter 1961konventionen og til dels børnekonventionen. Person 1 har forklaret, at da hun fik sagen forelagt i august 2008, resolverede hun, at Folketinget skulle underrettes, og hun gik ud fra, at dette skete. Hun gik også ud fra, at ansøgninger fra personer omfattet af 1961-kon-ventionen fra da ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse i overensstemmelse med de indstillinger, der fremgik af mavebæltet. Hun mod- - 25 - tog ikke mavebælte af
januar 2009 med bilag, og da hun tiltrådte indstillin-gen i mavebælte af
februar 2009 om at behandle sagerne efter de ”gæl -dende retningslin jer” , gik hun ud fra, at det betød gældende ret, herunder 1961-konventionen og børnekonventionen. Hun var ikke selv i tvivl om, hvordan 1961-konventionen skulle fortolkes, og det var ikke hende, men embedsmæn-dene, der var optaget af at få oplysninger om de andre nordiske landes praksis. Det var først, da hun modtog mavebælte af
november 2009, at det gik op for hende, at sagerne ikke var behandlet efter konventionerne, og det var endnu senere, at hun blev klar over, at Folketinget ikke var blevet un-derrettet om sagen allerede i
Kommissionen har ikke kunnet lægge denne forklaring til grund. Kommissio-nen har i stedet lagt følgende til grund: Person 1 blev ved mavebælter i august 2008 og i januar 2009 orienteret skriftligt om sagen. Mavebælterne redegjorde i det væsentlige kor-rekt og fyldestgørende for sagens faktiske og juridiske omstændigheder, herun-der med omtale for forarbejderne til 2004loven, hvoraf det fremgik, hvordan 1961-konventionen ville blive implementeret. Mavebælterne indeholdt i over-ensstemmelse med redegørelserne for retsgrundlaget indstillinger om, at ansø-gere omfattet af konventionerne skulle optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, men alene op-fyldte de betingelser, der kunne stilles efter konventionerne. Kommissionen har lagt til grund, at Person 1 ikke tiltrådte ind-stillingerne. Indstillingen fra august 2008 blev ikke tiltrådt, fordi hun først ville have de andre nordiske landes praksis efter 1961-konventionen undersøgt. Ind-stillingen fra januar 2009 blev ikke tiltrådt, fordi hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkollegaer med henblik på at klarlægge, hvad der var baggrunden for, at i hvert fald Norge stillede krav, der ikke fremgik af 1961-konventionen. Kommission har ikke kunnet fastslå, at der lå andre motiver bag disse undersøgelser, end ønsket om på denne måde at få det juridiske grundlag belyst bedre. Det kan ikke lægges til grund, at nogen embedsmænd over for hende gav ud-tryk for, at det var overflødigt at undersøge retsstillingen yderligere, eller at de protesterede mod hendes beslutning herom. Person 1's beslutning om at fortsætte de juridiske undersøgelser var årsag til, at Danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine fol-keretlige forpligtelser efter konventionerne. Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at hun var klar over, at den fortsatte undersøgelse havde den konsekvens, at Danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne. For så vidt angår perioden fra august 2008 til januar/februar 2009 har kommis-sionen således ikke kunnet lægge til grund, at Person 1 vidste, at - 26 - der var sager vedrørende personer omfattet af konventionerne, som ville blive berørt af, at sagen skulle undersøges yderligere. Den
februar 2009 besluttede Person 1 i overensstemmelse med en indstilling i mavebælte af
februar 2009, at ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne skulle behandles i overensstemmelse med de ret-ningslinjer for naturalisation, der fremgik af indfødsretsaftalerne, mens under-søgelsen foregik. Det fremgik ikke af mavebæltet, at embedsmændene mente, at dette kunne være i strid med konventionerne. Den bevismæssige bedømmelse af om Person 1 da var klar over, at dette ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen, er vanskelig. Vanskeligheden har navnlig sammenhæng med, at Person 1 ikke skriftligt blev rådgivet om de juridiske konsekvenser af at fortsætte undersøgelsen og af indtil videre at behandle sa-gerne efter de gældende retningslinjer. Kommissionen har således ikke med den nødvendige sikkerhed kunnet fastslå, om Person 1 var bekendt med, at der som følge af tiltrædelsen af mavebæltet ville eller kunne blive givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der var i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen. Ved mavebælte af
november 2009 fik Person 1 forelagt sagen på ny, men nu med en indstilling om, at Integrationsministeriet skulle hånd-hæve det almindelige krav om vandel over for ansøgere omfattet af konventio-nerne. Det fremgik af indstillingen, at den betød, at Danmark ikke ”ganske” opfyldte konventionerne. Person 1 reagerede ved at meddele, at konventionerne skulle overholdes, og hun tiltrådte efterfølgende, at ansøgere omfattet af konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, og at tidligere for-kert afgjorte sager blev genoptaget. Person 1 orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen i januar
Efter at sagen havde givet anledning til spørgsmål fra Folketingets Indfødsrets-udvalg og var blevet omtalt i medierne i januar 2011, deltog Person 1 aktivt i gennemførelsen af en række tiltag med det formål, at Dan-mark skulle opfylde sine forpligtelser efter konventionerne. 1.10.6 Integrationsministeriets overvejelser om tidligere orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg Folketingets Indfødsretsudvalg blev orienteret om sagen af Person 1 i januar 2010, hvilket var næsten to år efter, at embedsmænd i Indføds-retskontoret i februar 2008 havde konstateret, at Integrationsministeriet i prak-sis ikke overholdt Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. - 27 - Person 1 blev orienteret om sagen ved mavebælter af
august 2008,
januar 2009,
november 2009 og
december
Alle disse mavebælter, der var tiltrådt af bl.a. Vidne 1, Vidne 2 og Person 7, indeholdt indstillinger om, at Folketingets Indfødsretsudvalg – på forskel-lige måder – skulle orienteres om sagen. Person 1 skrev en på-tegning på det første mavebælte om, at Folketinget skulle orienteres. Det kan således konstateres, at der var overvejelser om at orientere Folketin-gets Indfødsretsudvalg om sagen, før det faktisk skete i januar
I stedet for umiddelbart at tiltræde indstillingerne i mavebælterne fra august 2008 og januar 2009 om behandlingen af ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne besluttede Person 1, at sagen skulle undersøges yderligere. Person 1 blev ikke af embedsmænd rådgivet om, at hun skulle orientere Folketinget om den fortsatte undersøgelse af sagen og baggrunden herfor samt om beslutningen om indtil videre at behandle ansøgere omfattet af konventionerne efter de almindelige retningslinjer. Da der i november 2009 blev truffet beslutning om sagernes behandling, var der en drøftelse mellem Person 7 og Person 1 om, hvordan Folketingets Indfødsretsudvalg skulle orienteres om sagen. Person 7 har forklaret, at han ikke syntes, at der forud herfor havde været noget at orientere Folketingets Indfødsretsudvalg om. Det skulle ske, når de var færdige med sagsbehandlingen. Person 1 har forklaret, at hun gik ud fra, at Folketinget allerede var orienteret i overensstemmelse med hendes påtegning på mavebæltet af
august
Kommissionen har ikke kunnet lægge denne forklaring til grund. Kommissionen har vurderet, at Person 1 havde pligt til at orien-tere Folketinget om, at ministeriet ikke optog ansøgere omfattet af konventio-nerne på lovforslag om indfødsrets meddelelse, medmindre de opfyldte de al-mindelige betingelser for indfødsret. Kommissionen har endvidere vurderet, at Vidne 2 og Person 7 ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt deres pligt til at rådgive hende herom. 1.10.7 Integrationsministeriets orientering af Statsministeriet Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at nogen i Integrationsministeriet i pe-rioden mellem opdagelsen af fejlen i februar 2008 indtil den offentlige omtale af sagen i januar 2011 underrettede nogen i Statsministeriet om, at behandlin-gen af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark var fo-regået i strid med Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børne-konventionen.” - 28 - Om tiltag med henblik på at vejlede mulige ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen i perioden fra 1999 til 2007 hedder det på s. 2472 og 2473: ”10.4.4 Tiltag med henblik på generelt at vejlede mulige ansøgere omfattet af 1961-konventionen og børnekonventionen Som det fremgår i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.3, har embedsmænd pligt til i indfødsretssager at overholde god forvaltningsskik, medmindre ministeren klart har tilkendegivet andet. Ministre med ansvar for indfødsret har ikke i perioden 2000-2007 taget afstand herfra. Det er ifølge Folketingets Ombudsmand god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang informerer borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via internettet eller på anden lettilgængelig måde. En myndighed, der vælger at informere offentligheden om praksis via en hjemmeside, er i den for-bindelse forpligtet til at sikre, at den offentliggjorte information er let tilgæn-gelig, korrekt og tilstrækkelig detaljeret til, at den enkelte borger kan få kend-skab til de muligheder, der er relevante for vedkommende. Danmarks forpligtelser efter børnekonventionen har i hele perioden været be-skrevet indfødsretscirkulæret eller indfødsretsaftalen. Det er heraf fremgået, at børn født statsløse i Danmark kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de havde bopæl i landet, ligesom Integrationsministeriet i den tid, hvor man har haft en hjemmeside, på denne har lagt de relevante indføds-retsaftaler. Det kan diskuteres, om en cirkulæreskrivelse med vedhæftet aftale på hjemme-siden kan anses som let tilgængelig information. I vedtagelse V 36 fra 1998, jf. afsnit
1.2, tales imidlertid om krav om ”offentlige … regler ” (fremhævet her), hvilket offentliggørelse på hjemmesiden af en cirkulæreskrivelse med vedhæftet aftale lever op til, og den nævnte aftale er ikke vanskeligt tilgænge-lig. På den baggrund er det kommissionens opfattelse, at Justitsministeriet og Integrationsministeriet har givet tilstrækkelig generel vejledning for så vidt angår børnekonventionen. Danmarks forpligtelser over for ansøgere omfattet af 1961-konventionen frem-gik i perioden 2000-2007 ikke af indfødsretsloven eller af indfødsretscirkulæret/indfødsretsaftalen. Der blev heller ikke af Justitsministeriet eller Integrationsministeriet givet vejledning særskilt rettet mod personer omfattet af 1961konventionen på ministeriernes hjemmeside, i pjecer eller på anden måde i pe-rioden fra 2000-
Kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.3 anført, at det først i forbindelse med Folketingets Ombudsmands udtalelse i 2008 i FOB 2008.238 kom til at fremstå som et tydeligt krav, at myndigheder havde pligt til at informere mere generelt om myndighedens praksis, f. eks. via internettet. - 29 - Denne del af vejledningspligten hørte således i perioden 2000-2007 til den me-re uklare del af normen om god forvaltningsskik. Da kommissionen skal udvise forsigtighed i sine retlige vurderinger, kan kommissionen ikke med den nødvendige sikkerhed fastslå, at det var i strid med god forvaltningsskik, at der ikke i perioden 2000-2007 blev givet en sådan generel vejledning.” I kommissionens sammenfatning af tiltag i 2010 vedrørende statsløse født i Danmark anføres s. 2746 og 2747 blandt andet: ”10.13.5 Kommissionens sammenfatning af tiltag i 2010 vedrørende statsløse født i Danmark I perioden fra orienteringen af Folketingets Indfødsretsudvalg den
og
januar 2010 og indtil der ultimo 2010/primo 2011 fra Folketingets side og i medierne blev stillet spørgsmål til Integrationsministeriets administration af ansøgninger fra statsløse født i Danmark, var de væsentligste tiltag følgende: − nye ansøgninger fra personer omfattet af konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse og fik indfødsret i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter konventionerne. − i 27 ud af 31 sager, hvor der tidligere var givet afslag i strid med konventio-nerne, og hvor sagerne ikke allerede var blevet genoptaget, skrev Integrati-onsministeriet til ansøgerne med vejledning om Danmarks forpligtelser ef-ter konventionerne og med anmodning om, at de indgav en ansøgning om genoptagelse. 23 af ansøgere indgav en sådan anmodning, blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse og fik indfødsret i
− Indfødsretskontorets medarbejdere modtog vejledning om sagernes behand-ling. − Folketinget blev i forbindelse med forberedelsen af lovforslag om indføds-rets meddelelse orienteret om, hvilke personer på forslaget der var omfattet af 1961konventionen, samt hvilke betingelser i de almindelige retningslin-jer for naturalisation, som de pågældende personer ikke opfyldte. Efter kommissionens vurdering burde navnlig følgende tiltag være undgået el-ler iværksat: − Integrationsministeriet burde ikke have indhentet oplysninger om, hvilke betingelser i de almindelige retningslinjer for naturalisation, som personer omfattet af konventionerne ikke opfyldte, på en sådan måde, at ansøgerne måtte få det indtryk, at opfyldelsen af disse betingelser kunne være afgø-rende for, om de blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. − Integrationsministeriet burde have iværksat en udredning af Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen og børnekonventionen med henblik på at undersøge, om de betingelser, som man fortsat stillede til ansøgere om- - 30 - fattet af konventionerne, var i overensstemmelse med Danmarks folkeretli-ge forpligtelser. − Integrationsministeriet burde have vejledt generelt, eventuelt på ministeri-ets hjemmeside, om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen. Det havde efter kommissionens vurdering været hensigtsmæssigt at medtage en bestemmelse om 1961-konventionen i indfødsretsaftalen, ikke mindst af hen-syn til vejledning af personer omfattet af konventionen, men der har ikke været en retlig pligt hertil. Kommissionen finder endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, at embedsmændene havde rådgivet ministeren om, at Folketingets Indfødsretsudvalg eller det flertal i Folketinget, der stod bag indfødsretsaftalerne, burde have lej-lighed til at tage stilling til, om der skulle medtages en sådan bestemmelse i indfødsretsaftalen, men kommissionen kan ikke fastslå, at der skulle gælde en retlig pl igt til at rådgive herom.” Kommissionen anfører vedrørende perioden efter
januar 2011 om vejledning til statsløse personer født i Danmark, der kunne være vejledt forkert om deres rettigheder, og om vejledning på Integrationsministeriets hjemmeside s. 2752-2758: ”10.14.3 Vejledning til statsløse personer født i Danmark, der kunne være vejledt forkert om deres rettigheder Det fremgår af mailkorrespondance fra den
januar 2011, at journalist Person 9 fra P1 Orientering havde spurgt Integrationsministeriet, om ministeriet ville give de ansøgere, som først efter de var fyldt 21 år, var blevet klar over, at de kunne søge statsborgerskab, mulighed for at søge nu. Kontorchef Vidne 1 kommenterede spørgsmålet i en mail samme dag til afdelingschef Vidne 2 således, at hun mente, at det måtte være et politisk spørgsmål. Senere på dagen skrev hun til Indfødsretskontoret, at ansøgere, der var fyldt 21 år, ikke var omfattet af konventionen, selv om de først nu var ble-vet opmærksom på reglerne. Dagen efter korrigerede hun denne oplysning og meddelte, at ministeren havde besluttet, at det var muligt, at de kunne blive omfattet af konventionens regler. Denne korrektion kom efter, at Person 1 i P1 Orientering den
januar 2011 blev spurgt af Person 9, om hun ville udvide muligheden for at unge, som ikke havde kendt deres rettigheder, kunne søge om indfødsret. Problemstillingen blev behandlet i et nyt interview den
januar
Endvi-dere blev der af Folketingets Indfødsretsudvalg stillet spørgsmål hertil. I Integrationsministeriets pressemeddelelse den
januar 2011 blev spørgs-målet nævnt som et af de spørgsmål, der skulle undersøges. - 31 - Den
marts 2011 besluttede Person 1, at 378 statsløse personer født i Danmark, der var i aldersgruppen 0-37 år, ved et brev skulle orienteres om konventionerne. Heraf var 27 personer i alderen 21 til 37 år, og de skulle tilbydes at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af 1961-konventionen, uanset at Danmark ikke efter konventionen var forpligtet hertil. Baggrunden var, at de kunne have undladt at søge, fordi de havde mod-taget en forkert vejledning om deres rettigheder i henhold til de to konventio-ner. Ansøgningen skulle indgives senest den
marts
Integrationsministeriets hjemmeside kom til at indeholde en vejledning om denne overgangsordning. Den
februar 2012 orienterede Person 10 Folketingets Indfødsretsud-valg om, at personer, der faktisk havde modtaget en forkert vejledning, ville blive optaget på et lovforslag, selv om de først søgte efter fristens udløb den
marts
Dette skyldtes, at Danmark efter Justitsministeriets opfattelse hav-de en folkeretlig forpligtelse hertil. 10.14.4 Vejledning på Integrationsministeriets hjemmeside Integrationsministeriets hjemmeside indeholdt primo januar 2011 ikke vejled-ning om den retsstilling, der gælder for personer omfattet af 1961-konventio-nen. Hjemmesiden indeholdt et link til indfødsretsaftalen, der i § 17 henviste til børnekonventionen. Den indeholdt ikke i øvrigt vejledning om den retsstilling, der gælder for børn omfattet af børnekonventionen. Person 1 fik i et mavebælte af
januar 2011 at vide, at journa-listerne Person 11 og Person 12 fra Information ville skrive om sagen. Hun fik endvidere at vide, at ministeriets hjemmeside ikke indeholdt vejled-ning om statsløse personers mulighederne for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1961-konventionen eller børnekonventionen, og at hun snarest ville få forelagt et udkast hertil. Dagen efter, den
januar 2011 kl. 7.04, sendte Person 1 en mail til kontorchef Vidne 3 og departementschef Person 7, hvor hun skrev: ”MO N IKKE VI SKAL LÆGGE EN VEJLEDNING PÅ HJEMME-SIDEN OMGÅENDE JEG TROEDE EGENTLIG, DER VAR RYDDET OP, SOM JEG HAVDE BEDT OM?? ??” Kl. 7.26 skrev Person 1: ”jeg skal ha en besked på hjemmesiden om, hvordan statsløse får indfødsret. Punktum!! Medmindre I har vægtige indvendinger. - 32 - Konventioner kommer f ø r DF” Det fremgår af mailkorrespondance fra den
januar 2011, at souschef Person 8 og Vidne 1 udarbejdede en vejledning, som kl. 14.25 blev sendt i udkast til bl.a. ministersekretær Person 13 og Vidne
Vejledningen blev lagt på ministeriets hjemmeside den
januar
I forbindelse med ministeriets udredning af forløbet og i forbindelse med kommissionens afhøringer er der fremkommet en række udsagn om, hvorfor der ikke blev vejledt på hjemmesiden på et tidligere tidspunkt. Souschef Person 6 skrev i sit udkast til notat om undersøgelse af
ja-nuar 2011 bl.a., at der ”ved en beklagelig fejl” ikk e var oplyst om statsløse per-soners særlige retsstilling efter 1961-konventionen på ministeriets hjemmeside. Vidne 1 fik forelagt dette udkast og skrev hertil den
januar 2011 i en mail til Person 6: ”Vedr. den manglende information på hj emmesiden, så skyldes det ikke en beklagelig fejl, men et ønske andetsteds i ministeriet om, at vi ikke skulle reklamere med disse regler, fordi det ikke var politisk comme il faut. Men det kan jeg jo ikke bevise.” Samme dag skrev Vidne 1 i mail til Vidne 2 om ministeriets vej-ledningspligt bl.a. følgende: ”Ja, der er vejledningspligt … Vi h ar jo tidligere drøftet spørgsmålet, men til Person 12 er der ikke andet at sige, at det skyldes en beklagelig fejl – eller forglemmelse – at der ikke i forbindelse med orienteringen af Folketinget i januar 2010 blev oplyst om reglerne både hvad angår Børnekonventionen og konventionen om begrænsning af statsløshed på hjemmesi den.” Dagen efter, den
januar 2011, vendte Vidne 1 tilbage til spørgsmålet, idet hun skrev til Person 6: ”I øvrigt vil jeg lige spørge dig, om afsnittet om hjemmesiden er ønsket ændret fra Vidne 2's side – i hvert fald er han ikke overbevist om, at det skal anses som en egentlig fejl, at vi ikke har haft det på hjemmesiden, ligesom han har stillet spørgsmålstegn ved, om vi har en vejlednings-pligt. Jeg prøvede i går aftes at komme med nogen bemærkninger for og imod. Hvis ikke han selv har ændret formuleringen – en beklagelig fejl – så s ynes jeg, at du skal tale med ham om det.” Formuleri ngen ”e n beklagelig fej l” ble v gentaget i det notat om undersøgelsen, som Person 1 modtog den
januar
Senere i notatet hed-der det: - 33 - ”I lyset af den uk larhed, der tilsyneladende har været om statsløses ret-tigheder, havde det været hensigtsmæssigt, at hjemmesiden var blevet opdateret i januar 2010, efter at Folketingets Indfødsret blev orienteret om problemstillingen.” I en redegørelse af
februar 2011 fra Vidne 1 til Person 7 gentog hun forklaringen om, hvorfor der ikke var blevet orienteret på hjemmesiden i 2010: ”At der efter genoptagelsen af sagerne i februar 2010 ikke blev oriente-ret om mulighederne for statsløse født i Danmark for at erhverve ind-fødsret på hjemmesiden skyldes dette også, at det på det tidspunkt ikke ansås for politisk comme il faut at gøre for meget opmærksomhed på de særlige rettighede r for denne gruppe.” Person 8 har forklaret, at hvis der i januar eller februar 2010 har været nogle drøftelser om, at man ikke skulle vejlede på hjemmesiden, var det ikke noget, hun var involveret i. De havde ikke i 2010 tænkt over, at der skulle læg-ges en vejledning på hjemmesiden, og ministeren havde, så vidt vidnet ved, heller ikke på noget tidspunkt bedt om, at der blev lagt en vejledning på hjem-mesiden. Vidne 1 har forklaret, at eksterne vejledninger eller hjemmesiden ikke var en af de ting, der stod først på sedlen. De havde så småt drøftet, om det var en god idé at få det på hjemmesiden. Det, hun husker, er, at det ikke gjorde no-get, at man ventede lidt med det, fordi, som hun skrev i sin redegørelse, som er udtryk for hendes egen opfattelse, man ikke ønskede at reklamere for meget med disse regler. Det var hendes egen filosofi, at det ikke var comme il faut. Et ønske om at gyde lidt olie på vandene eller tage det lidt med ro. Det behøvede ikke absolut at blive skreget ud på hjemmesiden med det samme. Når det heller ikke var så nødvendigt, skyldtes det, at i de politikredse, hvor den største kon-centration af statsløse palæstinensere boede, var de udmærket klar over, hvor-dan disse sager skulle behandles. Som hun husker det, var det med Vidne 2, hun drøftede hjemmesiden. Hun er ikke bekendt med, om Person 1 var involveret i overvejelser i 2010 om hjemmesiden. Vidne 2 har forklaret, at han ikke erindrer, at der skulle have været en be-vidst overvejelse om ikke at informere på hjemmesiden. Han opfattede ikke ministerens resolutioner fra den
november 2009 sådan, at det var noget, de skulle putte med. Vidne 3 har forklaret, at han husker, at ministeren var overrasket og vred over, at der ikke var vejledt ordentligt på hjemmesiden. Det siger ham ik-ke noget, at det ikke skulle være ”co mme il f aut” at vejl ede på hjemmesiden. Person 7 har forklaret, at han gik ud fra, at kontoret foretog sig alt det for-nødne. Alt det fornødne var her at lægge praksissen fremover, at få genoptaget de sager, som skulle genoptages, og at justere vejledninger og bekendtgørelser, hvis der var behov for det. Det var kontorets faglige ansvar at følge op på en - 34 - sag af denne karakter. Han har ikke fået kendskab til, at der var truffet en be-slutning om, at der ikke skulle vejledes på hjemmesiden. Vidne 1's mail af
januar 2011 siger ham ikke noget overhovedet. Efter at sagen kom op mediemæssigt i januar 2011, var ministeren meget utilfreds og vred over, at kontoret ikke havde gjort det, hun havde regnet med, nemlig justeret hjemme-sider og vejledninger. Person 1 har forklaret, at hun tog det som en selvfølge, at hjem-mesiden var blevet opdateret. Hun havde ikke selv været inde og tjekke den, men hun har bemærket sig, at der var nogen, der sagde, at det ikke var comme il faut oppefra, og det var i hvert fald ikke fra hende. Hun troede, at det var i orden. Foreholdt at der var ”c o mme il faut” mailen og en mail mere, hvor man kunne få det indtryk, at der var nogen, der kunne have truffet en bevidst beslut-ning og forespurgt, om det siger hende noget, har Person 1 for-klaret, at det har hun med sikkerhed aldrig hørt. Det ville hun have slået hårdt ned på. Kommissionen lægger i overensstemmelse med Vidne 1's forklaring og skriftlige udsagn til grund, at det var med vilje, at hun i 2010 ikke tog initiativ til, at Integrationsministeriet vejledte om retsstillingen efter 1961-konventionen på Integrationsministeriets hjemmeside. Kommissionen lægger endvidere til grund, at årsagen til, at Vidne 1 ikke tog dette initiativ, var, at det var hendes opfattelse, det ikke var ”politisk com-me il faut” at reklamere for meget for de særlige rettigheder for statsløse født i Danmark. Vidne 1 har giv et udtryk for, at det var et ønske ”andetsteds i ministe -riet” , at de ikke skulle reklamere for reglerne, og hun har forklaret, at det var Vidne 2, hun drøftede hjemmesiden med. Vidne 2 har heroverfor forklaret, at han ikke har kendskab til, at det var en bevidst beslutning ikke at sætte en orientering på hjemmesiden. Vidne 1's forklaring om, at hun i 2010 havde drøftet vejledning på hjem-mesiden med Vidne 2, forekommer ikke usandsynlig, og den har en vis støtte i den refererede korrespondance fra januar
Hun har imidlertid en interesse i at forklare, at denne undladelse blev besluttet eller godkendt af en overordnet, og hendes forklaring underbygges ikke af andre vidneforklaringer eller af andre oplysninger i sagens dokumenter end dem, hun selv har skrevet. På den baggrund kan kommissionen ikke fastslå, at Vidne 2 over for Vidne 1 gav udtryk for eller på anden måde tilsluttede sig, at der ikke skulle lægges en vejledning på Integrationsministeriets hjemmeside om den retsstil-ling, der gælder for personer omfattet af 1961-konventionen. Person 1 havde i oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 38/2010 om indfødsrets meddelelse skrevet på et mavebælte ”Forslag udbedes til reklame for betingelserne så vi minimerer helt overflødige - 35 - sager” . Denne påtegning kan læ ses således, at Person 1 var klar over, at der ikke var vejledning om betingelserne efter 1961-konventionen, men den kan også læses således, at hun blot ønskede at få den – formodede – eksisterende vejledning udfærdiget således, at man undgik ansøgninger fra per-soner, der ikke opfyldte betingelserne. I ovennævnte mail af
januar 2011 til Person 7 og Vidne 3 skrev Person 1, at hun troede, at der var ryddet op, og hun gav udtryk for, at der skulle en vejledning på hjemmesiden omgående, og at konventioner kom før Dansk Folkeparti. Herefter og efter forklaringerne fra Vidne 3, Person 7 og Person 1 lægger kommissionen til grund, at den manglende vejledning på hjemmesiden ikke skyldtes ordrer eller tilkendegivelser herom fra Person 7 eller Person
Kommissionen har i kapitel 2, afsnit 2.1.4.5.
redegjort for, at det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed i et vist omfang er forpligtet til at in-formere borgerne om praksis på myndighedens område, f.eks. via internettet el-ler på anden lettilgængelig måde. Det er her anført, at forpligtelse til i et vist omfang at informere mere generelt om myndighedens praksis, f.eks. via inter-nettet, kom til at fremstå som et tydeligt krav fra ca. 2008, hvor Folketingets Ombudsmand afgav udtalelsen FOB 2008.238 (Metock-sagen). Danmarks forpligtelser over for ansøgere omfattet af 1961-konventionen frem-gik i 2010 ikke af indfødsretsloven eller af indfødsretsaftalen. Der blev heller ikke af Integrationsministeriet vejledt særskilt rettet mod personer omfattet af 1961konventionen på ministeriernes hjemmeside, i pjecer eller på anden må-de. Det er kommissionens vurdering, at det var i strid med god forvaltningsskik i 2010 ikke at vejlede, eksempelvis på ministeriets hjemmeside, om Danmarks forpligtelser efter 1961-konventionen.” Kommissionsberetningen indeholder også andre bemærkninger om den generelle vejledningspligt, herunder blandt andet s. 2822 og s. 2824 vedrørende Vidne
Sagsøgerne har særligt fremhævet blandt andet, at Jyllands-Posten i en artikel af
december 2 010 under overskriften ”Palæstinens ere mest kriminelle” citerede daværende integrationsminister Person 1 for: ”De skulle simpelthen aldrig havde været her. Det er afviste asylansøgere. Man skulle aldrig have gennemført den særlov ”. Videre anførtes det i artiklen, at ministeren mente, at kulturforskelle er en af forklaringerne på, at mænd af mellemøstlig herkomst er øverst i statistikken, og ministeren citeredes videre for: ”De ind-vandrere, vi har, kommer fra meget forskellige kulturer, og det er klart, at nogle af kultu- - 36 - rerne også vil smit te af på kriminalitetsbilledet” . Lignen de artikler blev bragt af Berlingske, DR Indland og B.T. Sagsøgerne har tillige fremlagt et artikelinterview med Vidne 1 bragt af Altinget den
oktober
Artiklen har titlen: ”Tidligere kontorchef får deja-vu, når hun overværer Person 14-afhøringerne ”. Der er vedrørende artiklen endvidere fremlagt citatuddrag af en podcast herom, og sagsøgerne har også afspillet dele af podcasten for landsretten. Sagen har tidligere været hovedforhandlet den 13.,
og
december 2021 samt den
januar og den
september 2022, men blev – efter at sagen var optaget til dom – fordelt til andre dommere i landsretten som følge af inhabilitet. Sagen har herefter været hovedforhandlet på ny den
marts samt den
og
april
Sagsøgerne og deres partsforklaringer Der er afgivet partsforklaring af sagsøgerne 2) Sagsøger 2, 12) Sagsøger 12, 13) Sagsøger 13, 17) Sagsøger 17, 20) Sagsøger 20, 24) Sagsøger 24 og 25) Sagsøger
3.
Sagsøger 1) Sagsøger 1 Denne sagsøger er født den Dato 1
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
april
På det tidspunkt var han statsløs. Indfødsretskontoret skrev den
januar 2004 blandt andet følgende til ham: ”I forbindelse med behandlingen af din ansøgning om dansk indfødsret har Integrationsministeriet konstateret, at du endnu ikke er fyldt 18 år. Personer un-der 18 år kan normalt ikke kan få dansk indfødsret, medmindre én af forældre-ne samtidig søger og opfylder betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. § 1 og § 18 i cirkulæreskrivelse nr. 55 af
juni 2002 om retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Cirkulæreskrivelsen vedlægges Ministeriet har derfor udsat behandlingen af din ansøgning. Sagen vil automatisk blive taget op til endelig behandling, når du er fyldt 18 år og du vil herefter få besked fra ministeriet. - 37 - … Integrationsministeriets afgørelse er truffet efter ovennævnte retningslinier, som Folketinget har fastlagt. Integrationsministeriet kan ikke dispensere fra disse retningslinier.” Indfødsretskontoret anmodede den
juni 2004 Sagsøger 1 om at do-kumentere sine danskkundskaber m.v. ved at indsende bevis for en nærmere angivet prøve. Den
august 2004 skrev Indfødsretskontoret således til ham: ”De kan ikke blive dansk statsborger nu. For at blive dansk statsborger skal man have bevis for en af de prøver i dansk m.v., der er anført på vedlagte gule informationsark. … Ministeriet kan ikke dispensere fra kravet om, at ansøgere om dansk indfødsret skal dokumentere danskkundskaber m.v. …” Den
september 2004 meddelte Indfødsretskontoret ham, at ministeriet genoptog behandlingen af ansøgningen. Indfødsretskontoret meddelte den
april 2005 Sagsøger 1 afslag på ansøgningen om dansk indfødsret med følgende begrundelse: ”De kan ikke blive dans k statsborger nu. Beslutningen er truffet af Folketingets Indfødsretsudvalg. Indfødsretsudvalget har således ikke fundet, at der på det foreliggende grund-lag i Deres tilfælde kan dispenseres fra kravet om dokumentation for dansk-kundskaber m.v. i retningsliniernes § 25, jf. vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 55 af
juni
Integrationsministeriet kan oplyse, at Indfødsretsudvalgets afgørelse ikke kan påklages til anden myndighed. …” - 38 - Den
februar 2010 anmodede Indfødsretskontoret Sagsøger 1 om at udfylde og indsende en ”genoptagerpakke” til brug for vurderingen af, om behandlingen af hans ansøgning skulle genoptages. Indfødsret blev meddelt ham med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 2) Sagsøger 2 Denne sagsøger er født Dato 2
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev mod-taget den
april
På det tidspunkt var hun statsløs. I forbindelse med ansøgningen betalte hun et gebyr på 1.000 kr. Indfødsretskontoret skrev den
maj 2009 blandt andet følgende til Sagsøger 2: ”Integrationsministeriet har behandlet Deres anmodning om dansk indfødsret. De kan ikke blive dansk statsborger nu. Begrundelsen herfor er, at De ikke har indsendt bevis for bestået indfødsrets-prøve, jf. § 24, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 61 af
september 2008 om ret-ningslinjer for naturalisation. Endvidere fylder De 18 år den Dato 2 2009 og kan derfor ikke omfattes af retningslinjernes § 17 i vedlagte cirkulæreskrivelse, som alene vedrører børn un-der 18 år.” Indfødsretskontoret modtog den
februar 2010 bevis for, at Sagsøger 2 havde bestået en indfødsretsprøve. Den
februar 2010 meddelte kontoret hende, at hun ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i slutningen af oktober
Indfødsret blev meddelt hende med virkning fra den
december
Sagsøger 2 har under hovedforhandlingen den
december 2021 forklaret blandt andet, at hun ansøgte om dansk statsborgerskab, da hun var 17 år. Hun hørte rygter om, at statsløse palæstinensere under 18 år havde ret til at få dansk statsborgerskab. Et par måneder forinden ringede hun til Indfødsretskontoret, men hun fik ikke nogen hjælp. No- - 39 - gen i hendes familie ansøgte om dansk statsborgerskab, og hun gik derfor til politiet og indgav sin ansøgning. Hun kan godt huske, at hun fik et afslag. Hun var den eneste i sin familie, der fik afslag. Da hun ringede til Indfødsretskontoret, fik hun oplyst, at hun blev behandlet som 18-årig og derfor skulle opfylde de almindelige krav, herunder bestå indfødsretsprøven. Det værste var, at hun reelt havde krav på dansk statsborgerskab. Hun bestod efterfølgende indfødsretsprøven. Hun var ikke nervøs for ikke at bestå prøven, men det var stressende for hende at gå til prøve, fordi hun samtidig skulle passe sin skole. Når hun tænker tilbage, kan hun godt huske, at hun var ked af forløbet. Hun følte sig uværdigt behandlet af det danske samfund, hvor hun er født og opvokset. Hun stolede blindt på systemet. Oplevelsen har gjort, at hun har fået en mistillid til det danske retssamfund. Hun kan huske, at hun var den eneste i sin gymnasieklasse, der ikke havde stemmeret. I gymnasiet stemte de om, hvor de skulle rejse hen på studietur, og der var risiko for, at hun ikke kunne komme med, fordi det var for besværligt at få indhentet de nødvendige papirer. De endte med at rejse til Rom, så der var ikke noget problem. I folkeskolen talte de også om, at hun ikke havde dansk pas. Det gjorde hende ikke noget på daværende tidspunkt, men det var en form for mobning. Hun kan huske, at hun i forbindelse med et ophold i Li-banon i 2006 fik at vide, at hun ikke skulle regne med at blive evakueret, hvis der udbrød krig, fordi hun ikke var dansk statsborger. Hun kom dog med den pågældende færge, men det tog hårdt på hende psykisk. Hun husker avisartiklerne om kriminelle statsløse palæsti-nensere, og hun husker, at hun skulle forsvare sig imod artiklerne i skolen. Avisartiklerne gjorde hende utryg, men hun stolede fortsat på systemet og regnede med at få dansk stats-borgerskab. Hun har ikke oplevet at blive diskrimineret af hverken politiet eller Indføds-retskontoret. 3.
Sagsøger 3) Sagsøger 3 Denne sagsøger er født Dato 3
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
december
På det tidspunkt var hun statsløs. Indfødsretskontoret skrev den
februar 2009 blandt andet følgende til Sagsøger 3: - 40 - ”In tegrationsministeriet har den
januar 2009 modtaget Deres ansøgning om dansk indfødsret. Når ministeriet har behandlet Deres ansøgning, vil De mod-tage skriftligt svar. … Ministeriet kan endvidere oplyse, at næste lovforslag om indfødsrets meddelel-se forventes fremsat i Folketinget i oktober 2009, og at lovforslaget forventes vedtaget i januar
Da De er født Dato 3 1991 og dermed er fyldt 18 år inden loven stad-fæstes, vil De ikke kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af cirkulæreskrivelsens § 17, og Deres ansøgning vil derfor blive be-handlet efter de almindelige retningslinj er.” Indfødsretskontoret meddelte den
juni 2009 Sagsøger 3 afslag på ansøgningen om dansk indfødsret med følgende begrundelse: ”Integrationsministeriet har behandlet Deres anmodning om dansk indfødsret. De kan ikke blive dansk statsborger nu. Begrundelsen herfor er, at De ikke har indsendt bevis for bestået indfødsrets-prøve, jf. § 24, stk. 2, i vedlagte cirkulæreskrivelse nr. 61 af
september 2008 om retningslinjer for naturalisation. … Ministeriet kan ikke dispensere fra retningslinjerne. …” Indfødsretskontoret modtog den
januar 2010 bevis for, at Sagsøger 3 havde bestå-et en indfødsretsprøve. Indfødsretskontoret modtog herefter den
januar 2010 en an-modning fra Sagsøger 3 om genoptagelse af ansøgningen om dansk indfødsret. Ved brev af
januar 2010 meddelte Indfødsretskontoret, at hun fortsat ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hun ikke havde indsendt dokumentation for danskkundskaber i originalt eksemplar eller bekræftet kopi. Den
februar 2010 anmodede Indfødsretskontoret Sagsøger 3 om at udfylde og inds ende ”genoptagerp akken ”. Indfødsr et blev meddelt hende med virkning fra den
december
- 41 - 3.
Sagsøger 4) Sagsøger 4 Denne sagsøger er født Dato 4
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
december
På det tidspunkt var han statsløs. I forbindelse med an-søgningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 4 med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 5) Sagsøger 5 Denne sagsøger er født Dato 5
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
oktober
På det tidspunkt var hun statsløs. I forbindelse med ansøg-ningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Ved brev af
februar 2009 udbad Indføds-retskontoret sig en skoleudtalelse vedrørende hendes danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Skoleudtalelsen blev ved brev af
marts 2009 fremsendt til Indfødsretskontoret. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 5 med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 6) Sagsøger 6 Denne sagsøger er født Dato 6
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
oktober
På det tidspunkt var hun statsløs. I forbindelse med ansøgningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Ved brev af
februar 2009 udbad Ind-fødsretskontoret sig en skoleudtalelse vedrørende hendes danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Indfødsretskontoret modtog skole-udtalelsen den
marts
Indfødsret blev meddelt Sagsøger 6 med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 7) Sagsøger 7 Denne sagsøger er født Dato 7
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev mod-taget den
maj
På det tidspunkt var han statsløs. I forbindelse med ansøgningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. - 42 - Indfødsret blev meddelt Sagsøger 7 med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 8) Sagsøger 8 Denne ansøger er født Dato 8
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
juli
På det tidspunkt var han statsløs. I forbindelse med ansøgningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Indfødsretskontoret skrev den
november 2006 blandt andet følgende til ham: ”Husk følgende: Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for en nærmere angiven prøve, ligesom ansøgeren skal dokumentere kendskab til danske samfundsfor-hold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve. Doku-mentation for danskkundskaber skal ske ved bevis for danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i aftalens bilag 3 angivne prøver.” Sagsøger 8 indsendte i forlængelse heraf bevis for folkeskolens afgangsprøve som dokumentation for sine danskkundskaber og bevis for bestået indfødsretsprøve, som er stemplet modtaget i indfødsretskontoret den
maj
Den
juni 2007 meddelte kontoret ham, at han ville blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folketinget i slutningen af oktober
Indfødsretskontoret skrev den
januar 2008 blandt andet følgende til ham: ”Ved brev af
juni 2007 meddelte Integrationsministeriet, at De var optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat i Folke-tinget i oktober
Hele lovforslaget bortfaldt ved udskrivningen af folketingsvalget den
okto-ber
I forbindelse med færdiggørelsen af et nyt lovforslag er det imidlertid konstate-ret, at De den
november 2007 er sigtet for overtrædelse af straffeloven. De kan derfor ikke blive dansk statsborger nu. - 43 - Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lov-forslag om indfødsrets meddelelse. Der henvises til § 19, stk. 5, i aftalen om nye retningslinjer for naturalisation. Ministeriet kan ikke dispensere fra retningslinjerne.” Sagsøger 8 anmodede ved brev modtaget i Indfødsretskontoret den
april 2008 om genoptagelse af hans ansøgning om dansk indfødsret og oplyste, at politiet havde opgivet sigtelsen mod ham. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 8 med virkning fra den
december
3.
Sagsøger 9) Sagsøger 9 Denne sagsøger er født Dato 9
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
maj
På det tidspunkt var han statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 9 med virkning fra den
januar
3.
Sagsøger 10) Sagsøger 10 Denne sagsøger er født Dato 10
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
maj
På det tidspunkt var hun statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 10 med virkning fra den
januar
3.
Sagsøger 11) Sagsøger 11 Denne sagsøger er født Dato 11
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev mod-taget den
maj
På det tidspunkt var han statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 11 med virkning fra den
januar
3.
Sagsøger 12) Sagsøger 12 Denne sagsøger er født Dato 12
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
maj
På det tidspunkt var hun statsløs. I forbindelse med ansøgnin-gen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. - 44 - Indfødsret blev meddelt Sagsøger 12 med virkning fra den
december
Der er vedrørende Sagsøger 12 fremlagt generel helbredsattest af
maj 2022 samt referat af møde af
marts 2018 i Greve Kommunes rehabiliteringsteam. Sagsøger 12 har under hovedforhandlingen den
december 2021 forkla-ret blandt andet, at hun ansøgte om dansk statsborgerskab, da hun var 15 år, fordi hun skul-le på studietur til Tyskland med skolen. Hun kunne ikke komme med på studietur uden pas. Hun tog sammen med sin far til politiet, og hun husker, at politiet undrede sig over, at hun ikke allerede havde statsborgerskab, fordi hendes far havde haft statsborgerskab i læn-gere tid. Hun følte sig mindreværdig, og hun følte sig holdt udenfor, fordi hun ikke kom med på turen. Hun blev behandlet anderledes end alle andre, og hun havde det hårdt i sko-len. Hendes far bemærkede også, at hun ikke havde det godt. Hendes storesøster fik først statsborgerskab som 19-årig. Det har traumatiseret dem. De frygtede at blive udvist. Hen-des ældste søster fik på et tidspunkt at vide, at hun ville blive udvist. Hun har haft det dårligt i fire til fem år og har blandt andet fået diagnosen depression. Hun har det heller ikke godt blandt andre mennesker. Hun har gået til en privat psykolog i et par år og er først nu begyndt at få det bedre. Det er minderne fra folkeskolen, der påvirker hende. Hun har også været sygemeldt fra sit arbejde som klinikassistent i fire års tid. Hun er ikke kommet tilbage på arbejde endnu. Hun blev glad, da hun fik sit statsborgerskab, men alle sorger forsvandt ikke. Hun er ikke blevet diskrimineret af politiet, og hun husker ikke kontakten til Indfødsretskontoret. 3.
Sagsøger 13) Sagsøger 13 Denne sagsøger er født Dato 13
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
maj
På det tidspunkt var hun statsløs. I forbindelse med ansøgnin-gen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 13 med virkning fra den
december
- 45 - Sagsøger 13 har under hovedforhandlingen den
december 2021 forklaret blandt andet, at hendes far ansøgte om dansk statsborgerskab til hende i maj
Hun oplevede mange problemer i skolen, fordi hun ikke havde dansk statsborgerskab. Blandt andet kunne hun ikke komme med på en studietur, og hun fik det dårligt over, at hun ikke kunne komme med og få de samme oplevelser sammen med klassekammeraterne. Hun følte sig anderledes, og hun turde ikke fortælle, at hun ikke havde dansk pas. Hun var ban-ge for at blive mobbet. Klassekammeraterne troede, at hun ikke måtte rejse for sine foræl-dre. Hun tænker hele tiden på det. Det påvirkede også deres far. Hun husker, at hendes far tog hende med til politiet, hvor hun skulle vise, at hun kunne tale dansk. Politiet undrede sig over, at hun kom til samtale, fordi hun talte flydende dansk. Politiet hjalp hende også med sagen. Hun husker ikke, om hun har haft kontakt med Indfødsretskontoret. Hun er i dag selvstændig og har en tøjbutik. 3.
Sagsøger 14) Sagsøger 14 Denne sagsøger er født Dato 14
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev mod-taget den
juli
På det tidspunkt var han statsløs. I forbindelse med ansøgningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Ved brev af
november 2006 udbad Indfødsretskontoret sig en skoleudtalelse vedrøren-de hans danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Det er ikke oplyst, hvorvidt en sådan skoleudtalelse blev indhentet. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 14 med virkning fra den
juni
3.
Sagsøger 15) Sagsøger 15 Denne sagsøger er født Dato 15
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
august
På det tidspunkt var han statsløs. I forbindelse med ansøg-ningen blev der betalt et gebyr på 1.000 kr. Den
oktober 2005 skrev Indfødsretskontoret blandt andet således til ham: - 46 - ”Integrationsministeriet har modtaget Deres ansøgning om dansk indfødsret. Når ministeriet har behandlet Deres ansøgning, vil De modtage skriftligt svar. Det må forventes, at der vil gå 12-16 måneder, før Deres sag er behandlet af ministeriet. … Husk følgende: Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber og kendskab til danske samfunds-forhold, dansk kultur og historie ved bevis for en af flere nærmere angivne prøver. Der henvises til vedlagte gule informationsark.” Den
marts 2007 skrev Indfødsretskontoret således til ham: ”I Deres ansøgning om dansk indfødsret har De ikke erklæret, at De er indstil-let på at give afkald på Deres hidtidige statsborgerskab. Efter retningslinier fastlagt af Folketinget kan der kun meddeles dansk indføds-ret til personer, der er indforstået med at give afkald på deres hidtidige stats-borgerret. Hvis De ønsker, at Integrationsministeriet skal fortsætte behandlingen af Deres ansøgning om dansk indfødsret, skal De datere og underskrive vedlagte erklæ-ring samt sende den tilbage hertil inden 8 dage. …” Sagsøger 15 underskrev og indsendte erklæringen, der er stemplet modtaget i Indfødsretskontoret den
april
Udlændinge- og Integrationsministeriet har under sagen ikke bestridt, at han på ansøgningstidspunktet var statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 15 med virkning fra den
marts
3.
Sagsøger 16) Sagsøger 16 Denne sagsøger er født Dato 16
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
november
På det tidspunkt var han statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 16 med virkning fra den
marts
- 47 - 3.
Sagsøger 17) Sagsøger 17 Denne sagsøger er født Dato 17
Hans ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
august
På det tidspunkt var han statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 17 med virkning fra den
marts
Sagsøger 17 har under hovedforhandlingen den
december 2021 forklaret blandt andet, at hans far søgte om dansk statsborgerskab den
juli 2001 til ham og hans brødre. Han var dengang 3 år gammel. Han fik først dansk statsborgerskab i 2008, da han var 10 år gammel. Han ved ikke, hvorfor der gik så lang tid. Mens han gik i skole, gik det op for ham, at han måske ikke kunne komme med sin klasse ud at rejse, fordi han ikke havde dansk pas, hvilket påvirkede ham. Han blev også mobbet i skolen og holdt udenfor, fordi han ikke var rigtig dansk. Han tænker ikke så meget over spørgsmålet om statsbor-gerskab i dag, og det påvirker ham ikke. Det har givet ham meget glæde at få dansk stats-borgerskab, fordi han kan rejse frit. Han har besøgt 20 forskellige lande. Han er i dag bu-tikschef. 3.
Sagsøger 18) Sagsøger 18 Denne sagsøger er født Dato 18
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
august
På det tidspunkt var hun statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 18 med virkning fra den
marts
3.
Sagsøger 19) Sagsøger 19 Denne sagsøger er født Dato 19
Hendes ansøgning om dansk indfødsret blev modtaget den
februar
På det tidspunkt var hun statsløs. Indfødsret blev meddelt Sagsøger 19 med virkning fra den
april
3.
Sagsøger 20) Sagsøger 20 Denne sagsøger er født Dato 20
I anledning af sin ansøgning blev hun afhørt af politiet den
marts
Af Københavns Politis rapport herom fremgår under ”A fhørin-ge ns resultat” , at hendes ansøgning om dansk indfødsret blev indgivet den
november - 48 -
Det fremgår endvidere, at hun er født og opvokset i Danmark, og at hun er statsløs. Politiet vejledte hende under afhøringen om, at hun for at kunne opnå optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse skulle bestå en særlig indfødsretsprøve. I forbindelse med ansøgningen betalte hun den
november 2008 et gebyr på 1.000 kr. Hun var til-meldt indfødsretsprøve i december 2008 og i december
Sagsøger 20 kontaktede den
august 2009 per e-mail Udlændingeservice med nærmere angivne spørgsmål om opholdstilladelse og indfødsret. Udlændingeservice vide-resendte den
august 2009 mailen til Indfødsretskontoret. Af hendes mail fremgår blandt andet: ”Hej udlændingeservice. Jeg skriver på vegne af min søster, Sagsøger 21 og mig selv. Mit spørgsmål på vegne af min lillesøster: Min søster er 15 år gammel og er født og opvokset i Danmark. Hun har rejse-dokument og er statløs palæstinenser. Mit spørgsmål er så, hvilket ansøgningsskema skal hun udfylde ? Hendes opholdstilladelse udløb den
juni 2009, skal hun forny opholdstilla-delsen før hun kan søge om indfødsret? … Mit spørgsmål på vegne af mig selv: Jeg har et andet spørgsmål angående mig selv: Jeg bestod ikke indfødsretsprø-ven så jeg ville gerne høre om jeg behøver at vedlægge kopi af mit pas, og op-holdstilladelse osv. igen når jeg sk al udfylde genoptagerpakken?” Den
februar 2010 skrev kontoret således til hende: ”Ved e-post af
august 2009 har De anmodet Udlændingeservice om at op-lyse nærmere om proceduren i forbindelse med indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret (statsborgerskab). De har oplyst, at De og Deres lillesøster begge påtænker at ansøge om dansk indfødsret, at De er født i 1990, at Deres lillesøster er født i 1994, og at De og Deres lillesøster begge er statsløse palæstinensere. … - 49 - Ministeriet har efterfølgende den
januar 2010 modtaget en anmodning om genoptagelse af Deres ansøgning om dansk indfødsret (genoptagerpakken) ved-lagt bevis for bestået indfødsretsprøve ved prøveterminen i december 2009 samt bevis for Folkeskolens 10.-klasse-prøve. Ministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke tidligere ses at have modtaget en an-søgning om dansk indfødsret fra Dem eller Deres lillesøster. Ministeriet kan derfor henvise Dem og Deres lillesøster til at indgive ansøg-ning om dansk indfødsret ved naturalisation til politidirektøren i den politi-kreds, hvor De og Deres lillesøster bor. Ved ansøgningens indgivelse betales et gebyr på 1.000 kr. Ansøgningsskemaet indgives på et særligt ansøgningsske-ma, der vedlægges i to eksemplarer. Ministeriet returnerer samtidig Deres genoptagerpakke bilagt bevis for bestået indfødsretsprøve samt bevis for Folkeskolens 10.-klasse-prøve. De bør i for-bindelse med indgivelse af Deres ansøgning til politiet vedlægge de førnævnte bilag som dokumentation for Deres danskkundskaber m.v. De bør endvidere om muligt vedlægge kopi af Deres pas og Deres opholdstilladelse. … De opfylder således kravet om danskkundskaber m.v., da De har bestået Folke-skolens 10.-klasse-prøve med et karaktergennemsnit på 10 (efter 13-skalaen), ligesom De har bestået indfødsretsprøven ved prøveterminen i december
Ministeriet kan for så vidt angår Deres lillesøster oplyse, at såfremt en ansøger er mindreårig, følger det af retningslinjernes § 18, at et barn kun kan optages selvstændigt som hovedperson – i overensstemmelse med retningslinjernes al-mindelige regler – på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af foræl-drene. …” Det er oplyst, at Sagsøger 20 efterfølgende har opnået dansk indfødsret med virk-ning fra den
december
Sagsøger 20 har under hovedforhandlingen den
december 2021 forklaret blandt andet, at hun første gang ansøgte om dansk indfødsret i november
Hun havde fået oplyst, at hun ikke kunne ansøge om dansk indfødsret, før hun var fyldt 18 år. Det har nok været Udlændingeservice, der har oplyst det. Hun gik ud fra, at det var rigtigt. Det var en fejl, at hun var registreret som egyptisk statsborger. Hun har altid været statsløs palæsti-nenser, indtil hun fik dansk statsborgerskab. Hun blev stillet en række spørgsmål i forbin-delse med sin ansøgning, og det havde hun det fint med. Hun har ikke noget at skjule, så - 50 - hun svarede på det, hun blev bedt om. Hun lagde ikke så meget i det. Spørgsmålet om selvforsørgelse kunne dog godt give hende indtryk af, at statsborgerskabet var noget, hun skul-le gøre sig fortjent til. Spørgsmålene gjorde, at hun følte sig anderledes og ikke følte sig værdig. Det ligger fortsat dybt i hende. Hun var forhindret i at rejse til Jordan, hvor en stor del af hendes familie bor, fordi hun ikke var dansk statsborger og ikke kunne rejse til Jordan på det rejsedokument, hun var omfattet af. Hendes mor har jordansk pas, men det kostede for mange penge for hende at få jordansk pas. Det var først, da hun var 20 år, at hun fik en relation til sin familie i Jordan. Hun har været forhindret i at deltage i bryllupper, fødselsdage osv. i familien, og det har været hårdt for hende. Da hun skulle på studietur til Serbien, kunne hun godt få vi

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:OLR:2025:BS0000001180 Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der har været statsløse, har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhv