Tiltalte CPR nr. (Født 1955) Der har medvirket sagkyndige medlemmer ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 28. september 2012. Tiltalte Efterskole
Tiltalte er tiltalt for 1. Tiltalte Efterskole overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab)
§ 306,
for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1
stk. 2, (forvoldelse af søulykke
sejlads i strid med godt sømand-skab)
1, jf. § 2, stk. 1, (undladelse af at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret), jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2,
6
9, ved den 11. februar 2011 henholdsvis på Tiltalte Efterskole, Adresse, By 1,
på Fjord at være ansvarlig for, at der blev forvoldt søu-lykke ved grov fejl eller grov forsømmelse,
at skolens sejlads med elever under 18 år under de givne forhold ikke foregik med et fartøj, der var egnet til den pågældende sejlads,
således, at menneskeliv på søen ikke var sik-ret betryggende, idet to af skolens lærere den 11. februar 2011 ca. kl. 11.15 trods dårligt vejr
kulde sejlede på Fjord med 13 af skolens elever som passagerer i en dragebåd, herunder selv om - ikke alle eleverne havde de fornødne svømmefærdigh eder, - der ikke blev medbragt korrekt udstyr til nødmeldi ng, - eleverne ikke var iført sikkerhedsmæssigt forsvarl igt udstyr, hvilket førte til, da båden kæntrede, at alle de ombordværende faldt i det Std 75284 side 2 20°C varme vand
måtte svømme eller reddes i land, under hvilket læreren Forurettede omkom,
de øvrige ombordværende blev stærkt underafkølede
var i yderste livsfare, idet flere blev erklæret klinisk døde, men blev genoplivet, hvorved syv af eleverne pådrog sig meget alvor-lige legemsskader
for nogle elevers vedkommende meget betydelige vari-ge men. Tiltalte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab)
(uagtsom legemsbeskadigelse),
for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1 (forvoldelse af søulykke
sejlads i strid med godt sømandskab)
1, jf. § 2, stk. 1, (undladelse af at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret), jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2,
6, ved den 11. februar 2011 henholdsvis på Tiltalte Efterskole, Adresse, By 1,
på Fjord som forstander for Tiltalte Efterskole at være ansvarlig for, at der blev forvoldt søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse,
at skolens sejlads med elever under 18 år under de givne forhold ikke foregik med et fartøj, der var egnet til den på-gældende sejlads,
således, at menneskeliv på søen ikke var sikret betryg-gende, idet to af skolens lærere den 11. februar 2011 ca. kl. 11.15 trods dår-ligt vejr
kulde sejlede på Fjord med 13 af skolens elever som pas-sagerer i en dragebåd, herunder selv om - ikke alle eleverne havde de fornødne svømmefærdigh eder, - der ikke blev medbragt korrekt udstyr til nødmeldi ng, - eleverne ikke var iført sikkerhedsmæssigt forsvarl igt udstyr, hvilket førte til, da båden kæntrede, at alle de ombordværende faldt i det 20°C varme vand
måtte svømme eller reddes i land, under hvilket lære-ren Forurettede omkom,
de øvrige ombordværende blev stærkt underafkølede
var i yderste livsfare, idet flere blev erklæret klinisk døde, men blev genoplivet, hvorved syv af eleverne pådrog sig meget alvorlige le-gemsskader
for nogle elevers vedkommende meget betydelige varige men. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde vedrørende Tiltalte Efterskole
fængsel vedrørende Tiltalte. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte Efterskole
Tiltalte frakendes retten til at forestå eller medvirke til undervisning eller lignende aktiviteter til søs for unge under 18 år i et af retten fastsat tidsrum, jf. straffe-lovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1. Tiltalte Efterskole har endeligt erkendt sig i overtrædelse af straffelovens § 249, jf. § 306
for så vidt 7 af eleverne
har i øvrigt nægtet sig skyldig. side 3 Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte
af vidnere Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, kriminalassistent Vidne 20
Vidne 21. Nedenfor er Tiltalte Efterskole gengivet som Tiltalte Efterskole, efterskolen
skolen. Tiltalte er gengivet som tiltalte
Tiltalte. Tiltalte, forklarede, at han uddannet lærer med li-niefag i fysik
matematik. Han har arbejdet som lærer i over 30 år. De før-ste 25 år i Suså Kommune
de sidste 5 år som inspektør på Skole 1 i By 2, der er en almindelig folkeskole. Af ledermæssig uddannelse har han taget den første del af Forvaltningshøjskolens uddannelse. Grunden til, at han søgte ansættelse på Tiltalte Efterskole, var, at selv om han var glad for lederjobbet på Skole 1, så følte han ved kommunesammenlægningen, at det var lidt presset,
han så ud i fremtiden, at skolen ville blive nedlagt, så det var hans adgang til selv at finde et job i stedet for bare at få det anvist af kommunens administration. Han startede 1. august 2005 på Tiltalte Efterskole. Han underviste de første par år på efterskolen i både fysik
matema-tik. Han søgte endvidere
så stillingen, da han bl.a. ønskede at prøve nogle andre ting end et almindeligt inspektørjob på en folkeskolen. Tiltalte var på besøg på Tiltalte Efterskole mange gange, inden han tog den endelige beslutning om at søge. Han havde bl.a. lejlighed til at tale med hver eneste, der arbejdede på skolen. Det var en meget dygtig lærerstab. Persona-let på de andre områder mødte han først senere. Efterskolen var dengang nomineret til 83 elever. Det var i opstartsfasen. De havde fem linier, hvilket de stadig har, drama, musik, friluftslinien, idræt
hestelinien. Hestelinien er den største. Det er den, skolen er kendt for. De pågældende linier er for ele-ver i 9.
10. klasse, der har lyst til en anden oplevelse. De vil måske foku-sere mere på det faglige eller måske fokusere mere på deres sport, f.eks. he-stene. Så kan de bruge et år på det, inden de går videre. Langt de fleste går videre på en gymnasial uddannelse, handelsskole, tekniske skoler m.v. Tiltalte Efterskole er en kostskole, så eleverne er der 24 timer i døgnet,
de kan
så være der i weekenderne. Da tiltalte blev ansat, var den nuværen-de viceforstander, Vidne 1, konstitueret forstander. Det havde han side 4 været i ca. 8 måneder. Der havde været megen turbulens på den post,
der havde været to forstandere før Vidne
Vidne 1 på det faglige plan supplerer hinanden vældig godt. Deres fag er sådan, at de to til sammen dækker alle skolens fag,
deres arbejdsfordeling er derfor
så sådan, at de sammen dækker hele området. De har et udmærket samarbejde. De havde på det pågældende tidspunkt to kontordamer. Der var 10 lærere. Vedrørende køkken, pedel
rengøring var der omkring 6 -7 ansatte. Han er ikke særligt meget inde i, hvad den omhandlede turbulens bestod i. Det kan viceforstan-deren bedre forklare. Med turbulens mener han, at der var en helt unormal stor udskiftning. Tiltalte er den daglige leder af skolen. Han har det faglige ansvar
så det egentlige ansvar i forhold til eleverne
lærerne. Hver lærer udarbejder en undervisningsplan for sit fag,
planerne bliver herefter fremlagt for bestyrelsen. I går blev der f.eks. fremlagt en undervisningsplan vedrørende friluftslinien. Planerne bliver præsenteret for tiltalte inden skolestart,
han tager dem med til det første møde, hvor de planlægger det nye år sammen med bestyrelsen. Tiltalte sidder da sammen med medarbejderrepræsentan-ten,
bestyrelsen har lejlighed til at stille spørgsmål, hvis der er ændringer i forhold til de tidligere år osv., men ellers gennemgår man undervisnings-planerne. Bestyrelsen har mulighed for at indkalde lærerne til at forklare ud-dybende om, hvad de har skrevet i deres undervisningsplan. Når bestyrelsen har godkendt undervisningsplanen, så kommer den på hjemmesiden, hvor forældre
andre interesserede kan gå ind
se, hvad det er efterskolen ud-byder. Forespurgt, om det dokument, der foreligger vedrørende friluftsliv, er et ty-pisk dokument for en undervisningsplan, anførte tiltalte, at lærere er forskel-lige,
undervisning er forskellig, men det er det vel. Han vil gerne have, at det bliver så kort
så klart som muligt. De fleste undervisningsplaner lig-ger inden for et omfang af ca. to sider. Det er vigtigt, at undervisningspla-nerne ligger på hjemmesiden før kursusstart eller skolestart, således at for-ældrene til enhver tid kan gå ind
se, hvad de kan forvente af undervisning på stedet. Der står f.eks.
så, at specialundervisning
fransk m.v. ikke er muligt. Når tiltalte får undervisningsplanen for f.eks. dansk, så ser han først efter, om den opfylder de overordnede mål. Undervisningsplanerne er nærmere en lærers forklaring på, hvordan de vil nå frem til målene. Forespurgt, om der er en bestyrelse, som mere overordnet tager stilling til skolens drift i det hele taget
i et vist omfang i høj grad tager stilling til skolens drift
økonomi, bekræftede tiltalte dette. Foreholdt, om det specifikke faglige ansvar ligger hos tiltalte, bekræftede til- side 5 talte, at dette er tilfældet, men han mener dog
så, at lærerne har et stort ansvar. Han forventer f.eks., at tysklæreren er en mester på sit felt. Tiltalte går ikke ind
tjekker, om læreren siger det rigtige omkring de tyske verber. Det er lærerens ansvar. Tiltalte har ansvaret for, at undervisningsplanerne ligger på de rigtige tidspunkter, at der står de rigtige ting, at de kan opfylde, hvad de lover,
at det er i overensstemmelse med de mål, der er for skolen i øvrigt. Forespurgt, om det er rigtigt, at det bliver lidt mere løst, når man taler om friluftslinie
ridelinie m.v., da man kan sige, at der som udgangspunkt ik-ke er en faglig uddannelse, som man kan tage til indtægt for, at den pågæl-dende har den fornødne faglige indsigt, anførte tiltalte, at han ikke mener, at man kan kalde det "løst". Det er rigtigt, at der ikke er beskrevet fagmål for f.eks. ridelinien, ligesom der er for de andre fag, men f.eks. for idræts ved-kommende skelner man meget til, hvad der står inden for folkeskoleområ-det. Skolen definerer selv linien
definerer selv de mål
de aktiviteter, der er, ud fra det lærerpersonale, der er. For friluftsliniens vedkommende var Forurettede en af lærerne. Den anden lærer på samme linie, Person 1, sidder i Friluftsrådet, hvilket tiltalte betaler hende for at gøre, fordi han sy-nes, at det er en vigtig ting. Hun er med til bl.a. at lave kurser vedrørende kano
kajak. Han anfører, at det vil være vanvittigt, hvis man lader en læ-rer være i Friluftsrådet
så ikke overholder rådets regler
anbefalinger. På den måde er der ikke fuldstændig frit slag. Anklageren foreholdt, at når det f.eks. drejer sig om en med liniefag i tysk, så kan man forlade sig på, at den pågældende er uddannet som tysklærer, men når det drejer sig om friluftslinien, så er der ikke en specifik lærer-uddannelse, som godtgør, at den pågældende
så har de fornødne kompe-tencer, som tiltalte kan forlade sig på, at den pågældende besidder. Tiltalte forklarede hertil, at der findes mange friluftsuddannelser, f.eks. som klatreinstruktør,
skolens lærere har taget mange af disse kurser. Med hensyn til sejlads havde de to lærere med rigtig god erfaring,
dem har tiltalte hældet meget til. Den ene var Forurettede, som forestod turen den
bl.a. havde forestået en masse aktiviteter med kano tid-ligere. Tiltalte mener, at han så Forurettede første gang, mens tiltalte var skole-leder på Skole 1 i By 2. Forurettede kom da sejlende med et hold oppe fra Tystrupsøerne
ned til By 2, hvor de lagde til. Forurettede havde fået lov til at låne Skole 1's faciliteter til bespisning,
de brugte skolens id-rætsplads til at lave samarbejdsøvelser m.v. Tiltalte blev derfor meget over-rasket, da han kom ned på Tiltalte Efterskole
så, at Forurettede var frilufts-lærer der. Tiltalte var derfor ikke i tvivl om, at Forurettede godt vidste, hvordan man sejlede en kano. Tiltalte har
så tilbudt kurser,
Person 1
Forurettede var året før ulykken på Langeland på et friluftskursus. Disse kurser er tit op-bygget, så man kan melde sig til forskellige elementer,
han mener, at i hvert fald Person 1 på det tidspunkt var med på det, der hed kano-
kajak- side 6 instruktør, for at udbygge sin erfaring på det område. Tiltalte havde
så opfordret Forurettede til at deltage i kurset, men Forurettede havde hertil svaret, at han var bedre end de instruktører, der var, så han valgte noget andet i stedet. En anden lærer, Vidne 12, har flere gange været med ved VM i roning
har erfaring ovre fra Esbjerg-området, hvor han
så har noget kystuddannelse. Tiltalte var ikke et sekund i tvivl om, at de to var yderst kompetente inden for sejlads. Forespurgt af anklageren, om der var dokumentation for, at de to lærere var meget kompetente inden for sejlads, eller om det alene var ud fra deres eget udsagn, forklarede tiltalte, at hvis man deltager i VM i roning, så mener han ikke, at man har brug for mere dokumentation. Han mener
så, uden at han kan sige det helt præcist, at Vidne 12 har deltaget i en prøve i natursejlads, men det er anført i deres høringssvar til ulykkesrapporten. Med hensyn til Forurettede henviser han til, at når man laver kanoture for firmaer som Mærsk
i den stil, så er han ikke et sekund i tvivl om, at Forurettede vidste, hvad han snakkede om. Tiltalte har brugt rigtigt mange timer sammen med Forurettede, så han vidste, at Forurettede altid sejlede, fiskede, windsurfede, ja alt, der havde med vandsport at gøre. Forespurgt, om tiltalte, når Forurettede afviste Friluftsrådets kurser i kano
kajak, talte med ham om, at han måske kunne få inspiration
ny viden m.v., som han ikke nødvendigvis havde, forklarede tiltalte, at Forurettede nok var en af de lærere, han talte mest med, fordi han var skolens tillidsrepræ-sentant,
lærerne havde valgt ham til at tale deres sag overfor tiltalte i alle forbindelser, herunder om arbejde, tid, løn, sikkerhed, kurser m.v. Han
Forurettede havde et ugentligt fast møde fra kl. 13.00 - 14.30 hver mandag. De mandage kom de ind på mange ting,
det skulle undre tiltalte, om han ikke her har givet Forurettede de opfordringer. Forurettede har da sagt, at hvis de skulle prioritere deres kursuspulje, så skulle de hellere sørge for, at Person 1 kom på de kurser, for hun havde dem ikke
havde ikke den erfaring, han havde. Så blev kursuspuljen brugt på den måde. Det er nok i den retning, de havde de-res samtaler. Forespurgt, om tiltalte regner med, at lærerne kan påtage sig det egentlige faglige ansvar på deres fagområde, anførte tiltalte, at det er dem selv, der udfylder den indholdsplan, som han godkender,
så regner han jo ikke med, at de skriver, at de laver nogle aktiviteter, de ikke har forstand på. Forevist bilag G-5-1, oversigt over friluftsliv, forklarede tiltalte, at det er friluftslederne Person 1
Forurettede, der har udarbejdet den. Den vedrører skole-året 2010/2011,
det er af den, forældrene kan se, hvad der skal foregå på skolen. Foreholdt af anklageren, at der nederst på side 1 står: "Hvordan kommer vi fra et sted til et andet over vand. Kanoteknik, flådebygning, sikkerhed på vand samarbejde m.v.", men at der ikke er nævnt noget om dragebådssej- side 7 lads, forklarede tiltalte, at dragebåde betragtes som værende ligesom kanoer,
at de kan sidestilles,
derfor omfattede ordet "kanoteknik" både de sto-re
de små kanoer. Forespurgt, hvordan dragebåden passer ind på side 2 under teksten "Mountainbike uge 6-8", forklarede tiltalte, at det kan han heller ikke forestå. Det, som tiltalte har godkendt,
som tiltaltes
Forurettedes aftale altid havde været, var, at de overholdt Friluftsrådets, det vil sige Dansk Kano
Kajak Forbunds, anbefaling om, at man ikke sejler i vinterhalvåret. Tiltalte
Forurettede var enige om, at der skulle overholdes,
der var
så enighed om, at man ikke sejlede ud, hvis modvinden var væsentlig på den anden side af 5 sekundmeter. Det er de to ting, der står i Dansk Kano
Kajak For-bunds anbefalinger. Det er det, der har været gældende altid. Af bilag G-5-1, side 2, fremgår
så, at kanoøvelser m.v. blev lagt i ugerne 39-41, det vil si-ge før efterårsferien, mens vand
vejr var sådan, at det gav en god oplevel-se. Forespurgt, om tiltalte var bekendt med, at der foregik sejlads i februar må-ned, forklarede tiltalte, at der aldrig tidligere har været sejlet om vinteren i perioden fra slutningen af oktober til først i maj. Det havde aldrig været på tale, at de skulle sejle i den periode. Tiltalte har heller aldrig nogensinde hørt Forurettede nævne, at han havde lyst til at prøve at sejle i den periode. Så tiltal-te afviser at have været bekendt med sejladsen. Da han fik opringningen fre-dag den 11. februar omkring kl. 14.00 om, hvad der var sket, så kom det vir-kelig som et chok for ham. Han kunne slet ikke forestille sig, at det var rig-tigt, hvad der var sket,
heller ikke, at de var sejlet ud. Han var den pågæl-dende dag på vej til Østrig. Tiltalte forlod skolen den
Vidne 1 sad
arbejdede med den omhandlede ulykke. Vidne 1 gjorde da tiltalte op-mærksom på, at der
så var blevet sejlet om onsdagen. Det var lige så stor en overraskelse for tiltalte som alt det andet. Foreholdt bilag G-1, side 5 nederst
side 6 øverst, afhøringsrapport af 23. februar 2011, hvor tiltalte er blevet afhørt uden sigtelse,
hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret: "at et hold fra efterskolen, var ude
sejle dragebåd på Fjord onsdag d. 9. februar 2011
en af pigerne havde kort nævnt for Tiltalte, at det var en dejlig tur. Tiltalte for-klarede, at han ikke havde haft nogen betænkeligheder ved sejladserne, men "set i bakspejlet" burde man nok, på denne årstid, have taget vandtemperatu-ren med i overvejelserne." forklarede tiltalte, at han godt kan se, at det ser ud som om, at han har godkendt turen, men det er ikke rigtigt. Han afviser at side 8 have været bekendt med hverken sejladsen den
han har heller ikke været ude at sejle i en dragebåd overhovedet. Forespurgt, hvordan han vil betegne sig selv om ledertype, forklarede tiltal-te, at han er god til at få kontinuitet i tingene
ikke mindst redde en økono-mi samt få skolen til at fortsætte. Det var det, han blev ansat på. Han synes desuden
så selv, at han har evnen til at få det bedst frem i folk. Det gør han ved at være skarp på indholdsplanerne
sørge for at få det bundet op på værdigrundlaget udarbejdet af bestyrelsen, således at folk føler, at de har et klart billede af, hvad den her efterskole står for,
at de, der tilmelder sig kurserne, ved, hvad de kan forvente. Han tror, at personalet gerne vil have, at han uddelegerer lidt mere, men han synes, at det er i det niveau, som han kan stå inde for. Der er meget forskel på de forskellige områder. Der er end-videre meget forskel på, hvad det er for en lærer eller medarbejder. Der er stor frihed, men der skal
så stås til ansvar for, hvad der bliver foretaget. De har f.eks. en stor køkkenafdeling, hvor der bliver spist for en million om året. Det afhænger af, hvem der er ansat på de forskellige poster, hvor stort råderum de har, f.eks. over økonomi, men
så, hvis man taler om metode-frihed. Lærerens erfaring, alder osv., alt har indflydelse på graden af delege-ringen. Tiltalte forklarede, at ordet "metodefrihed"mest bliver brugt i forbindelse med at nå de mål, som ligger for folkeskolen
specielt de afsluttende prø-ver. Det er nærmest der, han har ordet "metodefrihed" fra. Forevist bilag G-1-3 forklaringsnotat fra Søfartstyrelsens Opklaringsenhed, side 3, hvor tiltalte
så bruger ordet "metodefrihed", idet der står, at fri-luftsog idrætslærerne
så har metodefrihed i undervisningen,
at tiltalte formoder, at Forurettede havde styr på dette område, forklarede tiltal-te, at det var et svært samarbejde med Vidne 22. Tiltalte følte ikke, at han refererede tiltalte rigtigt,
det gjorde
så, da tiltalte senere fik det re-fererede gennemgået, at han sagde, at han ikke ville skrive under på det. Dette står
så i høringssvaret til Søfartsstyrelsen. Tiltalte har det meget svært med den måde, Vidne 22 har drejet sætningerne rundt på. Mange side 9 steder skyder han tiltalte noget i skoene, som faktisk er taget ud af en forkert sammenhæng eller kortet ned i forhold til afhøringen. Tiltalte var slet ikke tilfreds med det, han havde skrevet. Tiltalte sagde det
så til ham, men han ville ikke snakke om det. Han sagde, at det var han sådan set lidt ligeglad med. Tiltalte var helt sikker på, at Forurettede
Person 1 på deres friluftslinie havde helt styr på, at det, de skrev i indholdsplanen, var det, de kunne stå inde for, at de kunne undervise i,
at det blev en god undervisning. Forurettede var ligeledes tilknyttet idrætslinien,
han planlagde sammen med Vidne 18, hvordan idræt skulle foregå. Tiltalte gik ikke ind
sagde, at idrætten skulle bestå i en bestemt type boldspil, eller at der skulle være noget kreativ dans eller lignende. Det lod han de to lærere om, så metodefriheden, som den er formuleret der, dækker, at det er dem, der udarbejder den indholdsplan, som tiltalte godkender. Foreholdt, at man, når man kigger på sejlads
andet i stedet for f.eks. dans m.v., kommer over i nogle områder, hvor tingene godt kan gå hen
blive lidt mere farlige, forklarede tiltalte, at det nøjagtigt var de ord, Vidne 22 brugte. Tiltalte ved ikke, hvad hans hensigt var, men han kan se, hvilken ef-fekt, det har, for det sætter klart tiltalte i et dårligt lys. Tiltalte har med sik-kerhed ikke sagt, at han "formoder". Det er Vidne 22's egne ord. Når tiltalte forklarer, at han gik ud fra, at "det havde de styr på", så skyldes det, at tiltalte
Forurettede gennem 5 år havde møder hver eneste mandag, hvor de havde en lang, lang snak om alle fag. Forurettedes baggrund, sikkerhe-den omkring klatring, men selvfølgelig
så omkring sejlads m.v. gjorde til-talte sikker på, at Forurettede kendte sit område. Tiltalte havde stor faglig tillid til ham. Han var desuden en fantastisk lærer. Han stillede utroligt høje krav til sig selv
til andre. Han
tiltalte havde et utroligt godt samarbejde,
de respekterede hinandens områder. Han har ikke på noget som helst tids-punkt givet tiltalte anledning til at tvivle på, at han kunne de ting, som han gav sig i kast med. Han var helt afgjort en person, der udstrålede stor selv-sikkerhed
stor faglig sikkerhed. Han viste måske ikke altid så stor respekt for andre. Tiltalte kan huske, at der var en situation, hvor de i friluftslinien skulle lave træklatring
dermed lave en topsikring i to træer. De var to læ-rere, der stod for aktiviteten. Begge var uddannede instruktører i klatring på væg
i træer, men da Forurettede havde sat sin egen op, så klatrede han lige op
godkendte den anden lærers topsikring. Det fik tiltalte så efterfølgende en bemærkning om fra den anden lærer, der følte sin faglige sikkerhed tjek-ket af Forurettede, hvilket synspunkt tiltalte var enig i. Tiltalte mener, at der var nogle kolleger, der følte sig superviseret af ham. Forespurgt, hvem der har det overordnede ansvar for sikkerhed i sagen, forklarede tiltalte, at i forbindelse med planlægning af aktiviteter osv. er det tiltalte, der i sidst ende står inde for, at gældende sikkerhedsforskrifter er op-fyldt, men det er selvfølgelig lærerne, der i deres praktiske udførelse har pligt til at overholde, hvad der både er aftalt internt, men
så hvis der er nedfældet gældende regler på området. side 10 Forespurgt, om tiltalte fastsætter regler, bekræfter han dette. Omkring ulyk-ke
omkring sejlads har han haft mange møder med Forurettede
Vidne
så havde været til stede. Tiltalte vil ikke ligefrem sige, at de to kæmpede om en plads på friluftslinien, men Vidne 12 ville i hvert fald gerne ind
have nogle af friluftstimerne, fordi han ville starte op med havkajakker. De havde en hel del møder i løbet af foråret, hvor de diskuterede fordele
ulemper, havkajakker i forhold til dragebådene,
beslutningen endte så med dragebådene. Det var Forurettedes argument om samarbejde
fællesskab, der opfyldte skolens værdigrundlag bedst, idet det andet mere handlede om enkeltpræstatio-ner. Derfor endte det med dragebådene, hvilket Vidne 12 sagde var ok. med ham, for så skulle han bare lære at sejle i dragebådene
være med til at forestå instruktionen af dem. De talte endvidere yderligere om, hvad der ellers skulle til, herunder bl.a. svømmeveste
redningsveste. Tiltalte fik i den forbindelse af lærerne op-lyst, at hvis man holdt sig kystnært, så kunne man til enhver tid bare rejse sig op
gå i land,
så var svømmeveste langt at foretrække. De omhand-lede både var fladbåde
var nemme at sejle på lavt vand, så tiltalte accep-terede, at svømmeveste i den forbindelse var tilstrækkeligt, når de ikke sejle-de ud på dybt vand. Der var andre interne regler, f.eks. turtelefonen. De hav-de en gummibelagt turtelefon, som senere blevet skiftet ud. Dengang lå den et bestemt sted,
når man var på tur, så tog man den med. Den skulle hele tiden bæres af en af lærerne. De talte
så om øser
pagajer,
de var
-så inde forbi Søfartsstyrelsens regelsæt,
som det fremgår af skolens hø-ringssvar, så var det deres konklusion, at det måtte ligge under fritidsdirekti-vet,
at det var de regler, de skulle overholde,
ikke dem, der stod under erhvervssejlads. På den måde var der et større antal samtaler, hvor der bl.a. blev aftalt regler for, hvordan man gebærder sig i undervisningen. De har haft mange samtaler om sikkerhed, ikke kun på sejlads, men
så på hele skolen. Forurettede var med, når der blev taget beslutninger, f.eks. om brandslukkere m.v. Tiltalte forklarede, at han har bestemt, at man ikke måtte gå ud, hvis vinden var over 5 sekundmeter, at man skulle holde sig kystnært,
at der ikke var nogen sejlads i vinterhalvåret, hvilket vil sige fra den
Kajak Forbund. De lavede
så kanoture på Susåen,
i de situationer, hvor de sejlede over Tystrup Søerne, bar de redningsveste. Det var afhængigt af aktiviteterne, hvornår de skulle bruge redningsveste. Skolen havde ikke selv redningsve-ste. De havde et godt samarbejde med Broby Kanoudlejning. Det var der, de lejede de små kanoer. De havde endvidere i flere perioder lejet redningsve- side 11 ste i Karrebæksminde. Der var bl.a. en tur, hvor de havde redningsveste med,
hvor de
så brugte våddragter. Våddragterne var indkøbt til en ganske specifik aktivitet i forbindelse med friluftsugen, der almindeligvis ligger i uge 36 eller 37. Da gik man fra Vejlø til Bugt, der er et meget lav-vandet området. Da det strakte sig over mere end 4 - 5 timer, tog eleverne våddragter på, men det var dog ikke decideret sejladsaktivitet. Tiltalte mener, at de regler, der er talt om her i retsmødet, er meget dækken-de for de regler, der er. Forespurgt, hvorfor man har valgt ikke at skrive reglerne ned på sit eget pa-pir, forklarede tiltalte, at det med vinterhalvåret
vindhastigheden var skrevet ned af Dansk Kano
Kajak Forbund,
de har aftalt, at hvad der til enhver tid står i Dansk Kano
Kajak Forbunds anbefalinger, det vil de overholde, så hvis f.eks. de 5 sekundmeter bliver ændret til 4 eller 7 sekund-meter, så er det det, de vil overholde. Det med turtelefonen er nedskrevet al-le mulige andre steder, hvor de har haft deres samtaler. Det kan være i for-bindelse med et møde, hvor det så er nedskrevet i referatet. Efter ulykken har de ændret det således, at det nu ikke længere kun er lærerne, der har tele-fon med på turene, men
så eleverne. Det har de skrevet i et referat fra et møde,
så er det gældende. Tiltalte har en tilsynsforpligtelse med hensyn til at følge op på, om de omhandlede regler bliver fulgt. Det betyder, at han tager samtaler med lærerne omkring deres udøvelse af arbejdet,
det vil si-ge, at i mange af de samtaler, han havde med specielt Forurettede, da evaluere-de de det
så på de aktiviteter, der var foretaget, ligesom han på de samlede lærermøder altid har evalueret aktiviteterne, så de i fællesskab får et billede af, om det var i orden. Med hensyn til sejlads har han ikke været ude at kon-trollere de aktiviteter, der har forbindelse hertil. Han var i friluftsugen ude at tage imod dem, da de landede ved sejlklubben i Næstved. Han så da, at de havde veste på,
spurgte, om de havde haft en god tur. Med hensyn til he-stene, hvor der sagtens kan ske ulykker, da er han lidt mere med end ved de øvrige aktiviteter, men det gøres forskelligt. Han tjekker da, om de har de støvler, hjelme, telefoner m.v., som det foreskrives. Forespurgt, hvorfor han ikke gjorde det samme med hensyn til sejlads, forklarede han, at det er lidt sværere, når de er ude på vandet. I friluftsugen valgte han derimod at følge instruktionen, der foregik på land. Han var såle-des ude i Vejlø Skov hver morgen, når aktiviteterne blev sat i gang,
da så han, at de tog redningsveste på,
at dem, der skulle ud på længere ture, tog våddragterne på. Man kan således sige, at det er en forkert konklusion, når han siger, at han slet ikke har tjekket dem. Forespurgt, hvorfor han ikke tjekkede dem den øvrige tid, forklarede han, at det jo er de samme lærere, der står for aktiviteterne. Han kan derfor ikke se, at der skulle være den store forskel i det. Det er rigtigt, at han har følt, at han var nødt til at have en skærpet opmærk- side 12 somhed for så vidt angår ridning. Med hensyn til sejlads var der
så skær-pet opmærksomhed. Den lærer, tiltalte havde talt mest med i de sidste 5 år, var Forurettede. De holdt møde hver eneste uge,
de har selvfølgelig
så talt om hans aktiviteter der, så på den måde har Forurettede afgjort følt, at han er blevet om muligt tjekket
målt på det. Det at tale om aktiviteterne efterføl-gende,
hvad der er foregået, er jo
så et tilsyn. Forespurgt, om Forurettede, der godt kunne finde på at kontrollere, om de andre havde gjort, som de skulle, selv havde noget imod at blive kontrolleret, for-klarede tiltalte, at Forurettede ikke havde noget imod, at tiltalte kontrollerede ham, men han brød sig nok ikke om selv at blive kontrolleret af sine kolle-ger. Det er rigtigt, at de vurderede Søfartsstyrelsens regler omkring sejlads
kom frem til, at skolens sejlads skulle opfattes som fritidssejlads. Foreholdt bilag N-2, Søfartsstyrelsens brev til Efterskoleforeningen, hvilket brev efterfølgende den 8. november 2007 er udsendt som nyhedsbrev af Efterskoleforeningen, bekræftede tiltalte, at han godt kender det omhandlede brev. De tog ikke i den forbindelse kontakt til Søfartsstyrelsen, men tiltalte kontaktede Dansk Dragebåds Forbund, hvor de havde købt dragebådene,
de fortalte om deres regler osv. Med hensyn til, at der står "ikke joller", så findes der ufatteligt mange navne på de forskellige ting,
tiltalte må ind-rømme, at han nok læste det som småbåde
konkurrencebåde. Han vil kal-de det et idrætsredskab, hvilket han
så opfatter en dragebåd til at være. Det var ikke klart for tiltalte, om direktivet
så dækkede en dragebåd. Han havde fornemmelsen af, at Søfartsstyrelsen ikke kendte til dragebåde,
derfor regnede han med, at han skulle bruge de regler, der er gældende for kanoer, for det er det mest nærliggende i den forbindelse. En dragebåd er en stor kano. Forespurgt, om der er enighed om, at der henvises til bl.a. en forskrift om mindre fartøjer, der kan medtage maksimalt tolv passagerer, men at dragebåden kunne medtage indtil ialt 16 personer, forklarede tiltalte, han ikke nogen steder kunne finde, hvad der gjaldt for store kanoer, heller ikke i Søfartsstyrelsens regelsamling. Han
Forurettede valgte derfor som tidligere forklaret, at det var reglerne for kanoer, der gjaldt. Anklageren anførte vedrørende konkret sikkerhed, at han forstod det sådan, at der var taget stilling til årstid
vejr-
vindforhold. Årstiden var sådan, at man ikke sejlede i vinterhalvåret,
at man ikke sejlede, hvis der over 5 meter i sekundet. Af sikkerhedsudstyr var der indkøbt svømmeveste,
det var ud fra en overvejelse om, at man altid sejlede i kystnært farvand. Tiltalte forklarede, at hvis man havde brug for redningsveste i en bestemt situation, så havde man en grejbank lige i nærheden, hvor de kunne hente i hundredvis af disse. Våddragterne var indkøbt til en specifik aktivitet. Han side 13 ved, at Forurettede
Vidne 12 talte lidt om våddragter ved sejlads på et møde på tiltaltes kontor. Tiltalte deltog ikke rigtigt i samtalen, for han kunne ikke rigtigt se formålet med det. Med hensyn til påklædning i forbindelse med sejlads så har han overladt det til lærerne at tale med deres elever herom. De steder, hvor de sejlede meget, f.eks. fra Suså på vej ind til Næstved Sejlklub, vil han betegne som kystnært. Det er det endvidere
så ved Bugt
i Fjord. Han vil sige, at i godt vejr
havblik, så er kystnært mel-lem 50 - 100 meter fra land. Med hensyn til, hvilke sikkerhedsprocedurer eleverne skulle være bekendt med, før de kom ud på sejladser, forklarede tiltalte, at det er et område, som Vidne 12 ved meget mere om end tiltalte, idet han har stået med de enkelte aktivi-teter. Tiltalte har nok anvist de mere overordnede ting, bl.a. det med telefon-er. Der var ikke nogen fast aftale om, hvor mange lærere der skulle være i en sejlads, men det almindelige var, at der var to. Forurettede sejlede dog med mindre grupper alene. Det vil sige, hvad der kunne være i en dragebåd, op til fjorten ialt. Med hensyn til elevernes svømmefærdigheder var der ikke fast-sat et specifikt antal meter, de skulle kunne svømme, men der var en fælles forståelse mellem lærerne om, at elever, der deltog i sejlads, skulle kunne svømme. På ture, hvor alle eleverne skulle deltage, var der nogle elever, som havde vandskræk m.v.,
så var de ikke med på den omhandlede sejltur, men cyklede f.eks. i stedet ind til kanohuset i Næstved, hvor de så alle sam-ledes til sidst. Han formoder
så, at forældrene havde en forventning om, at hvis de henvendte sig
sagde, at deres barn ikke kunne svømme, da det var vand-skræk eller lignende, at så ville barnet blive fritaget for aktiviteten. Tiltalte er f.eks. blev kontaktet af en mor til en pige, der skal starte til august næste år på friluftslinien, om hun kan gå på friluftslinien, hvis hun ikke kan svøm-me
ikke må komme i vand på grund af en kronisk sygdom. Tiltalte har hertil svaret, at det kan hun godt. Tiltalte bekræftede, at der ikke var fastsat nogen regler om, at man skulle have bestået en eller anden form for svømmeprøve, eller at man skulle have bevist, at man kunne svømme minimum 200 meter eller andet, dog fik fri-lufts-
idrætslærerne noget tid i svømmehallen. I efteråret 2010 har de vel været i svømmehallen udover triatlon to til tre gange. Det er tiltaltes forvent-ning, at idrætslærerne vurderer den enkelte elevs svømmefærdighed. Der er jo tale om svømmelærere. Det var en regel, at der som minimum skulle være én telefon med, når de var på tur. Tiltalte mener, at den regel har eksisteret siden skolens start. Sand-synligvis er det Vidne 1, der har været med til at indføre reglen. Turtelefonen står
så nævnt i skolens foldere, der bliver udsendt til foræld- side 14 rene, så de ved, at når et barn er på tur, så kan de ringe til turtelefonen, hvorefter den lærer, der er på tur med barnet, vil svare. Det har eksisteret altid,
det står sikkert i rigtigt mange referater. Hvis der er flere, der er på tur, så har de vagttelefonen, som de kan tage med. I sidste instans er det sådan, at hvis der er flere, der skal have telefoner med, så har de en aftale om, at man gerne må tage sin egen telefon med,
så vil Vidne 1 eller tiltalte besvare tur-
vagttelefonen. Telefonerne er lavet til automatisk omstilling. Hvis de har ringet tre gange, bliver de stillet videre. Telefonsystemet er så-dan indrettet, at der altid vil være en, der svarer telefonen dag
nat døgnet rundt. Tiltalte forklarede, at dragebådssejlads på skolen eksisterede, da han blev ansat. Det var Forurettede, der til dels i samarbejde med Vidne 12, stod for dragebådssejladsen. Dragebådene blev indkøbt efter, at tiltalte var blevet forstan-der. De blevet indkøbt i Dansk Dragebåds Forbund omkring sommeren 2009. De fik nogle specifikationer med, da de købte bådene. De ligger i en mail fra næstformanden Vidne 13 med typegodkendelser osv. Mai-len er vist
så anført i høringssvaret. I mailen var anført, at bådene var god-kendt til 1500 kg samt dragbådenes standarder. Tiltalte havde meget lidt med købet at gøre. Han hældede sig helt op ad, hvad Forurettede
næstfor-manden i Dansk Dragebåds Forbund sagde. De sagde, at det var en god båd, der var velegnet til deres aktiviteter,
at den var specielt stabil, havde tun-gere bund
god sikkerhed ved luftkasser m.v. Det stolede tiltalte på. Han havde slet ikke forstand på det. Formålet med dragebådssejladsen var det, der hedder samarbejde, fællesskab osv., hvilket er en del af skolens værdi-grundlag, der understøtter brugen af dragebåd. Forespurgt, om det var tanken, at eleverne skulle kvalificere sig til nogen form for duelighedsbeviser eller andet, forklarede tiltalte, at dette ikke var tilfældet. Der er i Friluftsrådet med hensyn til kano nogle forskellige øvelser, der har med sejlads at gøre, men han mener ikke, at det var aktuelt på det tidspunkt. Forespurgt, om der skete nogen former for søundervisning, herunder bl.a. navigation, forklarede tiltalte, at man ved at de på mange ture medbragte GPS'er
kompas m.v., men lige på det specifikke område vil han henholde sig til undervisningsplanen, bilag G-5-1, hvor man kan se, hvad læreren har skrevet.. Forespurgt, om forældrene giver noget specifikt samtykke til, herunder skriftligt samtykke til, at der kan sejles,
hvilke konditioner, der eventuelt sejles på, forklarede tiltalte, at da han kom til By 1, da lå der en liste med syv til otte punkter, hvor man krydsede af, om man måtte cykle på egen hånd, om man måtte bade på egen hånd, om man måtte få sit billede med på skolens hjemmeside osv. Tiltalte spurgte da personalet, hvordan det var med alle de andre ting, de ikke fik spurgt om,
hvordan man så klarede det,
resultatet blev, at denne liste kun eksisterede til 2006 eller 2007. Herefter side 15 indarbejdede tiltalte det i informationsmaterialet. På den informationsaften, som alle forældre kommer til, før man bliver optaget på stedet,
hvor der er en forventningsafklaring, da kom han via en PowerPoint med billeder
tekst ind på de forskellige ting, herunder bl.a. badning,
gjorde endvidere opmærksom på, at hvis man f.eks. ikke ville have sit barn med på et gruppebillede på hjemmesiden eller deltage i en speciel aktivitet, herunder hvis de ikke måtte sejle, cykle osv., så skulle de henvende sig til skolen herom. Det kunne
så være, hvis man ikke måtte køre i bil med den lærer eller pedel, der var chauffør. Således har man mange enkeltsager omkring specifikke ting hver eneste år. Når eleverne er indskrevet, bliver de indkaldt til "nye elevers dag"i april måned,
der bliver de
så orienteret om disse ting. PowerPointpræsentationen bliver endvidere lagt på skolens hjemmeside. Der bliver lavet en ny hvert år. Forespurgt, om det er rigtigt, at man udover at sejle på kanalen i Næstved, ude på Bugt
på Fjord
så har deltaget i nogle regattaer i Rostock, forklarede tiltalte, at det er rigtigt. Det er noget, som eleverne melder sig til,
de kan da lige så godt være fra hestelinien eller fra drama. Skolen deltog bl.a. i en indendørs regatta i Rostock i januar måned 2011. Det er
så rigtigt, at man talte om at deltage i en regatta den 23. maj. Sådan som han forstod det, skulle eleverne træne lidt i styrketræning
på romaskiner m.v., hvorefter de kunne klare det med to sejlture. Han kan ikke se, at det skulle være nødvendigt, at man skulle begynde at sejle på andre tidspunkter end det, der i forvejen var aftalt. Forurettede havde en plan om, at de hos de lokale landmænd skulle have nogle bigballer, hvorpå der skulle anbringes en stor presenning, så de kunne lave deres egen bane, der svarede til et svømmebassin
en indendørs regatta, men det nåede han ikke. Foreholdt bilag G-1, side 5 nederst
side 6 øverst, hvor det fremgår, at tiltalte blandt andet skulle have forklaret, at "Det var altid vejrsituationen, der afgjorde, om man skulle sejle, eller om der skulle sejles på Fjord el-ler ved Bugt. Man valgte altid det sted, hvor det blæste mindst.", forklarede tiltalte, at han kan huske, at han havde en del snak med Forurettede om, hvor-dan man skulle se på vejrudsigter
målinger osv. De diskuterede
så en-gang imellem målinger i 10 meters højde kontra vindhastigheden i vando-verfladen, når man sidder i en dragebåd
faktisk ikke befinder sig mere end en halv meter over vandoverfladen. Tiltalte forklarede vedrørende den omhandlede forklaring, hvor han er afhørt uden sigtelse,
hvor der ikke er underskrevet, at han ikke gik så nøje op i, hvad der var skrevet, herunder om der stod hans eller Vidne 1's navn ud for de specifikke sætninger, idet han nærmest opfattede det som en forelæggelse eller en samtale
derfor ikke havde fantasi til at forestille sig en situation som den nu foreliggende. Foreholdt bilag G-1, side 9, øverst, forklaring afgivet den 8. marts 2011, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at der står noget om en svømmetest, men det side 16 var en samtale, hvori han
Vidne 1 deltog i fællesskab. Han kan godt genkende det, men han blev det på det tidspunkt ikke spurgt om beviser
papirer. Han vidste godt, at Forurettede
Vidne 18, som stod for triatlon, havde de formaliserede tider på, hvor langt hvem havde svømmet, i hvilket hit
hvornår, men det var ikke sådan, at de efterfølgende forelagde det om-handlede materiale for ham. Så kunne han få nok at lave. Han kan huske, at han bad Vidne 18 om at finde de omhandlede papirer frem engang i marts må-ned, da hun vendte tilbage på arbejde igen. Foreholdt, at han skulle være blevet spurgt specifikt ind til en, der hedder Person 2, om hendes svømmefærdigheder,
at han i den forbindelse skulle have fundet nogle papirer frem, forklarede han, at så må Vidne 18 åbenbart have været frisk nok til, at han kunne få dem på det tidspunkt. Han kan ikke nu huske, om han i forbindelse med denne afhøring kontrollerede Person 2's papirer, men det kan meget vel være tilfældet, hvis papirerne har ligget der. Foreholdt af forsvareren, om det er rigtigt, at tiltalte efter at have afgivet en forklaring, der blev fortsat den
så deltog i nogle af de heromhandlede møder, hvis det drejede sig om sikkerhed omkring køkken m.v., men Forurettede tog sig af et bredt område, fordi han følte, at han repræsenterede alle faggrupper. Da tiltalte blev ansat, havde Forurettede et samarbejde med Dansk Dragebåds Forbund,
således som tiltalte nu husker det, så var dragebådssejladsen startet. Udover Dansk Dragebåds Forbunds næstformand, Vidne 13, har tiltalte ikke haft kontakt med andre. Han ved ikke, om Forurettede har haft det. Så vidt tiltalte husker, havde de fire dragebåde liggende på to trailere, da han blev ansat,
han fik på det tidspunkt lidt at vide om teknik
forskelle,
hvilke der var hurtige m.v. Det var to af de fire både, som de senere købte. Hvis vejret er godt, så vil der være en gruppe elever, som allerede er ude at sejle i den første uge, de er på skolen. Det første tidspunkt, hvor alle er i bådene, det er i uge 36 eller 37. Vidne 12 forestod instruktionen i, hvordan man sej-ler m.v. i kano. Når det ikke var Forurettede, så skyldtes det, at han
så var klatreinstruktør,
at der var brug for ham der. Vidne 12 gav den grundlæggende instruktion i, hvordan man sejler,
hvordan man ellers opfører sig i en ka-no af den slags. Når en gruppe eller lignende skal ud at sejle, så er der regler om, at der på side 17 kontoret skal afleveres en holdliste
en beskrivelse af, hvornår de tager afsted, hvornår de forventer at komme tilbage,
hvem der er med osv. Da tiltalte forlod skolen onsdag den
hans kone var dybt rystede over at få stillet et sådan spørgsmål. Det var ufatteligt for tiltalte, at der var nogle, der var på vandet på det tidspunkt. Tiltalte lovede herefter øjeblikkeligt at tage kontakt til skolen for at høre nærmere. Det viste sig at være umuligt at få fat i f.eks. Vidne 1 eller skolens kontor, idet telefonerne var fuldstændig blokerede. Tiltalte valgte så at bruge et af de numre, som ikke stod i deres informationsfolder. Det var pedellens nummer. Han fortalte, at han befandt sig på Havn,
at han sad sammen med Vidne 10 på en café eller lignende. Tiltalte ringede herefter tilbage til Vidne 10's forældre
fortalte, hvor hun var. Vidne 1 var godt klar over, at tiltalte var taget afsted. De havde li-ge inden været til møde sammen. Der var ingen, der var i tvivl om, hvem der var forstander, når tiltalte ikke var der. Det var endvidere en fast aftale, at hvis de begge var væk, så var det lærernes tillidsrepræsentant, der var for-stander. I dette tilfælde ville det så have været Forurettede. Når man afleverer en holdbeskrivelse, afgiver man ikke nødvendigvis en information om, hvad det er, man gør,
hvor man tager hen, men afhængig af dag
tidspunkt, så vil man skulle stå klar til lige at besvare et hurtigt spørgsmål om det. Hvis man tager til Bugt eller til Fjord, så skal sko-len vide det. Foreholdt bilag G-1-1, forklarede tiltalte, at det var en samtale mellem fire personer bestående af Vidne 20
en betjent mere samt Vidne 1
tiltalte. Det var som en almindelig samtale, hvor de drøftede, hvad de havde gjort, hvad der kunne være gået galt, hvad der kunne være årsag til, at den heromhandlede situation opstod, hvad de plejede,
om der var noget unormalt i det m.v. Det var ikke formelt
struktureret. De talte
supple-rede hinanden,
hvem der stillede spørgsmålene,
hvem der svarede, det var tilfældigt. Foreholdt bilag G-1-3, forklarede tiltalte, at oplevelsen med Vidne 22 fra Den Maritime Havarikommision gjorde, at den sidste bemærkning i poli-tirapporten bagefter blev sådan, at tiltalte gerne ville tale med en advokat, for han syntes ikke, at han blev behandlet, som han havde forventet. Vidne 22 side 18 gjorde meget ud af at fortælle, det ikke var nogen afhøring med for-mål at straffe nogen, tværtimod så det var en frivillig samtale, de havde. Han havde bare til opgave at klarlægge, hvad der var gået galt, sådan at man kun-ne undgå den slags ulykker i fremtiden. Vidne 22 skrev undervejs stik-ord ned. Han ville på et andet tidspunkt, når det var skrevet rent, præsentere det for dem. Tiltalte syntes, at det var mærkeligt, at han kun skrev ned i stik-ord, for når tiltalte ville uddybe noget, som var væsentligt for sagen, så sag-de han, at han nok skulle stille spørgsmålene. Tiltalte følte sig ikke helt tryg ved det. Tiltalte havde bedt om på forhånd at få tilsendt spørgsmålene, som Vidne 22 ville stille, sådan at han kunne finde de forskellige ting frem til mødet, men det blev afvist. Tiltalte blev på mødet spurgt om Forurettedes kompetencer inden for sejlads. Han tilbød, da han ikke kunne huske alt, at gå op
hente Forurettedes personalemappe, men det afslog Vidne 22, da det ikke var nødvendigt. Tiltalte tænkte så, at det ikke var vigtigt, men han kan nu efterfølgende se, at det har fået en helt anden ordlyd i forklaringsno-tatet. Med hensyn til svømmefærdighed sagde tiltalte, at han troede, at de kunne finde nogle tider på det, men det krævede, at han fik fat i de lærere, der havde papirerne,
i andre situationer tilbød han at hente noget materia-le, men han fik ikke lov til nogen af delene. Der blev
så stillet et spørgsmål om, hvorvidt de elever, der var med på Fjord den 11. feb-ruar,
så var med til regattaen i Rostock. Tiltalte sagde hertil, at det kunne han ikke lige huske. Der var 10 - 12 elever med til Rostock,
der var 13 ude på fjorden. Om der skulle være nogen sammenhæng mellem det, det vidste han ikke, men han kunne gå op
hente deres holdlister, men igen fik han at vide, at det ikke var nødvendigt. Efterfølgende blev det fremstillet som om, at tiltalte er en lallende tåbe, der ikke ved noget som helst,
det er ikke sandheden. Vidne 22 er
så efterfølgende blevet præsenteret for rapporten. Tiltalte sagde, at det var så fordrejet, at han ikke ville skrive under på det. Tiltalte mener, at Vidne 22 rejste sig, rystede på hovedet, skrev under
gik. Tiltalte ved, at alle elever på idrætslinien
alle eleverne på friluftslinien har haft samtaler med Vidne 22. Det har Vidne 18
så. Tiltalte op-fordrede flere gange Vidne 22 til at høre deres instruktion i dragebåds-sejlads, herunder at de kontaktede Vidne 12, men tiltalte ved ikke, hvad der blev ud af det. Den 16. juli, hvor Vidne 22 kom for at få underskrifter, sagde tiltalte til ham, at det var meget skævt, det møde de havde haft,
at han gerne ville bidrage med yderligere forklaring, hvis det kunne være en hjælp. Han fik så at vide, at Vidne 22 havde stillet de spørgsmål, som han fandt relevante,
som han havde brug for. Der er ikke på Tiltalte Efterskole på noget tidspunkt blevet sejlet i vinterhalvåret,
det har heller ikke været på tale. Tiltalte kan slet ikke give nogen fornuftig begrundelse for, hvorfor Forurettede sejlede ud den dag, eller hvad hans tanker var. Da de var til regatta i Rostock, da havde tiltalte
Forurettede aftalt, at man skulle bruge svømmeveste,
at de vil tage deres egne med. Det tyske hold side 19 stillede op uden svømme- eller redningsveste. De morede sig lidt over at se, at efterskolen fastholdt sejladsen med svømmeveste. Sejladsen i Rostock fo-regik i havnen i Rostock. Under tiltaltes samtaler med Forurettede, da har Forurettede altid brugt vendingen "jamen man kan gå over Fjord". Den viden, tiltalte har om Fjord, den har han først fået efter ulykken. Han har tidligere regnet med, at det var rigtigt, når Forurettede sagde, at selv mange hundrede meter fra land er der kun halvanden meter dybt. Tiltalte har ikke opfattet sejladsen som passagerbådssejlads. Han var ikke et sekund i tvivl om, at det hørte under fritidsdirektivet,
han havde ikke på noget tidspunkt overvejet, om det kunne være passagertransport. Tiltalte havde via Forurettede kontakt til Dansk Dragebåds Forbund
fik der oplyst, at de godkendelser, som de havde, var dem, der var dækkende. Forespurgt, om der var yderligere sikkerhedsprocedurer, der var blevet tilsidesat den 11. februar, forklarede tiltalte, at de havde taget telefonen med på turen, men ikke ud at sejle,
det var i dyb strid med sund fornuft
deres aftaler. Mobiltelefonen lå i bilen på kajen i Havn. Tiltalte er ikke klar over, hvor det var, de væltede med dragebåden, men det er hans umiddelbare vurdering efter den tid, det tog at bringe sig i land deru-defra, at de har været meget længere ude, end aftalerne for sejlads generelt var. Vidne 1 forklarede, at han uddannet som lærer på Skole 2. Det er primært i tysk, religion, historie, dansk
drama. På nuværende tidspunkt er han souschef/viceforstander på Tiltalte Efterskole. Før tiltaltes ansættelse fungerede han som konstitueret forstander i en periode på godt et halvt år. Der har været en stor udskiftning på ledersi-den. Han mener, at det skyldes, at det er svært at lede en nystartet efterskole,
at de to første forstandere som følge heraf gik ned med stress. Han blev ansat på skolen, da den startede den 1. august 2002. Man kan tage 9. klasses afgangsprøve
10. klasses afgangsprøve samt deltage i deres liniefag, hvil-ke der er fem af. De er en skole, som gerne vil udfordre eleverne mentalt
fysisk for at modne dem,
det synes han, at de generelt set er sluppet godt fra. Med udfordre menes der at stille dem nogle opgaver, som de kan
skal løse, for at lade dem vise sig selv, at de måske mange gange har større ev-ner, end de umiddelbart tror. Det er bestyrelsens opgave at ansætte
afske-dige forstanderen. Den faglige ledelse står forstanderen for. Han står endvi-dere for det sikkerhedsmæssige
i forhold til de enkelte fag. Tiltalte er en god, kompetent, rar, men
så bestemt leder. Han har tillid til sine medarbejdere, at de udfører de opgaver, de er blevet pålagt. Hvis der ikke er enig-hed mellem ledelsen
medarbejderne, så er det selvfølgelig tiltalte, der bestemmer. Med tillid til sine medarbejdere mener vidnet, at tiltalte har ansat nogle gode medarbejdere, som han kan have tillid til,
at han har tillid til, side 20 at de udfører de arbejder, som de skal udføre. Forespurgt, om vidnet har oplevet, at tiltalte fører tilsyn med det, som medarbejderne foretager sig, forklarede vidnet, at det gør han i
med, hvor-dan den almindelige hverdag fungerer. Hvis der kommer klager eller indsi-gelser fra elever, hvilket der ikke har været meget af, om den måde, under-visningen foregår på, så tager han sig af det. Han går
så jævnligt rundt på skolen
ser, hvordan det fungerer. Han er på skolen hver dag
taler med medarbejderne. Alle medarbejdere, der er på arbejde, mødes kl. 10.00 hver formiddag ned i køkkenet, hvor de får kaffe
snakker om alt muligt. Hvis det er nødvendigt, kommer han
så ud til den enkelte undervisning. Når vidnet er forstander, så forventer tiltalte, at han sørger for, at skolen fungerer tilfredsstillende, herunder at undervisningen fungerer, som den skal. Det me-ner vidnet, at han generelt set har levet op til. Han tror ikke, at det forventes, at han kommer ud til undervisningen m.v., for det er kun i kortere perioder, tiltalte er væk. Han mener i øvrigt ikke, at der dagligt
kontinuerligt skal føres tilsyn. Så skulle man have nogle andre medarbejdere. Forurettede blev ansat samtidig med vidnet fra starten. Vidnet opfat-ter ham som en fantastisk dygtig lærer
utroligt vellidt af eleverne. Det kunne man se til hans begravelse
ved mindehøjtideligheden, da hundred-vis af gamle elever troppede op, fordi de var kede af, at han var død. Han var fagligt kompetent inden for friluft, idræt, matematik
biologi. Vidnet hav-de fuld tillid til ham. Foreholdt, om Forurettede godt kunne finde på at tjekke sine kollegers arbejde, men nok ikke brød sig så meget om selv at blive tjekket af andre end tiltalte, forklarede vidnet, at de har en kultur, hvor de snakker sammen alle sammen,
hvis der er kritikpunkter, så er der nok ikke ret mange, der bryder sig om at blive kritiseret, men det er ikke noget, vidnet har bidt specielt mærke i. Forespurgt, om Forurettede var kontrollerende, idet tiltalte bl.a. har forklaret om en episode, hvor Forurettede i forbindelse med friluftsugen, hvor der skulle væ-re noget træklatring,
så kontrollerede kollegaens sikring af en trætop, bekræftede vidnet, at det er rigtigt. Forurettede var sikkerhedsfreak, men det har vidnet bekendt ikke givet andre kontroverser med de øvrige medarbejdere, end hvad der kan være på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Det var ikke noget, der betød, at man ikke kunne snakke sammen. Sejlads har hele tiden været en del af friluftsliniens
til dels
så idrætsliniens aktiviteter. Til at starte med sejlede man i kanoer
på et senere tidspunkt i dragebåde. Det var primært Forurettede, der stod for sejladsen, men det var
så i samarbejde med Vidne 12, en af deres andre kolleger. Vidne 12 var ikke med fra starten, men har været ansat i nogle år. Vidnet forklarede, at der har været de retningslinier, at man forsøgte at sik-re, at f.eks. ridning
andre lidt mere udfordrende aktiviteter kunne ske på side 21 betryggende vis. Det var de enkelte lærere, herunder de to klatrelærere,
for så vidt angår sejlads Forurettede, der stod for det
havde forstand på det. Så vidt vidnet ved, har det været mundtligt, hvad der har været aftalt om-kring sikkerhed. De har selvfølgelig talt om redningsveste,
skolen har indkøbt våddragter. Vidnet har ikke deltaget i møder, hvor der decideret blev drøftet sikkerhed. Det har været Forurettede
tiltalte, der har gjort det sammen med Vidne 12, som har haft med sejlads at gøre. Herudover har Person 1, som er kanoinstruktør, været med. Når tiltalte fungerer som forstander, så drejer det sig om ca. en uges tid. Han har ikke da haft en skærpet opmærksomhed med hensyn til sikkerhed. De har ikke drøfter nærmere omkring sikkerhed, når tiltalte ikke er der. De læ-rere, der har de forskellige områder, er veluddannede
kompetente,
det er deres ansvar, at tingene kører, som de skal. Tiltalte er ikke fysiklærer
kan ikke stille sig op i et fysiklokale
fortælle, hvordan
hvorledes man skal gøre. Han er heller ikke friluftslærer. Derfor har han ikke kompetence til at vide, hvordan man skal gøre i de situationer. Det er de enkelte lærere, der ved det. Han ved, at det var aftalt med hensyn til sikkerhed vedrørende sejlads, at eleverne altid skulle have en svømmevest eller redningsvest på,
at det skulle foregå forsvarligt. Vidnet har et meget begrænset kendskab til, hvor-dan det skal fungere. Forurettede var en meget erfaren sejler
sejlsportsmand
havde efter vidnets opfattelse helt styr på det. Det støtter vidnet på alle de aktiviteter, han har lavet igennem mange år både på skolen
uden for sko-len,
som er forløbet godt
sikkert. Han var friluftsmenneske
har væ-ret meget på Fjord, som han kendte som sin egen bukselomme. I det halve år, som vidnet fungerede som forstander, har der givetvis
så været sejlads, men det kan han ikke huske. Der har på det tidspunkt været de regler, at det skulle foregå på betryggende vis,
at eleverne skulle bære svømme- eller redningsvest. Vidnet bekræftede, at han fungerede som forstander på skolen den
var sejlads den 11., bekræftede vidnet, at det var han. Sejlturen om onsdagen foregik inden for de skematimer, der var til det, men han kan ikke svare på, hvornår det var. Eleverne fortalte, da de kom hjem, at det havde været en fantastisk tur,
at de glædede sig til at skulle til dragebådsregatta, som sejladsen var en del af forberedelsen til. Han kan ikke huske, hvornår han fik at vide, at det var en del af forberedelserne til dragebådsregattaen, men det var side 22 under den almindelige snak omkring kaffebordet i løbet af ugen. Det var sammen med lærerne. Tiltalte var der onsdag formiddag, men ikke om fredagen. Vidnet kan ikke huske, hvornår det var, de talte om det. Han kan godt huske, at de talte om, at der skulle ske udtagelse til dragebådsregattaen, men han kan ikke huske, hvilken dag det var. Forespurgt, om vidnet som tidligere forstander har været inde i nogle drøftelser omkring, hvad der skulle være af sikkerhedsudstyr,
hvordan man skulle forholde sig til tingene m.v., forklarede vidnet, at det har han ikke. Det er den enkelte faglærer, som har forstand på de dele,
som vidnet, da han var forstander, forventede, at de tog sig af. Han mener
så, at det har været sådan under de tidligere forstandere, men det er ikke noget de har talt om, udover at skolen selvfølgelig skulle have de svømme-
redningsveste, som de skulle bruge, når de skulle ud at sejle. Det er ikke noget man har holdt seriøse møder om med beslutningsprotokoller
den slags. Forespurgt, hvilke regler, vidnet ville have taget, hvis han i 2011 skulle have været på tur med eleverne, anførte vidnet, at han aldrig ville tage på en så-dan tur, fordi han hverken har kompetence eller lyst til at gøre det, så det vil-le han aldrig gøre selv, men han ville ikke have nogen problemer med at sende nogle af sine kolleger, Person 1, Vidne 12 eller Forurettede for den sags skyld af-sted. Hvis lærerne skal på en helt almindelig tur med deres elever, så skal der være en liste hjemme på skolen over, hvem der er afsted, hvor de er hen-ne,
hvornår de forventer at komme tilbage. Sådan fungerer det. Foreholdt, at man bare kunne skrive dragebådssejlads, ekskursion eller lignende, så ville der stå, at den
den er ude at sejle i dragebåd.. F.eks. tager alle 9. klasserne på tirsdag ind til Folketinget
skal være politikere for en dag,
da står der i protokollen, at alle 9. klasserne er i København sammen med Person 1
Person 3. Det er fast praksis, at man afleverer en sådan besked. Skolen har en turtelefon. Læreren tager så enten den eller sin egen telefon med. Det er lidt forskelligt. Det er vidnet bekendt ikke nedskrevet nogen ste-der, men det er noget som alle ved,
som alle retter sig efter. Vidnet forklarede, at når de når et stykke ind i skoleåret, så kender alle lære-re mere eller mindre alle elever. Der er selvfølgelig nogle, som man kender bedre end andre. Det er ikke nogen særlig stor skole,
man har et rimeligt godt indtryk af de enkelte elever efter de første par måneder. Man kender
så i store træk til de enkeltes færdigheder på tværs af fag. Vidnet blev den 11. februar i løbet af formiddagen klar over, at de skulle af-sted på dragebådssejlads, da de talte om det. Han kunne
så se, at de kørte med bussen
dragebådene. Han tænkte ikke noget særligt i forbindelse hermed. Han havde fuld tillid til, at Forurettede vidste, hvad der skulle ske. Det var en generel opfattelse på skolen, at hvis der var nogen, der vidste noget om sejlads, så var det Forurettede. Han var friluftsmenneske med alt hvad det side 23 indebar,
han havde styr på både klatring, sejlads, friluftsmadlavning m.v. Eleverne gav ofte udtryk for, at Forurettede var hård. Det var typisk det, han satte dem til. Det var en del af de udfordringer, som de lærte eleverne,
som de fleste elever gerne ville være en del af. Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle have været sejlads udover den 9.
den 11. februar. Han kan ikke umiddelbart huske, at der har været sejlet om vinteren i andre tilfælde. Forespurgt af forsvareren, om vidnet drøftede sikkerhedsspørgsmål med Forurettede, der var tillidsrepræsentant, forklarede vidnet, at det har han sikkert gjort, men han har ingen klar erindring om det. Hvis der skulle købes ind til nogle af de ting, Forurettede skulle lave, f.eks. hvis rebene til træklatring var gamle,
der skulle købes nye, så har vidnet sikkert talt med ham om det, men det er ikke sket på fine møder med beslutningsprotokoller. Vidnet be-kræfter, at han var meget opmærksom på det sikkerhedsmæssige. Da vidnet så, at de kørte med bussen, havde de sikkert forinden snakket om, at de skulle ud at sejle,
at de skulle have udtaget dem, der skulle med til dragebådsregattaen i Rostock, men det var ikke noget han
Forurettede havde diskuteret forinden. Vidnet har ikke drøftet sikkerheden ved sejladsen med Forurettede. Vidnet havde ikke selv forstand på det
følte ikke, at han ville gå ind
drøfte det med en, der havde meget mere forstand på det end ham selv. Vidnet var ikke nede på havnen den 11. februar. Skolens sekretær, Person 4, kom ned
hentede vidnet, mens han havde undervisning. Hun fortalte, at dragebåden var kæntret,
at han skulle komme op på kontoret. Han ringe-de til politiet, der bad ham sende en liste til dem over de elever, der var af-sted, herunder med deres billeder, navne, cpr.nr., telefonnumre, telefonnum-re til forældrene m.v., således at de kunne identificere dem. Sidst på dagen tog vidnet ind til politiet til det krisecenter, som politiet havde indrettet på Politistationen i Næstved. Forespurgt, på hvilken måde Forurettede var hård, forklarede vidnet, at der engang imellem var nogle elever, som syntes, at de blev presset for hårdt til at gennemføre de forskellige aktiviteter, men de kunne på den anden side
så gang på gang se, når de var kommet igennem
var tilbage til skolen, at det var lidt fedt, at de havde gennemført,
at de var seje. Det var det, Forurettede gerne ville opnå. Foreholdt bilag G-1, afhøring den 23. februar, hvor vidnet
tiltalte sam-men talte med to betjente, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at de blev afhørt, men han kan ikke umiddelbart huske, hvad de snakkede om. Vidnet opfattede det som en helt naturlig situation, hvor politiet skulle ind
undersøge, hvad der var sket. Vidnet kan
så huske, at han talte med Vidne 22. Samtalen var lidt underlig. Det virkede som om, at han bare havde et job, han skulle passe,
at han prøvede at finde et eller andet sted, side 24 hvor der stod noget om, at de havde lavet en masse fejl, uden at han egentlig kunne finde de steder i de papirer, han havde
kunne vise. Det virkede som om, at han brugte handelsflådens regler
skulle trække dem ned over hovedet på en sejlads på en efterskole. Vidne 2 forklarede, at hun i skoleåret 2010/2011 var elev på Tiltalte Efterskole. Hun havde valgt at gå på efterskole, fordi hun gerne ville udvikle sig lidt, blive mere voksen
selvstændig samt lære nog-le nye at kende. Hendes søster havde tidligere gået på skolen
var glad for at gå der,
derfor faldt valget på netop den skole. Det er rigtigt, at hun, inden hun startede på skolen, var på et informationsmøde, hvor der blev orienteret om forskellige ting. Hun var der sammen med sin mor. Hun mener, at hun allerede på det tidspunkt havde valgt idrætslininen, hvorfor hun kun var til informationsmøde vedrørende denne linie. Hun kan ikke rigtigt huske, om der blev fortalt noget om, hvad der skulle ske, når man gik på idrætslinien. Hun mener, at det var Vidne 18
en anden, som hun ikke kan huske, hvad hedder, der orienterede på mødet. Forurettede var der ikke. Hun går ud fra, at han orienterede på friluftslinien. Hun tror ikke, at de blev orienteret om, at de skulle ud at sejle, når de gik på idrætslinien. På et tidspunkt i august, efter at de havde været på skolen et stykke tid, var der en friluftsuge. Det var hele skolen, der deltog,
de var i den forbindel-se væk fra skolen i en hel uge. De boede da i en shelter, som dem, der gik på friluftslinien havde lært at bygge. Hver dag cyklede de ud til forskellige aktiviteter. Det drejede sig bl.a. om klatring, bygning af forskellige ting, hvor formålet var samarbejde,
de var
så på et tidspunkt ude at sejle i drage-båd. Det var Vidne 12, der stod for dragebådssejladsen. De blev ikke forinden undervist i at sejle i dragebåd. De blev bare sendt ned i bådene
skulle så sej-le ud på en å. Det kan godt passe, at det var fra Bugt, men da det er længe siden, kan hun ikke rigtigt huske det. Hun mener, at der måske var 2 meter fra bred til bred, da de sejlede. Forespurgt, om de forinden fik noget at vide om, hvordan man sidder i en dragebåd, hvordan man driver en dragebåd frem m.v., forklarede vidnet, at der ikke rigtigt var sådan nogle instrukser. De fik heller ikke nogen oriente-ring om sikkerhedsudstyr. De havde svømmevest på, men fik ikke at vide, hvordan den skulle bæres,
hvad den betød m.v. De fik heller ikke noget at vide om betydningen af at vælge den rigtige svømmevest, herunder vægt. Båden var fyldt. De sejlede kun en meget kort strækning. Det tog måske 20 -30 minutter. Af lærere var der kun Vidne 12 med på turen. De fik ikke noget at vide om, hvad de skulle gøre, hvis båden kæntrede. De fik ikke noget at vide om, hvordan man skulle ro sådan en båd, men det tror hun, at de regnede med, at de bare vidste. Hun vidste i hvert fald godt selv, hvordan man holdt på en pagaj, så det tænkte hun ikke rigtigt over. Hvis de har sagt noget om, hvordan man præcis skulle gøre, så har hun ikke rigtigt hørt efter. Hun har side 25 tidligere været på to kanoture med sine forældre
søskende, så derfor vid-ste hun godt, hvordan man gjorde. De lavede ikke øvelser med at vende, ro baglæns osv. Så vidt hun husker, blev der overhovedet ikke talt om sikker-hed i forbindelse med sejladsen. Hun mener ikke, at Forurettede overhovedet var med på turen. Det var kun Vidne 12. Hun mener, at de kun roede frem
tilbage. Hun synes, at det gik fint på turen, selv om der måske var nogle, som ikke havde prøvet at sejle før. Vidnet har på et tidspunkt sejlet i kajak. Det var med idrætslinien. Det var ikke en særlig lang strækning. Det var inde langs kanten. Vejret var da som-merligt. Hun mener, at Vidne 18 var den ene af de to lærere, der stod for det. Hun kan ikke huske, hvem den anden var. De modtog ingen instrukser om brugen af pagaj
sikkerhedsudstyr m.v. De fik heller ikke noget at vide om, hvad de skulle gøre, hvis de kæntrede. Hun mener, at det da tog ca. 15 -20 minutter at komme fra det ene sted til det andet. Vidnet sejlede i enerka-jak, men der var
så nogle, hvor der kunne sidde to personer i. Der var in-gen, der kæntrede. Det kan godt være, at der var nogen, der var på vej til det, men hun kan ikke huske, at der var nogen, der kom op
var helt våde. Vidnet forklarede, at der
så var triatlon på skolen. Det bestod i cykling, løb
svømning i svømmehal. Vidnet deltog dog ikke i svømningen. Hun har modtaget svømmeundervisning en gang. Det foregik i Svømmehal. Det var da Vidne 18
en vikar, der underviste. Vidnet deltog dog kun en gang, da hun på grund af andre ting ikke havde lyst til at deltage yderligere i svømmeundervisningen. Hun har modtaget svømmeundervisning i folkeskolen, men hun er ikke helt sikker på, om hun der har gennemført en svømmeprøve. Hun var på det dårlige hold. De blev ikke spurgt, om de kunne svøm-me, inden de var ude at sejle med dragebåd første gang. Udover svømning deltog vidnet heller ikke i løb. Hun deltog kun i cyklingen. Vidnet havde skinnebensbetændelse,
det var grunden til, at hun ikke løb. Udover vid-net, var der måske en eller to til, der blev fritaget for svømning. De andre deltog alle i svømningen. Hun ved ikke, hvor meget man skulle gennemføre af de forskellige discipliner i forbindelse med triatlon. Forespurgt, om det på skolen var i orden at sige nej til ting, man ikke brød sig om, eller ting, som man ikke mente at kunne klare, forklarede vidnet, at man skulle tale med lærerne om det, men at det blev accepteret, hvis man havde en god nok grund. Hun havde kun Forurettede i idræt om fredagen. Hvis der var noget, man ikke følte, man kunne gennemføre, så sagde man ikke rigtigt af overfor Forurettede, for man vidste godt, at det kunne man ikke. Det var ret svært at sige fra overfor ham. Han prøvede virkelig at få en med. Man kunne godt stille spørgsmål ved det, han sagde, men man vidste godt, hvilket svar man ville få, nemlig at man skulle deltage. Så det kunne ikke rigtigt nytte noget. Det var anderledes med Vidne 18. Da kunne man godt sige, at man ikke ville være med, fordi der var et eller andet. Vidnet havde godt hørt, at der var nogle, som skulle ud at sejle den 9. febru- side 26 ar, men hun tror ikke, at det var idrætslinien. Det var kun friluftslinien. Hun har ikke efterfølgende talt med nogen af dem, der var med, om turen. Det var gået fint,
der havde ikke været nogen problemer,
så var det bare det. Hun har ikke hørt noget om, at der ellers er blevet sejlet om vinteren. Vidnet forklarede, at de den 11. februar om morgenen havde matematik. Undervisningen var inddelt i moduler med halvanden time ad gangen. På en tavle i forhallen så hun i pausen, at der i hvert fald stod: "Klæd jer varmt på", men hun mener
så, at der stod, at de skulle sejle i dragebåd i idræt, for hun kan huske, at hun stod
snakkede med Vidne 7 om, at de faktisk ikke rigtigt gad at sejle, men til sidst endte det med, at de besluttede sig for at ta-ge med, fordi det alligevel nok blev meget sjovt. Der var ikke nogen særlig grund til, at hun ikke gad tage med. Det er normalt, at det bliver slået op på en tavle i forhallen, hvis man skal være et andet sted eller lignende. Vidnet kunne se, at det var Vidne 18, der havde beskeden på tavlen. Der stod, at de skulle mødes ved friluftsskuret, hvor de skulle hente en pagaj samt en svøm-mevest. Herefter skulle de med bussen til Havn. Der var ingen, der tjekkede, hvilken svømmevest de tog,
om det var til den rigtige vægtklas-se m.v. Der måtte de ligesom tænke selv
kigge på mærket, om de kunne være i den. De var aldrig blevet orienteret om, at man skulle kigge på vægt-klassen. Der var ingen, der talte om våddragter. Vidnet syntes, at det var ok. vejr, da de var på skolen. Det var lidt gråt, men det var meget lidt. Det var ikke super dårligt vejr. Det var Forurettede, der kørte bussen. Der var plads til alle i bussen. Det havde der altid været. Der havde ikke på noget tidspunkt været tale om, at de ikke alle havde et sæde
en sele. Da de kom ned på havnen, var vejret stadig ok. Vidnet tænkte ikke særligt over det. Det blæste lidt. De havde det meget hyggeligt under køreturen i bussen. Der var ikke nogen, der brokkede sig eller lignende. Da de stod på havnen, var stemningen stadig god,
der var stadig ikke nogen, der var u-tilfredse med, at de skulle ud at sejle. Der var nogen, der fjollede lidt rundt, men det var ikke så meget. Det var ikke fysisk, men nærmere på den måde, at de talte lidt højlydt. Da de skulle have båden i vand, var det Person 5, der gik forrest
holdt den. Vidnet mener, at hun gik ved siden af ham. Herefter var det Forurettede
Person 5, der bar den. Hun kan ikke huske, at de fik nogen instrukser om, hvordan man skulle opføre sig i sådan en båd. Forurettede fortalte dem, hvilken bøje de skulle sejle ud til, men det var
så det eneste. Han spurgte ikke, om alle havde prøvet at sejle før,
om alle vidste, hvordan man skulle sidde i båden. Først bestemte de selv, hvordan de skulle sidde i båden, men så blev der flyttet lidt rundt på dem i båden, fordi de måske sad lidt dumt i forhold til vægt
sådan noget. Der var to piger, der var meget lette,
så var der vidnet
Vidne 10, der var lidt større i det,
da vidnet
Vidne 10 sad i sam-me side, så spurgte vidnet, om de ikke skulle bytte plads, så de sad lidt for-skudt. Efter det blev der yderligere rykket lidt mere rundt på dem, så der blev ligevægt. De var alle selv med til at rykke rundt,
ellers var Vidne 18
- side 27 så lidt med inde over det. Vidnet mener ikke, at Forurettede deltog i det. Forurettede fortalte dem, at de skulle ud til bøjen
tilbage igen før frokost. Vidnet har ikke hørt, at der skulle foretages udtagelse til noget regatta i Rostock, så det tror hun ikke var tilfældet. Forurettede sagde noget om, at dem, der havde sejlet den 9., havde gjort den omhandlede tur på tid,
at vidnet
de andre elever fra idrætslinien nu skulle prøve at slå dem, men ellers sagde han ikke noget om det. Stemningen var stadig ok., da de roede udad, men på et tids-punkt, da de var kommet lidt ud, byttede Forurettede
Vidne 9 plads. Det var lidt ubehageligt, da båden gyngede lidt imens, men det var
så det eneste. Vid-net kan huske, at da de kom derud, da sagde hun, at solen skinnede. Det kan godt være, at det bare var meget kort. Det var ret koldt,
man fik
så vand op på sig. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvor langt bådens ræ-ling lå fra vandoverfladen. Det tænkte hun ikke over. Vidnet sad ude i siden i midten af båden, men lidt tilbage. Der var kun plads til to på hvert sæde, så de sad begge ud til siden. De fik at vide, hvilken bøje de skulle ud til, men den nåede de ikke ud til, fordi de tog en, der var tættere på. Vidnet viste Person 2, der sad bag hende, hvordan hun skulle padle. Vidnet følte selv, at hun havde godt styr på det, men Person 2 blev ved med at ramme sin pagaj ind i vidnets,
til sidste følte vidnet, at hun blev nødt til at vise hende, hvordan man gjorde, for det var lidt irriterende. Vidnet viste hende herefter, hvordan hun skulle holde på pagajen,
hvordan hun skulle bruge den nede i vandet, så de gjorde det i takt. Det var kun hende, vidnet måtte vise, hvordan hun skulle gøre det. Der var lidt bølger på vandet, men det virkede ikke så slemt, da de sejlede ud. De havde rimelig god fart på, så det var ikke noget, hun rigtigt lagde mærke til. Der var lidt skumtoppe på bølgerne, men ikke så me-get, at hun tænkte nærmere over det. Vidnet følte sig forholdsvis tryg, men hun syntes ikke, at det var behageligt, bare båden vippede lidt. Hun havde det fint med tempoet. Hun kan ikke huske, at der var nogen, der klagede over, at de roede for stærkt. Tværtimod var der nogle, der klagede over, at der på nogle tidspunkter blev roet for langsomt. Det var bl.a. Person 6. Vidnet havde det joggingtøj på, som de fik udleveret på skolen, da de starte-de. Det var et tyndt træningssæt. Herudover havde hun gummistøvler på, T-shirt, undertrøje
så jakke, hue
handsker. Hun frøs, fordi hun havde få-et en masse vand op på sig. Den lille vind, der var, gjorde, at det var ret koldt. Vidnet havde det fint nok med Forurettede, men hun syntes godt, at han nogle gange kunne være for meget, f.eks. ved morgenløb
den slag. Med "for meget" mener hun lidt for energisk
frisk på nogle punkter. Hun følte sig ikke presset i dragebåden, men på andre tidspunkter, f.eks. til morgenløb, da kunne hun godt føle sig presset, hvis han f.eks. begyndte at løbe lige bag hende, for at få hende til at løbe hurtigere. Det var lidt belastende. På et tidspunkt skulle de rundt om en bøje, som var lidt tættere på end den først anførte. Hun tror, at det måske havde noget med tiden at gøre. Det var Forurettede, der sagde, at de skulle vende. Han gav dem ikke nogen instrukser side 28 om, hvad de skulle gøre, når de skulle vende. Hun kan ikke huske, om han sagde noget om, at nogle skulle ro mindre i den ene side,
at andre skulle ro mere i den anden side. Vidnet kan huske, at det var en blanding af en bølge
noget vind, idet de drejede, der gjorde, at de væltede rundt. Da båden væltede rundt, var vidnet nede under båden. Hun fik hovedet op under båden. Hun dykkede så ned igen
kom op igen uden for båden. Da hun kom op, da var der bare panik. Folk var i chok over, hvad der var sket. Endvidere var vandet koldt. Forurettede sagde, at de skulle holde fast i den ende af båden, så de kunne prøve at få den vendt, men det lykkedes ikke. Vidnet ved ikke rigtigt, hvad der skete, men det lykkede ikke af en eller anden grund. Der var ikke tidligere blevet snakket noget om, hvad de skulle gøre, hvis de kom ud for en sådan situati-on. Da det ikke lykkedes at vende båden, sagde både Forurettede
Vidne 18, at de skulle svømme. Vidne 18 lagde sig herefter på ryggen
viste, hvordan de skulle svømme på ryggen ind, eller i hvert fald prøve på det. Lige da de faldt i vandet, syntes vidnet ikke, at det virkede, som om der var langt ind til land, men det var ret langt fra land. Vidnet har ikke nogen fornemmelse af, hvil-ken rute de sejlede ud fra havnen. Hun kiggede sig ikke rigtigt omkring, mens de padlede. Hun så kun ryggen på den, der var foran hende,
de mennesker, der sad lige omkring hende. Da de fik besked på at svømme mod land, begyndte de at svømme, men der var stadig nogle, der prøvede at kravle op på selve dragebåden
sidde der. Hun kan huske, at Vidne 7, Vidne 8, Vidne 4
så en dreng sad oppe på bå-den. Hun kan endvidere huske, at der var gummistøvler over det hele. Idet de begyndte at svømme, så hoppede i hvert fald Vidne 8
Vidne 4
drengen ned i vandet. Vidne 7 blev siddende. Vidnet begyndte herefter at svømme. Senere var Forurettede
så kommet op på dragebåden, for hun kunne se dem begge to, da hun svømmede væk. Hun ved ikke, hvor langt hun skul-le svømme på det tidspunkt. Der var ikke nogen, der gav dem særlige in-strukser om, at de f.eks. skulle smide støvlerne eller lignende, udover at de skulle svømme. Det sidste, vidnet kan huske, er, at hun svømmer i vandet, men hun har senere fået fortalt, at hun blev reddet op i en helikopter, hvor hun fik hjertemassage. Så var hun blevet fløjet ind til bredden, hvor hun blev kørt videre i en ambulance til Næstved Sygehus. Vidnet lå på Næstved Sygehus fra fredag til mandag. Da hun kom ind om fredagen, lå hun i koma i 9 timer. Efter at hun var blevet udskrevet, tog hun hjem, hvor hun var i 6 dage. Hun var ialt væk i 10 dage. Herefter startede hun på skolen igen. Hun gik i 10. klasse. Hun gennemførte afgangsprøven, men ikke helt med det resultat, hun gerne ville have haft. Hun har efterføl-gende haft det svært
har ikke kunnet overskue så mange ting. Hun har ik-ke nogen fysiske gener. Psykisk gik ulykken først rigtigt op for hende i slut-ningen af sommerferien. Før var det ikke rigtigt gået helt op for hende. Hun havde det dog ikke helt godt på efterskolen. Hun tænkte over en hel masse ting, men i sommerferien begyndte det lige så langsomt at gå op for hende, side 29 hvad der egentligt var sket,
så gik helt ned ad bakke for hende, hvor hun fik posttraumatisk stress
en depression. Hun har fået psykologhjælp. Da hun kom tilbage på skolen, kom der
så en psykolog ud på skolen, men vidnet deltog kun en gang, fordi det blev for meget for hende. Det var ikke bare for dem med ulykken, men
så for resten af eleverne. Hun kunne godt have haft brug for at tale med psykologen alene. I dag har hun det bedre. Der er sket store fremskridt, men der er nogle dage, hvor hun ikke har det helt godt. Så kan hun ikke overskue så mange ting på en gang. Hun bliver meget nemt stresset. Hun har
så lidt koncentrationsbesvær. Hun går nu på 1. år på HF. Sidste år startede hun på gymnasiet, men der gik hun kun i halvanden måned, så blev det for hårdt for hende,
hun gik ud. Hun tog herefter et sabbatår,
nu prøver hun så igen i år for at se, om det kan lykkedes denne gang at gennemføre en uddannelse. Under sabbatåret arbejdede hun hos en bager, men det var det eneste, hun lavede. Det gik udmærket, men hun var ikke den rareste at blive betjent af. Hun havde ikke lyst til at være så smilen-de
sådan noget. Hun havde meget få vagter. Det var kun hver anden weekend
en gang om ugen. Foreholdt bilag D-4, afhøring af vidnet den
så sejle ind mod stranden igen", forklarede vid-net, at det er meget lang tid siden,
at hun faktisk ikke rigtigt kan huske det, herunder heller ikke, hvad distancen var, men det kan godt være, at hun kunne huske det på det tidspunkt. Hun kan ikke nu huske, om der blev talt noget om de hastigheder, de skulle sejle med. Foreholdt samme bilag, side 3, næstsidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "De padlede ud i Dragebåden fra stranden
det gik helt fint i starten. Én af drengene sagde dog at det skulle gå hurtigere, friluftslinjen havde nemlig padlet med 9 i fart, afhørte
idrætslinjen kunne kun padle med en fart på omkring 7,2", forklarede vidnet, at det sikkert passer meget godt. Hun kan bare ikke huske tallene præcist lige nu. Hun var meget klar i hovedet på det tidspunkt, hvor hun blev afhørt, så hvis hun kunne tallene på det tidspunkt, så er det nok rigtigt. Hun kan huske, at der vedrørende tallene blev sagt, at det skulle gå hurtigere, men hun kan ikke nu huske det med fri-luftslinien, hvad de havde sejlet. side 30 Foreholdt bilag D-4-1, afhøring den 24. marts 2011, side 2, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte er ikke blevet spurgt omkring sin svøm-ning, ligesom hun ikke har aflagt prøve eller andet på efterskolen. Afhørte har dog været i svømmehallen med skolen fire til fem gange, idet hun skulle deltage i en triatlon, hvorfor de skulle træne", forklarede vidnet, at det er rig-tigt, at hun har været der alle gangene, men hun har ikke deltaget i svømmeundervisningen. Hun har kun siddet ved siden af
kigget på. Foreholdt samme bilag, side 3, lige over midten, hvor vidnet skulle have forklaret at "Afhørte er bekendt med, at de skal ro en form for konkurrence, idet nogle andre elever tidligere på ugen har sejlet,
det er denne tid de skal forsøge at slå. Distancen var på 2 x 1,5 kilometer", forklarede vidnet, hun på det tidspunkt har været klar over længderne, men at det ikke er noget, hun nu kan huske. Forespurgt af forsvareren, om den friluftsuge, hvor de var ude en uges tid,
hvor vidnet har forklaret, at hun
så havde været ude at sejle på noget bådagtigt noget,
at det vist var Vidne 12, der var med som lærer, samt at hun ikke rigtigt kunne huske, hvor de havde været henne, om hun kunne huske, hvilken skov de havde været i, forklarede vidnet, at det kan hun ikke. Hun kan heller ikke huske, hvor de sejlede hen, andet end at det var i en å. Forespurgt, om de skulle have været i Vejlø Skov
sejlet til Næstved Sejlklub, forklarede vidnet, at hun nu godt kunne huske det. Forespurgt, om hun kunne huske, om de sejlede tilbage, eller om de cyklede tilbage, idet de skiftede med nogle andre, forklarede vidnet, at hun alene kan huske cykelskiftet fra et tidspunkt, hvor de var ude at gå i nogle våddrager. Hun kan ikke huske, om der var et cykelskift, da de kom derhen. Da hun var ude at sejle i kano med sine forældre,
da hun var ude at sejle på åerne, da havde de
så svømmeveste på. Forespurgt, hvem hun sejlede med, da hun sejlede i kajak, måske nede ved Bugt, forklarede vidnet, at hun ikke rigtigt kan huske det. Hun tror, at det var Vidne 18, der var med som den ene lærer. Hun kan ikke huske, hvem den anden var. Vidnet vidste ikke inden fredag den 11. februar, at de skulle ud at sejle. Hun valgte da selv en svømmevest, der passede til hendes vægt. Hun vidste godt, at der stod vægt på den,
hvordan den skulle tages på. Da hun var nede på havnen, lukkede hun selv sin svømmevest. Vidnet var ikke i tvivl om, hvordan hun skulle gebærde sig i sådan en båd, eller hvordan man skulle padle i båden. side 31 Når vidnet forklarede, at de var nogle stykker, der ikke gad, så var det bare, fordi man ikke altid har lyst til nogle ting. Det var nok bare normal sløvhed. Vidne 18
en, der hed Person 7, Person 8 eller lignende var vidnets svømmelærere. Vidnet mener, at hun nok på et tidspunkt har fortalt Vidne 18, at hun ikke var særlig god til at svømme, men ellers ved vidnet ikke, om Vidne 18 var klar over, hvad vidnet kunne i svømning. Vidnet mener, at hun har talt med Vidne 18 om selve det med svømningen på skolen, men hun kan ikke huske, om hun har fortalt hende, om hun godt kunne svømme, eller at hun ikke kunne svømme. Vidnet kan godt svømme, men hun er ikke en god svømmer. Hun kan ikke svømme flere baner. Hun kan måske svømme en bane,
så skal hun have en pause. Hun kan ikke svømme en hel bane på en bestemt måde, men må svømme på alle mulige måder for at holde sig oppe. Der kan være tale om baner på både 25
50 meter. Der var ikke nogen, der talte om de våddragter, der befandt sig i friluftssku-ret, for svømmevestene
pagajerne lå uden for skuret. De var hevet ud, så de bare kunne tage dem. De var derfor ikke helt inde i skuret
hente dem. Hun følte sig ikke utryg, da de stod på havnen. Hun tænkte bare, at det her skulle overstås,
at de bagefter skulle hjem
spise frokost. Da de var kommet sådan lidt halvvejs ud, da ændrede vejret sig. Det var ik-ke lige herefter, at Forurettede ændrede mening med, at de skulle sejle til en anden bøje end tidligere bestemt. Hun ved dog ikke, om det, at de skulle vende rundt, havde noget med tiden at gøre, eller om det havde noget med vejret at gøre. Vidnet tror, at de passerede nogle andre bøjer, da de sejlede ud. Hun har nok kigget på dem, men hun kan ikke huske det præcist. Vidnet kan ikke huske, om de talte om, at der var halvanden kilometer ud
halvanden kilometer hjem, inden de tog afsted, eller om det er noget, hun har talt med andre om bagefter. Det kan godt være, at det er noget, de har drøftet inden, men det er hun ikke helt sikker på. Hun er overrasket over, at hun skulle have kunnet huske det så klart dengang. Med hensyn til, at de skulle sejle hurtigere, fordi der var et andet hold, der havde sejlet hurtigere, var det først noget, de drøftede i båden. Vidnet havde ikke selv personligt tænkt over, at de bare skulle slå det andet hold, men det var der åbenbart andre, der havde gjort. Det var først ude i båden, at hun så-dan rigtigt tænkte over, at det kunne være fedt at slå de andre på en eller an-den måde, fordi de selv var idræt
ikke friluft. Foreholdt bilag D-4-1, side 3, 2. afsnit, sidste pkt., hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte fandt en rød svømmevest, som hun kontrollerede vægtangivelsen på. Afhørte tog en 90+", da den dækkede hendes vægt, bekræfte- side 32 de vidnet, at det er rigtigt. Da hun forklarede, at der var nogle, der fjollede rundt, så var det på kajen
ikke ude på båden. Hun synes, at det virkede som om, at alle havde styr på, hvor de skulle sidde i båden,
hvordan de skulle gebærde sig. Vedrørende hendes svømmefærdigheder så kan hun svømme en bane i bas-sin på 25 meter
så må hun holde pause. Vidnet har ikke nogen fysiske skader overhovedet, kun psykiske. Det var ik-ke lige med det samme, at det gik op for hende, at det her ikke var godt. Det var først i sommerferien, det gik op for hende, hvad det var, hun havde væ-ret igennem. Der startede de psykiske men først. Vidne 3 forklarede, at han i skoleåret 2010/2011 var elev på Tiltalte Efterskole. Grunden til, at han valgte den skole var, at hans tvillin-gesøster havde valgt at gå på ridelinien dernede. Han havde egentlig tænkt sig, at han gerne ville til USA, men han
hans tvillingesøster var tæt knyt-tede,
han valgte derfor at tage med hende. Til at starte med gik han på fri-luftslinien, men skiftede så til idrætslinien. Inden han startede på skolen var han til et informationsmøde, hvor Person 1 ori-enterede om friluftslinien. De var i den forbindelse bl.a. nede at se parkourbanen, "klatregården" m.v. Forespurgt, om de blev orienteret om, at der var nogle sejlsportsaktiviteter på friluftslinien, anførte vidnet, at det mener han. Han kan huske, at de var ude at se et hus, hvor der hang svømmeveste, så der har nok været talt om sejlads. De blev ikke spurgt om deres svømmefærdigheder eller kendskab til vandsport m.v. Det er rigtigt, at der i løbet af august måned var en aktivitetsuge på skolen. De skulle her lære at omgås
klare sig selv i naturen,
de var bl.a. ude på et orienteringsløb om natten. De skulle herudover selv købe ind, lægge madplaner, sove i shelter, tænde bål
selv lave deres mad m.v. De var
så ude med dragebåd. Han kan huske, at de trak den over noget vand. Han ved ikke, hvad vand det var, men han kan huske, at der var en, der blev syg
satte sig op i båden,
så trak de ham eller hende afsted. De var
så ude at sejle,
han kan huske, at en af lærerne fortalte, at de skulle sejle over et sted, hvor der ville være et hul nede under jorden,
at det godt kunne være ret farligt, men de blev ikke instrueret i noget omkring sikkerhed. Der var to læ-rere med. Den ene lærer var en, der hed Person
så skulle de vist nok cykle tilbage. Til at starte med trak de dragebåden et langt stykke, men til sidste var der så dybt, at de ikke kunne bunde. De kaldte det en eller anden undervandskløft, men han kan ikke nu huske, hvad den hed. De sagde, at der var meget far-ligt,
at der var to have, der mødtes, eller sådan noget lignende. Han ved ikke, om det var en eller anden skrækhistorie, men de hoppede i hvert fald på den. Han mener, at det var en fjord, de sejlede på, men hans viden herom er meget begrænset. På det tidspunkt, hvor de skulle sejle over det sted, hvor der var dybt, da var der måske et hav ude på den anden side, men de skulle bare sejle over mellem fjorden
havet. Vidnet mener, at de havde svøm-meveste på, men han er ikke sikker. Han afviser, at de blev undervist i bru-gen af svømmeveste, herunder hvordan man udvalgte den rigtige svømme-vest. Han kan huske, at de på et tidspunkt havde tørdragter på. Han mener ikke, at det var våddragter, men han kender ikke forskellen på tørdragter
våddragter. Det var i forbindelse med sejladsen, at de havde tørdragter på. Vidnet havde en gang før været ude at sejle med dragebåd. Det var i introugen. Da havde de den sidste dag noget, der kaldes liniedag, hvor man lavede nogle aktiviteter sammen med sin linie. Han var da med friluftslinien, hvor de sejlede fra Fjord til en eller anden strand på Møn. Han havde aldrig prøvet det før. På et tidspunkt var de så langt ude, at det begyndte at blæse op,
han kan huske, at det var rigtigt ubehageligt, at han frøs,
at han var bange. De havde kun svømmeveste på. Han blev faktisk så skræmt derude, at han, efter at de var kommet ind på land, gik op bag nogle klitter
tude-de. Det var ikke en særlig fed tur for ham. Turen varede ca. 3 timer. De var helt vildt trætte
udmattede, men de skulle holde takten, så de fik at vide, at de skulle tage sig sammen. Det var Forurettede
Person 1, der var med på tu-ren. De var i to forskellige både. Vidnet sad i den båd, hvor Person 1 var, mens Forurettede var i den anden båd. For så vidt angår hele turen, var det nok Forurettede, der stod for ledelsen, men i deres båd var det Person 1. Det var Forurettede, der sagde, hvornår de skulle stoppe. De holdt en enkelt pause på vejen. De hav-de ikke nogen motorbåd, som fulgte dem på turen. Efter denne tur skiftede vidnet over til idrætslinien. Han syntes, at det havde været lige voldsomt nok. Han kan godt lide at afprøve grænser, men det her var for meget. Vidnet snakkede med sine forældre om linieskiftet. Herefter fik han selv fat på Person 1, men det var som om, at hun blev lidt fornærmet over det. Så havde han en samtale med tiltalte,
så fik han lov til at skifte. Det var der ikke nogen problemer i. Tiltalte nævnte ikke noget om sejlturen. Forespurgt, hvordan kulturen var på skolen, om det var ok. at sige fra, hvis side 34 tingene blev for meget, eller om man skulle bide tænderne sammen, anførte vidnet, at man helt sikkert skulle bide tænderne sammen. Det handlede
så om, at når man var på efterskole, så skulle man flytte sin grænser
udvikle sig, men nogle gange så kunne det godt gå lidt over stregen. Særligt Forurettede var en de lidt strammere. Ellers var der en generel mening om, at man del-tog, når der var noget,
hvis man ikke deltog, så var der en straf. Den kun-ne enten være, at man skulle cykle ud til Butik, eller det kunne være, at man skulle gå ned til By 3 Kirke m.v. Der var klare regler om, at man del-tog i undervisningen,
man skulle lade være med at pibe. Det kom an på, hvilken situation det var,
hvem der bestemte, hvad straffen skulle være. Det kunne både være forstanderen
lærerne, der gav straffen. Man kunne få pålagt en straf, hvis man f.eks. ikke overholdt rygereglerne, eller hvis man snakkede, mens der blev sagt noget. Han kunne huske, at der var en af piger-ne, der i starten, da det hele var meget nyt,
man lige skulle vænne sig til det hele, måske var lidt overgearet
stod
snakkede,
da var hun ble-vet bedt om at holde sin mund
var blevet sendt til By 3. Hun havde al-drig nogensinde været i By 3 før
vidste ikke rigtigt, hvor det var henne. Hun var så gået afsted, men havde på et tidspunkt bare lagt sig på en fold-boldbane, fordi hun ikke kunne finde det rigtige sted. Efterfølgende kom hun tudende tilbage. Forespurgt, om der
så var straffe, hvis man vægrede sig ved at deltage i de ting, som man skulle deltage i, bekræftede vidnet dette. Han var absolut ikke glad for dragebåde efter turen til Møn, men på den anden side ønskede han heller ikke at blive sendt til Butik eller By 3. Vidnet fik en gang frataget sin telefon, fordi han havde stået to skridt uden for sin dør på gangen med sin telefon i hånden. Det var vist i forbindelse med noget kærestefnidder, så han var lidt ked af det. Da han havde hørt, at der var nogle ude på gangen, var han derfor gået ud for at tale lidt med dem om det. Mens han stod her, kom der en lærer forbi,
så blev telefonen taget fra ham. Vidnet deltog
så i det triatlon, der blev afholdt. Han deltog i både løb, cykling
svømning. Han er en god svømmer. Han har taget svømmeprøver tilbage i folkeskolen. Han har taget 1000 meter prøven. Han kan huske, at idrætslinien i forbindelse med triatlonen var i Svømmehal, hvor de svøm-mede. Det var noget med tid, hvor hurtig man var. Så kunne man komme med på et hold alt efter, hvor dygtig man var, men
så efter, hvad man hav-de af ambitioner med hensyn til svømningen. Han har ikke i øvrigt deltaget i svømning på skolen. Vidnet havde ikke snakket med nogen om den sejltur, som friluftslinien var på den 9. februar. Det har han først gjort efterfølgende. Han ved ikke, hvor-når på dagen de var ude at sejle,
han kan ikke huske, om han har hørt no-get om deres oplevelser på sejlturen, herunder om de havde haft en god eller dårlig tur. Første gang, han hørte om sejlturen, var, da han den
sagde, at de skulle ud at sejle. Det var de ikke så glade for. Vidnet havde jo prøvet det før dengang på sejlturen til Møn, men da han engang havde brokket sig over, at de skulle ud
cykle,
Vidne 18 dertil havde sagt, at han altid brokkede sig over, hvad de skulle, så brokkede han sig ikke den heromhandlede dag, da de skulle til Fjord. De fik inden sejlturen kun besked på, at de skulle gå ud
hente nogle svømmeveste
sætte sig ind i bussen. De fik ikke nogen instruktion i, hvil-ke svømmeveste de skulle vælge. De blev heller ikke gjort opmærksomme på, at der stod nogle vægtklasser i svømmevestene, så de skulle vælge den, der passede til dem. Det fandt de selv ud af. Det er nok rigtigt, at de
så blev bedt om at tage en pagaj med, men det han ikke lige huske. Han kan heller ikke huske, om det var Forurettede eller Vidne 18, der gav dem den pågæl-dende besked. De fik ikke nogen besked om, hvordan de skulle klæde sig på. Foreholdt, at Vidne 2 har forklaret, at der var sat en seddel op nede i forhallen om, at de skulle ud at sejle,
at de skulle være varmt klædt på, forklarede vidnet, at Vidne 4
så havde set det oppe på tavlen, men han havde ikke selv set tavlen
vidste ikke, at der var blevet skrevet noget på den, før der kom en
fortalte det. Han vil tro, at der kan sidde 11 - 12 personer i den bus, de kørte i. Han kan ikke huske, om der den dag var plads til dem alle. Han havde tidligere været ude at køre i den, hvor der ikke havde været plads til alle. Så havde de siddet på gulvet. Det var da Vidne 1, der havde kørt bussen, men det havde kun været kortere ture. På turen til Fjord var der bred enighed mellem eleverne om, at de ik-ke gad sejle i dragebåd, men vidnet skulle jo ikke brokke sig. Der var bred enighed om, at de skulle få det bedste ud af det,
der var en ok. stemning. Den var i hvert fald ikke dårlig. Når de ikke gad tage ud på den omhandlede sejltur, så var det, fordi det var koldt, det var fredag, det var lige inden ka-rakterer,
så var der vist nogle, der talte om deres svømmefærdigheder. Vidnet mener, at de på turen til havnen begyndte at snakke om, at de skulle prøve at sejle samme tur, som friluftslinien havde sejlet den 9. februar. Han kan ikke huske, om det var eleverne eller lærerne, der begyndte at tale om det. Da de kom ned til havnen, smed de deres pagajer på jorden,
så samarbejdede de efter Forurettedes instrukser
ordre om at få dragebåden i vandet ude ved en sandkant. Der var ikke nogen, der havde tjekket deres svømmeveste. Forurettede fortalte vidnet, hvor han skulle sidde i båden. Han sad forrest fremme længst til venstre. Det var ham, der skulle styre takten i båden. Vidnet kan ikke huske, om alle havde svømmeveste på. side 36 Vidnet kan huske, at han
Person 5 snakkede om, at det ville være fedt at rokke båden, så de røg ud over kanten,
pigerne kunne blive våde om der-es fødder. Hvis alle havde våde fødder, så var det overstået,
så kunne de ikke sejle videre. Han kan ikke huske, om de har siddet
rokket lidt, mens pigerne skreg "lad være", men han tror det ikke. Vidnet var iført gummistøvler, cowboybukser, skibukser, en T-shirt, en stor hættetrøje, en dunjakke, hue, halstørklæde
vanter. Forespurgt, om vidnet havde indtryk af, at alle vidste, hvordan man skulle opføre sig,
hvilke ting man skulle gøre, når man skulle padle afsted i en dragebåd, svarede han, at det havde han ikke indtryk af. Forespurgt, hvor langt bådens kant var fra overfladen, forklarede vidnet, at den var rimelig tæt på, fordi han kunne huske, at bølgerne skyllede ind over ham. Bølgerne var rimeligt store set i forhold til, hvor højt båden lå i vandet. Han kan ikke huske, om der var skumtoppe på vandet. Foreholdt, at det oprindeligt var Forurettede, der sad
roede,
at Vidne 9 var styrmand, men at der undervejs bliver byttet, kan vidnet ikke huske, om det havde nogen indflydelse. Vidnet forklarede, at han husker det som om, at de bare sejlede ud mod midten af fjorden. Forurettede havde kun fortalt, at de skulle nå friluftsliniens tur. Forurettede var lidt sur
råbte ad dem, fordi han ikke syntes, at det gik så hurtigt, som han godt kunne tænke sig. Han snakkede ikke så pænt til Vidne 9, fordi hun ikke kunne finde ud af at styre,
heller ikke til vidnet, fordi vid-net syntes, at det var hårdt hele tiden at holde en god fast rytme. Person 6, der sad på samme side som vidnet, vist nok lige bag ved vidnet eller lige bagved igen, sad
så
sagde: Kom nu, hurtigere, vi er nået til 15 minut-ter", så
så mange km/t, eller hvad man siger. Vidnet kan huske, at det blæste. Han tror, at vinden kom fra siden. Han mener, at Forurettede på et tids-punkt sagde, at de skulle sejle i retning af nogle bøjer ude i vandet. Der var nogle marker på den anden ende,
Forurettede sagde, at der, hvor man kunne se solen ramme på de marker, der skulle de sejle hen imod. Forespurgt, om vidnet følte sig mere eller mindre tryg, end da de sejlede fra Fjord til Møn, forklarede vidnet, at det faktisk var det samme. Der, hvor det var allerværst på vej til Møn, lige så slemt var det
så her. Vidnet
Person 5 sad
blev drivvåde. Det var ikke særligt fedt, når det blæste samti-dig. Der var gang i vejret, det var helt sikkert. Der var ikke nogen, der havde talt om tøreller våddragter i forbindelse med denne her sejlads. Vidnet kan ikke huske, om der skete et skifte i bådens stabilitet, da Forurettede overtog styringen i båden. Han ved ikke, hvor langt de var fra land, da de sejlede ud. Det var ikke noget, han tænkte over. Vidnet havde ikke fornemmelsen af, at der var gåafstand ind til land. De havde ikke fået vide, inden de side 37 sejlede ud, hvor langt de skulle sejle. Da de fik besked på, at de skulle vende, fik de ikke forinden nogen instruk-ser om, hvordan det skulle gøres. De fik ikke at vide, at dem, der sad i den ene side, skulle padle lidt mindre,
at dem, der sad i den anden side, skulle trække lidt mere til, eller lignende. De fik heller ikke besked på helt at holde op med at padle. Da de skulle vende, så væltede de lige pludselig. Vidnet tror, at det skyldtes en bølge. Efter at de var kæntret, så var folk i panik. Vidnet ventede bare på Forurettedes instrukser. Forurettede sagde, at de skulle svømme i land. Der var ik-ke nogen forsøg på at vende båden. De fik ikke at vide, i hvilken retning de skulle svømme. Vidnet blev først rigtig sur
bandede
sagde, at han al-drig skulle i de her lortebåde igen, idet han tænkte, hvorfor de ikke bare kun-ne have lyttet til ham dengang. Herefter tænkte han så, at der kun var en vej,
det var ind. Så begyndte han at svømme. Lige pludselig kom læreren, Vidne 18, svømmende. Til at starte med jokede vidnet lidt med det. Det syntes hun ikke var sjovt. Så kom der to andre piger,
de fulgtes noget af vejen. Det blev selvfølgelig hårdere
hårdere. På et tidspunkt råbte vidnet til Vidne 18, at hun skulle komme over
hjælpe ham, fordi han ikke kunne mere, men hun måtte selvfølgelig sige, at det kunne hun ikke. Det gik så op for vidnet, at han var alene. Der var ikke nogen, der gav dem instrukser om at smide støvler eller andet, inden de begyndte at svømme. Vidnet smed selv sine gummistøvler. Han svømmede selv hele vejen ind til land. Da han kom ind, kom han ind til nog-le siv, en skovbund
en skrænt, som han kravlede op ad. Det er begrænset, hvad han kan huske, men han kan huske, at han på et tidspunkt kom ud på en mark, hvor han vendte om, hvorefter han igen kom til den pågældende skrænt, hvor han kravlede ned. Han kravlede herefter op igen
kom ned ad en anden vej. Han så her en bil, men den så ikke ham
kørte forbi. Så kom der en traktor,
traktorføreren fik heldigvis øje på vidnet. Føreren ringede så efter hjælp. Vidnet kom herefter på Næstved Sygehus. I begyndelsen var han fuldstændig lam i benene, men da han er stædig, så gjorde han alt, hvad han kunne, for at gå hurtigst muligt,
det lykkedes ef-ter et par timer. Han var indlagt til om søndagen. Herefter var han til et mø-de på efterskolen. Han tror, at han tog direkte fra Næstved Sygehus til efter-skolen. Han lå herefter syg hjemme i en uges tid, men han kan ikke rigtigt huske det. Herefter kom han tilbage til efterskolen. Lige efter, at han var blevet udskrevet
havde været til det omhandlede møde på skolen, blev der holdt et møde på skolen, hvor der var en krisepsy-kolog til stede. Her var alle dem, der var i stand til at være der, samlet. I ti-den efter kom der
så en dame ned
talte med dem,
der var noget gruppe noget, som man kunne deltage i. side 38 Vidnet har haft det meget forskelligt efter ulykken. Han har haft nogle ned-ture. Han har haft triste tanker
har været bange. Det er forskelligt. Han har gået til psykologsamtaler, men det gjorde han sådan set
så i forvejen, idet han blev overfaldet, da han var 11 år,
igen, da han var 12 år. Han skulle faktisk have været til sin sidste samtale i den forbindelse den 11. feb-ruar, men da han hellere ville have sine karakterer, så havde han fået overtalt sin mor til, at han kunne blive på skolen. Vidnet går i dag på handelsskolen. Han har ikke nogen problemer med at følge med i undervisningen, men har problemer med, hvis der f.eks. er for mange afleveringer på samme tid. Desuden har han problemer med planlæg-ning,
hvis der er for mange bolde i luften. Det påvirker ham
så i dag-ligdagen. Der er ting, han skal vænne sig til, men han har
så fundet ud af, at der er andre ting, som han er god til. Det har gjort ham stærkere. Han har ikke nogen fysiske men af ulykken. Vidnet syntes, at Forurettede var cool,
han så meget op til ham. Han ville
-så gerne bevise noget overfor ham. Forurettede kunne nogle gange have en ten-dens til at have svært ved at formulere sig pædagogisk. Han var meget hård
ligetil
kunne godt nogle gange gå over grænsen. Vidnet afviste, at der var nogen, der fortalte dem om brugen af svømmeve-ste, brugen af en pagaj eller sikkerhed til søs i det hele taget. Der var heller ingen, der fortalte, hvordan man ror fremad
bagud eller vender en drage-båd. Det eneste, de fik at vide, var, at når man ror i takt, så er det den, der sidder forrest til venstre, der holder takten. Foreholdt bilag D-3, side 3,
så selv padlede, at få dem alle til at sætte hastigheden op. Han huskede, at Person 6 på et tidspunkt sagde, at de havde sejlet i 16 minutter. Herefter forts-atte de yderligere yderligere nogle minutter, inden Forurettede p.g.a. tiltagende vind
bølgestørrelse besluttede, at de skulle udsætte den planlagte sejlads -
runding af bøjen", forklarede vidnet, at han ikke kan huske det med, at Forurettede på grund af tiltagende vind
bølgestørrelse besluttede, at de skulle vende om. Vidnet mener, at der kom meget vand ind i båden. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han både deltog i introugen
i friluftsugen, dog var han syg et par dage i friluftsugen. side 39 Det var om fredagen i introugen, at han var med Forurettede
Vidne 18 på turen til Møn. De endte på en strand, hvor de
så sov. Forespurgt, om det kunne være Ulfshale, svarede vidnet, at det kunne han ikke huske. Vidnet ved ikke noget om, at Person 1 skulle være kano-
kajakinstruktør. Vidnet har
så sejlet med dragebåd på friluftsturen. Han har aldrig prøvet at sejle i kano, før han kom på skolen. Med hensyn til svømmevest, så tog han den på, som passede til ham. Han var ikke i tvivl om, hvordan han skul-le tage den på. Han kan ikke huske, om Vidne 18 havde svømmevest på, da hun stod på kajen, mens de gik om bord på skibet. Vidnet er ikke i tvivl om, hvordan han skal opføre sig på en båd. Han er heller ikke i tvivl om, hvor-dan han skal bruge en pagaj. Når der kom vand i båden, så var det, fordi bøl-gerne slog ind over rælingen. Det var efter, at de var sejlet et stykke ud. Da de kom længere ud på fjorden, så fortalte Forurettede, at det skulle være den be-stemte bøje, de skulle sejle imod. Vidnet mener, at de
så har passeret an-dre bøjer på vejen ud, men han er ikke sikker. Vidnet er næsten sikker på, at de vendte rundt om en bøje. Han mener, at den var rød -
hvidstribet. Forespurgt, om vidnet kan huske noget specielt om vejret, da de stod på havnen, forklarede vidnet, at det var dårligt vejr. Det var overskyet
koldt. Det var derfor, han tog så meget tøj på. Han kan ikke huske, om det var den samme vind, da de stod på kajen, som da de vendte. Foreholdt, om han kan huske, at han i forbindelse med, at han har talt med en mand fra Søfartsstyrelsen, har forklaret denne, at han var en god svøm-mer, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske noget om. Han bekræfter, at han har fået et notat udarbejdet af den pågældende til gennemsyn. Vidnet forklarede, at han var blevet straffet to gange, fordi han ikke havde fulgte reglerne. Udover, at hans mobiltelefon var blevet inddraget, så var han
så en gang blevet taget i at ryge på skolen. Da han altid deltog i de forskellige aktiviteter, der var på skolen, så der var ikke rigtigt noget at straf-fe ham for i den retning. Det er rigtigt, at han kom tilbage til skolen efter en uge. Foreholdt bilag D-3-1, side 3, hvor vidnet skulle have forklaret, at "I forbindelse med sejlturen d.
andet, men hun kan huske, at de fortalte, at der var en masse cykelture, at der hele tiden var gang i den,
at man hele tiden skulle lave en masse ting. Herudover kan hun ikke huske så meget. Hun me-ner ikke, at der blev spurgt ind til deres svømmefærdigheder. Vidnet forklarede, at hun kan huske, at hun var ude i skoven, hvor de sov i shelter. De fik en masse udfordringer, de skulle lave. De skulle bl.a. selv sørge for mad, slå shelter op
sådan nogle ting. Der var
så en dag, hvor de var delt op i to hold,
så skulle det ene hold først cykle over til en slags stor sø,
det andet hold skulle gå med våddragter, men de havde
så en båd. Hun mener, at det var en dragebåd, men hun er ikke helt sikker. Hun mener ikke, at de sejlede med dragebåden, men at de alene gik med den, men hun er ikke sikker på det. Forespurgt, om hun har været ude at sejle i dragebåd før den 11. februar, forklarede vidnet, at hun kan huske, at de på et tidspunkt var ude i en lille å, hvor der var land på begge sider. Det var varmt. De sejlede ikke i ret lang tid. Det var Forurettede
Vidne 12, der stod for det. De fik ingen instruktion om sikkerhed
om, hvordan man sejler med sådan en dragebåd. Forespurgt, om de blev informeret om, hvordan en svømmevest fungerer,
hvad man skal kigge efter, herunder om den passer til ens vægtklasse med videre, forklarede vidnet, at hun kun husker det som om, at de bare valgte en fra en stor bunke,
at de skulle tage den på. Der var heller ingen, der for-talte dem, hvordan man sikrede sig, at den var ordentligt spændt. De blev heller ikke oplyst om, hvordan man holder på en padel, hvordan man ror for-læns
baglæns, hvordan man vender en båd, hvordan man skal forholde sig, hvis man kæntrer, eller hvordan man skal sidde i båden. Den første sejltur, hun deltog i, gik fint. Det var stille
roligt, men der var ingen, der fortalte dem, hvad de skulle,
hun husker det
så som om, at de pjattede lidt mere, mens de sejlede. Det var ikke noget, man tog seriøst. Hun kan ikke huske, hvor de sejlede fra
til, heller ikke om de sejlede ind til Næstved
herefter cyklede tilbage igen. Vidnet har ikke fra nogen af de andre på skolen hørt om andre sejlture med dragebåde. Vidnet deltog i triatlon i alle tre discipliner. Hun synes, at hun er god svøm-mer. Hun har modtaget svømmeundervisning, men da var hun meget lille. Måske har hun
så deltaget i svømmeundervisning et par gange, da hun gik i 6. klasse. Hun har ikke aflagt nogen svømmeprøver. Hun har ingen anelse side 41 om, hvor langt hun kan svømme. Mens hun gik på efterskolen, var hun ude at svømme med idræt. De cyklede ud til en svømmehal, hvor de skulle svømme nogle baner, hvorefter de tog hjem igen. De var delt op i to hold, så dem, der var lidt bedre til svømning, var på det ene hold,
dem, der var mindre gode, var på det andet hold. Vidnet startede på det gode hold, men flyttede til det dårlige, fordi hun ikke var så hurtig. Hun kan ikke huske, hvor mange baner de skulle svømme. Til triatlon var det utroligt hårdt for hende med hensyn til svømningen. Hun var den sidste, der kom op. Foreholdt, om der på efterskolen var mange ting, man skulle indordne sig under, om det var ok., hvis der var nogle ting, man ikke formåede eller ikke var god til,
om det var i orden at sige, at det her magtede man ikke, for-klarede vidnet, at der var mange regler, som man skulle overholde, ellers fik man en anden ting, man skulle gøre, hvis man ikke overholdt det. Hvis man ikke kom til morgenløb, så skulle man f.eks. cykle eller løbe om eftermidda-gen, når man havde pause. Forespurgt, om det var i orden at sige fra, hvis man f.eks. sagde, at det her det kunne man simpelt hen ikke af den
den grund, forklarede vidnet, at det var lidt blandet. Hun sagde ikke selv fra, så hun ved det faktisk ikke. Vidnet var klar over, at friluftslinien havde været ude at sejle den
hvor man skal mødes,
den heromhandlede stod der, at idrætsholdet skulle mødes ude foran med varmt tøj på. Hun mener, at det var Vidne 18, der havde skrevet det. De blev bedt om at gå ud
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.