RETTEN I RANDERS DOM afsagt den 4. oktober 2022 Sag BS-23181/2020-RAN Sagsøger ApS (advokat Claus Madsen) mod Norddjurs kommune (advokat Marie-Louise Fahrner) og Mandatar TRYG FORSIKRING A/S for Barslund A/S under konkurs (advokat Christian Ljørring) og *Sag BS-38813/2020-RAN Mandatar Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge for Norddjurs kommune Mod Mandatar Advokatfunktionen for Mandatar TRYG FORSIKRING A/S for Barslund A/S under konkurs (advokat Christian Ljørring) 2 Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 10. juni 2020. Sagen drejer sig om erstatning for skader på sagsøgers ejendom opstået mens Norddjurs Kommune som bygherre med Barslund A/S som entreprenør etablerede et trafikknudepunkt langs Gade i By. Sagsøger ApS har fremsat følgende påstand: Sagsøgte Norddjurs Kommune tilpligtes at betale kr. 423.00,00 med tillæg af procesrente af kr. 395.218,44 fra den 11. juni 2020 og af 27.781,56 fra den 2. maj 2022 til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end krævet af sagsøgeren. Sagsøgte har overfor adciterede Barslund A/S under konkurs nedlagt påstand om, at adciterede tilpligtes at friholde Norddjurs Kommune helt eller delvist for ethvert beløb, herunder renter om sagsomkostninger, som Norddjurs Kommu-ne måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren. Adciterede har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Norddjurs Kommune udførte i perioden fra efteråret 2017 til medio april 2018 projektet ”trafikknudepunktet” , etablering af ny busholdeplads ved Gade i By. Projektet indebar nedrivning af eksisterende bygninger på naboejendommen til sagsøgerens ejendom samt niveausænkning heraf og etablering af kørefast un-derlag. Projektet indebar endvidere sænkning af fortovet med tilhørende opbygning af bærelag ud for sagsøgerens ejendom m. h. p. niveaufri overkørsel fra vejbanen til holdepladsen. Norddjurs Kommune orientererede lodsejerne / beboerne i berørte ejendomme, herunder sagsøgeren, ved omdeling af en flyer medio september 2017. Flyeren undskyldte for rod og støv i forbindelse med tømning og nedrivning af bygnin-ger langs Gade i efteråret og orienterede om, at anlægsarbejder ville gå i gang efter nedrivningen, forventeligt ultimo oktober 2017. 3 Primo november 2017 underskrev Norddjurs Kommune og Barslund A/S en entreprisekontrakt under henvisning til arbejdsbeskrivelse og projekttegninger udført af Rambøll. Aftalegrundlaget var kontrakten, tilbud af 5. oktober 2017, udbudsmateriale med tilhørende rettelsesblade og AB92. Det fremgår af aftalegrundlaget, at entreprenøren er endeligt ansvarlig for eventuelle skader på trediemands ejendom i forhold til bygherren. Medio januar udførte entreprenøren bl.a. fjernelse af cykelsti / fortov ud for sagsøgerens ejendom, jf. byggemødereferat af 16. januar. Af samme bygemøde-referat fremgår at jordbundsundersøgelser (prøveudtagning) i marken er afslut-tet og plan sendt til godkendelse i kommunen. Etablering af fortov ved sagsøgerens ejendom var forestående og der var ikke bemærkninger vedrørende naboforhold. Medio marts er etablering af fortov m.v. genoptaget efter en frostafbrydelse og 28. marts 2017 er arbejdet færdigt bortset fra asfaltbelægning / lægning af fliser. Der er fortsat ikke bemærkninger vedrørende naboforhold. I byggemødereferat af 11. april 2018 anføres det, at der er revner i bygningen Adresse 1, hvilket ejer har informeret om umiddelbart efter etablering af for-tov og cykelsti ved ejendommen. Det fremgår, at det er fotodokumenteret, at der forud for arbejderne var spor ef-ter udbedring af revner i ejendommen, men at den nu fremstod med markante skader. Der er sket besigtigelse med deltagelse af entreprenøren, bygherren, den projekterende rådgiver og bygningens ejer og lejere den 10. april 2018. Det er aftalt, at entreprenør og bygherre skal indberette skaderne til deres respektive forsikringsselskaber. Rambøll har den 11. april 2018 lavet et notat til bygherre, hvoraf bl.a. fremgår, at der til komprimering efter entreprenørens oplysninger efter dennes valg er anvendt sædvanligt materiel, herunder en 500 kg. tung pladevibrator. Omfan-get af lodrette og vandrette forskydninger i murværket mod Gade er be-skrevet og fotodokumentret. Der foreligger ikke materiale, der kan understøtte vurdering af funderingsforholdene for eksisterende bygninger, men de gene-relle forhold er forhåndsbedømt som gunstige / upåfaldende. Årsagen til bevægelserne i murværket kan ikke umiddelbart konstateres, men muligheder er sætninger i løst underlag under funderingsniveau eller øget jord-tryk på kældermuren efter komprimering med dislokering af funderingen til følge. Af sagens bilag G fremgår, at en entreprenør den 13. november 2018 har søgt og fået gravetilladelse til reparation af stikledning til Adresse 1 på vegne af 4 Varmeværk Arbejdet skal udføre 13. til 16. november 2018. Der beskrives en del vandudstrømning. Forklaringer Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Skønsmand har afgivet forklaring. Vidne 1 har forklaret, at han har et hobbylandbrug og modtager invalidepension. Han har stadig en smule arbejde med sit gamle entreprenør-selskab, som han ellers nedlagde for 20 år siden, da han kom galt afsted i en ar-bejdsulykke. Han har stadig lidt små maskiner. De arbejdede som underleve-randør. De arbejder meget for Terp entreprenørforretning, hvor de gravede ud til fundamenter, støbte fundamenter og lagde betongulv. Det er Sagsøger ApS han er fortsat med at arbejde en smule i. Derudover ejer Sagsøger ApS 2 ejendomme. Begge er udlejet til privat beboelse og erhverv. Han droslede sit erhverv ned for 20 år siden. Et års tid efter købte han ejendommen Adresse 1. Han mener det var i 2003. Da han købte Adresse 1, var det med henblik på at udnytte sin eksper-tise i at renovere bygninger med udlejning for øje. De istandsatte bygningen fuldstændig. Da de overtog ejendommen. var det et sundt men nedslidt. Det trængte til nyt badeværelse og køkken. De udskiftede de indre elementer. Han har været ude at pudse soklen, da der dannede nogle små revner, når de store lastbiler kørte forbi ude på vejen. Det er svært, at få det kosmetiske puds til at holde. Gaden skal spærres af i de to døgn, hvor det skal hærde, hvis det skal kunne holde. Der har ikke ham bekendt været tidligere skader på ejendommen. Revnerne er nogle, som hele tiden kommer i sokkelpudset. Revnerne er ikke i selve soklen, men kun i pudset. Dette r de samme revner, som han går og repa-rerer og ikke nye revner. Udbedringerne af revner, før trafikknudepunktet kom, har kostet få tusinde kroner. Det er noget han selv har gået og pudset op sam-men med sin søn. Han har selv gjort det, fordi han selv har erfaring som entre-prenør. Der var ingen revner, som ikke var udbedret inden trafikknudepunktet kom. Han har gjort meget ud af at holde ejendommen pæn. Soklen var sund, men med små kosmetiske reven som jævnligt kom, grundet den tunge trafik. Når de havde pudset revnerne, malede de med sokkelmaling, således, at der ikke kunne trænge vand ind. Der blev omdelt en flyer og via lokalavisen blev han klar over arbejdet med trafikknudepunktet. Den flyer som er på ekstrakten side 181, fik han udleveret af lejer. Han vidste overordnet hvilket arbejde, der skulle udføres. Han vidste, at der skulle graves og vibreres. Han vidste ikke hvilke maskiner der skulle bru-ges. Han troede ikke, at man ville benytte motorvejsmaskiner til det lille pro-jekt. Han havde ingen bekymringer for hans ejendom. Han tænkte, at det var et professionelt firma, så han har aldrig været bekymret for at der skulle ske ska-der på bygningen. Han har heller ikke været bekymret selvom der tidligere har 5 været revner, idet revner ikke kom fra fundamentet. Han havde ikke selv viden om, hvordan huset var funderet. Han havde ikke grund til bekymring, fordi hu-set havde stået på grunden i over 100 år uden at slå revner. Han blev bekendt med, at huset slog revner, fordi lejer henvendte sig til hans mor i første omgang. Det er hans mor, som står for administrationen. Han mor kontaktede ham efter-følgende, for at finde ud af, hvad de skulle gøre. De tog fat i kommunen, og op-lyste, at der var sket revnedannelse. Han mener, at det var i januar, at han blev bekendt med revnerne første gang. Han husker ikke den præcise dato. De fik ikke samme da kontakt med kommunen, da det var udenfor kommunens tele-fontid. Da kontaktede kommunen dagen efter, hvor de blev omstillet og der var ingen, som ville stå frem og sige, at de stod for projektet. Kommunikationen foregik pr. telefon. Han kan ikke huske, hvem der blev kommunikeret med. Han ved at Vidne 2, skulle ringe tilbage. Da han ikke ringede tilbage dagen efter, rin-gede de igen til kommunen. Han mener, at det er Vidne 2, de har talt mest med. De har også talt med et par kvindelige medarbejder. De havde løbende en dialog med Kommunen. De var meget overrasket og kunne ikke forstå, at der kunne ske sådan en skade. Det blev efter lang tid aftalt, at de skulle ud og besigtige huset den 11. april. Kommunen bad lejeren tage nogle billeder. Han havde selv besigtiget ejendommen inden. Han var ikke selv med til besigtigelsen. Revner han kunne se, adskilte sig fra de revner han selv tidligere havde repareret. Rev-nerne var væsentlig større og bredere og gik helt igennem. Det var ikke revner, som man bare kunne pudse op igen. De kunne stikke en savklinge helt igennem muren. De kontaktede også nogle Uratech og en murer for at få det stoppet. Han havde hørt fra en tidligere kollega, at Uratech var dygtige til at stoppe så-dan noget, så der ikke skulle ske yderligere udvikling. De havde jo en lejer, som de var forpligtiget overfor. Da de foretog udbedringen, var det en midlertidig løsning, for at f skaden bremset, så der ikke skete yderligere. Ejendommen fremstår nogenlunde som da der var syn og skøn. Han har været ovre og efter-fylde noget beton i kælderen. En af revnerne udvikler sig en smule, men ellers tror han ikke, at der sker mere. Han har selv indhentet et tilbud dom lyder på 392.000 kr. og skønsmanden har lavet et overslag på 423.000 kr. for udbedringer af skaderne. Det er ikke noget, som de selv har råd til at betale. Det er ikke et stort og lukrativt selskab. Det er baseret på, at hans søn og ham selv kunne gå og vedligeholde ejendommene med de småting der er ved at holde ejendom. Han kan ende med at stå med et værdiløst hus. Han modtog flyeren af sin lejer Vidne 3. Han har ingen relation til hende. Da han fik flyeren, gjorde han sig ingen tanke om, at hans hus fra 1880 skulle sikres. Han talte med sine sønner om det. Der stod, at de forventede, at der ville blive støvet. Han vidste, at der skulle graves, men det gav ham ikke anledning til be-kymring. Han var selv overrasket over skaderne. Det er ikke dem, som har lavet blændingerne af vinduerne i kælderen, sådan var de, da han købte huset. Han havde sin kollega med ovre for at se på huset, for at se, om murværket var godt nok. Det var hans mor, som ringede til kommunen. Han har talt med Kommu- 6 nen én gang, hvor han talte med en dame. Han havde ringet fordi hans mor sagde, at der ikke skete noget. Han talte med en dame, som lovede, at de ville ringe tilbage. Han tror, at det var sidst i januar. Kommunen har ikke ville med-virke i opklaringen af alt det her. Foreholdt side 268 i ekstrakten har han forklaret, at det ikke er dem, som har la-vet det gamle fugemasse i revnen. Han ved ikke, hvordan Rambøll er kommet frem til, at det er gammelt fugemasse. De har ikke lavet reparationer af fugerne. Det eneste de har lavet, er pudsreparationer af soklen. Reparationerne går også ind i den del af ejendommen, som er udlejet til Wellness Centeret. Han ved ikke om det er momsbelagt. Han ved ikke, om den del af kælderen som han bruger, er med i kontrakten. Han har selv en enkelt gang ringet til Kommunen. Han ved ikke hvorfor kommunikationen har foregået pr. mail. Det var hans mor, som primært stod for kommunikationen. Han havde det selv meget dårligt i januar/februar måned. Foreholdt ekstrakten side 246 har han forklaret, at de reparationer der er langs reven, ikke er noget, som han har lavet. Han har haft alt tapet af, og sat nyt ta-pet op. Hvis revene er repareret, har det været efter de har sat nyt tapet op. Det er ikke noget, de har lavet. Han har ikke noget fotodokumentation fra da han var ude og besigtige revnerne, hvor han stak en savklinge ind i revnerne. Vidne 2 har forklaret, at han er vejingeniør. Han er uddannet bygningsingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi. Det eksisterer ikke mere. Han blev uddannet i 1994. han har været i Norddjurs Kommune i 10 år, hvor han primært står for deres asfaltudlægning, generelt deres anlægsarbejde her-under vejrenovering, ombygning af kryds, byggemodninger og renovering og nybygning af broer, cykelstier, kystsikring på Anholt. Tidligere har han været ansat i et rådgivende ingeniørfirma, som hedder Atkins i Horsens, hvor han var i deres vejafdeling som tilsynsførende. De lavede tegninger og projekter. Inden da har han været af to omgange i Københavns Kommune samlet i otte år. Han var fem år i deres offentlige entreprenør afdeling, der hed KTK og senere 3 år i deres anlægs- og udbuds afdeling, hvor han var byggeleder indenfor vejområ-det. Han har også været i Bornholms Amt, hvor han også var indenfor vejområdet. Ved Norddjurs Kommune havde han en projektleder, som hed Person 1, som var projektleder på områdefornyelsen i By med trafikknude-punktet, hvor Adresse 1 ligger. Han var hendes forlængede arm, da hun ikke havde indsigt i det faglige. Han var tilknyttet tilsyn og deltog i byggemø-derne og havde de økonomiske kompetencer. I forbindelse med, at man øn-skede at lave områdefornyelse og trafikknudepunktet i By. Man rev to gamle bygninger ned, hvor der skulle lave en omstigningsmulighed for busserne til og fra By. Man ønskede også at lave området mere åben og fors- 7 kønne det med noget beplantning. Fortovene skulle sænkes, fordi man ikke øn-skede, at busserne skulle køre op over et fortov, når de skulle ind på trafikknu-depunktet. Der var et gennemgående fortov. Det var ved hjørnet ved Gade. Fortovet skulle sænkes over en strækbing med start ca. 10 meter fra ind-kørslens start til trafikknudepunktet. Han mener, at sænkningen var på om-kring 6-8 cm. For at sænke fortovet skule de eksisterende fliser, sand og stabil-grus fjernes. Herefter skulle der graves lidt af råjorden, hvorefter opbygningen ed stabilgrus og sand blev lagt ned igen. Han vil gætte på, at der blev gravet omkring 60 cm ned. De havde ikke gået en runde ude på stedte, inden de gik i gang. I udbudsmaterialet stod der forskrevet at Barslund, som vandt skulle fo-toregistrere. Det er ikke normalt, at de er med til at fotoregistrere, de gør deres entreprenør selv. Han har ikke været der ude med Rambøll, men han har været derude i forbindelse med opstarten derude. Han har ikke observeret noget usædvanligt derude, som skulle gøre, at opmærksomheden skulle skærpes om-kring Adresse 1. Der var ikke noget, der gjorde, at han tænkte at huset ikke kunne klare det arbejde. Der har været en rådgiver, som har projekteret og vur-deret det. Der har været jordbundsprøver fra de to huse, der blev revet ned. Alt det har Rambøll kigget på og lavet udbudsmaterielet efter. Hvis der har været noget, ville man have taget foranstaltninger derefter. Det gør man typisk i udbudsmaterialer. Foreholdt side 181, har han forklaret, at Person 1 er hende, som han tidligere har omtalt som projektleder. Kommunen har via e-Boks sendt fly-eren ud til ejeren af ejendommen. Han ved ikke hvor mange hun har sendt den ud til via e-Boks. Person 1 har bekræftet, at det har været sendt ud til ejeren af Adresse 1. Årsagen til, at man ikke opsatte en vibrationsmåler med Adresse 1, var fordi de ikke havde nogen tanke om, at huset vil kunne slå revner. Man sætter nor-malt ikke vibrationsmålere op, ved denne type gravearbejde. Der skal være tele om, at man er overbevist om, at der er noget galt. Det er ikke noget, som han har gjort tidligere eller efterfølgende. De sætter normalt vibrationsmåler op, når der skal nedrives broer, og der er ejendomme der ligger helt op ad. Man vil også typisk gøre det ved spunsarbejde, hvor man typisk vibrerer eller støder det ned, hvorved der opstår store rystelser. På trafikknudepunktet blev husene fjernet og de ejendomme, hvor der var kælder og så byggede man det op. I det store område har de gravet 60-70 cm ned for at bygge op. Der er et par steder, hvor der rendestensbrønde, hvor man garver ledninger. Her vil man typisk grav 1-1,5 meter ned for at sætte rendestensbrønde og føre ledninger videre derfra. Det var ikke nogen udgravninger, som lå tæt op ad Gade. Han me-ner, at der blev flyttet en rendestensbrønd omkring Gade, som skulle ryk-kes. Ud over de lavede fortove, så udvidede de også Gade lidt. På grund af at der skulle sættes nogle kantsten, måtte man rykke nogle rendestensbrønde. Han mener at det var henne omkring trafikknudepunktet, men han kan ikke 8 huske det på stående fod. De laver mormalt ikke geoteknisk undersøgelse i for-bindelse med fortovs arbejde, de gør det i forbindelse med, at de renoverer broer eller bygger en ny bro. Det kan også gøre det i forbindelse med nybyg, hvor man skal finde ud af jordbundsforholdene i forbindelse med byggemod-ninger. Hvis man fremover skulle gøre det ved fortovsarbejde, vil det betyde, at det vil tage 2-3 måneder ekstra. Opsætning af vibrationsmålinger vil komme derefter. Der vil også være yderligere udgifter til det. Rapporter til geotekniske undersøgelser er relativ dyre afhængig af hvor dybt man skal bore ned til fast bund. Hvis der er tale om normale jordbundsforhold, vil han tro, at prislejet lig-ger på 15.000 – 20.000 kr. Der er selskaber som er specialiseret til at opsætte vi-brationsmålere og til at lave rapporter. Han kan ikke her fire år efter huske præ-cis, hvornår han første gang modtog besked fra sagsøger omkring skaderne. Når han kigger tilbage i bilagene, an han se, at han har talt med Person 2, var om-kring den 16. marts, hvor han var ude at inspicere. Han husker, at det var Vidne 6 han hørte det fra første gang. Vidne 6 var formanden ude på stedet. Han husker, at det var Vidne 6 der kontaktede ham, efter han fysisk havde talt med Person 2 ude på stedet. Vidne 6 orienterede ham om, at der var kommet nogle revne i facaden og Person 2 ville kontakte ham. Han mener, at Person 2 kontaktede ham samme dag. Han har talt med Person 2 nogle gange. De efterfølgende gange han har talt med Person 2, har været fordi, at hun har været meget frustreret over, at de ikke har gjort noget ved revnerne. Han erindrer ikke, at han har talt med Person 2 før den 16. marts. Hvis der har været talt med hende før den 16. marts ar det været hans kollega i forbindelse med afvisning af erstatning vedr. nogle skader indvendigt. Foreholdt side 250 har han forklaret, at den mail har han skrevet til Vidne 5 fra Barslund. Når man tager billeder af et anlægsarbejde forud for arbejdet, er det i tilfælde af, at der skulle ske noget. Normalt regner man ikke med, at der skal ske noget. Billeder skal først bruges, hvis der sker noget eller til sidst i forbin-delse med kvalitetssikring. Han bad Vidne 6 fremskaffe billeder af facaden in-den de gik i gang, for de ville gerne se, hvordan facaderne så ud, nu hvor der er konstateret revner. Han var med til besigtigelse den 10. april 2018. Til besigti-gelse var der Person 2, hendes lejer, Vidne 4 som var den tilsynsførende fra Ram-bøll, en af Vidne 4's kollegaer, som han mener var geolog, en rådgivende ingeniør Person 3 fra Virksomhed ApS 1. Ude på stedet var de inden hos Person 2's overbo, hvor de konstaterede nogle rev-ner i væggen. De var også udenfor, for at se på de revner der var. Vidne 4 konsta-terede, at der var gammel fugemasse i revnerne. Revner var der ikke inden de gik i gang og er efterfølgende opstået. Men huset har tidligere været revnet der, da blev konstateret gammel fugemasse i revnen. De var nede i kælderen og be-sigtige, men de kunne ikke se noget. Han mener, at det var fordi, at der var no-get træbeklædning. Han var overrasket over revnerne og kunne ikke have for-udset det. Han kan ikke se, hvordan de kunne have forudset det. De har ikke 9 fået oplysninger fra ejeren om, at huset havde en karakter, der gjorde, at der skulle passes ekstra på det. Hvis han i dag skulle lave noget om, havde han al-drig sænket fortovet. Han kan ikke se, at de kunne have gjort det anderledes i det anlægsarbejde de har udført, end det de har gjort. Vibrationsmålinger bliver sat på væggen, men han kender ikke så meget til det. Det er noget, som de får andre firmaer til at foretage. Da han blev bekendt med revnerne den 16. marts, var de færdig omkring Gade, han mener, at der måske manglede lidt enkelte belægningsarbejde. Inde på trafikknudepunktet manglede der asfaltslidlag og asfalt ude langs Gade, hvor man har udvidet vejbanen for at lave en helle. Han mener, at be-lægningsstenene manglede at blive lagt ude foran Adresse 1. Der var ingen af-tale om, hvordan vibreringen af grus og afretningsand skulle gøres. Det var en-treprenørens beslutning. Der er nogle krav til indstampningsgraden af stabil-grus. Når han var ude på tilsyn, oplevede han ikke, at der var nogle maskiner der var overdimensioneret til opgaven. Foreholdt side 147 har han forklaret, at afretningslaget er det lag, man lægger lige inden man lægger fliserne. Det første lag man lægger, er bundsikring, her-efter lægger man stabilgrus og så lægger man afretningslag. En pladevibrator er almindeligt materiel. Man kan sagtens anvende en mindre pladevibrator end en 500 kg., men man må regne med, at det ikke er en hobbyvibrator der anvendes, men en professionel. Det er ganske normalt at bruge en 500 kg. pladevibrator til den type opgave også tæt op ad en husmur. Han bad Vidne 4 og entreprenøren om, at sørge for at lægge asfalt slidlaget med så få vibrationer som muligt. Han var bekymret for, hvad der mere kunne give skade til ejendommen, fordi ejendommen havde fået revner i forbindelse med fortovsarbejdet. Han ville ikke løbe nogen risiko og bad dem køre med en sta-tisk tromle, så det var tryk og ikke vibrationen, som man brugte til at kompri-mere asfaltarbejdet. Der er ikke andre bygningsejere, som har henvendt sig vedrørende skader. Foreholdt side 325 har han forklaret, at han ikke har fået nogen henvendelser fra ejerne til de huse, der ligger helt op til trafikknudepunktet. Der var heller ikke sket skade på den mur, der omkranser trafikknudepunktet. Det var en mur, som har stået der fra et gammelt torv. Foreholdt side 312 har han forklaret, at det er en ledning til at aflede regnvand med. Normalt ligger man røret 75 cm. under færdig overflade, hvor der er frost-frit, så der ikke sker frostsprængning. Det kan ligge længere nede, men normalt ligger man det ikke højere op. Længere ned på det rør, som man ikke kan se, vil 10 der typisk være et sandfang på 70-75 liter. Selve brønden graves ned i omring 125 cm, men røret graves ikke så langt ned. Rambøll vil have bedt om at få lavet undersøgelse af fundering i området, hvis det havde været nødvendigt. Der har ligget nogle gamle geotekniske undersø-gelser, ud fra de eksisterende prøver har der ikke været noget, som har tilken-degivet at der skulle være dårlige/forkerte jordbundsforhold. Der blev nedrevet 2 gamle ejendomme. Han er ikke bekendt med om gamle ejendomme er omfat-tet af de funderingsnormer, som vi kender i dag. Der var ikke nogen indikation af, at der var noget galt. Foreholdt side 269 har han forklaret, at der på billede et kunne man se, at der hang gammelfugemasse inde i revnen, når man kiggede ind. Han kan ikke erin-dre om fugemassen sad 1 mm eller 3 mm inde i revnen. Han ved ikke hvornår man har lappet det. Det var Vidne 4, som opdagede det. Fugemassen er sådan en fra tube, han vil gætte på, at det var en silikonefuge. De har ikke taget det ud for at undersøge det nærmere. Hele projektet var på omkring 100 – 120 meter. En 500 kg. Pladevibrator arbejder hurtigere end, hvis man tager en jordloppe, som står og banker. Det er ikke altid størrelsen af gre-jet, der bestemmer effekten på underlaget. Foreholdt side 320 har han forklaret, at tromlerne er lidt mindre, end dem man normalt bruger til asfaltarbejde. Vidne 3 har forklaret, at hun bor til leje i ejendommen Adresse 1 i By. Hun arbejder til daglig som sekretær. Hun er uddannet konto-rassistent for 36-37 år siden. Hun har boet på Adresse 1 i snart 12 år. Imens hun har boet der, har hun ikke oplevet, at der har været skader på bygningen som har skullet udbedres. Der er nogle revner på ydervæggen, hvor malingen skaller af. Udlejer har selv nævnt, at det skal males, fordi det ikke ser godt ud. Hun fik oplysning om projektet via Facebook, hvor hun følger lokalavisen og via en grupper der hedder ”Gruppe” , hvor der er informationer fra By. Hun mener, at der blev lagt en seddel i postkassen, hvor der stod det samme som hun har kunne læse i lokalavisen. Foreholdt side 181 har hun forklaret, at hun har set det før. Hun mener, at det også var slået op i lokalavisen. Hun var ikke bekendt med hvad der, ud over det som der står på flyeren, skulle udføres af arbejde. Hun konstaterede i januar 2018, at der startede arbejde op ved trafikknudepunktet. Der blev sat skilte op, fordi vejen skulle spærres af i en periode. Hun mener, at der var fra omkring den 15. januar 2018 og nogle måneder frem. Hun var ikke bekymret over det ar-bejde, som skulle udføres, før hun så en revne i sin stuevæg. Hun opdagede de første dage i februar 2018, at der var begyndt at komme en revne i hendes væg. 11 Den 5. februar tog hun et billede af revnen. Inden hun opdagede revene i hen-des stuevæg, havde hun ikke observeret noget på ejendommen. Hun mærkede, da de komprimerede jorden på nabogrunden. Der var der store rystelser. Det var før hun konstaterede revnen i sin væg. Hun har selv været til stede i ejen-dommen og kunne mærke rystelserne. Hendes spejle og billeder hoppede på væggene. Hendes potteplanter og pyntegenstande flyttede rundt. Hun kunne stå på gulvet og mærke, at det hele hoppede. Rystelserne stod på i en til to uger. Rystelserne stod på i mange minutter ad gangen. Hun har ikke mærket den tunge lastbiltrafik i huset. Hun har kunne høre det, når hun gik i seng og ikke lige faldt i søvn med de samme. Da hun konstaterede den første revne i februar, tænkte hun, at det måtte have været fordi de har komprimeret jorden politiet nabogrunden. Det var før, at der blev lavet fortovsarbejde ude foran Adresse 1. Hun besigtigede ikke ejendom-men udvendigt. Hun kontaktede udlejer og fortalte, at huset slog revner. Hun kontaktede udlejer omkring den 4. eller 5. februar. Hun sender billeder til udle-jer den 5. februar. Hun talte med en af de mænd, som arbejdede der ovre. Hun fortalte, at det var begyndt at slå revner inde hos hende. Efter den 5. februar skete der meget hurtig en udvikling af revnerne. Vinduer og vindueskarme begyndte at slå fra. Der kom en kæmpe revne omkring stik-kontakten. Gulvet begyndte at falde i den anden ende af stuen. Gulvet begyn-der at knage, som det aldrig har gjort før. Hun kan ikke lukke sine vinduer i. Hun skrev til udlejer, at det blev værre og værre. Hun sendte nogle billeder. Foreholdt side 249 har hun forklaret, at hun hilste på arbejderne når hun gik tur med sin hund. Hun troede at det selvfølgelig var noget, som skulle laves. Den 10. april var der besigtigelse af skaderne i hendes hjem. Her fortalte hun dem, at det opstod, da de komprimerede jorden ovre på nabogrunden. Det har været hårdt for hende at se på de skader i 4 år. Hun har ikke haft lyst til at inviteret gæster. Hun har været nervøs for, om der ville ske noget med den stikkontakt eller om huset ville brase, når lastbilerne kører forbi. Hun har haft øget varmeomkostninger, da det trækker fra revner ved vindueskarme, og det vindue som ikke kan lukkes i. Når det stormer springer vinduet op. Hun har ikke haft lyst til at være i sit hjem. Der er ikke udbedret noget på ejendommen. Den plade som blev sat op, er afmonteret i forbindelse med syn og skøn. Vin-duet kan stadig ikke lukkes i, og det vælter ind med murbrokker. Radiatoren hænger skæv. Man kan se, at den ende af stuen er skæv. Hendes gardiner hæn-ger skæve. Vidnet bekræftede jf. side 249, at sms-korrespondancen var den 15. marts og ikke den 5. februar som tidligere forklaret. 12 Vidne 4 har forklaret, at han er ansat ved Rambøll som projektog byggeleder. Han er uddannet bygningskonstruktør. Han var byggeleder på projekter og havde en del tilsyn ude på stedet. Han har 30 års erfaring inden for anlægsarbejde. Han har ikke forud for arbejdets starte været ude og besigtige bygningen. Han har set bygningen inden, da den lå lige op ad trafikknude-punktet. Han har ikke været inde i bygningen. Han kunne se, at der havde væ-ret reparationer i murværksfuger, men han havde ikke indtryk af, at det varen bygning, som skulle have en særlig beskyttelse i forhold til det arbejde, som skulle laves ude på stedet. Ude på Gade omkring det de kalder torveom-rådet, skulle der laves et trafikknudepunkt og torveområde, som blev belagt med fliser. Der blev gravet en del jord af i området, hvorefter det blev bygget en grund op af stabilgrus og sand for til sidst at afslutte det med asfalt. Inde på tor-veområdet blev det afsluttet med flisebelægning. På selve Gade blev der lave en regulering for at busserne kunne komme ind på trafikknudepunktet, samtidig med at trafikken kunne passere på Gade. Det indebar en lille ombygning af det eksisterende fortov henne foran Adresse 1. Ombygning af fortovet var en lille sænkningen af fortovet. Det betød at bundopbygningen på fortovet skulle graves af, så det kunne sænkes af. Man gravede 40 – 50 cm af for at bygge det op igen. Fortovet blev sænket 10 – 12 cm. Der blev garvet 60 – 70 cm af ved trafikknudepunktet. Han tænker, at der er gravet noget mere af på selve det sted, hvor busserne kører ind på for at få plads til et godt lag asfalt. Han vil tro, at der her er gravet 80 cm. af. Det som blev gravet af, blev kørt bort, fordi det var forurenet. Der blev lavet noget ledningsarbejde. Det var til regn-vand og spildevandsledning. Regnvandsbassiner graves typisk 80 cm. ned. Der blev også installeret en spildevandsledning, grundet der blev etableret en toilet-bygning, så spildevandet herfra skulle ledes væk. Det var ikke det store arbejde, da der i forvejen var spildevandsledninger. Toiletbygningen ligger i den anden ende i forhold til Adresse 1. Der var nedgravet brønde og afvandingslednin-ger, som var gravet 60 – 80 cm ned i jorden og ført langs kantstenen inde i traf-fikknudepunktet. Det blev ført i en eksisterende regnvandsledning. Inde på traffikknudepunktet blev der brugt bundsikringsmateriale som stabilgrus. Han ved ikke med sikkerhed hvilket vibrationsmateriale, som der blev anvendt inde på traffikknudepunktet. En 500 kg. pladevibrator er en passende størrelse at bruge, eller måske større. Han ved, at der blev brugt pladevibrator og ikke vi-brationstromler. Forskellen på en pladevibrator og en vibrationstromle er, at man går bagefter en pladevibrator og en vejtromle er typisk det man ser, når der laves asfaltarbejder, hvor der er vibrationer i valsetromlen. Arbejdet ude på stedet havde ikke en størrelse, som retfærdiggjorde, at man skulle køre store maskiner ind for at lave de forholdsvise små arealer, så det blev laet med en pladevibrator. Han ved, at man brugte en 500 kg. pladevibrator på det arbejde der blev lavet på fortovet. Det skyldes, at han havde en snak med entreprenø-ren, om hvad der var blevet anvendt, da de var gjort bekendt med de skader, der var sket. De havde en besigtigelse den 10. april 2018. De var kort tid inden 13 mødet blevet gjort bekendt med skaden. Han blev bedt om at lave en besigti-gelse og lave et notat om ejendommen. I forbindelse med besigtigelse var de inde i bygningen. De blev bekendt med det lige efter, de havde lavet arbejdet med fortovet. Han mener, at der var gravet ud inde på traffikknudepunktet. Han mener også, at der var lavet bundsikringsarbejde, han kan ikke huske, om der var lavet stabilgrus. De var noget forsinket pga. af en længere frostperiode. Det er også muligt, at der har været lavet stabilgrusarbejde inde på traffikknu-depunktet og de derefter får passet fortovet til. Foreholdt side 268 har han forklaret, at han fik at revnerne var opstået umiddel-bart efter udførelsen af arbejderne i fortov og cykelsti. Foreholdt side 269 har han forklaret, at den gamle fugemasse var enten i soklen og der var også revner i murværket. Det var noget, som han observerede. Der ses tydeligt forskel på almindelig fugemasse og mørtel, fordi det er en blød fuge, som bare er smurt på. Fugerne op langs vinduerne er gammel fuge, som var slået fra. Det betyder, at der har været en revne, som man måske har fuget noget i, og så har man pudset over igen. Man kan se, at der er flere revner på kældervæggen i pudset. På det nederste billede ses det også tydeligt, at det har været fuget op med noget mørtel. Foreholdt side 246 og 247 har han forklaret, at det ser ud til, at der tidligere har været lavet en reparation med spartel. Han har aldrig set og oplevet sådanne revnedannelse i forbindelse med den type arbejde, der har været lavet ude på stedet. Det er arbejde på terræn der har været lavet. Det vibrationsudstyr, som har været anvendt, har ikke så stor ud-bredelse, hvilket betyder at vibrationerne ikke går så langt ned. For at kompri-mere bundsand tilstrækkelig, må man ikke bygge sand ind i mere 50 cm højde. Det skyldes de vibrationer som tromleudstyr og pladevibrator levere aftager ret hurtigt i dybden. Det vil derfor ikke have nogen effekt. Det sammenholdt med, at der sker sådan en revnedannelse, er overraskende. Foreholdt side 273 punkt 4 har han forklaret, at han havde afdelingslederen fra geoteknisk afdeling i Rambøll med, som hedder Person 4. Når de laver sådan et projekt, laver de ikke geotekniske forhold, idet der i forvejen er opført bygninger på stedet. Man må her gå ud fra, at husene ikke er sat ovenpå jordar-ter, som ikke er funderingsegnet. Geoteknikeren har været inde for at se, om der skulle være noget i undergrunden, fordi sætning og revnestørrelsen er gan-ske overraskende. De har ikke ude på stedet kunne finde en årsag. Der findes jordartskort, hvor hele Danmark er kortlagt på den måde. Hvis man vil lave mere specifikke undersøgelse, laver man boringer, men det er ikke noget man normalt laver, fordi man skal lave et fortov. Ud fra jordartskortet og det man kendte, til området vil ikke give anledning til noget, idet der er velegnet forhold 14 ude på stedet. Det er ikke typisk for sådan et arbejde, at man satte vibrations-målere op. Målerne ville i sådan et tilfælde ikke give særlig store udslag, da der ikke er tale om særlig kraftige vibrationer. Vibrationerne aftager ganske hurtig og vil ikke kunne sætte bygninger i svingningerne. Man laver ikke geotekniske undersøgelse i områder, hvor der i forvejen er veje og huse. Efter besigtigelsen undlod de at bruge vibrationsudstyr på asfaltarbejderne inde på selve traffikknudepunktet. Asfalt består af tre lag, grusasfaltbeton, midterste lag og slidlag. De midterste- og slidlager bliver normalt tromlet med vibration på, men det undlod de for ikke at tilføre mere skade på bygningen. De havde inden de fortsatte med arbejdet derude, blev der sat et simpelt måleudstyr op. De satte en malepind op hen over revnen, hvor man satte markeringsstreg. På den måde kunne man se, om ting bevægede sig den ene eller anden vej. Der var efterfølgende ingen bevægelse. Han ved ikke hvornår huset er fra. Han forholder sig ikke om huset er 100 eller 150 år. Han kan bare se, at der er en ejendom ude på stedet. Med det arbejde, som skulle laves der ude, ville vibrationerne fra det udstyr, ikke genre vibratio-ner som vil påføre ejendommene sætningsskader. Der blev ikke udført nogen sikringsakter i forhold til arbejdet. Vidne 5 har forklaret, at han er uddannet bygningskonstruktør, hvor han efterfølgende har læst videre på Aalborg Universitet i 2 år indenfor byggeledelse. Han har været 4 år ved Barslund. Han var projektleder på projek-tet og sad med det overordnet ansvar, økonomien, tidsplan og kommunikatio-nen med rådgiver og bygherre. Han var ude på pladsen én gang om dagen. Vidne 6 fungerede som daglig byggeleder. Der var ikke noget usædvanligt på projektet. Der skulle etableres et trafikknudepunkt, hvilket indebar at noget ek-sisterende skulle nedbrydes og der skulle graves ud til knudepunktet. Der blev gravet ud og bygget op, lagt nyt asfalt. Der blev sat nogle nye kantsten. Nyt in-ventar, som etableret. Det var et mindre anlægsarbejde og byfornyelse. Det var et sædvanligt projekt. Der blev ikke anvendt noget særligt værktøj til arbejdet. Der blev anvendt en 10 tons hjulgraver, som nemt kan komme rundt, en plade-vibrator til at komprimere sand og stabilgrus med, en mindre motorbør til at flytte ting med. En vibrationsmåler er et apparat som man kan sætte på en byg-ning. Den måler om der kommer nogle vibrationer i bygningen. Den laver en logbog over de målinger som der har været, hvis nogle målinger går over en an-givet værdi, laver den en alarm, som man kan få på sms. Man plejer at bruge det ved spunsarbejder, hvis de nedvibrere spuns eller nedgraver spuns, ved dybe nedgravninger i byer, hvor man garver 3 – 4 meter ned tæt op ad bygnin-ger. Der var ikke snak om, at det skulle anvendes til dette projekt. Der var ikke noget som gav anledning til bekymring for funderingen. De har ikke været nede og gave omkring fundamentet. De anlagde nyt fortov ude foran, fordi for-tovet skulle sænkes. Der blev gravet af det eksisterende fortov, bygget op med 15 nye materialer og der blev lagt nye fliser. De gravede maks. 40 cm. ned. Når der graves 40 cm ned, har de ikke været i nærheden af fundamentet. De blev be-kendt med revnerne i facaden omkring midt marts. Han mener, at det var Kom-munen, som gjorde dem opmærksom på det, fordi Kommunen havde fået en henvendelse af en beboer. Efter de var gjort opmærksom på det var de ovre for at besigtige revnerne. Rambøll kom med et forslag til at måle på revnerne, så man kunne holde øje med dem. Hans kollega Vidne 6 var ovre og sætte nogle træpinde på. Han mener, at pindene blev sat på før der blev afholdt møde den 10. april. Han deltog ikke i besigtigelsen. Man fuger pinden på, og sætter to streger, så man kan se, om muren flytter sig yderligere. Vidne 6 holdt efterfølgende øje med, om der skete yderligere. Han mener ikke, at der skete yderli-gere, men de havde også lavet nogle tiltag i forhold til det videre arbejde. Foreholdt side 307 har han forklaret, at de på billedet er færdig med at garve ud inde på traffikknudepunktet og har bygget op med sand og stabilgrus ind. De har lavet et par brønde, så de er færdig med bundopbygningen til busarealet. Det næste skridt ville være at sætte en kantsten og rette stabilgrus og sand af i den rigtige højde, hvorefter der vil blive anlagt asfalt og opsat by inventar. Han tror ikke, at de var gået i gang ude foran Adresse 1. Foreholdt 308 har han forklaret, at de har sat ny kantsten og skiftet bundopbyg-ningen ude ved fortovet. Der er gjort klar til fliser. Der skulle laves lidt tilpas-ning af indkørslen, som skulle sænkes et stykke ind. Når der er lagt sand ind, plejer man at køre pladevibratoren ind for at lukke overfladen. Der skal ligges asfalt på trafikknudepunktet hvilket man normalt gør med nogle tromler der vi-brerer, men det bliver aftalt, at den ikke skulle anvendes. Han kontaktede NCC og bad dem anvende en anden tromle. Foreholdt side 321 har han forklaret, at den type tromle, normalt anvendes ude på en cykelsti. Normalt ville man anvende en syv tons tromle. Han vil mene, at den tromle der er på billedet er en to tons tromle. Han ved ikke om tromlen har vibrationer. Han tror det ikke, han ved bare, at de kørte uden vibrationer og med mindre grej. De er ikke gjort bekendt med, at der er sket skade på andre bygninger. De arbejdede også tæt op ad andre bygninger. Der lå en tøjbutik i den anden ende af traffikknudepunktet og der var også en bager og nogle an-dre butikker, som de arbejdede helt op ad, hvilket ses på side 323. De havde ikke forventet eller forudset det revner der opstod. Foreholdt side 307 har han forklaret, at han ikke kan huske om fortovet ude ved vejen er sænket. Der er kommer en brolægger og lægger et fint lag sand, som rettes af og der lægges sten i. Denne opgave var en hovedentreprise, og her vil det normalt være beskrevet, hvis der skulle opsættes vibrationsmålere, ligesom der ville være en tilbudspost 16 hvor der var afregning til det, hvilket der ikke var. Det var ikke en del af deres opgave, når det ikke er beskrevet. Hvis der var tale om spunsarbejde og det ikke var beskrevet ville han have spurgt ind til det, fordi man her normalt gør det. Han var ikke med til besigtigelsen. Han har ikke talt med ejeren eller lejeren af Adresse 1. Det var det sædvanlige materiel der blev anvendt. Der blev kun brugt pladevibrator til vibrering. Han vil skyde på, at pladevibratoren vejer 450 – 500 kg. Den blev anvendt på vaj, fortov og trafikknudepunktet. Vidne 6 har forklaret, at han er udlært anlægsinstruktør og har efterfølgende taget en byggekoordinator uddannelse. Han har været ansat i Bar-slund i knap tre år. Han var tilknyttet projektet i By. Han mener, at han startede på projektet den 13. oktober 2017. Han blev sendt til Sverige da de næ-sten var færdig med projektet. De manglede at lave det henne foran bageren og kroen. Der var et standardprojekt, hvor der skulle graves af, laves ny bundop-bygning og etablere et trafikknudepunkt og anlægge et nyt bymiljø. De maski-ner, som blev anvendt, var meget sædvanlige. Det var et set-up de normalt kørte med. De anvendte en 10 tons gummihjulgraver, en 8 tons stumper uden førerhus og en 500 kg. pladevibrator. Man kunne sagtens have haft anvendt en tromle og en 16 tons gravemaskine på larvebånd til at lave det. Man anvender vibrationsmålere, hvis man laver tungt vibrerende arbejde, som at arbejde med spuns, pæl funderinger, meget dybe udgravninger, som skal hankes op ad mange omgange eller ved bevaringsværdige bygninger. Dette projekt indebar ikke tungt vibrerende arbejde. Der var ikke noget særligt ved Adresse 1, som gav anledning til at der var noget som skulle undersøges nærmere. Der skulle sænkes et fortov og laves lidt grave arbejde og ny belægning. Foreholdt side 307 har han forklaret, at de er halvvejs med at lave kloakering og trækrør til belysningen, som skulle laves. Der er begyndt at bygge stabilgruset ind og lave grov afgravningen på belægningspladserne. De har anvendt plade-vibrator. Det stykke som ses til venstre, er der bare gravet af og gjort klar til, at der kan lægges frisk sand og fliser. Han er sikker på, at de ikke er gået i gang ude foran Adresse 1. Foreholdt side 308 har han forklaret, at de har pillet fortov og gammel cykelsti op. Der er lagt nyt sand ud til belægningssten og kantstenen er sænket. Der har også her været anvendt pladevibrator til bundopbygningen. Han blev opmærksom på, at der var kommet revner i ejendommen Adresse 1 den 21. marts 2018. Han havde den første billededokumentation, af hvad der sker. Det er billederne på side 251 – 263. Det er billeder, som han har taget, efter han er blevet gjort opmærksom på, at der er sket noget ovre på ejendommen. 17 Han tog billeder for at dokumentere, hvad de ser. Han kan ikke huske, hvem der gjorde ham opmærksom på revnerne. Foreholdt side 263 har han forklaret at brolæggeren har lagt en skummåtte ud. Han tænker, at det er fordi, at der har været en del frost i den periode. Det er for at frostsikre hans sand, så han kan arbejde videre næste dag. De var var færdige med deres del. Brolæggeren skal bare have lagt sand ud, hvis han ikke allerede har gjort det og fliser. Han kan ikke på billedet se, om de har lavet asfalt på cy-kelstien. Han deltog på mødet den 10. april 2018, hvor de fik en rundvisning inde i hu-set, for at se sætningsskader indvendigt i kælder og omkring vindueskarme. Han var med til en gennemgang af huset og en løselig snak om hvad der er sket og hvad beboer har oplevet. Han kan ikke huske, hvornår beboer oplyser, at hun har opdaget skaderne. Han kan ikke mindes, at de har siddet og holdt et møde inden eller efterfølgende. Han kan bare huske, at han var med inde og kigge huset. Der blev udarbejdet et notat. Forehold side 268 har han forklaret, at det var det notat, som blev udarbejdet og de efterfølgende billeder er det de så under besigtigelsen. Den beskrivelse som er anført på side 268, 2. punkt, 3. afsnit er en beskrivelse af, hvilket arbejde der skulle foregå ude foran Adresse 1. Han husker, at de kun gravede ned og lagde stabilgrus på, og brolæggeren lagde sit sand på. Han vil tro, at de gravede 30-40 cm. ned. Foreholdt side 273, 5. punkt 1. og 2. afsnit har han forklaret, at målepunkterne er nogen som de opsætter. Han var med til at opsætte dem sammen med Ram-bøll. Han går ud fra, at Rambøll har udregnet hvor målepunkterne skulle sættes op. Det var også Rambøll som kom med forslag til, hvordan man gjorde det. Det var vidnets opgave løbende at kontrollere om punkterne flyttede sig. Det var hovedsageligt hans opgave indtil han ikke var på projektet længere. Han bemærkede ikke noget imens de var der. Han var med da de asfalterede cykel-stien og trafikknudepunktet. Han ved at der blev taget kontakt til NCC for at finde alternative muligheder for ikke at bruge den type valse eller store tromle, som man normalt ville bruge, ligesom de heller ikke måtte bruge de vibrationer, som man normalt ville bruge. Han ved ikke hvad den endelige løsning bliver, men ud fra billederne på side 321 kan han se, at det er nogle små tromler, der bliver anvendt. Tromlerne på billedet er små tromler, som man hovedsageligt normalt vil bruge på cykelsti. De havde ikke forventninger til, at revnerne ville komme, det var ikke noget de kunne have forudset. Han har aldrig set noget lignende. 18 Foreholdt side 312 har han forklaret, at rørledningerne gravet mellem 60-100 cm ned. De graver ned, efter der resterende terræn er gravet af. De gravet hele ter-rænet af, hvorefter de graver yderligere ned til rørledningen. De 60-100 cm er plus det som er gravet af til terræn i forvejen. Rørledningen kan godt være gra-vet 150 cm. ned. De gør sig ikke nogen særlig overvejelser, inden de begynder at grave og vibrere inde i et boligområde. Der er en standard for hvordan man laver sådan en form for arbejde. De vil skulle være gjort opmærksom af anden part, hvis der var noget, som de skulle være ekstra opmærksom på. Det kan være, hvis der er fredet bygninger eller skrøbelige bygninger i nærheden, så de kunne overveje om, der var noget de skulle være særlig opmærksomme på. De laver ikke en vurdering af, om der er skrøbelige bygninger. Han kan ikke talt med lejeren. Der har kørt en brolægger dernede, som har ageret sjakbajs og så har han selv haft to folk dernede. Han ved ikke om, der er nogen af dem, som har talt med lejer. Han bliver selv først gjort opmærksom på det, da han tager billederne. Det virker som om, at revner er kommet på en dag, det vil være no-get man vil registrere, når man har sin daglige gang. Han ved ikke, om der er været en revne på en eller et par millimeter tidligere. Det kan være svært at sige på et ældre hus, hvor der kan være ting i forvejen. Han fandt først ud af, at der var indvendige revner, da de var indenfor og besigtig huset. Det var nogle me-get stationære målepunkter, som blev opsat. Huset vil skulle rykke sig yderli-gere frø de vil kunne se det. Det blev sat en træpind på, hvor der blev sat et mærke. Hvis det tiltede mere, vil mærket rykke sig. De vil ikke få en alarm, hvis den begyndte at flytte sig. De skulle kontrollere hver dag, om den havde rykket sig. Inden arbejde blev påbegyndt, havde de en landmåler ude, som kunne tage bil-leder i 360 grader. Han gik en runde ude på stedet inden arbejdet blev påbe-gyndt. Vidnet kan se, at nogle at de billeder der er anvendt, er billeder som han har taget i forbindelse med skiltekontroller. De skilte og afspærringer, som de har oppe, skal de hver dag dokumentere står korrekt. Han kan se, at nogle af de billeder som fremgår af Vidne 4's rapport, kommer fra de billeder han har taget i forbindelse med de afspærringer og skilte der ar været sat op. Han gjorde sig ikke nogen tanker om, bygningen var særlig sårbar overfor det arbejde der skulle laves ude på stedet. Han har hverken talt med ejeren eller lejeren inden de havde mødet med gennemgang af skaderne. Da de satte målepindene op, var de stort set færdig med at lave det de skule på den side, de manglede stort set kun asfaltarbejdet. Det var også derfor gik i gang med at finde ud af, om man kunne lave asfaltarbejdet med en anden form for vibration eller overkørning. De var færdige med at bygge knudepunktet og var i gang på den anden side så langt væk fra bygningen, at en lastbil ville lave flere vibrationen end de ville. Formålet med at lave målingerne var for at regi-strere om væggen ville sætte sig mere. Han har ingen forudsætning for at vide, hvordan man sætter det op eller laver beregninger for sådan noget. Han har en 19 idé om at det er kommune og Rambøll i samarbejde med husejer, der har inter-esse i at sætte punkterne op. For dem er det bare for at holde øje med, om der sker yderligere og kan nå at gøre noget inden der evt. sker mere. Syn og skøn: Skønsmand har i to erklræinger besvaret parternes sprøgsmål og har under hovedfrohandlingen vedstået og udbygget sine besvarelser som an-ført nedenfor. Erklæring I: Spørgsmål 1: Skønsmanden anmodes om at oplyse, om fortovet foran ejendommen Adresse 1, By, blev sænket, forblev i samme kote eller blev hævet ved anlægsarbejdet. Skønsmanden anmodes om at skønne omfanget af en eventuel ændring af fortovskoten. Svar på spørgsmål 1: Skønsmanden vurderer, at fortovet blev sænket i forbindelse med anlægsarbejdet. Ud fra skønsmandens registreringer i Bilag A - og særligt foto 1, 2 og 19, taget af skønsmanden den 1. juli 2021 - skønnes sænkningen maksimalt at andrage ca. 12-13 cm, svarende til højden på dén nederste stribe på soklen, der i dag fremstår umalet (=lysere område på væggen). Sænk-ningen, der er foretaget langs sydfacaden og over en længde af ca. 3 m fra ejendommens sydve-stlige hjørne, aftager gradvist til 0 cm (nul) ca. 3 m fra hjørnet. Det fremgår af tegning H-4000, dateret 2017-09-06, (fremsendt den 2. juli 2021 efter skønsforretningen af Adciterede Part 1), at ombygningen ved Trafikknudepunktet også blev planlagt og projekteret med en sænkning af fortovet ved det sydvestlige hjørne af Adresse 1. Omstående Figur 1 viser et udsnit af tegning H-4000, hvor der er angivet signatur for et planlagt fald mod vest (mod venstre på tegning) af både fortov og cykelsti ud for ejendommen. Figur 1. Udsnit af Tegning H-4000 (skønsmandens tilføjelser angivet med rødt) Til nærmere forståelse af placeringen af sænkningen, se nedenstående oversigtskort, Figur 2. (kilde: Google Earth) Figur 2. Oversigtskort ved Trafikknudepunktet (sænkning af fortovet er angivet med rød pil) 6 af 13 Spørgsmål 2: Skønsmanden anmodes om at oplyse, om fundamentet i Sagsøger ApS' ejendom på Adresse 1, By: 1) er sædvanlig for ejendommen på opførselstidspunkt og 2) er ført til OSBL (overside af bæredygtige aflejringer) Skønsmanden anmodes om at oplyse, om jordbundsforholdene under ejendommen er særegne. Skønsmanden anmodes om at begrunde svarene. Svar på spørgsmål 2: På det foreliggende grundlag formoder skønsmanden, at fundamentet i sin konstruktion er sædvanligt for en ejendom, der er opført i 1880 (årstal fremgår af www.ois.dk). Ejendommens fundering er dog ved opførelsen ikke ført ned til dét niveau, vi i dag betegner med ”overside bæredygtige aflejringer, OSBL” , dvs. dét niveau i jorden, der er ”funderingsfast” underlag for en gi-ven konstruktion. Ved en fundering i eller under OSBL vil der således normalt ikke kunne op-træde så markante revnedannelser i mur og sokkel som det er tilfældet i ejendommen. Til støtte for ovenstående konklusioner foreligger der dog ingen faktuelle oplysninger om bygningens funderingsforhold. To af de i sagen fremlagte akter; Bilag 6, FØNIX hhv. Bilag E, Gjensidige omhandler funderingsniveauet: • Geoteknisk rapport no. 1, dateret 15.03.2019, SN 190296, Geosyd (vedlagt som Bilag B) • Skitse, kælder og fundament (vedlagt som Bilag C) 20 Ud fra det forhold, at dele af ejendommen har sat sig/bevæget sig relativt meget, bl.a. i forbin-delse med anlægsarbejdet i 2018, vurderer skønsmanden, at ejendommen med meget stor sand-synlighed ikke er ført ned til og dermed funderet på et fast funderingsunderlag, der svarer til det, der i dag betegnes med OSBL, Overside Bæredygtige Aflejringer. Skønsmanden vurderer, at ejendommens hjørne (og måske også andre dele af ejendommen) formentlig er funderet i ét af de to lag, der på boreprofilet, B1 (uddrag af sagens bilag 6, FØNIX) er betegnet med ”MULD, sandet, mørkebrunt” hhv ” Sand, mest mellem, muldpræget, mørk gulbrunt” , dvs. lag beliggende over OSBL. Disse to lag er markeret med gult på omstå-ende Figur 3. Figur 3 Udsnit af boreprofil, B1 (sandsynligt interval for funderingsniveau er markeret med gult) De to lag indeholder således jf. Geosyds klassificering enten muld eller er ”muldprægede” , og er derfor lag, der næppe har den sammensætning (uden væsentligt organisk indhold = muld) og lej-ringstæthed (= ”tilstrækkelig fasthed”), der skal til for at bygningen ikke tidligere har undergået eller potentielt set ville kunne undergå yderligere sætninger over tid pga. organisk omdannelse i jorden eller fx som følge af udefrakommende påvirkninger fra rystelser og vibrationer. Givet ovenstående jordartsbeskrivelse fra Geosyd og de aktuelle, forholdsvis store revnedannelser, vurderer skønsmanden det mest sandsynligt, at ejendommen er funderet i det øverste af de to ”gule lag” , idet dette lag umiddelbart er det ”ringeste” af de to lag, rent funderingsmæssigt. Bundforholdene er efter skønsmandens opfattelse ikke at betegne som ”særegne” , hverken på opførelsestidspunktet eller nu, blot er der på opførelsestidspunktet ikke taget de fornødne hen-syn til funderingsunderlagets beskaffenhed, som ville skulle tages ved en opførelse af huset ef-ter nutidens standarder. Da huset blev opført i 1880, fandtes imidlertid ikke noget helt klart re-gelsæt for funderingens udførelse som vi kender det i dag, selvom der i bygningsvedtægterne for en række købstæder var introduceret et begreb ”fast grund” i forbindelse med fundering af ejendomme. Spørgsmål 3: Skønsmanden anmodes om at vurdere årsagen eller årsagerne til revnedannelsen og eventuelle sætninger i Sagsøger ApS' ejendom. Skønsmanden bedes begrunde svaret og skønne, hvornår revnedannelsen og eventuelle sætnin-ger debuterede. Svar på spørgsmål 3: Det er skønsmandens vurdering, at årsagen til revnedannelsen og dermed sætningerne i Sagsøger ApS' ejendom skal findes i en kombination af, at ejendommens fundering ikke er/har været ført ned til funderingsfast underlag og at anlægsarbejderne ved Trafikknudepunktet har påført ejendommen rystelser. Endvidere også, at det sydvestlige hjørne synes at være særligt sårbar overfor rystelser, da murværket er skrøbeligt som følge af, at afblænding af tidligere vindues- og/eller døråbninger til kælderen ikke er muret i forbandt med resten af murværket, se fx Foto 2 og 6 i Bilag A . Ud fra det i sagen fremlagte Notat fra Rambøll af 2018-04-11, sagens Bilag D, med få fotos (jf. notatets afsnit 3.2) fra en registrering forud anlægsarbejderne, optrådte tilsyneladende ingen større revner/skader i ejendommen på det tidspunkt. Det synes således givet, at både revner og sætninger har udviklet sig markant i forbindelse med anlægsarbejdet ved Trafikknudepunktet -enten pga. vibrationer i forbindelse med jord- og komprimeringsarbejderne, eller i forbindelse med valsning og vibrering af asfaltbelægning, der jf. den udleverede tidsplan af 15-01-18 (frem-sendt ved mail af 2. juli 2021 fra Adciterede Part 1) ser ud til at være foregået i netop den peri-ode i februar 2018, hvor lejeren i Adresse 1 oplever særligt kraftige rystelser og også foreta-ger fotografering af skader på væggene. Da der imidlertid ikke er foretaget vibrationsmålinger i forbindelse med arbejderne, har skønsmanden ikke mulighed for at vurdere størrelsen af de påførte vibrationer og ej heller, om arbej-det har været udført uforsvarligt, dvs. under påvirkning af ejendommen med for store vibratio-ner (= kombination af vibrationsfrekvenser og -hastigheder) over for lang tid. Ejendommen har tidligere (og muligvis helt fra opførelsen i 1880) undergået bevægelser i funderingen - enten som følge af organisk omdannelse og krybning i muld eller muldpræget sand – eller/og fordi bygningen tidligere er blevet udsat for rystelser fra trafik eller anlægsarbejde tæt ved. Flere fotos taget af skønsmanden i forbindelse med sagen, fx Foto 20, 21 og 22 viser såle- 21 des tegn på, at der tidligere er foretaget udbedringer af revner i murværket, bl.a. ved det sydvestlige hjørne og på vestgavlen i øvrigt. Spørgsmål 4: Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det materiel, som den udførende entreprenør Barslund A/S anvendte ved arbejdet foran ejendommen Adresse 1, By, var fagmæssigt sæd-vanligt materiel for en sådan opgave, samt materiellet var forsvarligt at anvende ved den pågæl-dende ejendom. Svar på spørgsmål 4: Det er skønsmandens opfattelse, at det materiel, der er anvendt af entreprenøren, som udgangspunkt kunne anvendes forsvarligt nær den pågældende ejendom. Da der ikke er udført vibrationsmålinger i forbindelse med anlægsarbejdet, har skønsmanden imidlertid ud fra de i sagen fremlagte bilag ikke forudsætninger for at foretage en vurdering af, om materiellet reelt er anvendt forsvarligt og under fornøden hensyntagen til nabobebyggelsen (her: Adresse 1) i relation til at undgå utilsigtet påvirkning og deraf følgende revnedannelser i ejendommen. Spørgsmål 5: Såfremt årsagen til revnedannelse og sætning af ejendommen helt eller delvist kan henføres til anlægsarbejdet udført af Barslund A/S, anmodes skønsmanden om at vurdere de skønnede omkostninger til udbedringen af skader, som kan henføres til anlægsarbejdet. Skønsmanden bedes opdele omkostningerne på de forskellige fagentrepriser. Skønsmanden anmodes om i forlængelse af sit svar at vurdere, hvorvidt en udbedring vil med-føre en forbedring, levetidsforlængelse, besparelse eller anden berigelse samt værdiansætte denne forbedring, levetidsforlængelse og/eller besparelse. Skønsmanden anmodes om at be-grunde svaret. Svar på spørgsmål 5: Som nævnt tidligere er det skønsmandens vurdering, at anlægsarbejderne har medført forøget revnedannelse og skader i ejendommen. Skønsmanden har jf. vedlagte Bilag D udarbejdet et skøn over udbedringsomkostningerne op-delt på de forskellige hovedaktiviteter/fagentrepriser i udbedringen, idet skønsmanden i al væsentlighed er enig i de udbedringstiltag, der fremgår af Bilag 3, fremlagt af Modpart 1. Skønsmanden anslår de samlede udbedringsomkostninger relateret til anlægsarbejderne til kr. 338.750,- inkl. moms. Udbedringsarbejderne ville i deres omfang og udstrækning næppe have været kommet til udførelse nu eller mange år frem i tiden, hvis ikke anlægsarbejdet var blevet udført. I ovenstående beløb er derfor ikke indregnet omkostninger, der medfører forbedringer, besparel-ser mm., og i øvrigt heller ikke arbejder, der hidrører fra en eventuel udbedring af de noget min-dre revnedannelser, der optrådte i ejendommen inden anlægsarbejderne. Spørgsmål 6: Skønsmanden anmodes om at vurdere om sagsøgerens erstatningskrav (bilag 3 - 7) på i alt kr. 395.218,44 inkl. moms, er nødvendigt eller påkrævet for at udbedre revnedannelsen/sætninger, samt om kravet indeholder udbedring af ældre revner uden forbindelse med anlægsarbejdet. Endelig bedes skønsmanden vurdere prissætningen. Skønsmanden anmodes særligt om at vurdere, om den udførte understøbning/stabilisering af fundament, jf. bilag 3 og 5, var nødvendigt/påkrævet samt om behovet herfor kan henføres til det udførte anlægsarbejde. Skønsmanden anmodes om i forlængelse af sit svar at vurdere, hvorvidt en sådan udbedring (bi-lag 3 - 7) vil medføre en forbedring, levetidsforlængelse, besparelse eller anden berigelse samt værdiansætte denne forbedring, levetidsforlængelse og/eller besparelse. Skønsmanden anmodes om at begrunde svaret. Svar på spørgsmål 6: Det er skønsmandens vurdering, at de aktiviteter og arbejder, der er er del af sagsøgers erstatningskrav er nødvendige for en blivende udbedring af de opståede revnedannelser. I kravet ind-går både forstærkning af funderingen, men også reparation af murværk, der i nogen grad udviste revnedannelser inden anlægsarbejderne. 22 Skønsmanden har jf. Bilag D, som nævnt ovenfor, udarbejdet et overslag over udbedringsomkostningerne, og heraf fremgår, at skønsmanden estimerer de samlede udbedringsomkostninger til kr. 423.000,- inkl. moms. Størrelsesordenen på sagsøgers samlede opgørelse over udbedringsomkostninger forekommer således umiddelbart rimeligt for skønsmanden. I kravet er dog indeholdt udbedringer, der medfører forbedringer, besparelser/berigelse, men også nogen levetidsforlængelse af konstruktionerne - disse forbedringer er i skønsmandens overslag opgjort til kr. 84.250,- inkl. moms, hvorved skønsmandens overslag på omkostninger til udbedringer (renset for ”gevinst” for husejer) som reduceres til kr. 338.750,- inkl. moms. Understøbningen/stabiliseringen af fundamentet, vurderer skønsmanden, er både fornuftig og nødvendig forud for de resterende udbedringsarbejder, idet fundamentet skal bringes i orden in-den der foretages udbedringer henover det. Behovet for stabiliseringen har dog ikke noget med anlægsarbejdet at gøre. Med hensyn til den allerede udførte stabilisering af funderingen, forholder det sig sådan, at udbedringen er foretaget uden nogen som helst form for dokumentation. Der er med URETEKmetoden givetvis sket en eller anden forbedring af ejendommens funderingsforhold, men skønsmanden har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at se, hvad der faktisk er udført, og kan derfor heller ikke vurdere, om den allerede udførte stabilisering er udtryk for en blivende forstærkning af funderingen – og dermed heller ikke om stabiliseringen reelt er nogen ”gevinst” for husejer. 11. Spørgsmål fra modpart 1 Spørgsmål fra modpart 1 skal anføres fortløbende og være litreret således: IA, IB, IC osv. Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål. Spørgsmål IA: I tillæg til besvarelse af rekvirentens spørgsmål 1 bedes skønsmanden endvidere nærmere be-skrive de samlede arbejder overordnet set på trafikknudepunktet (i perioden 15. januar til 30. november 2018), herunder i særlig grad:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.