ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000961 Trykkefrihedsselskabet skal til Part 1 betale 5.000 kr. med procesrente

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. juni 2018 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Joachim Kromann, Ole Græsbøll Olesen og Hanne Sofie Christensen (kst.)).
3. afd. nr. B-791-17: Dansk Journalistforbund som mandatar for Part 1 (advokat Liselotte Lindberg Olsen) mod Trykkefrihedsselskabet af 2004 v/ Stilling Vidne 1 (Tidl. Person 1) (advokat Karoly Laszlo Nemeth) Retten i Lyngbys dom af
4. november 2016 (BS 114-367/2016) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af
5. marts 2017 anket af Dansk Journalistforbund som mandatar for med påstand om, at indstævnte, Trykkefrihedsselskabet af Part 1 2004 ved pligtes til Stilling Part 1 Vidne 1 (herefter Trykkefrihedsselskabet), til- at betale 5.328 kr. eller et mindre beløb efter rettens skøn med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den
6. marts
7. Trykkefrihedsselskabet har påstået stadfæstelse. -2- Sagen er behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Sagen har været mundtligt forhandlet. Supplerende sagsfremstilling Part 1's tegning som offentliggjort i magasinet SPOT i juni 2015: Person 1 Part 1 -3- Den
8. august 2015 blev på hjemmesiden trykkefrihed.dk offentliggjort følgende klumme af Vidne 1 : ”SPOT – til skade eller gavn?
9. august 2015 - Klumme af Stilling i SPOT-tegneren Vidne 1 Part 1's streg. Det nyt satiremagasin SPOT vil lave satire i Charlie Hebdos ånd, men har samtidig markeret, at det ikke bringer Muhammedtegninger. Oven i købet lægger en medarbejder afstand til den "latterlige" konflikt om Muhammedtegningerne. Så hvad er det egentligt SPOT vil, spørger . Vidne 1 Person 3 (P3) Den
10. juni kunne Dagbladet Information afsløre at et nyt satiremagasin var på vej. Det var avisens journalist Person 3 , der tog det friske initiativ. P3 er især kendt som medlem af og deltager i det terrorramte møde den Komité
11. februar. ”Den latterlige konflikt om Muhammedtegningerne” Nu ville han i kølvandet på terrorangrebet, og helt i Charlie Hebdos ånd, skrue op for satiren og den kunstneriske, flabede frihed - og ned for frygten og selvcensuren. Som P3 formulerede det i velvalgt ærbødighed over for de myrdede franske tegnere: ”De har haft nogle vidunderlige satiretegnere gennem tiden. Og så skyder de på alle – intet er helligt for dem.” For SPOT, som magasinet med drabelig swung kaldte sig, var intet helligt. I hvert fald ikke de første 24 timer. For allerede dagen efter forlød det fra bladets medarbejder, , at én ting kunne man være sikker på: Der ville ikke komme nogen Part 1 Muhammedtegninger. Det svarer til, at en nyuddannet mejeri-virksomhed erklærer, at én ting kan kunderne være sikre på: -4- Creme fraiche vil man aldrig producere. Eller at en chokoladeforretning pludselig forsikrer, at man i hvert fald aldrig vil se mælkechokolade på hylderne. Den forbløffede kunde må umiddelbart stille det indlysende spørgsmål: Hvorfor dog ikke? Ifølge fordi, ”man sagtens kan lave et seriøst satiremagasin uden at bePart 1 høve at hoppe med på den latterlige konflikt om Muhammed-tegninger. Det er oplagt at lave satire om mange andre emner.” Et frihedsforsvarende satiremagasin, der erklærer konflikten om Muhammedtegningerne for latterlig, er selv en vits. Eller bare en gammel blind tante, der ikke har holdt øjne og ører åbne de seneste ti år. Person 4 (P4) I hvert fald er man milevidt fra P4 og de andre modige tegnere på Charlie Hebdo. De, der blev myrdet fordi de ”hoppede med på den latterlige konflikt om Muhammed-tegninger,” – for nu at bruge Part 1's smagfulde formulering. Magasinets erklæring om at være Muhammedfrit område resulterede da også i en del munterhed på de sociale medier, bl.a. fra min side – og en mistanke om, at det var god gammeldags frygt, der lå bag. Skån os for flere Muhammedtegninger Siden har en af satirebladets medarbejdere, den garvede ytringsfrihedsforkæmper (forfatter og medstifter af Fri Debat), yderligere begrundet maPerson 5 (P5) gasinets Muhammedfri linje: Han indrømmer ærligt, at linjen skyldes frygt for vold. Når den danske stat ikke længere er i stand til at garantere Grundlovens § 77, må satiremagasinet tage bestik af det. Sandt nok – og dog. For det er faktisk sådan, at trykkefrihed.dk det seneste halve år har bragt adskillige Muhammedtegninger, nye såvel som gamle, uden at det har ført til vold eller trusler. I stedet for at liste frygtsomt bagerst, kan man altså også vælge af gå frygtløst forrest. Det er muligt – og det plejer at klæde et satiremagasin. Men P5 fortjener ros for ærligt at indrømme sin frygt, og for at efterlyse konkrete initiativer til genetablering af den fulde ytringsfrihed. Til gengæld er der én passage i hans tekst, der ikke klæder ham og magasinet. Pludselig dukker der nemlig en ny variant af det gamle ytringsfriheds-"men" op i teksten: ”Islamisk religionssatire bør stå direkte til diskussion, men lad os for Guds skyld blive skånet for endnu een i rækken af bevidstløse replika med en muhammedtegning, som ikke engang er morsom, og som kun tjener til at udløse endnu et forudsigeligt voldsangreb.” vil skånes for, at andre er modige nok til at gøre det, SPOT ikke tør gøre. P5 Muhammedtegninger skal nemlig helst være sjove, hvis de skal bringes. Ellers er de ikke det værd, for ”de tjener til at udløse endnu et forudsigeligt voldsangreb.” Tænk, at man skal læse den slags fra ! Det er jo bare den gamle P5 fortærskede variant af: ’Det er også lidt din egen skyld, du kunne også bare have ladet være at tegne den tegning. Eller gå med den korte nederdel.’ -5- Og P5 fortsætter: ”Som om dette grusomhedens teater på pædagogisk vis skal få os til at forstå, at grundloven og konstitutioner alle steder er kidnappet af islamiske blasfemilove. Men det behøver vi ikke flere døde tegnere for at forstå. Det har vi lært fra Paris og København.” Hvad er det SPOT har lært af Paris og København? At man med god grund kan hakke på dem, der i modsætning til SPOT, IKKE bøjer sig for voldsmandens veto? I så fald er det en meget trist form for lærenemhed, P5 her opviser. Jeg gætter på, at dette besynderlige udfald er en engangsforestilling fra P5's side og skyldes misforstået loyalitet med SPOT's frygtbaserede linje – og irritation over os, der har revet deres frygtsomhed i næsen. Jeg håber det. For er der én ting, der ikke er brug for i fremtiden, er det ytringsfrihedsforkæmpere, der falder dem i ryggen, der vover pelsen og forsvarer det frie ord - ikke bare teoretisk og ordrigt, men konkret, praktisk og helt uabstrakt. Hvis det bliver det, satiremagasinet har på programmet i fremtiden, bliver det SPOT til skade - ikke til gavn for det frie ord.” Det er for landsretten oplyst, at ”Når hån og latterliggørelse ikke er nok”, der sammen med ”SPOT” fremgår af baggrunden for gengivelsen af tegningen på trykkefrihed.dk, er SPOT’s underoverskrift. Det fremgår af Dansk Journalistforbunds publikation ”En streg i sandet …” med vejledende vilkår for freelance grafisk design, tegninger m.m., at en tegning i et tidsskrift som freelanceopgave som minimum bør honoreres med 2.664 kr. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Vidne 1 Part 1 Part 1 og . har forklaret blandt andet, at han er medlem af Danske Blad- tegnere og fast tegner for flere medier. SPOT er et internetmagasin, og i forbindelse med introduktionen af dette udtalte Vidne 1 blandt andet i Information, at der ikke var tale om et rigtigt satiremagasin, når man ikke ville trykke Muhammed-tegningerne. Han tegnede herefter tegningen af Vidne 1 , der blev offentliggjort i SPOT -6- midt i juni
12. Han har ikke før udarbejdelsen af tegningen mødt Vidne 1 . Ved udarbejdelsen af tegningen anvendte han almindelige virkemidler til at få hende til at se latterlig ud. ”Radioaktive lyttere og seere” er en henvisning til den gamle forening ”Aktive Lyttere og Seere”. Han blev af en bekendt gjort opmærksom på gengivelsen af tegningen på trykkefrihed.dk. Han fandt gengivelsen ret ubehjælpsom. Han vil i givet fald have vederlag for sit arbejde, når det bruges, men vil ikke begrænse Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihed. Han fører også sagen af principielle grunde. Han får normalt vederlag for tegninger i overensstemmelse med taksterne. Han har nok i byretten på sin advokats spørgsmål svaret, at han politisk står til venstre for Trykkefrihedsselskabet. Vidne 1 Stilling har forklaret blandt andet, at hun siden marts 2018 ikke har været for Trykkefrihedsselskabet. Hun havde da været Stilling i 4 år. Hun blev ikke af SPOT spurgt, om de måtte tegne hende. Hun gjorde på sin Facebook-profil grin med, at SPOT ikke ville bringe Muhammed-tegninger. Hun fandt det hyklerisk. Hun er på tegningen fremstillet som småborgerlig, hvilket hun reagerede på den
13. august 2015 på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside. Når hun først reagerede på dette tidspunkt, hang det sammen med sommerferien. Det første, hun gjorde efter sin sommerferie, var at kommentere, hvad der var sket på ytringsfrihedsområdet i løbet af sommeren. Collagen er lavet af selskabets medarbejder Person 2 . Indlægget var en anmeldelse af SPOT og en genta- gelse af dets hykleriske holdning. Hun har krediteret tegneren ved at nævne hans navn og brugte SPOTs navn og underoverskriften ”Når hån og latterliggørelse ikke er nok”. Tegningen blev også brugt for at vise overskud. Da Trykkefrihedsselskabet modtog tegnerens reaktion på brugen af tegningen, fjernede selskabet hurtigt tegningen. Der var ikke en overvejelse om selv at få lavet en tegning. Selskabets hjemmeside er et åbent forum, som der er gratis adgang til. Trykkefrihedsselskabet er i det væsentlige baseret på frivillige kræfter og medlemsbidrag, men sælger blandt andet krus med Muhammed-tegninger. Indtægterne fra salget af krusene deles med . Medarbejderne i Trykkefri- Person 6 hedsselskabet får et mindre honorar, men ikke en fast løn. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Dansk Journalistforbund som mandatar for Part 1 har yderligere gjort gældende, at ophavsretslovens § 23 ikke finder anvendelse. Lovens § 23, stk. 1, finder -7ikke anvendelse, da gengivelsen ikke er sket i kritiske eller videnskabelige fremstillinger, i tilslutning til teksten, eller i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Endvidere er gengivelsen sket i erhvervsøjemed. Ophavsretslovens § 23, stk. 2, finder ikke anvendelse, da karikaturtegningen er udarbejdet til brug for et magasin, jf. bestemmelsens
14. pkt. Dertil kommer, at bestemmelsen alene finder anvendelse på gengivelse i aviser og tidsskrifter, men ikke i et indlæg på en blog på Trykkefrihedsselskabets egen hjemmeside, ligesom der ikke er tale om omtale af dagsbegivenheder. Gengivelsen er videre ikke sket i overensstemmelse med god skik og i et omfang, der er betinget af formålet. Endvidere er ophavsretslovens § 23, stk. 3, ikke anvendelig, da Trykkefrihedsselskabets gengivelse af tegningen i sammenhængen ikke er af underordnet betydning. Endelig er ophavsretsloven et resultat af en afbalanceret afvejning, hvori hensynet til ytringsfriheden også er taget i betragtning, ligesom blog-indlægget på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside fortsat findes, men nu uden tegningen, og kan læses og forstås uden denne. Der er således ikke tale om, at kravet i nærværende sag begrænser Tryggefrihedsselskabets ytringsfrihed. Trykkefrihedsselskabet har yderligere gjort gældende, at benyttelsen af tegningen ligger inden for ophavsretslovens § 23’s område. Der er tale om en fuld ud berettiget reaktion fra Tryggefrihedsselskabets side i en politisk debat startet af som med sin forhånende tegning af Vidne 1 , Part 1 måtte forvente en reaktion. Landsrettens begrundelse og resultat tegning må, uanset at den er en karikaturtegning af Part 1's , og uanset at den er fremkommet som et led i den offentlige debat, anses for Vidne 1 et værk, der er ophavsretligt beskyttet i medfør af ophavsretslovens §§ 1 og
15. Tegningen er i sin helhed af Trykkefrihedsselskabet brugt som illustration til Vidne 1's indlæg af
16. august 2015 på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside uden tilladelse fra . Dette indlæg indeholder ingen henvisninger til eller Part 1 kommentarer til tegningen, men kommentarer mv. til nogle citerede bemærkninger fra blandt andre Part 1 . Tegningen er således ikke gengivet i tilslutning til teksten, ligesom gengivelsen heraf ikke har været nødvendig. Gengivelsen er derfor ikke omfattet af ophavsretslovens § 23, stk.
17. Gengivelsen af tegningen kan heller ikke anses for omfattet af lovens § 23, stk. 2 eller 3, allerede fordi tegningen er frembragt med henblik -8- på gengivelse i et tidsskrift, og fordi gengivelsen ikke kan anses for at være af underordnet betydning. Kravet om vederlag og erstatning efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, for den uberettigede brug af tegningen kan i hvert fald under de anførte omstændigheder ikke anses for et indgreb i ytringsfriheden, og landsretten tager derfor krav til Part 1's følge med et beløb, der samlet passende kan fastsættes til 5.000 kr. med renter som påstået. Trykkefrihedsselskabet skal betale sagsomkostninger for begge retter til Dansk Journalistforbund som mandatar for Part 1 med i alt 6.250 kr. Beløbet omfat- ter 1.250 kr. til retsafgift og 5.000 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der særligt taget hensyn til, at sagen er omfattet af retsplejelovens kapital
18. Thi kendes for ret: Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved Part 1 Stilling Vidne 1 skal til betale 5.000 kr. med procesrente fra den
19. marts
20. I sagsomkostninger for begge retter skal Trykkefrihedsselskabet af 2004 ved tidligere formand Vidne 1 Part 1 betale 6.250 kr. til Dansk Journalistforbund som mandatar for . Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.