2, at der for varer og ydelser, som af en registreret benyttes til både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågæl-dende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registrerings-pligtige virksomhed. Kommunens skønsmæssige fradragsprocent er derfor opgjort til brug for de bygninger, som anvendes både i forbindelse med kommunens momspligtige aktiviteter, momsfrie aktiviteter samt i forbindelse med de formål, som falder uden for
anvendelsesområde (myndighedsopgave). Den skønsmæssige fradragsprocent er opgjort på baggrund af en omkostningsfordeling, som efter vores opfattelse giver det mest retvisende skøn. Ser man på hvor meget af Egedal Kommunes samlede køb af varer og ydelser, som kommunen har allokeret til momspligtig omsætning (momsfradrag via momsangivelsen), sammenholdt med kommunens samlede køb af varer og ydelser, vil en omkostningsfordeling efter vo-res opfattelse give et retvisende skøn, som gør det muligt at allokere den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virk-somhed. Det opgjorte skøn er efter vores vurdering et forsigtigt skøn, da der i brøkens tæller udelukkende er medtaget de omkostninger, som er allokeret fuldt ud til kommunens momspligtige aktiviteter. Kommunen har 10 udgifter, som både vedrører momspligtige formål, momsfrie formål og uvedkommende formål (myndighedsopgave), som derfor burde være allokeret til kommunens omsætning for den momspligtige del og del-vist til kommunens uvedkommende formål. Egedal Kommune tager ikke løbende momsfradrag via momsangivel-sen (SKAT) for ovennævnte udgifter med delvis momsfradragsret, men kun via den kommunale momsrefusionsordning. Derfor er disse om-kostninger ikke medtaget i brøken som en del af tælleren (købsmoms-fradrag via SKAT) ved opgørelse af momsfradragsprocenten. Havde de været det, ville det alt andet lige have medført en højere skønsmæssig fradragsprocent. … 1.3.2.1 Beregning af den skønsmæssige fradragsprocent Opgørelsen af den skønsmæssige momsfradragsprocent baseres som nævnt på en omkostningsfordeling. Ved beregning af de skønsmæssige momsfradragsprocenter for 2011-2015 er samtlige finansposteringer bogført under art 2 – Varekøb og art 4 – Tjenesteydelser mv. udsøgt (sumposter). Herved identificeres samt-lige af kommunens eksterne køb af varer og ydelser. Posteringerne er herefter delt ud på underarter, fx 2.2 – Fødevarer. Ovenstående udregninger er benyttet for alle art 2 og art 4 underarter med undtagelse af art 4.6 – betalinger til staten. Denne art vedrører dagpenge, uddannelse, pension mv. Der er således ikke tale om køb af varer eller ydelser, hvorfor arten er udeladt i opgørelsen af den skøns-mæssige momsfradragsprocent. På baggrund af Egedal Kommunes samlede angivne købsmoms er det totale køb af varer og ydelser udregnet, som vedrører den momspligti-ge omsætning (købsmomsen ganget med 4). Dette tal divideres med kommunens samlede køb af varer og ydelser for at finde kommunens skønsmæssige momsfradragsprocent. Ovennævnte fremgangsmåde er anvendt ved beregning af Egedal Kommunes skønsmæssige momsfradragsprocent for årene 2011-2015. … 3.2 Godtgørelse af afgift på elektricitet anvendt til gadebelysning Det er SKATs holdning, at gadebelysning er en opgave, som kommuner skal varetage i sin egen egenskab af kommune, og at forbrug af varer og ydelser som en kommune løser i denne egenskab falder uden for
anvendelsesområde iht.
2, nr. 3 modsætningsvist. Af denne årsag mener SKAT som udgangspunkt ikke, at der er ret til at fradrag for omkostninger til gadebelysning jf. momslo-vens § 37, stk. 1 modsætningsvist. Vi deler ikke SKATs opfattelse af, at kommunen ikke er berettiget til godtgørelse af afgifter på elektricitet anvendt til gadebelysning i samme 11 omfang som kommunen har fradrag for moms. Det er således vores opfattelse, at Egedal Kommune har mulighed for at få godtgjort afgifter på elektricitet anvendt til gadebelysning. Egedal Kommune anvender gadebelysning til en række momspligtige aktiviteter, bl.a. vedligeholdelse og snerydning på private veje, renovationskørsel, skorstensfejning, lys på parkeringspladser foran og kørsel til og fra bygninger, hvor der foregår momspligtig salg bl.a. værksteder, skoler, administrationsbygninger, materielgårde mv. Ligesom lys i lokaler, hvor der sker momspligtige leverancer, er en omkostning i forbindelse med at drive momspligtig virksomhed og der-med godtgørelsesberettiget, er lys på parkeringspladser foran bygnin-ger, hvor der sker momspligtige leverancer, efter vores opfattelse også godtgørelsesberettiget som en omkostning (gadebelysning) i forbindel-se med momspligtig snerydning, renovationskørsel, skorstensfejning og vedligeholdelse af private veje. … 2011 2012 2013 2014 2015 Total DKK DKK DKK DKK DKK DKK 41.455 124.188 194.778 65.216 53.699 479.336 40.377 124.739 183.297 111.704 99.254 559.371 Godtgørelse af afgift på forbrug af elektricitet til gadebelysning Samlet godtgørelse af el- afgift ekskl. gadebelysning …” Princippet i PwC’s udregning er, at det for Egedals Kommunes omkostninger er opgjort hvilken andel, der vedrører indkøb anvendt til momspligtige formål. Hvilke køb, der er anvendt til momspligtige formål, er udfundet via kommu-nens angivne købsmomsfradrag. Omkostningsfordelingen resulterer i en fradragsprocentsats, som udtrykker andelen af omkostninger til momspligtige formål ud af de samlede omkostninger (kommunens samlede køb af varer og ydelser). De opgjorte fra dragsprocentsatser er herefter anv endt på de beta lte elafgiftsbeløb, herunder elafgift vedrørende elektricitet medgået til vejbelys-ning. Disse elafgiftsbelø b er opgjort som den faktiske betalte afgift. Ved anven-delse af fradragsprocen tsatserne på elafgiftsbeløbene frem kommer herefte r de beløb, som kommunen anser sig for berettiget til tilbagebe taling af. Øvrige sagsøgende kom muner har opgjort deres respektiv e tilbagebetalin gs-krav vedrørende elafgif t på elektricitet anvendt til gadebelysning på samme måde. 12 Med enslydende begrundelse meddelte SKAT de sagsøgende kommuner afslag på tilbagebetaling af afgift på elektricitet vejbelysning mv. Af SKATs afgørelse af 27. oktober 2017 vedrørende Aalborg Kommune fremgår bl.a.: ”SKATs afgørelse SKAT godkender ikke tilbagebetaling af afgift på elektricitet forbrugt til: • Gadebelysning mv., i alt 5.765.964 kr. •… … Begrundelse Momsfradragsprocenterne: SKAT har ingen bemærkninger til metoden for opgørelse af momsfradragsprocenterne opgjort efter
1, og § 38, stk. 2. Vi har ikke bemærkninger til oplysningerne om, at den skønnede fradragsprocent anvendes på godtgørelse af elektricitet forbrugt i bygninger, der har aktiviteter inden for
anvendelsesområde (momspligtig og momsfritaget) og aktiviteter, der ligger uden for
anvendelsesområde. Ud fra det i sagen oplyste, sikrer den foretagne skønsudøvelse, at der alene opnås godtgørelse for den del af elafgiften, der procentuelt vedrører kommunens momspligtige aktivite-ter. Overordnet set har vi ingen bemærkninger til den anvendte metode, hvor I anvender bygningerne og aktiviteterne i disse bygninger til at kvalificere, om det er den skønsmæssigt opgjorte fradragsprocent, der skal anvendes for hele bygningen, eller det er pro rata satsen. Denne metode godkender vi således indtil videre. Gadebelysning, lyssignaler mv. … Gadebelysning er som udgangspunkt en opgave, kommunen skal løse i sin egenskab af kommune. Forbrug af varer og ydelser til en opgave som en kommune løser i denne egenskab, er ikke omfattet af momslo-vens anvendelsesområde, jfr.
2, nr. 3 modsæt-ningsvis, hvorfor der som udgangspunkt ikke er ret til fradrag for om-kostninger hertil, jfr.
1 modsætningsvis. Henset til at kommunen i forhold til sikring af gadebelysning ikke er at betragte som en afgiftspligtig person, er det således udgangspunktet, at kommunen ikke har momsfradragsret for udgifter til elektricitet for-brugt til gadebelysning. Kommunens udgifter til elektricitet har en di-rekte og umiddelbar tilknytning til en aktivitet, der falder uden for
anvendelsesområde, hvorfor der ikke er hjemmel til momsfradragsret, jf.
1, modsætningsvis. 13 Udgift til gadebelysning findes dermed at være direkte henførbar til en aktivitet, der ligger uden for
anvendelsesområde og såle-des ikke fradragsberettigede. Aktiviteter som snerydning på private veje og momspligtigt kanti-nesalg på skoler har efter vores opfattelse ikke en så direkte og umid-delbar tilknytning til opgaven med sikring af gadebelysning, at kom-munen kan opnå en delvis fradragsret for udgiften efter
2, nr. 3. Idet kommunen ikke har handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person i relation til indkøb af elektricitet til gadebelysning, jf.
2, nr. 3, falder kommunens udgifter til indkøb af elektricitet til gadebelysning uden for
anvendelsesområde. Kommunen er allerede af denne årsag ikke berettiget til fradrag for moms for udgifter til gadebelysning, jf.
1 Retten henviser herved til EUdomstolens praksis, hvorefter der i tilfælde, hvor en bestemt indgå-ende transaktion har en direkte og umiddelbar tilknytning til afgiftsfri-tagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, ikke vil være ret til fradrag af den indgående af-gift, jf. for eksempel sag C-117/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis
1, og § 38, stk. 1 og 2, og elafgiftslovens (dagældende) § 11, stk. 1, stk. 15 (før den 1. januar 2014 stk. 16). Den grundlæggende betingelse for fradragsret for moms af et indkøb er, at det indkøbte er anvendt til momspligtige formål, jf.
1. EUDomstolen har fastslået, at der heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem det indkøbte og momspligtige formål, og at denne betingelse om en direkte og umiddelbar forbindelse betyder, at det indkøbte skal indgå som et omkostningselement i prisen for momspligtige leverancer, dvs. at udgiften til indkøbet helt eller delvist skal dækkes af indtægterne ved momspligtige salg. Momsfradragsretten for et indkøb kan enten skyldes, at udgiften til indkøbet er et omkostningselement i bestemte transaktioner, eller at udgiften til indkøbet indgår i virksomhedens generalomkostninger. For generalomkostninger gæl-der, at de ikke angår bestemte salg og således økonomisk udgør indirekte om-kostninger, men de har ikke desto mindre i momsmæssig henseende en direkte og umiddelbar forbindelse til hele virksomheden (eller den afgrænsede del af virksomheden, hvortil de er knyttet). EU-Domstolen har i bl.a. præmis 57-58 i sag C-29/08 (SKF) fastslået, at generalomkostninger per definition er et omkost-ningselement i alt, hvad de er knyttet til: Hvis et indkøb faktisk udgør en gene-ralomkostning, så skal det dermed kvalificeres som ”omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer” . Sagsøgerne har anvendt deres gadebelysning ved udøvelsen af forskellige aktiviteter, herunder momspligtige aktiviteter (salg af varer og ydelser), momsfri-tagne aktiviteter (salg af varer og ydelser, der er fritaget for moms) samt aktivi-teter, der falder uden for
anvendelsesområde i form af navnlig myndighedsudøvelse og levering af ydelser uden vederlag. Omkostningerne til elektricitet til gadebelysning er en generalomkostning for kommunerne og dermed et omkostningselement i kommunernes aktiviteter, herunder til dels momspligtige aktiviteter. Følgelig er der delvis momsfradrags-ret og heraf følgende delvis tilbagebetalingsret for elafgift. Afgørende er den objektive og faktuelle økonomiske sammenhæng mellem gadebelysning og kommunernes forskellige aktiviteter, herunder momspligtige aktiviteter. Gadebelysning er f.eks. nødvendig for vedligeholdelse og snerydning af veje, og der er således i momsmæssig henseende en direkte og umiddelbar forbin-delse mellem gadebelysningen og disse momspligtige aktiviteter. Det samme gælder bl.a. skorstensfejning, kørsel til og fra bygninger, hvor der foregår momspligtigt salg, herunder værksteder, skoler, administrationsbygninger, ma- 17 terielgårde, og salg i forbindelse med kommunale biblioteker, kulturhuse, caféer, svømmehaller og idrætscentre mv., hvor gadebelysning anvendes til at sikre adgangsforhold og synlighed til disse momspligtige aktiviteter. Endvidere er der den fornødne direkte og umiddelbare forbindelse mellem den indkøbte elektricitet til gadebelysning og den del af kommunernes aktiviteter, som består af momspligtig udlejning af fast ejendom, da gadebelysningen også i relation hertil er nødvendig for at sikre adgangsforhold og synlighed, herunder på tilknyttede parkeringspladser. Generelt er gadebelysning en komponent i momspligtige aktiviteter, hvor selve leverancen af de momspligtige aktiviteter indebærer brug af gader og veje, samt hvor de momspligtige aktiviteter forudsætter, at medarbejdere, leverandører og kunder har adgang til produktions- og salgssteder, og hvor denne adgang kræ-ver, at der er gadebelysning. Hvis private virksomheder opsætter belysning ved produktions- og salgssteder, er omkostningerne hertil momsfradragsberettigede generalomkostninger, og det samme må gælde en kommune. Den eneste forskel er, at kommunen sætter mere belysning op end private virksomheder, fordi kommunen dækker et stør-re område og med belysningen også (hovedsagelig) varetager myndighedsfor-mål. At belysningen tjener både myndighedsformål og momspligtige formål, tages der højde for ved, at kommunerne alene gør en relativt lille fradragsret gæl-dende. Det følger af generalomkostningers økonomiske karakter og af EU-Domstolens praksis, at hvis det indkøbte faktisk og økonomisk er en generalomkostning, så er den dermed indgået i priserne på leverancerne. Det relevante for nærværende sag er således ikke, hvordan sagsøgerne har fast-sat prisen på deres momspligtige leverancer, men om gadebelysning faktisk og økonomisk – ud over at varetage myndighedsformål – i et vist, relativt lille omfang udgør en generalomkostning for (også) de momspligtige aktiviteter. For generalomkostninger er den økonomiske sammenhæng, at udgiften skal dækkes af dækningsbidraget/bruttofortjenesten ved alle de salg, hvortil generalomkostningen er knyttet. Gadebelysning er en generalomkostning (også) for sagsøgernes momspligtige aktiviteter, hvilket indebærer, at gadebelysningen er et omkostningselement (også) for disse aktiviteter, og der dermed i momsmæssig henseende er den 18 fornødne direkte og umiddelbare forbindelse til, at der er delvis momsfradrags-ret. Sagsøgerne har om Landsskatterettens afgørelser anført bl.a., at Landsskatteret-ten ikke har foretaget en korrekt vurdering ud fra anvendelseskriteriet. Det er således ikke afgørende, om kommunerne har udgifter til gadebelysning for at (videre)sælge belysningen. Afgørende er derimod, om gadebelysningen må anses for til dels at være medgået til deres momspligtige leverancer af varer og ydelser. Der er netop en indirekte tilknytning mellem gadebelysning og kommunernes momspligtige leverancer, hvilket er det, der kendetegner en generalomkostning. Det er endvidere hverken korrekt eller relevant, at Landsskatteretten har bemærket, at kommunerne ikke har indkøbt elektricitet til gadebelysning ”i den hensigt at udøve økonomisk virksomhed” . Gadebelysning tjener til dels kommunernes momspligtige aktiviteter, og elektriciteten til gadebelysning er såle-des købt med den hensigt at opfylde myndighedsformål og momspligtige for-mål. Under alle omstændigheder er den subjektive hensigt ikke relevant for momsfradragsretten i nærværende sag, idet fradragsretten afhænger af, om det indkøbte objektivt, faktisk og økonomisk til dels anvendes til momspligtige formål, jf. EU-Domstolens domme i bl.a. sagerne C-4/94 (BLP), C-437/06 (Secu-renta), C496/11 (Portugal Telecom), C-126/14 (Sveda), C-153/17 (Volkswagen Financial Services) og C-341/22 (Feudi di San Gregorio Axiende Agricole). Over for Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning har sagsøgerne anført, at skattemyndighederne på andre områder end gadebelysning har god-kendt såvel den delvise tilbagebetalingsret som sagsøgernes opgørelser og opgørelsesmetode, og at landsretten kan lægge sagsøgernes opgørelser til grund. Skatteministeriet har overordnet gjort gældende, at sagsøgerne ikke har ret til tilbagebetaling af afgiften af elektricitet anvendt til vejbelysning, som det i henhold til vejloven påhviler sagsøgerne som vejmyndigheder at sikre og afholde udgifterne til, i medfør af dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 15 (tidligere stk. 16), jf. stk. 1, da sagsøgerne ikke har fradragsret for moms af elektriciteten an-vendt til dette formål, jf.
Der er ingen direkte og umiddelbar tilknytning mellem de afholdte udgifter til elektricitet anvendt til vejbelysning og de momspligtige aktiviteter, som sagsøgerne har udøvet, og sagsøgerne har ikke godtgjort, at udgifterne til vejbelys-ning er indgået som et omkostningselement i prisen på de momspligtige varer og ydelser, som sagsøgerne har leveret, således at udgifterne kan anses for at udgøre fradragsberettigede generalomkostninger i momsmæssig forstand. Den direkte eneårsag til leveringen af vejbelysning er sagsøgernes opfyldelse af de- 19 res forpligtelser som vejmyndigheder i henhold til vejloven, hvilket ikke er en afgiftspligtig aktivitet efter momsloven. Heraf følger, at momsen af elektricite-ten anvendt hertil ikke er fradragsberettiget. Det følger af
1, der gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at fradrag for indgående moms forudsætter, at udgifterne er afholdt af en afgiftspligtig person, og at udgifterne er afholdt udelukkende til brug for virksomhedens momspligtige transaktioner.
1, definerer momspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. En kommune er alene afgiftspligtig, for så vidt den leverer varer og ydelser mod opkrævning af vederlag i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf.
2, nr. 3, der gennemfører direktivets artikel 13, stk. 1. Sagsøgerne er som vejmyndighed forpligtet efter vejloven til at sikre vejbelysning, og varetagelse af opgaven med belysning af kommunale veje og visse statsveje som vejmyndighed sker på offentligretligt grundlag af hensyn til bl.a. trafiksikkerhed, fremkommelighed og tryghed. Sagsøgerne varetager vejbelysningsopgaven i deres egenskab af offentlig vejmyndighed i henhold til vejloven og ikke i konkurrence med private leverandører, og de opkræver ikke vederlag for belysningen. Sagsøgerne er derfor heller ikke afgiftspligtige for levering af vejbelysning efter momsloven. Hvis den indkøbte vare eller ydelse anvendes af virksomheden til såvel fradragsberettigede som virksomheden uvedkommende formål, herunder for-mål der falder uden for
anvendelsesområde, kan der udelukkende fortages fradrag for den del af udgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågæl-dende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed, jf.
2. Det følger af EU-Domstolens faste praksis, at en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere specifikke udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er nødvendig for, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage den betalte indgående moms, og for, at omfanget af denne ret kan fastlægges. Den afgiftspligtige har endvidere ret til fradrag, når udgifterne til de omhand-lede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de varer og tjenester, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Fradrag for generalomkostninger er betinget af, at der er en direkte og 20 umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, jf. bl.a. præmis 27 i EU-Domstolens dom i sag C-249/17 (Ryanair Ltd). Det påhviler den, der gør en fradragsret gældende, at godtgøre, at udgiften, der kræves (delvis) fradrag for, er indgået som et omkostningselement i den pågældendes momspligtige aktiviteter i de pågældende perioder. EU-Domstolen har yderligere fastslået, at det er i forhold til deres objektive indhold, at det skal afgøres, om der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de anvendte goder eller tjenesteydelser og en afgiftspligtig udgående transaktion, og domstolen har i denne sammenhæng præciseret, at der skal tages hensyn til eneårsagen til den omhandlede transaktion, idet eneår-sagen må anses for at udgøre et kriterium for fastlæggelsen af det objektive indhold, jf. bl.a. præmis 36-37 i sag C-501/17 (C&D Food Acquisitions). En transaktion, der ikke er udført til brug for en afgiftspligtig persons afgiftspligtige virksomhed, kan ikke anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til denne virksomhed, selvom denne transaktion i betragtning af sit objektive indhold kan pålægges moms. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at udgifterne til elektricitet anvendt til vejbelys-ning er indgået som omkostningselementer i deres momspligtige aktiviteter i de omhandlede perioder. Der er hverken fremlagt regnskabsmæssige oplysninger, budgetter eller andet materiale, der godtgør, at sagsøgerne lod en andel af udgifterne til elektricitet anvendt til vejbelysning indgå som et omkostningselement i prisen for afgiftspligtige transaktioner. Efter det oplyste behandlede sagsøgerne således udgif-terne til elektricitet anvendt til vejbelysning som værende ikke-fradragsberettigede udgifter til udførelse af en kommunal driftsopgave, idet sagsøgerne henførte udgifterne til refusion af momsen under momsrefusions-ordningen for kommuner. Der er endvidere efter en objektiv betragtning ingen direkte og umiddelbar tilknytning mellem sagsøgernes udgifter til vejbelysning og deres momspligtige aktiviteter. Udgifterne til vejbelysning er ikke blevet afholdt af hensyn til sagsøgernes momspligtige leverancer. Den direkte årsag til, at sagsøgerne har afholdt udgifter til vejbelysning, er de forpligtelser, der påhviler dem som vejmyndighed i henhold til vejloven, og udgifterne skulle have været afholdt un-der alle omstændigheder, dvs. uanset om sagsøgerne udøvede momspligtige aktiviteter. Sagsøgernes aktivitet med udførelse af vejbelysning falder således uden for
anvendelsesområde og giver derfor ikke ret til noget fradrag og dermed heller ikke ret til godtgørelse af afgiften af den elektricitet, som sagsøgerne har anvendt til vejbelysning. 21 Til støtte for den subsidiære påstand har Skatteministeriet anført, at Skattestyrelsen hverken har forholdt sig til de opgørelsesprincipper eller de konkrete beregninger, som ligger til grund for de tilbagebetalingskrav, som sagsøgerne har rejst, og som indgår i sagsøgernes betalingspåstande. Opgørelsen heraf bør derfor hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen. Retsgrundlaget Elafgiftsloven § 1 i dagældende elafgiftslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af
7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.” Momsloven Efter
1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige. Momspligtige er endvidere bl.a. offentlige forsyningsvirksomheder og andre statslige, regionale og kom-munale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 2 og 3. 22 Efter
1, betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Dagældende momslovs § 37, stk. 1, havde følgende ordlyd: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlan-det, jf. dog stk. 6.”
1, 1. pkt., er affattet således: ”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.”
2, har følgende ordlyd: ” Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.” Momssystemdirektivet De nævnte bestemmelser i momsloven implementerer Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med senere ændringer (momssystemdirektivet). Efter direktivets artikel 2, stk. 1, litra a og c, er levering af varer og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, momspligtige. Ved ”afgiftspligtig person” forstås efter direktivet enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resulta-tet af den pågældende virksomhed, og ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, her-under minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv, jf. direktivets artikel 9, stk. 1. Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige person for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om 23 de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager ge-byrer, afgifter, bidrag eller vederlag, jf. direktivets artikel 13, stk. 1, 1. led. Når kommuner mv. udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt an-går disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres frita-gelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning, jf. artikel 13, stk. 1, 2. led. Om indtræden og omfanget af fradragsretten, der indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder, jf. direktivets artikel 167, fremgår af artikel 168, litra a: ” Artikel 168 I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
1, jf. stk. 2, nr. 3. Efter
1, har momsregistrerede virksomheder fuld fradragsret for moms for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fri-taget for afgift efter lovens § 13. For varer og ydelser, som en momsregistreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden, jf.
1. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der for varer og ydelser, som en momsregistreret virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende for-mål, udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Sagsøgernes ret til delvist fradrag efter
1 eller 2, er såle-des betinget af, at den elektricitet, som sagsøgerne har købt og forbrugt til vejbelysning, er anvendt i forbindelse med sagsøgernes afgiftspligtige transaktio-ner. EU-Domstolen har i den forbindelse udtalt, at den afgiftspligtige har fradrags-ret, såvel når der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, som giver ret til fradrag, som når udgifterne til den omhandlede tjenesteydelse ind-går i den pågældendes generalomkostninger og dermed som sådan er omkost- 27 ningselementer i prisen de varer og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar forbindelse mellem en be-stemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, jf. præmis 45 og 46 i dom af
1, og § 4, stk. 1, 1. pkt. Det er ubestridt, at den vejbelysningspligt, der på offentligretligt grundlag på-hviler sagsøgerne, ikke kan undlades opfyldt, uanset om der fra de bygninger mv., hvorfra sagsøgerne udfører de dem påhvilende opgaver af offentligretlig karakter, tillige sker momspligtige salg eller foretages levering af momspligtige ydelser. Der er på baggrund af de fremlagte belysningsplaner og efter bevisførelsen i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgernes momspligtige salg eller leve-ring af momspligtige ydelser har haft nogen indflydelse på omfanget af den vejbelysning, som de på offentligretligt grundlag har stillet til rådighed, herun-der at der i tilknytning til kommunernes momspligtige virksomhed er sket be-lysning i videre omfang, end trafiksikkerhed, fremkommelighed og tryghed tilsiger. Sagsøgerne har heller ikke ved fremlæggelse af regnskabsmæssige oplysninger, budgetter el.lign. godtgjort, at deres udgifter til elektricitet forbrugt til vejbelysning er indgået som et omkostningselement i prisen for de varer eller tjenesteydelser, som de har leveret i forbindelse med deres afgiftspligtige virksomhed, 28 og at udgifterne til elektricitet til vejbelysning dermed har udgjort en fradragsberettiget generalomkostning for deres afgiftspligtige virksomhed. Landsretten finder herefter, at der ikke er den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning mellem sagsøgernes udgifter til elektricitet forbrugt til vejbelysning og sagsøgernes afgiftspligtige virksomhed, og sagsøgerne er derfor ikke beretti-get til fradrag for indgående moms vedrørende den pågældende elektricitet, jf.
1, og § 38, stk. 1 og 2, og er dermed heller ikke berettiget til godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til gadebelysning, jf. dagælden-de elafgiftslovs § 11, stk. 1, jf. stk. 15 (før den 1. januar 2014 stk. 16). Skatteministeriet frifindes herefter for de nedlagte betalingspåstande. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal sagsøgerne i sagsomkostninger solidarisk betale 350.000 kr. til Skatteministeriet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet, der omfatter udgift til advokatbistand inkl. moms, taget hensyn til sagens omfang og forløb. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal sagsøgerne inden 14 dage solidarisk betale 350.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 11-07-2025 kl. 10:09 Modtagere: Sagsøger Hørsholm Kommune, Sagsøger Egedal Kommune, Sagsøger Aalborg kommune, Sagsøger Odsherred kommune, Sagsøger Hjørring kommune, Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger Mariagerfjord kommune, Sagsøger Vesthimmerlands kommune, Sagsøger Brøndby Kommune, Sagsøger Rebild Kommune, Sagsøger Morsø Kommune
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.