RETTEN I NÆSTVED DOM afsagt den 26. oktober 2023 Sag BS-29602/2022-NAE Sagsøger (advokat Mikael Skou Skjoldager) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (advokat Ninna Thalund) Denne afgørelse er truff

§ 12, i anledning af, at hans mor, som han boede sammen med, afgik ved døden den 17.

maj 2019 som følge af en anerkendt patientskade. Sagsøger har nedlagt påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at Sagsøger er berettiget til erstatning for tab af forsørger med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til beregning af erstatningens størrelse. Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af

1. februar 2022 fremgår blandt andet: ” AFGØRELSE Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgørelser af
2. november 2021, som derfor stadfæstes. Sagsøger har ikke ret til erstatning for tab af forsørger. … Sagens forløb Patienterstatningen traf den
3. marts 2021 afgørelse om, at Afdøde blev påført en behandlingsskade i form af en overdosering af smertestillende medicin medførende dødsfald, og at de efterladte efter hende havde ret til erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb over-stiger egetbidraget på 7.971 kr. (2021-niveau). Afgørelsen blev truffet ef-ter klage- og erstatningslovens § 20, stk. l, nr. l, og § 24, stk. l og
4. Region Sjælland klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet var enig i Patienterstatningens afgørelse og stadfæstede den ved afgørelse af
5. august
6. Ankenævnet begrundede dog afgørelsen på en anden måde. Ved afgørelse af
7. september 2021 bestemte Patienterstatningen, at sønnen, Sagsøger, havde ret til 165.029 kr. Beløbet be-står af 173.000 kr. i overgangsbeløb, - 7.971 kr. i fradrag for lovpligtigt egetbidrag. Patienterstatningen traf den
8. november 2021 afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af forsørger Sagsfremstilling Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Patienterstatningens afgørelser af
9. september og
10. november
11. … Begrundelse for afgørelsen Ankenævnet er enig i Patienterstatnings afgørelse. Ankenævnet bemærker, at erstatningen for en behandlingsskade fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Det følger af § 24, stk. l, i klage- og erstatningsloven. 3 Tab af forsøger Ankenævnet vurderer, at Sagsøger ikke har ret til er-statning for tab af forsørger som følge af behandlingsskaden, jf. § 12 i erstatningsansvarsloven. Der henvises til den begrundelse, Patienterstatningen har anført i sin afgørelse. Ankenævnet har ved sin vurdering, og i forhold til det i klagen anførte, særligt lagt vægt på, at kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabserstatning til "ældre børn" over 24 år er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre. Dette er ikke tilfældet i aktuelle sag. Afdøde har igennem 13 år, fra hun var 81 år gammel og frem til hun afgik ved døden i en alder af 95 år, månedligt overført sin pension på cirka
12. 500 kr. til enten Sagsøgers eller dennes daværende hustru, Persons konti. Der er ikke oplysninger i sagen om, at hun forsørgede ægteparret Efternavn, og at disse ikke økonomisk kunne klare sig selv. Herunder er der ikke oplysninger om, at Sagsøger efter sin skilsmisse den
13. marts 2018 grundet sygdom eller sva-gelighed ikke kunne forsørge sig selv. Det forhold, at Sagsøgers økonomi ændredes i forbin-delse med skilsmissen i 2018 og siden ved aktuelle overgang til folke-pension, giver ikke overførslen af Afdødes pension til hans konto karakter af forsørgelse. Derfor har Sagsøger ikke ret til erstatning efter § 12 i erstatningsansvarsloven. Det er dermed hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Sagsøger som følge af behandlingsskaden vil have et varigt løntab. Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæster derfor Patienterstatningens afgørelse af
14. november 2021.” Af Patienterstatningens afgørelse af
15. november 2021 fremgår blandt andet: ”Patienterstatningen vurderer, at Sagsøger ikke er be-rettiget til erstatning for forsørgertab. Erstatning for forsørgertab gives som udgangspunkt til afdødes ægtefælle/samlever og børn, over for hvem afdøde havde forsørgelsespligt. Der kan dog også gives erstatning til andre, som faktisk blev forsørget af afdøde, fx stedbørn, plejebørn, voksne hjemmeboende børn eller an-dre nærtstående personer. 4 Det er ikke en betingelse, at den efterladte havde samme bopæl som afdøde. Det er dog en betingelse, at der har været tale om faktisk forsørgelse af et vist omfang, fx i form af faste økonomiske bidrag til den efterladte. Erstatningen fastsættes med udgangspunkt: i den faktiske forsørgelse, der fandt sted, og ud fra den forventede varighed af forsørgelsen. Det fremgår af de indsendte oplysninger, at Sagsøger og dig delte bolig med Afdøde siden hun kom til Danmark, l boede herefter sammen indtil i blev skilt, hvorefter Afdøde bo-ede med sin søn Sagsøger. Du har oplyst, at økono-mien i huset var baseret på jeres fælles indtægt. Det fremgår af oplysninger fra de fremsendte bopælsattester, at Sagsøger flyttede ind på adressen på Adresse 1
16. marts 1991, og at Afdøde flyttede til Danmark og ind på adres-sen
17. marts
18. Den
19. januar 1993 flyttede Sagsøger til en ny adresse, imens Afdøde blev boende på Adresse 1 frem til l. december 2005, hvor Afdøde flyttede til Adresse 2 i By
20. Her flyttede både du og Sagsøger ind
21. maj 2006, hvor han boede med Afdøde frem til hendes død
22. maj
23. Du har oplyst, at både du og Sagsøger ejer huset på Adresse
24. Du har indsendt kontoudtog, hvor det fremgår, at Afdøde må-nedligt overførte omkring 7.400 kr. til Sagsøger, der i et vist omfang blev brugt til fællesudgifter, herunder indkøb af madva-rer m.m. Erstatning efter § 12 i erstatningsansvarsloven kræver, at der på skadestidspunktet rent faktisk fandt en forsørgelse sted, at der forelå et økonomisk afhængighedsforhold mellem afdøde og den efterladte, og at der var udsigt til, at afdøde også fremadrettet ville yde et væsentligt bidrag til den efterladtes forsørgelsesmæssige situation. På baggrund af de foreliggende oplysninger, Sagsøger og Afdødes boligforhold, husholdning og økonomi, havde de en form for bofællesskab, hvor begge bidrog til den fælles husholdning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der var tale om, at Afdøde forsørgede Sagsøger i

forstand, og endvidere kan det ikke lægges grund, at han var afhængig af sin mors indtægter for at kunne opretholde en almindelig levestan-dard. Vi vurderer på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at yde erstatning i form af forsørgertabserstatning.” Der er ikke afgivet forklaringer i sagen. Parternes synspunkter 5 Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet set gældende, at Sagsøger er berettiget til erstatning for tab af forsør-ger. Det afgørende i henhold til

§ 12

er, at der på skadestidspunktet bestod et sådant økonomisk fællesskab mellem Sagsøger og Afdøde, at der er grundlag for at tilkende erstatning. Det er dokumenteret i sagens bilag, at Sagsøger alene kunne opretholde en beskeden levestandard ved hjælp af sin moders bidrag til husholdningen. Det gøres gældende, at der på skadestidspunktet bestod et sådant økonomisk og ikke-økonomisk forhold mellem Sagsøger og hans moder, Afdøde, at der er grundlag for at tilkende er-statning for tab af forsørger. Det er ikke korrekt, at personkredsen i forhold til erstatning til børn over 24 år er begrænset til de tilfælde, hvor den pågældende på grund ag sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre. En sådan fortolkning er i strid med patientskademyndighedernes øvrige praksis på området og finder ikke støtte i lov, forarbejder eller retspraksis. Ankenævnet for Patienterstatningen har gjort gældende, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Dette bestrides. Der er ikke tale om prøvelse af en skønsmæssig afgørelse, hvor nævnet har sin helt særlige kompetence. Problemstillingen i sagen er alene begrænset til en juridisk vurdering af, hvorvidt sagsøger har ret til forsørgertabserstatning i henhold til erstatningsansvarsloven, og der er ikke støtte i den foreliggende retspraksis for at antage, at der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatnin-gens afgørelse i en situation som den foreliggende.” Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført: ”Prøvelse af ankenævnets afgørelse Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af

1. februar 2022 (bilag 5). Ankenævnet er et kollegialt organ med en særlig sagkundskab og erfaring i at bedømme sager efter KEL, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med juridisk og lægefaglig baggrund, og da ankenævnet behandler et stort antal sager. Dette må tages i betragtning ved bevisbe- 6 dømmelsen, og der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Der skal også forelægge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse i en sag som den foreliggende. Ankenævnet er specialise-ret i at træffe afgørelser efter klage og erstatningsloven, herunder efter de bestemmelser i erstatningsansvarsloven, der er henvist til i denne lov. Det er derfor sagsøger, der har bevisbyrden i denne sag. Der er ikke med stævningen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grund-lag for en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et sikkert grundlag for at tilside-sætte ankenævnets afgørelse. Sagsøger har heller ikke efter de almindelige bevisbyrderegler godt-gjort, at der er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse. Retsgrundlaget Erstatning for forsørgertab gives som udgangspunkt til afdødes samle-ver/ ægtefælle og børn, over for hvem den afdøde havde forsørgerpligt, jf. erstatningsansvarsloven §
2. Der kan dog også gives erstatning til andre, som faktisk blev forsørget af afdøde, f.eks. stedbørn, plejebørn, voksne hjemmeboende børn eller andre nærtstående personer. Kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabserstatning til "ældre børn" (over 24 år) er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre. Der er to grundlæggende betingelser for, at der kan ydes erstatning for forsørgertab:
3. Der skal have været tale om faktisk forsørgelse af et vist omfang. Heri ligger, at afdøde på dødstidspunktet har ydet et sådant bidrag til den efterladtes underhold, at den efterladte har lidt et tab i form af mistet forsørgelse.
4. Forsørgelsen ville være fortsat efter dødstidspunktet. Heri ligger, at der ikke kan ydes erstatning alene med den begrundelse, at der tidligere har fundet en forsørgelse sted. Den konkrete sag Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af
5. februar 2022 (bilag 5). 7 Sagsøger har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse (bilag 5), og denne bevisbyrde er ikke løftet. Ankenævnet har med rette har vurderet, at sagsøger ikke har ret til erstatning for forsørgertab, jf.

§ 12

. Bestemmelsens anvendelsesområde Kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabserstatning til "ældre børn" (over 24 år) er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre. Dette er ikke tilfældet i den aktuelle sag. Da sagsøgers mor kom til Danmark den

1. marts 1992, flyttede hun ind på sagsøgers adresse i København. Den
2. januar 1993 flyttede sagsøger imidlertid til en ny adresse, mens hans mor blev boende på adressen i København, hvor hun blev boende til den
3. december
5. december 2005 flyttede sagsøgers mor ind på Adresse 2, By 2, og boede der indtil sin død
6. maj
7. Ejendommen på Adresse 2 var -og er fortsat - ejet af sagsøgers ekskone. Sagsøger flyttede sammen med sin nu ekskone ind på Adresse 2, By 2, den
8. maj
9. Sagsøger blev skilt fra sin hustru den
10. marts
11. Sagsøger har således boet sammen med sin nu afdøde mor i ca. 13 år. Der er ikke oplysninger om, at sagsøger hverken før eller efter skilsmissen ikke kunne forsørge sig selv. Heller ikke i de ca. 13 år, hvor sagsøger boede sammen med sin mor, er der oplysninger om, at sagsøger ikke kunne klare sig selv. Sagsøgers mor har igennem ca. 13 år, fra hun var 81 år gammel og frem til hun afgik ved døden i en alder af 95 år, månedligt overført sin pen-sion på ca. 7.400 kr. til enten sagsøger eller dennes ekskones konti. Der er imidlertid ikke oplysninger i sagen om, at mor forsørgede ægteparret, og senere sagsøger selv, og at disse ikke økonomisk kunne klare sig selv. Faktisk forsørgelse Ankenævnet har med rette vurderet, at der ikke foreligger et reelt økonomisk fællesskab mellem sagsøger og sagsøgers mor, og at de månedlige pensionsoverførsler ikke har karakter af faktisk forsørgelse. 8 Der var i stedet tale om en form for bofællesskab, hvor de alle bidrog til den fælles husholdning, og pensionen på de ca. 7.400 kr. gik således i et vist omfang til fællesudgifter. Det forhold, at sagsøger eller hans ekskone i den periode, de boede sammen (ca. 13 år), hver måned modtog sagsøgers mors pension på 7.400 kr., der i et vist omfang blev brugt til fællesudgifter, er ikke ensbe-tydende med, at sagsøgers mor forsørgede sagsøger i erstatningslovens forstand, ligesom det ikke kan lægges til grund, at sagsøger var afhæn-gig af sin mors indtægter for at kunne opretholde en almindelige leve-standard. Det forhold, at sagsøgers økonomi ændredes i forbindelse med skilsmissen i 2018 og siden ved den aktuelle overgang til folkepension, giver heller ikke overførslen af sagsøgers mors pension til hans konto karak-ter af forsørgelse. Sammenfattende har ankenævnet således med rette fundet, at sagsøger ikke har ret erstatning for forsørgertab, jf.

§ 12

.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Indledningsvist bemærkes det, at retten ikke er begrænset i sin prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse. Efter

§ 12

skal den, der er erstatningsansvarlig for en andens død betale erstatning for tab af forsørger. Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at sagsøgers mor Afdøde frem til sin død i 13 år havde boet sammen med sagsøger, og i største-delen af perioden tillige med sagsøgers daværende hustru, at afdøde hver må-ned overførte hele sin pension på ca. 7.400 kr. til sagsøger og dennes hustru som bidrag til betaling af fællesudgifter og mad og til betaling af hendes per-sonlige fornødenheder. Der har således været et vist økonomisk fællesskab i den periode, de boede sammen. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder retten det ikke godtgjort, at moren har bidraget til sagsøgers underhold i en sådan grad, at der er grundlag for at tilkende ham forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslo-vens § 12. Retten har herved fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at sagsøger var afhængig af morens indtægter, før og efter hendes død, for at kunne opretholde en almindelig levestandard. 9 Herefter tages Ankenævnet for Patienterstatningens påstand om frifindelse til følge. Under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald bestemmes det, at Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Ankenævnet for Patienter-statningen med 40.000 kr. til dækning af advokatudgift. Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes. Sagsøger skal til Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 26-10-2023 kl. 12:45 Modtagere: Advokat (L) Mikael Skou Skjoldager, Sagsøger, Advokat (L) Ninna Thalund, Sagsøgte Ankenævnet for Patienterstatningen