← Danmark

ECLI:DK:LYN:2025:BS0000000817 Sag om, hvorvidt sagsøger(advokatfirma) kan opkræve et salær af sagsøgte ApS for arbejde udført i forbindelse med en adm

RETTEN I LYNGBY DOM afsagt den

  1. september 2023 Sag BS-28307/2022-LYN Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat (advokat Torben Stenius) mod Sagsøgte ApS (advokat Dan Stampe-Terkildsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer
  2. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
  3. juli
  4. Sagen er oprindeligt anlagt ved stævning af
  5. december 2019 (sag BS58443/2019-LYN), men på baggrund af sagsøgtes klage over sagsøgeren til Advokatnævnet af
  6. december 2019 blev sagen udsat på afgørelse i Advokatnæv-net. Ved afgørelse af
  7. december 2020 afviste Advokatnævnet sagsøgtes klage efter dens beskaffenhed begrundet i bl.a., at en afgørelse af sagen krævede en bevisførelse, der ikke kunne finde sted for nævnet. Sagen blev efterfølgende hævet og sendt til Advokatnævnet, som den
  8. august 2021 traf afgørelse om afvisning af genoptagelse af sagen med henvisning til bl.a., at sagen fortsat ikke fandtes egnet til behandling ved nævnet, men ifølge nævnet rettelig henhørte under domstolene. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren kan opkræve et salær af sagsøgte for arbejde udført i forbindelse med en administrativ skattesag om tilbagebetaling 2 af eksportgodtgørelse i perioden
  9. juli 2016 –
  10. november 2019, herunder om kravet er delvist forældet. Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat, har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte ApS skal til Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat betale 160.150 kr. med sædvanlig procesrente fra den
  11. december 2019 til betaling sker. Sagsøgte ApS har heroverfor nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre fastsat beløb efter rettens skøn, mere subsidiært frifindelse mod betaling af 90.000 kr. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen I e-mail af
  12. februar 2016 fra Advokat til Person 1 med emnet ”Sagsnr. 81849-001 – Eksportgodtgørelse salæraftale” vedhæftet ”SK fakt. 30532” fremgår følgende: ”… Hej Person 1, Vedhæftet mailes som aftalt faktura stor DKK 100.000 incl. moms. Jeg bekræfter endvidere vor aftale om, at din sag føres videre til landsretten og om nødvendigt højesteret. Vi har i den forbindelse aftalt at du afholder retsafgiften og berammelsesafgift på i alt DKK 4.000 for indbringelse af sagen for Landsretten. Såfremt sagen indbringes for Højesteret skal der betales et tilsvarende beløb. Som nævnt i mit brev af den
  13. januar 2016 er hensigten at indbringe 7 sager for domstolene. Værdien af de 7 sager udgør DKK 310.
  14. Dette medfører at værdien af sagen udgør de 3% og 5% af dette beløb, hvilket svarer til ca. DKK 25
  15. Sager med en sagsværdi imellem DKK 0 – 50.000 udgør DKK 12.500 – 22.500 incl. moms. Det er aftalen at du skal betale disse eventuelle sagsomkostninger, hvis sagen tabes. Hvis sagen derimod vindes eller der indgås forlig vil du kunne opnå en udbetaling på ca. 2 mio. Du er indtil dato blev faktureret DKK 276.750 incl. moms - DKK 221.400 excl. moms i denne sag. Endvidere har du modtaget DKK 120.000 til-bage fra SKAT. Jeg har givet dig afslag på i alt DKK 55.858,22 excl. moms, jf. nedenstående skema. 3 I henhold til vor aftale skal vi hver især have fradrag for ovennævnte indtægter/omkostninger – excl. moms – ved beregningen af hvad din endelige udbetaling fra SKAT. Såfremt udbetalingen herefter udgør DKK 1.850.000, er jeg berettiget til at honorar på DKK 925.
  16. Status i sagen er at jeg afventer svar fra Skatteankestyrelsen om sager udover de 7 sager kan sættes i bero. Jeg vender tilbage, når jeg hører nyt. …” I e-mail af
  17. juni 2016 fra Person 1 til Advokat med em-net ”3 & 5 % sag..” fremgår følgende: ”… Hej Advokat, "søvnløs nat i By"...når ens Eboks fyldes med beskeder fra SKAT Mo-tor :-)(( Som du kan se så modtager jeg nu afgørelser om genoptagelser om indbetaling af for meget udbetalt reg. afgift... Denne afgørelse kan da ikke ha sin rigtighed? Så har jeg modtaget regulering på de sager fra d. 23.12.2015 som Landsskatteretten har truffet afgørelse i, skal disse betales, ?? Jeg kan se der er en fejl i specifik i SKATs sagsnr: 13-0231681, en en Opel Astra, og Landsskatterettens sags nr. 14-4170517 som regulere med kr. 22.784,-men modtagne regulering af 28.6.2016 er reguleringen kr. 39.678,-!!! Gir du mig ikke et kald, så jeg lig får ro på og ved hvad der sker!!! På forhånd tak.! …” I e-mail af samme dato fra Advokat til Person 1 med em-net ”81849-001 – SV: 3 & 5 % sag..” fremgår: ”… Hej Person 1, Jeg har godt noteret at der er kommet afgørelser fra SKAT, men jeg har endnu ikke haft lejlighed til at gennemgå dem. 4 Jeg har dog en mistanke om at det er de afgørelser som jeg tidligere har drøftet med SKAT, og som SKAT ikke vidste hvordan de skulle for-holde sig. Jeg har dog ikke mulighed for at afklare dette endeligt før i morgen, hvorefter jeg vender tilbage. …” Person 1 besvarede denne mail den
  18. juni 2016 som følger: ”… Hej Advokat, Hvad er planen, det vælter ind med "afgørelser om genoptagelse" i min eboks, 25 igår - 6 idag og 12 i foregårs...Mere hvis hende fra SKAT, Person 2, skal stoppes - da sagerne jo er sendt til Domsto-lene, og hun ikke er klar over det..!!?? Er du ikke sød at vende tilbage. På forhånd tak. …” Det er i sagen oplyst, at sagsøgeren på vegne af sagsøgte påklagede de omtalte afgørelser fra SKAT vedrørende tilbagebetaling af eksportgodtgørelse, og der er tillige fremlagt artikler fra Berlingske dateret den
  19. september 2016 og den
  20. oktober 2016 om emnet. Skatteankestyrelsen sendte den
  21. juni 2019 forslag til afgørelse i sagen. Det fremgår bl.a. heraf: ”… Faktiske oplysninger I perioden 2007 – 2009 anmeldte selskabet 820 køretøjer til eksport. Selskabet har siden selvanmelderordningen trådte i kraft i 2008 været selvanmelder. Selskabets repræsentant anmodede den
  22. april 2009 SKAT om at redegøre for hjemlen til at foretage et annoncefradrag på 5 % og et klargøringsfradrag på 3 % i forbindelse med vurdering af køretøjerne til eksport. På baggrund af SKATs bemærkninger, anmodede selskabets repræsen-tant den
  23. april 2010 SKAT om at genoptage et ikke nærmere opgjort antal sager, hvor der fra SKATs side var foretaget annonce-og klargøringsfradrag ved opgørelsen af eksportgodtgørelsen. Den
  24. juli 2010 afviste SKAT at genoptage sagerne. Denne afgørelse påklagede selskabets repræsentant til Motorankenævnet, som ved afgø-relse af
  25. september 2011 besluttede, at klagen ikke kunne behandles, 5 idet klagen ikke knyttede sig til en konkret afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede den
  26. marts 2012 Motorankenævnets afgørelse. Selskabets repræsentant anmodede den
  27. maj 2012 SKAT om at genoptage værdiansættelsen af ca. 800 køretøjer. Den
  28. august 2012 afviste SKAT anmodningen om genoptagelse af de ca. 800 sager, og denne afgørelse påklagede selskabets repræsentant til Motorankenævnet. Den
  29. februar 2013 traf Motorankenævnet afgørelse om, at SKAT skulle genoptage de tidligere trufne afgørelser vedrørende værdiansæt-telsen af selskabets køretøjer. Henover sommeren/efteråret 2013 traf SKAT nye afgørelser vedrørende køretøjernes værdiansættelse. I en række af SKATs afgørelser blev køretøjernes værdiansættelse nedsat, hvilket betød, at selskabet havde fået udbetalt for meget i eksportgodtgørelse. SKAT efteropkrævede på daværende tidspunkt ikke den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. Den
  30. oktober 2013 udvalgte kammeradvokaten 22 prøvesager til Landsskat-teretten. Landsskatteretten traf afgørelse den
  31. december
  32. Selskabets repræsentant gjorde efterfølgende brug af overspringsreglen, jf. skat-teforvaltningslovens § 48, stk. 2,
  33. pkt. vedrørende de resterende afgørelser fra sommeren/efteråret 2013, og det var således ikke Landsskatteretten men byret-ten, der behandlede de resterende afgørelser. Byretten traf afgørelse den
  34. marts
  35. I 2016 traf SKAT afgørelse om at genoptage afgørelserne fra sommeren/efteråret
  36. SKAT gjorde gældende, at afgørelserne fra 2013 om ikke at ville efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse er i strid med registreringsafgiftslovens § 7c, stk.
  37. Repræsentantens påstand er, at SKAT skal være afskåret fra at genop-tage afgørelserne fra
  38. Tidslinje: … Sommeren/efteråret 2016: 08.03.2018: 26.03.2019: …” SKAT genoptog afgørelserne fra 2013 og efteropkrævede nu den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. Byretten afsagde dom men tog ikke stilling til spørgsmålet om den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. Dommen blev anket af selskabets repræsentant. Østre Landsret afsagde dom men tog lige som byretten ikke stilling til spørgsmålet om den for meget udbetalte eksportgodtgørelse. 6 Skatteankestyrelsen indstillede i sit forslag til afgørelse til, at Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, og at SKAT derfor ikke var berettiget til at tilbage-kalde afgørelsen fra 2013 og efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodt-gørelse. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt til Motorstyrelsen, som den
  39. oktober 2019 blev anmodet om en udtalelse i sagen til brug for afgørelsen i Landsskatteretten. Motorstyrelsen tiltrådte i skrivelse af
  40. oktober 2019 Skatteankestyrelsens indstilling. Udtalelsen blev af Skatteankestyrelsen sendt til sagsøgeren den
  41. oktober
  42. Der er i sagen fremlagt en korrespondance mellem parterne den
  43. –
  44. november 2019 vedrørende uenighed omkring sagsøgerens salær. I denne forbindelse er faktura 30843 dateret den
  45. november 2019 med angivelse af j.nr. 24641 og titlen ”Opkrævning af eksportgodtgørelse” vedrørende ”faktura i henhold til vedlagte tidsspecifikation med kulancemæssigt nedslag, jf. min mail af d.d.” fremlagt, hvorefter sagsøgeren opkrævede sagsøgte 90.000 kr. inkl. moms. Det fremgår af fakturaen nederst: ”Der henstår herefter ikke yderligere mellemværende vedrørende denne sag” . I Skattestyrelsens skrivelse af
  46. november 2019 fremgår det, at Skattestyrelsen fejlagtigt udbetalte omkostningsgodtgørelsen på 90.000 kr. til Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat, og derfor genopkrævede beløbet, som ifølge sagsøgeren er tilbagebetalt. Det fremgår herefter, at sagsøgeren den
  47. november 2019 sendte faktura 30845 til sagsøgte med titlen ”Opkrævning af eksportgodtgørelse” og j.nr.
  48. Det fremgår videre heraf, at faktureringen vedrørte ”honorar i henhold til vedlagte tidsspecifikation for perioden den
  49. juli 2016 til den
  50. november 2019” . Af tidspecifikationen fremgår ”Sagsnr.: 24641 Opkrævning af eksportgodtgørelse” og ”Klient: 81849Udeladt Sagsøgte ApS” samt at der var for-brugt i alt 111:09 timer på sagen i perioden
  51. juli 2016 –
  52. november
  53. Der er i sagen fremlagt yderligere to fakturaer. Det fremgår af faktura 30691 dateret den
  54. marts 2018 med titlen ”Vedrørende stævning” samt angivelse af j.nr. 24518 og ”honorar i henhold til vedlagte tidsspecifikation for perioden
  55. ja-nuar 2017 til d.d.” , at sagsøgeren har faktureret sagsøgte 269.239,59 kr. inkl. moms. Det fremgår af faktura 30779 dateret den
  56. april 2019 med titlen ”Vedrø-rende stævning” samt angivelse af j.nr. 24518 og ”honorar i henhold til vedlagte tidsspecifikation for perioden
  57. marts 2018 til d.d.” , at sagsøgeren har fakture-ret sagsøgte 229.440 kr. inkl. moms. Landsskatteretten ændrede i afgørelse af
  58. januar 2020 SKATs afgørelse af
  59. juli 2016 i henhold til det af Skatteankestyrelsen i forslag af
  60. juni 2019 anførte. 7 SKAT var således ikke berettiget til at tilbagekalde afgørelserne fra 2013 og efteropkræve den for meget udbetalte eksportgodtgørelse vedrørende i alt 205 køretøjer. Afgørelsen blev sendt til såvel sagsøgeren som sagsøgte. Forklaringer Advokat og Person 1 har afgivet forklaring. Advokat har forklaret, at hun driver advokatpraksis, tidligere under navnet Firmanavn 1 og nu Firmanavn
  61. Hun har arbejdet i Skattestyrelsen i mange år og efterfølgende været advokat inden for primært skatte- og familieret. Hun har ført i hvert fald 100 skattesager, hvoraf største-delen har været større sager. Denne sag startede i 2009, hvor hun på vegne af sagsøgte skrev til SKAT vedrørende nogle fradrag. Hun havde kendt Person 1 nogle år forud herfor, så der var tale om et mangeårigt klientforhold, hvor hun også havde påtaget sig nogle private sager. Registreringsafgiftssagen var en hjemmelssag, og blev først behandlet i det administrative system. Den handlede om, hvorvidt Person 1 havde ret til fradrag i forbindelse med eksport af nogle biler. Fradraget udgjorde en forholdsmæssig andel af registreringsafgiften. To procentsatser blev vurderet. De mente, at SKAT derved satte skøn under regel. Sagen havde journalnummer 81849-
  62. Da sagen overgik til domstolene, fik den journalnummer
  63. Det handlede om påklage af fradrag for 830 biler. Til sidst kom sagen i Landsskatteretten, hvor de havde udvalgt nogle biler til prøvesager, og de øvrige sa-ger var derfor sat i bero, indtil prøvesagerne var afgjort. Der blev afgjort 22 sa-ger i slutningen af
  64. Landsskatteretten afsagde kendelse den
  65. december
  66. Det var et kæmpe sagskompleks med mange dokumenter. Der var tale om en konkret vurdering for hver enkelt bil. SKAT startede med at lave en vurdering af de enkelte biler, som de påklagede. Motorankenævnet ændrede SKATs vurdering, hvorefter SKAT og derefter Landsskatteretten behand-lede sagerne. Det skulle vurderes, om SKAT havde hjemmel til sin praksis med enten 3 eller 5 % fradrag eller om der var tale om skøn under regel. Foreholdt e-mailen af
  67. februar 2016 til Person 1 forklarede hun, at den alene vedrørte registreringsafgiftssagen. Landsskatteretten havde på dette tidspunkt afgjort de 22 prøvesager, og de resterende sager var fortsat i Lands-skatteretten, som de måske ville begynde at behandle. Spørgsmålet var, om de skulle benytte sig af overspringsreglen og sende sagerne direkte i retten. Det 8 ville dog medføre risiko for at blive pålagt omkostninger, som Person 1 var bekymret for. Hun afregnede 100.000 kr. inkl. moms, som hun havde nedsat kulancemæssigt. Hun vidste, hvor stort et arbejde der var forbundet med de 830 sager, og derfor fastsatte hun et beløb, selvom arbejdet var større. Der var faktureret meget i sa-gen. Det tog lang tid. Af denne grund lavede de en aftale om, at hun kunne få en bonus. Det var på dette tidspunkt ikke afklaret, om sagerne skulle indbrin-ges for domstolene, og hvordan de skulle føre sagerne videre. Det var også for, at Person 1 ikke endte med en kæmpe regning i sagsomkostninger. Der var ikke tale om en ”no cure, no pay” -aftale. En sådan aftale måtte man ikke lave. Person 1 havde allerede betalt en masse i sagen inden da. Han skulle ikke flås af disse sager, men hun skulle også have noget for det, hvorfor aftalen om bonus blev indgået. Selvom det kun var nogle få ud af de 830 sager, der evt. skulle indbringes, så skulle hun stadig holde styr på alle sagerne. Derudover skulle der afregnes til timesats, dog med en vis nedsættelse. Der blev således både aftalt afregning til medgået tid og bonus. I registreringsafgiftssagen havde hun formentlig, da sagen startede, sendt sagsøgte et brev som erhvervsdrivende omkring, hvad hendes timepris var. Da de nåede til domstolene, aftalte de så denne bonus. De 7 prøvesager i retten ville jo være løftestang for de øvrige sager. Hvis de fik medhold i disse 7 sager, ville de få genoptaget de øvrige sager og hun ville såle-des få bonus for registreringsafgiftssagen 81849-
  68. De fik dog ikke medhold i sagen, idet Østre Landsret kom frem til, at SKAT kunne anvende sin praksis med hhv. 3 og 5 % fradrag. Hun havde skrevet mai-len meget udførligt, og hun vidste ikke, om sagsøgte overhovedet havde kunnet betale, hvis de havde vundet sagen. Opkrævningssagen vedrørte SKATs opkrævning af et beløb, som de mente, at sagsøgte skyldte dem i for meget udbetalt eksportgodtgørelse. Hvis de ikke havde ført sagen, skulle sagsøgte betale 1 mio. kr. til SKAT, som tidligere havde foretaget værdiansættelse af bilerne, hvorefter et forkert beløb var blevet udbe-talt. I opkrævningssagen havde de fået afgørelsen fra SKAT i december 2015 vedrørende de 22 biler. Derefter sendte SKAT nogle få opkrævninger til sagsøgte, måske omkring den
  69. januar
  70. De var overraskede over, at sagsøgte blev efteropkrævet for meget udbetalt eksportgodtgørelse, som SKAT i 2013 havde sagt, at de ikke kunne. De drøftede opkrævningen fra SKAT i januar
  71. De 830 afgørelser afventede fortsat i Landsskatteretten, og hvis de gik sagsøgte imod, 9 kunne det koste ham omkring 1 mio. kr. Det hele blev sat i bero i januar 2016 inden de vidste, hvilket ben de skulle stå på. Der var måske i alt 60 sager i selve opkrævningssagen. Sagsøgte havde stillet sikkerhed på 1 mio. kr. over for Skattestyrelsen, da han var eksportør. Derfor kunne SKAT modregne disse eventuelle opkrævninger og tage sagsøgtes sikkerhedsstillelse. I sådan et tilfælde ville sagsøgte ikke kunne fortsætte med at være selvanmelder. Hun mente ikke, at SKAT kunne foretage disse efteropkrævninger. I et brev af
  72. januar 2016 gjorde hun sagsøgte opmærksom på, at der var tale om en særskilt sag med særskilt fakturering. De troede på dette tidspunkt, at der kun var tale om få sager, og at disse sager nu var sat i bero. Men hun tog uanset højde for, hvilke scenarier der kunne opstå og hvilke løsninger, der kunne være. Derudover mulige sagsomkostninger samt honorar for opkræv-ningssagen, som også skulle betales, hvis de ikke vandt sagen. Mailen fra sagsøgte til hende den
  73. juni 2016 vedrørte opkrævningssagen med journalnummer
  74. De overgik på et tidspunkt til et nyt sagsbehandlingssystem. Oprindeligt havde klienten fået et nummer, som her 81849-001, hvor det sidste tal angav, hvor mange sager klienten havde. Men med det nye system, hvortil alle klienters stamnumre blev overført, startede alle sagsnumrene herefter med
  75. Hun sagde ikke til sagsøgte, at hun havde oprettet en ny sag på dette tidspunkt, da hun havde skrevet dette til sagsøgte i brevet af
  76. januar
  77. Hun havde heller ikke givet ham en ordrebekræftelse i juni
  78. De kendte til eksistensen af disse mulige afgørelser i januar 2016, hvorfor hun skrev brevet af
  79. januar
  80. Hun havde derfor ikke sendt noget efterfølgende. Hun havde intet fået at vide af SKAT om, at de nu igen foretog efteropkrævnin-ger, og SKAT nøjedes ikke med Landsskatteretssagerne, men tog alt. De skulle derfor handle meget hurtigt og situationen var desperat, fordi sagsøgte ikke vidste, om han var købt eller solgt. Dertil kom problemet med klagegebyrets størrelse. Hun talte med SKAT den
  81. september 2016, som det fremgår af hendes timeregistrering. Der var tale om et samlet krav mod sagsøgte på 949.446 kr. Opkrævningssagen var således en separat sag, som opstod i
  82. 10 De påklagede SKATs afgørelser. Den
  83. oktober 2019 modtog hun Skatteankestyrelsens foreløbige afgørelse, som Motorstyrelsen var enig i. Derfor afregnede hun sagen her, da hun mente, at det var sikkert, at Landsskatteretten også ville give sagsøgte medhold, selvom sagen formelt set ikke var afgjort i Landsskatteretten. Sagsøgte blev derfor ikke opkrævet 949.446 kr. I november 2019 fakturerede hun sagsøgte 90.000 kr. for at forlige sagen. Hun havde tillige et møde med sagsøgte for at få sagen lukket. Sagsøgte ville ikke betale for arbejdet med opkrævningssagen og mente, at det var en del af registreringssagen. Hun havde forklaret ham, at hun havde sparet ham for 1 mio. kr. Hun var klar over, at hun fejlagtigt havde fået indbetalt 90.000 kr. fra SKAT i omkostningsgodtgørelse, og derfor sagde hun, at de kunne anse dette beløb for at være en betaling. Men det accepterede sagsøgte ikke, og derfor sendte hun fakturaen på det fulde beløb. Foreholdt faktura 30845 samt tidsregistrering knyttet dertil forklarede hun, at sagen blev oprettet den
  84. juli 2016 i forlængelse af sagsøgtes mail den
  85. juni
  86. Der var tale om en brutto tidsregistrering af alt hendes arbejde på sagen. De studerendes tid afregnedes ikke, medmindre de havde lavet selvstændigt ar-bejde. Timetaksten var 3.000 kr., men i denne sag havde sagsøgte fået meget ra-bat pga. omfanget. Hun sendte altid tidsregistreringen sammen med fakturaen, som en ekstra service. Tidligere afregninger i registreringsafgiftssagen havde hun sendt hhv. den
  87. marts 2018 efter byrettens afgørelse af
  88. marts 2018, og den
  89. april 2019 efter Østre Landsrets dom af
  90. marts
  91. Det var helt sædvanligt. Sagsøgte havde altid været en opmærksom klient, så der var en fast aftale om afregning, når sa-gerne var afregningsmodne. Sagsøgte havde kendskab til al den tid, der var blevet brugt, men han mente ikke, at hun var berettiget til noget salær overhovedet. Hun havde krav på det fulde beløb for det af hende udførte arbejde. Person 1 har forklaret, at han har gjort karriere inden for bilbranchen, og at han i 2016 drev virksomhed med import og eksport af biler, hvorigennem han modtog registreringsafgift retur. Sagen med sagsøgeren startede tilbage i 2009 og vedrørte, om SKAT kunne trække fra eller lægge til, som de nu engang lystede. Han havde også haft en enkelt regning, som sagsøgeren har hjulpet ham med. 11 Baggrunden for aftalen i mailen af
  92. februar 2016 var, at økonomien i sagen på det tidspunkt var ved at være belastende for selskabet. Konsekvensen var, at han ikke kunne honorere betalingen, da han allerede havde betalt mange penge til sagsøgeren. Han var kommet dertil, at han ikke ville mere. Han forelagde på mødet forud for mailen, at han ikke ønskede mere og afregnede de 100.000 kr. Han testede sagsøgeren og sagde, at hun kunne få 50 %, hvis de vandt sagen. Det ville hun gerne, da hun mente, at det var en god sag. Men han ville ikke have flere omkostninger på den sag. Provenuet skulle de dele, men han skulle ikke betale mere end de 100.000 kr. Der var ikke tale om nogen bonusaftale eller, at der skulle faktureres 3.000 kr. pr. time. Der skulle ikke komme flere fakturaer i sagen mod SKAT. Hvis de vandt sagen, skulle han give 50 % til sagsøgeren. Hvis de tabte, skulle han kun betale halvdelen af omkostningerne. Han havde ikke betalt for stævningen. Han kendte ikke til omkostningsgodtgørelse i
  93. Sagsøgeren havde ikke ryk-ket for de ubetalte fakturaer. Faktura 30691 og 30779 er ikke betalt, og er ikke lagt ind i virksomheden. Sagsøgeren overtog sagen i januar 2016, og derefter havde han ikke mere med sagen at gøre. Sagsøgeren gjorde ikke efter hans mail af
  94. juni 2016 eller de følgende tre år opmærksom på, at der var tale om en ny sag. Han var heller ikke klar over, at der havde været nogle sager forud for dem, han omtalte den
  95. juni
  96. Der var ikke noget, der triggede ham, når han fik afgørelser fra SKAT. Derfor skrev han desperat til sagsøgeren, at hun skulle tage sig af det som hans advokat. Han havde ikke betalt klagegebyr. Indtil regningen på 90.000 kr. var han ikke blevet gjort opmærksom på, at der var lavet en ny sag. Han så først det nye sagsnr. på denne faktura. Sagsøgeren sendte fakturaen efter deres møde. Han var ikke klar over afgørelsen fra SKAT omkring omkostningsgodtgørelse, som fejlagtigt var blevet udbetalt til sagsøge-ren. Han havde alene fulgt vejledningen om omkostningsgodtgørelse, skrevet under på en tro og love-erklæring og sagt ja til, at 50% omkostningsgodtgørelse kunne udbetales til sagsøgeren. 12 Sagsøgeren sagde, at hun havde haft noget ekstraarbejde og derfor sendte en faktura til ham. Han sagde der, at det ikke var ok. Derefter startede deres mailkorrespondance. Deres samarbejde stoppede også på dette tidspunkt. Parternes synspunkter Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat har i påstandsdokument af
  97. august 2023 anført: ”… Sagsøgte der i 2016 var erhvervsdrivende med køb, salg og eksport af brugte biler anmodede den
  98. juni 2016 sagsøger om bistand til at få standset Skattestyrelsens fremsendelse af opkrævninger til sagsøgte, jf. bilag
  99. Sagsøger har siden 2009, jf . bilag 3, ydet juridisk bistand til sagsøgte, og sagsøger påtog sig opgaven. Opgaven blev løst med et tilfredsstillende resultat for sagsøgte. Resulta-tet var at sagsøgte undgik at betale DKK 1 mio. til Skattestyrelsen, samt fik gennemført klagesagen med en gebyrbetaling på DKK 800, mod det oprindeligt opkrævede gebyr fra Skatteankestyrelsen på DKK 84.000 jf. skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den
  100. juni 2019 i bilag 3, Skatteankestyrelsens foreløbig afgørelse af den
  101. oktober 2019, som Motorstyrelsen har tiltrådt, og som derfor må anses for at være en de facto afgørelse af sagen, jf. bilag 9 (underbilag 5) og Skatteankestyrelsens endelige afgørelse i bilag 9 (underbilag 4) samt artiklerne i Berlingske, jf. bilag 10 og
  102. Efter Skatteankestyrelsens foreløbig afgørelse i bilag 9 (under bilag 5) anså sagsøger resultatet af sagen for at være så sikkert, at sagsøger kunne afregne sagen. Sagsøger anmodede derfor den
  103. november 2019, sit personale om at sagen blev afregnet. Samme dato modtog sagsøger en afgørelse fra Skattestyrelsen om udbetaling af omkostningsgodtgø-relse til sagsøger. Det var åbenbart at der var fejl i Skattestyrelsens afgø-relsen, idet en del af omkostningsgodtgørelsen – i alt DKK 90.000 -burde have været udbetalt til sagsøgte. Dette blev drøftet med sagsøgte ved et møde tirsdag den
  104. november 2019, jf. bilag
  105. Sagen blev herefter afregnet ved faktura 30843, jf. bilag E, og blev fremsendt med en følgemail jf. bilag
  106. Idet sagsøgte krævede det - af Skattestyrelsen - til sagsøger forkert udbetalte beløb retur, jf. bilag D krediterede sagsøger faktura 30843, og udstedte i stedet faktura
  107. jf. bilag
  108. Det gøres gældende at sagsøgte har ordret arbejdet udført. Arbejdet er udført med et tilfredsstillende resultat, der giver værdi for sagsøgte, og sagsøger har afregnet det udførte arbejde efter sagens resultat var kendt. For så vidt angår den nedlagte rente påstand kunne sagsøger have kræ-vet renter af faktura 30845 fra forfaldsdatoen den
  109. november
  110. 13 Sagsøger har dog valgt at kræve renter fra første anlæg af sagen i retten den
  111. december 2019, hvilket sagsøger er berettiget til i medfør af renteloven. Sagsøgtes indsigelser relaterer sig hovedsageligt til en anden sag, som sagsøger har ført for sagsøgte. Det påstævnte beløb i nærværende sag vedrører en sag (sagsøgers sagsnr. 24641 – herefter benævnt ”Opkrævningssagen ”) der har været behandlet i perioden
  112. juli 2016 –
  113. januar 2020, jf. bilag 3 og bilag 9 (underbilag 4 og 5). Af bilagene fremgår at sagen har sagsnr. 16-1388292 hos Skatteankestyrelsen. Sagen som sagsøgte omtaler, og som bilag A, B, C og D vedrører, er en anden sag som har (sagsøgers) sagsnr. 81849-001 og 24518 (herefter benævnt ”Registreringsafgiftssagen ”). Denne sag har været behandlet ved Skattestyrelsen x2, Motorankenæv-net x2, Landsskatteretten, Københavns Byret og Østre Landsret i perio-den 2009 -
  114. Sagerne er således tidsmæssigt og indholdsmæssigt forskellige. Endvidere var indbringelse af registreringsafgiftssagen et valg, og opkrævningssagen en nødvendighed, medmindre sagsøgte ville betale DKK 1 mio. tilbage til Skattestyrelsen. Som det fremgår af bilag C afsagde Københavns Byret dom den
  115. marts 2018, og Østre Landsret afsagde dom den
  116. marts 2019 i ”Registreringsafgiftssagen” . Registreringsafgiftssagen er afregnet, og der er til dels betalt, og modtaget omkostningsgodtgørelse for sagen. Bilag A af den
  117. februar 2016 vedrører registreringsafgiftssagen, og er før tvisten i opkrævningssagen opstod jf. bilag
  118. Bilag B og C er afregninger i ”Registreringsafgiftssagen” . Som nævnt fremgår af bilag C, at Københavns Byret den
  119. marts og Østre Landsret den
  120. marts 2019 afsagde domme. Bilag B er den
  121. marts 2018 og bilag C er af den
  122. april
  123. Det har således været sædvanligt at sa-gerne blev afregnet, efter et resultat var opnået. Sagsøgte har i sagen gjort gældende, at sagsøgte i nærværende sag ” Opkrævningssagen” alene har modtaget et anerkendelsesbrev, hvilket er fremlagt ved bilag A. Hertil skal bemærkes at bilag A, er af den
  124. februar 2016 og sagsøgtes anmodning om bistand fremkommer den
  125. juni 2016, jf. bilag
  126. Det gøres gældende at bilag 2 ikke er et anerkendelsesbrev i nærværende sag, idet det må lægges til grund at et anerkendelsesbrev ikke kan frem-sendes, før sagen er opstået. Det gøres gældende at parternes aftale om 14 sagsøgers udførelse af arbejde i ”opkrævningssagen” var baseret på principperne for deres tidligere samarbejde siden
  127. Sagsøgte gør gældende at bilag A er udtryk for en ”No cure No pay – aftale” . Uagtet at bilag A ikke er en del af nærværende sag, skal bemærkes at der i registreringsafgiftssagen var afregnet honorar jf. bilag A. Bilag A var en bonusaftale i registreringsafgiftssagen, som ikke blev ak-tuel, allerede fordi at sagen ikke blev vundet. Derfor blev sagen afreg-net ved bilag B og C. Det gøres gældende, at der ikke kan være tale om en ”No cure No pay – aftale” , når der betales sædvanligt honorar, og bonusaftalen er derfor ikke i strid med de advokatetiske regler. Synspunktet kan således ikke anvendes til at afvise betaling af Bilag
  128. Sagsøgte gør gældende, at ved udstedelse af faktura 30843 i bilag E, har sagsøger forpligtet sig til ikke at afregne sagen yderligere. Det gøres gældende, at faktura 30843 var et forsøg på at forlig i sagen, som sagsøgte afviste, og som derfor blev krediteret, jf. bilag
  129. …” Sagsøgte ApS har i påstandsdokument af
  130. august 2023 anført: ”… Sagsøger havde ubestridt indgået en ”no cure no pay” aftale, som efter de dagældende Advokatetiske Regler var i strid med god advokatskik. Denne aftale er dokumenteret gennem bilag A, der bærer overskriften Eksportgodtgørelse Salæraftale, og det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at sagsøger i sit processkrift af
  131. maj 2023 kan indtage det standpunkt, at der ikke er indgået en ”no cure no pay” aftale. Baggrunden for, at sagsøger på trods af eksistensen af denne aftale me-ner sig berettiget til en særskilt fakturering er angiveligt, at den administrative proces vedrørende tidligere trufne afgørelser skulle være en separat sag i forhold til processen ved domstolene. Det fremgår entydigt af korrespondancen bilag 2, at sagsøgte er af den opfattelse, at de 2 problemstillinger hænger sammen. Det fremgår således direkte af det pågældende bilag, som sagsøger selv har fremhævet som den korrespondance, hvor sagsøgte anmoder om bistand, at sagsøgte er af den opfattelse, at der er tale om en sådan sammenhæng. Det fremgår bl.a. af udsagnet om, at den administrative proces skal stoppes netop under henvisning til, at sagerne er sendt til domstolene. Sammenhængen underbygges tillige af det udsagn, som Sagsøger selv fremkommer med i mailen af
  132. juni
  133. Der fremgår således bl.a. følgende af mailen: 15 ” Jeg har dog en mistanke om, at det er de afgørelser, som jeg tidligere har drøf-tet med SKAT, og som SKAT ikke vidste, hvordan de skulle forholde sig” Det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet, at sagsøger, som anført i replikken har valgt at oprette en ny sag i forbindelse med den administrative behandling. Det må lægges til grund, at sagsøger på intet tidspunkt har gjort sagsøgte opmærksom på, at der var tale om en sag, som skulle fakture-res, baseret på medgået tid og således ikke var omfattet af den indgåede ”no cure no pay” aftale som dokumenteret i bilag A. Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøger som professionel havde en forpligtelse til at gøre opmærksom på, at arbejdet med de administrative afgørelser modsat retssagen skulle honoreres baseret på medgået tid. Dette var særligt tilfældet henset til, at ”no cure no pay” aftalen frem-lagt som bilag A blev indgået netop fordi sagsøgte ikke længere øn-skede at betale baseret på medgået tid. De Advokatetiske Regler (”AER”), som var gældende på tidspunktet for fremsendelsen af den omstridte fakturering (trådte i kraft d.
  134. juni 2019) indeholder en bestemmelse om interessekonflikter, som er gene-relt vejledende for spørgsmålet om, hvornår der er tale om den samme sag. Det fremgår af bestemmelsen i pkt. 12.2 nr. 11, at det afgørende er, at sagerne har forbindelse med hinanden, hvilket åbenlyst er tilfældet her. Det er fortsat sagsøger, som har bevisbyrden for, at sagsøger er beretti-get til at fakturere det beløb, som er indeholdt i fakturaen fremlagt som bilag 1 under henvisning til, at Advokatnævnets afgørelse af
  135. decem-ber 2020 ikke er en realitetsafgørelse. Afgørelsen indebærer således alene, at Advokatnævnet ikke kan be-handle sagen som følge af, at en afgørelse af sagen kræver en bevisvur-dering, som ikke kan finde sted for Nævnet. Det er i øvrigt ikke korrekt, når sagsøger i stævningen angiver, at hun fakturerede umiddelbart efter, at sagen jf. bilag 3 var afgjort. Faktureringen skete tværtimod i umiddelbar forlængelse af Skattestyrelsens brev af
  136. november 2019 fremlagt som bilag D, og hvor sagsøger allerede i starten af november måned var blevet gjort opmærksom på, at hun uberettiget havde modtaget et beløb på DKK 90.000, -, som skulle være tilgået sagsøgte. Der sendes en afregning d.
  137. november 2019, der er fremlagt som bi-lag F, og hvoraf det fremgår, at der er givet et nedslag pr. kulance såle-des, at det fakturerede beløb præcist svarer til størrelsen af det uberetti-get modtagne beløb. 16 Sagsøger har ikke dokumenteret, at der var knyttet bestemte betingelser til den pågældende fakturering herunder et krav om effektiv betaling af det fakturerede beløb, og det må således lægges til grund, at den pågæl-dende fakturering var sagsøgers endelige fakturering. Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det således gældende, at sagsøger er bundet af den fakturering, som fandt sted ved sagens bi-lag F og således ikke kan fakturere et yderligere beløb, som sket ved bi-lag
  138. Det gøres yderligere til støtte for den subsidiære påstand gældende, at en del af det rejste salærkrav er forældet. Det fremgår således af den som bilag 1 fremlagte tidspecifikation, at langt de væsentligste poster ligger tilbage til
  139. Forældelsen er tidligst afbrudt ved sagsøgers indlevering af stævning i sagen d.
  140. december 2019 og alt arbejde udført tidligere end
  141. december 2016 er således forældet. Den væsentligste del af fakturaen fremlagt som bilag 1 er således forældet. Ved en gennemgang af tidsspecifikationen til fakturaen på DKK 90.000, - er det således alene 14,5% af arbejdet, som ikke er forældet. Det betyder, at der alene kan rejses et krav på 14,5% af DKK 128.120, med tillæg af moms eller DKK 23.221,75 inkl. moms. Sagsøger kan ikke forlænge forældelsesfrist ved at undlade at fakturere i mere end en 3-årig periode, og forældelsesfristen løber således fra det tidspunkt, hvor arbejdet er udført, og sagsøger derved opnåede et krav på betaling. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagen vedrører, om sagsøgeren kan kræve et salær på 160.150 kr. i henhold til faktura 30845 betalt af sagsøgte for arbejde, som sagsøgeren har udført i forbindelse med en administrativ skattesag i perioden
  142. juli 2016 –
  143. november 2019 om SKATs opkrævning af for meget udbetalt eksportgodtgørelse hos sagsøgte. Retten lægger som ubestridt til grund, at sagsøgte i løbet af 2016 modtog efteropkrævninger af for meget udbetalt eksportgodtgørelse fra SKAT, som beløb sig til samlet ca. 949.000 kr., og at disse ekstraopkrævninger udsprang af SKATs ændrede værdiansættelse af de af sagsøgte eksporterede biler tilbage i 2013, som SKAT ikke på dette tidspunkt foretog efteropkrævninger på baggrund af. Retten lægger tillige som ubestridt til grund, at parterne forud herfor havde 17 haft et længerevarende klientforhold omkring andre skatteretlige problemstillinger, herunder en på samme tid verserende retssag om registreringsafgift, som blev afsluttet ved Østre Landsrets dom af
  144. marts
  145. Retten lægger efter bevisførelsen og de foreliggende oplysninger til grund, at emailen af
  146. februar 2016 fra sagsøgeren til sagsøgte hverken tidmæssigt eller indholdsmæssigt vedrørte sagen om eksportgodtgørelse, som kravet i denne sag vedrører, uanset emnefeltet med angivelse af ”Sagsnr. 81849-001 – Eksportgodtgørelse salæraftale” , hvorfor retten ikke tager stilling til indholdet heraf. Retten lægger tillige til grund, at sagsøgte har været bekendt med sagen om efteropkrævning af eksportgodtgørelse, som han selv henvendte sig til sagsøge-ren med i juni 2016, at arbejdet hermed har pågået frem til, at Motorstyrelsen i skrivelse af
  147. oktober 2019 tiltrådte Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af
  148. juni 2019, og at udfaldet heraf var gunstigt for sagsøgte, idet Landsskatteret-ten i afgørelse af
  149. januar 2020 ændrede SKATs afgørelse således, at SKAT ikke kunne foretage efteropkrævning af for meget udbetalt eksportgodtgørelse. Sagsøgeren har i sagen faktureret ca. 111 timers arbejde i henhold til fremlagt tidsregistrering. Sagsøgeren har forklaret, at hendes timepris er 3.000 kr., men at denne blev nedsat i fht. sagsøgte, hvilket således også er sket i denne sag. Retten finder det ikke i sagen dokumenteret, som forklaret af sagsøgte, at der ikke skulle betales for sagsøgerens bistand med håndtering af eksportgodtgørelsessagen, der ifølge sagsøgeren er beskrevet nærmere i et brev fra januar 2016, hvor SKAT havde sendt de første efteropkrævninger, men hvor omfanget heraf ikke var kendt om end der blev taget højde for risikoen ved, at der blev foreta-get yderligere efteropkrævninger. Efter en samlet vurdering finder retten, at sagsøgte kan anses for at have ind-gået en aftale om sagsøgerens bistand i forbindelse med den administrative kla-gesag i Landsskatteretten vedrørende SKATs opkrævning af for meget udbetalt eksportgodtgørelse, og at denne aftale gik ud på afregning af medgået tid, men med nedsat timepris, hvilket anses for rimeligt henset til sagens varighed og omfang samt det af sagsøgeren om arbejdet oplyste, jf. retsplejelovens § 126, stk.
  150. Retten finder endelig, at salærkravet ikke er forældet, idet forældelsesfristens begyndelsestidspunkt henset til parternes aftale om bistand i den administra-tive klagesag i Landsskatteretten må anses for at løbe fra tidspunktet for sagens afgørelse og afslutning i Landsskatteretten. 18 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr., af retsafgift med 1.500 kr., i alt 36.500 kr. Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat er momsregistreret. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte ApS skal til Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat betale 160.150 kr. med pro-cesrente fra den
  151. december
  152. Sagsøgte ApS skal til Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat betale sagsomkostninger med 36.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 14-09-2023 kl. 12:01 Modtagere: Advokat (H) Dan Stampe-Terkildsen, Sagsøger (Advokatfirma) v/Advokat, Sagsøgte ApS, Advokat (H) Torben Stenius

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.