← Danmark

ECLI:DK:HJO:2025:SS0000000426 Dom

Obsah (7)§ 237§ 216§ 139§ 222§ 225§ 244§ 288

RETTEN I HJØRRING Udskrift af dombogen DOM afsagt den 4. juli 2025 Rettens nr. 3-3181/2024 Politiets nr. 5100-73111-00002-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato (2006) Der har medvirket nævninge

§ 237– manddrab – ved den 11. marts 2024 i tidsrummet fra kl. 20.30 til kl. 22.10 ved Adresse 1 i By 1 at have dræbt Forurettede 1, der er født Dato

(2010), idet til-talte bl.a. fastholdt Forurettede 1 på jorden med et knæ i hendes bryst og klemte om hendes hals med sine hænder med en sådan kraft, at hun ikke kunne træk-ke vejret, og idet han flere gange sparkede og trampede Forurettede 1 på halsen, ligesom han adskillige gange slog hende i hovedet med knyttet hånd og med en belægningssten samt flere gange kastede belægningsstenen i hovedet på hende, alt hvorved Forurettede 1 bl.a. pådrog sig flere kvæstningssår i hovedet og flere brud på ansigtsskelettet samt blødning omkring hjernen og mulig hjernekvæstelse, samt nedsugning af blod til de dybe luftveje, samt punktfor-mede blødninger i højre øjes bindehinde, i ansigtet, bag ørerne og i mund-slimhinden, samt blodunderløbne mærker i hovedet, på halsen og på kroppen, og alt hvorved Forurettede 1 afgik ved døden, 2.

§ 216, stk.

1 – voldtægt – og § 222, stk. 1 – samleje med barn under 15 år – ved den 11. marts 2024 i tidsrummet fra kl. 20.30 til kl. 22.10 ved Adresse 1 i By 1 i forbindelse med det i for-hold 1 beskrevne drab, under anvendelse af vold og trussel om vold at have skaffet sig samleje med Forurettede 1, der er født Dato

(2010), og som ikke havde samtykket heri, idet tiltalte udsatte Forurettede 1 for dele af det i forhold 1 beskrevne legemsangreb og derved tvang Std 75274 side 2 Forurettede 1 til at have samleje med sig, 3.

§ 139, stk.

1 – usømmelig behandling af lig – ved den 11. marts 2024 i tidsrummet fra kl. 20:30 til kl. 22:10 umiddelbart efter det i forhold 1 beskrevne drab at have efterladt Forurettede 1 lig, for senere at komme tilbage til liget og hælde cola ud over liget, 4.

§ 222stk.

1 – samleje med barn under 15 år – ved i perioden fra den

  1. oktober 2023 til den
  2. marts 2024 bl.a. på Adresse 2 i By 1 og Adresse 3 i By 2 ved Område 1, flere gange at have haft samleje med Forurettede 1, der er født Dato

(2010), 5.

§ 225, jf.

§ 222, stk. 1 – andet seksuelt forhold end samleje med barn under 15 år – og

§ 222, jf.

§ 21 – forsøg på samleje med barn under 15 år – ved på flere tidspunkter i perioden fra den

  1. december 2022 til den
  2. december 2022 på Adresse 4 i Område 2 ved By 3 at have haft andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der er født Dato

(2008), idet tiltalte ved en episode indførte sine fingre Forurettede 2's skede, ved en episode formåede Forurettede 2 til at manipulere hans lem med hånden, ved en episode formåede Forurettede 2 til at sutte på hans lem og ved to episoder indførte sine fingre i Forurettede 2's skede samt forsøgte at have samleje med Forurettede 2, hvilket dog ikke lykkedes, idet han ikke kunne få sit lem ind i Forurettede 2's skede, ligesom tiltalte på et tidspunkt i samme periode på Adresse 5 i By 4 forsøgte at have samleje med Forurettede 2, hvilket dog ikke lykkedes, idet han ikke kunne få sit lem ind i Forurettede 2's skede, 6.

§ 244, stk. 1 – vold – ved den 27. december 2023 ca. kl. 22.30 på Institution 1 på Adresse 3 i By 2 ved Område 1, at have tildelt Forurettede 3, der er født Dato

(2008), et kraftigt skub med begge hænder, hvorved Forurettede 3 faldt forover og slog hovedet ned i stengulvet og pådrog sig skader i ansigtet, ligesom Forurettede 3 ved faldet fik ødelagt sine briller, 7. side 3

§ 225, jf.

§ 216, stk. 1 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje – ved på et tidspunkt i perioden fra den

  1. december 2023 til den
  2. januar 2024 på Institution 1 på Adresse 3 i By 2 ved Område 1 at have haft andet seksuelt forhold end sam-leje med Forurettede 4, der er født Dato

(2008), og som ik-ke havde samtykket heri, idet sigtede førte flere fingre op i skeden på Forurettede 4, selvom hun klemte benene sammen og gentagende gange sagde ”stop” og ”nej” , ligesom hun prøvede at kravle væk fra tiltalte, hvilket ikke lykke-des, idet tiltalte trak hende tilbage, 8.

§ 288, stk.

1, nr. 1 – røveri mod andre – ved den 7. februar 2024 ca. kl. 13.20 bag Zleep Hotel på John F. Kennedys Plads 1 i Aalborg i forening og efter fælles aftale eller forståelse med Person 1, hvis sag behandles særskilt, ved anvendelse af vold og trussel om vold at have tvunget Forurettede 5, der er født Dato

(2009), til at overføre penge til dem, idet tiltalte lokkede Forurettede 5 til stedet under påskud af, at han kun skulle mødes med tiltalte, hvorefter Person 1 indfandt sig på stedet og trængte Forurettede 5 op i en krog, hvor han tildelte Forurettede 5 flere slag mod hovedet og spark mod kroppen samt hev Forurettede 5 i tøjet, hvorved de tvang Forurettede 5 til at overføre 50 kr. via mobilepay til Tlf nr. 1, som tilhørte tiltalte, alt imens tiltalte filmede hele episoden. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte, i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og 2, dømmes til forvaring, subsidiært straffes med fængsel i 12 år. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en mobiltelefon af mærket iPhone hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk.
  1. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold
  2. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold
  3. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 3 og 4, erkendt sig delvist skyldig i forhold 5 og og erkendt sig skyldig i forhold
  4. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold
  5. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 8, men gjort gældende, at straffelovens § 23, om medvirken skal citeres. Erstatningssøgende 1 har påstået, at tiltalte skal betale 355.873,56 kr. i erstatning og godtgørelse, heraf 105.900 kr. angående svie og smerte fra den
  6. marts 2024 indtil den
  7. december 2025 og 150.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens §
  8. side 4 Tiltalte har anerkendt pligten til at betale erstatning og godtgørelse og har også anerkendt kravet størrelsesmæssigt, dog kun svie og smerte til og med den
  9. juni 2025 og kun 125.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvars-lovens § 26 a. Erstatningssøgende 2 har påstået, at tiltalte skal betale 150.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Kravet påstås forrentet ef-ter erstatningsansvarslovens §
  10. Tiltalte har anerkendt pligten til at betale godtgørelse, men har kun anerkendt kravet størrelsesmæssigt for så vidt angår 100.000 kr. Vidne 1 har påstået, at tiltalte skal betale 66.550 kr. i godtgø-relse for svie og smerte i perioden fra den
  11. marts 2024 til og med den
  12. juni 2025 og 150.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens §
  13. Tiltalte har anerkendt pligten til at betale godtgørelse, men anført, at godtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26 a skal fastsættes til 125.000 kr. Erstatningssøgende 3 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godt-gørelse efter erstatningsansvarslovens §
  14. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Tiltalte har anerkendt kravet. Erstatningssøgende 4 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens §
  15. Tiltalte har anerkendt kravet. Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 60.000 kr. i godtgørelse efter erstatningsansvarslovens §
  16. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens §
  17. Tiltalte har bestridt kravet både for så vidt angår pligt og størrelse. Forurettede 4 har påstået, at tiltalte skal betale 40.000 kr. i godtgø-relse efter erstatningsansvarslovens §
  18. Kravet påstås forrentet efter erstatningsansvarslovens §
  19. Tiltalte har bestridt kravet både for så vidt angåpr pligt og størrelse. Forurettede 5 har påstået, at tiltalte skal betale 50 kr. i erstat-ning med procesrente. side 5 Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravet størrelsesmæs-sigt. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 2, Vidne 1, obducent Vidne 3, kriminaltekniker Vidne 4, sportekniker Vidne 5, retsgenetiker Vidne 6, Forurettede 3, Vidne 7 og Forurettede
  20. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han lærte Forurettede 1 at kende i sommerferien 2023 gennem en kammerat på Institution
  21. De blev ikke kærester med det samme, men efter et stykke tid, hen omkring august. Forurettede 1 var 12 år på det tidspunkt, og han selv var næsten lige fyldt 17 år. Til at starte med tænkte han ikke på aldersforskellen, men de snakkede da om det. Det var i sommerferien, hvor han blev introduceret for hende. Tiltaltes kammerat hav-de spurgt om de ikke skulle drikke, og det kunne de godt. Det var kammera-ten, der havde arrangeret, at de skulle mødes med Forurettede
  22. Tiltalte var lige flyt-tet til opholdsstedet og havde mistet sit arbejde. Derfor havde han mange tanker i hovedet og tænkte ikke umiddelbart over, om Forurettede 1 var kærestepo-tentiale. Tiltalte fik Forurettede 1's veninde Vidne 8's snapchat, og senere addede Forurettede 1 ham også. Forurettede 1 var kærester med en, der hedder Person 2, som han kender. Tiltalte mødte både Forurettede 1 og Vidne 8 den dag. Tiltalte havde lavet en aftale med Forurettede 1 om, at han skulle aflevere noget tøj til Person 2, der boede på et andet opholdssted, og som han skulle besøge på et senere tidspunkt. Forurettede 1 og tiltalte begyndte at snakke mere og mere sammen i august. Han hus-ker ikke, om han fik hendes alder at vide, da han mødte Forurettede 1 første gang. Det fandt han i hvert fald ud af et par dage senere, idet han spurgte sin kam-merat om det. Forurettede 1 og tiltalte blev kærester i starten eller midten af august. Til at starte med, snappede de bare sammen, da der altid dukkede noget op, når de aftalte at mødes. Når han skulle se Forurettede 1, så tog han bussen eller blev kørt af en af pædagogerne. Forurettede 1 og tiltalte havde ikke sex til at starte med, men det kom. Han tænkte ikke så meget over det i situationen, men når han snakkede med sin kamme-rater om det, så tænkte han over det. Han bedste ven Person 3's mening havde stor betydning for ham. Person 3 mente, at aldersforskellen var underordnet, så længe de holdt af hinanden. Hans andre kammerater var ligeglade. Tiltalte tænkte over aldersforskellen, og han tænkte også over, at når han blev 18 år, så skulle han flytte tilbage til By 5, så det var måske heller ikke så smart at indlede et forhold. Forurettede 1 var 13 år, da de første gang havde sex, så det må først være startet ef-ter den
  23. september. Han har tænkt over det de sidste par dage, for han side 6 husker, hvad de gjorde og hvornår. De snakkede nogle gange om, at hun var for ung til sex, men Forurettede 1 var med på det. Tiltalte ved ikke, om Forurettede 1 havde fortalt til sine forældre, at de havde sex. De brugte nogle gange kondom, men han ved ikke, om hun brugte p-piller. Det mener han ikke. Han ved ikke, hvorfor de ikke brugte kondom hver gang. Nogle gange strejfede tanken ham om, at Forurettede 1 måske kunne blive gravid. Han prøvede at trække sig ud, inden han kom. Hvis han var usikker på, om der kunne være sket noget, købte han en fortrydelsespille til Forurettede
  24. Det skete 4-5 gange, men det var nok ikke en holdbar løsning. Han begyndte at presse på, for at hun begyndte at tage p-pil-ler. Det var hans fejl, at han sagde, at han ikke vidste, om hun tog p-piller. Han ved ikke, hvor tit de havde sex om ugen. De sås et par gange om ugen. Han husker ikke præcist, hvornår de startede med at have sex. I perioden frem til
  25. marts sås de 1-2 gange om ugen, da han begyndte at køre maskiner hos sin kammerat Person
  26. Det startede han med omkring no-vember. Person 3 bor i By
  27. Inden han begyndte at hjælpe Person 3, så han Forurettede 1 et par gange om ugen, og efter var det i hvert fald én gang om ugen. Når ikke han så Forurettede 1 eller hjalp hos Person 3, så tog han hjem på op-holdsstedet for at vaske tøj. Han havde arbejde ved siden af frem til marts. Han og Forurettede 1 havde ikke sex, hver gang de sås, men måske hver anden eller tredje gang. Foreholdt bilag M-3-5-4-1, afhøringsrapport på side 1680, hvoraf fremgår "De havde normalt sex et par gange om ugen. De havde sex cirka hver an-den gang de så hinanden". har tiltalte forklaret, at det er meget muligt, at han har forklaret sådan. Han husker det ikke. Men det virker forkert, for det var ikke sådan, det var. Det skal nok passe, at de havde sex hver uge. Forholdet til Forurettede 1 var meget stille og roligt. Tiltalte har haft en dårlig barndom, og det var noget, som han også betroede Forurettede 1, og Forurettede 1 betroede også ham med ting. Deres forhold gik op og ned. De kunne skændes, hvis han f.eks var ude for længe. Han ved ikke, om hun var jaloux. Det kunne hun godt have grund til nogle gange. Der har ikke været pauser i deres forhold. Op til den
  28. marts 2024 var de ikke kærester. Det var lidt uoverskueligt, og Forurettede 1 valgte at gå fra ham. Han syntes, det var træls, og han var ked af det og frustreret. Forurettede 1 gik fra ham mandagen inden. Tiltalte skulle hjem til en kammerat. Forurettede 1 sendte en talebesked, hvor hun indtalte, at hun ikke ville være kærester længere. Tiltalte ringede til sin kammerat, fordi han havde en bil, så han kørte tiltalte hen til Forurettede
  29. De snakkede lidt sammen, men Forurettede 1 skulle til fodbold. Han husker ikke, om Forurettede 1 sagde, hvorfor de ikke skulle være kærester. Hun sagde ikke noget konkret. Tiltalte tænkte bare over, hvad han nu skulle give sig til. Han tror, at de gik fra hinanden, fordi de var begyndt at skændes oftere og oftere. Nogle gange sad de bare begge med te- side 7 lefonen og snakkede ikke med hinanden. Tiltalte mener ikke, at han har råbt ad Forurettede
  30. Hans temperament er blevet bedre, men det var tidligere voldsomt, og han kunne blive udadreagerende, hvilket skyldes forhold i hans barndom. Forurettede 1 mærkede ikke hans temperament. Forurettede 1 og tiltalte mødtes igen efter Forurettede 1's fodbold, hvor han fik sine ting. De tog efterfølgende hen i klubben. Tiltalte havde snakket med sin plejefar om, at han skulle hente ham. Forurettede 1 og tiltalte snappede sammen i den efterfølgende tid, da de stadig var venner. Der var lidt ændringer i deres samtale på snappen. Han husker ikke hvordan. De plejede at skrive sammen hver dag, men det ændrede sig lidt. Da de startede med at ses, boede han på Institution
  31. Han flyttede ud til Område 3 i Aalborg i januar
  32. Det var et sted, han kunne være, indtil han fik en lejlighed. Han kunne ikke være på opholdsstedet, idet de ikke mente, at han var et godt forbillede for de andre i forhold til, at han skulle have skubbet en pige derude. Tiltalte skulle selv stå for madlavning og anden husholdning, og det klarede han. Han havde på det tidspunkt et mis-brug af kokain, hash, skunk og nogle gange LSD. Han tog amfetamin for at holde sin ADHD nede. Han var ikke medicineret for ADHD og heller ikke udredt for det. Han havde fået at vide, at han ikke kunne blive udredt, før han blev 18 år. Når han tog det, så følte han, at han kunne klare alt. LSD tog han kun tre til fire gange, for han brød sig ikke om det. Han røg hash dagligt og allerede fra morgenstunden. Det kunne også være alkohol eller skunk. Indtil sommeren 2023 boede han hos sin plejefamilie, indtil han ved en episo-de blev udadreagerende overfor dem. Hans plejefamilie blev nødt til at under-rette kommunen, der ikke længere fandt det forsvarligt, at han blev hos dem. Han var glad for at være der, og han havde boet hos dem i ca. 10 år. Han tog allerede euforiserende stoffer, før han flyttede på Institution
  33. Han tog ikke euforiserende stoffer, før han tog hjem til Forurettede 1, men han kunne måske godt drik-ke en øl. Det var en principsag for ham, at han ikke skulle tage noget, når han skulle hjem til hende. Han tog flere stoffer, når han var sammen med andre. Han tog amfetaminen, for ellers kørte hans tanker, og han kunne heller ikke sove. Hvis han vidste, at han skulle sidde stille i en bus i et par timer, så var det en stressfaktor for ham, og han var nødt til at tage noget. Han tog ik-ke noget, når han var ude ved Person 3, for det ville Person 3's far ikke have. Han måtte dog godt drikke og ryge. Selv om tiltalte ikke boede hjemme hos plejefamilien, så var der stadig regler, som de ville have, at han fulgte, da de betalte nogle af hans udgifter. De holdt stadig lidt styr på ham, så han f.eks ikke sad oppe hele natten. Han tog ud til sin plejefamilie om mandagen, fordi han var lidt ked af det, og han ville helst ikke være alene. Han havde det lidt svært ved, at han skulle til at være alene. Han nævnte overfor sin plejefar, at Forurettede 1 var gået fra ham. De snakkede ikke mere om det. I perioden frem til lørdag var han hos Person 3, og der tog han ikke stoffer. Han kunne godt mærke det i kroppen, især om aftenen. Hans temperament var stille og roligt, for Person 3 og hans familie havde en god effekt på ham. Han havde stadig støtte fra sin plejefamilie, men det var under side 8 strikse tøjler, og Person 3 havde mere frie tøjler. Han ved godt, at de gjorde det for at hjælpe ham, men når han hyggede sig med kammeraterne, så valgte han at ignorere reglerne og måtte så tage konsekvenserne. Tiltalte havde et meget stille og roligt forhold til Forurettede 1's familie. Han husker ikke, hvornår han mødte dem første gang, men det var måske efter 3-3½ må-ned. Han ved ikke, hvornår forældrene fik at vide, at de så hinanden. Han havde fået at vide, at Forurettede 1 havde sagt til sine forældre, at han var 15 år. Han husker ikke, om det var en fra skolen eller ungdomshuset, der fortalte hendes forældre, at han faktisk var 17 år. Nogle gange var de også sammen med hendes forældre. De var typisk hjemme hos Forurettede 1, og oftest var forældrene hjemme. Han følte sig velkommen hos dem. Da han kom hjem fra Person 3 om lørdagen, mener han, at han røg noget hash. Han havde lidt kontakt med Forurettede 1 i ugens løb, men det var mindre end, da de var kærester. Tiltalte husker ikke, om han havde kontakt med Forurettede 1 om lørdagen før den
  34. marts
  35. Han var taget hjem til sin lejlighed i By
  36. Han me-ner, at han var alene i lejligheden, men husker det ikke. Han var i kontakt med Forurettede 1, og de havde aftalt, at de skulle mødes om søndagen. Han tror, det bare var for at være sammen som venner. Han ankom hjemme hos Forurettede 1 om-kring kl. 11.
  37. De talte om, hvad de hver især havde lavet i løbet af ugen, og om de skulle i ungdomshuset dagen efter. De talte også om deres forhold, men han husker ikke om hvad specifikt. Han husker, at de fandt ud af, at de måske skulle prøve at være kærester igen. Tiltalte mener, at han var der til omkring kl. 20.
  38. De ville snakke om det næste dag, for de ville ikke tage en konflikt på det tidspunkt. De brugte dagen på at se film og havde samleje. Han mener, at de kun havde samleje en enkelt gang. Det var på hemsen på Forurettede 1's værelse. Han mener ikke, at han fik udløsning. De brugte ikke præ-vention af nogen art. Han prøvede at undgå at få udløsning. Han tror ikke, at han fik det. De gik ikke i bad efter samlejet. De andre gange, hvor han ikke har fået udløsning i hende, så skete det nogen gange, at han fik udløsning alligevel, men så skete det ikke ud over hende i stedet for. Det kunne godt være sket i hånden. Han husker ikke, hvad de lavede efterfølgende, men måske de så film og TikTok. Han snakkede ikke med Forurettede 1's familie om, at de ikke læn-gere var kærester. Tiltalte mener, at han havde en lilla hoodie på og måske hvide Airforce sko den dag. Bukserne var vist de samme, som han havde på dagen efter. Han husker ikke, om han skiftede boxershorts eller t-shirts dagen efter. Det var meget normalt, at han brugte det samme tøj flere dage i træk. Han skifter som regel underbukser hver dag, men han husker ikke, om han havde de samme underbukser på dagen efter. Han mener, at Forurettede 1 havde joggingbuk-ser på, og resten var også afslappet tøj. Han husker ikke, hvad Forurettede 1 havde på dagen efter. Han husker heller ikke, om det var nogle mørke bukser, hun havde på om søndagen. Forurettede 1 havde vist hans Armani t-shirt på. Han havde nok ikke fået det hele med hjem ugen før. T-shirten havde hun på dagen ef-ter, da hun kom fra fodbold. side 9 Da de skiltes om søndagen til aften, var stemningen fin. Han spurgte forsig-tigt ind til deres forhold. Forurettede 1 sagde vist, at de ikke var kærester, men at der var et eller andet. Han tænkte, at der var en chance, men hans tanker blev hurtigt skudt ned, for han vidste, at han skulle flytte. Han talte med Person 3 i bussen, og Person 3 sagde, at hvis han havde problem med at finde et sted at være, så kunne han få et værelse hos hans far. Foreholdt bilag R-3-16-1, retsbog fra grundlovsforhøret på side 2416,
  39. af-snit, hvoraf fremgår: "... Da de skulle til at gå, spurgte han Forurettede 1, hvad de var. Hun svarede, at de bare var en flirt. Han spurgte, hvad fanden flirt indebar. Det vidste Forurettede 1 ik-ke..." Det er rigtigt, at hun bare kaldte dem en flirt. Det gav ham et lille håb, men det blev skudt ned igen. Det passede ham faktisk fint, hvis forholdet gik for-bi, for så kunne han flytte ud til Person 3 og passe sin uddannelse. Der var me-re, der talte for, at han skulle flytte. Han husker ikke, om det var de ord, han sagde, men han var nok irriteret over, at hun ikke kunne tage stilling til det. De havde talt om at tage i ungdomsklubben dagen efter, hvor han tænkte, at de skulle tale om deres forhold. Da han kom hjem senere den aften, lavede han noget mad. Han havde spist hos Forurettede 1, så det var bare en snack. Han så lidt Netflix. Han tog ikke et bad, og der skete ikke mere den aften. Dagen ef-ter kom hans kontaktperson, Person 4 omkring kl. 9 eller
  40. Hun kom på fa-ste tidspunkter. Han sov, indtil hun kom. Han husker ikke, hvad for noget tøj han tog på, men det var det samme som dagen før. Person 4 var der i en times tid eller to. De fik vasket og handlet ind. Hun var der for at skabe noget struktur, for det havde han behov for. Han husker ikke, om der var noget tøj fra dagen før, der røg med i vask. Hans jeans røg i hvert fald ikke med og det samme med hans hoodie. Han er okay sikker på, at han havde de samme bukser og hoodie på dagen før. Han fortalte Person 4, at Forurettede 1 og ham var gå-et fra hinanden. Da Person 4 var gået, lå han bare i sengen, men ringede så til sin kammerat Person 5 for at høre, om ikke de skulle mødes i By
  41. Han var ikke i bad, inden han mødtes med Person
  42. Tiltalte har mange videoer af sig selv i badet. Det er en intern joke imellem ham og en Person 3, at de opta-ger sig selv syngende i badet. Foreholdt bilag M-3-12-3-7, fotorapport på side 1874 -
  43. Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke mindes at have optaget videoer den pågældende dag i badet, men han kan ikke udelukke det. Han husker ikke, om han gemte nogle videoer, og han husker heller ikke, om han var i bad. Billederne siger ham ikke noget. side 10 I forhold til anklagerens afspilning af videosekvens af tiltalte i bad har tiltalte forklaret, at videoen ikke siger ham noget. Det kan godt være fra den dag, men det kan også godt være en anden dag. Han mindes ikke, at videoen var fra den dag, men det er meget muligt. Han mødtes med sin kammerat Person 5 fra opholdsstedet. De mødtes tæt ved Netto i By
  44. De mødtes i By 1 og spiste frokost sammen. De tog til By 1, da han skulle i ung-domsklubben om aftenen. Tiltalte drak ikke den dag. Han mødtes med Person 5 omkring ved 14-tiden. Person 5 skulle hjem til opholdsstedet ved 16-tiden og ikke med i ungdomsklubben. Klubben åbnede vist ved 18-tiden. Da Person 5 skulle hjem, mødte de to andre kammerater, Forurettede 3 og Person 6, ved bus-stoppestedet. Forurettede 3 skulle hjem, og tiltalte og Person 6 tog ned i idrætshal-len, og efterfølgende gik de hen til klubben. Han havde lidt kontakt med Forurettede 1 i løbet af dagen. De skrev sammen, og på et tidspunkt tog han hjem til Forurettede
  45. Det var da, han var sammen med Person
  46. Person 5 var ikke med inde hos Forurettede 1, han stod udenfor. Tiltalte og Forurettede 1 havde haft en kontrovers. Han husker ikke, hvad der var i vejen, men han blev lidt sur. Det omhandlede et eller andet, som han havde skrevet til hende. Han synes bare, at det skulle være forbi, så han ville hente sine ting. De talte sammen og fik den parkeret igen. Der blev ikke lavet en aftale om deres forhold. Vidne 8 og Forurettede 1's mor var til stede derhjemme. Han sad og snakkede med Forurettede 1 inde på værelset. Tiltalte gik ud til Person
  47. Han havde igen kontakt med Forurettede 1, inden hun skulle til fodbold. Tiltalte var blevet added af en pige på Facebook. Han mødte tilfældigvis Forurettede 1, da ham og Person 5 var på vej til bussen. Her spurgte han Forurettede 1, om han skulle tilføje pigen på Facebook. Det skulle han ikke have gjort. Foreholdt bilag R-3-16-1, retsbog fra grundlovsforhøret på side 2416, hvoraf fremgår: "... De skrev sammen i løbet af mandag, mens Forurettede 1 var i skole. De skrev også godmorgen, som de plejer. Han tog til By 1 omkring kl. 14.40 for at mødes med en kammerat, der hedder Person
  48. De hyggede sig og røg smø-ger og fik lidt at spise og drikke. De gik ned mod skolen, mens han skrev med Forurettede 1 over snapchat. Forurettede 1 blev sur over, at han spurgte, om han bare var en trøstepude. Hun skrev tilbage, at de skulle leve hver deres liv. Det var sådan, Forurettede 1 altid gjorde, når de diskuterede. Han synes, det var noget barnepis..." Hertil har tiltalte forklaret, at han sagde det med barnepis for at få en reakti-on fra Forurettede
  49. Han var mere forvirret end sur på hende. Han var frustreret over, at de ikke kunne finde ud af, hvor de stod, og at han ikke kunne få en konklusion fra hende. Det var ikke normalt, at de spurgte hinanden om lov til at adde nogen på Facebook, men han vidste, at Forurettede 1 ikke kunne lide pigen. Næste gang tiltalte så Forurettede 1 var i klubben. Han havde pufbars på sig, og det side 11 måtte man ikke have i klubben. Han og Person 7 gik væk derfra, og de mødte Forurettede 1, da hun kom fra fodbold. Vidne 8 var med Forurettede
  50. De var på vej til ung-domshuset. De var kun i ungdomshuset i 30 minutter, og så fulgte tiltalte og Person 7 dem hjem. Forurettede 1 skulle skifte tøj. De talte sammen, men han blev ikke klogere på, hvor de stod henne. Tiltalte og Person 7 kørte en tur og kom tilbage til ungdomsklubben. Han så Forurettede 1 igen, da hun kom tilbage til ungdomsklub-ben. Forurettede 1 havde Armani t-shirten på, som hun også havde dagen før og cowboybukser. De talte kort sammen, og tiltalte luftede kort ideen om, at han skulle flytte ud til Person
  51. Han husker ikke, om han sagde til hende, at han ville have en afklaring på deres forhold. Tiltalte gik udenfor, fordi han skulle tale med sin plejefar. Han skulle vide, hvornår de ville holde fødselsdag for ham. Hans plejefar foreslog, at de hentede ham om onsdagen, hvor de skulle i en tur i Ikea, og så kunne han sove hos dem. Det havde tiltalte ikke lyst til, og han ville bare vide, hvornår han skulle komme ud til dem om torsdagen, hvis der kom gæster. De begyndte at diskutere. Plejefaren begyndte at snakke om, hvordan tiltalte skulle bruge si-ne penge, og det gad han ikke høre på. Tiltalte blev sur, da han var træt af al den kontrol, og at plejefaren ville bestemme. Plejefaren kunne godt tage kneb i brug, når han skulle overtale ham til det, som han syntes var bedst. Tiltalte ville selv bestemme, hvad der skulle ske til hans fødselsdag. Han talte med plejefaren, imens han stod udenfor ungdomsklubben. Tiltalte afsluttede sam-talen. Plejefaren ringede op igen, og tiltalte blev sur. Tiltalte skulle betale for noget benzin til en kammerats knallert, og der havde han nævnt ét beløb til sin plejefar, der hjalp med at styre økonomien, og nu var det et andet beløb. Det blev plejefaren sur over. Tiltalte blev mere og mere sur, og i arrigskab kastede han telefonen fra sig. De plejer at kunne tale sammen, så det var ikke normalt, at han blev så sur, men nogle gange skulle han snakke med store bogstaver overfor sin plejefar. Det kan godt være, at de sætter reglerne op for at beskytte ham, men han følte sig presset også med hensyn til flytning og uddannelse, og det var nok grunden til, at han reagerede på den måde. Tele-fonen røg vist nok ind i noget buskads. Da han talte med plejefaren anden gang, gik han et par meter foran Person 7, Vidne 8 og Forurettede
  52. De så, da tiltalte smed telefonen. Tiltalte gik derfra i rask tempo. Forurettede 1 sagde til ham, at han ikke skulle smadre flere telefoner, for ellers kunne han ikke komme i kontakt med omverdenen. Nogle gange lader han vreden gå ud over telefonen, så det har han gjort flere gange før. Da Forurettede 1 sagde det til ham, afviste han det til at starte med, men så kølede han ned igen og tænkte, at det var dumt. Forurettede 1 gav ham telefonen, og han tog imod den. De gik op mod Netto, hvor han og Forurettede 1 talte om det hele, herunder ham og hende, og hvad de skulle gøre for at komme videre. Forurettede 1 vidste ikke, hvor-dan de kom videre, og det stressede ham. Han kan godt lidt at have faste rammer. Han kunne godt mærke, at han blev mere og mere irritabel og tænk-te, at hun måtte da kunne mærke et eller andet. De hævede stemmerne over-for hinanden. Forurettede 1 råbte ikke så højt som ham, men han følte også bare, at hans verden faldt sammen. Hvis han f.eks. havde en kontrovers med sin ple- side 12 jefar, og han så trak sig, og plejefaren blev ved, så kunne han ikke overskue det, og ville bare væk. Han vil bare væk fra situationen eller ud, hvis han fø-ler sig alt for presset. I situationen kan man godt sige, at det var ham selv, der blev ved med at presse Forurettede
  53. Han husker ikke, hvad der blev råbt, men det handlede lidt om, at han ville have sine ting, og så måtte de "bare lukke den", men det ville Forurettede 1 heller ikke. Han havde svært ved at finde ud af, hvad hun ville. De stod på det tidspunkt for enden af Netto. De andre var vist gået tilbage til ungdomshuset, så det var kun ham og Forurettede 1, der var tilbage. De gik over mod fjernvarmeværket. Han ved ikke, hvorfor de gik den vej. Der var mange veje hen til ungdomshuset. Foreholdt bilag B-1-11-1-1, rids på side 166, har tiltalte forklaret, at han stod på siden af Netto ved noget parkering. Tiltalte begyndte at gå mod busstoppestedet, da han ville væk, men gik tilbage til Forurettede 1, som var henne i nærhe-den af fjernvarmeværket. Foreholdt samme bilag på side 167, har tiltalte forklaret, at han gik tilbage til Forurettede 1 ved vejen henne ved fjernvarmeværket. Foreholdt bilag R-3-16-1, retsbog fra grundlovsforhøret på side 2417 og 2418, hvoraf fremgår: "... De gik efter de andre op mod Netto. De gik forbi de andre, mens de snakkede. De var faldet ned igen og havde en efterfølgende en rolig snak. Sigtede og Forurettede 1 gik bag Tøjeskperten for at snakke alene. De begyndte at diskutere igen, fordi Forurettede 1 var i tvivl om dem. Han ville have et svar af hende, men det kunne hun ikke give. Forurettede 1 ville have, at de skulle gå, mens de snakkede. De gik ned mod fjernvarmeværket. Stemningen var ikke god. Han råbte ad hende, og hun råbte tilbage. Han kan ikke huske, hvad de råbte, fordi hans hjerne slog lidt fra. På et tidspunkt gik han henimod Forurettede 1, men hun fjernede sig fra ham. Sigtede spurgte Forurettede 1, om hun var bange for ham, og hun svarede nej. Hun ryk-kede sig væk fra ham hver gang, han gik frem mod hende. Han forlod stedet, men løb så tilbage igen..." Han husker ikke, om hun gik væk fra ham, når han nærmede sig. Han tænkte, at han nok burde gå sin vej, for han kunne mærke, at der nok ellers ville ske noget dumt. Forurettede 1 havde ikke set den side af ham før. Når han får en kortslutning i hjernen, så tænker han ikke rationelt, og har ikke kontrol over sin krop på nogen måde. Han har prøvet det én gang før mod sin plejefar. Han kunne mærke, at han var på derud. Det var grunden til, at han i første om-gang gik derfra, men han var nødt til at gå tilbage. Han tror, at kortslutnin-gen og hjernen ikke ville give slip. Han kunne ikke stoppe det. Foreholdt videre fra samme bilag, hvoraf fremgår: side 13 "... Han ved ikke, hvad der skete, om han kom løbende. Forurettede 1 gik bag om Fjern-varmeværket. Han ved ikke, om han pressede hende derom. Han skubbede hende ikke derom. Forurettede 1 syntes ikke, der var noget at snakke om De snakke-de ca. 10 minutter..." De kom hen bag fjernvarmeværket, men der var som sådan ikke nogen, der tog initiativ til at gå derom, men Forurettede 1 gik foran. Han ved ikke, hvorfor hun gik derom. De har ikke været der før. De gik hen på siden af det lille hus ved fjernvarmeværket. Foreholdt bilag M-3-5-1, afhøringsrapport på side 1638, hvoraf fremgår: "... De gik fra bagsiden af Netto over på forsiden, hvor sigtede med skub og pres ville have Forurettede 1 med over på bagsiden af kraftværket, som lå lige over for Netto. Sigtede ville blot tale noget mere med Forurettede 1 om de ikke kunne prøve igen. De råbte og skreg af hinanden Forurettede 1 lovede, at gå med sigtede over på bagsiden af kraftværket, hvis han stoppede med at skubbe og presse hende. "jeg går også truende hen mod hende og så går hun"..." Det er meget muligt, at han havde forklaret sådan, men han holder sig til sin forklaring fra grundlovsforhøret. Han kom hen imod hende, så måske hun har været bange, og det er måske derfor, at hun gik bagom fjernvarmeværket. Det er muligt, at det var ham, der ved sin fysiske ageren viste, at de skulle om bag fjernvarmeværket. Han mindes ikke, at han skubbede hende. Han kender sig selv godt nok til at vide, at han nok har virket aggressiv og truen-de. Forurettede 1 havde ikke set den side før, så hun kunne godt have været bange for ham. Foreholdt bilag R-3-16-1 på side 2418, hvoraf fremgår: "... Sigtede sagde til Forurettede 1, at hun skulle tage den t-shirt af, hun havde på, fordi det var hans, og han ville have den tilbage, nu hvor de ikke skulle være kæ-rester. Forurettede 1 tog sig jakke og t-shirten af og gav sigtede t-shirten tilbage. Han sagde, at hun skulle tage t-shirten på, og så kunne de gå hjem og finde alle ting, og han kunne få dem med sig..." Tiltalte skulle have t-shirten, for han ville have sine ting, så han kunne kom-me væk. Forurettede 1 havde også andre trøjer af hans. Forurettede 1 havde ikke nogen lang-ærmet på. Indenunder t-shirten havde hun sin BH, men han ved ikke, om der også var en top. Han sagde, at hun skulle tage t-shirten på igen. Han var her begyndt at falde lidt ned igen. side 14 Han husker kun små brikker. Det er som om, hans hjerne har fortrængt det. Det er også fordi, han ikke var sig selv, og derfor har det ikke lagt sig på hukommelsen. Foreholdt videre fra samme bilag, hvoraf fremgår: "... Forurettede 1 fik sagt noget om sigtedes barndom, og så slog det klik for ham ..." Forurettede 1 sagde noget om tiltaltes far, og det ramte ham, og hans lunte var meget kort i forvejen. Han ved ikke, hvorfor hun sagde det, men det var ikke noget, som han ville lave sjov med. Han ved ikke, om Forurettede 1 sagde det for at lave sjov. Da hun sagde det, røg tændingen, og han var ude af sin krop. Han kun-ne slet ikke mærke sig selv. Det sortnede bare. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Sigtede tog fat om Forurettede 1's hals med sin højre hånd og klemte til. Han pressede ikke hårdt til. De stod bag fjernvarmeværket. Sigtede stod foran Forurettede 1, mens hun havde ryggen mod muren. Sigtede klemte til og bad hende gentage, det hun havde sagt. Han tror, det gjorde ondt på hende, men hun kunne stadig snakke. Forurettede 1 gentog det, hun havde sagt, og så fældede han hende, så hun kom ned på jorden og ligge..." Det står uklart, hvordan han havde fat om halsen. Han husker det ikke. Det hele står så uklart, og han ville ikke kunne komme med noget konkret svar. Til grundlovsforhøret var det nemmere at huske, for der var det lige sket. Han bad Forurettede 1 om at sige det igen nok for at få en bekræftelse på det. Han ved ikke, hvor hårdt han havde fat. Da Forurettede 1 kom ned at ligge, var det på ryggen. Han husker ikke, hvor langt væk fra væggen hun lå. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Han tog fat med begge hænder om Forurettede 1's hals og sad ovenpå hende med et knæ på hendes brystkasse. Sigtede gled lidt rundt, fordi Forurettede 1 sprællede. Han slog hende i hovedet med højre hånd. Vist nok med knytnæve. Han slog mod den venstre side af Forurettede 1's hoved. Han slog nok ti gange. Han holdt sta-dig fast i Forurettede 1's hals med venstre hånd. Han holdt hårdt nok til, at hun ikke kunne trække vejret. Bagefter tog han igen fat ed højre hånd om Forurettede 1's hals. Han tænkte ikke. Han ved ikke, hvorfor han tog fat om halsen på hende. Det var ikke hans mening at kvæle hende..." Tiltalte husker ikke, hvordan han havde fat om halsen på Forurettede
  54. Det er mu-ligt, at han havde fat om halsen med begge hænder. Han husker ikke, hvor side 15 hans ene ben var henne, da han holdt det andet ben på hendes brystkasse. Han husker ikke, om han slog hende med knytnæveslag andre steder på kroppen, og han ved heller ikke, om hun kom til at bløde af det. Han ved ik-ke, hvad meningen var med det. Hun skulle ikke dø. Han kender til den side af sig selv, men han er aldrig kommet frem til, hvorfor der antændes sådan noget inde i ham. Det var ikke hans hensigt, at hun skulle dø, men det slog klik, og han kunne ikke stoppe. Den side af ham tænker ikke over konsek-venserne. Det er ikke en side, der kommer ud hver dag, men han har søgt hjælp og ønsker at få svar på, hvorfor det sker. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Forholdt afhørringsrapport af dags dato kl. 01.00, den samlede fil side 254, hvor der er anført: "... Sigtede satte sig med sit knæ presset mod Forurettede 1's bryst så hun blev holdt ne-de, og sigtede tog med begge hænder hårdt fat om Forurettede 1´s hals, hvor han klemte kraftig til. Det var for at kvæle hende, og hvor lang tid han holdt fast vidste han ikke. ..." forklarede sigtede, at han godt kan have sagt til politet, at han holdt fast om Forurettede 1's hals for at kvæle hende. Han var træt, da han blev afhørt. Han ved virkelig ikke, hvorfor han gjorde det. Det var ikke for at kvæle hende. Det kan godt være, at han har fortalt politiet, at han slog kraftigt, men det var ikke alt, hvad han kunne. Forurettede 1's hjerte bankede stadig, da han slog hen-de. Han ved ikke, om hun var ved bevidsthed..." Han husker det ikke, men han vidste, at hans handling ville føre hen til, at Forurettede 1 ville dø. Der er to sider af ham. Han har en side, hvor han tænker ratio-nelt, men når det er den anden side af ham, så går det galt. Han kunne jo se, hvor det ville føre hen, hvis han havde tænkt rationelt. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... På et tidspunkt gik det op for sigtede, hvad han havde gang i. Han tænkte, hvad er det for noget. Han rejste sig op og gik væk. Så blev han sur på hen-de igen og gik tilbage og kiggede på hende. Hende hjerte slog ikke længere på det tidspunkt. Det ved han, fordi han mærkede på hendes puls. Hans hjerne slog klik, mens han så på hende. Han tænkte, at han lige så godt kun-ne få det ud af verden..." Adspurgt hvorfor han ikke bare gik væk, har tiltalte forklaret, at det gik op for ham, at det var en "stor, stor lortesituation". Han vidste ikke, hvad han side 16 skulle gøre. Han gik omkring 50 meter, hen til det sted, hvor hans telefon lå. Han havde ikke lagt telefonen for, at andre ikke kunne finde ham. Han lagde telefonen fra sig, da han gik fra hende på fjernvarmeværket. Det var ikke for, at han ikke ville kunne spores. Det var fordi, han ikke magtede sin plejefar. Han tog bare sit buskort for at forsvinde. Det var, da han gik fra fjernvarme-værket hen mod busstoppestedet. Foreholdt bilag B-1-11-1-1, oversigtskort på side
  55. Han lagde sin telefon ved højre hjørne, hvor der står materielopbevaring. Han gik hen foran bygningen for at hente sin telefon. Han husker ikke, om han ringede til en, men det mindes han, for han ville tales ned. På det tidspunkt troede han ikke, at Forurettede 1 var i live. Tiltalte husker ikke, om han mærkede på Forurettede 1, om hun havde puls. Da han havde fundet sin telefon, mindes han, at han ringede til sin kammerat, Person 5, for han har en god indvirkning på ham. Person 5 tog ikke telefonen, så han tænkte, hvad han nu skulle gøre. Han så en brosten 5 meter fra telefonen. Han tog stenen og gik tilbage til Forurettede
  56. Han vidste ikke, hvad han skulle bruge stenen til, men han var ikke et rart sted, og han var ikke sig selv. Han gik tilbage til Forurettede 1 ad samme vej, som han forlod hende. Forurettede 1 lå på samme måde, som da han gik derfra. Det var mørkt, og han så ikke, om der var blod på hende. Han troede, at hun var død. Han lod stenen falde ned på Forurettede
  57. Han gav bare slip på den. Han ved ikke, hvorfra han gav slip, eller om der var vinkel på. Han mindes, at han holdt den hen over hendes hoved og gav slip. Han husker ikke, hvor mange gange han gjor-de det. Han ved ikke, hvor tung stenen var, måske omkring 4-5 kilo. Foreholdt bilag R-3-16-1, retsbog fra grundlovsforhøret på side 2419, hvoraf fremgår: "... Han tænkte, at Forurettede 1 aldrig ville blive normal igen. Sigtede hørte Forurettede 1 ho-ste, og så tænkte han "fuck". Han tænkte, at Forurettede 1 nok lå og led. Han var samtidig bange for, at der var nogen, der ville høre hende hoste, og dermed opdage ham. Sigtede sparkede Forurettede 1 fire gange omkring halsen. Det var en mellemting mellem spark og tramp. Det var ikke meningen, hun skulle dø af det. Efter sparkede kunne han ikke høre Forurettede 1 mere..." Han trampede omkring 4 gange. Han ved ikke, om det var 6 gange. Det var ligesom, hvis man skulle kickstarte en scooter. Han hverken husker, at han trampede eller sparkede hende på halsen. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Sigtede gik væk fra Forurettede 1 for at hente sin telefon ca. 50 meter derfra. På vej derfra så han en murbrok, som han tog og gik tilbage til Forurettede 1 med. Han ved ikke, hvorfor han gik tilbage. Han kastede murbrokken i Forurettede 1's hoved. side 17 Han stod nærmest lige over hende, da han kastede. Han ramte Forurettede 1 i hove-det. Han har ikke forklaret til politiet, at han hakkede Forurettede 1 i hovedet med murstenen. Det var mere et kast med den ned mod Forurettede 1's hoved. Han ved ik-ke, hvorfor han kastede med murstenen mod Forurettede 1's hoved. Det var ikke for at være sikker på, at hun var død. Han kastede med murstenen 2-3 gange. Der var ikke liv i Forurettede 1 på det tidspunkt..." hertil har tiltalte forklaret, at han mener, at han droppede stenen, men det er muligt, at han lagde kraft i. Foreholdt bilag M-3-5-1-1, afhøringsrapport på side 1653, hvoraf fremgår: "... Tiltalte: så giver jeg hende et par slag i hovedet, og så ja det, og så, jeg ved ikke om det var en murbrok eller hvad fanden det var eller andet stenværk, eller i hvert fald, som jeg bare høvler til, og hakker ned i hovedet på hende..." Han husker ikke, hvordan det skete. Han husker ikke, om han droppede eller kastede stenen. Han var forvirret, da det var midt om natten, at han blev af-hørt. Han hakkede hende ikke med stenen. Han sagde også i grundlovsforhø-ret, at det var en fejl, det han havde sagt til politiet. Foreholdt bilag R-3-16-1, retsbog fra grundlovsforhøret på side 2419, hvoraf fremgår: "... Sigtede smed sin hoodie og sin hue, fordi det var smurt ind i blod, og så tog han Forurettede 1's telefon, som han slukkede. Han gik derefter fra stedet, mens han så, at han havde meget blod på sine hænder. Han gik op mod hallen og mødte Vidne
  58. Forurettede 4 spurgte om, han havde set Forurettede
  59. Han svarede ne, men sagde, at han havde Forurettede 1's telefon. Sigtede vaskede sine hænder og rin-gede til Vidne 8, som han mødtes med ved Netto..." Han husker, at han mødtes med Vidne
  60. Han fulgte Vidne 8 hjem. Han var også i Netto. Da han var inde for at vaske hænder, tissede han også. Han ved ikke, om han tissede først eller vaskede hænder først, men han mener, at han tissede først. I Netto købte han en energidrik, en pakke snus og en cola. Han trængte til noget energi og tænkte, at han skulle få styr på sig selv. Han køb-te en cola, som han ville hælde ud over Forurettede
  61. Han talte med Vidne 8 om, hvor Forurettede 1 var. Tiltalte sagde ikke til hende, at hun lå oppe ved fjernvarmeværket. Det var vist Vidne 8, der ringede til Forurettede 1's mor. Efter han havde væ-ret i Netto, gik de hver til sit. Han gik tilbage til Forurettede 1 og hældte colaen ud over hende. Hun havde en top og jakke på. Hun havde ikke bukser på. Han havde ikke samleje med hende på noget tidspunkt. Han tænkte ikke, så han ville tage bukserne af hende, for at tørre blod af sig selv. Han husker ikke, om der var knapper i bukserne. Tiltalte havde en hoodie på, men den smed han langs hegnet. Han tænkte ik- side 18 ke, at det var mest smart at tørre blodet af med den. Han tænkte heller ikke over, at det var krænkende for hende at ligge uden bukser på. Han tørrede blod af sine hænder og sko. Han tror, at han på det tidspunkt havde taget ho-odien af. Han husker ikke, hvornår han tog hoodien af. Han ved ikke, hvor-for det ikke var mest nærliggende at bruge hoodien. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Sigtede gik tilbage til Forurettede 1 og blev forskrækket over, at der var meget blod. Han forsøgte at tage jakken af Forurettede 1 for at tørre hende for blod. Det virkede ikke, så han tog buskerne af hende. Hendes underbukser røg af sammen med bukserne. Han kunne heller komme til at tørre Forurettede 1 ordentlig af med buk-serne. Han forsøgte at tørre Forurettede 1 af på maven og på halsen. Han kunne ik-ke holde ud, at der var alt det blod..." Han husker ikke, om han tog bukserne af hende, før han var i Netto. Foreholdt bilag M-3-5-1-1, afhøringsrapport på side 1654, hvoraf fremgår: "... Tiltalte: så går jeg i ekstra meget panik, da jeg så alt det blod, jeg tænker altså, at det skal tages af på en eller anden måde, og jeg havde noget på min hod-die, den gad jeg ikke rigtig ødelægge, men det var den så det var ikke rig-tig,,. Cole blod Så vælge jeg at tage hendes bukser af hende, og tørre det værste væk, men det var ... Så går jeg faktisk fra hende, og så går jeg op i hallen, fordi jeg skulle tisse og vaske hænder fordi jeg havde alt det skide blod på mig..." hertil har tiltalte forklaret, at han ikke husker det. Foreholdt bilag M-3-5-4-1, afhøringsrapport på side 1690 og side 1695, hvoraf fremgår: "... Forespurgt hvornår han tog Forurettede 1's bukser af, sagde afhørte: "Det ved jeg sgú ikke...sidst....det er noget af det sidste, så meget ved jeg?. Han tog bukserne af, fordi der var meget blod og hans hænder var smurt ind i blod. Han ville tørre Forurettede 1 i ansigtet og sine hænder. Foreholdt at han tidligere havde forklaret, at han kom tilbage til Forurettede 1 efter hun var død, og her så, at hun ikke så særlig pæn ud i ansigtet. Hertil sagde afhørte: "Jo jeg tog dem af, for at tørre blod af og fordi mine hænder var smurt ind i blod og mit tøj også var". Han prøvede først med hendes jakke, men da det ikke lykkedes tog han hendes bukser af. Han tørrede Forurettede 1 på maven. Forespurgt om Forurettede 1 var død, da han trak bukserne af hende, be-kræftede afhørte dette. Han havde svært ved at se på alt blodet. Det med side 19 stenen m.m. var allerede sket, da han trak bukserne af Forurettede 1 ... Tiltalte: Inden jeg går fra hende Person 8: Fra starten af ? Tiltalte: Ja, som noget af det sidste... ..." Hertil har tiltalte forklaret, at det ikke står ham klart. Han vil ikke hænges op på noget, hvis ikke der er rigtigt. Han ved ikke, hvordan der kunne være blodstænk på Forurettede 1's ben. Foreholdt videre i samme bilag på side 1700, hvoraf fremgår: "... Afhørte bekræftede, at han trak bukserne af Forurettede 1, efter han havde slået hende med stenen. Han tørrede hende med bukserne. Forurettede 1 havde således bukser på, da han slog hende. Han er foreholdt, at der ved obduktionen var fundet blodstænk på Forurettede 1's ben, og de var i retningen oppe fra og ned. Han er forevist foto fra obduktionen hvor blodstænkene ses. (bilag C-2-6-1-1 foto 3). Det fremviste foto er vedlagt rapporten. Endvidere oplyst om, at kriminalteknikere havde under-søgt Forurettede 1's bukser og herunder var der ikke fundet blodstænk på dem. Hertil oplyste afhørte: "Jeg havde ikke taget dem af inden". Han er oplyst om, at der i den kriminaltekniske erklæring (bilag B-1-11-1) er oplyst flg.: "Der sås blodstænk på hendes bug og primært på højre ben". Hertil oplyste afhørte: "Jeg kan ikke huske det, jeg mener i hvert fald ikke, jeg havde taget dem af inden"..." Hertil har tiltalte forklaret, at han var kommet i tvivl. Om rækkefølgen er forkert, eller om han husker forkert. Foreholdt videre i samme bilag på side 1701, hvoraf fremgår: "... Tiltalte: Det er det jeg siger, jeg bliver i tvivl, om jeg tog bukserne af hende, inden jeg kastede med stenen på hende eller efter, det står uklart for mig Person 8: Okay, men hvorfor skulle du så tage bukserne af hende, hvis det var for at tørre blod væk, der er vel ikke noget blod, inden du har gjort det med ste-nen? ... Tiltalte: Det er det jeg siger, jeg kan ikke huske om jeg tog de bukser af hende, inden jeg kastede sten på hende eller ej?.. det står uklart for mig, men jeg mener jeg tog dem af, altså efter jeg kastede sten på hende ..." Tiltalte kan ikke nærmere sige noget om, hvornår han tog bukserne af hende. Han kan ikke sige, om han havde sat tingene forkert sammen. Han ved ikke, side 20 hvorfor han skulle have taget dem af tidligere. Han havde ikke sex med hen-de. Han husker, at han hældte cola ud over hendes mave og ben. Han be-gyndte at tænke mange tanker herunder, om han skulle stikke af, da det gik op for ham, at han ikke kunne fixe tingene igen. Han ville ringe til sin plejefar for at få hjælp til at melde sig selv. Han hældte ikke cola ud over hende for at slette sporene fra sæd. Han gik efterfølgende rundt sammen med Vidne 8 for at finde Forurettede
  62. Han sagde ikke noget til Vidne
  63. Han ved ikke, hvorfor han ikke stak af, men han kom til sig selv igen og vidste godt, at han ikke kunne stikke af fra det. Tiltalte husker ikke, om han havde sagt noget til sin plejefar, der kunne gøre ham bekymret. Han husker ikke, hvordan de fandt Forurettede
  64. Han mener, at Forurettede 1's mor og stedfar kom til stedet. Han havde lidt kontakt med dem. Han hus-ker ikke, at det var ham, der førte dem op til Forurettede
  65. Det var Vidne 8, der fandt Forurettede
  66. Han mindes, at hun skreg. De løb op til Forurettede 1's mor og stedfar. Han fulgte Vidne 8 hjem og ringede herefter til sin plejefar. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det ikke siger ham noget, at underbukserne røg af sammen med bukserne. Der var ikke noget formål med at tage underbukserne af. Han ved ikke, om det giver mening, at de røg af sammen med bukserne. Han ville tørre blod af både sig selv og Forurettede
  67. Tiltalte husker, at han tog halsgreb på Forurettede 1, og at der blev lidt tumult. Han husker ikke, hvordan halsgrebet var. Han mindes, at måden han sparkede el-ler trampede på Forurettede 1, var ligesom at kickstarte en scooter. Han er rimelig sikker på, at han gjorde det mere end én gang. Tiltalte havde ikke sagt til Forurettede 1, at de skulle hen til fjernvarmeværket. Han mindes, at Forurettede 1 selv gik derhen. Det var da, at han havde et truende krops-sprog. Han ved ikke, hvad formålet med at gå derhen var. De ting, som Forurettede 1 sagde om tiltaltes far, drejede sig om hans biologiske far. Det var ting, som han havde sagt til hende i fortrolighed. Han ved ikke, om hun sagde det for at være flink eller ond mod ham. Han husker ikke, om det var de samme buk-ser, Forurettede 1 havde på som dagen før. Tiltalte husker ikke, om det var skolen eller ungdomshuset, der fortalte til Forurettede 1's forældre, at han var 17 år. Han følte, at han stadig havde en god rela-tion til forældrene herefter. Forurettede 1 havde mødt tiltaltes plejefar. Adspurgt af retsformanden har tiltalte forklaret, at han kender Adresse 2 og Adresse
  68. På Adresse 2 bor Forurettede 1's forældre, og Institution 1 ligger på Adresse
  69. De har kun haft sex på Adresse
  70. Tiltalte har om forhold 5 forklaret, at Forurettede 2 var en pige, som han var i for-hold med tilbage 2021 eller
  71. Han var i forhold med hende på tidspunktet for episoden, og det kan godt være i december
  72. Tiltalte boede lidt udenfor byen og var en dag taget ind til By 3 sammen med nogle kam- side 21 merater. Han og Forurettede 2 havde fælles kammerater, og derved mødtes de. Han snakkede ikke så meget med hende den dag. De blev først kærester se-nere, og forholdet varede ca. 4 måneder. De havde ikke sex med hinanden. Tiltalte mener, at Forurettede 2 var 14 år, da de var kærester. Han var selv 15 år. Han gjorde sig ikke rigtig nogen tanker om det seksuelle. De sås omkring et par gange om ugen. Han kom hjemme hos hende, og hun kom også hjem til ham. Forurettede 2 boede på 2 adresser hos henholdsvis sin mor og far, der var skilt. Adresse 4 var tiltaltes adresse. Forurettede 2's far boede på Adresse 5 i By
  73. På et tidspunkt holdt Forurettede 2's far og papmor 2 x 50 års fødselsdag i hjemmet på Adresse
  74. De unge sad sammen ude i en lade, hvor de fik mad og noget at drikke. De hyggede sig og blev fulde. De voksne sad inde i huset. På et tidspunkt gik han, Forurettede 2 og Person 9 ind i huset. De snakkede med de voksne. Forurettede 2 blev træt, og de gik op på hendes værelse for at slappe af. Han forsøgte at have sex med hende, men han kunne ikke få sit lem ind i hendes skede. Der har ikke været andre episoder, hvor han forsøgte at få sit lem ind i hen-de. Han ved ikke, hvorfor hun har sagt sådan. Der har været andre episoder, hvor de har kysset hinanden, men ikke været intime. Der har ikke været an-dre episoder ud over den hjemme hos Forurettede 2's far. Forurettede 2 må være blevet sur på ham. Hun var ikke glad for, at han gik så meget til fester og kyssede på andre piger. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at de var glade for hinanden. Han følte ikke, at der var en stor kløft imellem dem i forhold til, at han var 15 år, og at hun var 14 år. Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han på det tidspunkt boede på Institution
  75. Forurettede 3, der var en fælles veninde, forsøgte at få ham og Person 5 til at blive su-re på hinanden. Person 5 og Forurettede 3, der var kærester, boede også på Institution
  76. Forurettede 3 fortalte Person 5 ting, som aldrig var sket. Det drejede sig om, at tiltalte hele tiden skulle have været hos hende samt forsøgt at være sammen med hende. Hun prøvede at få dem til at blive uvenner. Det er rigtigt, at hun en-gang har sagt, at han voldtog hende. Han har haft sex med hende en enkelt gang, hvilket var frivilligt. Sagen om voldtægt blev da også frafaldet efterføl-gende. Person 5 og Forurettede 3 var vist ved at slå op, da hun prøvede at få ham og Person 5 til at blive uvenner. Tiltalte skrev til Person 5 for at høre, hvad der var galt. Person 5 svarede, at han ikke ville blande sig i det, og at tiltalte skulle snakke med Forurettede
  77. Person 5 virkede ikke sur på ham. Tiltalte kom relativt sent hjem den dag og gik enten på værelset eller op til pædagogerne for at sige, at han var kommet hjem. Det var den
  78. december
  79. Han så Forurettede 3 på gangen og spurgte ind til, hvad hun havde sagt til Person
  80. Hun ignorede ham, og han gik lidt efter hende. Han ved ikke, hvad hun kunne have sagt til Person
  81. De kom ind på hendes side 22 værelse, hvor hun sagde, at hun ikke ville tale med ham. De begyndte at tale lidt højere. De diskuterede, men han husker ikke konkret, hvad de talte om. Han ville vide, hvad hun havde sagt til Person
  82. De stod inde på hendes væ-relse. Tiltalte gik ud fra værelset for at ringe til Person
  83. Person 5 tog ikke te-lefonen, men han skrev, at han ikke havde tid til at snakke. Person 5 ville ikke blandes ind i det. Tiltalte kunne godt bare have ladet den ligge, men han ville ikke have noget udestående med Person
  84. Tiltalte valgte at gå tilbage til Forurettede 3 på hendes værelse. De blev meget højtråbende, og Vidne 7, der er pæda-gog, kom for at dæmpe dem. På et tidspunkt skulle Forurettede 3 ud med noget vasketøj eller på toilettet, hvoref-ter hun råbte noget efter tiltalte. Han husker ikke, hvor hun stod, da hun råb-te. Han var ikke bekymret for, at Person 5 ikke ville tage hans parti, hvis det var fordi, at Forurettede 3 havde sagt, at de havde haft sex. Tiltalte stod sammen med Vidne 7, og Forurettede 3 stod omkring 5-10 meter foran dem. Hun råbte ad ham, og det handlede om ham og Forurettede
  85. Han ved ikke, hvorfor hun råbte det. Han ved ikke, om hun var sur over, at han havde et forhold til Forurettede
  86. Forurettede 3 blev ved med at råbe, og tiltalte sagde til Vidne 7, at han skulle få hende væk. Hun blev ved med at gå hen imod gangen ud for tiltaltes værelse. Tiltalte gik hen mod sit værelse. Der kom også en anden pædagog, som tiltalte ligeledes sagde til, at Forurettede 3 skulle fjernes. Han ved ikke, hvorfor han ikke bare gik ind på sit værelse. Han blev ved med at sige til pædagogerne, at de måtte gøre noget. Tiltalte ved godt, at han kan komme ud, hvor han ikke kan styre det. Det var han ikke bekymret for ville ske i situationen, men hun var bare irrite-rende, og hun havde ikke noget at lave på hans del af gangen, og derfor tip-pede det bare over. Vidne 7 havde en hånd på tiltaltes skulder, men tiltalte fik vredet sig fri. Tiltalte gav Forurettede 3 et skub. Han ved ikke, hvor langt væk Forurettede 3 var fra ham, men måske et par skridt. Vidne 7 kunne godt mærke, at der ville ske noget, så han var gået med. Tiltalte skubbede hende forfra med begge hænder i brystkassen. Det var ikke et særligt kraftigt skub. Forurettede 3 stod ikke imod og pådrog sig en mindre skade. Hun lod sig falde. Han ved ikke, om hun kunne stå imod. Han syntes, at det så ud som om, at hun lod sig falde. Det er meget muligt, at det var hans skub, der fik hende hende til at falde. Han så ikke, om hun faldt forover eller bagover. Han gik raskt forbi hende, da lå hun ned på siden. Han husker ikke, om han stod stille eller var i bevæ-gelse, da han skubbede hende. Det var bare meningen, at hun skulle fjerne sig, da han gik forbi. Tiltalte husker, at han efterfølgende tog sit overtøj på og gik ud i byen. Han kontaktede Person 5, der tog hans parti. Han tjekkede ikke op på Forurettede
  87. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han ikke var i stand til at vurdere, hvor hårdt han skubbede. Skaderne opstod fra skubbet. Han havde ikke umiddelbart mulighed for at gribe hende. Han er enig i, at det hans skyld, at hun faldt og brækkede næsen. Adspurgt af retsformanden har tiltalte forklaret, at det ikke var et hårdt skub, men en mellemting mellem et let til hårdt skub. Hun faldt, da han skubbede. side 23 Han husker det som om, at han skubbede hende i brystkassen. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det ikke var meningen, at Forurettede 3 skulle falde og komme til skade ved skubbet. Tiltalte har om forhold 7 forklaret, at Forurettede 4 også boede på Institution
  88. Tiltalte var ikke hjemme, da hun flyttede ind ind på samme gang som ham. Han fik at vide af Person 5, at hun var flyttet ind. Hun havde boet der i et par dage, da han kom tilbage efter at have været ude hos Person 3 nogle da-ge. Det var i december. Han lærte ikke Forurettede 4 at kende med det sam-me. Han var på det tidspunkt den eneste beboer på gangen, og han talte der-for med Person 5, om hun var en stille og rolig pige, eller én der råbte og skreg. Person 5 sagde, at hun var en rolig type. På et tidspunkt gik tiltalte med Person 5, Forurettede 3 og Forurettede 4 en aftentur i byen, hvor han kom i snak med hende. Han husker ikke, om det var den aften, de havde samleje, men det mener han. Han var kærester med Forurettede 1 på det tidspunkt. Det var ikke noget, der holdt ham tilbage. Samlejet var frivilligt fra Forurettede 4's side. Han hus-ker ikke, om han stak fingre op i hende skede, men det mener han. De havde samleje igen inden nytår, inden han tog ud til en kammerat. Det var nok om-kring den
  89. december, men han husker det ikke præcist. Det foregik på til-taltes værelse. De sad og røg inde på værelset. På et tidspunkt gik Person 5, så tiltalte og Forurettede 4 var alene på værelset. De havde efterfølgende samleje. Han husker ikke, om det startede med, at han gav hende finger. Da Person 5 gik, lå tiltalte og Forurettede 4 i sengen og så TikTok. Tiltalte lå på ryggen ude på kanten af sengen og på langs. Forurettede 4 lå ved siden af ham læn-gere inde i sengen. Han husker ikke, i hvilken retning hun lå, men det var i samme ende som ham. Han husker heller ikke, om hun lå på ryggen eller på maven. Forurettede 4 lagde hovedet på hans brystkasse, men han husker ik-ke, om de puttede og kyssede lidt først. Han husker ikke helt, hvordan det st-artede, om de kyssede, eller han gav hende finger. Der blev lagt op til, at de skulle have sex. Hun gjorde ikke modstand eller sagde fra, men på et tids-punkt råbte han selv av, da han fik ondt i et sår på fingeren. Forurettede 4 sagde ikke noget, og hun klemte heller ikke benene sammen og råbte nej. Der blev givet finger. Hun havde bukser på, men han husker ikke hvem af dem, der trak bukserne af. Han husker ikke, hvor mange fingre han stak op i hende. Det var hans opfattelse, at hun nød det. Der var i hvert fald ikke no-get, der indikerede, at hun ikke ville. De havde almindelig samleje efter det med fingeren. Efter samlejet røg de en smøg. Han ved ikke, om de gik ud el-ler sad på værelset. Tiltalte gik efterfølgende i bad. De havde også samleje et stykke tid inden. Det var en nat omkring kl.
  90. Forurettede 4 havde lyst, men han magtede det ikke helt. Hun spurgte, om hun no-gensinde havde givet ham en sutter. Det sagde han nej til, så det gav hun ham, og de havde almindelig samleje bagefter. Der er ikke noget af det, som Forurettede 4 har sagt til politiet, der er rigtigt. Han ved ikke, om hun har været sur på ham. Han mener ikke, at der var noget, som han havde misfor-stået i situationen. Han ved ikke, om hun har talt med Forurettede 3, og om de har side 24 set sig sure på ham. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at der nok er mange, der vil lan-ge ud efter ham efter sagen med Forurettede
  91. Forurettede 4 kom med lyde, som om hun nød det. Tiltalte har om forhold 8 forklaret, at han den
  92. februar var på Kennedys Plads i Aalborg. Han kender Person 1 fra Kennedys Plads. Tiltalte kom der for at ryge og hygge sig med kammeraterne, som han var blevet in-troduceret for på stedet. Han havde højst kendt Person 1 i en måned. Nogle gange var Person 1 flink, men man kunne også godt blive bange for ham. Det kunne være den måde, han talte på, for han kunne godt true med tæsk, og han var større end tiltalte. Han har ikke direkte været truende overfor tiltalte, men Person 1 kunne godt dele lette skub eller slag ud, hvis ikke det gik, som han ville have det. Det var ikke et rigtige slag, men lettere knytnæveslag. Tiltalte aftalte den dag med nogle venner, at de skulle mødes og ryge sam-men. Det var tiltalte, der skulle skaffe røgen. Tiltalte mødtes med Person 9 og nogle andre ved Kennedy Plads. Det blev Person 9, som endte med at købe rø-gen, og så skulle tiltalte overføre pengene til ham. Person 1 kom forbi. Tiltalte ved ikke, om der var nogen af de andre, der havde aftalt at mødes med ham. Person 1 spurgte, om tiltalte havde Forurettede 5 på snapkortet og kunne se, hvor han var. Tiltale sagde nej, for han kunne godt fornemme, hvor det bar hen. Person 1 fik ham dog til at gøre det alligevel. Person 1 stod lige foran ham, og han havde ikke lyst til tæsk. Person 1 var lidt truende. Tiltalte kunne se, at Forurettede 5 var på vej hen til dem. Det var tiltalte, der skulle ringe ham op, da de godt vidste, at han ikke ville svare, hvis Person 1 ringede. Det duede ikke, at det var Person
  93. Tiltalte kender Forurettede 5, som han har mødt mange gange ef-ter, at han kom på opholdssted. Han har kendt ham i omkring et halvt til et helt år. Tiltalte var den eneste af dem, som han mødtes med, som havde Forurettede 5 på snapchat. Tiltalte ringede til Forurettede 5, men forbindelsen var dårlig. Han skrev derfor og spurgte, om Forurettede 5 havde lyst til at ryge en smøg med ham. Derfra var det ikke hans problem. Han skulle få Forurettede 5 hen til Person 1, og så ville Person 1 tage over. Han kunne godt regne ud, hvad der ville ske. Person 1 havde sagt, at han havde haft fingrene i Forurettede 5 før. Tiltalte var ban-ge for, at det ville ende galt. Person 1 tog fat i tiltalte, da han først sagde nej. Hvis han ikke gjorde det, så ville det gå ud over ham selv. Tiltalte skrev, at de skulle mødes udenfor til en smøg. Forurettede 5 kom efter et par minutter. Person 1 gemte sig inden. Det var kun tiltalte, der mødtes med Forurettede
  94. Person 1 kom efter 30 sekunder. Tiltalte nåede kun lige at sige hej. Han tror, at han prøvede at advare Forurettede 5, men husker ikke hvordan. Person 1 tog fat rundt om skulderen på Forurettede
  95. Tiltalte blev først stående, men Person 1 råbte, at han skulle komme. Person 1 og Forurettede 5 var på vej hen et sted, hvor der ikke var kameraer og så mange mennesker. Tiltalte kunne godt fornemme, at det ikke bare var en snak, som Person 1 og Forurettede 5 skulle have. Person 1 råbte, at tiltalte skulle komme hurtigt. Det kan godt være, at Person 1 er yngre, men han er større end tiltalte. Han kunne nok godt have kontaktet politiet, men side 25 det er ikke kutyme i det miljø. De kom hen til en kældertrappe, og Person 1 bad tiltalte filme, så han kunne se sig selv bagefter. Tiltalte stod ved gelænderet, og filmede oppefra og ned i kælderskakten. Person 9 stod sammen med Person 1 og filmede nede ved Person
  96. Til at starte med råbte de, at Forurettede 5 skulle sige undskyld for at have gjort noget mod nogle piger. Tiltalte vidste godt, at det var derfor, Person 1 ville tale med Forurettede
  97. Man slår ikke på piger, så det skulle Forurettede 5 sige undskyld for. Forurettede 5 blev tildelt flere slag og spark af Person
  98. Forurettede 5 blev ramt i hovedet og i maven af slagene. Han ved ikke, hvor sparkene ramte. Efter et stykke tid skulle Forurettede 5 aflevere nogle af sine penge. Person 1 havde ikke mobilepay, og Forurettede 5 foreslog selv at overføre penge til tiltalte. Tiltalte sagde straks, at han ikke ville have pengene. Forurettede 5 overførte 50 kr., selvom tiltalte sagde nej mange gange. Tiltalte havde ikke behov for pengene, og Forurettede 5 skyldte ham ikke. Forurettede 5 fik efter et par dage pengene tilbage igen, men han husker ikke, om det var kontant, ved en overførsel eller i puffbars. Tiltalte var imod hele situationen, men han vidste, at Person 1 ville komme ef-ter ham, hvis han ikke var med. Da Forurettede 5 havde overført pengene, fik han lov til at gå. Tiltalte gik lidt væk derfra, for han kunne ikke lide at være en del af det. Han talte ikke med Person 1 bagefter. Person 1 virkede lidt stolt over det, der var sket. Tiltalte kunne ikke betale pengene til Person 1, da han havde ikke sit kort med. Person 1 ville vist købe røg for dem, men tiltalte sag-de, at han ikke kunne få noget for 50 kr. Han tror, at Person 9 gav Person 1 nog-le kontanter, og så blev det parkeret. I forhold til anklagerens afspilning af videosekvens 0599 har tiltalte forklaret, at han stod oppe ved hegnet rundt om skakten og filmede episoden. Det er rigtigt, at han sagde nej til overførslen. I forhold til anklagerens afspilning af videosekvens 0601 har tiltalte forklaret, at det var Person 9, der optog videoen. Forurettede 5 var i gang med at overføre. Til-talte protesterede mod at få pengene, da Forurettede 5 stod med mobilen bagefter. I forhold til anklagerens afspilning af videosekvens 0600 har tiltalte forklaret, at det er filmet lige efter, de kom op af kælderskakten. Tiltalte mener, at det var ham, der optog. Person 9 gjorde noget dumt, og det filmede tiltalte. Det var et lille stykke tid efter episoden med Forurettede
  99. Det er muligt, at det er tiltalte, man kan høre grine på videoen. Han tror, at det var ham, der filmede, så han optog 2 videoer. Person 1 ville have videoerne. Tiltalte husker det som om, at han slettede videoerne, men det har han så åbenbart ikke gjort. Han sendte dem til Person 1 kort tid efter, mens han var inde i Kennedy arkaden. Han me-ner, at han slettede dem kort efter. Han mener, at Person 1 også fik Person 9's film. Han husker ikke, om Person 9 sendte sin video til ham, men han havde den på et tidspunkt. Den kom i snapchatten. Tiltale tror, at det var en snapchat bare imellem de to. Han sagde til Person 9, at han ikke ville have videoen. Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han medvir- side 26 kede til røveriet, men han deltog lidt under pres. Det er rigtigt, at han godt vidste, at Forurettede 5 skulle have nogle tæsk, da han kom. Det gik i hvert fald op for ham, da Forurettede 5 blev ført væk af Person
  100. Han gjorde sig allerede overve-jelser om, at det godt kunne ske, da han skrev til Forurettede 5, men af frygt for Person 1 skrev han til Forurettede
  101. Tiltalte mindes, at han nægtede, at pengene skulle overføres til hans mobilepay. Det sagde han til Person 1, men han ved ikke, om Forurettede 5 hørte det. Det nyttede ikke at protestere. Han ville på en måde gerne have pengene overført, da han så vidste, at Forurettede 5 i hvert fald ville få pengene tilbage. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at tiltalte kom til hans familie i de-cember 2014 som plejebarn. Vidnet fik under plejeforholdet en meget nær re-lation til tiltalte, som indgik i familien som deres eget barn. Vidnet og tiltalte fik et far/søn-forhold, og deres tætte og fortrolige forhold fortsatte, efter til-talte flyttede til Institution
  102. Hvis der var noget, der nagede tiltalte, gik han til vidnet. De forsøgte at påvirke tiltalte i den rigtige retning, også ef-ter han flyttede til opholdsstedet. De ville gerne hjælpe ham videre, selvom de ikke officielt var hans plejeforældre længere. Forholdet var som biologiske forældres forhold til en søn, der er flyttet hjemmefra. De hjalp ham eksempel-vis med at styre økonomien. For det meste var tiltalte forstående over for deres tiltag, men rammerne kunne også godt irritere ham. De ville gerne mo-tivere ham til fortsat uddannelse og arbejde, og de støttede ham med betaling af Spotify og mobiltelefon, hvis han passede sin søvn om natten. De havde fuldmagt til hans netbank. De hørte relativt hurtigt om Forurettede 1, hen omkring sidst i august, først i septem-ber
  103. Tiltalte virkede rigtig glad for hende og brugte gerne al sin tid på hende. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte så Forurettede 1 tit. Det var attraktivt for ham at være sammen med hende. Vidnet har kun set Forurettede 1 en enkelt gang. Han vidste ikke altid, hvor tiltalte var, men hans vurdering er, at tiltalte var hos Forurettede 1 5 ud af 8 dage. Tiltalte fortalte med det samme om bruddet mellem ham og Forurettede 1, og at han var ked af det. Det var tydeligt, at han var ramt af det, og vidnet fornemmede, at tiltalte gerne ville have Forurettede 1 tilbage. Vidnet talte med tiltalte om det, og at de nogle gange havde virket udfordret i forholdet. Vidnets oplevelse var, at det generelt var gået op og ned i forholdet. Den
  104. marts 2024 skrev vidnet nogle beskeder til tiltalte vedrørende hans fødselsdag, og at tiltalte havde en afhøring hos politiet dagen efter fødselsdagen. Vidnet mener, at det var om eftermiddagen, han skrev til tiltalte, men det kan også have været om aftenen. Han fik svar fra tiltalte. Vidnet gen-læste beskederne i går, og det ser ud til, at der var en god og rolig tone imel-lem dem. Vidnet kan af beskederne se, at de også talte i telefon sammen. Han husker ikke, hvem der ringede op. Det fremgår af beskederne, at tiltalte hav-de en hurtigere stigning i arousal end normalt, for han havde smækket på over for vidnet, og det gjorde han ikke normalt. Kommunikationen gik på, at side 27 vidnet anbefalede tiltalte at lade være med at fejre sin 18 års fødselsdag for hårdt i byen, idet han skulle til afhøring hos politiet dagen efter. Vidnet foreslog, at de kunne tage ham med hjem om onsdagen og fejre ham torsdag morgen, hvorefter han kunne tage bussen til Aalborg og fejre resten af fødselsdagen. Vidnet husker ikke samtalen, men tror, at tiltalte reagerede på, at vidnet ytrede manglende tiltro til, at tiltalte kunne lade være med at feste af hensyn til afhøringen dagen efter. Tonen var ellers ganske fin i beskederne. Vidnet vidste godt, at tiltalte var presset af, at forholdet til Forurettede 1 var ophørt. Tiltalte var stadig meget glad for hende. Det næste, vidnet hørte fra tiltalte, var et mistet opkald. Tiltalte svarede, at det var en fejl. Efterfølgende ringede tiltalte igen og sagde, at de skulle vide, at han var meget glad for dem, uanset hvad der skete. Det gjorde vidnet be-kymret for, om tiltalte var til fare for sig selv. Foreholdt bilag M-3-12-3 på side 1787, hvoraf fremgår: "... Kl. 21:43 ses et 44 sekunders opkald til Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar)..." Det er korrekt, at tiltalte ringede på det tidspunkt. Han plejede ikke at ringe og sige sådan noget. Han virkede oprevet. Vidnet husker ikke, om tiltalte blot lagde på igen, eller de aftalte, at vidnet skulle komme og hente ham. Til-talte sagde intet om, hvad der var sket den aften. Foreholdt samme bilag, hvoraf fremgår: "... Kl. 21:45 Sms fra Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten "Hallo min skat Skal jeg hente dig" Kl. 21:46 Sms fra Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten "Vær sød og svare mig. Du gør mig meget meget bange" ... Kl. 21:50 Sms fra Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten "Vi elsker også dig. Så derfor har vi brug for at høre fra dig" ... Kl. 21:56 Sms fra Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten "Hvis du ikke svarer mig, bliver jeg nød til at sende alle ud for at finde dig" Kl. 21:57 Sms fra Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten "Vær sød og lade os hjælpe dig" side 28 ... Kl. 22:28 Sms til Tlf nr. 2 (Tiltaltes plejefar) med teksten " Adresse 6" ..." Vidnet har hertil forklaret, at han blev bange på grund af, at tiltalte havde skrevet, at uanset hvad der skete, så elskede han dem. Vidnet talte med tiltal-te på vej til By
  105. Tiltalte sagde, at han skulle væk fra By 1, for han kunne ikke holde ud at være der. Han nævnte ikke Forurettede 1, eller at der var sket noget med hende. Vidnet blev foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han nærmest kan blive en anden. Vidnet blev spurgt, om han kan genkende det. Vidnet har hertil forklaret, at han kan genkende det, men han ønsker ikke at svare på nærmere spørgsmål om det. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han har oplevet tiltalte være forelsket i piger før, men hans forhold til Forurettede 1 var på et andet niveau. Tiltal-te virkede meget glad for Forurettede
  106. Hun var meget vigtig for ham, og hendes fa-milie betød også meget for ham. Han var ikke glad for at være på institutio-nen. Vidnet tror, at det at være i Forurettede 1's familie mindede tiltalte om, da han boede hjemme hos dem. Da tiltalte skulle flytte i lejlighed, var de i tidspres med hensyn til at skulle møblere den. Forurettede 1 havde været med i Ikea. Tiltalte var tydeligt stresset over situationen. Forurettede 1 var rigtig god til at støtte og be-rolige ham. Vidnet havde tænkt over aldersforskellen mellem tiltalte og Forurettede 1, og de hav-de også italesat det over for tiltalte. Forurettede 1 havde fortalt, at hun var ældre, og til Forurettede 1's forældre havde de vist fortalt, at tiltalte var yngre. Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er bonusfar til Forurettede 1 og kom ind i familien, da Forurettede 1 var 4 år. Han mødte Forurettede 1's mor, Erstatningssøgende 1, og de begyndte at se hinanden. De inddrog børnene i forholdet. Han havde selv en søn på 1½ år, hvorved Forurettede 1 fik en bonuslillebror. Vidnet og Erstatningssøgende 1 fik senere et fællesbarn, Erstatningssøgende 4, på nu 7 år. Forurettede 1 boede hos Erstatningssøgende 1 og vidnet og var hjemme hos sin far, Erstatningssøgende 2, i weekenderne, når han ikke var ude at sejle. Vidnet fik et rigtigt godt forhold til Forurettede 1 og var som en ekstra far for hende. Der var i hjemmet ikke noget, der hed dine og mine børn. Han og Erstatningssøgende 1 var fra starten enige om, at alle børnene var deres. Der opstod en fortrolighed imellem ham og Forurettede
  107. Forurettede 1 var meget åben generelt, men der var selvfølge-lig ting, som hun ikke talte så meget med dem om. Det var mest Erstatningssøgende 1, Forurettede 1 talte med om kærester. Vidnet hørte første gang om tiltalte, da Erstatningssøgende 1 havde været på tur med Forurettede
  108. Forurettede 1 fik en besked, og Erstatningssøgende 1 kunne se et hjerte ved det navn, der side 29 havde skrevet. Forurettede 1 sagde, at der var hjerter ved alle hendes kontakter. Det vidste Erstatningssøgende 1 godt ikke passede. Det var i efteråret
  109. Til at starte med var tiltalte bare en person, som Forurettede 1 snakkede med, men de kunne mærke, at der var mere i det. Tiltalte begyndte at komme i huset og blev en naturlig del af hjemmet. Forurettede 1 havde fortalt, at tiltalte var 15 år. Forurettede 1 var selv 13 år. De tog en snak med Forurettede 1 om aldersforskellen, og Forurettede 1 sagde, at det var forstået, og at der ikke var noget seksuelt imellem dem. De troede på det, men vidste også godt, hvordan det er at være ung. De snakkede om det flere gange. Tiltalte begyndte at komme der oftere og oftere og næsten dagligt, da der var gået et par måneder, og sådan fortsatte det resten af forholdet. Det virkede til, at forholdet mellem Forurettede 1 og tiltalte fungerede. Hvis tiltalte kom om eftermiddagen, og Forurettede 1 spurgte, om han måtte blive og spise, var det ok. Nogle gange blev de sendt i byen for at købe mere mad, så der var nok. Vidnets oplevelse var, at tiltalte godt kunne lide at komme hos dem. Han indgik som en naturlig del af familien. På et tidspunkt ringede lederen af ungdomsklubben i By 1 til Erstatningssøgende 1 og spurgte, om de var klar over, hvor gammel tiltalte var. Erstatningssøgende 1 sagde, at han var 15 år, men Person 10 sagde, at han snart blev 18 år, hvorefter han ikke kunne komme i klubben mere. De tog en snak med Forurettede 1 om det. Hun sagde, at hun havde været bange for, at hun ikke måtte se tiltalte, hvis hun havde fortalt, hvor gammel han i virkeligheden var. Onsdagen inden den
  110. marts 2024 slog Forurettede 1 op med tiltalte. Forurettede 1 sagde, at de var for forskellige, at tiltalte ville bestemme, og at hun ikke ville finde sig i det. Vidnet syntes ikke, at han havde set tegn på det, og så havde der al-ligevel været små, uforklarlige ting, som en fornemmelse, ikke noget konk-ret. Forurettede 1 var en meget stærk pige, og hun havde åbenbart tænkt over, at der var ting, hun ikke ville være med til. Hun sagde ikke, hvad det var, tiltalte ville bestemme. Vidnet havde ikke selv oplevet diskussioner mellem Forurettede 1 og tiltalte. Forurettede 1 havde kontakt med tiltalte i perioden mellem onsdag og den
  111. marts. Om søndagen kom hun og spurgte, om tiltalte måtte komme. Familien skulle til gymnastikopvisning i hallen og efterfølgende til håndbold med Forurettede 1's lille-søster, Erstatningssøgende
  112. De kom hjem til middag for at spise frokost. Tiltalte var i hjem-met, da de kom hjem. Han og Forurettede 1 var på værelset. De snakkede ikke så meget med dem. Da de kom hjem igen, var tiltalte der stadig, og Forurettede 1 spurgte,om han måtte spise der. Det måtte han gerne. Forurettede 1 sagde ikke noget om deres forhold. De spiste alle sammen. Stemningen mellem Forurettede 1 og tiltal-te var, som den plejede at være. Vidnet mener, at tiltalte tog hjem ved 20.00-21.00 tiden. Om mandagen var Forurettede 1 til fodbold. De fandt ud af, at Forurettede 1 om søndagen havde haft en aftale med sin veninde, Vidne 8, men havde sagt til Vidne 8, at de ikke kunne mødes alligevel, da Forurettede 1 skulle passe Erstatningssøgende
  113. De tog en snak side 30 med Forurettede 1, mens Vidne 8 var der, om, at man ikke skulle lyve og da slet ikke over for sin bedste veninde. Forurettede 1 sagde ikke, hvad hun og tiltalte havde lavet om søndagen. Vidnet bad Forurettede 1 om at gå i bad søndag aften, da tiltalte var gået, og det gjorde hun. Forurettede 1 kunne godt selv træffe bestemmelse om at gå i bad, men han kunne også godt finde på at sige, at hun skulle gøre det, hvis hun og tiltalte havde "ligget og feset den af hele dagen". Han kunne se, at hun havde været i bad, idet hun gik fra badeværelset med håndklæde om håret, som hun plejede, og han hørte også vandet løbe. Hun kom ud i rent undertøj og havde det brugte tøj med og smed det i vasketøjskurven. Derefter børstede hun tænder og gik i seng. Om mandagen så vidnet først Forurettede 1 om eftermiddagen. Hun var til fodbold, og Vidne 8 var med. De kom hjem bagefter og skulle så være hos Vidne 8 fra mandag til tirsdag, hvor de skulle til konfirmationsforberedelse. Tiltalte kom forbi hjemme hos dem mandag eftermiddag inden fodbold. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte og Forurettede 1 snakkede om. Han ved heller ikke, om tiltalte havde været forbi andre gange i løbet af dagen. Forurettede 1 fulgtes med Vidne 8 til fodbold, og efterfølgende var de lige hjemme for at hente en skoletaske for så at tage i klub. Vidnet mener, at Forurettede 1 skiftede tøj efter fodbold. Han me-ner, at hun tog grå joggingbukser på, men han husker det ikke præcist. Det er muligt, at det var grå cowboybukser. Han husker ikke, om det var det samme tøj, hun havde haft på om søndagen. De havde ikke kontakt med Forurettede 1 eller fik beskeder fra hende, efter hun og Vidne 8 gik igen. Vidnet og Erstatningssøgende 1 gik tidligt i seng, omkring kl. 21, fordi de begge skulle tidligt op næste dag. Erstatningssøgende 1's telefon ringede omkring kl. 21.
  114. Først var det Vidne 8, der ringede, men der tog de ikke telefonen. Ef-terfølgende ringende Erstatningssøgende 1's telefon igen, og det var fra Forurettede 1's telefon. Det var Vidne
  115. Hun var ked af det og sagde, at hun ikke kunne finde Forurettede
  116. Vidnet husker ikke, hvornår ungdomsklubben lukkede. Han og Erstatningssøgende 1 stod op og kørte op i byen. Erstatningssøgende 1 blev sat af ved bagsiden af Netto. Vidnet kør-te en tur rundt i byen på en rute, som han vidste, at Forurettede 1 kunne finde på at gå. Da han kom rundt og op til lyskrydset, så han tiltalte stå med Forurettede 1's sko. Det undrede vidnet, for Forurettede 1 ville aldrig gå uden sine sko og sin telefon. Vidne 8 havde fortalt, at hun havde Forurettede 1's telefon, fordi Vidne 8 på snap-kortet havde set, hvor telefonen var, og var gået til stedet. Der havde tiltalte stået med Forurettede 1's telefon, som Vidne 8 så havde fået. Vidnet standsede og talte kort med tiltalte. Han spurgte tiltalte, hvor Erstatningssøgende 1 og Vidne 8 var. Til-talte sagde, at de stod ved genbrugsforretningen. Vidnet fik skoene af tiltalte og kørte til genbrugsforretningen, hvor Erstatningssøgende 1 og Vidne 8 gik rundt og led-te efter Forurettede
  117. Vidnet gik efterfølgende rundt og ledte efter Forurettede 1 sammen med tiltalte, Vidne 8 og Erstatningssøgende
  118. De var inde at kigge i baggårde og andre steder. De fortsatte med at lede og gik til Plejecenter, som de gik rundt om på hver sin side af bygningen. De gik også over til fjernvarmeværket. side 31 Vidnet gik venstre om, og de andre gik den anden vej. De kom ud på Gade. Vidnet husker ikke, hvad der blev sagt, men Vidne 8 og tiltalte gik nu til venstre, mens vidnet og Erstatningssøgende 1 gik den anden vej. Vidnet og Erstatningssøgende 1fort-satte op langs centret til broen. Erstatningssøgende 1 sagde, at det var for mærke-ligt. Hun mente, at de skulle ringe til politiet, for der var noget, der ikke stemte. De gik tilbage igen til centeret. Erstatningssøgende 1 havde sin søster i røret. Da de kom hen til pizzariaet, hørte de et skrig, som han aldrig havde hørt magen til. De løb mod skriget. Vidne 8 og tiltalte kom nede fra fjernvarmeværket. Vidne 8 havde skræk i øjnene og var skræmt fra vid og sans. Hun ville bare hjem. Tiltalte virkede afslappet og ikke påvirket af situationen. Vidne 8 og tiltalte sagde, at Forurettede 1 lå dernede. Erstatningssøgende 1 tog sig af Vidne
  119. Vidnet sagde til tiltalte "Kom nu og vis mig for helvede, hvor hun ligger". Tiltalte løb bag ved vidnet, men tøvede med at løbe med, og vidnet måtte kalde på ham flere gan-ge. Da de kom ned til fjernvarmeværket, pegede tiltalte frem og sagde, at hun lå derinde. Vidnet løb derind. Han nåede kun lige rundt om hjørnet, da han så Forurettede 1 ligge på ryggen, med hovedet først ud mod ham, spredte ben og armene lidt ud fra kroppen. Benene var nok spredt i en vinkel på 30-40 gra-der. Benene lå helt nede på jorden. Forurettede 1 havde sin jakke og en top på. Top-pen var rykket op over brystet, så man kunne se brysterne. Derudover havde hun kun strømper på. Vidnet gik i gang med at få lyttet efter vejrtrækning og puls. Da han rørte ved Forurettede 1, var han slet ikke i tvivl om, at hun var død. Han løb ud og fik fat i tiltalte, og spurgte "Hvad fanden har du gjort ved hende". Det var vidnets umiddelbare tanke, at tiltalte havde gjort noget mod Forurettede
  120. Vidnet gjorde sig ikke umiddelbart tanker om, hvad der var sket med Forurettede 1, men han kunne se, at det havde været virkelig voldsomt. Tiltalte rakte bare armene i vejret og sagde, at han ikke havde gjort noget. Da Erstatningssøgende 1 kom, tog hun sin jakke af og lagde den over Forurettede
  121. Vidnet samlede Forurettede 1's ben. De gav førstehjælp til Forurettede 1, indtil politi og reddere kom og tog over. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke talte med tiltalte, da han om mandagen kom forbi, inden Forurettede 1 skulle til fodbold. Han sagde kun hej til ham. Hverken vidnet eller Erstatningssøgende 1 talte med tiltalte om bruddet. Forurettede 1 havde sagt, at tiltalte var blevet ked af det og var taget hjem til sine pleje-forældre, da hun slog op med ham. Det var vidnets indtryk, at tiltalte havde været glad for at komme i deres familie. Obducent Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er ret-smediciner og arbejder på Retsmedicinsk Institut. Han har foretaget obdukti-onen af afdøde. Ved en obduktion foretager man en grundig undersøgelse af et afdødt menneske, hvor man først kigger udvendigt, efterfølgende indven-digt i kroppen efter skader og sygdom og udtager forskellige prøver, blandt andet til undersøgelse for alkohol og stoffer. Man udtager også prøver til mi-kroskopisk undersøgelse for at se efter blødning i muskler m.m. Vidnet har lavet erklæringen om obduktionen. I forhold til skitsen på side 691-692 samt erklæringens konklusion, der lyder således: side 32 "... Udeladt Dødsårsagen må ud fra det oplyste og obduktionsfundene antages at være følger efter talrige, kraftige, stumpe traumer mod hovedet med deraf følgen-de brud af ansigtsskelettet, blødning omkring hjernen, mulig hjernekvæstel-se og nedsugning af blod til de dybe luftveje, meget vel i kombination med kvælning som følge af vold mod halsen og muligt tryk mod brystkassen …” og den supplerende erklæring på side 883, hvoraf fremgår: "... Afsluttende konklusion Vedrørende ovennævnte 13-årige pige, der blev fundet død på et udendørs areal ved et varmeværk, foreligger nu resultaterne af de supplerende under-søgelser. side 33 Disse giver ikke anledning til ændring af den oprindelige obduktionserklæ-rings resumé og konklusion, udover der nu med sikkerhed via mikroskopisk undersøgelse er påvist hjernekvæstelse. Der er ikke påvist alkohol, medicin eller euforiserende stoffer i afdøde. ..." Udeladt side 34 Udeladt side 35 Udeladt Vidnet blev foreholdt, at tiltalte har forklaret, at der først var tale om et halsgreb og derefter anvendelse af en sten, og forklarede hertil, at det passer godt med tesen efter obduktionen. Det er rigtigt, at man ikke mærker smerte, hvis man er bevidstløs. Kriminaltekniker Vidne 4 har som vidne forklaret, at han ar-bejder som kriminaltekniker i NKC og foretager gerningsstedsundersøgelser i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet. Han sidder i en kompetencegrup-pe, hvor de er fire personer, der har særlig uddannelse fra udlandet i foreta-gelse af blodstænksanalyse. Blodstænksanalyse er et gammelt kriminalteknisk værktøj, hvor man efter blodstænkenes form og udbredelse kan klassificere dem i mønstre og i nogle tilfælde nå frem til hvilken handling eller mekanis-me, der ligger bag. Blodstænk kan være cirkulære eller elipseformede efter den vinkel, de er faldet i. Foreholdt bilag B-1-11-2, kriminalteknisk erklæring på side 260-261, hvoraf fremgår: "... 4.1 Kriminalteknisk undersøgelse af afdøde Afdøde (KT 4) lå på ryggen på græsstykket grænsende op til en flisekant på den nordøstlige side af Adresse
  122. Udeladt side 36 Udeladt ... Udeladt side 37 Udeladt 7.1 Sammenfatning På væggen til venstre for afdødes hoved sås tilnærmelsesvist cirkulære blodstænk hvoraf enkelte havde opadgående stænkspidser. Der sås på væg-gen også enkelte blodstænk med en tilnærmelsesvis skrå nedadgående ret-ning. På hjørnet af væggen ved udgangen til terrassen, sås blodstænk med en retning væk fra findestedet mod terrassen. På væggen og fliserne der vendte ud mod terrassen sås et stænkfrit område. På fliserne i umiddelbar nærhed af afdødes hoved, sås meget ellipseformede blodstænk afsat i en radial spredning imellem blodstænkene på væggen, og et rækværk der var opsat omkring terrassen. På enden af rækværket på siden der vendte mod findestedet/ afdøde sås ligeledes blodstænk, og kun enkelte blodtilsmudsninger på oversiden af en håndliste på rækværket. På siden af håndlisten sås kontaktaftryk med karak-ter af fingeraftryk afsat i/med blod, samt under kontaktaftrykket på der på den lodrette stolpe små tilnærmelsesvist cirkulære blodstænk. På venstre side af afdødes hals, omkring kravebenet, sås indtørret blod og enkelte små blodstænk. På venstre side af halsen sås der et muligt kon- side 38 taktaftryk med et stribet mønster. På afdødes højre bug sås der elipseformede blodstænk med et omtrentligt udgangspunkt fra afdødes hoved mod benene, samt enkelte cirkulære blodstænk på afdødes højre lår. På hendes højre ben sås tilnærmelsesvist cirku-lære blodstænk, På højre side, imellem afdødes bug og underben, så flere flydemønstre af/ efter en brunlig klar væske (mulig cola). Flydemønstrene havde en nedadgå-ende retning lang bug, hofte og ben i retning mod underlaget/græsset. I nogle af flydemønstrene sås væsken, at være flydt igennem blodstænkene på kroppen hvorfor nogle af blodstænkene sås forandrede, således at dele af stænkenes centrale områder var delvist fjernet (periferistænk). Der sås kun enkelte blodstænk på afdødes venstre side af bugen og på ven-stre ben, hvoraf flere var ellipseformede med en retning fra afdødes hoved og med en retning mod benene. Afdøde var blandt andet iført en hvid bh hvor der på indersiden af bhén var små blodstænk inde i venstre skål, svarende til venstre bryst. 7.2 Vurdering
  123. De talrige blodstænk på væggen til venstre for afdødes hoved, i en radial spredning på fliserne omkring afdødes hoved og på enden af stolpen vurde-res at være flere anslagsmønstre, hvor blodet udsættes for en fysisk kraft i form af slag eller spark. Udgangspunktet for anslagsmønstrene vurderes at være i området, hvor afdødes hoved lå og i meget lavt niveau over jor-den. Dette underbygges af: - Den overvejende del af blodstænkene på væggen og enden af rækværket er tilnærmelsesvis cirkelrunde og har derfor et udgangspunkt tilnærmelsesvist vinkelret ud for væggen/enden af stolpen. - Enkelte af blodstænkene i den øverste del af området på væggen har stænkspidser i den øverste del, hvilket indikerer en svag opadgående ret-ning og dermed et udgangspunkt der ligger lavere end 94 cm over niveau. - I den østlige ende af vægstykket sås enkelte ellipseformede blodstænk med en retning væk fra findestedet mod terrassen. - Der sås ikke blodstænk afsat på væggen over de 94 cm, og kun enkelte havde en nedadgående retning. - Blodstænkene på fliserne er afsat i en radial spredning væk fra afdødes hoved. Udgangspunktet er i meget lavt niveau over jorden, idet blodstæn-kene var meget ellipseformede. ..." Hertil har vidnet forklaret, at blodstænksanalysen viste, at afdøde blev påført af læsionerne på det sted, hvor hun blev fundet, og at findestedet er identisk med gerningsstedet. Det kan konstateres ud fra anslagsmønstret for blod-stænkene. Gerningen er sket i lav højde, 0-94 cm over jordniveau. side 39 I en blodstænksanalyse vil nogle blodstænk ligge uden for det generelle mønster efter gerningen. Det kan være blodstænk, der kommer fra, at ger-ningsmanden har haft blod på hænder, der har været i bevægelse. Det foran-drer imidlertid ikke på vurderingen af det generelle mønster. Foreholdt samme bilag på side 261-262, hvoraf fremgår: "... Afdøde (foto 15 – 20) Afdøde sås kraftigt blodtilsmudset i hovedet og på halsens venstre side, sås der aftryk med et stribet mønster. Et enkelt af disse aftryk, et kontaktaftryk, var muligvis afsat i/med blod. På venstre side af afdødes hals ved kravebenet, sås indtørret blod og enkelte små blodstænk, og i den højre side sås kun enkelte blodtilsmudsninger og indtørret blod. Den grønne jakke med hætte (KT 39) lå henover afdødes underliv og ben. Jakken sås med enkelte blodtilsmudsninger men uden blodstænk. Vedrørende en nærmere beskrivelse og undersøgelse af den grønne jakke med hætte henvises der til findesteds- og gerningsstedsundersøgelsen NSK-sag dok. nr. 5 og
  124. På afdødes bug sås der, primært i højre side, mellemstore og store meget ellipseformede blodstænk der havde en tilnærmelsesvist nedadgående retning mod afdødes underliv. Flere af disse blodstænk sås delvis forandrede hvor periferien var intakt men dele af stænkenes centrale områder var delvist fjernet (periferistænk). Udgangspunktet for størstedelen af blodstænkene var svarende til, at blodstænkene kom fra et område omkring afdødes hoved mod benene. På afdødes højre lår sås der et område med tilnærmelsesvist cirkulære små og mellemstore blodstænk, og på venstre side af afdødes bug, og på venstre ben, sås kun enkelte blodstænk hvoraf de størstedelen var ellipseformede, og ligeledes havde udgangspunkt med en retning fra omkring afdødes hoved i retning mod benene. Under afdødes højre bryst sås en større blodtilsmudsning (foto 18). På højre side, imellem afdødes bug og underben, sås flere flydemønstre af/ efter en brunlig klar væske (mulig cola). Flydemønstrene havde en nedadgå-ende retning langs bug, hofte og ben i retning mod underlaget/græsset. I nogle af flydemønstrene sås væsken, at være flydt igennem blodstænkene på kroppen hvorfor nogle af blodstænkene sås forandrede, således at dele af side 40 stænkenes centrale områder var delvist fjernet (periferistænk) (foto 18). ... - Blodstænkene på højre og venstre side af afdødes bug, er en del af anslagsmønstrene mod afdødes hovedet, da blodstænkenes udgangspunkt er svarende til hovedets placering. Blodstænkene på afdødes lår var afsat tilnærmelsesvis vinkelret ind på låret og kan ligeledes være en del af samme anslagsmønstrene, hvor låret var i en anden position, da blodet ramte. Det vurderes derfor, at findestedet er identisk med gerningsstedet. Det er ikke muligt, at vurdere en præcist antal slag i anslagsmønsteret, men det vurderes, at der er tale om flere end et slag, og at det ikke kan udeluk-kes, at der har været multiple slag.
  125. Afdøde har under en del af aktiviteten, hvor de omtalte blodstænk er ble-vet afsat, været blottet på ben og bug idet: - Der sås blodstænk på afdødes ben og bug, der måtte forventes at være beskyttet såfremt der var beklædning på disse områder. - Der blev ikke fundet blodstænk på ydersiden af hætten på den grønne jakke, hvorfor den er placeret over området efter blodstænkene var blevet eksponeret på kroppen. - Blodstænkene på afdødes krop sås ikke udtværet hvilket ville være sket, såfremt et objekt blev bevæget gennem en eksisterende fugtig (frisk) blodtilsmudsning.
  126. Ved venstre side af afdødes hals, omkring kravebenet, og på indersiden af afdødes bh i venstre side var der talrige små blodstænk og indtørret blod. Det er ikke muligt at vurdere mekanismen bag de små blodstænk, men kan muligt være en kombination af: - En del af anslagsmønsteret, som følge af slag mod afdødes hoved. - Et eksspirationsmønster der er er frembragt af blod tvunget af luftstrøm ud af næse, mund eller sår i luftvejene. Eksspirationsmønsteret kan være frem-kommet ved traume mod afdødes hoved eller hals, eller ved den efterfølgen-de intubering og førstehjælp.
  127. På afdødes hals sås flere aftryk med et stribet mønster. Et enkelt havde karakter af, at være et kontaktaftryk afsat i/med blod, og vurderes til at væ-re kontakt imellem en blodbærende overflade med et stribet mønster – sva-rende til en mulig genstand som tekstil, sko eller lignende og afdødes hals.
  128. Afdødes blottede krop var påført en klar brunlig væske, mens hun lå i findepositionen, idet: side 41 - Væsken var flydende og flød mod underlaget, imens afdøde lå ned på ryggen - Blodstænkene blev eksponeret på kroppen inden den klare brunlig væske blev påført - Der var et ukendt tidsinterval imellem blodet kom på kroppen, inden den klare brunlig væske blev påført, idet periferien sås på flere af blodstænkene, der indikerer at blodet var begyndt at tørre. Det er ikke muligt, at vurdere om de brunlige tilsmudsninger ved flydemønsteret skyldes væskens farve eller om væsken var delvist fortyndet med blod.
  129. Kontaktaftrykket med papillarlinjer på håndlisten på rækværket, er fremkommet ved, at en person med en blodig hånd har afsat de mulige aftryk. De små blodstænk under kontaktaftrykket kan være et stopafkast som følge af, at blodet har forladt et objekt (evt. en hånd) ved en brat opbremsning. ..." Hertil har vidnet forklaret, at blodstænkene på afdøde viste, at hendes højre ben på et eller andet tidspunkt i forløbet har været bøjet op. Det fremgår af, at der var cirkulære blodstænk på hendes højre lår. De ellipseformede blods-tænk ses nærmest 360 grader rundt, men på højre lår er der cirkulære blods-tænk. På bugen og maven er det elipseformede blodstænk. For at blodstæn-kene kan ramme på den måde, som er tilfældet for højre lår, har det været bøjet op. Man kan ikke sige, om højre lår har været oppe hele tiden. Over-kroppen har ligget fladt på jorden, men det ene ben har været bøjet. Udgangspunktet for blodstænkene har været omkring afdødes hoved. Der var ikke så mange blodstænk på venstre ben, så det må have været beskyttet af et eller andet i situationen. Ben og underliv har været blottet for beklædning i hvert fald under en del af handlingen. Afdødes bukser blev fundet med vrangsiden udad. Der var ingen blodstænk på ydersiden. Det ville man have forventet, hvis de havde været på. Den brune væske blev påført efter, blodstænkene havde ramt. Det ses af foto 17 og 18 på side 314-315, at væsken er løbet ned gennem blodstænkene. Derfor kan det med sikkerhed udledes, at væsken er kommet ud over afdøde efter blodstænkene. Der ses en blodtilsmudsning under afdødes venstre bryst, men det kan ikke fastslås, hvad der lå bag. Blodet på bugen og benene kom fra skaderne mod hovedet. Foreholdt bilag B-1-11-3, Kriminalteknisk erklæring på side 327, hvoraf fremgår. side 42 "... KT 65: Strikhue, sort, ”Virksomhed A/S” (foto 3 – 7) Hue udført i sort strik. Huen havde en foldet kant hvorpå der var broderet ”Virksomhed A/S” . På huens forside ca. 7 cm fra underkanten og ca. 5 cm fra højre sidekant var der en rødlig tilsmudsning som ved test med Combur gav reaktion som for blod. Ved anvendelse af speciallys (IR) var der ligeledes reaktion som for blod (KT 108). På bagsiden ca. 11 cm fra underkanten og ca. 2 cm fra venstre kant var der ved anvendelse af speciallys (IR) reaktion som for blod, og ved test med Combur var der reaktion som for blod (KT 109)..." Hertil har vidnet forklaret, at det ikke ved hans undersøgelse er afklaret, hvor blodet stammer fra. Foreholdt videre i samme rapport, hvoraf fremgår: "... KT 66: Trøje med hætte, lilla, mrk. Carhartt (foto 8 – 31) Lilla trøje af mærket Carhartt i størrelse Large. Trøjen havde hætte, lomme og snøre. Udeladt side 43 Udeladt 3.2 Vurdering Udeladt side 44 Hertil har vidnet forklaret, at de har forskellige lyskilder til at screene for eksempelvis blod og sperma. Der er alene tale om en spottest til screening. Hvis der er floucering, markerer man området og sender det til retsgenetisk undersøgelse. Der er tale om små blodstænk på ærmerne på trøjen, og det viser, at trøjen har været tæt på, hvor blodet stammer fra, idet små blodstænk ikke kan flyve ret langt. Blodtilsmudsningen ved lommen kan være kontaktaftryk, eksem-pelvis fra blod i hænderne. Foreholdt videre på side 328, hvoraf fremgår "... KT 67: Bukser mrk. H&M Udeladt side 45 Udeladt side 46 Udeladt Hertil har vidnet forklaret, at der ikke er noget, der indikerer, at der er afsat blod på retsiden af bukserne. Der er intet, der tyder på, at afdøde har haft bukserne på under gerningen. Det kan udelukkes, at afdøde havde bukserne på, men det kan ikke udelukkes, at bukserne har været rykket ned til hendes fødder eksempelvis. Der var ingen blodstænk på afdødes fødder, og det kan ikke udelukkes, at bukserne har været der. Bukserne er formentlig blevet håndteret af én med blodige fingre. Der er et muligt brudstykke af et finge-raftryk på lynlåsen. I forhold til fotos på side 370-374 ses blodtilsmudsning på bukserne. Det kan ikke fastslås, hvordan den er fremkommet, men der var rigtig meget blod på gerningsstedet, og blodtilsmudsningen er sandsynligvis fremkommet ved, at bukserne har været håndteret på en eller anden måde. På foto side 376 kan man se, at blodet er trængt igennem bukserne. På fotos side 368, 369, 383 og side 385 blodtilsmudsning, der er afsat på retsiden. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan komme med en konklusion på, om bukserne har været trukket helt af, eller om de var trukket ned til anklerne, men det kan udledes, at de har været håndteret af en person med blod på hænderne. Sportekniker Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun er ansat som sportekniker hos NKC. De foretager sammenligning mellem genstande og af-satte spor. De graduerer deres vurderinger. Hvis vurderingen "stærkt indici-um" skal bruges, skal der være specifikke overensstemmende detaljer. Foreholdt bilag B-1-14-2, Kriminalteknisk erklæring på side 419 ff., hvoraf fremgår "... 3 Undersøgelse af spor og effekter Til brug for sammenligningen blev der med den undersøgte effekt optaget sammenligningsaftryk, og aftrykkene blev anvendt til sammenligning med indsendte spor. Sammenligningen blev foretaget i Lucia Forensic. Udeladt side 47 Udeladt Hertil har vidnet forklaret, at foto 1 A og 1 B viser skoene og skosålerne. Foto 2 A og 2 B viser aftryk af henholdsvis venstre og højre skos sål. På foto 3 ses mønstre afsat på afdødes hals. Det kan konstateres, at mønst-rerne er afsat over mindst 6 gange. Det ses af mønstrenes indbyrdes afstand, placering og vinkler. På foto 4 ses nogle retvinklede linjer på de sikrede sko, som passer med de afsatte mønstre på afdødes hals i 2 tilfælde. Det er selvstændige mønstre, og de er således ikke afsat samtidig med de 6 andre mærker. Linjerne skyldes, at sålen på hælene er slidt ned til skoenes skelet. Sammenligningerne taler i nogen grad for, at de stammer fra tiltaltes sko. Det kan ikke konstateres med en højere grad af sikkerhed, fordi der mangler specifikke detaljer på skoene. side 48 Retsgenetiker Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er rets-genetiker ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. gennemgår gennemgår kvaliteten af instituttets erklæringer og sørger for, at konklusionerne korrekt gengiver indholdet af de foretagne undersøgelser. Han har været ansat i snart 20 år. Spor efter sæd forefindes enten i form af egentlige sædceller eller sædvæske. Sædceller påvises med mikroskop. Såfremt der er sædceller i en dnaprøve, så stammer det med sikkerhed fra afsat sæd. Det forholder sig anderledes ved spor efter sædvæske. Det er således ikke alle mænd, der producerer sædcel-ler enten som følge af naturlige forhold eller sterilisation. En analyse af sæd-væske er ikke utvetydig, idet den kan være falsk positiv. Hvis der er sædvæs-ke i en prøve, vil den altid give udslag for sædvæske, men en prøve kan i nogle tilfælde påvise sædvæske, uden det er til stede. Det er ikke muligt at si-ge, hvor stor en fejlmargin der er i prøverne af sædvæske, ligesom han heller ikke har belæg for at sige, hvor stor en del af den mandlige population, der ikke producerer sædceller. Når der laves en dna-undersøgelse, så tages der udgangspunkt i det dna, som er fælles for både mænd og kvinder. Når de foretager dna-analyser, kan der være spor fra både en mand en kvinde i samme prøve. Der kan være så me-get dna fra den ene person, at det "overdøver" den anden persons dna. Det er muligt at foretage analyse af en prøve, hvor der alene ledes efter med y-kro-mosomet, så man kan påvise, om der er afsat dna fra en mand på en prøve ta-get fra en kvinde. Den størst mulige likelihood-kvotient i deres sædvanlige analyse er 1 til 1.000.
  130. I en analyse vedrørende y-kromosom kan der ale-ne opnås en likelihood-kvotient på 1 til 386, hvilket beror på, at det er en mindre mængde dna-materiale, der undersøges, og der alene søges efter det ene kromosom. Kvotienten er absolut, så den bevismæssige vægt er mindre end ved en undersøgelse af det fulde materiale, men 1 til 386 er den højeste bevismæssige vægt i den anvendte metode. Forurettede 3 har om forhold 6 forklaret blandt andet, at hun flyttede ind på Institution 1 den
  131. oktober
  132. Tiltalte boede der allerede, da hun flyttede ind. De fik hurtigt et rimeligt tæt venskab. Han var den første, der tog imod hende, og han fortalte, hvordan det foregik på stedet. Det var første gang, vidnet selv var blevet anbragt. I december 2023 var stemningen imellem dem ikke, som den plejede at være. Hun havde på et tidspunkt snakket med sin daværende kæreste Person 5 om, at hun havde været sammen med tiltalte, uden at hun havde haft lyst til det. Person 5 og tiltalte var rigtig tætte venner, faktisk uadskillelige, og de havde alle tre været som et trekløver. Vidnet havde fortalt Person 5, at hun havde haft sex med tiltalte, og at hun ikke havde haft lyst til det. Hun fortalte ham det den
  133. december
  134. Hun var sammen med tiltalte første gang i slut-ningen af november, og det skete en gang til ikke ret lang tid efter. Da hun side 49 fortalte det til Person 5, tog han det stille og roligt. Han blev ikke sur på vid-net og sagde, at hun ikke skulle tænke over det, men han var skuffet over til-talte. Person 5 støttede op om vidnet. Hun fortalte ikke tiltalte, at hun havde sagt det til Person
  135. Hun talte ikke med Person 5 om, at han skulle sige det til tiltalte. Tiltalte var ikke på opholdsstedet, da hun sagde det til Person
  136. Til-talte kom tilbage til opholdsstedet den
  137. december. Hun var den
  138. december gået i bad på badeværelset på tiltaltes gang og fik en sms fra Person 5 om, at hun skulle tale med tiltalte. Det havde hun ikke lyst til. Da hun var færdig i badet, kom tiltalte ud fra værelset og gik efter hende. Han sagde, at han gerne ville snakke med hende. Han virkede irriteret. Hun sagde, at hun ikke havde tid. De gik ind på hendes værelse, og tiltalte låste døren og stillede sig foran den. Hun ved ikke, hvorfor han låste døren. Hun stod i midten af rummet, og de snakkede sammen. Hun husker ikke, hvad de snakkede om, men stemningen blev hurtigt højlydt. Hun begyndte at råbe og skrige ad ham, for det var det eneste forsvar, hun havde. Hun husker, at hun råbte nej. Tiltalte ville have svar på, hvorfor hun havde sagt til Person 5, at de havde haft sex, og at hun ikke havde lyst til det. Tiltalte råbte også. De stod i en afstand på en halv til en meter. Hun var nervøs over at stå over for tiltal-te. Så gik tiltalte tæt på hende, lagde hænderne på hendes skuldre og presse-de ned. Hun fik et skub, så hun røg hen i sin seng. Hun rejste sig, og de råbte ad hinanden igen. Pædagogen Vidne 7 bankede på og spurgte, om alt var okay. Vidnet råbte til ham, at de bare snakkede. Han havde spurgt gennem døren. På et tidspunkt skulle vidnet på toilet. Hun spurgte tiltalte, om det var okay. Han sagde nej, og de skændtes videre om det. Hun fastholdt, at hun gerne ville på toilettet. Vidne 7 kom og låste døren op udefra og spurgte, hvad der skete. Vidnet sagde tak til Vidne 7 og gik forbi ham. Vidne 7 og til-talte gik bagefter hende. De gik omkring en til to meter bag ved hende. De kom hen til det sted, som de kaldte glasgangen, hvor vidnet kunne komme på toilettet. Da hun var ved døren til depotet, vendte hun sig om og gik bag-læns, mens hun fortsatte med at råbe ad tiltalte. Hun husker ikke, hvad hun råbte, men hun kender sig selv godt nok til at vide, at det sikkert var noget, der irriterede tiltalte. Vidne 7 lagde en hånd over brystkassen på tiltalte og sagde, at vold ikke var løsningen. Tiltalte løb hen imod vidnet, og derefter husker hun ikke mere, før hun lå på gulvet under et tørrestativ og så, at der var en anden pædagog på vej hen til hende. Hun lå på maven med højre side mod gulvet. Hun tænkte ikke over, om hun var kommet noget til, men hun var meget forvirret, og hun var hævet i højre side af ansigtet omkring øjet og kindbenet. Hun havde fået et står på kinden. Stangen på hendes briller var knækket i højre side. Hun husker ikke, om hun havde brillerne på, da hun kom til sig selv. Hun ved ikke, om hun havde været bevidstløs, eller det skyl-des, at det hele gik så hurtigt, at hun ikke husker, hvad der skete. Vidne 7 kom tilbage og sagde, at tiltalte var gået. Foreholdt bilag W-74-2-9, fotorapport på side 3037, forklarede vidnet, at det er et foto, hun tog få minutter efter episoden. Det er taget spejlvendt. side 50 Fotoet på side 3039 er fra samme dag, men lidt senere. Fotoet på side 3040 er taget på sygehuset samme nat. Hun sendte foto nr. 2 til sin mor, som i før-ste omgang ikke svarede, så vidnet ringede hende op på Facetime. Moren gik i panik. Vidnet fortalte hende, at hun af pædagogerne var blevet bedt om at gå i seng, da klokken var mange. Vidnet var rundt på gulvet og forvirret, så hendes mor mente, at hun skulle på sygehuset. Vidnets mor ringede til Vidne 7 og var utilfreds med, at de ikke ville sende vidnet på sygehuset, og det endte med, at de tog af sted til sygehuset. I forhold til politiattesten har vidnet forklaret, at hun ikke husker, hvad der blev sagt på sygehuset om, hvad der var sket. Det kan godt passe, at skader-ne var, som sygehuset har beskrevet. Vidnet havde også problemer med næ-sen et stykke tid efter. Den gjorde ondt og var hævet, så hun tog til øre næse halslægen, men der var ikke sket noget. Hun mærkede ikke noget til hjernerystelsen, men havde lidt hovedpine. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun ikke husker skubbet, så hun ved ikke, hvor hun blev ramt. Det var Vidne 7, som fortalte hende, at hun var blevet skubbet. Der var én af de andre beboere, der fortalte hende, at til-talte havde sagt, at han havde skubbet hende. Det kan godt passe, at den på-gældende sagde, at tiltalte havde sagt, at han havde ”puffet” hende. Vidnets mor ville gerne have episoden meldt til politiet. Vidnet ved ikke, hvorfor det ikke skete med det samme. Hun mener ikke, at hendes mor talte med Vidne 7 om politianmeldelse. Vidne 7 har som vidne forklaret om forhold 6, at han var ansat som pædagog på Institution
  139. Først stod Forurettede 3 og tiltalte u-den for på gangen og snakkede. Så blev de enige om at gå ind på Forurettede 3's væ-relse. Vidnet sagde til dem, at han ville være udenfor, og at han var der for dem begge. Han vidste godt, at de var uenige. Han stod uden for Forurettede 3's væ-relse. Han hørte, at Forurettede 3 råbte, at hun ville ud af værelset, så han låste op. De kom begge ud fra værelset, og der var råb frem og tilbage imellem dem. De gik ned ad gangen, og Forurettede 3 råbte noget med en møgforkælet kæreste til tiltalte. Der var omkring 3-4 meter imellem dem. Tiltalte løb frem og tog fat i Forurettede 3's overkrop og arm og skubbede hende hen ad gangen. Hun havde fron-ten fremad, da hun blev skubbet. Tiltalte skubbede med begge hænder, og Forurettede 3 røg et godt stykke fremad. Det var et hårdt skub. Forurettede 3 mistede balan-cen. Hun nærmest løb eller faldt et par meter fremad. Hun tog fra med hove-det. Hendes briller blev slået skæve, og hun fik en bule. Hun havde ondt. Hun tog ikke fra med hænderne, for hun var ude af balance og nåede det ik-ke. Hun røg ind under tørrestativet. Tiltalte løb frem imod hende og råbte noget til Forurettede
  140. Vidnet løb efter og fik skubbet tiltalte væk fra hende. Forurettede 3 virkede rystet. Hun havde ikke været bevidstløs, men hun var chokeret. Hun var dog ved sine fulde fem, da han var henne ved hende. side 51 Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Forurettede 3 råbte noget med en møgforkælet kæreste. Det, hun råbte, var ikke okay. Det var et råb i frustration. Hele diskussionen handlede om deres trekantsdrama. Det var det, Forurettede 3 råbte om tiltaltes kæreste, der triggede ham. Forurettede 5 har som vidne forklaret om forhold 8, at han kender Person 1, som han var venner med. Han var ikke uvenner med Person 1 før episoden. Han kender også tiltalte. De var venner på det tidspunkt. Han havde fået fri fra skole og var taget ind på Kennedys plads. Han havde taget bussen derind, og så stod de allesammen derinde, herunder også Person 1 og tiltalte. Stemningen var fin nok, tror han. Han blev trukket med over til en trappe af de andre. Det var ikke Person 1 og tiltalte, der trak ham derover. Han husker ikke, om tiltalte sagde, at han skulle gå med derover. Han fik at vide, at de skulle vise ham noget. De sagde, at der ikke var politi derovre. Foreholdt bilag W-75-1-2, afhøringsrapport på side 3063 ff., hvoraf fremgår: "... Han tog med bussen ind Kennedy Arkaden efter skole, hvor han mødte en person ved navn Tiltalte som han talte med. Han så at Person 1 stod bag en betonpæli Kennedy Arkaden men lagde ikke mere i det. Person 1 tog pludselig kontakt til afhørte og bad ham om at gå over til et område hvor der ikke var kamera. ..." Hertil har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Person 1 sagde både det med politiet og kameraerne. Tiltalte var med i flokken, som ville have vidnet med. Alle var med på at gå derover, og alle virkede in-teresseret. Vidnet vidste ikke, hvad der skulle ske. Det er rigtigt, at han blev trukket med ned i en kælderskakt. Det var Person 1, der trak ham. De andre stod og spærrede, så han ikke kunne komme væk. Det gjorde tiltalte også. Han følte sig fanget. Han blev udsat for vold af Person 1, imens de andre råb-te. Han husker ikke, om tiltalte råbte noget, men tiltalte optog episoden på sin telefon. Han ved ikke, hvorfor tiltalte optog. Han hørte ikke, at tiltalte blev bedt om at optage. Foreholdt videre i samme bilag, hvoraf fremgår: "... Afhørte forklarede, at det formentligt var Tiltalte der optog videoen, idet han var blevet tvunget til det af Person 1 ..." Hertil har vidnet forklaret, at det har han ikke sagt, og tiltalte var med på det. side 52 Tiltalte spillede smart, og vidnet hørte ikke, at tiltalte blev bedt om at optage, men det var der mange, der gjorde. Vidnet tænkte, at tiltalte godt kunne lide at være der. Det virkede som om, at han tog del i det. Det er rigtigt, at vidnet skulle overføre penge. Pengene blev overført til tiltal-te, idet Person 1 ikke havde mobilepay. Person 1 spurgte, om der var nogen, der havde mobilepay, og det sagde tiltalte, at han havde. Tiltalte havde det fint nok med, at pengene skulle overføres til ham. Tiltalte protesterede ikke mod det. Vidnet overførte 50 kr. til tiltalte. Vidnet snakkede ikke med de an-dre bagefter, men de råbte lidt til ham. Vidnet tog hjem. Han så ikke tiltalte efter episoden. Han har aldrig fået pengene tilbage, hverken i kontanter eller i form af andre ting. Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Person 1 spurgte, om nogen havde mobilepay, og det sagde tiltalte ja til. Tiltalte blev ikke truet til at fil-me, og han har heller ikke sagt til politiet, at tiltalte blev truet. Foreholdt bilag W-75-1-2, afhøringsrapport på side 3063 ff., hvoraf fremgår: "... Afhørte forklarede, at det formentligt var Tiltalte der optog videoen, idet han var blevet tvunget til det af Person 1..." Hertil har vidnet forklaret, at han ikke husker, at han skulle have sagt det til politiet. Det er rigtigt, at han læste forklaringen igennem, men han kan ikke huske det. Han har underskrevet rapporten. Han husker situationen bedre i dag, da der var mere pres på den gang. Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke kunne koncentrere sig dengang. Han prøvede at holde hånden over dem allesammen. Han var bange for udtale sig. Han følte sig presset og havde ikke lyst til at afgive for-klaring. I forhold til anklagerens afspilning af videosekvens 0599 og 0601 har vidnet forklaret, at han først sendte pengene, da de kom op fra skakten. Han fik nummeret til tiltalte, da de kom op. Nummeret oplyste tiltalte selv. Allerede da de var på vej til kælderskakten, blev der spurgt, om der var nogen, der havde mobilepay, og det sagde tiltalte ja til. Videoafhøring Der er afspillet videoafhøringer af Vidne 8, Forurettede 2 og Forurettede 4, og der er sket dokumentation af afskrift af forklaringerne. side 53 Enkelte oplysninger i sagen Forhold 1 Der er sket delvis afspilning af alarmopkald fra afdødes mor den
  141. marts 2024 kl. 22.
  142. Det fremgår af en rapport fra første vogn på stedet, at nu afdøde lå på jorden iført hvid BH, sort top, en sort dunjakke og hvide strømper. Hun lå på ryg-gen og havde større skader i hovedet, centreret omkring venstre side. Der var blodstænk på den sorte jakke, der var trukket under hovedet, på fliserne og på husmuren. Omkring en meter fra kvindens hoved lå en større mursten indsmurt i blod. I en obduktionserklæring af
  143. marts 2024 lyder resumé og konklusion således: "... Ved opduktionen af den 13-årige pige, der blev fundet død på et udendørsa-real ved et varmeværk fandtes: Udeladt Dødsårsagen må ud fra det oplyste og obduktionsfundene antages at være følger efter talrige, kraftige, stumpe traumer mod hovedet med deraf følgen-de brud af ansigtsskelettet, blødning omkring hjernen, mulig hjernekvæstel-se og nedsugning af blod til de dybe luftveje, meget vel i kombination med kvælning som følge af vold mod halsen og muligt tryk mod brystkassen Udeladt side 54 Udeladt I en supplerende erklæring af
  144. maj 2024 lyder den afsluttende konklusion således: "... Vedrørende ovennævnte 13-årige pige, der blev fundet død på et udendørs areal ved et varmeværk, foreligger nu resultaterne af de supplerende under-søgelser. side 55 Disse giver ikke anledning til ændring af den oprindelige obduktionserklæ-rings resumé og konklusion, udover der nu med sikkerhed via mikroskopisk undersøgelse er påvist hjernekvæstelse. Der er ikke påvist alkohol

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.