← Danmark

ECLI:DK:GLO:2025:BS0000001130 Dom

SKIFTERETTEN I GLOSTRUP DOM afsagt den

  1. juli 2024 Sag BS-63558/2023-GLO Sagsøger (advokat Henrik Skoglund) mod Sagsøgte 1 (advokat Johan Hartmann Stæger) og Sagsøgte 2 (advokat Johan Hartmann Stæger) og Sagsøgte 3 (advokat Johan Hartmann Stæger) og Sagsøgte 4 (advokat Johan Hartmann Stæger) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande 2 Skifteretten har modtaget sagen den
  2. december
  3. Sagen drejer sig om et vidnetestamente, der er oprettet af Person 1 og Person 2 den
  4. maj
  5. Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagen ikke skal afvises, og at de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at Person 2's og Person 1's vidnetestamente af
  6. maj 2020 er ugyldigt. De sagsøgte har nedlagt påstand om afvisning af sagen, subsidiært frifindelse. Skifteretten har imødekommet en fælles anmodning fra parterne om, at afvisningspåstanden udskilles til særskilt og forlods behandling, samt om at behandlingen af afvisningspåstanden sker på skriftligt grundlag. Sagen er således behandlet på skriftligt grundlag uden afholdelse af (del)hovedforhandling. Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Person 2's og Person 1's fællesbørn er Sagsøger og Sagsøgte 1, og at Sagsøgte 1 har 3 børn, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4, der således at børnebørn til Person 2 og Person
  7. Af Person 2's og Person 1's fælles vidnetestamente fremgår: ” […] Idet undertegnede ægtefæller Person 1, født Dato

(1946), og Person 2, født Dato
(1943), begge boende Adresse 1, Område, By, erklærer at der i vores ægteskab er delingsformue • • • at vi efterlader os fællesbørnene o Sagsøgte 1 […] o Sagsøger […] at ingen af os derudover efterlader sig livsarvinger, herunder bortadopterede børn, adoptivbørn eller sådannes afkom, og at vi ikke tidligere har oprettet testamentariske dispositioner, bestemmer vi som vores sidste vilje følgende:
  1. TILBAGEKALDELSE 1.1 Alle eventuelle tidligere oprettede testamentariske dispositioner, hvad enten de er op-rettet af os i fællesskab eller hver for sig, tilbagekaldes hermed.
  2. ARVEN EFTER FØRSTAFDØDE 2.1 Hvis boet efter førstafdøde skal skiftes, er det vores ønske, at den længstlevende af os skal arve mest muligt efter førstafdøde, således at førstafdødes livsarvinger alene mod-tager deres tvangsarv. 3 2.2 Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
  3. 3.1 3.2 3.3 ARVEN EFTER LÆNGSTLEVENDE Ved den længstlevendes død er det vores ønske, at alt, hvad der falder i arv efter længstlevende, samt alt, hvad der falder i arv efter førstafdøde, hvis boet efter førstaf-døde først skiftes ved længstlevendes død, skal deles således: Det er vort ønske, at Sagsøger skal arve sin legale arv i henhold til den en-hver tid gældende arvelovning. Det er vort ønske, at Sagsøgte 1 alene skal arve sin tvangsarv i henhold til den enhver tid gældende arvelovgivning. Friarven, det vil sige den resterende del af det, som Sagsøgte 1 skulle have arvet efter os, såfremt vi ikke havde udarbejdet nærværende testamente, skal tilfalde Sagsøgte 1's tre sønner (vores børnebørn) til lige deling: • Sagsøgte 2 […] • Sagsøgte 3 […] • Sagsøgte 4 […]
  4. SAMTIDIGE DØDSFALD 4.
  5. Såfremt vi afgår ved døden samtidig, er det vores ønske, at arven skal fordeles som angivet i punkterne 3.1 — 3.
  6. Det samme skal gælde, såfremt længstlevende dør inden tremånedersdagen efter førstafdødes dødsfald. For dette tilfælde giver vi hver især afkald på arv efter førstafdøde ved vores underskrift på dette testa-mente.
  7. INDBO 5.
  8. I overensstemmelse med arvelovgivningen forbeholder vi os ret til at oprette en erklæring, som skal dateres og underskrives af os begge, hvor vi disponerer over sædvanligt indbo og personlige effekter ved længstlevendes død. Vi er bekendte med, at erklæringen indebærer, at den, der ifølge erklæringen skal have en gen-stand udleveret, har fortrinsret til at udtage denne til vurderingsbeløbet. 5.
  9. Såfremt vi ikke har udarbejdet et indbotestamente, jf. punkt 5.1 og der ikke kan opnås enighed blandt vores arvinger om fordelingen af indbo og andet løsøre ved længstlevendes død, skal fordelingen ske således: 5.
  10. Der skal ske registrering og sagkyndig vurdering af indboet, hvis mindst en arving ønsker det. 5.
  11. Ved lodtrækning én gang mellem arvingerne fastlægges den rækkefølge, hvori arvingerne er berettigede til at udtage indbo. Arvingerne er berettigede til at udtage en genstand hver gang, det er deres tur, og det sker i rækkefølgen 1-2-1-2-1-2-1-2 osv. 5.
  12. Indboet udtages som en del af arvingernes arvelod. 5.
  13. Vi ønsker, at det alene er vores arvinger og eventuelle advokater samt eventuelt bobestyrer, som er til stede ved fordelingen af indboet.
  14. SUBSIDIÆRE ARVINGER 4 6.
  15. Såfremt et af vores børn ikke overlever længstlevende, skal den pågældendes arvelod tilfalde den pågældendes livsarvinger, subsidiært den pågældendes sø-skende, mere subsidiært den pågældendes søskendes livsarvinger. 6.
  16. Såfremt en af os ikke efterlader sig livsarvinger, skal hele arven tilfalde den andens livsarvinger.
  17. KOMBINATIONSSÆREJE FOR ARV M.V. TIL ARVINGER 7.
  18. Alt, hvad Sagsøger, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 måtte arve efter os, samt alt, hvad der måtte tilfalde dem som begunstigede på pensioner og livs- og ulykkesforsikringer efter os, skal tilhøre dem som skilsmissesæreje og derfor ikke deles med deres respektive ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det samme skal gælde indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet. 7.
  19. Dør vores arving før sin ægtefælle, bliver skilsmissesærejet automatisk delingsformue, således at ægtefællen eventuelt kan sidde i uskiftet bo. 7.
  20. Overlever vores arving derimod sin ægtefælle - eller dør arvingen og dennes ægtefælle samtidigt - skal alt, hvad der måtte tilhøre arvingen som skilsmissesæreje dog tilhøre arvingen som fuldstændigt særeje og derfor ikke indgå i dødsboskiftet eller i et eventuelt uskiftet bo. Det samme skal gælde indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet. 7.
  21. Denne bestemmelse skal gælde for samtlige de ægteskaber, vores arvinger måtte indgå, således at arven efter os skal forblive arvingens skilsmissesæreje med bestemmelse om fuldstændigt særeje, hvis arvingen i et ægteskab bliver længstle-vende. 7.
  22. Vores arvinger er ikke berettigede til ved ægtepagt at gøre arven efter os til delingsformue eller en anden form for særeje.
  23. FULDSTÆNDIGT SÆREJE FOR ARV M.V. TIL ARVINGER 8.
  24. Alt, hvad Sagsøgte 1 måtte arve efter os, samt alt, hvad der måtte tilfalde hende som begunstigede på pensioner og livs- og ulykkesforsikringer efter os, skal tilhøre hende som fuldstændigt særeje og derfor ikke deles med hendes respektive ægte-fælle i tilfælde af separation, skilsmisse eller dødsfald. Det samme skal gælde ind-tægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet- 8.
  25. Denne bestemmelse skal gælde for samtlige de ægteskaber, vores arving måtte indgå, således at arven efter os skal forblive arvingens fuldstændige særeje. 8.
  26. Vores arving er ikke berettigede til ved ægtepagt at gøre arven efter os til delingsformue eller en anden form for særeje.
  27. FULDSTÆNDIGT SÆREJE FOR ARV M.V. TIL LÆNGSTLEVENDE 9.
  28. Alt, hvad der måtte tilfalde længstlevende i arv efter førstafdøde, samt alt, hvad der måtte tilfalde længstlevende som begunstiget på livs- og ulykkesforsikringer samt pensioner efter førstafdøde skal tilhøre længstlevende som fuldstændigt særeje 5 9.
  29. Indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for særejet, skal ligeledes tilhøre længstlevende som fuldstændigt særeje.
  30. ÆNDRING OG TILBAGEKALDELSE I LEVENDE LIVE 10.1 . Dette testamente kan, så længe vi begge lever, ændres af os i fællesskab ved oprettelse af et nyt testamente. 10.2 Dette testamente kan frit tilbagekaldes, så længe vi begge lever, hvis blot en af os ønsker det. Tilbagekaldelsen er kun gyldig, hvis den sker i testamentsform, og tilbagekaldelsen er meddelt den anden part, medmindre det af særlige grunde er udelukket. 10.3 Såfremt en af os tilbagekalder dette testamente, skal hele testamentet anses for bortfaldet. Dette skal dog ikke gælde punkt 7 og punkt 8, som fortsat finder anvendelse, indtil den anden af os selv ændrer/tilbagekalder disse bestemmelser i et nyt testamente. 11 LÆNGSTLEVENDES TESTATIONSRET 11.1 Efter førstafdødes død er den længstlevende af os berettiget til frit at ændre dette testamente. 12 UDFÆRDIGELSE OG AJOURFØRING AF TESTAMENTET 12.1 Dette testamente er udfærdiget i samarbejde med Advokat
  31. 12.2 Vi er enige om, at vi vil gennemgå testamentet med passende mellemrum med henblik på at sikre, at testamentet fortsat stemmer overens med vores ønsker. 13 DØDSBOBEHANDLING 13.1 Selv om betingelserne for privat skifte er opfyldt, er det vores ønske, at boet efter længstlevende og boerne efter os, såfremt vi afgår ved døden samtidig. skal behandles ved bobestyrer. Det skyldes, at vi ønsker, at vores arvinger får bedst mulig rådgivning vedrørende afhændelse af værdipapirer, fast ejendom mv. samtidig med, at vi i videst mulige omfang ønsker at undgå, at der opstår problemer arvingerne imellem. Vi øn-sker, at bobestyrer skal være Advokat 1, subsidiært Advokat 2, Adresse 2, 3400 Hillerød Adresse 2, 3400 Hillerød, subsidiært Advokat
  32. 14 UNDERSKRIFT 14.1 Dette testamente underskriver vi i samtidig nærværelse af to vidner, som straks skal underskrive deres navne på testamentet. 14.2 Vidnerne er til stede som testamentsvidner efter vores ønske. og de har kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner. […] Undertegnede vidner erklærer herved at vi efter Person 1's ønske har været til stede samtidigt ved underskriften af foran-stående testamente, at vi straks har underskrevet testamentet som vidner, at underskriften er 6 ægte og dateringen er korrekt, at Person 1 efter vort skøn er i stand til fornuftsmæs-sigt at oprette testamente, at der i testamentet ikke findes i øjenfaldende rettelser eller tilføjelser. […] Undertegnede vidner erklærer herved at vi efter Person 2's ønske har været til stede samtidigt ved underskriften af foranstå-ende testamente, at vi straks har underskrevet testamentet som vidner, at underskriften er ægte og dateringen er korrekt, at Person 2 efter vort skøn er i stand til fornuftsmæssigt at op-rette testamente, at der i testamentet ikke findes i øjenfaldende rettelser eller tilføjelser. […] ” Parternes synspunkter vedrørende afvisningspåstanden Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”
  33. Generelt 1.
  34. Den nedlagte påstand og sagsfremstilling fastholdes. Sagen ønskes fremmet.
  35. Processuelle bemærkninger 2.
  36. Sagsøger findes uomtvisteligt at have retlig interesse i sagen. Sagsøger er arving og har dermed notorisk retlige interesse i sagen og testamentets gyldighed. 2.
  37. Det fremgår af ordlyden i arvelovens § 79, at indsigelse mod et testamentes gyldighed kan rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt. Sagsøger vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, og er dermed omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Der fremgår intet i bestemmelsen om, at der kun kan gøres indsigelse mod testamentets gyldighed fra personer, der ved indsigelsen vil få en større del af boet end uden indsigelse, og sagsøgtes anbringende og fortolkning herom har såle-des ikke hold i bestemmelsen. Jf. sagens bilag 7, ”Arveretten” , Feldthusen og Nielsen, 2007, side 115, fremgår det: ” Ugyldighed som følge af anfægtelighed forudsætter, at en person, som vil arve eller arve mere, hvis den testamentariske bestemmelse eller hele testamentet er-klæres ugyldigt, fremsætter indsigelse jf. AL §
  38. En person, der vil få en forøget kvalitativ arveret ved, at en anfægtelig testamentarisk bestemmelse erklæres ugyl-dig, er også berettiget til at fremsætte indsigelse.” (min understregning) Der præcis samme fremgår af bilag 8, ”Arveretten” , Feldthusen, LundAndersen og Nielsen, 2018, side
  39. 2.
  40. Det fremgår, at også arvinger med kvalitativ interesse er berettiget til at gøre indsigelse. Da der ved tilsidesættelse af testamentet, vil være færre 7 arvinger, vil der notorisk også være mere indbo og dermed yderligere kvalitativ arv til sagsøger, såfremt testamentet tilsidesættes. 2.
  41. Sagsøgte anfører, at sagsøger ikke har en økonomisk interesse i, om testamentet er gyldigt. Dette bestrides. 2.
  42. Sagsøger har en egentlig økonomisk interesse i, at testamentet bliver tilsidesat. Ved tilsidesættelse af testamentet vil der kun være 2 arvinger i stedet for flere. At der kun er 2 arvinger vil medføre, at bodelingen af indboet alt andet lige vil gå noget mere smertefrit, idet der kun skal deles mellem 2 og ikke flere arvinger. Deling af indbo og håndtering af de uoverensstemmelser, uenigheder og lodtrækninger mv. der utvivlsomt vil komme herom, vil uden tvivl være lettere jo færre arvinger der er, og som skal deles om indboet. Færre arvinger vil således medføre færre omkost-ninger til bobestyrer, hvilket vil medføre en større kvantitativ arv til de-ling mellem arvingerne. I nærværende sag er der mange arvinger, og der er som angivet store tvisteligheder mellem disse, idet de ikke kan blive enige om fordelingen. Afskæres flere af disse arvinger arveret, vil bodelin-gen være væsentligt nemmere, hvilket vil medføre færre omkostninger til bobehandlingen. Da omkostningerne ved bobehandlingen vil være min-dre jo færre arvinger der er, har sagsøger således en interesse i at be-grænse antallet af arvinger. Den kvantitative arv vil ved færre arvinger være større end ved flere arvinger, og sagsøger vil ved færre arvinger såle-des modtage en større kvantitativ arv, selvom hendes procentvise andel fortsat er den samme. 2.
  43. Sagsøger har således både en kvantitativ og en kvalitativ interesse i at testamentet tilsidesættes, idet der derved vil være færre arvinger, hvilket medføre en større både kvantitativ og en kvalitativ arv til sagsøger. ” Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 har i deres fælles påstandsdokument anført: ” Dette processkrift vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgers påstand skal afvises. Anbringender Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende, at Sagsøger ikke har nogen relevant retlig interesse i, at testamen-tet erklæres ugyldigt. Det følger af pkt. 3.2 i testamentet (bilag 2, s. 2), at Sagsøger skal arve sin legale arv efter testatorerne. Det samme gælder, hvis ikke testatorerne havde oprettet testamente. Uanset om testa- 8 mentet er gyldigt eller ej, skal Sagsøger således arve sin legale arv. I en situation som den foreliggende, hvor den person, som gør indsigelse imod testamentets gyldighed, er arving i forvejen, skal arveloven § 79 fortolkes således, at personen kun kan gøre indsigelse, hvis indsigelsen får positiv betydning for vedkommendes arveret, jf. Bormann m.fl., Arve-loven med kommentarer,
  44. udgave 2017, s.
  45. Med andre ord kan en person kun gøre indsigelse, hvis en tilsidesættelse af testamentet vil be-virke, at den pågældende modtager en større del af boet eller har en anden økonomisk interesse i tilsidesættelse af testamentet, jf. Danielsen, Arve-loven med kommentarer,
  46. udgave 2005, s.
  47. Sagsøgers mu-lige interesse i at sikre, at boet ikke deles på grundlag af et testamente, der efter hendes opfattelse ikke er i overensstemmelse med de afdødes vilje, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at hun kan rejse indsigelse imod testamen-tets gyldighed, når ikke hun har nogen økonomisk interesse i en tilside-sættelse af testamentet, jf. UfR 1994.221 Ø. Da Sagsøger ikke har nogen økonomisk interesse i, om testa-mentet er gyldigt, har hun heller ingen relevant retlig interesse i testamen-tets gyldighed, og sagen skal derfor afvises, jf. både arveloven § 79 og de almindelige principper om retlig interesse. ” Skifterettens begrundelse og resultat Det følger af arvelovens § 71, at hvis der rejses indsigelse mod et testamente oprettet i medfør af arvelovens § 64 om vidnetestamenter, skal den, der vil på-beråbe sig testamentet, godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet. Det er en forudsætning for, at bestemmelsen i arvelovens § 71 bliver relevant, at indsigelsen rejses af en, som er berettiget til at rejse indsigelse. Efter arvelovens § 79, kan indsigelsen rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt. Formuleringen ”som vil arve” omfatter også den situation, at en per-son vil arve mere, hvis testamentet erklæres ugyldigt. Skifteretten lægger til grund som ubestridt, at Sagsøger er arving, hvad enten testamentet tilsidesættes eller ikke. Der er således ikke tale om, at Sagsøger vil arve, hvis testamentet tilsidesættes men ellers ikke. Sagsøger har gjort gældende blandt andet, at også arvinger med kva-litativ interesse er berettiget til at gøre indsigelse, og at testamentets ugyldighed vil indebære, at der er færre arvinger, og dermed også mere indbo og yderligere kvalitativ arv til sagsøger. 9 Sagsøger arver sin legale arv, uanset om testamentet lægges til grund eller ikke. Hun vil således ikke arve mere, hvis testamentet tilsidesættes. At der vil være færre arvinger, hvis testamentet er ugyldigt, kan ikke ændre ved dette. Skifteretten har herved lagt vægt på blandt andet, at selv om der er færre arvinger, som skal dele f.eks. indbogenstande, vil hver arving stadig kun skulle have aktiver svarende til det beløb, som følger af den pågældende ar-vings arveandel. Sagsøger opfylder derfor ikke betingelserne for at kunne rejse indsi-gelse. Skifteretten tager derfor de sagsøgtes afvisningspåstand til følge. Henset til dommens resultat skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 som nedenfor be-stemt. Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 5.000 kr. (incl. moms) til hver af de sagsøgte. Ingen af de sagsøgte er momsregistrerede. Skifteretten har ved salærfastsættelsen også lagt vægt på, at sagen er behandlet på skriftligt grundlag, og at varetagel-sen af advokatbistanden for de 4 sagsøgte ikke har været forskelligartet. THI KENDES FOR RET: Sagen afvises. Sagsøger skal til Sagsøgte 1 betale sagsomkostninger med 5.000 kr. Sagsøger skal til Sagsøgte 2 betale sagsomkostninger med 5.000 kr. Sagsøger skal til Sagsøgte 3 betale sagsomkostninger med 5.000 kr. Sagsøger skal til Sagsøgte 4 betale sagsomkostninger med 5.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 17-07-2024 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøgte 2, Sagsøger, Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Advokat (L) Henrik Skoglund, Sagsøgte 4, Advokat (H) Johan Hartmann Stæger

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.