Obsah (7)

§ 35§ 19§ 23§§ 2§ 6§ 29§ 34

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. juni 2025 Sag 2/2025 Anklagemyndigheden mod Sigtede (advokat Ib René Laursen, beskikket) I tidligere

§ 35, stk.

1, for Retten i Holstebro med indstilling om, at retten traf afgørelse om udlevering af Sigtede til Ukraine til strafforfølgning. Under udleveringssagens behandling ved byretten forklarede Sigtede supplerende: ”… Det ved han, fordi han, da han var kommet til Danmark, fik en opringning fra Person 1's fætter, som fortalte, at Person 1 var blevet anholdt. Person 1's fætter sagde, at politifolkene havde slået Person 1 hver dag. De vil lave en falsk sag mod ham (Sigtede), for de har ikke andre informationer til støtte derfor. Person 1 var tilbageholdt i Lvivregionen.” Den 26. august 2024 afsagde Retten i Holstebro kendelse om, at Sigtede skulle udleveres til Ukraine. Af kendelsen fremgår: ”Sagen angår, om Sigtede, som er russisk statsborger, kan udleveres til Ukraine. … Sigtede er i Ukraine … - 11 Der er i Ukraine truffet afgørelse om varetægtsfængsling in absentia og anmodning om udlevering af Sigtede. Betingelserne i

§ 19og § 20 er herefter opfyldt.

Sigtede har nægtet sig skyldig og henvist til, at en navngiven person har fortalt, at myndighederne i Ukraine vil lave en falsk sag mod Sigtede, og at myndighederne har udsat personen for tortur for at skaffe beviser mod Sigtede. Efter det, som i øvrigt er oplyst i udleveringsbegæringen, herunder om at en ukrainsk domstol har fundet grundlag for at træffe afgørelse om varetægtsfængsling, finder retten, at der ikke herefter foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der på det foreliggende grundlag er rimelig tvivl om Sigtedes skyld.

§ 23er herefter ikke til hinder for udlevering.

Det er ubestridt, at de strafbare forhold ikke er omfattet af lovens §§ 25-27, og at betingelserne i

§§ 2-5 heller ikke er til hinder for udlevering.

Spørgsmålet er herefter, om der foreligger forhold, som efter

§ 6danner grundlag for, at der ikke kan ske udlevering.

De ukrainske myndigheder har i udleveringsanmodningen af

1. april 2024 og brev af
2. august 2024 garanteret, at alle rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder navnlig artikel 3 og 6, overholdes. Det er videre anført, at Sigtede, hvis han udleveres til Ukraines, kun vil blive retsforfulgt for den sigtelse, som han søges udleveret til, at han ikke vil blive udsendt eller udleveret til et tredje land, at han vil have ret til en retfærdig og offentlig rettergang for en uafhængig dommer, herunder at han vil have ret til en forsvarer, tolkebistand og kontradiktion, at han kun vil kunne blive idømt en straf i form af fængsel, og at straffen vil overholde kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder særligt at han ikke vil blive udsat for en behandling, der vil være til fare for hans fysiske eller psykiske helbred eller være inhuman eller nedværdigende. Rigsadvokaten har oplyst, at Sigtede ikke udleveres, mens han har en verserende asylsag her i landet. Herefter og efter det oplyste om sigtelsens karakter er

§ 6, stk.

1, ikke til hinder for udlevering. Europarådets Torturkomité (CPT) har den

1. april 2024 efter et besøg i Ukraine, herunder i en række fængsler, efter den russiske invasion afgivet en rapport. Komiteén har overordnet anerkendt de ukrainske myndigheders betydelige indsats for at sikre ordent-lige forhold for frihedsberøvede personer i denne ekstremt vanskelige tid og har frem-hævet en ny ukrainsk strategi for reformering af fængselsvæsenet og handlingsplanen for implementering af strategien. Herefter og efter det, som i øvrigt er anført i rapporten, i udleveringsanmodningen af
2. april 2024 og i brev af
3. maj 2024 om placering af arresthus og fængsel, fysiske for- - 12 hold i arresthus og fængsel og garantierne fra de ukrainske myndigheder samt oplysningerne fra Udenrigsministeriet af
4. juni 2024 og fra Danmark Ambassade i Kyiv finder retten, at der ikke foreligger hindringer for udlevering efter

§ 6, stk.

1. Der er herved også lagt vægt på oplysningerne fra Udlændinge- og Integrationsministe-riet om baggrunden for, at de danske myndigheder ikke gennemfører tvangsmæssige udsendelser af udviste udlændinge til Ukraine og om, hvordan gennemførelsen af afgørelser om udlevering til Ukraine finder sted. De ukrainske myndigheder har som anført garanteret, at Sigtedes rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder navnlig artikel 3 og 6, overholdes. Det er videre anført, at Sigtede vil have ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for rimelig tid med juridisk bistand af en forsvarsadvokat, som han har ret til at holde fortrolige møder med, at han navnlig vil blive detaljeret informeret om karakteren af og årsagen til sigtelsen mod ham i et sprog, han forstår, at han vil have ret til den nødvendige tid til at forberede sit forsvar, herunder at forsvare sig selv eller antage juridisk bistand samt ret til tolkning betalt af den ukrainske stat, samt ret til kontradiktion, og at han under alle sagens skridt få tildelt en forsvarsadvokat efter sit eget valg. Herudover har de ukrainske myndigheder garanteret, at den strafferetlige forfølgning mod Sigtede vil ske i overensstemmelse med alle internationale menneskerettighedsstandarder for en sådan proces. Herefter og efter indholdet af brev af
2. juni 2024 fra Udenrigsministeriet med udtalel-se fra Danmarks Ambassade i Kyiv, oplysningerne i EU-kommissionens rapport af
3. november 2023 om Ukraine finder retten, at en udlevering ikke vil stride mod Dan-marks internationale forpligtelser, herunder retten til retfærdig rettergang i Den Europæ-iske Menneskeretskonventions artikel 6.

§ 6, stk.

3, er derfor heller ikke til hinder for udlevering. Retten har ved vurderingerne overordnet lagt vægt på, at der ikke er grundlag for gene-relt at betvivle troværdigheden af de diplomatiske garantier, som i flere tilfælde støttes af oplysninger fra andre kilder. Anklagemyndighedens anmodning om, at retten træffer afgørelse om udlevering af Sigtede til Ukraine tages derfor til følge. Udlevering sker på de vilkår, der er angivet i

§ 29

. Statskassen skal betale sagens omkostninger, jf.

§ 34, stk.

2,

1. pkt.” Den
2. september 2024 kærede Sigtede kendelsen til Vestre Landsret. - 13 Den
3. september 2024 ændrede landsretten byrettens kendelse, således at Sigtede ikke skulle udleveres til strafforfølgning i Ukraine. Af kendelsen fremgår: ”Sagen angår udlevering af Sigtede til strafforfølgning i Ukraine i henhold til de ukrainske myndigheders anmodning herom. Sigtede, der er russisk statsborger, er i Ukraine sigtet for … Spørgsmålet for landsretten er alene, om der foreligger forhold, som indebærer, at udlevering skal nægtes i medfør af

§ 6

. Det er oplyst, at Sigtede ikke vil blive udleveret, inden hans asylsag er færdigbehandlet.

§ 6, stk.

1, er derfor ikke til hinder for udlevering. På baggrund af navnlig oplysningerne fra Europarådets Torturkomité (CPT) er der grund til at frygte, at forholdene i de ukrainske fængsler kan indebære nærliggende risi-ko for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

1. De ukrainske myndigheder har afgivet garantier om, at de fysiske rammer i de fængsler, hvor Sigtede vil skulle være varetægtsfængslet og eventuelt afsone, lever op til de internationale konventioner, og at Sigtede heller ikke på anden vis vil blive udsat for en behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
2. Spørgsmålet er derfor, om disse garantier er tilstrækkelige til at fjerne enhver reel risiko for, at Sigtede bliver udsat for forhold, der er omfattet af artikel 3, hvis han udleveres, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
3. januar 2012 i sagen Othman (Abu Qatada) mod Det Forenede Kongerige, præmis
4. Om den vurdering, der skal foretages, fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af
5. april 2022 i sagen Khasanov og Rakhmanov mod Rusland, præmis 101, in fine: ”How ever, assurances are not in themselves sufficient to ensure adequate protection against the risk of ill-treatment. There is an obligation to examine whether assurances provide, in their practical application, a sufficient guarantee that the applicant will be protected against the risk of ill-treatment. The weight to be given to assurances from the receiving State depends, in each case, on the circumstances prevailing at the material time (ibid., § 187).” Garantierne vedrørende behandlingen af Sigtede skal bedømmes i lyset af den situation, som Ukraine befinder sig i som følge af, at landet i mere end to et halvt år har været og fortsat er i krig efter at være invaderet af Rusland. Krigen indebærer blandt andet, at der i dele af landet er undtagelsestilstand, og at der er angreb i hele landet, således også i den vestlige del, hvor Sigtede forventes placeret. Kamphandlingerne udvikler sig hele tiden. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Ukraine, og Danmark foretager ikke tvangsmæssige udsendelser til Ukraine. Det bemærkes endvidere, at den svenske højesteret i en afgørelse af
6. oktober 2023 (sag nr. B 3926-23) har fundet, at udlevering til Ukraine af en person, der var sigtet for vold mod tjenestemand, vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon- - 14 ventions artikel 3, jf. nærmere præmis 15-22, uanset i øvrigt at de ukrainske myndighe-der også i den sag havde afgivet en garanti om, at den pågældendes menneskerettighe-der ville blive overholdt. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at de garantier, der er afgivet af de ukrain-ske myndigheder, ikke kan anses for i tilstrækkeligt omfang at imødegå faren for, at Sigtede efter en udlevering vil blive udsat for forhold i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

§ 6, stk.

2, er derfor til hinder for udlevering. Der er herefter ikke grund til at tage stilling til, om

§ 6, stk.

3, er til hinder for udlevering. Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at begæringen om udlevering ikke tages til følge.” Rapporter mv. om fængselsforholdene i Ukraine FN’s Torturkomité afgav i maj 2025 afslutt ende bemærkninger til den syvende periodiske rapport om Ukraines implementering af konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det fremgår heraf bl.a.: ”17. The Committee notes the State party´s commitment and measures taken to abide by international humanitarian law and international human rights law in the context of the ongoing armed conflict and occupation, as well as the information provided by the delegation about the ministerial orders issued on the escort, treatment and protection of the prisoners of war, among other things. However, it is concerned by reports indicating: … (

1. b)Acts of torture and ill-treatment and arbitrary detentions allegedly inflicted on the socalled “conflict -related de tainees” charge d with collaboration and other national security-related offences by law enforcement, notably the State Security Service officers, during apprehension or interrogation stage, including to extract confessions or information, which on some occasions took place in unofficial places in several regions, although it also notes the State party’s negation of the existence of such unofficial places; the reported lack of investigations into such allegations; and, the vague and overly broad definition of the crime of collaboration under article 111-1 of the Criminal Code. The Committee notes the existing draft law to amend this article, as informed by the delegation; … Conditions of detention 21. While taking note of the information provided by the State party regarding the adoption of the Penitentiary System Reform Strategy (2022 – 2026) and the establishment of the expert council for the penitentiary system, as well as the decrease in the overall pris-on population since the consideration of the Sta te party’s prev ious periodic report, the - 15 Committee remains concerned about the underfunding of the penitentiary system, as well as the following long-term structural issues in the State party’s prisons: (
2. a)A high number of persons held in pretrial detention which contributes to the persis-tent overcrowding in pretrial detention facilities, even though the Committee notes the allocated funds to build a new pretrial detention facility in Kyiv, as informed by the delegation; In addition, poor and unsanitary material and living conditions have been reported in many old prison facilities; … Prison security and deaths in custody 23. While taking note of the formal abolishment of practice of “duty prisoners” (днювальний), inmates reportedly assigned by the prison administration to help maintaining order in prisons, the Committee is concerned about the reports indicating that the system is still functioning and that instances of abuse by prison staff prevail but go often unreported. Moreover, it observes with concern that injuries are generally recorded without documentation or assessment of their cause, although the Committee notes the efforts of the State party to include the Istanbul Protocol, as revised, in its strategy and improve the documentation of injuries form. It also notes with concern the reports indicating that investigations of reported cases of deaths in custody are ineffective and deficient, and that the mortality rate of detainees, including suicide rate, is significantly high.” Den ukrainske parlamentariske kommissær for menneskerettigheder afgav den 10. marts 2025 en udtalelse til brug for den nævnte rapport. Af en uofficiel oversættelse af udtalelsen fremgår bl.a.: ”Regarding question 27 – on human rights violations in penitentiary institutions In accordance with the current national legislation, namely part 2 of Article 11 of the Law of Ukraine "On Pre-Trial Detention" and part 1 of Article 115 of the Criminal Ex-ecutive Code of Ukraine, the established norm of the area of chamber (residential) premises should be at least 2.5 m2 for persons taken into custody, and at least 4 m2 for convicts. The results of visits by NPM groups during 2024 indicate that in most penitentiary institutions there remains a problematic situation with violations of the norms of the area per prisoner or convict. … Since 2014, at the initiative of the leadership of the Ministry of Justice of Ukraine, the activities of 41 penitentiary institutions (the total number at the beginning of 2014 is 182 institutions), convicted, have been gradually suspended, and transferred to institu-tions in other regions for further serving their sentences. - 16 Thus, the excessive number of convicts in correctional colonies leads to violations of the norms of the area. … The administrations of penitentiary institutions still delegate functions and powers of the staff of penitentiary institutions to individual convicts, as provided for by the legal acts. … This practice exposes weaker convicts to the risk of ill-treatment and exploitation by convicts who hold the position of a day worker or senior day worker. Such delegation is essentially a relinquishment of responsibility for security and order, which lies with the administration of correctional facilities. … The most widespread human rights violation in penitentiary institutions is inadequate material and living conditions for prisoners and convicts. The visits revealed that most of the violations include: lack of privacy, limited access to fresh air and clean drinking water, non-compliance with temperature and lighting requirements in the premises where inmates a re held.” Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrel-sen, offentliggjorde i december 2024 sin seneste rapport om fængselsforholdene i Ukraine. Rapporten skal anvendes af de danske udlændingemyndigheder ved behandling af ansøgnin-ger om asyl. Af rapporten fremgår bl.a.: ”Executive summary Independent monitoring of Ukrainian prisons remains accessible to international and lo-cal human rights organisations, though some isolated restrictions apply. The war has stra ined Ukraine’s already under -resourced prison system, impacting conditions, security and basic supplies. Since the full-scale invasion, Ukraine has lost 20 % of its prison population, with some facilities under Russian control or destroyed. To ad-dress shortages in manpower, a law now allows certain prisoners to enlist in the armed forces. As of mid-2024, over 3,000 prisoners have joined, with a government goal of enlisting around 10,000. Ukraine has established new detention facilities, including prisoners of war (POW) camps and disciplinary battalions. … Living conditions in Ukrainian pre-trial detention centres (SIZO) have not improved, with overcrowding, limited access to medical care and inadequate hygiene conditions persisting. The introduction of paid cells has provided some inmates with better accommodations, but the majority face substandard conditions, especially near conflict zones. Despite limited changes to legislation, detainees can remain in SIZO for pro- - 17 longed periods. Issues of overcrowding have worsened with new categories of detainees such as military personnel. Vulnerable groups and women’s facilities have particular needs that remain unmet, although some positive steps like online legal consultations have been introduced in select locations. Living conditions for sentenced prisoners in Ukraine are impacted by the war, with many facilities experiencing overcrowding, poor sanitation and deteriorating infrastruc-ture. Access to healthcare remains inadequate, worsened by staff shortages, and prison labour often involves exploitation without fair compensation. Instances of violence arise from poor conditions. Despite isolated improvements, over-all prisoner access to meaningful activities, contact with the outside world and neces-sary healthcare remains limited, with issues such as the misuse of solitary confinement persisting. Russian POWs in Ukraine have access to healthcare, hygiene and basic amenities, though some reports of ill-treatment exist. … There are reports of ill-treatment and torture against remand prisoners and sentenced prisoners committed by prison staff and so-called ‘administrative assistants’ from among the convicts. Ukraine's judiciary faces issues with corruption, political pressure and undue trial de-lays, although recent reforms aim to improve judicial independence. While detainees have a right to legal support, access to quality legal aid is often hindered, particularly near frontline areas. Reports of torture to extract confessions exist but are not wide-spread. Prisoner transfers have raised concerns, with complaints about poor conditions, prolonged durations and in some cases humiliating treatment. Sources reported that im-punity among prison staff is widespread. … 2. Impact of the war on prisons in Ukraine … Even before the full-scale invasion, the Ukrainian penitentiary system was lacking resources. The war has significantly worsened prison conditions and weakened the State Penitentiary Service's ability to maintain security, safety and meet the basic needs of inmates. The MoJ stated that since February 2022, the country has lost 20 % of its pris-on population. Additionally, 12 prisons have reportedly come under Russian control, while three prisons have been destroyed. As a precautionary measure, 5,000 prisoners have been relocated from 12 prisons in the east to central and western regions of Ukraine. … 7.2 The use of torture or coercion to obtain confessions There have been accounts of law enforcement and military officials abusing, and in some cases torturing, detainees to extract confessions, often linked to suspected collabo-ration with Russia. …” - 18 - Europarådets Torturkomité offentliggjorde den 26. april 2024 en rapport til den ukrainske regering om komitéens besøg i Ukraine fra den 16. til den 27. oktober 2023. Det fremgår her-af bl.a.: ”EXECUTIVE SUMMARY This was the first visit to Ukraine by the CPT since the beginning of the full-scale military aggression by the Russian Federation in February 2022 and, from the outset, the Committee wishes to place on record the considerable efforts of the Ukrainian authori-ties to provide adequate conditions to persons deprived of their liberty in these extreme-ly difficult times. … Prison establishments … However, the visit revealed that the long-standing phenomenon of informal prisoner hierarchy was still prevalent throughout the Ukrainian prison system. In this context, the situation of persons considered to b e “humiliated” , that is, those who fin d themselves at the bottom of this hierarchy, remains a matter of serious concern to the CPT. These prisoners continued to be rejected by the mainstream prison population and were re-quired by the hierarchy’s “code of conduct” to comply with a range of res trictions (for example, to avoid any physical contact with other prisoners, not to use communal facili-ties, etc.). Moreover, such prisoner s were frequently compelled to perform “dirty” work (such as cleaning toilets and collecting rubbish) for which they were not paid. In some of the prisons visited, the general policy was to separate this category of prisoners from the general inmate population for protection reasons, grouping them together in dedicated cells. In some other establishments, however, no such policy was in place; as a result, the “low caste” prisoners were often exposed to a risk of violence, intimida-tion and exploitation by their cellmates. … … I. INTRODUCTION … C. National Preventive Mechanism … 10. Before setting out the findings of the visit, the CPT would like to stress that it is mindful of the tremendous challenges faced by the Ukrainian authorities in light of the full-scale aggression by the Russian Federation. The Committee wishes to place on rec-ord the authorities’ considera ble efforts to provide adequate conditions to persons de-prived of their liberty in these extremely difficult times. … - 19 B. Prison establishments 1. Preliminary remarks 36. The CPT welcomes the continued efforts made by the Ukrainian authorities over the past 25 years to reduce the country’s prison population. ... However, the CPT noted that the proportion of remand prisoners had remained high, amounting to some 36% of the total prison population. The Committee is aware that this situation is at least partially related to the acute shortage of judges in Ukraine in the context of the ongoing judicial reforms, which has resulted in a considerable backlog of criminal cases and lengthy court proceedings. As will be described in more detail later in this report (see paragraphs 49, 50, 51 and 53), at the time of the visit, many remand prisoners continued to be held in overcrowded conditions for prolonged periods of time. The CPT recommends that the Ukrainian authorities pursue their efforts to reduce the prison population and thereby combat overcrowding in penitentiary establishments. In particular, steps should be taken to ensure a more restrictive approach to the use of remand in custody by setting strict limits on its use and encouraging a greater use of alternative noncustodial measures, taking due account of the relevant recommendations of the Committee of Ministers of the Council of Europe. … 37. The CPT noted with interest that a new ‘Penit entiary Reform Strategy until 2026 ’ had been approved by the Ukrainian Government in December 2022. Recognising the importance of relevant international norms and standards in this area, including CPT standards, the Strategy envisages a series of measures – including of a legislative nature – aimed at increasing the efficiency of the penal enforcement system and defines a number of priority objectives, such as: … providing appropriate conditions of detention in penitentiary establishments (including by gradual transition from large-capacity dormitories to smaller living units); ensuring the safety of persons held in penitentiary establishments and preventing all forms of ill-treatment, and guaranteeing good order and security within such establishments; improving the provision of healthcare to prisoners; 2. Ill-treatment 40. The delegation received no allegations of recent ill-treatment by staff in any of the prison establishments visited. The vast majority of the prisoners interviewed stated that staff members treated them correctly. 41. Further, physical violence between prisoners did not seem to be a major problem in most of the establishments visited. … … - 20 47. In its previous visit reports, the CPT called upon the Ukrainian authorities to put an end to the practice of employing inmatesas “duty prisoners” (днювальний), who were assigned supervisory tasks over other prisoners. The Committee was therefore concerned to note during the 2023 visit that this practice had remained in place. … 3. Conditions of detention of the general prison population a. material conditions 48. Most of the prisons visited by the delegation in the course of the 2023 visit were located in old buildings which had not undergone any major refurbishment for years, if not decades. As a result, the bulk of the prisoner accommodation in these establishments was in a poor state of repair. Having almost no budget allocations for even minor re-pairs, the management of the prisons were seeking financial support from alternative sources – such as charities, funds received from paid cells (see paragraph 59) or prison-er’s own resources – to finance sporadic renovations. … In light of the remarks in paragraphs 49 to 57 above, the CPT calls upon the Ukrainian authorities to take the necessary measures to improve material conditions of detention in the prisons visited, in order to ensure that: - occupancy rates are reduced so that all multiple-occupancy cells offer at least 4 m2 of living space per prisoner (not counting the area taken up by in-cell toilets). Reference is also made in this regard to the recommendation in paragraph 38; all prisoner accommodation areas, including sanitary facilities, are kept in an adequate state of repair and hygiene and are disinfested on a regular and frequent ba-sis; cells have sufficient access to natural light and ventilation and in-cell sanitary facilities are fully partitioned (i.e. from floor to ceiling); all prisoners are provided with appropriate bedding and have access to a shower at least twice a week.” Det amerikanske udenrigsministerium (United States Department of State) offentliggjorde den 22. april 2024 en landerapport om menneskerettighederne i Ukraine i 2023, hvoraf fremgår bl.a.: ”Executive Summary … There were also significant human rights issues involving Ukrainian government officials, although not comparable to the scope of Russia’s abuses, which included credible reports of: enforced disappearance; torture and cruel, inhuman, or degrading treatment or punishment; harsh and lifethreatening prison conditions; arbitrary arrest or detention; serious problems with the independenc e of the judiciary; … … - 21 - The government often did not take adequate steps to identify and punish officials who may have committed abuses. … c. Torture and Other Cruel, Inhuman, or Degrading Treatment or Punishment, and Other Related Abuses Although the constitution and law prohibited torture and other cruel and unusual punishment, there were reports law enforcement authorities engaged in such abuse. There were reports law enforcement and military officials abused and, at times, tortured per-sons in custody to obtain confessions, usually related to alleged collaboration with Rus-sia. … Prison and Detention Center Conditions Prison and detention center conditions remained poor and at times posed a serious threat to the life and health of prisoners. Physical abuse, lack of proper medical care and nutri-tion, poor sanitation, and lack of adequate light were persistent problems. Inmates reported authorities and so-called assistants from the inmate population used cruel and de grading treatment, as well as physical and sexual violence.” Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. november 2023 en landerapport om Ukraine, hvoraf fremgår bl.a.: ”On the prevention of torture and ill treatment, in 2022 Ukraine amended relevant legislation by changing approaches to the use of forced feeding of convicts and detainees, strengthening responsibility for acts of torture and introducing a mechanism for the conditional early release for people sentenced to life imprisonment. Despite these legal improvements, torture and ill treatment remains a systemic fea ture of Ukraine’s prison system. In addition, the main recommendations of the European Committee for the Prevention of Torture issued in its 2020 report have not been addressed. These covered among others poor material conditions of detention and the need to transfer medical care in prison to the general health system and should be addressed. … … The ineffective investi gation into allegations of torture and cases of obstruction of justice are rooted among others in a general culture of mutual protection of law enforcement officers within the criminal justice system. … The prison system and detention centres remain an issue of concern. The prison population has fallen sharply in recent years, from 60 621 in 2017 to 42 694 in December 2022. Despite this positive trend, most of the long-standing problems identified by the European Court of Human Rights, the Council of Eur ope’s C ommittee of Ministers and - 22 the European Committee for the Prevention of Torture remain. The issues are primarily linked to the material conditions of detention, very poor healthcare services, the use of detainees for prison duties and the widespread use of violence by guards. The peniten-tiary system was already under-resourced before Russia’s war of aggression and since many facilities have been badly damaged and some completely destroyed, complicating also the provision of basic services. Despite the national strategy on human rights of 2021 and the multi-annual strategy for reforming the prison system of 2022, the key challenges facing it have not been addressed. The poor detention conditions in Ukraine have at times served as grounds for foreign courts to refuse extradition requests from Ukrainian institutions. This undermines Ukraine’s fight against serious crime, including corrupti on and organised crime.” Udtalelse fra Udenrigsministeriet om situationen i Ukraine Af en udtalelse fra Udenrigsministeriet af 14. juni 2024 fremgår om den generelle situation i regionerne Ternopil, Lviv og Ivano-Frankivsk – hvor de institutioner, som Sigtede i tilfælde af udlevering vil blive frihedsberøvet i, er placeret – bl.a.: ”Den danske amb assade i Kyiv vurderer på baggrund af egne hyppige erfaringer fra besøg i Vestukraine og fra eksterne kilder, at de provinser Ternopil, Lviv og Ivano-Frankivsk er blandt de områder i Ukraine, hvor dagliglivet er mindst påvirket af den russiske invasion. Offentlige myndigheder og tjenester – herunder sundhedsvæsenet og retsvæsenet – fungerer, og tilsvarende gælder for den private sektor. Mange virksomhe-der fra frontlinjeområderne i Østukraine har flyttet deres aktiviteter til Vestukraine af sikkerhedsgrunde. Der er også mange internt fordrevne fra kampzonerne, der af samme grund har slået sig ned i de tre provinser. Krigen mærkes i de tre provinser i dagligdagen primært gennem luftangreb mod især kritisk energiinfrastruktur, som rammer hele Ukraine i øjeblikket. Angrebene kan ud-over den evt. direkte skade medføre kortvarende strømafbrydelser, indtil nødreparatio-ner er gennemført. Som følge af afstanden til affyringsstederne er varslingstiden noget længere end i Østukraine. Generelt har Ukraine et velfungerende varslingssystem for luftangreb, og efter mere end to års krig er procedurerne ved luftalarmer veletablerede i f.eks. skoler og andre offentlige institutioner. Luftforsvaret har visse begrænsninger. Det står stærkest i Kyiv, men selv der kan ikke alle angreb afværges. I provinserne, her-under de vestlige, er luftforsvaret mindre effektivt end i Kyiv. Som overalt i Ukraine er dagliglivet desuden påvirket af udskrivninger af mænd i den våbenføre alder til de væbnede styrker, ligesom der hersker undtagelsestilstand og natlig spærretid, typisk fra midnat til kl. 5:00 (l okale variationer).” Retsgrundlaget Udleveringsloven

§ 6, stk.

2, lyder: - 23 - ”§ 6… Stk.

1. Udlevering kan endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdi-gende beha ndling eller straf.” Bestemmelsen blev videreført ved lov nr. 117 af
2. februar 2020, som erstattede den tidligere udleveringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af
3. august 2005 om udlevering af lovovertrædere. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 78, pkt. 3.2.4, s. 46-48): ”3.2.
4. Fare for forfølgelse på grund af afstamning eller politisk opfattelse mv. samt ri-siko for tortur 3.2.4.
5. Gældende ret … Det fremgår desuden af

§ 6, stk.

2, § 10 h, stk. 2, og § 10 n, jf. § 10 h, stk. 2, at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. 3.2.4.1.1. Udlevering til stater uden for Norden og Den Europæiske Union …

§ 6, stk.

2, der er indsat i udleveringsloven ved lov nr. 433 af

1. juni 2003 om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.) som en præcisering af gældende ret, svarer til artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter in-gen må underkastes tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. … 3.2.4.
2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Lovforslagets § 6 viderefører de gældende bestemmelser i

§§ 6, 10 h og 10 n, jf.

§ 10 h, og der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand. …” - 24 Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 Menneskerettighedskonventionens artikel 3 har følgende ordlyd: ”Artikel 3 Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 17. januar 2012 i sagen Othman mod Det Forenede Kongerige (sag nr. 8139/09) angår anvendelsen af diplomatiske garantier. I sagen, der angik spørgsmålet om udsendelse på grund af hensyn til den nationale sikkerhed af et højtstående medlem af Al-Qaeda til Jordan, hvor han in absentia var dømt for terrorvirksomhed, havde de britiske og jordanske myndigheder indgået en generel bilateral aftale om overholdelse af menneskeretlige standarder i sager om udsendelse af personer til det andet land. I dommen hedder det bl.a.: ”185. Third, it is well-established that expulsion by a Contracting State may give rise to an issue under Article 3, and hence engage the responsibility of that State under the Convention, where substantial grounds have been shown for believing that the person concerned, if deported, faces a real risk of being subjected to treatment contrary to Article 3. In such a case, Article 3 implies an obligation not to deport the person in question to that country. Article 3 is absolute and it is not possible to weigh the risk of illtreatment against the reasons put forward for the expulsion (…). 186. Fourth, the Court accepts that, as the materials provided by the applicant and the third party interveners show, there is widespread concern within the international community as to the practice of seeking assurances to allow for the deportation of those considered to be a threat to national security (…). However, it not for this Court to rule upon the propriety of seeking assurances, or to assess the long term consequences of doing so; its only task is to examine whether the assurances obtained in a particular case are sufficient to remove any real risk of ill-treatment. Before turning to the facts of the applicant’s case, it is therefore convenient to set out the approach the Court has taken to assurances in Article 3 expulsion cases. 187. In any examination of whether an applicant faces a real risk of ill-treatment in the country to which he is to be removed, the Court will consider both the general human rights situation in that country and the particular characteristics of the applicant. In a case where assurances have been provided by the receiving State, those assurances constitute a further relevant factor which the Court will consider. However, assurances are not in themselves sufficient to ensure adequate protection against the risk of illtreatment. There is an obligation to examine whether assurances provide, in their practical application, a sufficient guarantee that the applicant will be protected against the - 25 risk of ill-treatment. The weight to be given to assurances from the receiving State depends, in each case, on the circumstances prevailing at the material time (…). 188. In assessing the practical application of assurances and determining what weight is to be given to them, the preliminary question is whether the general human rights situation in the receiving State excludes accepting any assurances whatsoever. However, it will only be in rare cases that the general situation in a country will mean that no weight at all can be given to assurances (…). 189. More usually, the Court will assess first, the quality of assurances given and, second, whether, in light of the receiving State’s practices they can be relied upon. In doing so, the Court will have regard, inter alia, to the following factors: (

1. i)whether the terms of the assurances have been disclosed to the C ourt (…); (
2. ii)whether the assurances are specific or are general and vague (…); (iii) who has given the assurances and whether that person can bind the receiving State (…); (
3. iv)if the assurances have been issued by the central government of the receiving State, whether local authorities can be expected to abide by them (…); (
4. v)whether the assurances concerns treatment which is legal or illegal in the receiving State (…) (
5. vi)whether they have been given by a Contracting State (…); (viii) whether compliance with the assurances can be objectively verified through diplomatic or other monitoring mechanisms, including providing unfettered access to the applicant’s lawyers (…); (
6. ix)whether there is an effective system of protection against torture in the receiving State, including whether it is willing to cooperate with international monitoring mechanisms (including international human rights NGOs), and whether it is willing to investigate allegations of torture and to punish those responsible (…); (
7. x)whether the applicant has previously been ill-treated in the receiving State (…); and (
8. xi)whether the reliability of the assurances has been examined by the domestic courts of the sending/Contracting State (…).” Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. april 2022 i sagen Khasanov og Rakhmanov mod Rusland (sag nr. 28492/15 og 49975/15) angår også anvendelsen af diplomatiske garantier. Sagen angik udlevering af to personer, der tilhørte det usbekiske mindretal, til Kirgisistan med henblik på strafforfølgning. I dommen hedder det bl.a.: - 26 - “1. General principles establ ishe d in the Court’s case -law
9. a)Prohibition on exposing aliens facing removal to a risk of ill-treatment 93. The Contracting States have the right, as a matter of well-established international law and subject to their treaty obligations, including the Convention, to control the entry, residence and expulsion of aliens (…). However, the removalof an alien by a Contracting State may give rise to an issue under Article 3, and henceengage the responsibility of that State under the Convention, where substantial grounds have been shown for believing that the person in question would face a real irsk of being subjected to treatment contrary to Article 3 in the destination country; in these circumstances, Article 3 implies an obligation not to remove the person in question to that country (…). … 95. The risk assessment must focus on the foreseeableconsequences of the applicant’s removal to the country of destination, in the light of the general situation there and of his or her personal circumstances (…). It must be considered whether, having regard to all the circumstances of the case, substantialgrounds have been shown for believing that the person concerned, if returned, would face a real risk of being subjected to treatment contrary to Article 3 of the Convention. If the existence of such a risk is established, the applicant’s removal would necessarily breach Article 3, regardless of whether the risk emanates from a general situation of violence, a personal characteristic of the applicant, or a combination of the two (…). 96. The starting-point for the assessment should be the examination of the general situation in the destination country. In this connection, and where it is relevant to do so, regard must be had to whether there is a general situation of violence existing in the country of destination (…). However, a general situation ofviolence will not normally in itself entail a violation of Article 3 in the event of an expulsion to the country in question, unless the level of intensity ofthe violence is sufficient to conclude that any removal to that country would necessarily breach Article 3 of the Convention. The Court would adopt such an approach only in the most extreme cases, where there is a real risk of illtreatment simply by virtue of the individual concerned being exposed to such violence on returning to the country in question (…). … 101. In cases where substantial grounds have been shown for believing that the pers on concerned, if deported, faces a real risk of being subjected to treatment contrary to Article 3, the Court has then examined whether the assurances obtainedin the particular case were sufficient to remove any real risk of ill-treatment (…). However, assurances are not in themselves sufficient to ensure adequate protection against the risk of illtreatment. There is an obligation to examine whether assurancesprovide, in their practical application, a sufficient guarantee that the applicant will be protected against the risk of ill-treatment. The weight to be given to assurances from the receiving State depends, in each case, on the circumstances prevailing at the materialtime (…).” - 27 Anbringender Anklagemyndigheden har anført navnlig, at

§ 6, stk.

2 og 3, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 6, ikke er til hinder for udlevering. Sigtede vil, hvis han udleveres, under varetægtsfængsling og eventuel afsoning blive placeret i regionerne Ternopil, Lviv eller Ivano-Frankivsk. Disse tre regioner ligger i den mere fredelige vestlige del af Ukraine, hvor dagliglivet er mindre påvirket af den russiske invasion. Der er således ikke tale om en sådan ekstremt alvorlig situation i hele Ukraine, at det allerede af den grund vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3 at udlevere ham. De oplysninger, som anklagemyndigheden i sagen har indhentet hos den ukrainske rigsadvo-kat, må lægges til grund, jf. også Højesterets kendelse af

1. maj 2018 (UfR 2018.2632). For så vidt angår fængselsforholdene kan det herefter lægges til grund, at Sigtede under frihedsberøvelsen vil få minimum 4 m2 personligt areal til rådighed. Cellerne vil have bl.a. ventilation, vinduer, dagslys, vand og varme, og der er separat toilet. Han vil derudover have mulighed for at gå ture i fængslets gårdhaver og benytte fængslets motionscykler, træningsmaskiner mv. Der er desuden adgang til akut medicinsk assistance hele døgnet. Han vil endvidere modtage den nødvendige beskyttelse, såfremt der er en reel trussel mod hans liv eller helbred. Beskyttelsen kan bl.a. omfatte personlig beskyttelse, visuel overvågning, sikring af fortrolighed om personlige oplysninger, behandling af straffesagen for lukkede døre, ligesom der vil være mulighed for at blive flyttet til et andet fængsel. For så vidt angår retten til en retfærdig rettergang kan det lægges til grund bl.a., at Sigtede vil få juridisk bistand fra en forsvarsadvokat, som han kan holde fortrolige møder med, og han vil have ret til tolkebistand, som betales af den ukrainske stat. Der er ikke grundlag for at betvivle de diplomatiske garantier, som de ukrainske myndigheder har afgivet. Garantierne er lagt frem og indeholder specifikke og detaljerede oplysninger om de forhold, som vil gælde for Sigtede. Garantierne er afgivet af en central myndighed, og de lokale myndigheder må derfor forventes at efterleve dem. Ukraine har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og Ukraine er på kandidatlisten til optagelse i EU, ligesom Ukraine og Danmark har en længerevarende og stærk relation. Ukraine har derudover et effektivt system for at forhindre tortur, bl.a. med videoovervågning og indberetning af skader - 28 på indsatte, og Ukraine samarbejder med bl.a. Europarådets Torturkomité. Endelig har de ukrainske myndigheder garanteret, at Danmark uovervåget kan besøge Sigtede og følge straffesagens behandling ved domstolene. De diplomatiske garantier er således tilstrækkelige til at sikre, at Sigtede kan udleveres, uden at Danmark herved krænker Menneskerettighedskonventionens artikel 3 og
2. Sigtede har anført navnlig, at de oplysninger om fængselsforholdene, som den ukrainske rigsadvokat er kommet med, herunder de diplomatiske garantier, ikke i tilstrækkelig grad sikrer hans rettigheder efter

§ 6, stk.

2, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Han er bange for de ukrainske myndigheder og andre medfanger, idet han som følge af sit russiske statsborgerskab og sigtelsen … vil være i risiko for at blive overfaldet. Denne risiko skal også ses i lyset af, at han efter det oplyste kan blive placeret i en celle med 5-20 andre medfanger. Herudover foreligger der oplysninger om, at der er bekymrende lav bemanding i ukrainske fængsler, og at der som følge af ressourcehensyn anvendes såkald te ”duty prisoners” , hvorved svagere indsatte risikerer at blive udsat f or mishandling fra øvrige indsatte. Der er på den baggrund en nærliggende og reel risiko for, at han vil blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling under sin varetægtsfængsling og even-tuelle afsoning af fængselsstraf i Ukraine. Endvidere består der en stor usikkerhed om, hvorvidt han vil få en retfærdig rettergang i overensstemmelse med

§ 6, stk.

3, og Menneskerettighedskonventionens artikel 6, og udlevering bør også af denne grund afvises. Det fremgår således af det amerikanske udenrigsministeriums landerapport om menneskerettighedssituationen i Ukraine, at ukrainske myndigheder ikke har overholdt retten til retfærdig rettergang over for tilbageholdte personer fra Ruslands væbnede styrker. Hertil kommer, at den franske Højesteret (Cour de Cassation) ved afgørelse af 7. november 2023 har afvist udlevering af en person til Ukraine med henvis-ning til navnlig den manglende adgang til en retfærdig rettergang. - 29 Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Sagen angår udlevering af Sigtede til strafforfølgning i Ukraine i henhold til de ukrainske myndigheders anmodning herom. Sigtede, der er russisk statsborger, er i Ukraine sigtet for … Hovedspørgsmålet for Højesteret er, om udlevering på grund af fængselsforholdene i Ukraine eller risiko for fysisk mishandling skal nægtes i medfør af

§ 6, stk.

2, hvorefter udlevering ikke kan finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, hvorefter ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Vurderingen efter Menneskerettighedskonventionens artikel 3 Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af

1. januar 2012 i sagen Othman mod Det Forenede Kongerige (sag nr. 8139/09) vedrørende udsendelse, hvor der forelå diplomatiske garantier, at en udsendelse kan rejse spørgsmål om overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 3, når der er påvist vægtige grunde til at antage, at den pågældende person ved udsendelse står over for en reel risiko for at blive behandlet i strid med artikel 3, jf. dommens præmis
2. Ved vurderingen af, om den pågældende person står over for en reel risiko for mishandling i modtagerlandet, skal der tages hensyn til både den generelle menneskerettighedssituation i modtagerlandet og den pågældende persons individuelle forhold. Hvis modtagerlandet har afgivet garantier, udgør disse et yderligere moment, der skal indgå i vurderingen, idet garanti-er dog ikke i sig selv er tilstrækkelige til at sikre en fornøden beskyttelse mod risikoen for mishandling, jf. dommens præmis
3. Hvilken vægt afgivne garantier skal tillægges, afhænger af situationen på det relevante tidspunkt samt af kvaliteten af garantierne, og om de i lyset af modtagerlandets praksis er troværdige. Ved vurderingen heraf indgår en lang række momenter, herunder bl.a. om garantierne er specifikke eller generelle, om den afgivende myndighed kan binde landet, om garantierne - 30 afgives af et land, der er bundet af Menneskerettighedskonventionen, om en garantis efterlevelse er objektivt verificerbar gennem diplomatiske kanaler eller andre monitoreringsmekanismer, om landet samarbejder med internationale monitoreringsmekanismer, og om landet er villig til at efterforske påstande om tortur og straffe de ansvarlige, jf. dommens præmis 187 og
4. Oplysninger fra de ukrainske myndigheder om fængselsforhold og afsoningsvilkår Rigsadvokaten har til brug for behandlingen af udleveringssagen indhentet udtalelser fra de ukrainske myndigheder om de forhold, der kan påregnes under frihedsberøvelse af Sigtede, hvis han udleveres til Ukraine til strafforfølgning. Af udtalelserne fremgår bl.a., at det garanteres, at Sigtede ikke vil blive udsat for behandling omfattet af Menneskerettighedskonventionens artikel
5. Der er i Ukraine den
6. november 2023 vedtaget en ny lov om udleverede personers rettigheder og friheder, og Justitsministeriet i Ukraine har godkendt en liste over egnede institutioner, hvor udleverede personer kan frihedsberøves. I overensstemmelse hermed vil Sigtede blive varetægtsfængslet i arresthuset Chortvik Penitentiary Institution (No. 26), mens eventuel afsoning vil ske i Drohobych Correctional Colony (No. 40) eller Kolomyia Correctional Colony (No. 41). I fængslerne pågår arbejde med at etablere særlige afsnit, hvor udleverede personer skal afsone. Alle institutionerne ligger i den vestlige del af Ukraine langt fra krigshandlingerne. Endvidere fremgår det, at Sigtede såvel i arresthuset som i fængslerne vil få et personligt areal på minimum 4 m2 . Cellerne vil bl.a. være udstyret med egen seng, separat baderum, ventilation og vinduer. Han vil få adgang til daglige gåture i institutionens gårdhaver i minimum en time. Hvis han bliver truet på sit liv eller helbred, vil han modtage den nødvendige beskyttelse, der bl.a. kan bestå i personlig beskyttelse, visuel overvågning og overflytning til et andet fængsel. Vurdering Af en række rapporter mv. om fængselsforhold i Ukraine fremgår bl.a., at det ukrainske fængselsvæsen har haft et langvarigt strukturelt problem med vedvarende overbelægning navnlig i arresthuse, at de krav, der følger af den ukrainske lovgivning om personligt areal, i mange - 31 institutioner ikke overholdes, at fængselsforholdene til tider udgør en alvorlig trussel mod de indsattes liv og helbred, og at den verserende krig mod Rusland væsentligt har forværret fængselsforholdene. Det fremgår imidlertid også af rapporterne, at de ukrainske myndigheder på trods af krigen har udfoldet betydelige bestræbelser på at sikre passende forhold for frihedsberøvede perso-ner, at de ukrainske myndigheder har fortsat indsatsen for at reducere antallet af frihedsberø-vede personer, at der er en igangværende reform af fængselsvæsenet, og at der er oprettet et ekspertudvalg vedrørende fængselsvæsenet. Hertil kommer, at de ukrainske myndigheder har oplyst, at der i november 2023 er vedtaget en ny lov om udleverede personers rettigheder og friheder, og at der i de fængsler, hvor Sigtede eventuelt vil skulle afsone, pågår arbejde med at etablere særlige afsnit, hvor udleverede personer skal afsone. Heroverfor står, at det fremgår af rapporterne om de ukrainske fængselsforhold, at …, og at der er et uformelt fængselshierarki og ordninger med såkaldte ”duty prisoners” , der af fængselsledelsen får delegeret de ansattes funktioner og beføjelser, hvilket indebærer, at personer tilhørende en særligt udsat gruppe ofte er i risiko for voldelig intimidering fra deres medfanger. Sigtede tilhører ubestridt en … som følge af sit russiske statsborgerskab og sigtelsen for …. Højesteret finder på trods af karakteren og indholdet af de afgivne garantier, at oplysningerne om navnlig … sammenholdt med Sigtedes individuelle forhold, indebærer, at der er en reel risiko for, at han vil blive udsat for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel
7. Med denne begrundelse tiltræder Højesteret, at

§ 6, stk.

2, er til hinder for udlevering. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse om, at anklagemyndighedens anmodning om udlevering af Sigtede til Ukraine ikke tages til følge. Thi bestemmes : - 32 Landsrettens kendelse stadfæstes. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.