← Danmark

ECLI:DK:FRB:2025:BS0000000601 Dom

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG DOM afsagt den

  1. november 2023 Sag BS-19339/2022-FRB Sagsøger (advokat Thomas Hede Sørensen) mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge Denne afgørelse er truffet af Dommer
  2. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den
  3. maj
  4. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers tilskadekomst den
  5. marts 2020 er en dækningsberettiget skade omfattet af sagsøgerens ulykkesforsikring. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers tilskadekomst den
  6. marts 2020 er en dækningsberettiget skade omfattet af sagsøgers ulykkesforsikring. Sagsøgte, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Sagsøgeren pådrog sig den
  7. marts 2020 ved rensningen af en kornsnegl en personskade, idet han mistede fjerde og femte finger på højre hånd, ligesom han pådrog sig omfattende skader på sin håndflade og underarm. Sagsøgeren havde på tidspunktet for skaden en ulykkesforsikring hos sagsøgte med en sum på kr. 2.062.080,-. Ulykken blev anmeldt til sagsøgte den
  8. marts
  9. Den
  10. september 2020 afviste sagsøgte forsikringsdækning under henvisning til, at skaden skyldtes sagsøgers grove uagtsomhed, og at den derfor i medfør af forsikringsbetingelser 2123001 pkt. 19.14 ikke var forsikringsdækket. Af de for skaden gældende forsikringsbetingelser fremgår blandt andet, at ”
  11. Forsikringen dækker ikke … 19.14 Skade, der skyldes tilskadekomnes grove uagtsomhed […]” Forklaringer Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han tidligere var landmand og havde en svinegård. Han er pensionist i dag. På gården fremstillede de smågrise til eksport. Han havde mellem 15 og 18 mand ansat. Han har været landmand i mere en 50 år. Han har altid brugt maskiner i bedriften. De har i den forbindelse gjort meget for sikkerheden. Ved servicering af maskinerne trækker de f.eks. altid stikket ud. Der har aldrig tidligere været skader. Arbejdstilsynet var efter skaden på besøg på gården. I den forbindelse var der ingen bemærkninger til den om-handlede maskines sikkerhed. Det eneste var en påmindelse om, at der skulle sættes en seddel op om, at man skulle huske at afbryde strømmen ved service-ring af maskinen. Maskinen har en fodersnegl. Der fyldes nyt foder i maskinen hver femte dag. Den bruges stort set daglig og fordeler foder til fem siloer med forskelligt foder. Sagsøgeren mener, at han fik maskinen omkring
  12. Den kommer fra et firma 3 der hedder Moderne Kornbehandling. Han købte ikke maskinen direkte fra fabrikanten. Det var også Moderne Kornbehandling, der satte maskinen op. In-den denne maskine havde han på en anden gård en tilsvarende maskine. Ma-skinen er såre simpel. Der er et display på væggen, hvor man vælger, hvilken silo foderet skal i. Han kan ikke mindes at have fået nogen instruktion, eller om der var en manual med. Det skal der nok have været. Han tror det, men kan ikke konkret huske det. Der, hvor han stak hånden ned, er der en inspektionsluge som er beregnet til at vedligeholde maskinen. Der er ikke nogen advarsel på maskinen om, at det er farligt at stikke hånden ind. Lugen er oven på maskinen. Man kommer op til lugen via en sikkerhedstrappestige på siden af maskinen. Arbejdstilsynet kontrollerede, at alle sikkerhedsforanstaltninger var overholdt, og der blev ikke givet nogen påbud. Maskinen fungerer ved, at man på panelet trykker, at det foder, der er i hullet, skal i for eksempel silo
  13. Der er derefter et styresystem inde i maskinen, der automatisk sikrer, at foderet kommer det rigtige sted hen. Ved denne programmering er maskinen tændt, men den starter ikke med det samme. Foderet, som maskinen skal fordele, lægges i et hul i jorden, hvorefter det transporteres op til sneglen via en elevator. Sneglen sørger for, at foderet kommer hen til den silo, hvor det skal ned. Der går mellem 3 og 5 minutter, fra maskinen er blevet programmeret på panelet, inden den starter. Det var i dette tidsrum sagsøgeren gik op for at tjekke, at det hele var i orden. Han så i den forbindelse, at der var no-get i nedløbet, som han ville fjerne, men da han stak hånden ned i inspektions-hullet for at gøre det, startede maskinen i det samme. Han kan ikke i sin vilde-ste fantasi forstå, at den startede lige da. Hvis han havde tænkt sig om, ville han ikke have tændt for strømmen. Maskinen startede lige i det splitsekund, han stak hånden ned i hullet. Der er ikke knive i maskinen, men det er en spiral, der fører kornet frem. Denne trak sagsøgerens hånd med. Han havde ikke tænkt, at maskinen kunne gå i gang, for så ville han jo ikke have gjort det. Der, hvor fo-deret er, er der en føler. Føleren mærker, at der er korn i hullet, og dette er en forudsætning for, at maskinen i det hele taget kan køre. Fra sagsøgeren trykker ind på panelet, hvilken silo foderet skal i, er der en latenstid på 3 – 5 minutter, hvor de forskellige skodder åbner og lukker, inden sneglen begynder at køre rundt. Denne fremgangsmåde har sagsøgeren fulgt lige siden, han fik maskinen. Det var hovedsageligt sagsøgeren og ikke de ansatte, der betjente maskinen. Sagsøgeren gjorde sig ikke nogen overvejelser over, hvad han skulle skrive, da han udfyldte skadesanmeldelsen. Han var frustreret over, hvad der var sket. I hans verden var maskinen ikke tændt blot fordi, han havde aktiveret den. Sagsøgeren var sur på sig selv efter korrespondancen med forsikringsselskabet. 4 Han følte, at de lagde ordene i munden på ham, og han fik indtryk af, at de ikke fik den rigtige opfattelse af, hvad der var sket. Det var telefonsamtalen, som frustrerede ham. Han fik ikke svaret rigtigt om, hvordan det forholdt sig med hensyn til, om maskinen var tændt, og burde i stedet have henvist til sin advo-kat. Sagsøgeren er skuffet over, at forsikringsselskabet ikke kom ud og besigti-gede, så han kunne have vist, hvordan maskinen fungerede. Ad foto ekstraktens side 90 forklarede sagsøgeren, at det rør, der står ved siden af de to huller, kan sættes på enten det runde hul eller det firkantede hul. Røret sad over det firkantede hul på uheldstidspunktet. Han løftede det af og stak sin hånd ned i det firkantede hul. Der lyder ikke en alarm, inden sneglen begynder at køre. Der ville ikke ske noget, hvis der ikke var foder i hullet, så ville maskinen ikke starte under nogen omstændigheder. Det er ikke foderet, der sætter sneglen i gang, men sagsøgerens programmering af panelet. Latenssiden starter, når pa-nelet aktiveres. Sagsøgeren har ingen fornemmelse af, hvor lang tid der gik, fra han programmerede panelet, til sneglen gik i gang. De ansatte måtte gerne betjene kornsneglen, med det var hovedsageligt sagsøgeren, der gjorde det, da det var hans job. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden anført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, At der er tale om en forsikringsdækket begivenhed, og at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde hverken nedsættelse eller fuldstændigt frafald af sagsøgers krav på erstatning. At der i forsikringsretlig forstand alene foreligger grov uagtsomhed i de situationer, hvor skadelidte har indset forsikringsbegivenhe-dens mulige indtræden som følge af den pågældende handlemåde. At kornsneglen var tændt, men ikke i gang, da sagsøger påbe-gyndte rengøringen heraf. Sagsøger har derfor ikke haft grund til at indse, at han ved at føre sin hånd ned til den stillestående snegl mødte en indlysende fare for, at han kunne komme til skade. 5 At der var tale om et øjebliks uopmærksomhed og en ren reflektorisk handling, jfr. Ankenævnet for Forsikrings afgørelse 57.
  14. At skader, der indtræder i forbindelse med et øjebliks uopmærksomhed, og som er udtryk for rene reflektoriske handlinger – de såkaldte ”klapfejl” – i henhold til praksis ikke kan karakteriseres som grov uagtsomhed i den forstand, der anvendes i forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2, og kan derved ikke begrunde nedsættelse eller fuldstændigt frafald af en forsikringstagers krav på erstatning. Praksis fastsætter således, at grov uagtsomhed består af ”noget mere” end et øjebliks uopmærksomhed, tankeløshed eller en rent reflektorisk handling, jfr. Højesterets afgørelse U 2000.
  15. At der ved en proportionalitetsafvejning i nærværende sag foreligger skærpede krav til fastsættelsen af graden af sagsøgtes uagtsomme adfærd henset til sagsøger omfattende personskade. At sagsøgte ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøger har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed. At sagsøger har betjent samme maskine de seneste ti år, hvorved han besidder et indgående kendskab til håndteringen heraf. Sagsø-ger har i øvrigt gennem samtlige af disse år rengjort den pågæl-dende maskine på samme vis som på skadestidspunktet uden no-gensinde at være kommet til skade eller at have været tæt herpå, hvilket understreger, at sagsøger ikke havde grund til at indse, at der var en indlysende fare for, at han ved sin adfærd kunne pådra-ges en slem personskade. At sagsøger ikke erindrer at have modtaget brugsvejledning eller instruks Det bestrides, At sagsøgtes opfattelse af hændelsesforløbet kan lægges til grund i sagen At det for sagsøger har stået klart, at der var en indlysende risiko for skade At der er forhold eller adfærd hos sagsøger der taler i skærpende retning ved vurdering af sagsøgers adfærd, tværtimod …” 6 Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge har i sit påstandsdokument til støtte for påstanden anført: ”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til udbetaling fra den hos sagsøgte tegnede ulykkesforsikring i anledning af tilskadekomsten den
  16. marts
  17. På tidspunktet for skaden havde ulykkesforsikringen en sum på kr. 2.062.080,-. Til støtte herfor henvises overordnet til, at skaden opstod som følge af sagsøgerens grove uagtsomhed, hvorfor der i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes pkt. 19.4 (bilag A) ikke er dækning på forsikringen. Sagsøgte gør i den forbindelse gældende, at sagsøgerens handlemåde i forbindelse med skadens opståen indebar en så indlysende risiko for den indtrådte skade, at skaden blev forvoldt ved grov uagtsomhed. Dette gælder uanset, om kornsneglen kørte rundt, da sagsøgeren stak hånden ned i den eller den star-tede, mens sagsøgeren havde hånden nede i den. -oo0ooSagsøgeren har blandt andet gjort gældende, ” At der i forsikringsretlig forstand alene foreligger grov uagtsomhed i de situationer, hvor skadelidte har indset forsikringsbegivenhedens mulige indtræden som følge af den pågældende handlemåde.” Dette bestrides. Grov uagtsomhed i forsikringsretlig forstand kræver ikke, at der foreligger bevidst grov uagtsomhed. Det afgørende er derimod, om adfærden indebar en indlysende risiko for den indtrådte skade. Det er derimod ikke afgørende, om den skadelidte konkret anså det for sandsynligt, at den pågældende skade ville indtræde. Sagsøgte henviser i denne forbindelse til UfR 1995, side 737 H, UfR 1996B, side 191 og UfR 1998, side 1558 H. -oo0oo- 7 Der er mellem parterne enighed om, at skaden den
  18. marts 2020 skete, da sagsøgeren stak sin højre hånd ned i det inspektionshul, der ses på billede 2 i bilag I. Der er imidlertid uenighed mellem parterne om, hvorvidt kornsneglen kørte rundt, da sagsøgeren stak hånden ned i den. Sagsøgte gør gældende, at retten ved vurderingen af, om sagsøgeren handlede groft uagtsomt i forbindelse med skaden den
  19. marts 2020, må lægge de først afgivne oplysninger i bilag E, G, I og J til grund for vurderingen af sagen. I den forbindelse henvises til Ankenævnet for Forsikrings afgørelser i sag 67.629 og 70.
  20. På baggrund af de af sagsøgeren først afgivne oplysninger må det lægges til grund, at sagsøgeren søgte at fjerne noget snavs fra kornsneglen, mens denne var i omdrejninger. Til støtte herfor henvises blandt andet til oplysningerne i bilag F og G. Ved sammenstilling af sagsøgtes spørgsmål i bilag F og sagsøgerens svar i bilag G ses, at sagsøgeren blandt andet oplyste, at: ”
  21. Beskriv så udførligt og detaljeret som muligt, hvad der skete.
  22. Startede en kornsnegl og ville fjerne noget skidt fra et nedløb og fik dermed hånden i sneglen. …
  23. Var maskinen tændt eller slukket, da skaden skete?
  24. Tændt. …
  25. Brugte du udstyret/ maskinen korrekt i forhold til sikkerhedsforskrifter og brugsvejledninger? Er disse overholdt? Hvis nej, Hvorfor ikke?
  26. .Nej, jeg skulle selvfølgelig ikke stikke hånden ned, hvor jeg ved, at no-get kører rundt.” Endvidere henvises til det som bilag J fremlagt notat om sagsøgtes telefonsamtale med sagsøgeren den
  27. august 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at sagsøgeren havde oplyst, at ” Talt med Skl. Om: -Billede 2 af maskinen som Skl. har sendt. Jeg beder Skl. forklare hændel-sen og han oplyser: Han har taget røret af og derved er der ingen sikker-hed. Han stikker så håndenned og hånden kommer ned at ligge på sneglen der er tændt. Han siger, at der ikke sidder knivblade, men at pga. kraften fra maskinen, bliver hånden trukket ned og slynget rundt. 8 -Spørger om han har gjort sådan før? Han trækker på det og siger tø-vende, at det har han nok gjort før -Han har været bondemand i over 50 år og har arbejdet med maskinen længe. -Hvor gammel er maskinen? Maskinen er fra 2010 / 10 år gammel” Først efter sagsøgte havde afvist skaden som følge af grov uagtsomhed (jf. bilag K), blev sagsøgerens forklaring om hændelsesforløbet ændret til, at kornsneglen ikke havde været i omdrejninger, da sagsøgeren stak hånden ned i den, jf. bilag M. Kornsneglen skulle derimod være startet, mens sagsøgeren havde hånden nede i den. Sagsøgte gør gældende, at den nu påberåbte forklaring om hændelsesforløbet ikke er forenelig med eller kan indeholdes i den forklaring om hændelsen den
  28. marts 2020, som sagsøgeren oprindelig gav i bilag E, G og I og under telefonsamtale med sagsøgtes medarbejder den
  29. august 2020 (bilag J), og derfor ikke kan lægges til grund for rettens vurdering af sagen. I den forbindelse henvises til Ankenævnet for Forsikrings afgørelser i sagerne 49.745, 70.518 og 78.
  30. Sagsøgte gør gældende, at det indebar en indlysende fare for den indtrådte skade, da sagsøgeren stak hånden ned i kornsneglen, mens denne var i omdrej-ninger, og at skaden derfor skyldtes sagsøgerens grove uagtsomhed, hvorfor der er ikke dækning på den hos sagsøgte tegnede ulykkesforsikring. -oo0ooSåfremt retten måtte lægge til grund, at kornsneglen ikke kørte rundt, da sagsøgeren stak hånden ned i den, gør sagsøgte gældende, at også denne handle-måde indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, at sagsøgeren har handlet groft uagtsomt. Sagsøgeren gjorde under sagens behandling i Ankenævnet for Forsikring gældende, at restmateriale eller andet havde aktiveret en af de følere, der automa-tisk igangsatte kornsneglen. Sagsøgeren anførte i indlæg af
  31. juni 2021 (bilag R) blandt andet, at ” Således går sneglen først i omdrejninger når føleres aktiveres, og det kan oplyses, at føleren er placeret i bunden/enden af en lodret snegl, som leder materialer op til den vandrette snegl. Det var den vandrette snegl som min klient førte sin hånd ned til, og her var der altså ingen føler i nærheden. Årsagen til, at sneglen gik i gang, må derfor også have skyldtes, at 9 restmaterialer eller andet har aktiveret føleren i bunden af den lodrette snegl.” Under retssagen er det nu blevet oplyst, at sagsøgeren på skadetidspunktet var bekendt med, at der var fyldt foder i anlægget, og at dette var under fremfø-ring, hvorfor kornsneglen automatisk ville starte, når foderet nåede en af fø-lerne. Sagsøgeren har således i replikken blandt andet anført, at ” Det forholder sig sådan, at maskinen er tændt, men sneglen kører ikke. Der er fyldt materiale i maskinen, men der er en respons- og reaktionstid, før det når til de følere der aktiverer sneglen. Der går noget tid før sneglen aktiveres, og sagsøger ville lige kigge til sneglen ved inspektionslugen, markeret på de fremlagte billeder. På dette tidspunkt er sneglen ikke i gang, og kører altså ikke rundet. Sagsøger ser noget skidt gennem lugen, nogle halmrester/strå, og tænker at dem vil han da lige fjerne, inden sneglen går i gang. Der ikke større tanker bag, andet end at det er da lige at fjerne, da sneglen ikke kører. Sagsøger rækker hånden ned og fjerne stråene, og det er i dette øjeblik, da sagsøger har sat hånden ned for at fjerne de omhandlede strå, at sneglen uheldigvis går i gang, da noget materiale tilsyneladende er nået til en følger som sætter sneglen i gang” Endvidere blev det i Processkrift 1 blandt andet oplyst, at: ” 1.
  32. Det skal supplerende oplyses i forhold til sagsøgtes provokation E, at det er korrekt at der var fyldt materiale – foder – i anlægget. Foderet fyldes i et hul – korngrav – hvorfra det kører med en elevator op til/på siloen, og derfra føres foderet via sneglen videre i systemet. Selve sneglen går først i gang når foderet når den første føler, og der er en vis reaktionstid før det sker. 1.
  33. Umiddelbart efter påfyldning af foder var sagsøger på toppen af siloen, og så det i sagen omhandlede materiale der sad i sneglen, hvor sagsøger stak hånden ned for at fjerne det. Sagsøger havde ikke på dette tidspunkt nogen som helst mistanke om at sneglen ville gå i gang så hurtigt, og tænkte i øvrigt slet ikke over sin handling, han stak hånden ned for lige at fjerne det der var i sneglen.” 10 Sagsøgte gældende, at også det af sagsøgeren nu påberåbte hændelsesforløb var forbundet med en sådan indlysende fare for den indtrådte skade, at han hand-lede groft uagtsomt således, at der heller ikke i denne situation er dækning på den hos sagsøgte tegnede ulykkesforsikring. Til støtte herfor henvises til, at sagsøgeren var bekendt med, at foder var på vej frem til en føler, og at dette inden for kortere tid ville igangsætte kornsneglen uden varsel og uden, at han på nogen måde var i stand til at orientere sig om, hvornår foderet ville nå en føler, jf. det i bilag R oplyste. Alligevel stak sagsøgeren hånden ned i kornsneglen, hvilket indebar en åbenlys risiko for alvorlig skade på hånden, da kornsneglen når som helst kunne gå i gang. Det forhold, at sagsøgeren ikke havde regnet med, at kornsneglen ville gå i gang på dette tidspunkt eller troede, at dette ville ske senere, ændrer ikke på, at den handling, der førte til skaden, under de foreliggende omstændigheder in-debar en åbenlys og indlysende risiko for en skade som den indtrådte. Sagsøgeren handlemåde skal derudover sammenholdes med den indlysende risiko for alvorlig skade på hånden henset til kornsneglen konstruktion og dens funktion, hvis føleren blev aktiveret og maskinen gik i gang. Det er således ikke en formildende omstændighed ved vurderingen af sagsøgerens handlemåde, at den skade maskinen kunne forvolde på en hånd var alvorlig. -oo0ooSagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har modtaget nogen installations-og brugsvejledning, da han købte kornsneglen. Sagsøgte har som bilag S fremlagt sikkerhedsforskrifter. BM Silo har til sagsøgte oplyst, at det som bilag S fremlagte dokument er fra juni
  34. Det har ikke været muligt for BM Silo at fremskaffe tidligere udgaver. Sagsøgeren har oplyst, at han anskaffede kornsneglen i
  35. Han har dog – trods opfordring hertil – ikke fremlagt dokumentation herfor, og det er derfor uklart, hvornår sagsøgeren præcis anskaffede den i sagen omhandlede korns-negl. Herudover var Maskindirektivet blevet implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse 612 af
  36. juni 2008 og var således også gældende på tidspunktet for sagsøgerens angivelige erhvervelse af kornsneglen i
  37. Af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, fremgår, at ” Med enhver maskine skal følge en original brugsanvisning, der mindst opfylder kravene i bilag I. Brugsanvisningen skal ledsage den enkelte maskine ved levering.” 11 Det har således formodningen imod sig, at der ikke skulle være fulgt en brugsanvisning med en maskine anskaffet i
  38. Derudover har sagsøgeren i det som bilag Q fremlagte brev af
  39. maj 2021 påberåbt sig, at det er almindelig kendt, at de færreste sætter sig ind i installa-tionsog brugsvejledninger. Det forhold, at sagsøgeren – såvel som professionel som lægmand - måtte have valgt ikke at sætte sig ind i relevante sikkerhedsforskrifter vedrørende kornsneglen ændrer dog ikke ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt i forbindelse med skaden. Den heraf følgende risiko må sagsøgeren selv bære. I den forbindelse henvises til Ankenævnet for Forsikrings afgørelse i sagen 55.454 Det konkrete indhold af den brugsanvisning, der var gældende i 2010 og/eller det forhold, at sagsøgeren ikke var bekendt med indholdet heraf – eller havde valgt ikke at gøre sig bekendt hermed - er imidlertid ikke afgørende for vurde-ringen af sagsøgerens adfærd i forbindelse med ulykken den
  40. marts
  41. Til støtte herfor henvises til, at det fremgår af sagen, at sagsøgeren var udmær-ket bekendt med kornsneglens betjening og funktion – herunder at den startede automatisk ved aktivering af en føler – og således også med de i øvrigt åbenlyse faremomenter ved kornsneglen. Uanset, om sagsøgeren ikke havde fået en brugs- og sikkerhedsvejledning, ikke havde sat sig ind i den eller sikkerhedsforskrifterne på tidspunktet for sagsøgerens køb af kornsneglen havde haft en anden udformning, er det klart, at sagsøgeren var fuldt ud bekendt med kornsneglens funktion og den deraf følgende åbenlyse fare for tilskadekomst ved at stikke hånden ned i den i en situation som den foreliggende. Endvidere henvises til, at sagsøgeren har oplyst, at han har været landmand i omkring 50 år, og at han havde ejet den pågældende kornsnegl i omkring 10 år, da skaden skete. Sagsøgeren havde således særlige forudsætninger for at arbejde med kornsneg-len både i kraft af sin mangeårige erfaring som landmand og som følge af den betydelige tid han havde ejet kornsneglen. Sagsøgte gør videre gældende, at det er en skærpende omstændighed ved vurderingen af sagsøgerens adfærd, at han handlede som led i sit mangeårige professionelle virke og henviser i den forbindelse til Ankenævnet for Forsikrings afgørelser i 83.443, 78.520, 91.399 og 92.
  42. 12 Derudover fremgår det af den som bilag B fremlagte udskrift fra CVR-registret, at sagsøgeren på skadetidspunktet havde 15 ansatte i virksomheden. Det gøres gældende, at sagsøgeren som ejer af virksomheden var eller burde være bekendt med kornsneglens funktioner og farerne forbundet hermed, og at det var forbundet med stor risiko ikke at overholde disse ved omfang med kornsneglen. Sagsøgeren må som ejer af virksomheden forventes at have viden – herunder om sikkerheden – ved de maskiner, der anvendes i virksomheden eftersom han som arbejdsgiver i henhold til arbejdsmiljøloven er forpligtet til at sikre, at ar-bejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I den forbindelse er det uden betydning, om sagsøgeren havde modtaget en brugsanvisning eller ej og indholdet heraf. Sagsøgeren var - allerede fordi han var ejer af virksomheden, arbejdsgiver og i øvrigt bruger af kornsneglen - for-pligtet til at sætte sig ind i de sikkerhedsmæssige forskrifter vedrørende korns-neglen, der indebar åbenlys risiko for skade på grund af sin konstruktion og funktion. Sammenfattende er der således både ud fra objektive betragtninger som ud fra sagsøgerens særlige forudsætninger og forpligtelser udvist grov uagtsomhed i forbindelse med ulykken den
  43. marts 2020, da det var forbundet med indlysende fare for den indtrådte skade at stikke hånden ned i kornsneglen. Dette gælder uanset, om kornsneglen kørte rundt eller ej, da sagsøgeren stak hånden ned i den og uanset, hvor mange gange sagsøgeren tidligere måtte have gjort dette uden at komme til skade. -oo0ooSagsøgeren har gjort gældende, at der var tale om en ”klapfejl” /et øjebliks uopmærksomhed/en ren reflektorisk handling, der ikke kan karakteriseres som grov uagtsomhed, da han stak hånden ned i kornsneglen. Sagsøgte gør gældende, at uanset hvilket hændelsesforløb, der lægges til grund, er der ikke grundlag for at karakterisere hændelsesforløbet den
  44. marts 2020 som en ”klapfejl” eller reflekshandling, allerede fordi sagsøgeren selv har gjort gældende, at han har betjent kornsneglen på denne måde i forbindelse med rengøring i alle de år, han har ejet den. Der var således ikke tale om et øjebliks uopmærksomhed eller uovervejet re-flekseller panikhandling, men derimod om en fast handlemåde hos sagsøge-ren som han havde gjort mange gange tidligere og derfor burde have indset det 13 åbenlyst farlige i. Det forhold, at han ikke tidligere var kommet til skade her-ved, ændrer ikke herpå. I denne forbindelse henvises til Ankenævnet for Forsikrings kendelse i sagen 90.809 og UfR 2008, side 1521 V. …” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Retten finder ikke, at det efter bevisførelsen kan fastslås, om den i sagen omhandlede kornsnegl allerede kørte, da sagsøgeren stak sin hånd ned i inspektionshullet til sneglen eller, om den startede i samme øjeblik. Det lægges derfor til grund, at sneglen i hvert fald begyndte at køre i det øjeblik, hvor sagsøgeren stak sin hånd ned i hullet. Sagsøgeren har forklaret, at der var foder i den maskine, hvori kornsneglen var monteret, og at den føler, der var en betingelse for, at maskinen i det hele taget kunne starte, dermed var aktiveret. Han har ligeledes forklaret, at han vidste, at kornsneglen ville begynde at køre 3 – 5 minutter efter, at han havde aktiveret/programmeret den til dette. Han har også forklaret, at der ikke lyder en alarm, inden sneglen begynder at køre. På denne baggrund finder retten, at sagsøgeren ved at stikke sin hånd ind i inspektionshullet, selv om han vidste, at kornsneglen uvarslet ville begynde at køre indenfor et ikke nærmere fastsat kortere tidsrum efter, at han havde akti-veret panelet, har handlet på en måde, der har været forbundet med en så ind-lysende fare for, at den skete skade kunne indtræde, at handlemåden må anses for at have været groft uagtsom. Skaden er derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen i punkt 19.14 i betingelserne for den hos sagsøgtes tegnede ulykkesforsikring. Da skaden herefter ikke kan anses for at være dækningsberettiget efter ulykkesforsikringen, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat med 20.000 kr. til dækning af sagsøgtes advokatudgift. Da Gjensidige Forsikring, dansk 14 filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, under sagen har været repræsenteret af en intern advokat, er omkostningbeløbet ikke tillagt moms. THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-11-2023 kl. 12:48 Modtagere: Advokat (H) Thomas Hede Sørensen, Sagsøgte Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, Sagsøger

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.