VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. juli 2025 Sag BS-55704/2022-VLR (14. afdeling) Sagsøger (Partrederi) 1 (advokat Andreas Leidesdorff) mod Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere Fiskeristyrelsen) (

§ 22

. For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig. 29 Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebetalingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i teknologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden samtidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele

1. af)indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele
2. af)indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %. Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 75.464,80 – til Sagsøger (Partrederi) 1 ikke kan kræves tilbagebetalt. Gennemførelse af landingsforpligtelsen 2.3. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger. 2.4. I nærværende sag er der investeret i flydeskovle og trawlsensorer . Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi 3.1.1. og 3.1.2.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c. Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring: - ”Flydeskovle har samme funktion som skovle generelt. Se svar 1a. Flyde skovle er dog udformet sådan at de ikke har kontakt med hav-bunden. Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvordan det opfører sig under vandet Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vand-temperatur, dybde, afstand mellem armene i trawlet, højde på åbning.” - ”Flydeskovle vil mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet da den ikke slæber hen over bunden. Trawlsensorer vil alt efter type og brug kunne mindske fiskeriets indvirkning, men da der findes forskellige ty-per og mange måder at bruge informationen fra dem på, er det svært at sige.” - ”Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og senso-rer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid/dybde og andre parametre.” - ”Flydeskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.” Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud. 2.5. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin- 30 ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det. Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen tillige, er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid. Den tvivl, der måtte være herom, skal komme Sagsøger til gode. Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af bekendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering. 2.6. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage. 2.7. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere prak-sis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. december 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investeringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investeringer i sit he-le bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte in-vesteringer ikke gør det. 2.8. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Sagsøgers berettigede forventning 2.9. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52. Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse. Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag. Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i 31 overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf. Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5 allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel. Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fiskeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte. At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70. Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger. Sagsøgers gode tro 2.10. Det gøres gældende, at det er afgørende for, om Fiskeristyrelsen kan kræve differencen mellem tilskuddene på 40 % og 30 % tilbage, at Sagsøger har været i ond tro. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17. Modtager kan således have en berettiget forventning, men dette kan medlemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med andre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv. 2.11.Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. For nuværende sag har Fiskeristyrelsen endda i første omgang afvist at give tilskud til multirigsystemer og trawlwires, ligesom der gives afsalg til 40 % i tilskud. Denne afgørelse påklages, hvorefter Fiskeristyrelsen giver 40 % i tilskud – også til multirigsystemer og trawlwires. Her har Fiskeristyrelsen indledningsvist forholdt sig til ansøgningen 2 gange. Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen. 2.12. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag 32 tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %. 2.13. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt. … Rimelighedsbetragtning 2.15. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V. 2.16. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen. 2.17. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Investeringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt. 2.18. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende” Sagsøger (Partrederi) 2 har gjort følgende anbringender gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren: ”Afgørelsernes ugyldighed 2.1. Det gøres gældende, at afgørelsen om tilbagebetaling (tilbagebetalingskravet) er ugyldig. 2.2. Afgørelser som dem, tilbagebetalingskravene er udtryk for, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver pågæl-dende part medhold, jf.

§ 22

. For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig. Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebetalingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i teknologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden sam- 33 tidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele

1. af)indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele
2. af)indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %. Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 18.507,00 – til Sagsøger (Partrederi) 2 ikke kan kræves tilbagebetalt. Gennemførelse af landingsforpligtelsen 2.3. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger. 2.4. I nærværende sag er der investeret i trawlskovle og trawlsensorer . Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi 3.1.2.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c. Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring: -” Trawl skovle er det der bruges til at holde trawlet åbent under vand, uden trawlskovle vil trawlet ikke være åbent og fiskeri umuligt. Sekundære funktio-ner, alt efter type, kan skovlene være bestemmende for vinkel på trawl, dybde på trawl og desuden have en indvirkning på brændstofforbruget så længe der slæbes. Trawlsensorer er til at sætte på trawlet for at kunne følge med i hvor-dan det opfører sig under vandet Der findes mange forskellige slags, men de kan sende oplysninger om hvor fyldt trawlet er, vandtemperatur, dybde, af-stand mellem armene i trawlet, højde på åbning.” -” Trawlskovle og trawlsensorer kan alt efter type og hvordan det bruges, mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet. -” Merværdien af fisk kan øges ved brug af de rigtige skovle og sensorer, da kvaliteten kan øges ved optimering af slæbetid /dybde og andre parametre.” -” Trawlskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes..” Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud. 2.5. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin-ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det. Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til 34 at gennemføre landingsforpligtelsen tillige, er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid. Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af bekendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering. 2.6. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage. 2.7. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere prak-sis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. december 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investeringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investeringer i sit hele bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte inve-steringer ikke gør det. 2.8. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Sagsøgers berettigede forventning 2.9. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52. Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse. Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag. Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf. Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5 35 allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel. Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fiskeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte. At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70. Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger. Sagsøgers gode tro 2.10. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17.Modtager kan således have en berettiget forventning, men dette kan medlemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med an-dre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv. 2.11. Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen. 2.12. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %. 2.13. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt. … Rimelighedsbetragtning 2.15. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V. 2.16. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til 36 ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen. 2.17. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Investeringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt. 2.18. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.” Sagsøger (Partrederi) 3 har gjort følgende anbringender gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren: Forældelse Det gøres gældende, at forældelsesfristen er fire år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt for stort tilskud er blevet meddelt tilskudsansøgeren. For nærværende sag vil dette derfor være tidspunktet for meddelelser-ne om slutudbetaling den 24. og den 26 april 2018. 2.1. Sagsøger gør gældende, at der er indtrådt forældelse, eftersom der ikke foreligger tilbagebetalingskrav tidligere end 4 år efter tidspunktet for meddelelse om slutudbetaling. Tilsagn blev meddelt den 24.04.2018 og den 26.04.2018. Tilbagebetalingskravene er fremsendt den 21.06.2022 og den 11.07.2022. Eventuelle tilbagebetalingskrav forældes derfor hhv. den 24.04.2022 og den 26.04.2022. Det er derfor afgørende for spørgsmålet om forældelse, hvorvidt agterskrivelsen afbryder forældelsen. Agterskrivelsen er for begge ansøgninger fremsendt den 22.04.2022 (indenfor 4 årsdagen). 2.2. Der er mellem parterne enighed om, at spørgsmålet om forældelse afgøres af Rådets forordning nr. 2988/95 af 18/12/1995 (”Svigforordningen”), da der er tale om EU-midler. Det fremgår af svigforordningens artikel 3, stk. 1, afsnit 3, at ”forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes af enhver handling fra den kompetente myndigheds side, som den pågældende gøres bekendt med, og som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning af uregelmæssigheden. Efter hver afbrydelse løber forældelsesfristen videre.” 2.3. Det gøres gældende, at indholdet af agterskrivelserne alene er en konstatering af allerede kendte forhold. Agterskrivelserne er således ik-ke udtryk for, at en undersøgelse foregår, ligesom agterskrivelserne på ingen måde er en retsforfølgning. Agterskrivelserne lever således ikke op til kravet om en ”handling fra den kompetente myndighedsside” . 37 Agterskrivelserne er i bedste fald alene et varsel om, at man agter at foretage en handling på et senere tidspunkt. Det er naturligvis først fra det tidspunkt, at denne handling reelt måtte foretages, at forældelsesfri-sten afbrydes. Handlingen fra den kompetente myndigheds side sker først ved fremsendelse af tilbagebetalingskravene. På denne baggrund er kravene mod Sagsøger forældede. Det gøres desuden gældende, at en pressemeddelelse ikke ændrer her-på. Den pågældende sagsøger har ikke været kontaktet herom, og det er ikke dokumenteret, at pågældende er gjort bekendt hermed. 2.4. Allerede fordi kravene er for sagsøger ikke kan kræves tilbagebe-talt. Afgørelsernes ugyldighed 2.5. Det gøres gældende, at afgørelsen om tilbagebetaling (tilbagebetalingskravet) er ugyldig. 2.6. Afgørelser som dem, tilbagebetalingskravene er udtryk for, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver pågæl-dende part medhold, jf.

§ 22

. For at en begrundelsesmangel kan medføre, at en afgørelse er ugyldig, kræves det, at manglen er konkret væsentlig. Det gøres gældende, at Fiskeristyrelsen ikke har redegjort for de hovedhensyn, der ligger bag skønsudøvelsen i forbindelse med tilbagebetalingskravene. Fiskeristyrelsen oplyser således ikke Sagsøger om hvor-for, det konkrete projekt ikke bidrager til landingsforpligtelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til, at alene enkelte indsatsområder i teknologilisten bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uden samtidigt at gøre opmærksom på, hvor det måtte fremgå, at det kun er (dele

1. af)indsatsområde 1, indsatsområde 2 og (dele
2. af)indsatsområde 3, der kan berettige til et tilskud højere end 30 %. Som følger heraf skal Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at tidlige-re udbetalte tilskudsmidler – kr. 84.990,89 – til Sagsøger (Partrederi) 3 ikke kan kræves tilbagebetalt. Det er sagsøgers overbevisning, at der på denne baggrund skal ske frifindelse, subsidiært hjemvisning. Gennemførelse af landingsforpligtelsen 2.7. Såfremt retten ikke finder, at afgørelsen er ugyldig, da gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen har vurderet korrekt i forbindelse med udbetaling af tilskud til Sagsøger. 2.8. I nærværende sag er der investeret i trawlsensorer og ferskvandsseparator. Relevante retsgrundlag er BEK nr. 91. af 25. januar 2017 § 25, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, samt dertilhørende bilag indsatsområde 3, teknologi 38 3.1.1. og 3.1.2. samt 6.1.5.). Derudover forordning 508/2014 artikel 38, stk. 1, litra c. Om de pågældende investeringer har Skønsmand angivet følgende i sin skønserklæring: -” En ferskvandsseparator bruges til at omdanne havvand til ferskvand, ofte bruges vandet til egenproduktion af is ombord, eller til afkøling af maskiner, der ikke tåler saltvand. Skælismaskine bruges til fremstilling af skæl is ombord.” -” Jeg mener ikke at investering i ferskvandsseparator eller skælismaskine bi-drager til at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet, fremme en gradvis eliminering af udsmid og lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer. b og
3. c)Hurtig og effektiv nedkøling af fangsten, vil altid brigdrage til at øge merværdien af fangsten og øge samt for-længe kvaliteten af fangsten..” -” Ferskvandsseparator og skælismaskine, bidrager ikke til at alle fangster ta-ges ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes.” Det gøres i forlængelse heraf gældende, at investeringen i ferskvands-separator og skælismaskine ikke isoleret set bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. De samlede investeringer for Sagsøgers ved-kommende vedrører dog også investeringer i løfteudstyr til fiskekasser, trawls mv. Det er_ Sagsøgers opfattelse, at projektet samlet set bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Baggrunden herfor er beskrevet i ansøgningsskemaet, pkt. 7. Det er herefter Sagsøgers opfattelse, at de pågældende investeringer er berettiget til 40 % i tilskud. 2.9. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det i teknologilisten ikke er specificeret på en måde, således det klart fremgår, hvilke investerin-ger der var berettiget til et tilskud på 40 %, og hvilke investeringer, der alene var berettiget til et tilskud på 30 %, eller ikke berettiget overhove-det. Spørgsmålet om hvorvidt investeringen bidrager til at gennemføres landingsforpligtelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, hvilket med-fører at også teknologier, som kun ved sit sekundære formål bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, tillige er omfattet. Selve formålet med at investere i teknologierne er netop at nedbringe udsmid. Der er mellem parterne enighed om, at det ikke specifikt fremgår af bekendtgørelsen, hvornår en teknologi bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Derudover viser seneste praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet desuden, at projektet skal vurderes som helhed og ik-ke ud fra den konkrete investering. 2.10. Endeligt gøres det gældende, at Fiskeristyrelsen på denne bag-grund har vurderet korrekt ved den vurdering, der ligger til grund for 39 slutudbetalingerne, og at der på denne baggrund ikke er grundlag for at kræve hele eller dele af de udbetalte tilskud tilbage. 2.11. Der gøres i den forbindelse særligt opmærksom på den nyere praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (afgørelser fra den 13. de-cember 2023, 20. december 2023 og den 10. december 2024), som har fastsat, at vurderingen skal ske på projektniveau og ikke på investe-ringsniveau. Dette betyder, at det er afgørende, om de samlede investe-ringer i sit hele bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen, uagtet at enkelte investeringer ikke gør det. 2.12. I forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgers investeringer samlet set har bidraget til at gennemføre landingsforpligtelsen, hvorfor Fiskeristyrelsen tilpligtes at anerkende, at det udbetalte beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Sagsøgers berettigede forventning 2.13. Fiskeristyrelsen kan ikke kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt som følge af berettigede forventninger hos Sagsøger. Fiskeristyrelsen er uenig og henviser til dommen C-568/11, Agroferm, EU:C:2013:407, præmis 52. Sagen er dog ikke sammenlignelig med nærværende sag, eftersom der i Agroferm, EU:C:2013:407, var tale om berettigede forventninger overfor en præcis bestemmelse. Der er således ikke tale om berettigede forventninger overfor en egent-lig handling (vurdering af om investeringen er berettiget til 40 % i til-skud), som det er tilfældet i nærværende sag. Nærværende sag kan i stedet sammenlignes med C-288-07, Isle of Wight Council m.fl., præmis 47, hvor det fastslås, at de retsundergivne må kunne forudse EU-rettens anvendelse og dermed kunne agere i overensstemmelse hermed og regne med de afgørelser, som træffes på baggrund heraf. Fiskeristyrelsen henviser desuden til dommen C-684/13, Person 5 af 2. juli 2015, EU:C:2015:439. Der lægges i denne sag stor vægt på det professionelle ansvar for en landmand til at vide om hans land-områder er støtteberettigede. Det lægges desuden vægt på landman-dens berettigede forventninger. I denne sag var landmand Person 5 allerede oplyst om, at han ikke ville være kvalificeret til at modtage støtte, men han valgte på trods heraf at ansøge alligevel. Forskellen til nærværende sag kunne derfor ikke være større. I nærvæ-rende sag har Sagsøger ad to omgange sendt sin ansøgning ind til Fiskeristyrelsen og fået forhåndsgodkendt. Sagsøger var – i modsætning til Person 5 – af den overbevisning, at han kunne forvente at modtage støtte. At der skal lægges særlig vægt på ansøgers berettigede forventninger og de konkrete omstændigheder er desuden fastslået i præmis 70. 40 Som følge heraf fastholdes, at sagsøgte ikke kan kræve det konkrete be-løb tilbagebetalt henset til sagens konkrete omstændigheder og sagsø-gers berettigede forventninger. Sagsøgers gode tro 2.14. Det gøres gældende, at det er afgørende for, om Fiskeristyrelsen kan kræve differencen mellem tilskuddene på 40 % og 30 % tilbage, at Sagsøger har været i ond tro. Dette følger af C-5/89, præmis 16-17.Modtager kan således have en berettiget forventning, men dette kan medlemsstaten ikke påberåbe sig. Fiskeristyrelsen, som har administreret ordningen forkert, kan med andre ord ikke overfor EU påberåbe sig, at tilskudsmodtager var i god tro. Det kan alene tilskudsmodtager selv. 2.15. Sagsøgers gode/onde tro skal afvejes ud fra parternes subjektive forhold. Indledningsvist må det afvejes, om Sagsøger har været i ond tro i forbindelse med ansøgningen. Der henvises i den forbindelse sær-ligt til ansøgningsproceduren. I forlængelse heraf bemærkes det åben-bare faktum, at Fiskeristyrelsen har behandlet ansøgningen af flere gange, forinden udbetaling, hvilket også taler for Sagsøgers gode tro. Lægges præmissen om at investeringerne ikke bidrog til at gennemføre landingsforpligtelsen til grund, var dette altså ikke åbenbart for Sagsø-ger i forbindelse med ansøgningen. 2.16. Det gøres tillige gældende, at selve det udbetalte beløbs størrelse også taler for, at Sagsøger har været i god tro. Der er i nærværende sag tale om et beløb udbetalt ad én gang, og hvor differencen alene andra-ger 10 %. 2.17. Fiskeristyrelsen er som følge heraf afskåret fra at kræve et eventu-elt for stort tilskud tilbagebetalt. … Rimelighedsbetragtning 2.20. Det gøres gældende, at det skal have betydning for Fiskeristyrel-sens adgang til at kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvorvidt det vil være rimeligt overfor Sagsøger at kræve beløbet tilbage. Der henvises til sa-gen U.2006.352 V. 2.21. Det gøres gældende, at nærværende sag har flere lighedspunkter med sag U.2006.352 V. Også her er sagsbehandlingen varetaget af en kompetent – og offentlig – myndighed. Man har tilmed forholdt sig til ansøgningen flere gange under ansøgningsproceduren og har således langt tidligere i forløbet flere gange haft mulighed for at påberåbe even-tuelle fejl ved ansøgningen. 2.22. Sagsøger har på baggrund af tilsagnet og udbetalingen foretaget de anførte investeringer. Sagsøger har ligesom modtageren i U.2006.352 V, således indrettet sig på baggrund af de midler, der er udbetalt. Investeringen i nærværende sag er således først foretaget efter for-håndstilsagnet er meddelt. 41 2.23. Det gøres derfor gældende, at Fiskeristyrelsen på baggrund af en rimelighedsvurdering er afskåret fra at gøre et tilbagebetalingskrav gældende.” Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gjort følgende anbringender gældende, der er gentaget og uddybet under proceduren: ”4.1 Investeringerne bidrager ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen 4.1.1 Investeringerne bidrager til andre målsætninger De teknologier, som sagsøgerne har fået tilskud til at investere i, bidra-ger ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen. Sagsøgernes har der-med fået tilskud med en højere sats (40 %) end hjemlet i § 25 i 2017bekendtgørelsen. Sagsøgerne har pligt til at tilbagebetale differencen i overensstemmelse med Fiskeristyrelsens lovlige og korrekte afgørelser herom (for Sagsøger (Partrederi) 1: bilagspakke 7, side 80, for Sagsøger (Partrederi) 2: bilagspakke 9, side 50, og for Sagsøger (Partrederi) 3: bilag J og K) De investeringer, som sagsøger har fået et for højt (40 %) tilskud til, er teknologier inden for teknologilistens indsatsområde 3 og 6. Investeringernes forordningsmæssige støttehjemmel og den støtteintensitet, som investeringerne rettelig kan støttes med efter 2017-bekendtgørelsen, kan illustreres på følgende måde: [Skema udeladt] Investeringerne i flydeskovle og trawlsensorer bidrager til at eliminere ” fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden” , jf. EHFF-forordningens artikel 38, stk. 1, litra c. Fiskeri med ”flydeskovle” (indsatsområde 3, teknologi 3.1.1) begrænser konkret fiskeriets miljøpåvirkning af havbunden sammenlignet med konventionelt bundtrawl, da flydende skovle – i modsætning til bundslæbte trawlskovle – ikke slæbes hen over havbunden, når der fi-skes efter bundfisk. Det er kun Sagsøger (Partrederi) 1, der har fo-retaget investeringer i flydeskovle. Investeringen i ” trawlsensorer” (indsatsområde 3, teknologi 3.1.2) bidrager til at begrænser miljøpåvirkning af havbunden ved, at de monte-rede sensorer kan sende ” signal til styrehuset sådan, at skipperen kan aflæse trawlenes og skovlenes placering i forhold til hinanden og i forhold til havbun-den” , jf. teknologilistens afsnit 3.1.2. Det fremgår videre, at en forkert stilling af trawlskovle kan have en uhensigtsmæssig og forøget bund-påvirkning. Alle tre sagsøgere har foretaget investeringer i trawlsensorer. 42 Investeringen i ferskvandsseparatoren er en såkaldt ”innovation investering” , som forbedrer ”kvaliteten af fiskevarerne” , jf. EHFFforordningens artikel 42, stk. 1, litra b. Det er i overensstemmelse med EUmålsætningen om ”støtte til styrkelse af teknologisk udvikling og innovation […] ” , jf. EHFF-forordningens artikel 6, nr. 1, litra e, 1. led. Investeringen i en ferskvandsseparator (indsatsområde 6, teknologi 6.1.5) bidrager konkret til fiskeprodukternes kvalitet og holdbarhed (og dermed fiskerivirksomhedens konkurrenceevne) ved at omdanne saltvand til ferskvand til brug for fiskerfartøjets ismaskine, som produ-cerer is til nedkøling af fangsten. Som nævnt handler landingsforpligtelsen om, at alle fangster af fisk, der er underlagt fangstbegrænsninger, skal tages om bord, opbevares på fiskerfartøjerne, registreres og bringes i land med henblik på reduk-tion af mængden af uønskede fangster og eliminering af udsmid. Sagsøgernes investeringer i flydeskovle, trawlsensorer og en ferskvand-separator bidrager ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen, og de er støttet med henblik på opnå andre EU-målsætninger på fiskeriområdet. De kan derfor ikke støttes med den høje sats (40 %). Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har dermed i sine tilbagesøgningsafgø-relser foretaget en korrekt vurdering af, at de omtvistede investeringer alene er berettiget til tilskud svarende til 30 % af de støtteberettigede omkostninger. Det gøres supplerende gældende, at kravet om, at investeringen ” bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen” skal forstås således, at det kun er de teknologier, der har som sit egentlige eller primære formål at bidrage til at gennemføre landingsforpligtelsen, der er berettiget til den høje støttesats. Formålet med sondringen mellem den høje og lave støttesats er at fremme investeringer i de teknologier, der bidrager til at gennem-føre landingsforpligtelsen og dens formål om at undgå uønsket bifangst og elimere udsmid. Formålet med en højere støttesats forspildes, hvis den høje støttesats ligeledes gives til investeringer i teknologier, der kun perifært eller indirekte kan siges at bidrage til, at uønsket bifangst bringes i land, f.eks. ved at sikre, at (også) bifangst kan køles ned som følge af en investering i en ferskvandseparator, således at der kan pro-duceres is ombord på fiskefartøjet. Tilsvarende for så vidt angår tekno-logier, der muligvis (også) kan bidrage til at undgå uønsket bifangst, men hvis primære formål er at skåne havbunden. 4.1.2 Skønserklæringen understøtter, at investeringerne ikke bidra-ger til at gennemføre landingsforpligtelsen Under sagens forberedelse er der blevet afholdt syn og skøn. Skønserklæringen understøtter i det hele, at ingen af de omtvistede investeringer bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Efter skønserklæringens modtagelse har Sagsøger (Partrederi) 3 da også aner-kendt, at investeringen i ferskvandsseparator isoleret set ikke bidrager 43 til at gennemføre landingsforpligtelsen (processkrift 3, side 3, afsnit 2.5, smh. skønsmandens svar på spørgsmål 2c, skønserklæringen, side 3). For så vidt angår investeringerne i flydeskovle og trawlsensorer har sagsøgerne hver især dog fastholdt det under sagens forberedelse an-førte om, at investeringerne isoleret set bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen: Angående flydeskovle har Sagsøger (Partrederi) 1 under sagens forberedelse (processkrift 1, side 8, afsnit 3.7.2) bl.a. anført, at flydeskovle kan reducere mængden af uønsket bifangst, da man ved brug af flyde-skovle kan udlade at fange de uønskede arter. Angående trawlsensorer har Sagsøger (Partrederi) 1, Sagsøger (Partrederi) 2 og Sagsøger (Partrederi) 3 under sagens forberedelse bl.a. anført (processkrift 1, side 8, afsnit 3.7.2, side 9, afsnit 3.9.2, og side 10, 2. afsnit), at sensorerne kan give fiskeren information om, hvordan fartøjets trawl skal justeres i realtid, hvilket minimerer uønsket bifangst, og at sensorerne giver mere nøjagtig dokumentation til myndigheder om fi-skeres overholdelse af landingsforpligtelsen. Skønsmanden udtaler imidlertid entydigt – og i overensstemmelse med Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering – at de pågældende investeringer ikke bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Af skønsmandens svar på spørgsmål 3c vedrørende Sagsøger (Partrederi) 1 (skønserklæringen, side 5) fremgår således følgende: ” Flydeskovle og trawlsensorer mener jeg ikke har betydning for om fangster tages ombord, opbevares, registreres eller landes.” Af skønsmandens svar på spørgsmål 2c vedrørende Sagsøger (Partrederi) 3 (skønserklæringen, side 3) fremgår videre følgende: ” Ferskvandsseparator og skælismaskine, bidrager ikke til at alle fangster tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes.” Investeringerne bidrager dermed ikke til at gennemføre landingsforpligtelsen, og investeringerne opfylder dermed ikke betingelserne i § 25, stk. 1, i 2017-bekendtgørelsen for opnå 40 % i tilskud. Efter skønserklæringens modtagelse har Sagsøger (Partrederi) 1 og Sagsøger (Partrederi) 2 (så vidt ses ikke Sagsøger (Partrederi) 3, processkrift 3, side 3, afsnit 2.2-3) uden nærmere uddybning gjort gældende, at de-res investeringer ”kan lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de maritime ressourcer, hvorfor det gøres gældende, at de pågældende investerin-ger bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen såvel isoleret som samlet” . Dette bestrides. Selv hvis investeringerne måtte lette overgangen til en bæredygtig udnyttelse af de maritime ressourcer, er det ikke ensbetydende med, at de pågældende investeringer bidrager til at gennemføre landingsforplig- 44 telsen. For landingsforpligtelsen angår helt specifikt at alle fangster skal tages ombord på et fiskefartøj, opbevares på fiskefartøjet, registreres og landes med henblik på reduktion af mængden af uønskede fangster og eliminering af udsmid. Det bidrager investeringerne ikke til. 4.2 Der skal ikke laves en helhedsvurdering af det projekt, investeringerne indgår i Sagsøgerne har gjort gældende, at der i vurderingen af om investering er berettiget til 40 % eller 30 % i tilskud, skal foretages en helhedsvurde-ring af projektet, som investeringen indgår i, og at der skal ydes 40% i tilskud til den enkelte investering, hvis blot projektet som helhed bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. Der er ingen støtte for sagsøgernes ordlydsstridige fortolkning af 2017bekendtgørelsens § 25, der også ville få den konsekvens, at der kan op-nås en 40 %-støttesats for investeringer, som intet har med landingsforpligtelsen at gøre, hvis blot en mindre del af det samlede projekt, som investeringen indgår i, bidrager til at gennemføre landingsforpligtelsen. 2017-bekendtgørelsens § 25 skal tværtimod fortolkes i overensstemmel-se bestemmelsens klare ordlyd og den naturlige sammenhæng mellem bestemmelsens stk. 1 og 2. Det er dermed kun ”tilskudsberettigede udgifter,