← Danmark

ECLI:DK:OLR:2022:BS0000000980 Part A, B, C og D skal anerkende at Part 9, 14 og 15 som ejere af de respektive matrikelnumre samt ejendomme, har ret ti

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

  1. oktober 2018 af Østre Landsrets
  2. afdeling (landsdommerne Tine Vuust, Ole Dybdahl og Lotte Calundann Noer (kst.)).
  3. afd. nr. B-2192-17: , Part 2 og Part 3 , Part 6 og Part 7 , Part 8 Part 9 , , Part 10 og Part 11 og Part 14 Part 15 (advokat Klavs Kaiser v/advokat Joe Domino i henhold til proceduretilladelse) mod og Part A og Part B Part C og Part D (advokat Tommy Kauslund Simonsen) Dom afsagt af Retten i Odense den
  4. oktober 2017 (BS 7-1545/2016) er anket af Part 2 og Part 3 , Part 6 og Part 7 , Part 10 og Part 11 , Part 14 og endelige påstande: Part 8 Part 15 , Part 9 , med følgende -2- Påstand 1: De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar , beliggende Område 1 i By 1 Ejerlav 1 (enten i forening eller hver for sig), og senere ejere af ejendommene, subsidiært ejerne af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar, og senere Ejerlav 1 ejere af disse ejendomme, har ret til at have både liggende på den af de indstævnte tilhørende matr.nr. 8bk, By 1 Påstand 2: , beliggende Ejerlav 1 Vej 1 33 i . De indstævnte skal anerkende, at appellanterne som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar , beliggende Område 1 i By 1 Ejerlav 1 (enten i forening eller hver for sig) og senere ejere heraf er berettigede til at have en bænk stående på den af de indstævnte tilhørende matr.nr. 8bk, , beliggende Vej 1 Ejerlav 1 De indstævnte, 33 i By 1 samt Part A og Part B . Part C og Part D , har påstået stadfæstelse, for så vidt dommen er påanket. Supplerende sagsfremstilling Det er for landsretten oplyst, at Part 10 og Part 11 2018 solgte ejendommen matr.nr. 8aq beliggende ved skøde tinglyst den
  5. juni Vej 2 8, , og at Ejerlav 1 de over for køber har tilkendegivet, at de vil føre nærværende retssag til ende. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Part 15 , Part 14 , Part 9 . Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Part 3 , Part 3 Part B Vidne 4 , og Vidne 3 (Tidl. Part 12) . (matr.nr. 8ai) har supplerende forklaret blandt andet, at den første bænk blev lavet medio 1980’erne af resterne fra badebroen. Samtidig hermed blev lagt en gammel trælygtepæl i sandet som befæstning. Omkring 1990 blev bygget en ny bænk med ryglæn af andre trærester. Denne bænk blev løbende blevet vedligeholdt. I 2007-2008 bygPart 3

(3)gede han selv en ny bænk lige som den gamle, kaldet ” 3's første bænk”. Samtidig lavede han den hvide bænk, kaldet ” 3's hvide bænk”. I 2013-2014 blev der igen blevet bygget en ny bænk, som også er blevet vedligeholdt. Denne bænk blev fjernet i april 2016 af de ind- -3- stævnte. Bådene, som har ligget nede ved stranden, har primært ligget til venstre på grunden, men der har også ligget nogle til højre. Part 15 (matr.nr. 8ar) har supplerende forklaret blandt andet, at hans - skiftende - både i begyndelsen lå på strandgrunden i venstre side, men til sidst var de placeret i højre side. Der var ikke faste pladser til bådene på stranden. Han har haft sine både liggende på sin egen grund om vinteren. De blev kun trukket op på stranden i stormvejr og i forbindelse med bortrejse, men lå ellers for svaj. I en periode på 2-3 år havde han ingen båd, men ellers havde han én hele tiden. Han har igennem svigerfaderens ejertid brugt dennes båd. Han vidste, hvem de fleste både på stranden tilhørte. På grunden lå der også både, som tilhørte sommerhusejere uden for det område, der på et oversigtskort er markeret med blåt (matr.nr. 8aa m.v.), og det er der stadig en, der gør. Der har også været 5-6 bøjer, hvor de forskellige både lå for svaj. Båden, der på en række fotografier ses ligge på langs ud for bænken, lå der i årevis. Brønddækslet ligger efter hans opfattelse tæt ved matrikelgrænsen. Både og bænke har været placeret på den del af grunden, der ligger mellem brønddækslet og havet. Tilbage i 1990’erne reparerede han på bænken. Part 14 (matr.nr. 8ak) har supplerende forklaret blandt andet, at hans både tidligere lå på strandarealet, men de blev sidst i 1990’erne - 1996-1997 - flyttet op ved siden af brønddækslet. Hans både har også ligget for svaj i løbet af sommeren, når de var i deres sommerhus. De blev taget op, hvis han ikke skulle være der i løbet af ugen. Bådene lå primært til venstre på grunden. Også andre end sommerhusejere fra det ”blå område” havde både liggende. Der ligger stadigvæk en båd tilhørende beboerne i huset på Vej 1 34, og der har også været en anden båd ”udefra.” Part 12's forgænger havde en båd ved navn ”Uro”. Den var aldrig ude at sejle. Han tror, at den gamle skelgrænse er der, hvor raftehegnet på matr.nr. 10g slutter på luftfotoet fra
  1. Part 9 (matr.nr. 8au) har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 3 , som han har købt sit sommerhus af, sagde, at man kunne have sin jolle liggende nede ved stranden. Det var hensigtsmæssigt for ham, da hans hus ligger et stykke fra stranden. Part 12sagde, at de fra tidernes morgen havde haft joller liggende. Hun havde ikke jolle, da de købte sommerhuset af hende, men hun var på dette tidspunkt også oppe i årene. Han erhvervede sig en jolle efter et eller to år. Han har ligesom de andre bådejere en bøje, så jollen kan ligge for svaj. -4- har supplerende forklaret blandt andet, at det nok var i 2016, at Part B der skete matrikulær berigtigelse. Den gamle skelgrænse var tæt ved brønddækslet. Længden af raftehegnet på nabogrunden har ikke noget med skelgrænsen at gøre. Strandbeskyttelseslinjen ligger endnu længere oppe på land end dækslet. Opfattelsen blandt sommerhusejerne for brugen af matr.nr. 8bk har gennem årene været, at matrikelgrænsen var afgørende for, hvad man kunne gøre med hensyn til bådoplag, placering af bænke m.v. Han kender godt båden med blå bund, som tilhører Person 3 (P3) bund er Part 14's Part 9 . Den orange båd med grøn . En sommerhusejer ved navn P3 , som kommer ”ude- fra”, har haft en båd liggende fra
  2. Det har han selv og hans svoger også haft. Han har selv haft sin båd liggende for svaj. Han kan tilbage fra 1990’erne kun erindre to både på stranden. Den ene var ”Uro”, Person 2's båd, der var et vrag, som Vidne 3 fik med, da hun købte matr.nr. 8at i
  3. Den blev i 2015 fjernet uden hans mellemkomst. Den hvide båd med sort stribe blev fjernet i
  4. Den tilhørte ikke nogen af sagsøgerne. Fra 2002-2003 har der ligget både på stranden. I dag ligger der kun hans egen båd og én anden. Han har af hensyn til de servitutberettigede opsat en ca. to meter lang trallebænk på grunden. Den er uden ryglæn og diskret placeret længere tilbage på grunden. Den kan flyttes, men er låst fast. Han opsatte efter købet af grunden også en anden bænk, men den er nu fjernet. Den bænk, som han har sat op, er nok ulovligt placeret. Hvis der skal opsættes en ny bænk, skal den formentlig placeres inden for strandbeskyttelseslinjen. Også det hegn, der ses på et fotografi i ekstrakten side 76, er nok ulovligt. De møbler, man ser på et fotografi på side 84, fulgte med grunden ved købet i
  5. Vidne 3 (matr.nr. 8at) har – nu som vidne – supplerende forklaret blandt andet, at der er billeder fra 1987 af hendes orange båd i ekstrakten på side
  6. Den blev købt i 1974 og har været der det meste af tiden. På side 114 ser man Person 2's jolle, som de fik med ved købet af 8at i 1995, og som har været der igennem alle årene frem til for ca. 3 år siden. Den blev skrottet, fordi den var i dårlig stand. Hendes børnebørn brugte den som ”legetøj” med en snor i. Der har altid været både på arealet. I 1980’erne og 1990’erne var der efter hendes erindring 6-7 både. Hun vidste dengang, hvis hver enkelt båd var. Bådene hørte til de ejendomme, der på et kort er markeret med blåt. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han siden år 2000 har ejet en del af et sommer- hus på matr.nr. 10h og 10g. Tidligere tilhørte det hans svigermor. Han er således kommet i -5- området siden
  7. Fotografiet fra 1974 viser givetvis hegnet til hans grund. Det er ved at falde sammen nu. Hegnet ses også på fotografiet fra
  8. Matrikelgrænsen på hans grund er i dag forlænget, men gik tidligere ved brønddækslet. Han mener at huske, at der også før år 2000 lå både på nabogrunden. De lå på den yderste del af grunden - fra det gamle skel og udad. De luftfotografier, der er optaget i 2011 og 2012, viser meget godt antallet af både, som det har været. Badebroen blev taget ned omkring år
  9. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten om ankesagens to temaer om bådepladser og bænk og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Appellanterne er som påtaleberettigede i henhold til den i sagen omhandlede servitut berettigede til frit og uhindret ophold samt færdsel over de indstævntes grund, tidligere matr.nr. 8æ, nu matr.nr. 8bk. Landsretten finder, at dette efter en naturlig sproglig forståelse omfatter, at de påtaleberettigede blandt andet er berettigede til at tage ophold på en allerede opstillet bænk, men at appellanterne ikke i kraft af servitutten er berettigede til selv at opstille en bænk eller oplægge både på grunden, således som det fremgår af appellanternes påstand 1 og 2 for landsretten. Spørgsmålet er herefter, om appellanterne som gruppe eller hver især har vundet hævd på at opstille en bænk og oplægge både på grunden efter reglerne i DL 5-5-
  10. Efter servituttens ordlyd, hvorefter den i sagen omhandlede grund er beliggende mellem de påtaleberettigedes grunde og stranden, de fremlagte matrikelkort vedrørende tiden siden 1903, den af Vidne 1 afgivne forklaring samt oplysningen om, at der på de indstævntes foranledning i 2016 skete registrering af en ændret grænse for matr. nr. 8bk i henhold til proceduren om berigtigelse i udstykningslovens § 28, nr. 1, lægger landsretten til grund, at arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr. nr. 8bk og den i 2016 registrerede grænse, er opstået ved naturlig tilvækst. Landsretten finder, at et sådant areal opstået ved naturlig tilvækst efter nærhedsprincippet må anses som tilhørende matr.nr. 8bk og således, at denne matrikels grænse, og dermed ejendomsrettens udstrækning, til stadighed undergår forandring i takt med, at tilvæksten sker. Ejeren af matr.nr. 8bk har i kraft heraf til enhver tid ejendomsret til det areal, som -6- mod havet er afgrænset ved havstokken. Det forhold, at den matrikulære berigtigelse af grænsen for matr.nr. 8bk først skete i 2016, findes herefter ikke at være til hinder for, at hævd kan erhverves over arealet mellem den tidligere registrerede grænse for matr.nr. 8bk og den i 2016 registrerede grænse. Landsretten finder, at appellanterne ikke har godtgjort, at de opfylder betingelserne for som gruppe at have vundet hævd på ret til oplæg af både, således som det fremgår af påstand 1 for landsretten. Efter forklaringerne fra Part 8 Part 3 (matr.nr. 8ai), Part 6 (matr.nr. 8ax), (matr.nr. 8ap) og Part 10 (matr.nr. 8aq) om disses råden over matr.nr. 8bk findes det ikke dokumenteret, at ejerne af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap og 8aq har vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk. Efter en samlet bedømmelse af de af Vidne 3 og Part 9 afgivne forklaringer vedrø- rende den af nuværende og tidligere ejer af matr.nr. 8au udøvede råden over matr.nr. 8bk findes det bevist, at nuværende og fremtidige ejere af matr.nr. 8au har vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk. Det findes ligeledes efter de af og Part 15 Part 14 afgivne forklaringer dokumenteret, at nuværende og fremti- dige ejere af matr.nr. 8ak og 8ar har vundet hævd på at have både liggende på matr.nr. 8bk. På denne baggrund tages appellanternes subsidiære påstand 1 til følge. For så vidt angår spørgsmålet om ret til opstilling af en bænk bemærker landsretten, at det efter appellanternes forklaringer må lægges til grund, at der i hvert fald siden midten af 1980’erne har været opstillet mindst én bænk, som løbende er blevet vedligeholdt og udskiftet. Herefter og således som sagen er procederet, tager landsretten appellanternes påstand 2 til følge. Landsretten bemærker, at eventuelle spørgsmål om forholdet til § 3 i naturbeskyttelsesloven vil skulle afgøres af kommunalbestyrelsen, som i henhold til loven er tilsynsmyndighed, og efter lovens § 65, stk. 2, kan meddele dispensation. Efter sagens forløb og udfald ophæves sagens omkostninger for byret og landsret. -7- Thi kendes for ret: samt Part A og Part B skal anerkende, at , Part 9 Part C og Part D og Part 14 ejere af matr.nr. 8au, 8ak og 8ar, som Part 15 , beliggende Område 1 i Ejerlav 1 , By 1 og senere ejere af disse ejendomme, har ret til at have både liggende på matr.nr. 8bk, Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 33 i samt Part A og Part B skal anerkende, at , Part 9 . By 1 , Part 2 og Part 3 , Part 10 og Part C og Part D Part 11 , Part 6 og Part 7 stående på matr.nr. 8bk, By 1 Part 8 Part 14 og Part 15 som ejere af matr.nr. 8ai, 8ax, 8ap, 8au, 8aq, 8ak og 8ar beliggende Område 1 i , Ejerlav 1 , , og senere ejere heraf er berettigede til at have en bænk Ejerlav 1 , beliggende Vej 1 Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til nogen anden part. 33 i By 1 .

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.