ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 18. marts 2025 Sag BS-55923/2023-OLR (14. afdeling) FFV Energi & Miljø A/S (advokat Peter Nymann Kjeldsen (prøve)) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Carl-G

søges om fradrag i vand-afledningsbidraget for den mængde vand, der går til produktionen. Der kan godt være meget varieret forbrug i de forskellige virksomheder. Det afhænger af produktionsforholdene. Der sættes normalt en bimåler op for at måle det vand, der går til produktionen, således at der kan ske fradrag for produk-tionsvand i vandafledningsbidraget. Fradraget bliver beregnet efter oplysnin-gerne fra bimåleren. I visse tilfælde gives der fradrag på anden vis. Det, der skal fradrages for, skal registreres på en eller anden måde - ellers kan der ikke gives fradrag. Man kan efter FFV’s vedtægter først få fradrag fra det tidspunkt, hvor en ansøgning om fradrag godkendes. De har ikke givet fradrag til andre fra tidligere tidspunkter – det er et skråplan at komme ud på. De håndhæver dette rimelig kontant. Han har sagt til indstævnte i telefonen, at der ikke kunne gives fradrag med tilbagevirkende kraft. Det er ham, som har skrevet brevet af

1. februar
2. 3 Han sendte brevet på baggrund af indstævntes anmodning om at få sat en bi-måler op. Det er en standardtekst, som de anvender i FFV. Det sidste afsnit om afregning fra opsætningen af bimåleren gælder ikke rigtigt. Det er for ham at se tydeligt, at teksten ikke er møntet på en situation som den foreliggende. Det er ikke umiddelbart muligt at ændre i standardteksten. Han sendte brevet til indstævnte og lige derefter sendte han mailen til indstævnte med de vedhæfte-de skemaer. I denne mail anførte han, at der først kan gives fradrag fra godken-delsen af ansøgningen om bimåler. FFV er en selvstændig virksomhed, som er ejet af Faaborg-Midtfyn Kommune. FFV skal hvile i sig selv og må ikke tjene penge. Hvis man giver én forbruger en fordel, skal resten betale for det. Det er rigtigt, at der foreligger en erklæring fra en VVS’er om opsætning af målernr. -2164 den
3. april
4. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at han regnede med, at brevet af
5. februar 2021, der var stilet til ham, var et brev til ham og ikke blot en standardtekst. Han så mailen fra Vidne 8, tidligere Person 2 først og derefter så han brevet. Han kan ikke huske, om han modtog brevet pr. mail eller med po-sten. Han opfattede derfor brevet, som han altså fik senere end mailen, sådan, at der var tale om en ændring i forhold til mailen fra Vidne 8, tidligere Person
6. Han har ikke bimålere på sine andre ejendomme. Grunden til, at bimåleren blev opsat på den pågældende ejendom, var, at hovedmåleren var til lejerne, Person 1 og Vidne 1, og bimåleren var til gartneriet. Det vand, der har været igennem bimåleren, er alt sammen brugt til at vande på marken. Der er ikke afledt vand til kloakken. Der blev den
7. april 2020 sat en bimåler op, som viste sig at være alt for lille, og derfor blev den allerede den
8. april 2020 skiftet til en større efter aftale med vandværket. De havde en VVS’er ude at skif-te bimåleren den
9. april
10. Det var nødvendigt samtidig at skifte hovedmå-leren, hvilket skete senere samme dag. Han har ikke vandet markerne tidligere, og det er først i forbindelse med forpagtningen til gartneriet, at der er sket van-ding. Gartneriet betalte for opsætning af bimåleren, og det var nok gartneriets VVS’er, der opsatte den. På ansøgningen om godkendelse af bimåleren angav han
11. april 2020 som dato for opsætning af denne. Da han skrev erklæringen, kunne han ikke præcist huske, hvilken dato der var rigtig. Han skulle ramme en dato, der lå forud for, at de begyndte af bruge vand, og han vidste, at der ikke var vandet før efter den
12. april
13. Han skrev en regning til gartneriet efter modtagelsen af opgørelsen i november
14. Der blev afregnet for 4.400 m3 vand. Det var først senere, han blev klar over, at man ikke kunne få fradrag. Han ved ikke, om bimåleren blev plomberet i forbindelse med godkendelsen af ansøgningen. Der vandes på markerne via 4 en tank på 300 m3, som løbende fyldes op, således at der er sikkerhed for, at der altid er nok vand at vande med. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var hans forhen-værende partner, der havde ansvaret for at indsende ansøgningsskemaet til FFV. Han var ikke klar over, at skemaet ikke var indsendt. Det fandt han ud af efter at være blevet kontaktet af indstævnte. De har haft og betalt for det vand-forbrug, som bimåleren har vist, dvs. gartneriet betalte i 2020 for ca. 4.400 m3 vand. Bimåleren blev godkendt af FFV i marts
15. Han ved ikke, om bimåle-ren blev plomberet i den forbindelse. Det er rigtigt, at Virksomhed ApS 1 har mere end 100 ha jord, hvilket er mere end den her omhandlede ejendom. Der tilkøbes derfor også vand fra et andet vandværk. Der er kun en enkelt måler der. Det er rigtigt, at der vandes fra en tank, der løbende fyldes op. Retsgrundlag Af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (lovbekendtgørelse nr. 1775 af
16. september 2021, nu lovbekendtgørelse nr. 187 af
17. februar 2025) § 2 a frem-går: ”§ 2 a For afledning til et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskyllevand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf.

stk. 2 og § 2 b. Der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf.

§ 2b. … Stk.

1. Vandafledningsbidraget fastsættes med udgangspunkt i vandforbruget og i overensstemmelse med § 3, stk. 1 og
2. Hvor vandmåler kræ-ves, beregnes bidraget ud fra det målte vandforbrug. Spildevandsforsyningsselskabet kan give adgang til, at bidrag fastsættes ud fra det målte forbrug, selv om vandmåleren er opsat uden krav herom. I andre tilfælde fastsættes bidraget efter et skønnet vandforbrug. Det skønnede forbrug kan for boligenheder ikke overstige 170 m³ pr. år, jf.

§ 7b, stk.

1. Stk.
2. For erhvervsejendomme fastsættes vandafledningsbidraget efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab, jf.

§ 7b, stk.

1. …” Bestemmelsen i § 2 a, stk. 5, er oprindeligt indført ved lov nr. 863 af
2. december 1987 som § 2, stk. 4, der havde følgende ordlyd: ”§ 2 … Stk.
3. For erhvervsejendomme fastsættes det årlige bidrag til anlæg og drift efter stk. 2 efter vandforbruget,

med fradrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Det årlige 5 bidrag til anlæg efter stk. 2 fastsættes

mindst til den afledningsret, der er tillagt efter stk. 1.” Af lovforslagets bemærkninger fremgår blandt andet følgende, jf. lovforslag nr. L 62 af

1. november 1987, de almindelige bemærkninger: ”
2. Lovforslagets hovedprincipper … Lovforslaget bygger på det hovedprincip, at spildevandsafledning eller kloakforsyning er en forsyningsvirksomhed, der finansieres af brugerne og dermed også »forurenerne« efter ensartede retningslinjer. …
3. Hovedindholdet af den fremtidige betalingsmodel … B. Erhvervsbidrag … De løbende bidrag opkræves efter målt eller skønnet vandforbrug. Der betales ikke bidrag af vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. I disse tilfælde må der

kræves, at vandmængden ledes gennem bimåler, eller at forbrugeren i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget. For så vidt angår de løbende anlægsbidrag, kan der ikke opkræves mindre, end hvad der svarer til den afledningsret, der er tillagt ejendommen. …” Ved lov nr. 342 af

1. maj 2000 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. blev bestemmelsen på grund af indsættelse af en ny § 2 æn-dret til § 2 a, stk. 4, og blev indholdsmæssigt ændret svarende til den gældende § 2 a, stk. 5 (bortset fra henvisningen til § 7 b, stk. 1), jf. ændringsloven § 1, nr.
2. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 182 af
3. februar 2000, fremgår, at der er tale om ”en næsten ordret videreførelse af den gældende lovs § 2, stk.
4. Der er ikke tiltænkt materielle ændringer, men alene en sproglig fornyelse.” Ved ændringslov nr. 460 af
5. juni 2009 § 3, nr. 10, blev bestemmelsen på grund af indsættelse af et nyt § 2, stk. 2, ændret til § 2 a, stk.
6. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af § 2 a, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, at vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme fastsættes efter vandforbruget fratrukket den vandmængde, der medgår til produktionen eller af anden grund ikke tilledes et spildevandsforsyningsselskab. 6 Af bemærkningerne til § 2 a, stk. 5, jf. lovforslag nr. L 62 af
7. november 1987, de almindelige bemærkninger pkt. 5B, fremgår vedrørende dokumentation for den mængde vand, som medgår til produktionen, og som derfor kan fratrækkes, at det ”må … kræves, at vandmængden ledes gennem bimåler, eller at forbruge-ren i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget” . FFV Energi & Miljø A/S’ betalingsvedtægt for håndtering af spildevand i Faaborg-Midtfyn Kommune indeholder i pkt. 3.2.2 bestemmelse om, at vandafledningsbidraget for erhvervsejendomme beregnes ”efter målt eller i særlige til-fælde efter skønnet vandforbrug” . Af pkt. 3.2.3 om fradrag i vandafledningsbidrag for erhvervsejendomme for vand anvendt til primær produktion fremgår, at fradrag ”kræver, at den vand-mængde der ønskes fradrag for, ledes gennem en af FFV Spildevand A/S god-kendt bimåler eller på anden måde opgøres efter aftale med FFV Spildevand A/S. … Der gives ikke fritagelse med tilbagevirkende kraft. Fritagelse gives først fra den endelige godkendelse af bimåler og/eller beregningsgrundlag.” Landsretten finder på baggrund af bestemmelsen i § 2 a, stk. 5, i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg og forarbejderne hertil sammenholdt med FFV Energi og Miljø A/S’ betalingsvedtægt, at virksomheden har bevisbyrden for, at der er anvendt vand til produktionen, der giver grundlag for fradrag, men at dokumentationen herfor kan tilvejebringes på anden måde end ved må-ling af vandforbrug via en bimåler, der er godkendt forud af FFV. Landsretten finder således, at der – såfremt sådan dokumentation anses at foreligge – ikke er grundlag for at nægte fradrag under henvisning til, at dokumentationen først fremlægges senere. Landsretten bemærker i tilknytning hertil, at det også ved FFV Energi og Miljø A/S’ brev af
8. februar 2021 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte blev tilkendegivet, at af-regning ville ske fra opsætningen af bimåleren, såfremt FFV Energi og Miljø A/S kunne godkende oplysningerne. Landsretten bemærker endvidere, at bimåleren efterfølgende blev godkendt af FFV Energi og Miljø A/S, uden at der i øvrigt skete aflæsning af denne på godkendelsestidspunktet. Det afgørende spørgsmål i sagen er herefter, om det er bevist af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, at det vandforbrug, som blev registreret på ejendommen i 2020 og 2021 – bortset fra de erkendte 374 m3 – er anvendt af Virksomhed ApS 1 til produk-tionen af grøntsager, således som det gøres gældende. På baggrund af oplysningerne om arten af den virksomhed, som drives af Virksomhed ApS 1, dvs. produktion af grøntsager, som kræver meget vanding, samt det på bimåleren målte forbrug, de afgivne forklaringer om vandforbruget fra 7 Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 1, erklæringen af
9. februar 2021 fra autoriseret VVS- installatør, Vidne 4 og dennes forklaring for byretten samt oversigten over det historiske vandforbrug på ejendommen, der i 2017-2019 samt 2022 og 2023 viser et meget lavt vandfor-brug, finder landsretten, at det må anses for dokumenteret, at det omtvistede vandforbrug på ejendommen er anvendt til Virksomhed ApS 1's grøntsagsproduk-tion. Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte er fri-fundet for det fremsatte krav ud over beløbet på 13.237,87 kr., der efterfølgende er betalt til FFV Energi og Miljø A/S. Byrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes, herunder bestemmelsen om, at hver part endeligt afholder de udgifter til skønshonorar, som de har haft. Efter sagens udfald skal FFV Energi og Miljø A/S i sagsomkostninger for landsretten betale 31.670,25 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Heraf tilkendes 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 1.670,25 kr. til dækning af udgift til tolk. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad-vokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. THI KENDES FOR RET: Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte frifindes. Byrettens sagsomkostningsafgørelse stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal FFV Energi og Miljø A/S inden 14 dage betale 31.670,25 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 18-03-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Carl-Gustav Hovhave Dahl Nielsen, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Advokat (L) Peter Nymann Kjeldsen, Appellant FFV Energi & Miljø A/S