RETTEN I ODENSE - 7. afdeling DOM Afsagt den 3. oktober 2017 i sag nr. BS 7-1545/2016: Part 1 (1) Adresse 1 By 1 og Part 2 Adresse 2 7000 Fredericia og Part 3 (3) Adresse 2 7000 Fredericia og Part 4 A

§ 15

. En henvisning til benyttelse af denne "sti" kan derfor ikke overflødiggøre anvendelse af den allerede kendte nuværende sti. Det må forventes, at de sagsøgte forpligtes til at tilbageføre tilstanden i hvert fald den del som ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen af myndighederne, når de behandler klage over overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Ad påstand 6 - bænke og bord Der henvises overordnet til det under "ad påstand 2" anførte om forståelse og reglerne for tilvækst og tilhørsforhold, som ligeledes er gældende i forhold til dette. Den tidligere ejer har aldrig selv etableret sådanne for- Side 18/26 hold på grunden, hvilket derfor blev gjort af de matrikler som anvender grunden. Indenfor retten til uhindret ophold har de således en interesse i at bibehold retten til at have bord og bænke stående til udnyttelse af denne ret. Såfremt retten til at opstille og benytte borde og bænke ikke må være omfattet af servituttens ordlyd, må retten til at opstille og benytte borde og bænke være en velerhvervet synbar hævdrettighed for ejerne af matrikler som kontinuerligt har anvendt disse. De sagsøgte har selv benyttet denne rettighed, forud for, at de blev ejere af matriklen. Her henvises til udskrift af domsbogen vedlagt foto af sagsøgte som benytter arealets bænk jf. bilag

1. Bord og bænke er ej heller omfatte af Naturbeskyttelseslovens § 15, og anbringende herom bestrides derfor. Ad påstand 7 - etablering af hegn over sti Det fremgår af Lov om private fællesveje§ 57, at ejerne ikke må foretage ændringer eller hindringer med henblik på at regulerer færdslen uden kommunalbestyrelsen og i visse tilfælde politiet godkendelse. Det fastholdes, at opsætningen af hegnet på stien er i strid med servitutbestemmelsen om fri og uhindret adgang til og over grunden, samt i strid med Lov om private fællesveje. Hegnet er netop sat op med det formål at hindre gennemgang af matriklen og derfor må anses for at stride imod servituttens indhold, og allerede med henvisning hertil bør fjernes. Hertil fremgår det af servituttens pkt. 5, at arealet ingensinde må lade sig bebygge. Efter byggeloven må hegnsmur være omfattet og må fortolkes bredt. Et hegn konstrueret af træ kan således opfattes som bebyggelse på arealet. De sagsøgte har tidligere anerkendt over for sin nabo, at der er fælles servitutrettigheder på grundstykket for flere ejendomme og tilkendegivet at et fælleshegn på arealet bør varsles til naboerne i overensstemmelse med hegnlovens§ 13 jf. bilag
2. Efter naboernes tilkendegivelser og opfordring til at fjerne det etablerede hegn, kan sagsøgte ikke være naboernes mening ubekendt. Sagsøgte har således været i ond tro. Dernæst oplyser sagsøgte i sagen vedlagt i bilag 13, at sagsøgte købte grunden for dens naturmæssige værdier. Det fremgår af side 4 og 5 af dommen, at de sagsøgte forinden køb af grunden var bekendt med at denne blev vedligeholdt, klippet og slået græs af beboerne i området. Hertil at sagsøgte i omtalte sag har fået rettens anerkendelse på, at area- Side 19/26 lets vegetation skal opretholdes og bevares. Sagsøgtes omlæggelse af arealets sti har afbrudt denne vegetation. Ændringen af vegetationen ses tydeligt ændret til sammenligning med billedet fremlagt ved den tidligere sag jf. bilag
3. Hegnets placering er i øvrigt i strid med de beskyttelseslinjer der er for området. Det bemærkes, at der til myndighederne er indgivet klager over etableringen af hegnet i

§ 15, således at det tillige forventes at myndighederne tage stilling hertil.

Dette gør dog ikke, at der ikke er interesse i at få fastslået, at etableringen er i strid med servitutten, idet et sådan hegn heller ikke må opsættes ovenfor naturbeskyttelseslinjen. Ad påstand 8 - omfanget af retten i henhold til servitutten Sagsøgerne har en interesse i at få fastslået, at retten til færdsel og ophold tillige omfattet rettighedshavers gæster, idet nogle af sagsøgerne har oplevet, at deres gæster er blevet bortvist af ejerne fra området. Det er derfor relevant at få fastlagt rækkevidden af servitutteksten. At retten til fri og uhindret ophold og færdsel også indeholder en ret til opstilling af en bænk og adgang til fælles sammenkomster. Herudover omfattet retten i henhold til servitutten tillige ret til at have rettighedshaveres gæster med på arealet. By 1 Det gøres derfor gældende, at der på grunden Vej 1 33, påhviler velerhvervede rettigheder til at færdes og opholde sig der, både de enkelte ejere men også i fællesskab, at rettighedshaverne er berettiget til at have egne gæste med når færdsel og opholdsret udnyttes. Ad påstande i forening: Mere generelt gøres det gældende, at sagsøgte har været bekendt med alle arealets funktionsmåder grundet deres indgående kendskab til områdets traditioner og udseendende tilbage fra starten af 1970'erne. Hertil at sagsøgte har været servitutrettighederne bekendt ved købets indgåelse. By 1 Endvidere gøres det gældende, at der på grunden Vej 1 33, påhviler velerhvervede rettigheder til at oplægge småbåde, have en bænk stående på opholdsarealet. Der er også på baggrund af, at der i gennem mands minde været en adfærd hvorefter de omkringliggende sommerhusejere har vedligeholdt både stien og vegetationen på grunden, som følge af manglende aktivitet fra den tidligere ejer, og at dette er sket så længe nogen husker, hvorfor der er erhvervet hævdret til fortsat at holde grunde på denne måde. Side 20/26 Endvidere gøres det gældende, at de sagsøgte allerede inden de fik tinglyst adkomst hertil var bekendt med disse forhold som mangeårige sommerhusejere og brugere i området, og ved deres egen benyttelse af samme rettigheder. li Sagsøgerne har under proceduren frafaldet den del af påstand 6, der omhandler borde. De sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med deres påstandsdokument, der lyder således: li Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 1 gøres det gældende, [... ] at at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste deklarationer, at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt. Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 2 gøres det gældende, at at at oplag af både ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk førend 2015, oplag af både ikke lovligt kan finde sted, betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede. Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 3 gøres det gældende, at betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede. Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 4 gøres det gældende, at at at vejmyndigheden er kommunalbestyrelsen, iht. lov om private fællesveje, kompetence til at fastlægge definitionen "privat fælles sti" ikke tilkommer Retten, der er tale om et rent privatretligt forhold, hvorfor påstanden må afvises. Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand overfor sagsøgernes på- Side 21/26 stand 4 gøres det gældende, at sagsøgerne savner den fornødne retlige interesse. Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 5 gøres det gældende, at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgængelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til denne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sagsøgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb. Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 6 gøres det gældende, at etablering af bord og bænke ikke er sket på et areal omfattet af matr.nr. 8bk førend 2015, etablering af bord og bænke ikke lovligt kan finde sted, betingelser for erhvervelse af hævd ikke er til stede. at at Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 7 gøres det gældende, at sagsøgte har været berettiget til at etablere en frit og lettere tilgængelig, bred, veldefineret og plan adgang og henvise færdsel til denne adgang, idet der ikke foreligger noget retligt grundlag for, at sagsøgerne kan fastholde en bestemt placering af et adgangsforløb, der ikke er opsat hindringer for fri færdsel, spørgsmål om mulighed for etablering af hegn mv. indenfor strandbeskyttelseslinjen afgøres af Kystdirektoratet. at at Til støtte for den nedlagte påstand overfor sagsøgernes påstand 8 gøres det gældende, [... ] at ret til frit og uhindret færdsel og ophold fremgår af tinglyste deklarationer, at sagsøgerne ikke har retlig interesse i opnåelse af anerkendelsesdorn over et forhold, der allerede er tinglyst og i øvrigt aldrig bestridt. li Rettens begrundelse og afgørelse Ad påstand 1: Det fremgår af servitutten af

1. april 1950, at den servitutberettigede og senere erhververe har "ret til frit og uhindret ophold og færdsel" på og over Side 22/26 den nu omtvistede strandgrund matr.nr. 8bk, og at grunden ikke må bebygges. På baggrund af servituttens ordlyd og tinglysning af tilsvarende servitutrettigheder på en række parceller, der blev udstykket til sommerhusgrunde, kan det lægges lægges til grund, at formålet med servitutten var at sikre sommerhusejere, der ikke havde direkte adgang til stranden, mulighed for at færdes til og fra stranden og opholde sig ved stranden. 1 De sagsøgte har ikke anfægtet, at sagsøgerne bortset fra , der ikke er servitutberettiget, har ret til frit og uhindret ophold og færdsel på og over matr.nr. 8bk. Herefter og da servitutten efter en naturlig sproglig forståelse hviler på hele matr.nr. 8bk, har de servitutberettigede ingen retlig interesse i, at de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at servitutten er gældende som anført i påstand
2. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 2: Sagsøgerne har ikke gjort gældende, at servitutten hjemler ret til at oplægge både på matr.nr. 8 bk, men at sagsøgerne har vundet hævd herpå. Efter bevisførelsen, herunder navnlig luftfotos fra perioden 1992-2014, lægger retten til grund, at bådene gennem årene alene har været oplagt på den del af strandarealet, der var beliggende mellem det daværende matr.nr. 8bk og vandet. Dette areal på 746 m 2 blev først tillagt matr.nr. 8bk i
3. Allerede fordi oplaget af både forud for arealtilvæksten i 2015 således ikke har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Hertil kommer, at sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at arealet gennem en 20-årig periode kontinuerligt er blevet benyttet til bådeoplag. På de fremlagte luftfotos ses således kun nogle få oplagte både i perioden fra 1992 indtil omkring årtusindskiftet, hvorefter antallet af oplagte både ses at være stigende i de følgende år. De enkelte både og ejerforholdet kan ikke med sikkerhed identificeres. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 3: Vidne 1 , der ejede strandgrunden i årene 1986-2014, har forklaret, at han ikke foretog vedligehold af grunden, og at nogle beboere i området foretog et vist vedligehold af grunden, hvilket han ikke blandede sig i. Side 23/26 Det lægges efter de afgivne forklaringer, der støttes af luftfotos og private fotos, til grund, at vedligeholdelsen navnlig bestod i græsklipning på stien ned mod vandet, beskæring af hybenroser på begge sider af stien samt græsklipning på strandarealet nedenfor det oprindelige matr.nr. 8bk. Henset til karakteren af den udøvede råden, der må ses i sammenhæng med færdsels- og opholdsretten, og da ejeren af strandgrunden, der boede på en gård lidt længere væk, har tolereret denne råden, finder retten, at den udøvede råden ikke kan karakteriseres som uretmæssig. Allerede som følge heraf kan der ikke vindes hævd. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 4: Det fremgår af lov om private fællesveje § 1, stk. 2, at kommunalbestyrelsen er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og private fællesstier. Kommunalbestyrelsen har ikke truffet afgørelse om stien, og der foreligger derfor ikke en forvaltningsakt til retlig prøvelse. Den omstændighed, at stien er indtegnet på et kortudsnit i en lokalplan fra 1978 medfører ikke, at retten har kompetence til at træffe afgørelse om stien. De sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge. Ad påstand 5: Det fremgår af luftfotos fra perioden 1992-2014, at stien gennem alle årene har haft et forløb ca. midt ned over det daværende matr.nr. 8bk, afgrænset af levende bevoksning på begge sider af stien. Stien fremtræder i det hele som en "natursti". De sagsøgte har, efter at de i 2014 købte strandgrunden, anlagt en ny sti i 1's den side af grunden, der forløber langs sagsøgeren grund, idet de sagsøgte samtidig har ladet bevoksningen på den gamle sti brede sig og har opsat et mindre træhegn på tværs af denne. Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stilling til, om de sagsøgtes dispositioner er i strid med lov om private fællesveje. Allerede fordi færdsel på grunden er hjemlet i servitutten, og da sagsøgemes anvendelse af stien må ses som et naturligt led i færdslen, er der ikke tale om en uretmæssig råden, og der kan derfor ikke vindes hævd. Side 24/26 Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt en del af den nye sti er anlagt i

§ 15, er indbragt for den relevante forvaltningsmyndighed.

Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foretage en prøvelse af dette spørgsmål. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 6: Servitutten indeholder efter sin ordlyd ikke en ret til at opstille bænke på strandgrunden, og den i servitutten indrømmede ret til frit og uhindret ophold og færdsel kan heller ikke fortolkes som indeholdende en sådan ret. Det kan ikke føre til et andet resultat, at bænkene utvivlsomt er blevet benyttet i forbindelse med ophold ved stranden. Efter bevisførelsen, herunder luftfotos, private fotos og partsforklaringer, lægger retten til grund, at der gennem årtier har stået en eller flere bænke på det daværende matr.nr. 8bk eller strandarealet nedenfor, og at bænkene gennem årene er blevet udskiftet. Efter forklaringerne må det antages, at bænkene ikke har været opstillet af grundejeren, men af nogle af de servitutberettigede. Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at kun en bænk har været stationær, nemlig træbænken tættest på vandet. Den stationære bænk har således stedse været anbragt på det areal på 746 m2 , der blev tillagt matr.nr. 8bk i 2015. Allerede fordi den stationære bænk således ikke har indebåret en uretmæssig råden over matr.nr. 8bk, kan der ikke vindes hævd. Det kan, som anført ovenfor vedrørende påstand 2, ikke føre til et andet resultat, at strandarealet på et tidligere tidspunkt kunne være blevet tillagt matr.nr. 8bk. Øvrige bænke har været flyttet rundt på daværende matr.nr. 8bk og strandarealet nedenfor, og sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at bænkene gennem en 20-årig periode kontinuerligt har været opstillet. Der er derfor ikke vundet hævd på opstilling af en eller flere bænke på grunden. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 7: Som følge af det ovenfor under påstand 4 anførte kan retten ikke tage stilling til, om de sagsøgtes opsætning af et mindre træhegn på tværs af den gamle sti er i strid med lov om private fællesveje. Retten finder, at hegnet ikke er i strid med servitutbestemmelsen om ret til frit og uhindret ophold og færdsel på strandgrunden. Retten lægger herved vægt på, at de sagsøgte på grunden har etableret en ny, bred og lettilgængelig sti ned til strandarealet, og at der fortsat er gode muligheder for sædvanligt ophold for strandsøgende personer. Servitutten udelukker således ikke, Side 25/26 at de sagsøgte som grundejere råder faktisk over forholdene på grunden, f.eks. med henblik på bevarelse af naturmæssige værdier. Hegnet kan ikke anses som bebyggelse og er heller ikke af denne grund i strid med servitutten. Det er oplyst for retten, at spørgsmålet om, hvorvidt hegnet er opsat i

§ 15, er indbragt for den relevante forvaltningsmyndighed.

Retten finder på det foreliggende grundlag ikke at kunne foretage en prøvelse af dette spørgsmål. De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge. Ad påstand 8: De sagsøgte har i påstandsdokumentet nedlagt påstand om frifindelse og har først under hovedforhandlingen anerkendt, at den i servitutten hjemlede ret til frit og uhindret ophold og færdsel på strandarealet også omfatter den servitutberettigedes gæster. Herefter og da det ikke fremgår af servituttens ordlyd, at rettighederne også omfatter den servitutberettigedes gæster, finder retten, at de servitutberettigede har en retlig interesse i den nedlagte anerkendelsespåstand. Sagsøgernes påstand tages derfor til følge. Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at 37.500 kr. dækker rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 422,48 kr. dækker udgifter til vidneførsel. Der er herved lagt vægt på sagens karakter, omfang og udfald, herunder at hovedforhandlingen har varet to retsdage. Thi kendes for ret: Påstand 4 afvises. De sagsøgte, Part A Part B , , , frifindes for påstand 1-3 og 5-7. Part D Part C og De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retten til uhindret færdsel og ophold på matr.nr. 8bk tillige omfatter samme ret for rettighedshavers gæster. , , 3 Part 7 , 12 , Part 13 , og kostninger til de sagsøgte in solidum betale 37.922,48 kr. , skal i sagsom- Sagsøgerne, Part 4 , Part 8 1 , , Part 9 Part 14 , 5 , 10 Part 2 Part 6 , Part 11 , Part 15 , Side 26/26 De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne dom og forrentes efter rentelovens § 8 a. Dommer