Domsresume

Om generhvervelse af førerretten Sag 22/2025 Kendelse afsagt den

1. august 2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Tiltalte kunne ikke generhverve sit kørekort med henvisning til en overgangsbestemmelse i færdselsloven Tiltalte blev i 1992, 1995 og 1999 dømt for spirituskørsel, og han blev ved disse domme frakendt førerretten i henholdsvis 2 år og 6 måneder, 8 år og 10 år. Herefter blev Tiltalte på grund af bl.a. spirituskørsel frakendt førerretten for bestandig ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den
2. februar
3. Ved dom afsagt af Retten i Roskilde den
4. marts 2023 blev Tiltalte på ny straffet for spirituskørsel samt for kørsel i frakendelsestiden begået den
5. juni
6. Det fremgår af dommen, at der var tale om et femtegangstilfælde af spirituskørsel. Straffen blev fastsat til fængsel i 50 dage, der på grund af den forløbne tid siden dommen af
7. februar 2001 blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Der blev ved dommen ikke taget stilling til førerretsfrakendelse, selv om anklagemyndigheden havde nedlagt påstand herom. Førerretsfrakendelsen for bestandig fastsat ved dommen fra 2001 stod således som fortsat gældende. Højesteret udtalte, at førerretsfrakendelsen i et femtegangstilfælde som det, der var omfattet af dommen af
8. marts 2023, som følge af ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af
9. maj 2005 skulle være ændret fra førerretsfrakendelse for bestandig til førerretsfrakendelse i 10 år. Det var efter Højesterets opfattelse en fejl, at dette ikke skete. Højesteret udtalte, at det ikke kan antages at have været hensigten med den særlige overgangsbestemmelse i § 3, stk. 3, i lov nr. 363 af
10. maj 2005 om ændring af færdselsloven, om ret til generhvervelse af førerretten, når der er forløbet 10 år fra den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt for bestandig, at der i et sådant tilfælde kan ske generhvervelse med henvisning til overgangsbestemmelsen. Spørgsmålet om generhvervelse af førerretten måtte herefter vurderes efter færdselslovens §
11. Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering, hvorefter der heller ikke var grundlag for at lade Tiltalte generhverve førerretten efter denne bestemmelse. Højesteret lagde herved vægt på, at der på daværende tidspunkt kun var forløbet ca. 2 år og 5 måneder siden dommen af
12. marts 2023 for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, og at Tiltalte endvidere ved dom af
13. januar 2020, ved tiltalefrafald af
14. december 2023 og ved dom af
15. december 2024 blev anset for skyldig i kørsel i frakendelsestiden. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.